Podcasts about diagnoser

Nyheter och fördjupning från Sverige och världen. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play.

Nu är vi här igen! Nya diagnoser och mycket annat står på schemat - Välkomna! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Antallet af Danica-kunder med ADHD er tredoblet på tre år. Det stiller krav til, at lederne er i stand til at håndtere diagnosen. Op mod hver tiende dansker har i dag en psykisk diagnose, og mange er derfor at finde på arbejdspladserne. Det kan give store udfordringer for samarbejde og trivsel, hvis ikke cheferne har de rette redskaber. Hør denne Finans Perspektiv, og find ud af, hvordan ADHD og andre psykiske diagnoser kan blive en fordel for arbejdspladserne i stedet for en udfordring, hvis det gribes rigtigt an. Gæst: Aksel Heine Mortensen, journalist, Finans. Vært: Mads Ring. Producer: Mads Ring. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dette er del 2. Del 1 er episode 132, d. 2. marts 2025, så gå tilbage og hør den først, hvis du ikke har hørt den ❤️ I denne episode snakker jeg med Mia, som jeg har udgivet tre bøger sammen med:  "Stemmerne siger, at jeg skal": https://www.skriveboblen.dk/shop/stemmerne-siger-at-jeg-skal/  "En selvskaders dagbog": https://www.skriveboblen.dk/shop/en-selvskaders-dagbog/  "Hvad jeg ville ønske, jeg havde vidst om autisme og ADHD": https://www.skriveboblen.dk/shop/hvad-jeg-ville-oenske-jeg-havde-vidst-om-autisme-og-adhd-som-sendiagnosticeret/  Du kan købe dem samlet til en skarp pris: https://www.skriveboblen.dk/shop/sampak-alle-tre-boeger-skrevet-af-mia-keller-jensen/  I del 1 kan du bl.a. høre om: hvilken betydning det har haft for Mia at få de rigtige diagnoser. Mia forklarer, hvordan hun som autist tænker meget bogstaveligt. i hele sin barndom har hun følt sig forkert, og hun har maskeret. hun har hele sit liv fået at vide, at hun "liiiiige skulle prøve liiiidt mere", "koncentrér dig liiiiidt mere"...Hun blev udkørt og måtte reagere i selvskade. enten er man født med en hjerne, der er neurodivergent, eller også er man IKKE. Så man kan ikke være "lidt autist" eller sige "vi har jo alle lidt ADHD". som 5-årig begyndte hun at høre stemmer, og i psykiatrien mange år efter blev det oversat til diagnosen skizofreni. Men hun var i virkeligheden en presset autist, så stemmerne var en overlevelsesmekanisme. Mia fortæller om 7 år i psykiatrien med forkerte diagnoser: skizofreni og borderline. Selvskade blev voldsommere. Fejlmedicineret med 11 forskellige præparater.  mødet med to psykologer, der endelig SÅ Mia, blev vendepunktet. I del 2 kan du bl.a. høre om: Mia får ENDELIG de rigtige diagnoser: autisme og ADHD. så har hun ikke brug for selvskade og indlæggelser mere. Forkerthedsfølelsen blev vendt til, at hun var blevet BEHANDLET forkert. Mia fortæller om, hvorfor autister ikke skal eksponeres.  safe-foods, safe-tvprogrammer, bamser, kugledyne. autismen = æslet, ADHD'en = tigerdyret (fra Peter Plys). Det kan være svært at tilfredsstille begge. Mia fortæller om ske-teorien (energi-forvaltning). tænk hvis vi i samfundet var bedre til at se hinandens STYRKER og KVALITETER i stedet for begrænsningerne og udfordringerne. autister HAR empati. De viser det blot på andre måder. -- Mine hjemmesider: https://restenskalnydes.simplero.com/  https://www.skriveboblen.dk/shop/  Instagram: resten_skal_nydes  Facebook: https://www.facebook.com/mille.e.andersen/ og https://www.facebook.com/groups/527305391175683       

Den 10 januari 2022 går en 16-årig pojke till attack med kniv mot en lärare och två elever på en skola i Kristianstad. Attacken hade han planerat en längre tid men innan dådet fanns det flera varningssignaler och en oro bland vuxna i barnets närhet.  I pojkens dator hittades dokument som visade att han inspirerats av tidigare skoldåd och nazism. Pojken hade också förberett ett brev innan attacken där han berättade mer om sig själv. Bland annat att han har vad han själv beskriver som Asbergers och ADHD. Neuropsykiatriska funktionsvariationer lyfts allt oftare i diskussioner om våldsbejakande extremism och ensamagerande gärningspersoner. Innebär en NPF-problematik en extra sårbarhet för radikalisering? Vad lockar fascismen och nazismen med? Och finns det ett bekräftat samband mellan neuropsykiatrisk funktionsvariation, radikalisering och risken för våld? Gäst i studion är Morgan Finnsiö, researcher och utbildare på Expo. Programledare: Anna Fröjd --- Läs mer: Misstänks för skolattack – var vän med dömd för Eslövdådet (Anders Dalsbro, 2022): https://expo.se/nyhet/misstankt-var-van-med-domd-for-eslovdadet/  Morgan Finnsiö: Hur många fler ska mördas på svenska skolor? (2022): https://expo.se/kommentar/hur-manga-fler-ska-mordas-pa-svenska-skolor/  Daniel Poohl: Låt mordet i Almedalen bli en väckarklocka (2023): https://expo.se/kommentar/lat-mordet-i-almedalen-bli-en-vackarklocka/  Studio Expo: Så dras unga in i extremhögern (2024): https://expo.se/podcasts/sa-dras-unga-i-extremhogern/  Expo behöver ditt stöd Bli månadsgivare här: https://expo.se/stod-expo/manadsgivare/  Prenumerera på Expo: https://expo.se/tidskriften/prenumerera  --- Studio Expo ger dig som lyssnar fördjupningar om våra avslöjanden, mer om våra granskningar och analyser av högextrema tendenser. Varje vecka i din poddspelare! Expo är en religiöst och partipolitiskt obunden stiftelse. Vi har granskat och bevakat extremhögern sedan 1995 – för en levande demokrati där rasistiska idéer och organisationer saknar inflytande. Stöd vår verksamhet genom att bli månadsgivare eller swisha en slant till 123 271 02 59.

I denne episode snakker jeg med Mia, som jeg har udgivet tre bøger sammen med:  "Stemmerne siger, at jeg skal": https://www.skriveboblen.dk/shop/stemmerne-siger-at-jeg-skal/  "En selvskaders dagbog": https://www.skriveboblen.dk/shop/en-selvskaders-dagbog/  "Hvad jeg ville ønske, jeg havde vidst om autisme og ADHD": https://www.skriveboblen.dk/shop/hvad-jeg-ville-oenske-jeg-havde-vidst-om-autisme-og-adhd-som-sendiagnosticeret/  Du kan købe dem samlet til en skarp pris: https://www.skriveboblen.dk/shop/sampak-alle-tre-boeger-skrevet-af-mia-keller-jensen/  Episoden er delt i to dele: del 1 som ligger her til jer alle ❤️ Og del 2 som er til mine medlemmer af podcasten ❤️  Læs mere her og meld dig til. Så støtter du mit arbejde + kan lytte til del 2 af alle episoder ❤️ Ingen binding, du kan melde dig ud, når du vil. Jeg håber meget, at flere vil bakke op, så podcasten kan fortsætte. https://restenskalnydes.simplero.com/podcast  I del 1 kan du bl.a. høre om: hvilken betydning det har haft for Mia at få de rigtige diagnoser. Mia forklarer, hvordan hun som autist tænker meget bogstaveligt. i hele sin barndom har hun følt sig forkert, og hun har maskeret. hun har hele sit liv fået at vide, at hun "liiiiige skulle prøve liiiidt mere", "koncentrér dig liiiiidt mere"...Hun blev udkørt og måtte reagere i selvskade. enten er man født med en hjerne, der er neurodivergent, eller også er man IKKE. Så man kan ikke være "lidt autist" eller sige "vi har jo alle lidt ADHD". som 5-årig begyndte hun at høre stemmer, og i psykiatrien mange år efter blev det oversat til diagnosen skizofreni. Men hun var i virkeligheden en presset autist, så stemmerne var en overlevelsesmekanisme. Mia fortæller om 7 år i psykiatrien med forkerte diagnoser: skizofreni og borderline. Selvskade blev voldsommere. Fejlmedicineret med 11 forskellige præparater.  mødet med to psykologer, der endelig SÅ Mia, blev vendepunktet. I del 2 kan du bl.a. høre om: Mia får ENDELIG de rigtige diagnoser: autisme og ADHD. så har hun ikke brug for selvskade og indlæggelser mere. Forkerthedsfølelsen blev vendt til, at hun var blevet BEHANDLET forkert. Mia fortæller om, hvorfor autister ikke skal eksponeres.  safe-foods, safe-tvprogrammer, bamser, kugledyne. autismen = æslet, ADHD'en = tigerdyret (fra Peter Plys). Det kan være svært at tilfredsstille begge. Mia fortæller om ske-teorien (energi-forvaltning). tænk hvis vi i samfundet var bedre til at se hinandens STYRKER og KVALITETER i stedet for begrænsningerne og udfordringerne. autister HAR empati. De viser det blot på andre måder. -- Mine hjemmesider: https://restenskalnydes.simplero.com/  https://www.skriveboblen.dk/shop/  Instagram: resten_skal_nydes  Facebook: https://www.facebook.com/mille.e.andersen/ og https://www.facebook.com/groups/527305391175683 

Denna veckan har Amanda och Tindra med sig en gäst, Ängie! Ängie jobbar som artist och tatuerare och i dagens avsnitt berättar hon om sina diagnoser, vad de inneburit för henne under hennes liv och hur hon hanterar dem idag. Vidare kommer de in på en diskussion om missbruk som också varit en del av hennes liv, hennes kreativa process och hur hon vill leva sitt liv idag. Ängies instagram: @fuckingangieÄngie på Spotify: https://open.spotify.com/artist/3pgtze01npIBY3DCDD5flw?si=hjZ9_7IPSHyYb1oVs4SBiA Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vi utfordret fastlege Kaveh Rashidi til duell mot ChatGPT. Aftenpostens KI-journalist Per Kristian Bjørkeng forklarer den siste utviklingen innen KI. Med journalist Per Magnus Riseng. Foto: Olav Olsen/Stein Bjørge, Aftenposten

....til gengæld har hun en sjæl så stor og voldsom som en zeppeliner i brand. Sådan beskriver den danske forfatterinde det selv i dagens udsendelse, hvor vært Nanna Mogensen er taget på besøg i Madame Nielsens arbejdslejlighed i København. De to taler også om forvandlinger, skrift, mad, disciplin og kærlighed. Det gælder Madame Nielsens seneste udgivelse, 'Dødebogsblade'. Redaktør: Hanne Barslund.

Vi får träffa Zandra Christiansen – legitimerad psykolog, specialist i pedagogisk psykologi, organisationskonsult som driver Zeropointpsychology AB. Hon berättar lite om sitt jobb, hur hon hjälper både enskilda människor och organisationer som skolor t.ex. Vi frågar om vad föräldrar och vårdnadshavare kan göra när de blir oroliga för sitt barn. Hon berättar varför det är […]

Kan du inte vänta tills måndag eller torsdag? Vill du ställa en lyssnarfråga? Gå in på Instagram och följ Ellinor och Melina på:@melina.criborn@ellinorlofgrenKlipps av Victor Ganguly@victorganguly Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Det är farligt att känna sig för smart, säger P4 Extra-gästen Johanna Hurtig Wagrell. Komikern berättar också om när hon drabbades av en allergisk chock i parken och segnade mot marken. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play.

Hur prioriterar man om efter en oväntad diagnos? Jag pratar med Victor Salander om våra tider på KTH, balans och maktspel i arbetet, att jobba på företag kontra för sig själv, det ”sociala kontraktet”, hans kärlek för BJJ och submission wrestling, om vi lever i en simulation, en väldigt allvarlig diagnos och mycket mer. This is a public episode. If you would like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit aljosja.substack.com

I denne episode diskuterer vi stigningen i ADHD-diagnoser hos kvinder fra 2011 til 2023 og de mulige årsager, herunder overlap med kompleks PTSD og stress. Vi ser på, hvordan ADHD-symptomer kan forveksles med andre lidelser og udforsker de energetiske aspekter af ADHD og følelsesmæssig trivsel. Vi taler om dybe indre transformationer og generationsskifte, hvor gamle mønstre udfordres. Desuden undersøger vi forholdet mellem kompleks PTSD og ADHD, samt kvinders tendens til at påtage sig overansvar i relationer (betonansvar) som ligger dybt i deres kroppe. Vi deler også indsigt i, hvordan energiarbejde kan hjælpe kvinder med at tage ansvar for deres helbred og finde balance.Temaer i podcasten:Stigning i ADHD-diagnoser:Undersøgelse af stigningen i ADHD-diagnoser hos kvinder fra 2011 til 2023.Mulige årsager til stigningen, herunder øget opmærksomhed og diagnosticering samt udfordringerne ved at stille en korrekt diagnose på grund af overlap med andre lidelser som kompleks PTSD og stress.Kompleksiteten i ADHD-diagnosen:Hvordan ADHD-symptomer kan overlappe med andre lidelser, hvilket gør det svært at diagnosticere korrekt.Eksempler på symptomer som problemer med fokus, tankemylder, uro i kroppen og problemer med at fuldføre opgaver.Energetiske aspekter af ADHD og følelsesmæssig sundhed:Teorien om, at en del af stigningen i ADHD-diagnoser kan skyldes dybere energetiske forandringer hos kvinder.Hvordan energiarbejde kan hjælpe med at håndtere og forstå disse symptomer, og hvordan kvinder kan tage ansvar for deres egen energi og helbred.Generationsskifte og evolutionær udvikling:Hvordan dybe indre transformationer udfordrer og transformerer gamle mønstre.Symptomer på lidelser som ADHD kan være en mulighed for dyb personlig vækst og udvikling.Kompleks PTSD og dets relation til ADHD:Hvordan kompleks PTSD kan have lignende symptomer som ADHD.Hvordan traumatiske oplevelser fra barndommen kan manifestere sig senere i livet og give indsigt i symptomer, der ligner ADHD.Kvinders rolle og relationelle ansvar:Hvordan kvinder ofte tager et overdrevent ansvar i relationer og familieliv, hvilket kan bidrage til følelsesmæssig og mental stress.Hvordan kvinder kan finde balance og tage bedre vare på deres egen sundhed og velvære gennem energiarbejde og personlig udvikling.OBS: Mette Miriam Sloth, cand. mag. i psykologi og filosofi, diskuterer disse emner ud fra egne perspektiver og hendes erfaringer med klienter i over 10 år, hun udtaler sig ikke som psykiater og stiller ikke diagnoser. Har du behov for en psykiatrisk udredning eller hjælp anbefaler vi, at du kontakter en psykiater.Hjemmeside: https://www.magdaleneeffect.org/velkommenWorkshops: https://www.magdaleneeffect.org/workshopsBooking https://www.magdaleneeffect.org/bookingInstagram: https://www.instagram.com/magdalene.effekten/Facebook: http://facebook.com/m.effektenApple: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/magdalene-effekten-dansk/id1666529748Spotify: https://open.spotify.com/show/73ur7nTpXaOufa2Podimo: https://podimo.com/dk/shows/magdalene-effekten-dansk

Slutet av juli medför många utmaningar. Vid grillen kan magsjukan tillta, barnens sårskorpor smärtar och TBE problem som sätter sig på nerver i ansiktet. Som bonus ställer Göran kluriga diagnoser.

I detta avsnitt pratar vi om att coacha personer med neuropsykiatriska funktionsnedsättningar (exempelvis ADHD och autism), vi pratar om fula målvaktskläder, att spela boxplay och straffräddningar, och återkommer oundvikligen till självförtroende än en gång!Hoppas ni gillar avsnittet!Support the Show.

Det ökade antalet psykiatriska diagnoser splittrar debatten. Trubbiga diagnosmetoder utan evidens och normalt lidande som förvandlas till sjukdom eller diagnosen som befrielse och vägen till hjälp. Programmet är från december 2022. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play. Allt fler får diagnoser som adhd och autism parallellt med att diskussionen går het om hur diagnoser påverkar individer och berättar om vårt samhälle. Vanliga livsproblem och en tuff skolmiljö och ett hårdnande arbetsliv blir något som medicinen ska lösa, säger en del. Diagnosen skapar förståelse och kan bidra till ett bättre liv, säger andra. De psykiatriska diagnoserna har också blivit en del av vardagsspråket, där vi alla kan ha en släng av adhd, vara lite ”aspiga”, eller drabbas av PTSD.Vad skulle hända om vi tog bort diagnoserna? Hur skulle det påverka synen på vad som är sjukt och friskt? På vad som är normalt och onormalt? På om problemen ligger hos individen eller hos samhället?Medverkande i samtalet är: Fredrik Svenaeus, professor i filosofi vid Södertörns högskola, Annika Berg, docent i idéhistoria vid Stockholms universitet och Johan Bengtsson, ST-läkare i psykiatri och forskare på Institutionen för medicinska vetenskaper, Uppsala Universitet.Programledare: Cecilia Strömberg WallinProducent: Marie Liljedahl

Vi har en gäst med unik erfarenhet idag – Sarah Holst har varit forskare och är nu lärare i naturkunskap och matematik på Östra Reals Gymnasium i Stockholm och Östra Gymnasiet i Huddinge. Hon är också en mamma till 2 barn som har grav/måttlig dyslexi + ADHD och ett barn har hög begåvning. Sarah leder […]

Hvorfor kan mennesker med autisme være i højere risiko for at udvikle spiseforstyrrelser? Hvad er de psykiske sårbarheder, der oftest optræder sammen med en spiseforstyrrelse – og hvordan kan du som socialpædagog støtte de mennesker, der, pga. en underliggende psykisk sårbarhed, er i risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse? Det er nogle af de spørgsmål, du får svar på i denne episode, hvor psykolog og seniorforsker Loa Clausen fortæller om forskellige typer af spiseforstyrrelser, og deres indvirkning på- og sammenspil med andre diagnoser. FAGLIG REFLEKSION: Brug episoden til at reflektere over din egen praksis – download dette dokument med spørgsmål Medvirkende: Loa Clausen, psykolog og seniorforsker i Børne og Ungdomspsykiatrien på Aarhus Universitetshospital. Tilrettelæggelse og produktion: Mie Brandstrup / Genlyd Podcast

* Det här är ett gammalt avsnitt från Podme. För att få tillgång till Podmes alla premiumpoddar samt fler avsnitt från den här podden, helt utan reklam, prova Podme Premium kostnadsfritt. * Calle missade Lyko, Jonas ska träffa ett medium i Serbien och Lucas vill skjuta sig i knät. Dessutom: ”Det är inte Kalle Kutta varje dag!" Välkommen!

Avsnitt 45  är det dags att bryta ner ett omtalat ämne. DIAGNOSER bland ätstörningar. Behövs en diagnos för att få ta hjälp? Är en odiagnostiserad ätstörning "enklare" än en dignotiserad ätstörning? Varför är diagnoser problematiskt & hur kan du som drabbad förhålla dig till en tid där hjälp ges utifrån diagnosen på ett papper!

Nadia Ansar er psykologspesialist i emosjonsfokusert terapi og klinisk familiepsykologi. Hun har skrevet en doktorgrad om emosjonsfokusert foreldreveiledning. Hun har også skrevet en selvbiografisk bok om sin barndom og oppvekst i boken «Min Skam». I denne episoden forteller hun åpent om sin skam og spagaten mellom det likestilte norske samfunnet og den patriarkalske kulturens forventninger. Hun forteller videre om hvordan hun har bearbeidet barndommen sin gjennom emosjonsfokusert terapi og hvordan hun nå hjelper foreldre med ivaretakelsen av sine barn. Det er et hjertevarmt møte som jeg tror og håper alle kan få utbytte av å lytte til. ►STØTT SNAKK MED SILJEJeg setter enormt stor pris på alle som ønsker å støtte podkasten. Det gjør at jeg kan holde podkasten åpen og tilgjengelig for alle. For å gi donasjoner kan du søke opp “Snakk med Silje” i Vipps eller bruke vippsnummer: 806513 ►KAPITLER:00:00 Intro01:58 Boken hennes «Min Skam» og Abid Rajas bok «Min Skyld»05:07 Psykologers åpenhet om egne emosjonelle sår08:14 Kompliserte følelser i relasjon til andre11:16 Seksuelt overgrep13:45 Gamle emosjonelle sår og emosjonsfokusert terapi20:04 Styrken ved at psykologer går i terapi og mer om emosjonsfokusert terapi27:48 Den medisinske modellens svakheter i møte med pasienter29:57 Diagnoser innen psykisk helse er ikke evidensbaserte34:39 Såret som liten sårbar som stor36:31 Skam og selvkritikk31:51 Slippe noen inn bak fasaden43:39 Humor kan være skamreduserende47:13 Tilbakemeldinger på boka50:46 Om å vokse opp i en patriarkalsk kultur53:33 Tusen takk54:18 Kollektiv skam59:00 Å gi avkall på sin autentisitet til fordel for fellesskapet01:01:14 Koblingen mellom det fysiske og psykiske01:03:47 Følelser har et dårlig rykte01:08:02 Bedre å bygge friske barn enn å fikse syke voksne01:10:30 Emosjonsfokusert foreldreveiledning: Validering, reparasjon og følefeller01:15:44 Unnskyldningen hun trengte fra foreldrene ►REFERANSER:Nadia og Abids podkast: https://open.spotify.com/show/7v4fB2D86EHdxc3qO38DRTBoken «Min skam»: https://cappelendamm.no/_min-skam-nadia-ansar-9788202773519Boken «Min skyld»: https://cappelendamm.no/_min-skyld-abid-raja-9788202713461Nadias forskning: https://www.sv.uio.no/psi/personer/ekstern-phd/nadiaan/Emosjonsfokusert terapi: https://www.ipr.no/terapi/emosjonsfokusert-terapi  This is a public episode. If you would like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit psykologsilje.substack.com

En ellers åbensindet lytter er træt af, at alle vennerne vil have diagnoser, og en anden lytter holder sit job hemmeligt i dating. De hemmeligheder deler lytterne med Sanne Cigale Benmouyal og Rikke Gøransson, som selv deler en forfængelig hemmelighed. Ring ind med din hemmelighed på 28544000. Vært: Sanne Cigale Benmouyal. Producer: Sarah Schwab Randeris. Redaktionsleder: Anders Stegger.

Monica S. Dønnum jobber i voksenhabiliteringen ved Akershus universitetssykehus og Heidi E. Nag jobber på Frambu kompetansesenter for sjeldne diagnoser. Her får du litt informasjon om hva Frambu er, og hvordan det jobbes på Frambu. Du får også høre om doktorgradsavhandlingen som Monica skal jobbe med - fokuset er atferd som utfordrer hos to diagnoser – Smith-Magenis` syndrom og Potocki-Lupskis syndrom. I denne episoden får du høre om disse diagnosene og typiske kjennetegn ved diagnosene. Noen av de felles utfordringene kan være utfordrende atferd. Du kan lese og se en film om dette prosjektet her. Du får også høre litt om BUPgen i slutten av episoden. Er du vernepleier eller vernepleierstudent, meld deg inn i Vernepleierforbundet. https://delta.no/yrke/vernepleierforbundet

Dette er 2. del af min samtale om ADHD med Charlotte Heje Haase i 'Skab Dig'. Har du endnu ikke hørt del 1 - så gå tilbage og hør det først. I dette afsnit sætter vi spot på både ADHD's styrker og udfordringer, men også ens syn på sig selv og fra omverdenens side. Hør Charlottes personlige podcast 'Skab Dig' (denne sæson om AHD) her: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/skab-dig/id1534702515Her kan du finde Charlotte Heje Haases blog om sin ADHD rejse. Skriv dig på maillisten og hør, når der er nyt om emnet:www.harjegadhd.dkHer er Charlottes shownotes fra det oprindelige afsnit: “Vi med ADHD er ikke syge - vi er en neuropsykologisk minoritet”, udtaler Cleoh i denne episode.Hun ønsker, at vi tager sygdomsbilledet væk fra ADHD, og det rammer lige i Charlottes hjerte og tårekanal.Cleoh understreger, at vores måde at tænke på er anderledes end flertallet, men vi er helt rigtige som vi er, OG vi har udfordringer i forhold til de krav og forventninger, der stilles i dagens Danmark. Tak for denne vigtige påmindelse. Dette er anden del af Charlotte Heje Haases samtale med klinisk psykolog, ekspert i traumer, self-compassion og selvværd Cleoh Søndergaard. Lyt også til den første del om Cleohs personlige rejse og hendes største blinde vinkel - sin egen ADHD.I denne episode ser vi på fordelene ved ADHD - giver det os nogle gaver? Men vi ser også ærligt på udfordringerne, og Cleoh guider til at eje og tage ansvar for vores ADHD, selvom den er besværlig.Hvis du også er kvinde og midt i livet, før du har fået mistanke om ADHD/ en ADHD diagnose, så er du også mester i at maskere og begå dig neurotypisk i verden. Og det har tjent dig godt. Men måske er du nu også udmattet - og træt af den selvkritiske indre snak eller at gemme dig selv væk og kamuflere. Så lyt med her! Hør mere om: ✔️ At maskere fordi det har haft en funktion. ✔️ Frygten for hvad andre folk vil tænke, hvis vi viser eller mærker hele os.✔️ At anerkende og tage sine udfordringer seriøst. ✔️ At give slip på overansvar og ikke over-undskylde eller forklare✔️ Den befriende humor ✔️ At lave strategier✔️ At have helt unikke evner også. Links:Hør Charlottes personlige podcast 'Skab Dig' (denne sæson om AHD) her: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/skab-dig/id1534702515Her kan du finde Charlotte Heje Haases blog om sin ADHD rejse:www.harjegadhd.dkInnervention - Cleoh Søndergaards psykologihus og arbejde:https://innervention.dk/Hvorfor gik du ikke bare? Podcast om psykisk vold:https://cleoh.dk/hvorfor-gik-du-ikke-bare/

Del 2: I forlængelse af sidste afsnit, giver vi helt konkrete bud på håndtering af tanker og selvfortællinger - disse værktøjer er relevante for alle som ønsker en styrkende selvfortælling og som bonus er der en mentaltræning i afsnittet.

Heidi er en erfaren og samfunnsengasjert psykologspesialist som jobber ved Klinikk for Krisepsykologi i Bergen, som redaktør i Tidsskrift for Norsk Psykologforening og har en bistilling som universitetslektor ved UiB.I denne episoden snakker vi om hennes opplevelser og refleksjoner rundt dagens barnevernssystem, problemet med new public management, hvordan det er for henne som psykologspesialist å være samfunnsdebattant og hennes erfaringer med å ta oppdrag som sakkyndig i barnevernssaker og erstatningssaker. Vi diskuterer også hvordan vi som psykologer bør være ydmyke for at dagens praksiser og prosedyrer i noen sammenhenger kan påføre andre mennesker mer lidelse og skade enn det er til hjelp, selv om vi har gode intensjoner og hensikter. Vi ser på hjelpeapparatet med et kritisk blikk.► STØTT SNAKK MED SILJE Jeg setter enormt stor pris på alle som ønsker å støtte podcasten. Det gjør at jeg kan holde podcasten åpen og tilgjengelig for alle. For å gi donasjoner kan du søke opp “Snakk med Silje” i Vipps eller bruke vippsnummer: 806513► REFERANSER:Saken i Fontene om barnevernet som nektet å bruke Heidi på grunn av medieuttalelser: https://fontene.no/nyheter/barnevernet-nektet-a-bruke-fire-psykologer-pa-grunn-av-deres-uttalelser-i-mediene-6.47.935662.f6f9496325Mer informasjon og en oversikt over bokkapitler, faglige tekster og en drøss kronikker Heidi har skrevet er å finne her: https://krisepsykologi.no/om-oss/heidi-wittrup-djup/Mer om Heidi sin kompetanse og erfaring: https://krisepsykologi.no/om-oss/heidi-wittrup-djup/Om undervisninsgsfilm som ble stoppet: https://psykologtidsskriftet.no/debatt/2023/05/ukritisk-formidling-om-vold-og-overgrep-mot-barnPsykologtidsskriftet mellom linjene: https://open.spotify.com/show/0y8ZwJW4glKVdtD6q9LTuV ►KAPITLER00:00: Intro00:02:07 Om Heidi00:08:44 Systemkritikk og erfaringer fra å være samfunnsdebattant00:11:45 Barnevernet00:30:27 Selvsensur blant fagpersoner00:32:02 Barnevernansatte har nektet bruke veiledere som har ytret kritikk00:36:11 Debbattklima blant fagpersoner00:37:55 Når kan fagpersoner gjør mer skade enn hjelp?00:40:54 Systemkritiske kronikker00:41:47 Undervisningsfilm om vold og overgrep ble stoppet00:48:47 Kritikk av et system er ikke kritikk av alle som jobber der00:55:22 Tankefeller: Gruppetenkning og bekrefetelsesfellen00:59:10 Barn kan også skades i det offentlige01:02:36 Noen ganger handler det om kompetanse01:07:10 Barnevernet har ofte ikke tid til å gjøre en god jobb01:09:01 Selvsensur blant fagpersoner01:10:31 Vi er kompetente på ulike ting01:13:03 Kommentarfeltet er fullt av hat mot barnevernet01:15:45 Barnevernsansatte står alt for mye alene01:19:00 Taushetsplikten kan brukes som unnskyldning for å slippe uttale seg01:20:50 Mer penger betyr ikke nødvendigvis bedre tjenester00:22:01 Barnevernet krever endring fra innsiden01:23:49 Kontrollsamfunn og New Public Management01:26:45 Takk for støtten01:27:30 Hjelp kan være mer til skade enn nytte01:52:20 Identitet og opphav er også viktig01:55:26 Kulturforståelse01:57:01 Krenkende journalføring02:09:55 Diagnoser på barn kan være symptom på et sykt system eller samfunn02:17:37 Refleksjon This is a public episode. If you would like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit psykologsilje.substack.com

Del 1: I dette afsnit sætter vi fokus på diagnoser og hvordan de kan påvirke selvfortællinger. Igennem vores egne erfaringer som coaches, dykker vi ned i mødet med diagnoser i coachingrummet og hvordan selvfortællingerne kan begrænse og stresse de mennesker som har dem. Vi belyser styrkende fortællinger, som støtter det hele billede af mennesker - du er mere end din diagnose.

Inte alzheimer men... Hallucinationer? personlighetsförändringar? Gott minne men kass rumsorientering? Stora rörelser i sömnen? Dessa symptom låter inte typiska för någon som har alzheimer. Det är för att de inte är det. Vi talar ofta om Alzheimers sjukdom. Ibland så ofta att vi missar de andra kognitiva sjukdomarna. Inte bara läkaren har svårt att sätta diagnosen men också media och samhället i övrigt delar en stor okunskap. Det är dags att tala om Lewy Kropp, Vaskulär, pannlob- och Parkinson - alla med demenssymptom. Medverkar gör: Henrik Zetterberg och Johanna Hinteregger

Selvtester for psykiske lidelser har tatt helt av på sosiale medier. Kan vi stole på dem? Hør episoden i appen NRK Radio

Psykisk sygdom er normalt. I løbet af livet opfylder 8 ud af 10 af os kriterierne for mindst én psykiatrisk diagnose, fortæller børnepsykiater Pia Jeppesen. Hun forsker i, hvordan man med kognitiv terapi effektivt kan hjælpe børn med problemer, før de ender i psykiatrien og får en diagnose. Diagnoserne siger nemlig meget lidt og giver i sig selv problemer. Podcasten er sponsoreret af Carlsbergfondet. Udsendelsen blev sendt første gang den 15. februar 2021. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ring P1 i en kortversion av samtal från tisdagens program. Onsdagens direktsändning utgick till förmån för EU-politisk debatt i riksdagen. Programledare: Tomas Tengby, ansvarig utgivare: Sabina Schatzl Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play.

”Vet att jag borde lämna men klarar det inte” & Vad gör Marit arg? & Julstressen i moderna familjen! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvordan er det at få en diagnose som ung? Hvad kendetegner spiseforstyrrelser? Hvordan fungerer det psykiatriske system? Hvordan kan det forbedres? Hvad er SocialSpace? Hvordan kan man forbedre diagnosesystemet for ungdommen? Hvordan kan vi øge trivsel i ungdommen? Vært: Peter Lund Madsen. Gæst: Freja Sangild Boysen. Redaktør: Morten Krøgholt.

Under sommaren låter vi några välkända röster ställa fredagsfrågorna och idag har vi fått en otroligt spännande fråga från Amie Bramme Sey. Vill du slippa reklamen? Prenumerera på Dumma Människor för 19 kr/månaden (ink moms). https://plus.acast.com/s/dummamanniskor. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

For årtier tilbage havde samfundet nok bare set på dem som mærkelige. De lidt anderledes børn. I dag får de diagnoser. I de seneste ti år er antallet af børn og unge med en psykiatrisk diagnose steget med hele 39 procent. Det er især ADHD og autisme-diagnoser, der er kommet flere af, men højt på listen ligger også OCD, angst, og depression. Nogen kalder det en forskruet diagnosekultur, der brændemærker en generation for livet, og gør normalen umulig at passe ind i. Andre ser diagnoser som nøglen til et bedre liv. Jeppe Plesner, speciallæge i børne- og ungdomspsykiatri og lægefaglig direktør på Hejmdal, Danmarks største psykiatriske privathospital, er en af dem, der stiller diagnoserne. Han fortæller, hvorfor han synes, at vi - på trods af stigningen - stadig finder og behandler for få. Vært: Anna Ingrisch.

Hvis du har fulgt med på podcasten de seneste uger, har du nok opdaget, at vi har været ude at rejse. Jeg har fortalt om vores dage i Paris, og vores vandring på The South West Coast Path i Sydengland, og i denne episode fortæller jeg om den sidste del af turen, hvor vi var i London, Ramsgate, Sandwich og Canterbury. Længere nede kan du se en række billeder fra den sidste del af vores tur (du kan se flere på Instagram), men ellers er denne episode primært mine svar på jeres spørgsmål om bla.: Hvordan man tager den bedste beslutning, når man står ved en skillevejHvordan vi skabte ro undervejs på vores rejse til et barn med særlige behovOm vores datter er et "skyggebarn"Hvad gør man, når man er meget påvirkelig ift. en partners humørsvingningerHvordan kan man håndtere sorg ift. et nyligt diagnosticeret barn på 18Om det til tider er svært for mig at være så tæt med familien, når vi rejser i længere tidHvor meget vi har planlagt på forhånd, før vi tog afstedHvad gør man, når man gik ned med stress og angst i lufthavnen sidste sommerferie og er bange for, at det sker igen Lyt til podcastepisoden her: Links til ting nævnt i episoden: Vores Airbnb i Ramgate, som virkelig kan anbefales!Tje mit sommerforløb SommerRO ud her

Lige først en påmindelse om, at der er tilmeldingsfrist til SommerRO nu på fredag. Så det er nu, hvis du skal med, og mere end 300 har allerede tilmeldt sig!>>> Jeg vil også gerne have ro i min sommerferie for 210 kr. Hvis du har fulgt med på podcasten de seneste uger, har du nok opdaget, at vi har været ude at rejse. Jeg har fortalt om vores dage i Paris, og vores vandring på The South West Coast Path i Sydengland, og i denne episode fortæller jeg om den sidste del af turen, hvor vi var i London, Ramsgate, Sandwich og Canterbury. Længere nede kan du se en række billeder fra den sidste del af vores tur (du kan se flere på Instagram), men ellers er denne episode primært mine svar på jeres spørgsmål om bla.: Hvordan man tager den bedste beslutning, når man står ved en skillevejHvordan vi skabte ro undervejs på vores rejse til et barn med særlige behovOm vores datter er et "skyggebarn"Hvad gør man, når man er meget påvirkelig ift. en partners humørsvingningerHvordan kan man håndtere sorg ift. et nyligt diagnosticeret barn på 18Om det til tider er svært for mig at være så tæt med familien, når vi rejser i længere tidHvor meget vi har planlagt på forhånd, før vi tog afstedHvad gør man, når man gik ned med stress og angst i lufthavnen sidste sommerferie og er bange for, at det sker igen Lyt til podcastepisoden her: Links til ting nævnt i episoden: Vores Airbnb i Ramgate, som virkeligt kan anbefalesSommerRO (tilmeldingsfrist nu på fredag d. 7. juli)

Vi fick en lyssnarfråga på temat diagnoser och vi har i detta avsnitt förmånen att diskutera och dela med oss av våra tankar kring detta stora och intressanta ämne. Vad är diagnoser egentligen? Är det högfrekventa själar eller stjärnfrö som kommit hit för att lära oss något? Är det en sjukdom och ökar antalet diagnoser och varför i så fall? Vi har som vanligt inte någon allenarådande sanning i detta ämne men vi delar gärna med oss av hur vi ser på frågan. Vi pratar om vikten av att alla ska få vara den de är ämnade att vara och att en gyllene nyckel är att det inte spelar någon roll vilken benämning vi har på saker utan att det viktigaste är att lära känna sig själv och sina behov. Vi pratar om att det kanske nu är dags att skippa en hel del av de samhällsnormer vi haft hittills för att de slutat fungera och vi diskuterar skolans roll för våra högkänsliga barn. Vi pratar om en gudomlig plan som är större än oss själva och ett skifte i sättet vi levt på fram tills nu. Detta och en hel del annat vänder och vrider vi på i dagens avsnitt. Varmt välkomna att lyssna på oss där poddar finns. Mia och Linda.

"Jeg græd i skolen, jeg græd da jeg kom hjem, jeg græd om aftenen. Men jeg græd kun for mig selv. Jeg lagde et håndklæde under min dør, så jeg kunne nå at tørre mine tårer væk og så ingen ville opdage, at jeg var ked af det" Influencer Melissa Bentsen er vokset op med en søster med flere forskellige diagnoser, og det betyder, at hun hele sin barn- og ungdom har holdt sine egne følelser for sig selv, så hendes forældre ikke også skulle bekymre sig om hende. I mange år var hver aften kæmpe kaos i den lille familie, men Melissa formåede at holde det skjult for omverdenen bag sit store karakteristiske smil.  Hør Melissa fortælle om, hvordan hun stadig holder de svære følelser for sig selv, fordi hun ikke vil belemre andre mennesker, hvordan der bor et mindreværd indeni hende, som forstærkes når hun ikke får den opmærksomhed og kærlighed igen, som hun giver andre, og om det stærke og særlige bånd der er mellem de to søstre på trods diagnoser og barndomstraumer.  Vært: Josefine Stork  Medvirkende: Melissa Bentsen  Musik: Joshua Lindemann

Hun ville bare være som alle andre tenåringer. Så fikk Aurora Østmo Monrad diagnosen. Hva skjer i en familie når et barn får en tilleggs-utfordring? Kanskje til og med en potensielt kan være livsfarlig? Hvordan balansere behovet for å beskytte mot barnas egen trang til løsrivelse og normalitet? Det er en skvis mange foreldre til barn «det er noe ekstra med» må takle. Aurora Monrad, som nå er voksen, vet også alt om hvordan det føles fra barnets perspektiv. Hun hadde epilepsi.

Beroendeläkaren och forskaren Joar Guterstam gästar Jacob och Wille i Tyngre Träningssnack för att utbilda oss alla kring beroende. Det blir diskussioner både kring vad ett beroende innebär, hur man ställer diagnosen, problemet med att dra en gräns mellan beroende och inte beroende samt riskerna med att vara för restriktiv med diagnoser eller för givmild med det samma. Joar berättar också lite om sin forskning samt en del kring hans kliniska arbete. Vi diskuterar dessutom saker som idag ofta kallas för beroende men som inte är en erkänd diagnos likt spelberoende, matberoende, sexberoende med mera. På Tyngre Träningssnacks instagram kan du hitta bilder relaterat till detta och tidigare avsnitt. Hålltider (00:00:00) Jacob såg HIFs första seger på länge... (00:02:08) Wille har problem med andningen pga pollen (00:05:19) Veckans gäst, Beroendeläkaren och forskaren Joar Guterstam (00:08:50) Vägen från läkarstudier till att börja jobba med beroende (00:11:25) Diagnoser inom psykiatrin och skillnaderna mellan mycket annan medicin (00:14:26) Naturalförloppet för beroende problem är mer positivt än de flesta tror (00:16:32) Joars doktorandstudier på amfetaminberoende (00:26:12) När någon är beroende så verkar många olika faktorer påverka att det blir svårt att hitta en orsak (00:27:15) Påverkan på allmän status är förvånansvärt liten från mediciner som påverkar opioidsystemen (00:34:12) Den definition som gäller för beroende inom vården idag (00:39:07) Att dra en gräns mellan beroende och icke-beroende är väldigt svårt (00:46:51) Där finns flera problem med att ha för breda inklusionskriterier med (00:52:28) Joar tycker att man ska vara restriktiv med nya diagnoser (00:55:15) Bör man införa en skala för beroende där de med mer allvarligt beroende prioriteras? (00:59:44) Frågan kring mat- och sockerberoende (01:05:34) Man behöver också fundera kring nyttan för befolkningen att införa nya diagnoser (01:09:02) Skillnaden mellan belöningar som finns naturligt och de vi mer framställer (01:12:26) Drivkraften vid beroende påverkas av drivkraften att göra annat i livet (01:16:06) Beroendeforskaren Robert Wests syn på matberoende som diagnos (01:19:17) Att erkänna mindre tunga beroende skulle möjligen öppna upp för framtagande av evidensbaserade behandlingar

Særudgave af Du lytter til Politiken, hvor Lotte Folke, chef på Politikens debatredaktion, interviewer pensioneret psykolog Uffe Mynster, der i sidste uge vakte heftig debat med et indlæg i Politiken.Uffe Mynster mener, at vi er blevet så overfokuserede på diagnoser som ADHD, at vi risikerer at overse andre alvorlige problemer hos de børn, der alt for hurtigt får diagnoserne. Og at dét svigt er så stort, at vi i fremtiden kommer til at undskylde for det. Hans indlæg har udløst heftig debat, og Lotte Folke beder ham uddybe, hvad han mener, og svare på noget af den kritik, der er kommet.Debatredaktionen kommer snart med sin helt egen podcast, hold øje, der hvor du finder dine podcasts. 

Elisabeth og jeg var i kontakt i foråret 2020 da hun var interesseret i mit gruppeforløb Madro, kropsro, sindsro. Hun kunne mærke der var noget galt, som hun ikke helt kunne sætte ord på. Elisabeth startede op efteråret samme år, men stoppede allerede efter første mødegang, da det her blev tydeligt for hende at hun havde brug for mere hjælp end forløbet kunne tilbyde.Hun gik herefter til egen læge og fik en henvisning til Ballerup, hvor hun kort efter blev indlagt med en BMI under 14. Gruppeforløbet satte på en måde gang i Elisabeths behandlingsforløb for anoreksi, og nu vil hun dele hele sit forløb med dig og hvor hun er i dag. Det kommer vi blandt andet ind på: Sygdomserkendelse og -benægtelseTo grader af forstyrret spisningKontrolspisemønsteretMadregler, restriktioner og kompensatorisk adfærd"Hvis bare jeg underspiste fremfor at overspise"-tankenAnoreksi-festenKausalitets-kæderSpiseforstyrrelsers-dobbeltsporIdentitetsforvirringAt finde sig selv, efter en spiseforstyrrelseHvornår du er syg nok til behandlingDet vil ofte fremme gruppeprocesserne, at man kombinerer patienter med restriktiv og overspisende symptomatologi, da patienter med overspisningsproblemer ofte bringer mere vitalitet ind i gruppen (1).Lider man af en spiseforstyrrelse, har man som regel svært ved at erkende, at man er syg, det kan for eksempel komme til udtryk som humor. Der er en grundlæggende modvilje mod at give slip på den kontrolfølelse, man har (2). Mangel på indre tryghed og selvregulering kan bidrage til at en person med spiseforstyrrelse føler sig utilstrækkelig, mislykket og uden kontrol (3).Manglende tryghed og selvregulering kan gøre en person med spiseforstyrrelse ekstra afhængig af at blive bekræftet af andre for at have det godt (4).Kilder:1: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 1622: Psykiatrifonden 2023: Diagnoser, anoreksi: https://psykiatrifonden.dk/diagnoser/anoreksi 3. F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 584: F. Skåderud et al. (2020) "SULT - mentaliseringsbaserede tilgange til spiseforstyrrelser" s. 63Er du nysgerrig på min bog, som Elisabeth nævner, kan du finde den her: https://nadjavienberg.dk/bog/bog-du-burde-ingenting

Det ökade antalet psykiatriska diagnoser splittrar debatten. Trubbiga diagnosmetoder utan evidens och normalt lidande som förvandlas till sjukdom eller diagnosen som befrielse och vägen till hjälp. Allt fler får diagnoser som adhd och autism parallellt med att diskussionen går het om hur diagnoser påverkar individer och berättar om vårt samhälle. Vanliga livsproblem och en tuff skolmiljö och ett hårdnande arbetsliv blir något som medicinen ska lösa, säger en del. Diagnosen skapar förståelse och kan bidra till ett bättre liv, säger andra. De psykiatriska diagnoserna har också blivit en del av vardagsspråket, där vi alla kan ha en släng av adhd,  vara lite aspiga, eller drabbas av PTSD. Vad skulle hända om vi tog bort diagnoserna? Hur skulle det påverka synen på vad som är sjukt och friskt? På vad som är normalt och onormalt? På om problemen ligger hos individen eller hos samhället? Medverkande i samtalet är: Fredrik Svenaeus, professor i filosofi vid Södertörns högskola, Annika Berg, docent i idéhistoria vid Stockholms universitet och Johan Bengtsson, ST-läkare i psykiatri och forskare på Institutionen för medicinska vetenskaper, Uppsala Universitet. Programledare: Cecilia Strömberg Wallin Producent: Marie Liljedahl

Diagnoser er det mange av, og diagnoser skal man være forsiktig med! Kun utdannet helsepersonell i rett fagfelt bør uttale seg om diagnoser, men i denne episoden snakker vi litt om hva vi har erfart, har og har blitt hintet til at vi har hatt.

Fxxxxing FEDT afsnit - Lyt med, når jeg taler med Bjørn Morel, der er healer, clairvoyant, medie og sexolog, om: - Når spiritualitet betyder autenticitet  - Psykiatri og spiritualitet og de tætte grænseflader - Forudsigelser, helbredelse, konfrontationer med døden - Psykiater og potentialet for tvang  - Diagnoser, lykkepiller og værdien af at mærke sine følelser - Frygten for at være psykisk syg, når man kan kommunikere med afdøde - Skyttens arketype som handler om at omprogrammere vores tidlige overbevisninger, fordi virkeligheden er bare er noget vi kulturelt er blevet enige om, ikke sandheden - De ikke-fysiske sanser, som alle har - Healing on the spot - en visualiserings guide til dig - et energiværktøj til at finde svar på hvad du skal i livet - At blive guidet indefra og ud fremfor at spørge en lærer - Forudbestemmelse, skæbne, fri vilje - Andre planeter vi har levet på, og hvis beboere ikke forstår at vi skal betale for at bo på jorden - Det ikke fysiske univers - Tidligere liv som ikke behøver at være tidligere  - Det none-linære og de forskellige dimensioner vi oplever  - Sjælelige forbindelser - At blive TRIGGERED - Andres behandling spejler deres forhold til sig selv - Hvordan vi ikke er, hvad vi tror vi er - Tegn på seksuelle overbegreb og hvordan det kan stamme fra andre liv - Frygt der sætter livet i relief  - Skorpionens viden om at mørk og lys forudsætter hinanden - Sexologi og skam - At bevidstgøre de seksuelle rammer man er opvokset med - Traumer efter seksuelle overgreb, uanset hvor meget eller lidt over grænsen det var, viser sig som extra pleasing, besvær med grænsesætning, forvirring omkring seksualitet og afhængighed - Karmiske forbindelser - Stoffer til spirituel udvikling - Ansvaret for at finde sine blindspots  - Polyamorøse sjæle  - Intuitiv livsstil  Håber du mærker kærligheden!! Læs mere om Bjørns spirituelle virke her: https://sense-it.dk/ Og lyt til podcasten "Diagnosticeret: Spirituel" hvor jeg kort efter medvirkede i Bjørns stue -- jeg er meget beæret, lyttes her: https://podcasts.apple.com/us/podcast/astrologiens-briller/id1561088223?i=1000566657059   Min hjemmeside her: https://www.mannahguldager.com/  

FOAMmedic fik igen i år lov til at være med, denne gang helt fremme på scenen, hvor vi med vores podcastudstyr fangede alle talerne til en snak om deres præsentation, forskning og resultater. Det var en fantastisk dag hvor vi fik masser af ny viden, nye vinkler på processerne, beslutningerne og behandlingen. Men mest af alt fik vi endnu engang indsigt i, hvor vigtig forskning og udvikling er for vores fag og for behandlingen af patienten. Vi blev endnu engang bekræftet i at forskning ikke behøver kun at være Ph.d projekter og store lodtrækningsstudier. Ambulanceredderne har en plads i forskningen og vi skal lære at starte med små kvalitative undersøgelser hvor vi belyser små udfordringer i dagligdagen og hvor vi beviser hvad vi allerede gør rigtig godt. Tidsangivelser Session 1: Palle juelsgaard intro til symposiet - 00.04.00 Ilt til traumepatienter v/ Jacob Steinmetz - 00.11.45 Præhospital stroke identifikation v/ Martin Faurholdt Gude - 00.19.32 Session 2: Optimering af opstart af HLR ved 1-1-2 opkald vedr. hjertestop v/ Mads Melballe - 00.27.22 Erfaringer med brug af video ved 1-1-2 opkald v/ Gitte Linderoth - 00.31.30 Akut sygdom eller skade, hvem ringer patienterne til? v/ Morten B. Søvsø - 00.35.30 KOL patienternes opfattelse af afslutning i hjemmet v/ Søren Mikkelsen 00.39.56 3 x Flash talks Indgift af forskellige doser fentanyl og dets effekt på smerteoplevelsen v/Jonas Govaerts Nielsen og Mads Helm 00.45.36 Patienter afsluttet i hjemmet efter endt lægelig behandling, Diagnoser, Genhenvendelse og mortalitet v/ Johannes Andersen 00.53.28 Paediactric Emergencies in the Danish HEMS v/ Vibe Maria Laden Nielsen 00.58.15 Session 3: Calcium til hjertestop udenfor hospital v/ Michael Fink Vallentin 01.03.22 Precharge - fra ide til European Resuscitation Council? v/ Bo Nees Iversen og Carsten Rosenlund Meilandt 01.10.00 Afrunding v/ Palle Juelsgaard, Lægefaglig direktør 01.18.05

I dagens episode snakker vi blant annet om diagnoser. Går det for fort før barn som ikke er innenfor A4 blir pekt i retning av diagnose? Per Olav lurer selv på om han burde finne ut om han har en diagnose. Rett og slett snakke med legen for å finne ut av ting. Takk til Bergen lydstudio for etterarbeid på lyd. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I dag kan du få en diagnose, der hedder gaming disorder eller i sorg ifølge WHO. Helt nye diagnoser som er kommet til i 2022, men hvad skal vi dem? Hvem hjælper det egentlig? Gør det ikke bare flere syge? Diagnosesamfundet griber om sig, år efter år, men måske har vi glemt, at livet er hårdt og ubehageligt. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Gæster: Lotte Hvas, speciallæge i almen medicin, tidligere medlem af Etisk Råd og Jesper Vaczy Kragh, seniorforsker ved Center for Humanistisk Sundhedsforskning, KU og phd. i medicinhistorie.