Tag pulsen på Europa

Samarbejdet mellem Frankrig og Tyskland er afgørende for EU-samarbejdets retning og det har siden EU's grundlæggelse været et selvstændigt magtcenter inden for EU. Samarbejdet mellem de to største EU-lande bliver stadig vigtigere, især efter at Storbritannien forlader EU. H vordan ser samarbejdet ud, set fra en tysk tænketank i Paris – og hvordan bliver Frankrig set fra Berlin?

EU-landene indført sanktioner mod Rusland, efter at russerne i 2014 besatte og annekterede den ukrainske Krim-halvø og siden også har startet en krig i de områder i Østukraine, der grænser op til Rusland. Sanktionerne mod Rusland har kostet eksport og arbejdspladser i Europa, og lagt et pres på Rusland for at trække sig tilbage fra Østukraine. Det er dog ikke sket. Diplomat William Boe Christensen arbejder i EU's fælles udenrigstjeneste,  European Union External Action: Han fortæller om, hvordan EU's fælles udenrigspolitik omsættes i praksis. Hvordan EU indfører og vedligeholder sanktioner mod Rusland, hvilke udfordringer der opstår, når beslutninger skal træffes i enstemmighed og hvordan Danmark kan påvirke den fælles udenrigspolitik.

I dette afsnit  hører du om, hvordan Danmark i Bruxelles påvirker de løbende forhandlinger om hvordan lovene bliver til. Det er EU-Kommissionen der foreslår lovene, men det er i Ministerrådet, hvor medlemslandenes eksperter og ambassadører forhandler. Det er først når de er enige, at der forhandles videre med repræsentanter fra Europaparlamentet, der har medindflydelse på det endelige resultat. Hvordan der forhandles, fortæller ambassaderåd Christel Maertens om.  Hun er EU-ambassadørens nærmeste medarbejder. Hun er i mange tilfælde Danmarks stemme, når det politiske spil går igang.

Polens regering er i konflikt med EU-partnerne, fordi landet har ændret kraftigt på landets domstole. Både hos Forfatningsdomstolen og Højesteret, de øverste instanser i det polske retssystem, er der sket markante ændringer. Det betyder samtidig også, at der kan laves om på alle retsafgørelser fra de seneste tyve år. EU har reageret med en såkaldt artikel 7-procedure mod Polen. Hvad sådan en sag går ud på, og hvilke konsekvenser det har for Polen – for EU  og Danmark – det skal vi høre mere om i dette indslag.

Grækerne har traditionelt været blandt de mest EU-positive i Europa, og den begejstring rakte frem til begyndelsen af finanskrisen. Da dykkede entusiasmen, da grækerne gennemgik en dyb krise, som landet har fortsat lider under. Nu er tilslutningen på vej op igen, selv om mange grækere fortsat er fattigere end før krisens start. Hvordan hænger det sammen? Det har lederen af tænketanken Dianeosis, Thodoris Georgakopoulos, et bud på.

Grækenland fik først i 2013 et asylsystem, der minder om de øvrige europæiske lande. Da flygtningene i 2016 i titusindtal begyndte at søge asyl, gik systemet nærmest i stå pga. overbelastning. Der er blevet sendt mange EU-midler til Grækenland for at hjælpe, men alligevel er mange flygtninge endt på gaden eller i uhumske flygtningelejre, hvor de skal vente i årevis. Hvorfor har landet så svært ved at løse asyludfordringen? Det kan den græske flygtningeforsker Angeliki Dimitriadi fra den athenske tænketank Eliamep forklare.

Tyskland har på tværs af de politiske partier traditionelt været overvejende positivt indstillet over for EU. Det har dog ændret sig efter at partiet Alternative für Deutschland (AfD) kom ind i tysk politik i 2013 pga. modstand mod euromedlemskabet. Allerede ved det seneste Europaparlamentsvalg i maj 2014 fik partiet valgt kandidater ind i Bruxelles og Strasbourg. Siden 2017 sidder de også i den tyske Forbundsdag. EU står i skudlinien både ud fra euro- og flygtningepolitikken og partiet får stadig flere vælgere. Hvilket EU forestiller AfD sig i fremtiden? Og hvor mange tyskere kan potentielt stemme på det populistiske parti?  

Mød franske Valentin Richoux, der for tiden studerer i Berlin, og som mener, at EU-samarbejdet bør udvides, men at EU idag ikke er demokratisk nok, og det skaber en stor frustration hos mange vælgere. Det er især de unge der skal give EU en ny retning, mener han. Mød også den 19-årige David Reviriego fra Bordeaux, der har været politisk aktiv for de konservative (Les Republicans) i Frankrig, men som idag bedre kan identificere sig med præsidentens parti »La Republique En Marche!« Begge deltog i juni 2018 i »European Youth Event« i franske Strasbourg, hvor mere end 8.000 unge fra hele Europa deltog.

Selv en væsentlig del af vælgerne hos Marine Le Pens parti Rassemblement National  – National Samling – det tidligere Front National, har svært ved at Frankrig skal forlade især euroen. Alligevel har EU-kritikken godt fat i de franske vælgere der i 2017 gav Marine Le Pens parti et godt valg med næsten 35 procent af stemmerne ved præsidentvalget.  Hvordan skal man opfatte den EU-kritik, der kommer fra Marine Le Pen? Hvordan argumenterer EU-modstanderne i Frankrig  – hvad er afgørende for dem?

Frankrig vil hjælpe de arbejdsløse og sikre at EU også bør indføre en særlig EU-arbejdsløshedsforsikring, hvis man har særligt svært ved at finde arbejde efter en krise, fortæller en politikforsker fra Science Po i Paris. I Frankrig er solidaritet en vigtig motivation og landet  har da også flere politiske end økonomiske interesser i EU, fortæller den franske politolog Olivier Rozenberg i Paris.

Den franske præsident, Emmanuel Macron, ønsker at reformere EU indefra og gøre fælleskabet dybere og tættere. Dermed ønsker han at modvirke den nationalistiske dagsorden, som en række EU-lande er slået ind på. Hvad består ideerne af og har Macron visioner for EU overhovedet gang på jorden? Lyt med på visionerne for fremtidens EU - hvis det står til den franske præsident.   

Ja, og i dén grad, lyder det fra politikforsker og forfatter Ulrike Guérot, der mener, at det fælles marked reducerer til EU til et fællesskab hvor borgerne hverken har demokratisk medindflydelse eller har nok rettigheder. Hun mener, at svaret på Europas mange kriser er, at omdanne EU til en egentlig fælles republik, der især skal hvile på 50-60 regionale delmagter på størrelse med f.eks. en tysk delstat eller Danmark. Republikken Europa skal have en direkte valgt præsident og regering og sikre ægte demokrati i Europa. Selv om det lyder temmelig kontroversielt, bør det alligevel være vejen frem at tænke EU større end det er i dag, argumenterer Ulrike Guérot, der har grundlagt tænketanken European Democracy Lab i Berlin, om i det næste bidrag.

Siden 2016 er der sket en tydelig forandring i synet på EU, idet opbakningen til EU-medlemskabet er steget markant. Især blandt de unge danske vælgere. En måned før Brexit-afstemningen i juni 2016, støttede 39 % medlemskabet, mens lige så mange var imod. Siden er der sket en tydelig forskydning. I dag ville 50 procent af de 18-34 årige stemme for et dansk EU-medlemskab, mens 23 procent ville stemme imod, viser enI en Epinion-måling fra marts 2018. Hvad er der sket? Syv unge fra 3.N, en samfundsfaglig linie med særlig fokus på EU på det københavnske Gefion Gymnasium, fortæller om deres overvejelser.

Folkebevægelsen mod EU's Rina Ronja Kari har været med til at forhandle og påvirket det nye udstationeringsdirektiv, der skal forhindre løndumping på tværs af EU-landene. For det sætter regler op for, at håndværkere der udsendes fra fx Polen eller Tjekkiet til Danmark eller Tyskland, skal have samme løn og rettigheder. Rina Ronja Kari fortæller om, hvad der sker under en forhandling, og hvad hun mener er de vigtige fremskridt. En af de danske forhandlere fra EU-Repræsentationen i Bruxelles fortæller om hvorfor centraleuropæerne var svære at få med på aftalen. Mens forskningschef Maria Jepsen fra European Trade Union Institute giver hendes vurdering af de nye regler, som hendes institut også har lavet en analyse af.  

Det syvårige EU-budget, der skal fungere fra 2021 og frem er selve den økonomiske motor i EU-samarbejdet. Men der gemmer sig også politisk sprængstof i disse budgetforhandlingerne. Efter at briterne er på vej ud og fordi der kommer nye opgaver til, er der kommet et markant hul i budgettet. Hvordan skal det hul fyldes ud? Den nærmeste medarbejder til den danske EU-ambassadør, ambassaderåd Jakob Alvi fortæller om, hvordan budgettet på knap 9.000 milliarder kroner bliver forhandlet fra Danmarks side.  

Danmark har inden for EU ikke én eneste nær allieret i EU, hvis man samtidig ser på, om relationen er gengæld. Der er kun få andre EU-lande betragter det som decideret afgørende at tale med Danmark. I hvert fald hvis man skal tro en ny analyse fra European Council on Foreign Relations i Berlin. Den tyske undersøgelse dokumenterer Danmarks rolle som et perifert EU-land. Det er meget svært at ændre dette, på grund af de danske forbehold, lyder det fra EU-professor Marlene Wind. European Council on Foreign Relations leder Josef Janning, fortæller her, hvad undersøgelsen viser om Danmarks rolle i EU.  

»Politikerne er lidt for vant til at tale EU ned og eksemplet med Brexit viser, at vi har fået et dyrt wakeup-call hos især bekvemmelighedsskeptikerne. For – ups – det kan jo med en dag, at ens befolkning ud af EU.« Den tidligere danske EU-klimakommissær Connie Hedegaard  ser en enorm opgave i at formulere et positivt EU-billede før det kommende Europaparlamentsvalg. Hun ønsker sig et EU, der bliver hurtigere til at træffe beslutninger, især på den globale politiske scene – det sagde hun på en EU-konference på Christiansborg i efteråret 2018, hvor hun fik spørgsmålet om, hvad EU kan gøre, når det er presset fra alle sider.  

Idag er virkeligheden en helt anden, end dengang Danmark efter en folkeafstemning i 1992, stemte nej til Maastricht-traktaten. For efterfølgende besluttede politikerne at give Danmark fire forbehold og dermed fandt de et politisk kompromis, som vælgerne sagde ja til ved en folkeafstemning i 1993. Men hvad betyder forbeholdene, når man ser på den praktiske politik i 2018? Hvilke forhindringer og udfordringer har Danmark? Det giver lederen af Tænketanken Europa, Bjarke Møller, sine bud på.

Danmark er en af de mere tøvende EU-medlemmer siden man fulgte med Storbritannien og Irland ind i det daværende Europæiske Fællesskaber, EF, i 1973. Hvordan det danske medlemskab har udviklet sig, skal vi høre mere om i dette indslag, hvor forskningschef Catharina Sørensen fra Tænketanken Europa forklarer, hvorfor Danmark overhovedet meldte sig ind. Hun fortæller også om, at Danmark siden man fik forbeholdene har brugt megen energi på enten af opretholde dem, eller forsøge om bløde dem op, for ikke at sakke bagud i den politiske udvikling i Europa. Det sker til gengæld på bekostning af andre vigtige politiske felter.  

Den 22-årige tattovør og flygtning Ramiar har været i Grækenland i  tre år nu. Han forsøgte i første omgang at blive smuglet ud af landet med en menneskesmugler, for dem er der en del af i Athen. Nu vil egentlig gerne blive i Athen og åbne sin egen tattooshop, men han ved endnu ikke, om han må blive i Grækenland. De lokale myndigheder skal først behandle hans asylsag færdig. Og det går langsomt. For alene i 2018 er der kommet over 40.000 nye flygtninge til Grækenland og det har gjort asylsystemet meget langsomt, selv om der gives hjælp fra EU til at dække de fleste af udgifterne med. Hvilket liv har den unge flygtning i den lange ventetid, og hvordan forbereder han sig på samtalerne hos myndighederne?   

Hvad var der lige der skete med Grækenland, da eurokrisen ramte landet for alvor i 2010? For selv om Grækenland fik tre lånepakker i 2010, 2012 og 2015 fra landets kreditorer er der alligevel ikke blevet skåret nævneværdigt ned på gælden. Hvordan det hænger sammen, hvad var det særlige ved de mange hjælpepakker som Grækenland fik og hvordan har euromedlemskabet forandret Grækenland? Det giver den græske politikforsker Stella Ladi sit bud på. Hun har fulgt krisen tæt og har skrevet en bog om kriseforløbet fra 2010 frem til idag.

Athenske Prodromos Knoring har mærket den græske krise tæt inde på livet. For lønnen er faldet mere end 30 % og han er flyttet til en billigere lejlighed, som han deler med en ven, for at skære på udgifterne. Og han har lært at klare sig med mindre. Mange grækere er gået nye veje i de seneste år.  Mange har stemt på det venstreradikale parti Syriza, der minder om danske Enhedslisten, og som førte en meget EU-kritisk linje, da de kom til magten i 2015. Men et halvt år efter at partiet kom til magten i 2015, underskrev man en hård spareplan. Siden august 2018 er Grækenland ikke længere officielt underlagt et låneprogram. Uofficielt er landet stærkt afhængig af sine långivere, for de sidste lån betales først af i 2060. Hvilken fremtid går nu Grækenland i møde? Og hvad har EU-partnerne lært af dette langvarige forløb, der har varet det meste af et årti?

»Som EU-borger har jeg egentlig kun fordele«, fortæller den 22-årige Victoria fra tyske Freiburg. Mange unge tyskerne ikke så nationalt sindede og de går oftere højt op i EU's rolle som fredsprojekt i Europa. Mød også de to lærerstuderende Simon Kämpfert og Karin Müller fra Universitetet i Marburg, der er skeptiske overfor den nationalisme som det nye tyske parti AfD står for. Netop fordi partiet gør nationen til svaret på de fleste af tidens politiske udfordringer.  

EU-forhandlerne afviser gang på gang de britiske forslag til en fremtidig gensidig aftale. Og det handler ikke om, at briterne skal straffes for at sige farvel til EU. Det går især på, at Brexit også har kastet selve den europæiske union ud i en eksistensiel kamp om, hvad EU egentlig står for. »Enten er alle lige for loven og bundet af de samme forpligtigelser, ellers er der ikke noget fællesskab«, siger den danske professor i europæisk politik, Marlene Wind, om de dilemmaer, som det britiske farvel betyder for de øvrige EU-lande. Brexit-processen stiller de helt fundamentale spørgsmål om det at være EU-medlem, siger professor Marlene Wind, og derfor vil det være et vigtigt emne i den kommende i Europaparlaments-valgkamp.

Den danske politikprofessor Sara Hobolt fra London School of Economics har undersøgt hvordan tilhængerne og modstanderne af til Brexit på få år afgørende har formet den politiske identitetsdannelse i britisk politik. Brexit-spørgsmålet kommer før partitilknytning. Hvordan opleves denne splittelse?

Det har skabt stor splittelse hos det konservative regeringsparti, om hvilken forhandlingskurs man har skulle tage efter at Brexit-afstemningen gav et flertal til nej-sigerne. Et markant flertal af parlamentarikerne i London er EU-tilhængere, men også de har svært ved at samarbejde. Det hænger især sammen med hvordan britisk politik fungerer fortæller Weekendavisens korrespondent Mette Jørgensen Rodgers om i London.  

Landmanden John Davies har sin gård midt i Wales og har både kvæg og får. Han fortæller, at uden EU-tilskuddene til landbruget, ville han knap kunne tjene penge på sit landbrug. Har frygter at der vil komme større byrokratiske forhindringer og dårligere eksportmuligheder for det kød han producerer, efter at Storbritannien træder ud af EU.

Vi starter i den gamle kulmineby Ebbw Vale i det sydlige Wales, der er den britiske by, der har fået mest EU-støtte for at kunne omstille sig til fremtiden. Alligevel er det den by i Wales hvor de fleste stemte nej til fortsat britisk EU-medlemskab. Hvad er argumenterne for at træde ud, når man spørger en lokal EU-modstander og EU-tilhænger? Receptionisten Joan Manley fra lokalavisen The Beacon & Radnor Express er frustreret og vred over Brexit-afstemningen. Alt i mens pensionisten Ralph James er blandt de 51,9 % der stemte for Brexit og som mener, at Storbritannien vil få det bedre uden for EU.

Kan en landmand klare sig uden at få sin lille del af de næsten 440 milliarder kroner, som EU årligt bruger på tilskud til de europæiske landmænd? Ikke hvis man spørger den polske landmand Grzegorz Kacprzyk. For især inden for landbruget kan man mærke, at EU er vigtig for Polens udvikling. Mange landmænd oplever, at næsten halvdelen af af deres indtægter har rod i EU-tilskuddene.

Hvordan er det at flytte tilbage til Polen, efter at have boet i Storbritanien eller Tyskland? Hvad det gør ved én, fortæller nogle af eleverne på Europaskolen i Zielona Gora i det vestlige Polen om. For når man har identiteten fra to lande, så forandres ens syn om det at være europæer. Også ens holdninger til flygtninge. Julia har boet i Storbritanien og siger, at »når flygtninge kommer til Polen, så skal vi hjælpe dem, ligesom vi der kommer fra Polen tidligere har fået hjælp fra andre lande.«

Hvad siger unge polske studerende om deres forhold til EU og især konflikten mellem Polen og EU? Mange unge er splittede, fordi man på den ene side ser mange fordele ved EU, men på den anden side mener, at nationalstaten er et vigtigt anker i en urolig tid. Især flygtningepolitik er noget der splitter. Selv om der kommer temmelig få flygtninge til Polen.  

En af de største splittelser i tysk og europæisk politik hen over de seneste år har været omkring EU's holdning til hvordan man finder plads til de flygtninge, der kommer til Europa. Også i Tyskland har spørgsmålet givet anledning til konflikter, idet partiet Alternative für Deutschlands (AfD) har fået stor succes som flygtninge- og islamkritikere. Det har presset kansler Angela Merkels voldsomt hen over de seneste år: Hvordan kan Tyskland spille en rolle inden for EU's flygtningepolitik fremover? Tænketanksleder Gerald Knaus fra European Stabilitity Initiative (ESI) peger på som løsninger for Tyskland og EU inden for flygtningepolitikken. Men først skal vi høre, hvad en af de 1,5 mio. flygtninge, der er kommet til Tyskland, siger.

Hvordan varetager Tyskland rollen som den store magt i midten af EU, der skal få EU-samarbejdet til at fungere? Er Tyskland det land, der dominerer især de mindre EU-lande? Og hvordan samarbejder de andre EU-lande med Tyskland?  Det fortæller Josef Janning fra Berlin-kontoret af tænketanken European Council on Foreign Relations om.

En del polske borgere er blevet så fortørnede over, at landets domstole er kommet under stærk indflydelse af den polske regering, at de siden 2015 er gået på gaden for at demonstrere. De har holdt fast i protesten og bevægelsen har idag knap 10.000 medlemmer. »Vi bliver ofte chikaneret, når vi står på gaden for at tale med folk,« siger jurist og aktivist Dariusz Nocek fra provinsbyen Zielona Gora i det vestlige Polen. Han er ligesom EU-landene bekymret for, at Polen ender som en blanding mellem et demokrati og et diktatur. »Vi kan ende med at få et styret demokrati som i Rusland eller Hviderusland. Er det virkelig den vej vi skal gå?«, spørger Dariusz Nocek – der især er bekymret for den dybe splittelse som polakkerne oplever. Og at EU kan være med til at gøre splittelsen endnu dybere.

»Når man går rundt bagefter til pressemøderne, tror man, at man har været til fire forskellige topmøder, fordi det udlægges som om det var mit land, der kom hjem med de her sejre.« Sådan siger EU-kender og tidligere minister Lykke Friis, der på TV2 var med til at udlægge hvad der skete under EU-topmødet i juni 2018, hvor flygtningepolitikken stod øverst på listen over, hvad der blev snakket om. Lykke Friis fortæller også hvordan man i Europaudvalget i Folketinget arbejder hen i mod et EU-topmøde.

Der foregår en meget hård konflikt med mellem EU og den polske regering omkring brud på den polske grundlov og de polske borgeres retssikkerhed. En konflikt der kun lader til at blive værre. Alligevel er polakkerne traditionelt blandt nogle af de mest EU-venlige befolkninger i Europa. Hvordan hænger det sammen? Og hvad tænker de polske borgere om deres særlige forhold til EU? Det har lektor i politik ved universitet i Krakow, Natasza Styczynski set nærmere på.

»Når man går rundt bagefter til pressemøderne, tror man, at man har været til fire forskellige topmøder, fordi det udlægges som om det var mit land, der kom hjem med de her sejre.« Sådan siger EU-kender og tidligere minister Lykke Friis, der på TV2 var med til at udlægge hvad der skete under EU-topmødet i juni 2018, hvor flygtningepolitikken stod øverst på listen over, hvad der blev snakket om. Lykke Friis fortæller også hvordan man i Europaudvalget i Folketinget arbejder hen i mod et EU-topmøde.

EU-topmøderne er blandt de helt særlige begivenheder, hvor stats- og regeringslederne skal blive enige om de store politiske linier. Forud har EU’s faste forhandlere dog lagt grundlaget for de resultater, der når de bliver besluttet, også skal vise styrkeforholdet landene imellem. Mediemæssigt fungerer disse topmøder samtidig som højtider for de politiske journalister, der for alvor kan sætte dramaet i højsædet.   Sådan var det også ved EU-topmødet i slutningen af juni 2018 i Bruxelles, hvor den kontroversielle flygtningepolitik gav heftige uoverenstemmelser. Alligevel blev der præsenteret løsninger, fortæller Jyllands-Postens korrespondent Martin Kaae, der fortæller om, hvordan han som journalist dækker topmøderne.  

Hvordan fungerer EU's institutioner – og hvilke forbedringer kan man som borger forlange? De spørgsmål er noget som EU's Ombudsmand, Emily O´Reilly beskræftiger sig med - hun gør et konkret arbejde for at forbedre EU-systemet indefra. For hvorfor kan ministre som embedsmænd gemme deres holdninger helt væk om hvad de arbejder for og stemmer på? Uden at man efterfølgende ved, hvad de stemte på? Det er muligt i dag, og det ønsker Emily O´Reilly at lave om på.  

Dieselbiler forurener langt mere end de må, og bøderne til de mange bilproducenter der snyder er meget små. En ny EU-lov skal forhindre fremtidige dieselskandaler. Og den lov er bl.a. forhandlet på plads af Socialdemokraten Christel Schaldemose. Hun fortæller om, hvordan hun har kæmpet for de nye regler og hvordan en skandale også kan åbne nye døre.  

  EU-kommissær for konkurrence, Margrethe Vestager, fortæller om, hvad Europa-Kommissionen gør, for at modgå, at nogle selskaber tiltvinger sig bedre konkurrencevilkår. Men hvorfor er det overhovedet muligt at undgå at betale skat inden for EU? Det hænger især sammen med, at EU-landene anser skatterne som et nationalt anliggende. Og fordi visse lande endda giver en større skatterabat til visse udvalgte selskaber end til alle andre. Det gør især Irland, Luxembourg og Holland. Det skader konkurrencen og koster milliardstore bøder, lyder dommen fra Europa-Kommissionen. Især firmaer som Apple og Google tvinges til at betale skat i Europa.