Podcasts about landene

I denne episoden snakker Jørn og Tormod om siste nytt fra fronten, men det store temaet er selvsagt møte mellom USA og Ukraina. Landene har blitt enige om en våpenhvile på 30 dager, og USA har gått med på gjeninnføre både våpenleveranser og etterretningsdeling med ukrainerne. Det er fortsatt mange spørsmål: Vil Trump ombestemme seg? Vil Russland gå med på våpenhvilen? Vi analyserer situasjonen og gir deg våre beste antakelser om veien videre.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I gjestestolen befinner mannen bak boken «Luftens Tyranner» seg, Bjørn Berge, som mange av oss forbinder med bestselgeren «Landene som forsvant». Denne jubileumsepisoden (nummer 100!) vil bli en aften om menn, makt og teknologi gjennom 100 år, spekket med historier om stormannsgale ingeniører, modige piloter og et galleri av maktpersoner overbevist om at bare bombeflyet var godt nok kunne det vinne enhver krig. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I gjestestolen befinner mannen bak boken «Luftens Tyranner» seg, Bjørn Berge, som mange av oss forbinder med bestselgeren «Landene som forsvant». Denne jubileumsepisoden (nummer 100!) vil bli en aften om menn, makt og teknologi gjennom 100 år, spekket med historier om stormannsgale ingeniører, modige piloter og et galleri av maktpersoner overbevist om at bare bombeflyet var godt nok kunne det vinne enhver krig. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Landene rundt oss barberer rentene. Gang på gang. Også denne uka. Men i Norge er boliglånskundene i skvis. Renten står bom fast på toppen. Kan til og med Donald Trumps seier sette planlagte rentekutt neste år i fare? Med Kari Due Andresen, sjeføkonom og daglig leder i Akershus Eiendom, og Sara Midtgaard, senior makro- og valutastrateg i Nordea. Programleder Sindre Heyerdahl. Produsent Magne Antonsen. Ansvarlig redaktør Lars Håkon Grønning. Hør E24-podden der du hører podkast. Analyser, nyheter og innsikt i business, næringsliv og finans. Tirsdag og torsdag hver uke, minst.

Nei, dæven døtte, så var det jaggumeg på høy tid med ny kavalkade med et assortert utvalg "JØSS!". Så len deg tilbake, spiss ørene mens Einar og venner iherdig prøver å få deg til å bryte ut i "JØSS", ikke "WOW", "OH SHIT", "WHADDAFAAAACK?" eller, gud forby, "HÆLLE MÅNE!". Landene vi tar turen innom er Frankrike, Pakistan, Bulgaria, São Tomé og Príncipe, Mauritius og Australia.Er du på utkikk etter splitter nye jøss, eller landepisoder i sin helhet? Da finner du det eksklusivt hos Podimo: podimo.com/198landProdusert av Martin Oftedal, PLAN-B Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I dagens episode av opplysningen snakker vi om EU-valget, det nest største valget i verden. Hva går valget ut på og er valget vikitg for oss. Vi har hentet en sak for arkivet: Runa Årskog snakker om et språk kalt Esperanto, er det mulig at hele verden kan snakke samme språk?  Meta vil bruke brukerinnhold til AI, vi tar diskusjonen i studio. Hva betyr dette for oss, og har Meta gått for langt. Videre har vi hente nok en godbit fra arkivet, og Benjamin Nordtømme diskuterer landene som ikke finnes. I studio: Lise Benus, Alexander Klyve Gudbrandsen og Marit StorbergetMedvirkende: Runa Årskog og Benjamin Nordtømme

Landene øst for Det kaspiske hav ble selvstendige etter Sovjetunionens kollaps. Hva betyr naboskapet til Russland i dag? Hvilken økonomisk utvikling skjer i området? Og hvor viktig er vann og adkomst til havet?Gjest: Dr. Frederick Starr, founding chairman of the Central Asia-Caucasus Institute and Silk Road Studies Program Dette er en podcast i serien om landene rundt Russland og krigen i Ukraina.

Brexit satte for alvor i gang en debatt om hva et medlemskap i EU skal innebære. Denne debatten har fått ny aktualitet når utvidelse til nye medlemsland har kommet på dagsordenen. Mens landene som ønsker å bli medlem forsøker å oppfylle EUs krav, er det også behov for reformer innad i EU for å gjøre unionen beredt på å bli større. Hva er utfordringene som må løses, og hvilke løsninger kan vi se for oss? Kan vi forvente oss å se et EU i flere lag i takt med at nye medlemsland blir tatt inn?Episodens gjest er Martin Moland, postdoc ved ARENA Senter for europaforskning. Han har skrevet doktorgrad om hva innbyggere synes om et EU der det varierer i hvor stor grad medlemslandene deltar i samarbeidet – det vi kaller differensiert integrasjon.Se videre:Martin Moland (2022) - Opting for opt-outs? National identities and support for a differentiated EU: https://onlinelibrary.wiley.com/doi/abs/10.1111/jcms.13478S5 Ep. 37 - Blir EU større? Landene i venterommetKommisjonens utvidelsesrapport: https://commission.europa.eu/news/enlargement-commission-recommends-starting-accession-negotiations-ukraine-moldova-bosnia-and-2023-11-08_en Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Landene omkring os vælger atomkraft til. I Danmark ønsker regeringen end ikke at undersøge mulighederne. Liberal Alliance foreslog tidligere i år en kommission, der skulle undersøge, hvilke fordele og ulemper der vil være ved at indføre atomkraft, men det har regeringen afvist. I dag undersøger vi, hvorfor regeringen i Danmark lukker øjnene for en klimavenlig energikilde, der er på fremmarch i andre lande. Medvirkende:Steffen Frølund, klimaordfører, Liberal AllianceBent Lauritzen, sektionsleder, DTU, og forsker i atomkraftLea Wermelin, klima- og energiordfører, Socialdemokratiet Vært: August Stenbroen Tilrettelægger: Jens SillesenProducer:Niels Frederik Rickers Redaktør: Mille Ørsted

Siste nytt fra VG.

Den 28. februar i fjor, fire dager etter Russlands angrep, søkte Ukraina om å få bli medlem i EU. Kort tid etter fulgte Moldova og Georgias søknader. Med det føyer de seg inn i rekken av land som banker på døra og vil inn. Hvor lenge må de belage seg på å sitte på venterommet? Er medlemskap i EU realistisk for disse landene, eller legger EU opp til forventninger det er vanskelig å innfri?Gjest i episoden er Tobias Schumacher, professor i europastudier ved NTNU og nestleder for prosjektet REDEMOS.Nevnt i episoden:The EU as a realist actor in normative clothes: EU democracy promotion in Lebanon and the European Neighbourhood Policy - Peter Seeberg: https://www.tandfonline.com/doi/full/10.1080/13510340802575858Putin mot Vesten: Min eiendom: https://tv.nrk.no/serie/putin-mot-vesten/sesong/1/episode/1/REDEMOS-prosjektet: https://redemos.eu/ Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Siste nytt fra VG.

Et prisloft over russisk olie skal mindske Ruslands indtægter via salg af olie og samtidig sikrer en stabil global energiforsyning. Hvor stor en effekt får prisloftet og hvilke hensyn har man balanceret i indgåelsen af den? Det spørger Orientering om denne Lørdag, hvor vi også skal kigge på hvordan Qatar reagere på den kritik der har været under VM og desuden kigger på forholdene for små og mellemstore virksomheder, der ifølge nationalbanken kan komme i klemme, hvis der kommer recession. Vært: Brita Kvist. Redaktion: Alexzander Lundquist og Nikolaj Sander. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Etter Sovjets kollaps ble mange land selvstendige - men hva skjedde egentlig i Abkhazia og Sør-Ossetia? Reporter: Benjamin Nordtømme Musikk: Blue.Sessions

I denne ukens sending på Opplysningen ser vi nærmere på Black Friday, Klimafotavtrykket vårt, Landene som ikke finnes og det politiske kaoset i Finland. Medvirkende: Runa Årskog, Benjamin Nordtømme og Alexander Klyve Gudbrandsen I studio: Marte Magnusdal og Helena Schroeder Tekniker: Nore Wadsten

Vi lægger ud med et spørgsmål: Hvordan har du det med folk der snyder i skat? Kommer det an på hvor meget de snyder, siger du? Hvad nu hvis det er det ikke bare er i million- men milliardklassen? Er det så noget der kan få dig op af stolen, kære lytter? Og hvad nu hvis vi tilføjer mennesker der er blevet rige ikke kun ved at snyde i skat, men igennem narkosmugling, korruption og anden økonomisk kriminalitet? Det har i hvert fald fået SF's Europa Parlamentariker Kira Peter-Hansen til at blæse til kamp imod de steder, hvor disse kriminelle har fået husly. Det er lande som Dubai og De Forenede Arabiske Emirater. De lande skal tvinges til at holde op med at være en oase for kriminelle. Ikke mindst nu, hvor russiske oligarker bruger de selv samme lyssky lande for at undgå EU sanktioner. Sanktioner som ellers har til formål til at tvinge Rusland til at opgive deres erobringsforsøg i Ukraine. Det er dog ikke kun russiske oligarker der i øvrigt skjuler sig for myndighedernes lys. Kun hver 10. dansker med ejendomme og formuer i Dubai har indberettet deres værdier til skat. Det betyder altså at 90 procent af de danskere der bor i de her lande, snyder i skat. Skattesnyd samt økonomisk kriminalitet er et kæmpe problem, mener flere af de danske politikere i EU. Vi har talt med. Men ikke kun dem. Den spanske Europa Parlamentariker Jonas Fernandez fra EU's skatteudvalg tøver ikke med at kalde en direkte trussel imod de Europæiske velfærdsstater. Han mener også at EU er den eneste instans der kan gøre noget. I øvrigt kan vi afsløre at ni ud af ti danskere i fx Dubai snyder i skat. Hør hvordan det hænger sammen med, at EU nu må briste eller bære når det gælder vores interne sammenhold i vores udsendelse

Medlemmer kan lytte til udsendelsen uden reklamer i vores app - download via duah.dk/app Dine værter er Asger Juhl & Oliver Breum Tidskoder:  [00:10:00] Gorm Greisen, overlæge på Rigshospitalet på Afdeling for Intensiv behandling af nyfødte og mindre børn og tidl. fmd. for Etisk Råd // Om det skal være lovligt at betale en kvinde for at bære sit barn [00:22:00] Susanne Dyre-Greensite, formand for Folkebevægelsen Mod EU // Har Udenrigsministeriet delt falske oplysninger om fordelene ved at fjerne Danmarks Forsvarsforbehold? [00:36:00] Maja Torp, Ligestillingsordfører Venstre // Om man skal kunne tjene penge som rugemor i Danmark  [00:54:00] Christian Holst Vigilius, Formand, Konservative Ungdom // Om SU'en skal afskaffes på de danske kandidatuddannelser [01:12:00]  Miki Mistrati, dokumentarist og journalist // Skal de danske supermarkeder boykotte chokolade? [01:31:00] Frank Høgholm, adjunkt i person-, familie- og arveret og forsker i surrogati // Skal man kunne tjene penge som rugemor i Danmark? [01:43:00] Søren Baarsgaard Hansen, ph.d, Lektor, Institut for Klinisk Medicin - Nuklearmedicin // Om hvad der reelt ville ske med os, hvis Danmark bliver ramt af et radioaktivt udslip eller en nuklear ulykke [01:50:00] Erik Høgh, tidl. hovedbestyrelsesmedlem i DF // Om DF's kultur af dårlig stemning, grupperinger, lukkede døre og bagtalelse.

Polen har igennem flere år været et smertensbarn for EU. Journalister i de statsstyrede medier blev og bliver fyret omgående hvis de ikke er enige med regeringen. Det samme gælder også både højt- og lavt placerede dommere. Samtidig har netop Polens forfatningsdomstol erklæret, at den nationale lovgivning godt kan overtrumfe lovgivningen fra EU. Det fik en stor del af EU apparatet op i det røde felt. Men… er det egentlig ikke meget naturligt? At den nationale lovgivning engang imellem kolliderer med direktiverne nede fra EU? Det sker jo også for vores eget lille kongerige. Senest er fx Danmark blevet anklaget for ikke at overholde den såkaldte vandmiljøplan. På godt dansk sviner vi mere, end EU loven tillader… I hvert fald når det gælder havet og vandløb. Netop Dansk Folkepartis medlem af Europa Parlamentet Peter Kofod mener, at EU hele tiden rager magten til sig, og at Danmark af samme årsag skal forlade EU. I øvrigt uagtet at netop den beslutning har haft mange uventede og alvorlige konsekvenser for Briterne, der som bekendt har forladt EU. EU traktaterne har ellers indbygget en såkaldt nødbremse overfor et EU, der måtte prøve at få for meget magt på de enkelte landes lovgivnings bekostning. Med et dansk ord heder den nødbremse ”nærhedsprincippet”. Men virker den? Da EU-Kommissionen i 2017 foreslog at øremærke fire måneders orlov til hver forældre, mente et flertal i Folketingets Ligestillingsudvalg bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservative og Venstre, at Kommissionens forslag netop stred imod Nærhedsprincippet. Uagtet protesterne så vedtog EU Parlamentet og EU-rådet alligevel ni ugers øremærkning til hver forældre. Det fik EU Parlamentsmedlem fra Venstre Linea Søgaard-Lidell til udtale, at det direktiv strider imod nærhedsprincippet. Hun kalder nærhedsprincippet for ”stærkt udfordret”. Men ifølge Europa Parlamentariker Kira Mira Peter-Hansen fra SF er der en god grund til, at netop den del kom igennem EU systemet. For da vi spurgte hende om, om EU og medlemmerne af hendes parlament skal bestemme over landene når det gælder barsel, så svarede hun sådan her: - Det synes jeg vi skal. Jeg forstår godt argumentet med nærhedsprincippet, men alle lande har også forpligtet sig til at kæmpe for ligestillingen. Så selv om et direktiv godt kan være på kant med nærhedsprincippet, så kan det alligevel godt overtrumfe den nationale lovgivning, hvis direktivet flugter med de generelle principper som landene allerede har underskrevet. Et af områderne der bør være klokkeklart indenfor nærhedsprincippet er arbejdsmarkedet. Barsel er en del arbejdsmarkedet, men altså alligevel også en del af ligestilling. Hvad så når det gælder lønvilkår? Jo, heller ikke her er det helt klart, om vores nationale lovgivning ikke bliver overtrumfet af EU.

I Erhvervsklubben ser din vært Anne-Marie Lindholm nærmere på de store historier fra erhvervslivet og gør dig sammen med tre gæster klogere på erhverv og økonomi. I dagens genhør med Erhvervsklubben kan du lytte til tre af de mest lyttede elementer, der har været diskuteret i erhvervsklubben i år, og som stadig er lige aktuelle. I denne uge kommer det til at handle om: 1.37 - Jens Bertelsen, erhvervsredaktør Avisen Danmark: Striden om Valdemars slot kan meget nemt ende med et salg. Måske står ukendt gods-samler på spring for at købe. 9.22 - Jens Bertelsen, erhvervsredaktør, Avisen Danmark: Krise i landbruget sender prisen på grisekød i bundfår, men grisene hober sig op i staldene. 17.34 - Søren Kristensen, cheføkonom Sydbank: OPEC-landene tjener godt på, at vores opsparing nu skal bruges på ekstra varmeregninger og dyr benzin.

I Erhvervsklubben ser din vært Anne-Marie Lindholm nærmere på de store historier fra erhvervslivet og gør dig sammen med tre gæster klogere på erhverv og økonomi. I denne uge kommer det til at handle om: 1.17 - Søren Kristensen, cheføkonom Sydbank: OPEC-landende tjener godt på, at vores opsparing nu skal bruges på ekstra varmeregninger og dyr benzin. 10.02 - Jens Bertelsen, erhvervsredaktør Avisen Danmark: Salget af Hungry sætter en fed streg under styrkerne hos Iværksætter-duoen Morten Larsen og Jesper Buch. 18.46 - Tine Choi, Chefstrateg PFA: Korrektionen er i gang på aktiemarkedet og bunden er ikke nået endnu.

Sammenbruddet i Afghanistan så hurtigt efter NATO-styrkernes tilbagetrækning har sat gang i en debat om fornuften i den hurtige tilbagetrækning. NATOs udfordring er, at når USA trækker sig, er de andre lande nødt til at følge trop. Men er den totale afhængighed af USA holdbar i længden? Og bør præsident Bidens tale få de danske politikere til at vælge mellem at følge et USA, der ikke længere kan regnes med, eller gå andre veje? Og hvad med det danske bidrag på 400 millioner kroner, som vi hvert år giver til den afghanske befolkning? "Vi har alle - både regeringen, nyhedstjenesterne og det internationale samfund - taget fejl i denne sag", sådan siger Tysklands udenrigsminister Heiko Maas, og han er blot en af de politikere, som erkender, at man langtfra har forstået, hvordan situationen har udviklet sig i Afghanistan. Vi ser nærmere forsøget på at placere et ansvar for den fejlslagne håndtering af evakuering fra Afghanistan, som finder sted i disse dage over hele verden. Hvert år henviser læger omkring 80.000 patienter til gratis fysioterapi som et led i deres behandling for handicap eller sygdomme som Parkinson, sklerose, diabetes eller KOL. Men nu er der, blandt andet på grund af corona, så mange patienter, at der ikke er nok penge til at betale for dem alle. Så selv om lægen siger, at du kan få fysioterapibehandling, vil der i følge Danske Fysioterapeuter være et sted mellem 10 og 12.000 patienter, der alligevel ikke kan få behandling til vinter, fordi Kommunernes Landsforening har sat et maksimalt loft over, hvor mange penge der må bruges på fysioterapi til den her gruppe. Og det har konsekvenser. Parkinson patienter vil få det værre, sklerose patienter risikerer at miste førlighed. Lægerne er frustrerede, men nu vil et flertal uden om regeringen sikre, at alle får deres retmæssige behandling. Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Linde redigerer. www.dr.dk/orientering

Sammenbruddet i Afghanistan så hurtigt efter NATO-styrkernes tilbagetrækning har sat gang i en debat om fornuften i den hurtige tilbagetrækning. NATOs udfordring er, at når USA trækker sig, er de andre lande nødt til at følge trop. Men er den totale afhængighed af USA holdbar i længden? Og bør præsident Bidens tale få de danske politikere til at vælge mellem at følge et USA, der ikke længere kan regnes med, eller gå andre veje? Og hvad med det danske bidrag på 400 millioner kroner, som vi hvert år giver til den afghanske befolkning? "Vi har alle - både regeringen, nyhedstjenesterne og det internationale samfund - taget fejl i denne sag", sådan siger Tysklands udenrigsminister Heiko Maas, og han er blot en af de politikere, som erkender, at man langtfra har forstået, hvordan situationen har udviklet sig i Afghanistan. Vi ser nærmere forsøget på at placere et ansvar for den fejlslagne håndtering af evakuering fra Afghanistan, som finder sted i disse dage over hele verden. Hvert år henviser læger omkring 80.000 patienter til gratis fysioterapi som et led i deres behandling for handicap eller sygdomme som Parkinson, sklerose, diabetes eller KOL. Men nu er der, blandt andet på grund af corona, så mange patienter, at der ikke er nok penge til at betale for dem alle. Så selv om lægen siger, at du kan få fysioterapibehandling, vil der i følge Danske Fysioterapeuter være et sted mellem 10 og 12.000 patienter, der alligevel ikke kan få behandling til vinter, fordi Kommunernes Landsforening har sat et maksimalt loft over, hvor mange penge der må bruges på fysioterapi til den her gruppe. Og det har konsekvenser. Parkinson patienter vil få det værre, sklerose patienter risikerer at miste førlighed. Lægerne er frustrerede, men nu vil et flertal uden om regeringen sikre, at alle får deres retmæssige behandling. Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Linde redigerer. www.dr.dk/orientering

Grønne aksjefond går mye dårligere enn i fjor og lønner seg dermed ikke like mye. Og lurer du på hva et grønt fond egentlig er så skal vi forklare det. Norge trekker tilbake 2,3 milliarder kroner i støtte til Ungarn. Landene ble ikke enige om hvem som skal bestemme over pengene. Høyere utdanning har ikke gått av moten- det er enda et rekordår for søkere til høyskoler og universiteter - pandemien kan være en av grunnene.

I denne udgave af Dagens Nyheder ser vi nærmere på #dajegsagdefra. Hashtagget går viralt og det betyder at debatten om hvad ”Nej” egentlig betyder, igen er aktuel. Vi snakker også om vacciner, for i dag ændrer Sundhedsstyrelsen retningslinjerne for vaccination af gravide og ammende.Og som lovet, så skal vi også følge op på en nyhed fra tirsdagens udgave af Dagens Nyheder, hvor det handler om EU-borgeres rettigheder.Medvirkende: Camilla Søe, debattør og initiativtager til #enblandtos. Stina Soewarta, Chef for Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark.Vært: Theis Eriksen.Tilrettelægger: Martin Sodemann. Redaktør: Charlotte Bjerrekær.

Epost: Laernorsknaa@gmail.com Teksten til episoden: https://laernorsknaa.com/67-norges-forhold-til-kina Patreon: https://www.patreon.com/laernorsknaa Twitter: https://twitter.com/MariusStangela1 YouTube: https://www.youtube.com/channel/UCxdRJ5lW2QlUNRfff-ZoE-A/videos Historisk har Kina og Norge hatt veldig lite med hverandre å gjøre. Det er kanskje ikke så merkelig. Norge ligger veldig langt ifra Kina, mange tusen kilometer. Norge er et lite land, mens Kina er verdens største. Hvorfor skulle Kina bry seg om et lite land som Norge? I tillegg var lenge Kina et fattig land, men dette har endra seg mye de siste årene. Kina har stadig blitt et viktigere land i verdens økonomien. Kinas økonomi er omtrent like stor som USA sin. Og Kina har begynt å bry seg mer og mer om verden rundt seg. De holder på å bli en stormakt, spesielt når det gjelder handel. Dette har derfor gjort Kina til en langt viktigere handelspartner for Norge de siste årene. Kinas økonomi vokser også veldig kjapt. Det gjør det til en veldig interessant handelspartner. Her var det muligheter for Norge. Kina er nok også interessert i å utvide sin innflytelse rundt omkring i verden. I 2008 begynte Norge og Kina å forhandle en frihandelsavtale med hverandre. Men hva er det egentlig Norge og Kina handler med hverandre? Vel, 39% av den norske eksporten til Kina i 2018 var kjemiske produkter, 19% var maskiner og transportmidler og 18% var sjømat. I tillegg kjøper Norge mange varer fra Kina. For eksempel importerer Norge mange mobiltelefoner, PCer og nettbrett. Kina produserer veldig mye, så det er vanskelig å nevne alt Norge importerer fra Kina. Men det er mye, og det vokser hvert år. Norge så at det var lurt å være nærme Kina. Kina ville bare bli en viktigere handelspartner. Dette gjorde at Kina og Norge begynte å diskutere en frihandelsavtale i 2008. Landene møtte hverandre åtte ganger for å diskutere avtalen. Alt så ut til å gå bra. Det så ut som om Norge og Kina kom til å skrive under på en frihandelsavtale. Men så skjedde det noe i 2010. Norge ga fredsprisen til den kinesiske menneskerettsforkjemperen Liu Xiaobo. Dette kunne ikke Kina godta. Det blei ikke noe av avtalen. Kina brøt forhandlingene og forholdet mellom Kina og Norge nådde et historisk lavpunkt. Forholdet mellom Kina og Norge har aldri vært så dårlig som det var i 2010.

Link til Altingets spørgeskema: Altinget.dk/lydDanmark og de andre lande afleverer lige nu nationale planer for, hvordan de vil bruge deres dele af de 5.600 mia.kr. i EU's genopretningspakke. Hør om det i ugens podcast fra Bruxelles, hvor vi også har nyt om både #Sofagate og handelsaftalen med Storbritannien.Hvordan vil Danmark bruge de over 11 milliarder kroner fra Den Europæiske Unions genopretningspakke, som ventes at tilkomme os?Planen for genopretning af den danske økonomi oven på coronakrisen er lige på trapperne – lige som milliardplaner fra alle de andre medlemslande, når EU-Kommissionens tidsfrist udløber Store Bededag.Men hvad er betingelserne for, at de i alt op mod 5.600 milliarder kroner kan blive udbetalt, og hvordan bliver det videre forløb?”Det er jo ikke noget, man bare lige gør på et par dage. Vi skylder de europæiske skatteborgere at gøre det her ordentligt,” siger kommissionens cheftalsmand, Eric Mamer.Hør det i ugens europæiske podcast fra Altinget i Bruxelles, hvor værten Thomas Lauritzen sammen med EU-redaktør Rikke Albrechtsen forklarer kapløbet om de mange penge.Podcasten opdaterer dig også på den omfattende aftale om handel og samarbejde med Storbritannien efter Brexit, som nu er blevet endelig godkendt ved en afstemning i Europa-Parlamentet.”Brexit er en advarsel og et nederlag for Den Europæiske Union,” sagde EU's tidligere chefforhandler, Michel Barnier, i sin afskedstale til parlamentet.Og så var samme parlamentssal forleden scenen for en opsigtsvækkende tale fra Ursula von der Leyen, hvor kommissionens forkvinde talte rent ud om den meget omtalte diplomatiske skandale, der er blevet døbt ”Sofagate”.”Jeg forventede at blive behandlet som en kommissionsformand, men det blev jeg ikke,” siger von der Leyen om et besøg hos Tyrkiets præsident for tre uger siden, hvor rådsformand Charles Michel fik en guldstol at sidde i, mens hun selv måtte tage til takke med et mere perifert sofaarrangement.”Jeg kan ikke finde nogen retfærdiggørelse af min behandling i de europæiske traktater. Så jeg er nødt til at konkludere, at det skete, fordi jeg er en kvinde,” siger tyskeren, som er den første kvindelige leder af EU-Kommissionen nogensinde.Efter Ursula von der Leyens tale står det klart, at hun har tænkt sig at bruge Sofagate som politisk løftestang til at fremme ligestilling og beskyttelse af kvinders rettigheder i Europa.Hør Rikke Albrechtsen og Thomas Lauritzen diskutere, hvorfor det er en vigtig udvikling, og hvor den kan føre hen.”Nu har kommissionens forkvinde selv taget bladet fra munden i fuld offentlighed, og hun har helt klart besluttet sig for at gøre det til en sag om kvinder,” siger Lauritzen. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Europas lande konkurrerer om virksomhederne på eksempelvis selskabskatten, men den danske regering vil have en fælles europæisk bund. Knap halvdelen af danskerne ønsker også en fælles EU-sats. Men hvad er fordelene og ulemperne ved den nuværende model?45 procent af danskerne bakker op om en fælles EU-selskabsskat, viser en undersøgelse fra Epinion, der er lavet for Altinget.Også landets regeringsparti, Socialdemokratiet, går ind for en fælles europæisk bund under selskabsskatten, så den ikke fortsætter med at blive sænket bredt set over EU.Selvom arbejdet om at reformere reglerne på europæisk niveau er i gang, så går det langsomt med at finde en ny løsning. Dansk Industri peger da også på, hvordan satsen lige nu også fungerer som et vigtigt konkurrenceelement, når landene skal tiltrække verdens store virksomheder.Hvad er fordelene og ulemperne ved den nuværende indretning af selskabskatten? Og hvordan påvirker debatten om skattely arbejdet?I dagens udgave af Altinget Ajour ser Altingets redaktør på vores nye erhvervs-medie, Christoffer Lund-Hansen, nærmere på den sag.Link til 14 dages prøveabonnement: https://www.altinget.dk/proeve.aspx?id=43 See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Noen land har nesten helt greid å bli kvitt koronaviruset. Hva har New Zealand, Sør-Korea, Kina, Taiwan, Vietnam og Island til felles?

Landene i Norden har gode tradisjoner for tett politisk samarbeid. Hva er Senterungdommens rolle oppe i dette, gjennom organer som Nordiska Centerungdomens Förbund (NCF) og Ungdomens Nordiska Råd? Finn ut av dette, hvilke nordiske ord vi liker best og hvordan TIX har spilt en viktig rolle i det nordiske samarbeidet i denne episoden! Med oss i episoden har vi Lars Myhr Sandlund, som sitter i internasjonalt utvalg og er tidligere president i NCF, og Ada Arnstad, som er tidligere leder av Senterungdommen og tidligere president i NCF. 

Hver lørdag får Esben Kjær besøg af skiftende gæster, der giver ugens nyheder med grovfilen og sætter dem i et skarpt og ofte satirisk lys. I denne uge er dagbladet Informations chefredaktør Rune Lykkeberg gæst. Blandt emnerne: Oprør i USA - er det ikke bare George Floyd, men hele landet, der er ved at blive kvalt? Landene omkring os åbner grænserne, men Danmark er lukket - er vi ved at melde os ud af verden? Er blå blok død - eller lugter den bare sådan? Vært: Esben Kjær. bagklog@dr.dk

De tilbageværende EU-medlemmer bør ikke lune sig over krisen i Storbritannien, men i stedet finde løsninger på problemerne i deres egne baghaver. Statskundskabsprofessor fra KU, Mikkel Vedby, besøger Altinget: ajour. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Stabilitet i Sahel-området – med kernelandene Burkina Faso, Mauretanien, Mali, Tchad og Niger der med en række andre lande tilsammen danner et bælte, der strækker sig tværs over Afrika – er en dansk udenrigspolitisk hovedprioritet, både når det gælder bekæmpelse af fattigdom, terrorisme og migration. Alle Sahel-landene er bundskrabere på UNDPs udviklingsindeks, men i denne podcast fokuserer vi primært på sikkerhedssituationen i Sahel, der er blevet voldsomt forværret de senere år. Danmark forsøger sammen med en række andre udviklingspartnere at forbedre sikkerheden i området bl.a. gennem et træningsprogram i menneskerettigheder og via forskellige antiradikaliserings-indsatser. Hør Danmarks ambassadør i Burkina Faso, Ulla Næsby, fortælle om konflikterne i Sahel-området og om, hvordan træning i menneskerettigheder kan være med til at forbedre sikkerheden i Sahel-landene.

En del polske borgere er blevet så fortørnede over, at landets domstole er kommet under stærk indflydelse af den polske regering, at de siden 2015 er gået på gaden for at demonstrere. De har holdt fast i protesten og bevægelsen har idag knap 10.000 medlemmer. »Vi bliver ofte chikaneret, når vi står på gaden for at tale med folk,« siger jurist og aktivist Dariusz Nocek fra provinsbyen Zielona Gora i det vestlige Polen. Han er ligesom EU-landene bekymret for, at Polen ender som en blanding mellem et demokrati og et diktatur. »Vi kan ende med at få et styret demokrati som i Rusland eller Hviderusland. Er det virkelig den vej vi skal gå?«, spørger Dariusz Nocek – der især er bekymret for den dybe splittelse som polakkerne oplever. Og at EU kan være med til at gøre splittelsen endnu dybere.

Der er i øjeblikket krise i Qatar. Et af verdens rigeste land, den stenrige ørkenstat Qatar, bliver i disse måneder blokeret af sine naboer. Saudi-Arabien og tre andre arabiske lande har siden starten af sommeren haft Qatar under en økonomisk og fysisk blokade. Landene har nemlig kappet deres diplomatiske forbindelser med landet i forsøget på at isolere golf-staten. På modsatte side står Saudi-Arabiens ærkefjende Iran. For den arabiske blokade af golfstaten har på ny givet anledning til at tale om den ældgamle rivalisering mellem Iran og Saudi-Arabien. For hvad handler blokaden mod Olie-staten Qatar om, og hvordan står det egentlig til med den ældgamle konflikt mellem de to store magter i regionen? Vært: Louise Windfeld-Høeberg.

I dagens sending tar Utenriksmagasinet MIR for seg konflikten i Kashmirregionen. I over 60 år har en lite kjent konflikt herjet i området mellom Pakistan og India. Landene kommer ikke til enighet om hvem regionen tilhører og i mens herjer indre uroligheter som gueriljaangrep, harkriminalitet og en uavhengighetskamp. En konflikt som har vart i over 60 år ser ikke ut til å ta slutt. Hvorfor har denne uenigheten om grenser og landområder pågått så lenge? Og har noen egentlig hørt med befolkningen om hva de ønsker. Dette er noen av temaene vi skal diskutere i dagens sending. I studio: Fridrikka Gudmundsdottir Støhle, Magnus Nordal Røtnes og Thomas Hawkes. Ukens kommentar: Daniel Gangeskar

Labuan, Obock, Inini, Hijaz og Mandsjukuo. Ringer det en bjelle? Felles for disse er at de er land som en gang var. Land som oppsto og forsvant igjen. Var det like greit at de ble borte? Fellesnevneren for mange av dem, er nemlig menn som gikk bananas, ifølge forfatteren av boka "Landene som forsvant". mv: Forfatter: Bjørn Berge. Programleder. Ellen Wesche Guttormsen

Landene i Amazonas er blant de verste i verden når det gjelder drap på miljøaktivister. Bare i løpet av de siste ti årene er det registrert over 500 slike drap i Peru og Brasil, og svært sjelden blir gjerningsmennene straffet. Reporter: Vibeke Røiri.

Den økonomiske situasjonen i Sør-Europa viser få tegn til bedring. Hvordan kunne det gå så galt, og hva er utsiktene fremover? I november annonserte sjefen for den europeiske sentralbanken, Mario Draghi, at de økonomiske problemene i eurosonen er forventet å vedvare, også i 2013. Landene i Sør-Europa er hardest rammet. Med allerede skyhøy arbeidsledighet blir de søreuropeiske landene tvunget til å gjennomføre stadig nye kutt i offentlige utgifter. I november protesterte flere tusen demonstranter i Portugal da politikerne vedtok å gjennomføre innsparinger på flere milliarder euro i 2013. Krisen rammer spesielt de unge. I slutten av 2012 var spansk arbeidsledighet blant ungdom under 25 år på 56,5 prosent. Uten utsikter til snarlig forbedring går den oppvoksende generasjon en usikker fremtid i møte. Vi presenterer ulike perspektiver på hvorfor landene har havnet i denne elendigheten, og hvordan deres framtidsutsikter ser ut.

Religion i eurosonen: Det er i dag store forskjeller mellom Sør- og Nord –Europa. Landene som klarer seg best er de protestantiske landene. På overflaten spiller ikke religion noen rolle i krisa. Men er religion en slags undertekst som gjør at vi tenker ulikt om penger? Ville f eks Luther gått inn i et pengesamarbeid med katolikker? Hvem er jeg?? Mens -1,1 millioner seere følger «Tore På Sporet» og jakten på folks opphav og andre fylker seg rundt tv-programmet «Hvem tror du at du er?», raser diskusjonen om surrogati og anonyme egg- og sæd-donorer. Voksnes trang til egne barn kolliderer med barnets rett til å få kjente foreldre. Stadig flere omgår Bioteknologiloven og kjøper anonym hjelp til graviditet i utlandet. Men hva skjer når barnet vokser opp og vil ha barn selv? –Jeg er redd vi får et grusomt «flashhback» om noen tiår, sier fertilitetslegen, som har hjulpet folk til å få barn i 30 år.

* Landene i Eurosonen er på kollisjonskurs, men ingen vil vike unna, sier kommentator. I dag lanserte den europeiske Sentralbanken et økonomisk veikart som skal hindre front-mot-front kollisjon. * Skyt all innvandrer-ulven, foreslår Senterpartiet. - Ta en tur i skogen for å klarne hodet, svarer WWF. * Likestillingen kan ødelegge for menn som sliter, mener Ressurssenter for menn. - Sytinga treffer ikke, svarer blogger. og * Er det greit for politikere å gå på horehus men ikke røyke hasj? Hvor går grensene for de folkevalgte?

Kunnskapsminister Kristin Halvorsen er kommet i studio - straks skal hun svare på hva hun vil gjøre for å skaffe studentene bolig. Femten tusen står i kø. SV får bare én plass på Stortingen i siste meningsmåling og Senterpartiet klarer så vidt å få utjevningsmandater. Landene i Sør-Europa er rammet av hetebølge - opp i 46 grader enkelte steder.