POPULARITY
For første gang i flere år bør man for alvor være optimistisk på Europas vegne, mener Christian Bennike, som i dag både er vært og gæst i Avistid. Trump har samlet og forandret Europa. Tyskerne vil bruge penge. Franskmændene vil dele deres atomvåben. Briterne er tilbage i Europa. Vi står langt stærkere end for bare en måned siden. Programme er produceret og tilrettelagt af Karen Sigrid Jacobsen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
I dag mødes USA og Ruslands udenrigsministre i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh, som en optakt til de kommende fredsforhandlinger om krigen mellem Ukraine og Rusland. Men Ukraine må vente med at komme med, og Europa er ikke inviteret med til bordet, når der skal forhandles fred. Bør Europa have en plads ved forhandlingsbordet, når der skal arbejdes for fred mellem Ukraine og Rusland? Og skal Europa stille med en fælles hær, hvor danske soldater skal kunne sendes til Ukraine som fredsbevarende styrker? Briterne er klar. Svenskerne afviser det ikke. Men hvad vil Danmark? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Panel: Peter Viggo Jakobsen, lektor på Forsvarsakademiet, Charlotte Flindt Pedersen, direktør for Udenrigspolitisk Selskab, Friis Arne Petersen, tidl ambassadør, Carsten Bach, forsvarsordfører, LA, Anders Vistisen, Europaparlamentariker, DF, Simon Kollerup, forsvarsordfører, S og Lone Træholt, pensioneret brigadegeneral af reserven. Vært: Camilla Michelle Mikkelsen. Tilrettelægger: Christian Ulloriaq Jeppesen. Producer: Siw Søby.
I dag mødes USA og Ruslands udenrigsministre i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh, som en optakt til de kommende fredsforhandlinger om krigen mellem Ukraine og Rusland. Men Ukraine må vente med at komme med, og Europa er ikke inviteret med til bordet, når der skal forhandles fred. Bør Europa have en plads ved forhandlingsbordet, når der skal arbejdes for fred mellem Ukraine og Rusland? Og skal Europa stille med en fælles hær, hvor danske soldater skal kunne sendes til Ukraine som fredsbevarende styrker? Briterne er klar. Svenskerne afviser det ikke. Men hvad vil Danmark? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Panel: Peter Viggo Jakobsen, lektor på Forsvarsakademiet, Charlotte Flindt Pedersen, direktør for Udenrigspolitisk Selskab, Friis Arne Petersen, tidl ambassadør, Carsten Bach, forsvarsordfører, LA, Anders Vistisen, Europaparlamentariker, DF, Simon Kollerup, forsvarsordfører, S og Lone Træholt, pensioneret brigadegeneral af reserven. Vært: Camilla Michelle Mikkelsen. Tilrettelægger: Christian Ulloriaq Jeppesen. Producer: Siw Søby.
I dag mødes USA og Ruslands udenrigsministre i Saudi-Arabiens hovedstad, Riyadh, som en optakt til de kommende fredsforhandlinger om krigen mellem Ukraine og Rusland. Men Ukraine må vente med at komme med, og Europa er ikke inviteret med til bordet, når der skal forhandles fred. Bør Europa have en plads ved forhandlingsbordet, når der skal arbejdes for fred mellem Ukraine og Rusland? Og skal Europa stille med en fælles hær, hvor danske soldater skal kunne sendes til Ukraine som fredsbevarende styrker? Briterne er klar. Svenskerne afviser det ikke. Men hvad vil Danmark? Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Panel: Peter Viggo Jakobsen, lektor på Forsvarsakademiet, Charlotte Flindt Pedersen, direktør for Udenrigspolitisk Selskab, Friis Arne Petersen, tidl ambassadør, Carsten Bach, forsvarsordfører, LA, Anders Vistisen, Europaparlamentariker, DF, Simon Kollerup, forsvarsordfører, S og Lone Træholt, pensioneret brigadegeneral af reserven. Vært: Camilla Michelle Mikkelsen. Tilrettelægger: Christian Ulloriaq Jeppesen. Producer: Siw Søby.
Når briterne går til valg på torsdag, tegner alt til, at de vil give Keir Starmer og partiet Labour et kanonvalg, som måske vil overgå Tony Blairs historiske triumf i 1997. Men hvordan kan en lidt stiv, småkedelig og næsten gennemsigtig Labour-leder, der er kendt for at tale udenom, vinde ikke bare en sejr i et parlamentsvalg, men en historisk jordskredssejr? I Storbritannien er svaret: 14 års katastrofalt konservativt styre – med social ulighed, boligmangel og nedslidning af samfundet til følge. Dagens gæst i "Du lytter til Politiken" er Politikens Jesper Thobo-Carlsen, som jeg spørger, hvad for et menneske, der gemmer sig bag den kommende premierministers vandkæmmede forsigtighed, og hvordan han har tænkt sig at rydde op efter de konservative.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det går forfærdeligt i Storbritannien. Økonomien sejler, priserne stiger, og briterne er dødtrætte af den konservative premierminister, Rishi Sunak. Den 4. juli er der parlamentsvalg, og det socialdemokratiske Labour-parti bliver spået en jordskredssejr. Jyllands-Postens Europa-korrespondent, Marie Louise Albers, har rejst rundt i Storbritannien for at tale med briterne inden valget. Hvad skal der ske med det tidligere så storslåede Storbritannien? Gæst: Marie Louise Albers, Europa-korrespondent på Jyllands-Posten Vært: Jacob Grosen Tilrettelæggelse: Pernille Skytte og Mathias Bonde Klip og produktion: Pernille Skytte Der er lånt klip fra The Guardian. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Briterne slår ring om Kate efter kræftsygdom. Ekspert opklarer Det store påske-mysterie: Derfor falder påsken forskelligt fra år til år. Kommune har ændret "uretfærdige" regler for transport af ældre: Tager nu selv for syge ældres ambulancer. DF præsenterer ny 2030-plan. Værter: Anne Phillipsen & Christina AnkerhusSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Briterne indfører massearrestationer, koncentrationslejre og offentlige hængninger i 1950'ernes Kenya for at nedkæmpe selvstændighedsbevægelsen Mau mau. En af dem, der fortæller, at han blev forfulgt, arresteret og dømt til døden, er Charles far, John Kinga. Men hvordan kan han sidde her i dag og fortælle sin historie til sin egen søn - og til os? Og hvorfor tog briterne så voldsomme metoder i brug? Vært, lyddesign og titelmusik: Martin Grønne. Tilrettelæggelse og klip: Celine Klint. I redaktionen: Emma Bjergegaard Jespersen. Redaktør: Hanne Barslund og Thomas Vinther Larsen. Medvirkende: Charles Kinga, John Kinga, Bodil Folke Frederiksen.
Mange danskere mener de bruger for meget tid på meningsløst arbejde. Tvivl om drikkepenge rammer danskerne i denne tid. Kritikere forstummede: Briterne fik en konge og en anledning til fest”. Danske Gymnasier foreslår højere adgangskrav til gymnasiet. Værter: Michael Robak & Claus Andersen.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Direktør lover ansatte i flere lande fri på fremtidige store bededage. Marie Bjerre: ”Det er noget fis, at jeg ikke kan være en god mor og en god minister på samme tid”. Briterne skal have ny konge og hele verden ser med. Karin er frivillig sproglærer for tyske tilflyttere: Det er så vigtigt for vores lille samfund. Arbejdsmarkedsforsker: Manglende fri på store bededag sætter yderligere pres på offentligt ansatte. Øjebliksbillede fra Kyiv: Vi blev urolige, fordi vi kunne se en drone over byen. Napoli bliver italiensk mester for første gang i 33 år. Vært: Kasper Harboe.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Det er lidt mere end to år siden, Storbritannien endeligt og formelt forlod EU. Siden da har vælgerne set deres land blive ramt af små og store kriser. Økonomien skrumper, sundhedssystemet hænger i laser. Og i supermarkederne er der tomme hylder der, hvor tomater og rød peber skulle ligge. Nogle af problemerne skyldes afskeden med EU - andre har intet med Brexit at gøre. Men spørger man briterne, er mange af dem kede af deres beslutning om at sige farvel til EU. De har fortrudt - Brexit er blevet til Bregrets. Så hvad sker der nu?
I slutningen af november fik 68-årige Martin Clark pludselig meget ondt i brystet. Hans familie ringede tre gange efter en ambulance, men efter 45 minutters ventetid valgte de selv at køre ham på hospitalet. Desværre holdt Martin Clarks hjerte op med at slå, inden han fik den nødvendige lægehjælp. Han overlevede ikke. Historier som denne gør i disse dage mange briter bange. For Storbritanniens offentlige sundhedsvæsen er så udpint, at det nærmest ikke fungerer. I dette afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller Politikens korrespondent i London, Nilas Heinskou, hvordan sundhedsvæsenet er endt der.
I dag skal vi høre om en af de minkavlere, der ønsker at starte op igen, og som lige om lidt modtager omkring 1.500 mink. Der er plantekongres i Herning. Gammelt kød beslaglagt fra slagterikoncern. Briterne har udskudt vandmiljømål i hele 36 år, og så er der bemærkelsesværdigt få konkurser i landbruget lige nu.
Hver uge dør 500 briter uden anden grund end at sundhedsvæsenet er ved at kollapse. Briterne råber op og sygeplejerskerne strejker nu igen for bedre vilkår. Imens smitter mistilliden til sundhedssystemet af på tilliden til hele den britiske regeringsførelse. Flere afrikanske regeringer er så utilfredse med den nyligt indgåede biodiversitetsaftale, at flere nu taler om 'grøn kolonialisme'. Tilrettelæggelse: Brita Kvist og Elise Normann. Vært: Kirstine Dons Christensen. Lyddesign: Jonas Johs Andersen. Redaktør: Tine Møller Sørensen.
Kritikken hagler ned over den nye konservative britiske premierminister Liz Truss, efter hun har fremlagt en økonomisk plan, der har skabt stor uro om britisk økonomi. I dag svarede Truss igen. Vi ser nærmere på det kaos, der har ramt britisk økonomi og på, hvordan Liz Truss tackler modgangen. Hvordan skal vi forstå begrebet kritisk infrastruktur, og hvordan beskytter vi os som land bedst mod angreb på både fysisk og digital infrastruktur? Det forsøger forsker Tobias Liebetrau, der forsker i international sikkerhed, at give et svar på. Alt tyder på, at brasilianerne på søndag vælger en decideret præsident-veteran som deres ny leder. Lula da Silva har allerede været Brasiliens præsident i to perioder, fra 2003 til 2010. Nu ser det ud til, at han får et comeback. Dagens værter: Søren Carlsen og Henrik Lerche. Erik Weir redigerer. www.dr.dk/lyd/p1/orientering
Kaare Dybvad har netop besøgt Rwanda, som regeringen ønsker skal modtage danske asylansøgere, men hvad er status på planerne? Briterne har for nylig måtte opgive udsendelser til netop Rwanda, så hvorfor skulle lille Danmark have mere held? Og hvis regeringens mål er, at der slet ikke skal komme spontane asylansøgere til Danmark, hvorfor så ikke blot helt ophæve den rettighed? Gæst: Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Vært: Mikkel Andersson
Briterne har i dag taget endeligt afsked med den længst regerende monark i landets historie, da Dronning Elizabeth den andens kiste blev kørt og båret gennem den britiske hovedstad, London. Men det var ikke kun den britiske befolkning, der tog afsked. Mange kongelige og langt de fleste af verdens statsledere var også på gæstelisten. Det gjaldt måske overraskende nok også Nordkorea, der kunne sende deres ambassadør, mens repræsentanter fra Rusland og Syrien ikke var velkomne. Men hvad er det, der afgør, hvem der må komme med til den her begivenhed, og hvorfor er den så vigtig for verdensledere at deltage i? Og kan Commonwealth-fællesskabet overleve dronningens død? Det er ikke meget, landets politikere kan blive enige om her op til en kommende valgkamp. Men der er én fællesnævner: Et øget arbejdsudbud. Manglen på hænder er en politisk førsteprioritet, også for Kommunernes landsforening og Dansk Arbejdsgiverforening, som i et fælles opråb i dag efterlyser, at alle nye politiske forslag skal vurderes ud fra, hvorvidt de øger arbejdsudbuddet. Vi ser på, hvilke løsninger, der kan skaffe de fornødne hænder, og hvor bekymrede man er ude i kommunerne. Og så spørger vi, hvor meget den nuværende regering selv har været med til at hæve arbejdsudbuddet? Normalt laver hun romantiske popsange. Men nu blander Ruslands største pop-sangerinde i nyere tid, Alla Pugatjova, sig i debatten om krigen i Ukraine. Men hvilken effekt kan det have på befolkningens opbakning til invasionen, at et ikon som hende er kritisk over for krigen? Michael S. Lund og Søren Carlsen er dagens værter. Tine Linde er redaktør. www.dr.dk/lyd/p1/orientering
Dronning Elizabeth er gået bort - 96 år gammel, og Storbritanniens sidste bånd til Imperiets epoke er brudt. Briterne har mistet deres samlingspunkt, og nu skal de til at skabe en ny identitet, netop som en ny, uprøvet Liz Truss er blevet premierminister. Og hendes opgaver er overvældende. Storbritannien er ramt af inflation, energikrise, fattigdom, der breder sig. Så hvordan vil hun løse kriserne? Kan hun løse dem? Vært: Steffen Gram.
Briterne får nu en ny premierminister. Hun hedder Liz Truss og overtager for sin konservative partifælle, Boris Johnson. Hun begynder sit embede med at måtte kæmpe mod en inflation på måske op mod 22% ifølge flere eksperter, med tungt pres fra fagforeninger og med en recession, der lurer. Vi får en analyse af den ny formand, af den britiske økonomi, hun skal have på ret køl igen, og så taler vi med en pubejer, der er nødt til at holde prisen på øl nede, selvom udgifter bare stiger og stiger. Statsminister Mette Frederiksen vil sikre mere i løn til nogle offentligt ansatte. Det slog hun fast i debatten mellem hende og de to borgerlige statsministerkandidater i går. På den ene side står formanden for de offentligt ansattes forhandlingsfællesskab, Mona Striib. Hun mener ikke, at statsministerens lovning på mere i løn til de offentligt ansatte bryder med den danske model. Men hvordan hænger det sammen? Hos Dansk Arbejdsgiverforeningen har man mere end svært ved at se respekten for den danske model i den udtalelse. Vi taler med chefen for Dansk Arbejdsgiverforening og spørger, hvordan man så vil sikre flere ansatte, hvis regeringen ikke skal blande sig i lønnen? Et af internettets mest berygtede internetforummer er nu blevet lukket. Foraet hedder Kiwi Farms og er kendt for at forfølge og chikanere sine ofre, som ofte er transkønnede personer. Vi dykker ned i fænomenet og deres metoder. Karen Hjulmand og Michael S. Lund er dagens værter, Tine Linde er redaktør. www.dr.dk/lyd/p1/orientering
Dagens erhvervsoverblik: Statsministerkandidaterne debatterede inflation og offentlig økonomi i første store TV-debat. Storbritanniens nye premierminister står over for en række store udfordringer. Solenergi er blevet dyrere i Danmark. Lars Rohde går på pension. Amerikanske forbrugeres humør er i kulkælderen. Vært: Lasse Ladefoged (lala@borsen.dk)
Briterne skal have ny premierminister. Det står klart, efter Boris Johnson i juli blev tvungen af tronen af sine egne ministre. Siden har partikammeraterne kæmpet om at blive hans efterfølger. Nu nærmer valget i september sig og feltet er snævret ind til to. I dagens afsnit tegner Politikens Storbritannienkorrespondent Nilas Heinskou et portræt af de to kandidater, Rishi Sunak og Liz Truss. Bliver det en superrig administrationstype med indisk baggrund og økonomisk indsigt? Eller en erklæret Brexittilhænger der før var imod, men nu er for?
Briterne udløser død og ødelæggelse over Danmark-Norges hovedstad. Københavns mørkest stund er kommet... Vil du have mere destruktion I din podcast? Så støt os med et valgfrit beløb på 10'er: https://deroedefjer.10er.app/
Briterne kommer! Imperiet gør sig klar til krig. Koalitionen mister alt til De Røde Fjer. Kronprins Frederik rejse er slut. Han er nu blevet til Den Røde Fjer... Vil du have flere episke slag I din podcast? Så støt os med et valgfrit beløb på 10'er: https://deroedefjer.10er.app/
Overfyldige synkefærdige gummibåde med migranter der har betalt menneskesmuglere formuer for billetter har hidtil været noget vi især forbinder med Middelhavet. Men i den seneste tid er det blevet stadig mere omfattende og organiseret trafik over Den Engelske Kanal. Nu mødes en lille kreds af EU-lande, bl.a. Tyskland og Frankrig for at diskutere hvordan de kan bekæmpe menneskesmuglerne. Men briterne er ikke inviteret med, for stemningen mellem Frankrig og Storbritannien er mere end kølig. Orientering Europa undersøger også, hvor grøn den tyske regeringsaftale egentlig er, og om det er realistisk, at 15 millioner el-biler skal rulle på de tyske veje. Vært: Brita Kvist. www.dr.dk/orientering/orientering-europa
Overfyldige synkefærdige gummibåde med migranter der har betalt menneskesmuglere formuer for billetter har hidtil været noget vi især forbinder med Middelhavet. Men i den seneste tid er det blevet stadig mere omfattende og organiseret trafik over Den Engelske Kanal. Nu mødes en lille kreds af EU-lande, bl.a. Tyskland og Frankrig for at diskutere hvordan de kan bekæmpe menneskesmuglerne. Men briterne er ikke inviteret med, for stemningen mellem Frankrig og Storbritannien er mere end kølig. Orientering Europa undersøger også, hvor grøn den tyske regeringsaftale egentlig er, og om det er realistisk, at 15 millioner el-biler skal rulle på de tyske veje. Vært: Brita Kvist. www.dr.dk/orientering/orientering-europa
Polen har igennem flere år været et smertensbarn for EU. Journalister i de statsstyrede medier blev og bliver fyret omgående hvis de ikke er enige med regeringen. Det samme gælder også både højt- og lavt placerede dommere. Samtidig har netop Polens forfatningsdomstol erklæret, at den nationale lovgivning godt kan overtrumfe lovgivningen fra EU. Det fik en stor del af EU apparatet op i det røde felt. Men… er det egentlig ikke meget naturligt? At den nationale lovgivning engang imellem kolliderer med direktiverne nede fra EU? Det sker jo også for vores eget lille kongerige. Senest er fx Danmark blevet anklaget for ikke at overholde den såkaldte vandmiljøplan. På godt dansk sviner vi mere, end EU loven tillader… I hvert fald når det gælder havet og vandløb. Netop Dansk Folkepartis medlem af Europa Parlamentet Peter Kofod mener, at EU hele tiden rager magten til sig, og at Danmark af samme årsag skal forlade EU. I øvrigt uagtet at netop den beslutning har haft mange uventede og alvorlige konsekvenser for Briterne, der som bekendt har forladt EU. EU traktaterne har ellers indbygget en såkaldt nødbremse overfor et EU, der måtte prøve at få for meget magt på de enkelte landes lovgivnings bekostning. Med et dansk ord heder den nødbremse ”nærhedsprincippet”. Men virker den? Da EU-Kommissionen i 2017 foreslog at øremærke fire måneders orlov til hver forældre, mente et flertal i Folketingets Ligestillingsudvalg bestående af Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Konservative og Venstre, at Kommissionens forslag netop stred imod Nærhedsprincippet. Uagtet protesterne så vedtog EU Parlamentet og EU-rådet alligevel ni ugers øremærkning til hver forældre. Det fik EU Parlamentsmedlem fra Venstre Linea Søgaard-Lidell til udtale, at det direktiv strider imod nærhedsprincippet. Hun kalder nærhedsprincippet for ”stærkt udfordret”. Men ifølge Europa Parlamentariker Kira Mira Peter-Hansen fra SF er der en god grund til, at netop den del kom igennem EU systemet. For da vi spurgte hende om, om EU og medlemmerne af hendes parlament skal bestemme over landene når det gælder barsel, så svarede hun sådan her: - Det synes jeg vi skal. Jeg forstår godt argumentet med nærhedsprincippet, men alle lande har også forpligtet sig til at kæmpe for ligestillingen. Så selv om et direktiv godt kan være på kant med nærhedsprincippet, så kan det alligevel godt overtrumfe den nationale lovgivning, hvis direktivet flugter med de generelle principper som landene allerede har underskrevet. Et af områderne der bør være klokkeklart indenfor nærhedsprincippet er arbejdsmarkedet. Barsel er en del arbejdsmarkedet, men altså alligevel også en del af ligestilling. Hvad så når det gælder lønvilkår? Jo, heller ikke her er det helt klart, om vores nationale lovgivning ikke bliver overtrumfet af EU.
I Storbritannien mangler tankstationerne benzin, supermarkederne har ikke noget mælk og brød, og allerede nu frygter mange briter, at de ikke kan få kalkun til jul. Hvordan er et land som Storbritannien endt med at mangle basale varer?
Storbritannien forlænger endnu engang en række overgangsordninger med EU, fordi de ikke er klar til at leve op til vilkårene i den skilsmisseaftale, de indgik med Unionen, da de forlod den. Indtil videre har EU accepteret den praksis, men det kan ikke fortsætte. Altingets EU-redaktør forklarer om den sag i dagens udsendelse.I denne uge blev der taget et nyt skridt i det, de britiske tabloidaviser har døbt pølsekrigen – eller the sausage wars.Storbritannien har nemlig egenhændigt forlænget en række overgangsordninger for nogle af de regler, de burde følge som nyslået eks-medlem af EU-klubben. Det gælder også det importforbud for såkaldte blandede kødprodukter som netop pølser.I hjertet af konflikten ligger Nordirland, som efter Brexit stadig er omfattet af EU-regler – eksempelvis for fødevarer. Det betyder, at de undgår en hård grænse midt hen over den irske ø. Til gengæld giver det nye begrænsninger og administrativt bøvl, når der skal sendes varer mellem briterne og nordirerne.Det er problemerne med at sende Lincolnshire-pølse og andre friske køddelikatesser, blomsterløg, læggekartofler og sågar kæledyr over Det Irske Hav, som har fået briterne til at forlænge overgangsordningerne.Men er det okay for EU, at premierminister Boris Johnson bare beslutter, at han ikke behøver at leve op til den aftale med EU, han selv har indgået? Og er han ved helt at løbe fra skilsmisseaftalen?Altingets EU-korrespondent, Rikke Albrechtsen, forklarer om den sag i dagens udgave af Altinget Ajour. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
Der mangler vacciner til landets ældste borgere. Alligevel begynder den delvise genåbning af landet i dag. Vi spørger, om det kan lade sig gøre at beskytte de ældre og sårbare i takt med at mere og mere af samfundet åbner? Og det slutter heller ikke med genåbning af butikkerne og eleverne tilbage i skolerne nogle steder i landet. I dag og de kommende dage mødes partilederne nemlig på skift med statsministeren for at give deres forslag til, hvordan og hvor hurtigt vi kan nærme os en mere normal hverdag. Mens regeringens forslag om at flytte asylbehandlingen uden for EU's grænser har fået en blandet modtagelse herhjemme og rundt omkring i Europa, er vores britiske naboer ret begejstrede for ideen. Briterne er faktisk i dialog med regeringen om det, fortæller den britiske ambassadør i Danmark, Emma Hopkins. Flere hundrede skolepiger er blevet bortført fra deres kostskole i Nigeria. Den slags sker oftere og oftere - og det er ikke længere kun terrorbevægelsen Boko Haram, der står bag. Flere kriminelle bander har taget Boko Harams forretningsmodel til sig, og bortfører jævnligt både skolebørn og voksne, for at presse de pårørende til at betale en løsesum. Og så er den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy i dag blevet idømt tre års fængsel for at have bestukket en dommer. Karin Axelsson og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Linde redigerer. www.dr.dk/orientering
Der mangler vacciner til landets ældste borgere. Alligevel begynder den delvise genåbning af landet i dag. Vi spørger, om det kan lade sig gøre at beskytte de ældre og sårbare i takt med at mere og mere af samfundet åbner? Og det slutter heller ikke med genåbning af butikkerne og eleverne tilbage i skolerne nogle steder i landet. I dag og de kommende dage mødes partilederne nemlig på skift med statsministeren for at give deres forslag til, hvordan og hvor hurtigt vi kan nærme os en mere normal hverdag. Mens regeringens forslag om at flytte asylbehandlingen uden for EU's grænser har fået en blandet modtagelse herhjemme og rundt omkring i Europa, er vores britiske naboer ret begejstrede for ideen. Briterne er faktisk i dialog med regeringen om det, fortæller den britiske ambassadør i Danmark, Emma Hopkins. Flere hundrede skolepiger er blevet bortført fra deres kostskole i Nigeria. Den slags sker oftere og oftere - og det er ikke længere kun terrorbevægelsen Boko Haram, der står bag. Flere kriminelle bander har taget Boko Harams forretningsmodel til sig, og bortfører jævnligt både skolebørn og voksne, for at presse de pårørende til at betale en løsesum. Og så er den tidligere franske præsident Nicolas Sarkozy i dag blevet idømt tre års fængsel for at have bestukket en dommer. Karin Axelsson og Søren Carlsen er dagens værter, Tine Linde redigerer. www.dr.dk/orientering
Antallet af smittede er faldet voldsomt verden over. Vi ser på den såkaldte "smittegåde", for det er stadig uvist præcist hvorfor tallene rasler ned verden over. Der florerer konspirationsteorier om den store snestorm i Texas, og vi får en rapport fra delstaten. Kineserne må se langt efter vestlige film og tv-serier efter at Kinas største pirattjeneste er lagt ned. Anholdelsen af en spansk rapper har sat sindene i kog i Barcelona, vi får en situationsrapport fra de store demonstrationer. USAs længstsiddende ungdomsfange er sat på fri fod efter 68 år i fængsel. Briterne booker ferierejser i et væk, efter at de måske kan rejse ud midt i maj. Hør hvad Rolling Stones gamle hit "Sympathy for the devil" har med situationen omkring den fængslede russiske oppositionskritiker Alexei Navalny at gøre.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Briterne pumper vaccine ind i deres borgere hurtigere end nogen kan nå at sige »teatime,« mens vi i EU pænt må vente på at få stikket. Men hvorfor er Storbritannien så meget hurtigere end EU? Det spørgsmål stiller mange, nu hvor Boris Johnson - foreløbig- har vaccineret hele 18 pct. af briterne, mens vi i EU kun har vaccineret 3 pct. Det svarer Politikens EU-korrespondent Nilas Heinskou på i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken.'
Messerschmidt: Dybt forkasteligt, at børn skal synes, det er sjovt at se på voksnes tissemænd på Ramasjang. Hvilken drink er 2020 – og hvilken bliver 2021? Kongehusets corona-nytår. Fra kl. 12 i aften er det slut: Briterne står officielt på egne ben. Trustpilot-brugere anmelder 2020. Vi klæder dig på til den ene dag på året, hvor overraskende mange danskere er skihopfans. Vært: Kristian Magnus Damsgaard.
Klatøjede forhandlere fortsætter forhandlingerne om Brexit længe efter de skulle være slut. Briterne og EU kan stadig ikke enes om fiskeriet, om hvem og hvordan stridigheder skal afgøres og ikke mindst om, hvordan de enes om "lige konkurrencevilkår" for begge parter. En ting ligger fast - den 1. januar har briterne forladt EU, med eller uden en aftale. Med på linjer har vi: Ole Ryborg, Tinne Hjersing Knudsen og Helge Pedersen fra Nordea. Vært: Steffen Gram.
Danmark er det seneste land til at tilbyde svenskerne en hånd med coronasituationen - men hvorfor vil de ikke hjælpes? Det finder vi ud af i dagens program, som også byder på konservative klæder til hjemløse københavnere, et gult kort fra Danmark til EU, en rask klimadebat - og selvfølgelig spørgsmålet om, hvorvidt Brexit ender med daggammel Shepherd's Pie eller frisk fish n' chips.
Dagens erhvervsoverblik: Ny skattereform er på plads og får ros fra en uventet kant. Briterne i gang med at vaccinere og Biden lover 100 mio. doser på 100 dage. Forsikringsbranchen har klaret sig pænt gennem krisen. Vært: Lasse Ladefoged
Phillip Faber har skrevet en bog om den danske sang. For vi har altid sunget, og vi synger mere end andre folkeslag. Sangen er kultur, identitet og politisk instrument. Men hvad er det så for en politisk fortælling, Phillip Faber indgår i? Briterne har et andet slagkraftigt våben: Dronningen. Streamingserien The Crown forklarer bedre end noget andet, hvorfor briterne nu er på vej ud af EU Er det blevet sværere at være kvinde? Ja, det ser sådan ud, hvis man læser to nye samtalebøger med kvinder fra to forskellige generationer. Anna Libak og Anne Sofie Allarp diskuterer. See omnystudio.com/listener for privacy information.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Dagens erhvervsoverblik: Topøkonomer frygter skæv timing af nye feriepenge. Olieindustrien står til næste smæk på afgifter. Briterne kan snart vaccineres mens danskerne må vente lidt. Vært: Lasse Ladefoged Morgenbriefing er kun et lille udvalg af alle de kvalitetshistorier du finder i Børsen. Benyt tilbuddet her og få ubegrænset adgang til alt indhold på Børsen i tre måneder for en måneds pris. Podcasten er sponsoreret af Saxo Bank.
Briterne er klar til at skride, hvis der ikke lander en handelsaftale i morgen, torsdag. Men hvor akut er det egentlig, og hvem går det hårdest ud over? Vi spørger Weekendavisens London-korrespondent Mette Rodgers og ser nærmere på, hvilke middelalderlige dokumenter Danmark har i baghånden for at redde vores fiskere. Sidst men ikke mindst får vi bundet sløjfe på serien om MEP'ernes blyantspenge og finder blandt andet ud af, om Pernille Weiss (K) kunne finde på at tage i Disneyland.
I foråret 1940 kæmpede tyske Kriegsmarine og britiske Royal Navy om kontrollen over farvandet mellem Norge og Danmark, som tyske fragtskibe skulle passere for at sejle krigsvigtig jernmalm fra Narvik til nordtyske havne. Briterne forsøgte at forhindre skibene i at nå frem blandt andet ved at lade ubåde udlægge miner i Kattegat. Det skete dog ikke uden fare for ubådene selv, og 4. Maj 1940 gik det galt for den britiske ubåd ”HMS Seal”, der under dramatiske omstændigheder blev erobret af tyskerne, som siden bugserede den til Frederikshavn. Hør hele historien om ubådskrigen i Kattegat og om ”Seal” og dets mandskabs skæbne i dette afsnit, hvor museumsinspektør på Bunkermuseum Hanstholm, Jens Andersen, medvirker. Han er aktuel med bogen ”Ubådskrig i Kattegat – HMS Seal erobret af tyskerne i 1940”. See omnystudio.com/listener for privacy information. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Dagens erhvervsoverblik: Danske Banks topchef vil skabe en ny kultur, hvor man får taget hånd om dårlige sager inden de udvikler sig. Briterne åbner for at løbe fra dele af udtrædelsesaftalen med EU. Lundbecks investorer har svært ved at se et fremtidshåb. Og så kan du høre hvordan Microsofts danske topchef kommunikerer under en transformation. Vært: Lasse Ladefoged Vil du hjælpe os med at gøre Børsen Morgenbriefing bedre? Fortæl os hvad du synes om Børsen Morgenbriefing på borsen.dk/mening Morgenbriefing er kun et lille udvalg af alle de kvalitetshistorier du finder i Børsen. Er du ikke abonnent, så går du glip af noget. Lige nu kan du prøve Børsen i tre måneder for en måneds pris. Benyt tilbuddet her og få ubegrænset adgang til alt indhold på Børsen.
Til Altingets Sommermøde i juni-måned var de to europaparlamentarikere Morten Helveg Petersen (R) og Søren Gade (V) gæster for at tale om, hvilken betydning det har for EU - og for Danmark - når Storbritannien går ud. Her talte de to medlemmer af den liberale gruppe - også om konsekvenserne, hvis der ikke bliver indgået en endelig aftale med Storbritannien, når den nuværende overgangsaftale stopper ved udgangen af 2020.Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, er vært til dette arrangement. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
Sidste år angreb den 21 årige højreradikale racist Philip Manshaus en moské i Norge. I de seneste måneder han den danske terrorforsker Anja Dalgaard-Nielsen stået i spidsen for en udredning om politiets rolle i sagen. Evalueringen viser blandt andet at efterretningstjenesten var blevet advaret om Manshaus på forhånd. Vi taler med hende om hvad myndighederne kan lære af sagen. Debatten om drabet på en dansk-afrikansk mand på Bornholm fortsætter. Og det samme gør mediernes opmærksomhed. Journalist hos Information Sebastian Abrahamsen tegner et portræt af de to sigtede og af et miljø, der lever et stille liv på solskinsøen Bornholm. Både privatpersoner, virksomheder og offentlige organisationer er blevet snydt og bedraget af Corona-svindlere i løbet af foråret og forsommeren. Siden marts har politiet modtager over 250 politianmeldelser om it-relateret Corona-svindel, viser nye tal. Vi ser nærmere på, hvordan svindlen er foregået. Dagens tema handler om retten til at fiske i nogle af de meget fiskerige havområder i Nordsøen og den engelske kanal. Briterne vil fremover selv have råderetten til fiskene efter Brexit, mens en række eu-lande, heriblandt Danmark, har en stor interesse i at få en aftale med briterne. Mette Vibe Utzon er vært, Orhan Gökcen redigerer. www.dr.dk/orientering
Forhandlingerne om en fri- og samarbejdsaftale mellem EU og Storbritannien strammer til, og en ny no deal-situation er en reel risiko. Hvad er der på spil for Danmark? Lyt med i dagens episode.Det er især fiskerne på vestkysten, der for tiden holder ekstra øje med, hvad EU og Storbritannien for tiden forhandler om.Briterne har fysisk forladt Bruxelles og EU-institutionerne, men endnu fungerer samarbejdet på den overgangsordning, som de to parter i sidste omgang blev enige om.Den udløber ved årsskiftet, og derefter skal det fremtidige forhold være på plads. På trods af forsinkelserne som coronakrisen har forårsaget, så bliver forhandlingerne dog ikke forlænget.Det slog premierminister Boris Johnson fast i mandags, og derfor har man nu ekstra travlt med at finde en løsning. Selv uden en coronakrise var tidsplanen presset.Men hvad er der så på spil for Danmark? Og hvordan spiller det internationale storspil ind i aftalen?Det debatterede medlemmerne af Europa-Parlamentet, Morten Helveg Petersen og Søren Gade, da Altinget holdt sommermøde i sidste uge. I denne udgave af Altinget Ajour kan du høre en nedklippet udgave af den debat, hvor Altingets chefredaktør er vært. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
I denne uge får Mads Anneberg sammen med en dansk politiker en brite til at græde - det er nemlig briternes store farvel-uge i Bruxelles. Vi følger op på danske fiskeres kamp for fisk i det britiske farvand med fiskeriminister Mogens Jensen, og så taler vi om den danske regerings forsøg på at nedlægge veto mod hele EU’s syvårige budget, hvis ikke Danmark får lov at beholde sin rabat på en milliard kroner om året. Medvirkende: Fridi Magnusen, medejer af fisketrawleren Asbjørn og formand for Danmarks Pelagiske Producentorganisation. Elspeth MacDonald, formand for de Skotske Fiskeres Fællesorganisation SFF. Mogens Jensen (S) fiskeriminister. Asger Christensen (V), medlem af Europa-Parlamentet. Søren Gade (V), medlem af Europa-Parlamentet. Jeppe Kofod (S), udenrigsminister. Henrik Overgaard-Nielsen (Brexit Party), medlem af Europa-Parlamentet. Jan E. Jørgensen (V), EU-ordfører. Værter: Mads Anneberg og Tine Toft.
Frankrigs premierminister indleder forhandlinger om ny pensionsreform mens demonstrationerne fortsætter i Paris. Tysk mindretal ønsker byskilte på to sprog i Sønderjylland. Briterne forlader EU i morgen. Østjyske borgmestre frygter for økonomien i deres kommuner hvis regeringen lander en ny aftale. Region Nordjylland lukker tre ud af ni vagtlæger fra 1. marts.
Hvis Storbritannien vil konkurrere med EU og Danmark på lavere standarder, så bliver det svært at lave en aftale om fremtiden, advarer udenrigsminister Jeppe Kofod (S) i Altingets europæiske podcast. Vi runder også budgetballade, udviklingspolitik og folkehøring om Unionens fremtid. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
2019 har været et opbruddets år. Et splittet USA ser Trump blive stillet for en rigsret. Briterne forlader EU. Xi Jinping strammer sit greb. Kampen mod klimakrisen lider tilbageslag - mens unge fra Hongkong, Bagdad, Beirut og Santiago demonstrerer for deres fremtid. Det er to timers "Året, der gik" i "Verden ifølge Gram." Deltagere: Lars Løkke Rasmussen, Lykke Friis, Mikkel Vedby Rasmussen og Troels Boldt Rømer. Vært: Steffen Gram.
I denne episode har vi sidste nyt. Boris Johnson har fundet et flertal. Vi ser også hvem Leave-briterne egentlig er. Til sidst tager vi et kig på Remain-briterne, og er der stadig en chance for dem for at få det hele aflyst. Storbritannien siger farvel og tak til EU, den 31. oktober. Men bliver det med en aftale eller uden en aftale. Eller bliver det hele udsat endnu engang. Frem mod udtrædelsesdatoen, ja der følger AOF Oplyser i denne podcast serie, Brexit helt tæt. AOF Danmarks Lars Gaardhøj gennemgår Brexit fra A til Å. Det gør han sammen med Brexitekspert Peter James Stark og EU-chef i Dansk Metal, Johan Moesgaard Andersen. Redaktion: Christian Brandt Pedersen. Ansv. Redaktør: Lars Gaardhøj.
I denne episode kigger vi på hvem Leave-briterne egentlig er og hvad det er for et Storbritannien de ønsker sig. Storbritannien siger farvel og tak til EU, den 31. oktober. Men bliver det med en aftale eller uden en aftale. Eller bliver det hele udsat endnu engang. Frem mod udtrædelsesdatoen, ja der følger AOF Oplyser i denne podcast serie, Brexit helt tæt. AOF Danmarks Lars Gaardhøj gennemgår Brexit fra A til Å. Det gør han sammen med Brexitekspert Peter James Stark og EU-chef i Dansk Metal, Johan Moesgaard Andersen. Redaktion: Christian Brandt Pedersen. Ansv. Redaktør: Lars Gaardhøj.
Nye folk er kommet til i EU-Parlamentet og på ledelsespostene i EU. Men problemerne er de samme: Brexit, migration, Ungarn og fælles forsvar. Altinget: ajour varmer op til det kommende EU-år. Altingets chefredaktør, Jakob Nielsen, er gæst i studiet. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
Selvom de danske politikere gjorde, hvad de kunne for at holde sig ude af Napoleonskrigene endte det galt. Briterne frygtede, at franskmændene ville tage den dansk-norske flåde i sin besiddelse og krævede derfor den udleveret. Herefter bombarderede fjenden København, og briterne kunne til sidst sejle afsted med de danske krigsskibe. Under den følgende krig mod briterne blomstrede patriotismen og Danmark fik en vaskeægte romantisk helt i skikkelse af den flotte unge søofficer Peter Willemoes, der havde kæmpet bravt under Slaget på Reden og gav sit liv for fædrelandet som blot 24-årig ved Slaget ved Sjællands Odde.Kongerækkens serie om Guldalderen udkommer dagligt fra 21. til 28. august 2019. Serien er lavet i samarbejde med Statens Museum for Kunst - SMK.
Briterne er begyndt at hamstre for at undgå en økonomiske Brexit-hammer. Derfor efterlyser vi lyttere, der også har hamstret. Lukas hamstrede chokoladegifler, da de udgik, og Martin hamstrer stort set alt. Andreas overvejer at få installeret gulvvarme, og derfor passer det perfekt, at vi trækker en seddel ud af Bjørne Corydon, der sender os på jagt efter folk, der er kommet i problemer pga. gulvvarme. Og her hører vi både om gulve, der flækker, og hidsige vandskader. Vi fortsætter historiestafetten, og i dag bliver det til en hæsblæsende historie om Kenneth, der formår at køre sig selv ned i sin Fiat, brække benet, men alligevel slippe billigt pga. et par cowboystøvler. Nogle amerikanske forskere har tydeligvis ikke set Jurassic Park, for de er ved at færdigudvikle teknologien til at genoplive Mammutten. Derfor efterlyser vi folk, som har genoplivet noget, de aldrig skulle have gjort, og snakken lander på både Power Rangers og Dr. Bombay. Mandagen byder på en chokerende jagt på "Sjove historier om kedelige ting", og i dag forsøger vi os med den umulige situation at finde en sjov historie om verdens kedeligste aktivitet: at lægge tøj sammen. Sigurd kommer tættest på med beretningen om, hvordan han vasker sine 900(!) t-shirts hver 3. måned og farvesorterer dem sirligt. I Hong Kong forsøger Kina at dæmpe optøjerne ved at få demonstranternes lommepengestrømme til at dø. Derfor efterlyser vi historier om store ting, som er blevet udrettet pga. lommepenge. Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.
Den 31. oktober skal Storbritannien træde ud af EU. Det siger deres nye premierminister Boris Johnson.Briterne er langt fra en aftale med EU om en overgangsordning. Men med premierministerens hårde retorik, og den britiske selvforståelse som Imperie, tyder meget på, at briterne træder ud, også uden aftale.Det vil få store økonomiske konsekvenser for Storbritannien - og for Danmark. Store konsekvenserUden en aftale, har de britiske virksomheder ikke længere mulighed for at sælge til et stort indre marked med 500 mio. forbrugere uden told, som de er vant til. Fra den ene dag til den anden.Hør chefanalytiker Tina Winther Frandsen, Jyske Bank, skitsere scenariet i detaljer. Konsekvenserne vil blive enorme i den første periode.Lasse Hamilton Heidemann, EU- og international chef i Dansk Erhverv, siger at: -Studier viser, at Danmark er ét af de lande, som vil blive ramt hårdt af et Brexit uden en aftale.Nogle brancher vil blive ramt hårdere end andre. Hør hvad man kan - og bør gøre nu. Men på den lange bane, ser Tina Winther Frandsen også interessante muligheder for Storbritannien: - Der er andre muligheder end EU og måske er det meget sundt nogle gange at få ruske lidt op i det politiske, sætter spørgsmål ved den politik, der bliver ført ved institutionerne og den politik der bliver ført i landene, siger hun.Måske kan datoen udskydes endnu engangTina Winther Frandsen vurderer, at der før skærings-datoen i oktober, kan komme et mistillidsvotum imod Boris Johnson, som sidder på et uhyre spinkelt flertal. Og derefter et nyvalg til det britiske Parliament og det kan muligvis udskyde exit-datoen endnu engang. Men det ændrer ikke ved, at Dansk Erhverv anbefaler sine medlemmer at forberede sig på livet efter et hårdt Brexit, for at være beredte. Medvirkende: Tina Winther Frandsen, chefanalytiker, Jyske Bank. Lasse Hamilton Heidemann, EU- og international chef i Dansk Erhverv Vært: Anne Kejser
Skal vi ud - eller skal vi blive? Briterne er dybt splittet over Brexit. Mød fagforeningslederen, som vil ud. Den skotske erhvervsmand, som frygter for sin virksomhed - og mange andre britiske stemmer. Vært: Steffen Gram. (Sendt første gang 26. marts).
Parlamentet #56: Hvad gør Danmark, hvis briterne tumler ud af EU uden en aftale? by Altinget See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.
6. afsnit af Pollster står i EU og Europas tegn. Hvordan har holdningen til EU har udviklet sig i Danmark historisk og i forhold til, hvem der er og har været drivende for et positivt hhv. negativt syn på EU? Vi vender blikket ud mod Europa og ikke mindst de 28 EU-lande. Hvad er de tendenser og brydninger der eksisterer ift. EU og hvordan kan de forklares? Det er svært at snakke EU i disse dage uden ikke også at nævne BREXIT. Vi diskuterer udgangspunktet for at Briterne vil ud af EU, og hvad det kommer til at betyde for EU som europæisk projekt? Vi trækker tråde tilbage til tidligere afsnit og kigger på, hvad By & Land, Uddannelse og Generationsspørgsmålet har af betydning til vores holdning til EU. Vi slutter af med at samle op og sætte perspektiv på fremtiden for ideen om et fælles Europa, og hvad der har betydning ift. det kommende valg til Europa-Parlamentet. Værter Sune Steffen Hansen & Jesper Claus Larsen Producer: Thomas Nørskov Del 1: EU i en dansk kontekst (1.28 min) Del 2: Det europæiske perspektiv på EU (22.45 min) Del 3: Valg til Europa-Parlamentet (43.30 min) Del 4: Opsamling og Konklusion (59.15 min) Pollster er lavet af A4 Medier, og i et samarbejde med Mediano. Pollster er en serie, der gennem foråret - cirka en gang om ugen - vil gå bag om dansk politik og forsøge at kvalificere nogle af de bevægelser, der normalt bare bliver betegnet som land og by eller blå og rød, men i virkeligheden har en række andre akser, som bevægelserne sker på. Sørg for at abonnere på podcasten, hvis du automatisk vil få alle nye afsnit fra Pollster - og er indholdet relevant for dig, er vores allerstørste ønske, at du vil fortælle andre om Pollster.
Hvad præcis er det i den aftale, Theresa May har indgået med EU, mange briter ikke bare er utilfredse med, men rasende over? Og hvordan kan udfaldet af afstemningen om aftalen om få uger i værste fald være med til at genstarte en blodig borgerkrig i Nordirland?Gæst: Per Thiemann, journalist på Politikens udlandsredation, som i flere år har dækket Brexit. Vært: Nils Thorsen.Produktion: Jonas Schrøder-Andreasen og Kathrine Eggert Wadsholt.Redaktør: Nina Kragh.
EU-forhandlerne afviser gang på gang de britiske forslag til en fremtidig gensidig aftale. Og det handler ikke om, at briterne skal straffes for at sige farvel til EU. Det går især på, at Brexit også har kastet selve den europæiske union ud i en eksistensiel kamp om, hvad EU egentlig står for. »Enten er alle lige for loven og bundet af de samme forpligtigelser, ellers er der ikke noget fællesskab«, siger den danske professor i europæisk politik, Marlene Wind, om de dilemmaer, som det britiske farvel betyder for de øvrige EU-lande. Brexit-processen stiller de helt fundamentale spørgsmål om det at være EU-medlem, siger professor Marlene Wind, og derfor vil det være et vigtigt emne i den kommende i Europaparlaments-valgkamp.
Her kan du få Danmarks ambassadør i Storbritannien Lars Thuesens bud på, hvad briterne taler om over deres berømte afternoon tea. Emner som Brexit og Trumps officielle besøg den 13. juli er i hård konkurrence med det netop overståede kongelige bryllup, pokalfinalen på Wembley og vejret. I denne podcast springer vi over bryllupper og vejret og ser på, hvor Brexit-forhandlingerne står, og hvad briterne tænker om dem. Vi fokuserer også på det amerikanske-britiske forhold – det såkaldte ”special relationship”, som er noget udfordret for tiden – og hvilke konsekvenser forholdet til USA har i Brexit-debatten.
Markedspladsen - ugens vigtigste nyheder fra dansk og international økonomi
Danske Bank - Hvad er det, briterne vil - Podcast 22. september 2017 by Danske Bank
Der er lagt op til en hård britisk exit fra EU, der både vil kunne gå ud over landets egne virksomheder, udenlandske selskaber og kursen på pundet. Det fortæller Frederik Engholm, chefstrateg i Nykredit. Han er i Bruxelles som en del af en større rundtur i Europa. Inden det var han i Paris, hvor en række førende økonomiske aktører udtrykker en forhåbning til den nye præsident, der, hvis den bliver realiseret, vil kunne gavne de europæiske markeder. Og så kunne et råd til Emmanuel Macron måske være, at han ikke skal gøre som en tidligere italiensk premierminister. Hør mere om det til sidst i udsendelsen, når vi kårer ugens tweet.
Brexit - May I Leave: Briterne risikerer at blive en kastebold imellem USA og EU by RÆSON
Premiere på ny podcastserie fra RÆSON: Om Brexit, Europa og EU. Kan Storbritannien tage den hårde vej ud af EU og fører briternes farvel til en union i opløsning eller et stærkere EU? Gæster: Hans Martens og Marlene Wind Værter: Niels Byrjalsen og Rikke Damborg
Det er nu briterne stemmer om at forlade eller blive i EU - og afgør EU's skæbne. Det er tæt løb - aktiemarkedet holder vejret, renter vakler, mens det britiske pund holder stand - endnu. Hvad vågner vi op til i morgen - ragnarok eller bølgeskvulp på de finansielle markeder? Vær beredt på "alt" - hør chefanalytiker Jan Størup Nielsens vurderinger af konsekvenserne for et Brexit og Bremain, og hvordan udfaldet påvirker finansmarkeder, investorer og dansk økonomi. Vi følger afstemningen tæt, døgnet rundt - følg med og hør vores to chefanalytikere analysere udfaldet i en frisk podcast i morgen, før markederne åbner. Disclaimer: All opinions and estimates in this podcast are, regardless of source, given in good faith, and may only be valid as of the stated publication date and are subject to change without notice. The podcast is intended only to provide general and preliminary information to investors and shall not be construed as the basis for any investment decision. This publication or report has been prepared by Nordea Markets as general information for private use of investors to whom the publication or report has been distributed, but it is not intended as a personal recommendation of particular financial instruments or strategies and thus it does not provide individually tailored investment advice, and does not take into account the individual investor’s particular financial situation, existing holdings or liabilities, investment knowledge and experience, investment objective and horizon or risk profile and preferences. The investor must particularly ensure the suitability of an investment as regards his/her financial and fiscal situation and investment objectives. The investor bears the risk of losses in connection with an investment. Before acting on any information in this publication or report, it is recommendable to consult one’s financial advisor.