Podcasts about eu det

Utrikesministern om Sveriges hållning när Donald Trump inleder fredsförhandlingar med Putin om Ukraina, hotar allierade och talar om att tömma Gaza. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play. Inga förhandlingar om kriget ska ske utan att Ukraina och Europa också är med. Det säger utrikesminister Maria Malmer Stenergard i Ekots lördagsintervju. Detta med anledning av beskedet från USA:s president Donald Trump att han och Rysslands president Putin kommit överens om att inleda förhandlingar om Ukraina. Risken är annars att det inte blir rimliga villkor för Ukraina, enligt utrikesministern.”Vi ska komma ihåg att här har vi en stor och stark granne i öst som helt oprovocerat har angripit ett fredligt grannland. Om prejudikatet från det anfallet blir att man kan tjäna på att bete sig så, då har hela världsordningen satts i gungning. Och det finns en stor risk att Ryssland ser det som en seger och bara samlar ny kraft för att vinna ny mark bokstavligt talat. Det får inte ske. Därför är det så viktigt att det blir en rättvis fred som också Ukraina står bakom”, säger Maria Malmer Stenergard.USA:s försvarsminister Pete Hegseth sade igår på ett möte i Bryssel med Ramsteingruppen – som består av de länder som ger militärt stöd till Ukraina – att det är orealistiskt att återgå till Ukrainas tidigare gränser. USA anser inte heller att det är realistiskt att Ukraina blir medlem i Nato. Men Maria Malmer Stenergard säger att Nato hela tiden varit tydliga med att Ukrainas framtid är i försvarsalliansen.”Och sedan vet vi inte exakt när omständigheterna är rätt för att Ukraina ska kunna ta det steget, men jag tycker att det är viktigt att vi stakar ut den riktningen och det vill Sverige också hålla i”, säger Malmer Stenergard.Men Maria Malmer Stenergard kan inte idag säga om Sverige skulle godkänna ett fredsavtal som innebär att Ukraina inte får söka medlemskap i Nato eller EU:”Det är inte min sak att sätta röda linjer utan det är helt och fullt Ukrainas beslut hur de upplever att freden blir rättvis och rimlig framåt”, säger Stenergard.Sedan Trump tillträdde för mindre än en månad sedan har han bland annat sagt att han inte utesluter att gå in militärt i Grönland, i Panama och i Kanada – har det påverkat Sveriges relation till USA?”De är ju väldigt uppseendeväckande uttalanden och vi har ju också har varit tydlig från regeringens sida i vårt stöd för den regelbaserade världsordningen, som de så fint heter, som egentligen handlar om att vi följer de internationella spelregler som vi har satt upp och där är ju en avgörande princip den territoriella integriteten”, säger Maria Malmer Stenergard.Gäst: Maria Malmer Stenergard (M), utrikesminister Programledare: Katarina von ArndtKommentar: Johan-Mathias Sommarström, global korrespondent EkotTekniker: Maria StillbergProducent: Maja LagercrantzIntervjun spelades in på eftermiddagen den 13 februari 2025.

Lørdag blir det spesialsending LIVE kl. 1700 med Espen Teigen som programleder og gjestene Lise Sørensen og Erik Dale. Sørensen er aktuell med sitt første debattinnlegg hos Document, hvor hun tar et ramsalt oppgjør med hvordan regjeringen prioriterer å bekjempe «muslimfiendtlighet», mens ingen tar oppgjør med ukulturen ikke-vestlige innvandrere har overfor norske jenter. Erik Dale er brennaktuell etter å ha blitt tema for en EU-etterforskning, etter han delte et meme om Jonas Gahr Støre og Bill Gates. I hovedstrømspressen har det blitt omtalt som en «falsk nyhet». Kultur- og likestillingsminister Lubna Jaffery har gjort det klart at hun vil bekjempe alle tegn til bedring for ytringsfriheten i sosiale medier. Samtidig har selv Hollywood-eliten begynt å kveste egne politikere i California etter halve byen er brent ned. Velkommen til sending! Som alltid oppfordrer vi til å skrive kommentarer og spørsmål underveis i chatten i sendingen. Følg med kl. 17.00 på X, YouTube eller Rumble. Document er avhengig av din støtte for å lage sendinger, skrive saker og gjøre gode intervjuer og reportasjer. Send ditt bidrag på Vipps 638941. Eller bli abonnent. Hvis du liker sendingene, håper vi du trykker abonner, liker og kommenterer.

Elafgiften stiger til det højeste niveau i EU: "Det gør naller på elregningen". Gymnasielærernes formand efterlyser regeringen: Meld dog noget ud. Cykelrytter giver en "forsmag" på touren. Regeringen vil forhindre voldtægtsdømte i at afsone straf med fodlænke. Værter: Jacob Grosen & Claus AndersenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Det kunne godt virke som det gamle mundheld med et skridt frem, og to tilbage. I hvert fald når det gælder kampen imod klimaforandringerne. EU har netop vedtaget at fra 2035 vil det være forbudt med salg af nye benzin og diesel biler, og allerede fra 2030 er der krav om 55 procent lavere CO2 udledning. Det er faktisk rigtig meget. Så allerede om 7 år vil det være slut med store brændstofslugende biler. Inden den dato vil nye diesel og benzinbiler blive mere og mere sjældent solgt, da de vil være svære at komme af med, som brugte biler i fremtiden. Det var så et skridt frem når det gælder et bedre klima. Endnu en dugfrisk klimarapport fortæller om, at det slet ikke går stærkt nok med den grønne omstilling. Faktisk så viser rapporten, at selv om samtlige lande skulle gennemføre de lovede planer, så vil kloden fortsætte en katastrofal kurs. Rapportens konklusion er klar: De store udleder som USA, Kina og EU skal sætte langt mere ambitiøse mål op og så i øvrigt sørge for at overholde dem. Samtidig er klimaet rykket flere pladser ned i den politiske debat herhjemme. Debatten går mere i retning af sygehuse, krigen i Ukraine, inflation og mange andre emner. Det samme billede går igen i mange landes politiske debatter. Så er det EU vi skal sætte vores lid til, hvis vi vil forhindre en klimakatastrofe? En artikel i Mandag Morgen forleden fastslår i hvert fald, at de vigtige politiske beslutninger i fremtiden vil ske mere og mere i internationale samarbejdsorganer, som EU. Jeg har fanget socialdemokraten Dan Jørgensen, som både har erfaringer som Europa Parlamentariker og klima minister, og jeg spørger ham det her:

Den 23 september presenterade kommissionär Ylva Johansson förslaget till ny migrationspakt i EU. Fokus i förslagen ligger på återvändande, men vad är det egentligen som föreslås och vilka konsekvenser får de för människor som söker asyl i EU? I det här avsnittet diskuterar Asylrättscentrums jurister Sara Jonsson och Sofia Rönnow Pessah tillsammans med kommunikationsansvarige Maja Dahl paktens förslag och vad de innebär. Vad ska ersätta Dublinförordningen och vad menas med återvändandesponsring? Vad menas med att människor ska screenas vid gränsen, och vilka konsekvenser kan de korta gränsförfarandena få? Går det att säga att en person som klivit över EU:s gräns inte tagit sig in i EU? Det är ett samtal om rättssäkerhet, hur förslagen praktiskt ska gå att genomföra och vad förslagen säger om hur migrationsfrågan kommer att utvecklas i EU.

Søren Espersen (DF) er så træt af myten om, at Dansk Folkeparti ikke vil ud af EU, at han har lavet en Youtubevideo. Men hvad er det præcis partiet mener, når Kristian Thulesen Dahl (DF) har talt imod en folkeafstemningen om helt at forlade eller blive i EU? Det taler vi med EU-ordfører Morten Messerschmidt om. Han har registeret udaf.eu, men til gengæld har Lobbyland nu selv kastet sig ind i domænekøberiet. Derudover taler vi om, hvorvidt vi kan lave særaftaler med grækerne om feriekorridorer, men ikke italienerne? Ikke helt, siger Margrethe Vestager om sommerferiedrømmene, for vi må ikke diskriminere. Og så har Kina censureret EU så groft, at vi sammen med Niels Fuglsang (S) overvejer selv at trykke en kronik i China Daily med et skjult budskab. Lyt med!

En række partiledere kræver nu, at regeringen begynder at lægge en plan for, hvad der skal ske, når Danmark skal lukke op efter krisen. Hvor stort et pres ligger der på Mette Frederiksen lige nu? EU-lederne holdt i går et 6 timers videotopmøde. Hvordan gik det med at finde fælles løsninger på coronakrisen i EU? Det nye forsamlingsforbud betyder at efterladte må prioritere, hvem der kommer med til begravelsen. Hvordan påvirker det de efterladte, at deres kære bliver begravet under de her anderledes omstændigheder? Dagens værter er Ole Brink og Eva Dalgaard Andreasen. www.dr.dk/p1morgen

Konservative vil lukke moskéer: Vi er kender, at det er et vidtgående indgreb. Bladtegner: Vi lever i en krænkelses-tid. DF om folkeafstemning om EU: Det bliver aldrig enten-eller. Overlevende fra Utøya-massakre anmelder serie.

InterMetzo Georg Metz går i struben på dem der forvalter kulturpolitikken i Danmark som først og fremmest ønsker at styre det ustyrlige fordi de sammenblander begreberne kunst og kultur. Det europæiske Hus  Den2radio’s faste programserie om EU ’Det europæiske Hus’ har i denne uge en omtale af en ny bog ’Europas Uforenede Stater’ skrevet af Peder Munch Hansen. Det er Ove Weiss, der omtaler bogen. Strikkekunstens...

Flere danske landmænd vil gerne have lov til at skyde deres køer heriblandt en ven af programmet. Men hvorfor vil de det, og hvorfor må de det ikke længere må for EU? Det bliver vi klogere på i denne uges program, hvor vi også zoomer ind på klimaminister Dan Jørgensens biljagt i Bruxelles. Medvirkende: Bjarne Larsen, kvægavler, Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet og Kenneth Haahr fra Corporate Europe Observatory.

Flere danske landmænd vil gerne have lov til at skyde deres køer heriblandt en ven af programmet. Men hvorfor vil de det, og hvorfor må de det ikke længere må for EU? Det bliver vi klogere på i denne uges program, hvor vi også zoomer ind på klimaminister Dan Jørgensens biljagt i Bruxelles. Medvirkende: Bjarne Larsen, kvægavler, Christel Schaldemose (S), medlem af Europa-Parlamentet og Kenneth Haahr fra Corporate Europe Observatory.

EU er det umuliges kunst. Sådan siger Jacob Langvad, der er bosat i Bruxelles og siden starten af 90erne har rapporteret om Europa til de danske medier. Astrid Rifbjerg har besøgt ham i Bruxelles for at få høre om Mickey Mouse-parlamenter, ansigtsløse bureaukrater og hvorfor den stemme, du netop har afgivet, betyder noget. Det kan du høre mere om først i programmet. Efter der, kan du komme med ind bag murerne i Europa-Parlamentet, når Josefine Maria Hansen taler med politisk rådgiver for Dansk Folkepartis Jørn Dohrmann, Frederik Ruhne, der viser rundt i et næsten tomt parlament og fortæller om de sider at institutionerne der er mindre flatterende. I redaktionen: Astrid Rifbjerg, Josefine Maria Hansen og Nana Kofoed Nielsen. Musik: Sanne Dalgaard Møller.

D. 26. maj skal der stemmes til Europa-Parlamentet. Den generelle tendens er, at unge mennesker ikke møder op ved valgurnerne, når der stemmes til EU-valg. Men hvorfor er det sådan? Og hvad kan der gøres for, at vi unge kan få følelsen af, at den Europæiske Union også tilhører os? I fire podcast-afsnit dykker Asta-Maja nærmere ned i disse spørgsmål, og i emnerne klima, kvinder i EU-politik, populisme og EU’s kunst- og kulturpolitik. Så lyt med - EU er nemlig lige så meget din union som alle mulige andres. De højrepopulistiske partier er på fremmarch i de fleste lande i EU. Men hvad er populisme overhovedet? Og hvad får denne fremgang af betydning for EU efter Europaparlamentsvalget? Asta-Maja sætter fokus på Italien, der som land har en lang tradition for populistiske bevægelser. Den danske populisme og EU-skepsis bliver også sat under lup. Medvirkende er Italiens-korrespondent Eva Ravnbøll og Catharina Sørensen fra Tænketanken Europa. Podcast af Asta-Maja Njor Boisen

Der er et folketingsvalg lige om hjørnet, det bliver vi mindet om hele tiden. Men der er også et andet - og mindst lige så vigtigt - valg på vej. Den 26. maj skal vi nemlig vælge de danske politikere, vi vil have til at repræsentere os i Europa-Parlamentet. Og det valg er vigtigt - for det er i EU, at de store udfordringer i vores del af verden løses, ligesom EU bestemmer en hel masse, der har direkte betydning for vores hverdag og trumfer lovene i Folketinget. Men hvad er de vigtigste emner, som de danske spidskandidater vil kæmpe for på vores vegne i EU? Det undersøger Den Daglige Dosis. Værter: Theodora Renard og Caroline Clante. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

  EU-kommissær for konkurrence, Margrethe Vestager, fortæller om, hvad Europa-Kommissionen gør, for at modgå, at nogle selskaber tiltvinger sig bedre konkurrencevilkår. Men hvorfor er det overhovedet muligt at undgå at betale skat inden for EU? Det hænger især sammen med, at EU-landene anser skatterne som et nationalt anliggende. Og fordi visse lande endda giver en større skatterabat til visse udvalgte selskaber end til alle andre. Det gør især Irland, Luxembourg og Holland. Det skader konkurrencen og koster milliardstore bøder, lyder dommen fra Europa-Kommissionen. Især firmaer som Apple og Google tvinges til at betale skat i Europa.  

Der foregår en meget hård konflikt med mellem EU og den polske regering omkring brud på den polske grundlov og de polske borgeres retssikkerhed. En konflikt der kun lader til at blive værre. Alligevel er polakkerne traditionelt blandt nogle af de mest EU-venlige befolkninger i Europa. Hvordan hænger det sammen? Og hvad tænker de polske borgere om deres særlige forhold til EU? Det har lektor i politik ved universitet i Krakow, Natasza Styczynski set nærmere på.

I Norge er EU-motstanden stor, og Brexit får mange til å tro at EU-samarbeidet er på retur. Men hva er det egentlig som skjer i EU? Det er store endringer på gang. Dette skjer delvis gjennom styrking av den sosiale dimensjonen, delvis gjennom at EU tar en ny geopolitisk rolle når både USA og Russland går i stadig mer autoritær og proteksjonistisk retning. I den ferske boken, «Vi som elsker Europa – et nytt EU for en ny tid», argumenterer utenriksjournalist Sten Inge Jørgensen for at Norge bør ta en ny EU-debatt. En rekke av de viktigste politiske utfordringene vi står overfor i dag, forsøker europeerne nå å løse sammen i Brussel. Det gjelder hele spekteret fra styrking av personvern til bekjempelse av klimagassutslipp og multinasjonale selskapers skatteunndragelse. Du møter: - Iver Neumann, direktør ved NOVA, og nylig hjemvendt fra et professorat i internasjonale studier ved London School of Economics (LSE) - Sony Kapoor, leder for tenketanken Re-Define, som blant annet har vært rådgiver for en rekke europeiske regjeringer på finans- og økonomifeltet de senere årene - Sten Inge Jørgensen, utenriksjournalist i Morgenbladet, og forfatter av boken «Vi som elsker Europa – et nytt EU for en ny tid» - Cathrine Holst, professor ved Institutt for sosiologi og samfunnsgeografi og forsker ved ARENA – Senter for europaforskning ved Universitetet i Oslo. *flere navn kommer. Hvordan ser «det nye EU» ut? Hvilke trusler kan unionen være med å løse? Hvordan skal vi kunne påvirke viktige avgjørelser som tas i Europa? Møteleder Kaia Storvik, fungerende leder i Tankesmien Agenda

Kan man overhovedet føre socialistisk politik inden for rammerne af EU? Det spørgsmål har mange venstreorienterede og EU-modstandere diskuteret med venner og fjender. Benjamin og Jakob har fået besøg af Rina Ronja Kari, MEP for Folkebevægelsen mod EU for at undersøge, præcist hvordan EU lægger os i en blå økonomisk og politisk spændetrøje.