POPULARITY
Skatten på generationsskifter kan være på vej ned. Danish Crowns formand møder voldsom kritik fra baglandet. Der er usikkerhed om visionsplanen for dansk landbrug, og så skal Rigsrevisionen undersøge kontrollen med landbrugets udledning af kvælstof.
Statsminister Mette Frederiksen (S) åbnede tirsdag Folketinget med en tale, hvor hun gjorde det, hun gør bedst: En løftet pegefingeren til borgerne – og en moralsk opsang. Denne gang om skolen. Autoriteten for lærerne er forsvundet. Og ifølge Mette Frederiksen er det i høj grad forældrenes skyld. Nu skal respekten for lærerens autoritet tilbage. Men hvordan? Foreløbig er der ikke så meget konkret, men SVM-regeringen vil i næste uge fremlægge en række tiltag, herunder genindførsel af mesterlæreren og afskaffelse af flere tusinde læringsmål. Er det en folkelig vindersag for en presset statsminister? Eller blot endnu et værdipolitisk ryk mod højre?Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen har sit at kæmpe med: Baglandet kritiserer højlydt planerne om en CO2-afgift på landbruget. Og risikoen er, at mange af de utilfredse landbovælgere kan ende med at rykke mod Inger Støjberg og Danmarksdemokraterne. Se ugens udgave af Borgen Late Night med de to politiske kommentatorer Lars Trier Mogensen og Jarl Cordua
Fagbevægelsen er gået på barrikaderne, og regeringen med Socialdemokratiet i spidsen er kravlet op i det højeste træ. Sagen om Store Bededag kan føre til storkonflikt, da de kører parallelt med overenskomstforhandlingerne, som kan risikere at gå i skuddermudder. Vi vender også Jakob Ellemanns sygemelding og tillader os at gå i rette med kommentatorkøbing - for hvornår er det nogensinde god timing at gå ned med stress? Dine værter er Anna Thygesen og Sanne Fahnøe. Producer: Marcus Eklund
Morten Messerschmidt er blevet frifundet for dokumentfalsk og svindel med EU-midler. Det var en mand, som i følge ham selv var rørt og lettet efter syv år med retssager. Det samme kan Dansk Folkeparti være, som nu kan se fremad. Baglandet mener, at flere af vidnerne decideret har løjet i retten, og langer kraftigt ud efter medierne. Men nu ser de fremad. Medvirkende: Alexander Wilz Lorenzen, politisk redaktør på 24syvEva Terndrup, næstformand, DF, LangelandRené Christensen, næstformand, DFBent Winther, politisk kommentator ved Berlingske Vært: Sanne FahnøeRedaktion: Sanne Fahnøe Mathias Stilling Redaktør: Pola Rojan Bagger
En historisk regering og et historisk regeringsgrundlag med store overraskelser.Det skorter bestemt ikke på de helt store floskler, når der skal sættes ord den nye SVM-regering og det regeringsgrundlag, der blev præsenteret onsdag. På begge fløje råber de løftebrud. De røde er utilfredse med en alt for blå økonomisk politik og klimapolitik.De blå er utilfredse med, at advokatvurderingen af minksagen bliver droppet.Men hvad indeholder regeringsgrundlaget egentlig, og hvad siger baglandet i Venstre og Socialdemokratiet til, at de to slagsbrødre nu skal blande blod? Det ser vi på i Reporterne i dag, hvor det også skal handle om kongen og politiske kovendinger: Lars Løkke Rasmussen. Gæster: Peter Lautrup Larsen, politisk reporter og analytiker, tv2Venstrepolitikerne, Cille Hald Egholm og Birgitte SøeNiels Jespersen, chefredaktør på PIO og Socialdemokratisk debattørErik Holstein, politisk kommentator på AltingetVært: Sanne FahnøeReportere:Clara Edgar JacobsenRazan El-NakiebRedaktør: Simon Reenberg
Skal, skal ikke? Forhandlingerne om en ny regering afhænger af, hvad Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen gør. Eller ikke gør. Skal han stå stolt uden for en mulig midterregering med Mette Frederiksen som statsminister? Eller udnytte sin nok allersidste chance for at få en tung ministerpost? Samme dilemma står den slagne Søren Pape i. Baglandet rasler med sablen, og hans dage som konservativ partiformand ser ud til at være talte - med mindre Pape går med i en regering. Kan magten blive hans redning? Der er mildest talt også bal i Nye Borgerlige. Hør hvorfor afhopperen Mette Thiesen næppe rykker til Dansk Folkeparti. Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk og i denne uge også www.hellofresh.dk
Mette Frederiksen vil lave en regering med ærkefjenderne i blå blok. Og har lovet skattelettelser. De nordjyske socialdemokrater er ikke vildt begejstrede over de ideer. Vi kigger også på, hvem den sjove mand i dansk politik er.I dag med politisk analytiker Elisabet Svane og kulturjournalist Felix Thorsen Katzenelson. Vært er Bo Søndergaard.Shownotes:Fest i Liberal Alliance? - Valgvideo 2022
I det her afsnit skal du møde Casper og Marcus, der begge bor i huset Toppen. Casper har tidligere siddet i ungdomsfængsel og er for nyligt kommet til Grenen og Marcus skal snart hjem og prøve at få sig en normal hverdag. Omkring 500 gange hvert år bliver børn og unge under 18 år anbragt i fængselslignende forhold på en sikret afdeling. Den hårde kerne er en serie om de unge. Tilrettelæggere: Nicholas Durup Thomsen og Mads Petter Kühnel. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
I det her afsnit skal du møde Adam og Viktoria, der begge bor på Grenens delvist lukkede afdeling. Da Adam var 12 år, pjækkede han fra skolen og drev rundt i Vollsmose. For at tvinge ham i skole blev han sendt til den sikrede afdeling. Nu er han 15 og har netop afsluttet folkeskolen. Var det så den rigtige beslutning, dengang? Viktoria begyndte tidligt at hænge på gaden med folk, der var meget ældre end hende, og hun endte med at blive anbragt. Men nu er det blevet besluttet, at hun skal flytte. Men er hun klar? Omkring 500 gange hvert år bliver børn og unge under 18 år anbragt i fængselslignende forhold på en sikret afdeling. Den hårde kerne er en serie om de unge. Tilrettelæggere: Nicholas Durup Thomsen og Mads Petter Kühnel. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
I det her afsnit skal du møde Jannick og Tommy, der begge bor på Grenens sikrede afdeling. Tommy er førhen stukket af fra institutioner og har skabt meget frygt blandt pædagoger, men her på afdeling Nord virker han til at være i gang med at rette op på sin kriminelle fortid. Jannick har boet på afdelingen i 8 måneder og er ved at være godt træt af det. Han er dog, på trods af en meget hård barndom og en kriminel fortid, begyndt at vise sig som forbillede for de andre unge - han er nemlig kommet i arbejde udenfor afdelingen. Tilrettelæggere: Nicholas Durup Thomsen og Mads Petter Kühnel. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
Omkring 500 gange hvert år bliver børn og unge under 18 år anbragt i fængselslignende forhold på en sikret afdeling. Det er en af de sidste udveje i systemet overfor unge, der er har lavet særlig hård kriminalitet eller er for farlige - for dem selv eller andre - til at færdes frit. Nogle kalder dem "den hårde kerne", fordi de står for en stor del af ungdomskriminaliteten, som ellers er faldende. Men hvordan kommer man så langt ud, at man skal spærres inde i så ung en alder? Og hvordan arbejder pædagoger og andre omkring de unge, for at få dem et bedre sted hen i livet? Baglandet har besøgt institutionen Grenens lukkede og delvis lukkede afdelinger på Djursland. Tilrettelæggere: Nicholas Durup Thomsen og Mads Petter Kühnel. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
Efter Christian Eriksens kollaps i Parken er hjertesygdomme på alle danskeres læber. Baglandet har derfor fulgt hverdagen på en af landets største hjerteafdelinger på Hvidovre hospital. Vi møder patienter, hvis liv på et øjeblik er blevet vendt op og ned, efter de er ramt af en hjertesygdom, og lægerne, der hver dag står overfor valg, der redder menneskeliv. Reporter: Nicholas Durup Thomsen. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
Nagieb gik til fods med med en stor gruppe andre børn og unge hele vejen fra Afghanistan til Danmark. Sofia tog flugten fra Somalia mod Danmark med to veninder, og undervejs døde den ene veninde i Saharaørkenen. Nagieb og Sofia endte på opholdsstedet Lindhøjgaard i Lynge, nord for København. Lindhøjggard har taget imod hundredevis af børn og unge siden 1998, der af den ene eller anden grund har taget den farlige flugt mod nord alene. Men på grund af politiske forandringer og et stærkere værn mod asylansøgere, kommer færre og færre uledsagede flygtningebørn til Danmark. BagIandet har besøgt Lindhøjgaard, hvor de seks unge flygtninge i huset lærer dansk, får en uddannelse og bliver rustet til at bo alene. Reporter og tilrettelægger: Mads Petter Kühnel. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
”Fodbold er et simpelt spil, hvor 22 spillere løber rundt og sparker til en bold i 90 minutter, en enkelt dommer laver et hav af fejl, og danskerne altid vinder til sidst” – Fremtiden Baglandet er tilbage. Der er EM. Vi står sammen. Redaktionens fodboldkommentator Peter Ingemann giver en kort analyse af de kommende kampe, herunder fredagens historiske opgør mellem England og Skotland. Sport er politik, og politik er sport. Tilbage i maj vandt nationalistpartiet Scottish National Party en overbevisende sejr, og sammen med De Grønne danner de nu et flertal i det skotske parlament. Dermed er ønsket om en ny folkeafstemning om løsrivelse fra Storbritannien rykket et skridt nærmere. Omverdensanalysen er blevet et fast segment, og vi kaster naturligvis også et blik mod naboen i syd. Til september er der forbundsdagsvalg i Tyskland, hvor Angela Merkel, der har været kansler siden 2005, ikke genopstiller. Hør baglandsredaktionen brillere på tysk. Og hør, hvorfor det er så stort, at den mest magtfulde person i Europa skal udskiftes. Hjemme i Danmark er alt, som det plejer. De store politiske konflikter handler stadig om udlændinge. Regeringen er kommet galt af sted med et udrejsecenter på Langeland og en U-vending i debatten om danske børn og mødre i syriske lejre. Som altid bliver begge sager dissekeret med en baglandsvinkel. Vi kommer også omkring vores praktik, vores snarligt vaccinerede arme og ikke mindst det kommende kommunal- og regionsrådsvalg. Giv jer selv den glæde at lytte med. Jeres øregange vil ikke fortryde. Hold jer stuerene.
Michael har trukket stikket og tager en pause fra nødhjælpsarbejdet på Lesbos og mikrofonen, der følger ham. Da han er klar til at arbejde videre, reflekterer han over sin persona på sociale medier som flygtningenes frelser - hvor godt stemmer den overens med virkeligheden? Michael mødes med en far, hvis søn har epilepsi, og endnu et dilemma opstår: skal han købe medicin til barnet eller, som faren insisterer på, give ham penge til en advokat, der kan få flyttet familien til en lejr med bedre forhold - selvom Michael ikke ved om pengene bliver brugt på det? Reporter og tilrettelægger: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
Presset stiger på Michael, der er taget til Lesbos for at uddele nødhjælp, og han er tæt på et sammmenbrud. Hans telefonnummer cirkulerer blandt flygtninge i lejren Kara Tepe, telefonen ringer konstant og mange han bliver hele tiden opsøgt af folk, der vil have hjælp. Samtidig opstår et dilemma - skal han hjælpe en desperat mand med penge til en medicin, som han ved har et stofmisbrug? Reporter og tilrettelægger: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
Du har måske, som mange andre, følt at du burde gøre noget ved verdens uretfærdigheder. Men hvad gør man? Sender man lidt penge til nødhjælp, eller accepterer man, at verden er kompliceret? Michael Graversen er far til to, og han har besluttet at gøre alt hvad han kan, for at hjælpe flygtningebørn til et bedre liv. Han driver sin egen miniudgave af en nødhjælpsorganisation via sociale medier og rejser jævnligt til Lesbos, hvor en af Europas mest berygtede flygtningelejre ligger. På de sociale medier er Michael lidt af en helt. Men projektet er fyldt med slidsomt arbejde og svære dilemmaer, der tærer på psyken: Gør man egentlig en forskel? Kan man undgå at blive lidt afhængig af at være et godt menneske i andres øjne? Baglandet er fulgt med Michael på hans seneste rejse til Lesbos, med store tasker fyldt med nødhjælp og tusindvis af kroner i lommen, han selv har samlet ind. Reporter og tilrettelægger: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
Landbrugets rolle i kampen for klima, miljø og dyrevelfærd bliver ofte kritiseret. Og lige nu er der forhandlinger om en landbrugsaftale på Christiansborg, hvor flere partier presser på for at begrænse det danske landbrug til fordel for en lavere CO2-udledning. Baglandet er i denne uge taget på landbrugsskole for at møde de kommende landmænd og for at forstå, hvad landbruget betyder for dem. Reporter: Anders Hamann. I redaktionen: Mads Petter Kühnel. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
Mette Frederiksen oplever nu for første gang i sin tid som formand for Socialdemokratiet uro på bagsmækken. Det er strammerkursen på udlændingepolitikken, der driller og som har fået dele af baglandet til at stille sig på bagbenene. Kan statsministeren få styr på tropperne, inden det kommer ud af kontrol og risikerer at skabe den splittelse, som partiet ellers har været forskånet for siden tiden under Helle Thorning-Schmidt? Thomas Qvortrup stiller spørgsmålene. Politisk kommentator Lars Trier Mogensen har svarene. Borgen Unplugged produceres i samarbejde med www.bagsvaerdlakrids.dk
Over to afsnit af Baglandet skal du møde nogle af de mennesker, der har brudt med livet som muslim, og som i større eller mindre grad har oplevet, hvordan udstødelse og trusler er blevet en del af deres liv. Vi har fået lov til at følge Foreningens Frafaldens arbejde og medlemmer - en forening for ligesindede, der forsøger at starte et liv efter Islam. Reporter: Nicholas Durup Thomsen. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
Over to afsnit af Baglandet, skal du møde nogle af de mennesker, der har brudt med livet som muslim, og som i større eller mindre grad har oplevet, hvordan udstødelse og trusler er blevet en del af deres liv Vi har fået lov til at følge Foreningens Frafaldens arbejde og medlemmer - en forening for ligesindede, der forsøger at starte et liv efter Islam. Reporter: Nicholas Durup Thomsen. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
Det er netop besluttet, at Danmark får tre nye naturnationalparker, der skal gøre deres til en øget biodiversitet og mere spændende natur. Men nogen gange kan bureaukrati og forskelligt natursyn skabe konflikter i forbindelse med drømmen om vild natur. Vært: Mads Petter Kühnel. Reportere: Peter Ørbæk og Mads Petter Kühnel. Redaktør. Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
Ceecee kommer fra en lille religiøs bygd med 800 mennesker, og som en af de første åbent transkønnede på Færøerne vakte hun opsigt - og hun fortæller, at hun blev mødt med voldsomme og til tider voldelige reaktioner. I dag er hun flyttet væk fra Færøerne. Annika, en anden af de første åbent transkønnede, bor stadig i udkanten af hovedstaden Tórshavn, og det bliver hun ved med. Hun har nemlig blevet mødt med accept og forståelse, fra den dag hun sprang ud. Baglandet har mødt Ceecee og Annika. Tilrettelægger: Rikke Mia Skovdal. Reportere: Rikke Mia Skovdal og Celine Klint. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
Mia fødte sin søn, lige inden hun blev færdig med 3.g og er nu alene med ham. Tina og Anders fik efter længere barnløshed fire børn på under fire år, og de havde ingen familie eller venner i nærheden til at give en hånd med i det kaos, der naturligt nok opstod i hjemmet. En frivillig fra Home-Start Familiekontakt, en organisation der hjælper pressede børnefamilier rundt om i Danmark, trådte til og tog fat i støvsugeren og fyldte vaskemaskinen. Men det kan være svært at bede om hjælp til familielivet, for hvem kan tillade sig at spørge om hjælp fra fremmede, og bliver man sat i en bestemt kasse, når man gør det? Reporter: Celine Klint. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
Rundt omkring i danmark ligger små værtshuse, der før landet lukkede ned, hver dag var befolket af stamgæster, der slukkede tørsten med en bajer eller to, imens de vendte livets store og små begivenheder med hinanden. Med nedlukningen forsvandt de fællesskaber fra den ene dag til den anden. På Amager i København har Mette Risdal, der er bartender på værtshuset cafe sundet taget sagen i egen hånd og har gennem nedlukningen haft ugentlig kontakt med en række af hendes stamgæster, for at sikre sig, at de har det godt. Baglandet har fulgt i hælene på Mette og talt med hendes stamgæster. Reporter: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
Når vi vælger at placere store, vilde dyr i vores natur, følger der en masse dilemmaer med. Dyrene bliver mange steder ikke fodret igennem vinteren, hvilket kan betyde, at nogle dyr går til. På den ene side står "dyrevennerne", der ikke kan forstå, at dyrene ikke bliver fodret og på den anden side står biologerne, der holder fast i, at død er en naturlig konsekvens af liv. Reporter: Mads Petter Kühnel. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
De blå Wolt-bude, der suser rundt i de store danske byer med take-away-mad i taskerne, er blevet centrum for en ny kamp på arbejdsmarkedet. Budene er hver især små, selvstændige firmaer, men hvad betyder det så for budet, når de bliver overfaldet? Kan budene organisere sig for at kræve lønmodtagerrettigheder? Vil de overhovedet det? Baglandet er hoppet på cyklen for at forstå situationen for den ny gruppe af løstansatte på et forandret arbejdsmarked. Reporter: Celine Klint. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
Fire piger sidder topløse foran et webcam og taler til deres kunder på det sociale medie OnlyFans. Her kan man købe porno, erotik og andre seksuelle ydelser, og antallet af brugere er vokset eksplositv under coronakrisen. I andet afsnit om de danske OnlyFans-piger møder Baglandet en af de mest populære OnlyFans-modeller i hele Norden og er med på arbejde, når sex bliver til penge foran skærmen. Reporter: Celine Klint. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
Emma, Sandra, Theresia, Danika og Natascha Sophiaa tjener penge på at sælge nøgenbilleder og sexvideoer på det sociale medie OnlyFans. Under coronapandemien er udvalget af hjemmelavet erotik og porno på OnlyFans vokset eksplosivt. Det har vendt op og ned på pornoindustrien og affødt både begejstring og kritik. Baglandet møder de danske OnlyFans-piger for at forstå, hvordan en hverdag med det digitale sexarbejde fungerer, og hvad konsekvenserne er. Reporter: Celine Klint. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
Mistrivslen blandt de unge er lige nu på det højeste niveau, siden corona ramte landet. De har været bundet til computerskærmen og deres værelser i flere uger, og det er begyndt at sætte mentale spor i form af stress og nedtrykthed. Vi møder Marius, Regitze og Emilie, der fortæller hvordan de forsøger at holde modet oppe. Reporter: Nicholas Durup Thomsen. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
Mathias er flygtet til Zanzibars hvide strande, hvor corona ikke begrænser dagligdagen. Jonas sidder ved en pool i Mexico, nu hvor der alligevel ikke er noget at lave i København, og Torben ser ud på den spanske solkyst, der ligger øde hen. Verdenskortet er farvet rødt på Udenrigsministeriets hjemmeside og al rejse til udlandet frarådes. Men nogle få danskere har trodset anbefalingerne og er taget på ferie. Baglandet tager på en lille rejse rundt i verden for at høre, hvorfor de vælger at rejse væk. Reportere: Celine Klint og Tobias Ingemann. I redaktionen: Anders Hamann. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
Baglandet undersøger i denne uge, hvad det er for et arbejde, der ligger bag udrulningen af corona-vaccinerne. Vi har hægtet os på 90-årige Ingrid Andersen, der skal vaccineres på et af de nyoprettede vaccinationscentre. Og så besøger vi 'war-room' i Region Sjælland - der hvor et stort antal medarbejdere koordinerer arbejdet med at få vaccinerne ud til borgerne. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Reporter: Nicholas Durup Thomsen. Produceret for DR af Filt Cph.
I det her program ser vi tilbage på Baglandets reportager i corona året 2020. Vi skal til baggårdskoncert med en operasanger i en tid hvor de store scener var lukkede, vi ud til af landets hårdest ramte arbejdpladser, Københavns Lufthavn, og så skal vi møde nogle af de unge på efterskolerne, der har måttet se det meste af et dyrebart år forsvinde i lockdown. Vært: Mads Petter Kühnel. Reportere: Tobias Ingemann, Celine Klint, Mads Petter Kühnel. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
Allan skal holde jul i sin campingvogn med en ven, der netop er blevet hjemløs. Han blev skilt for et par år siden og flytter nu sin campingvogn rundt i byen for at undgå politiet. Baglandet besøger de hjemløse sælgere af hjemløse juletræer foran herberget Sundholm i København, og vi taler med dem om deres jul før og nu. Reporter: Peter Ørbæk. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
De følger årets naturlige gang og er at finde i skoven, på engen, ved søen eller kysten for restaurantgæsterne kan få strandsennepsblade som garniture til deres michelinretter. Samlere, eller sankere, er de seneste 10 år blevet en fast del af gourmetscenen i Danmark. Hvem er disse professionelle samlere? Og hvad gør de, nu hvor frosten kommer og højsæsonen er forbi? Reporter: Peter Ørbæk. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
Tusindvis af borger har protesteret foran Christiansborg mod epidemiloven på det seneste. De er en broget flok og meget uenige internt - mediterende kvinder, unge liberalister, og folk der mener, at 5G netværket er indblandet i coronavirus og vacciner er lavet af døde aber og kyllinger. Men hvem er demonstranterne, og hvad vil de? Reporter: Peter Ørbæk. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
I andet afsnit fra Ringsted krisecenter møder vi to kvinder, hvis historier skiller sig ud fra de fleste beboere på krisecentre. "Gitte", en ældre kvinde, der har et langt ægteskab bag sig, og "Karen", der er flygtet fra sin voldelige mor. Reporter og tilrettelægger: Nanna Hauge Kristensen. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
Som Helle Thorning-Schmidt sagde engang: “Det er ikke slut, før blondinen har stillet stiletterne.” EPISODE 6: RADIKAL IMPLOSION Det er over en måned siden, at Morten Østergaard trak sig som politisk leder for Det Radikale Venstre. Javel, en måned er lang tid i en mediebranche, der konstant er i bevægelse. I hundeår svarer det velsagtens til syv måneder. Men dette foretagende køber ikke den præmis, at det hele skal være breaking. Redaktionen har i øvrigt fejret 1-års jubilæum med en stor fest i Puerto Banús. Nå, tilbage til sagen: Det Radikale Venstre, der fik et flot valg sidste sommer, er blevet ramt af deres egen radikale selvhøjtidelighed. Det gør nas at kaste med fordømmelser, når man selv har svært ved at fjerne hånden fra låret. Morten er blevet til Carsten, og i denne episode undersøger redaktionen, hvad det radikale bagland mener om hele miseren. I takt med vores internationale ekspansion har vi som noget helt nyt kastet vores skarpe journalistiske blik ud over den danske grænse. Vi vender situationen i Polen, hvor abortlovgivningen strammes, og i Kaukasus, hvor der er en eller anden borgerkrig. Der er også sket noget i USA. Afslutningsvis kan vi lige vende tilbage til indledningen: Breaking er et fyord i Baglandet, hvorfor denne episode naturligvis ikke omtaler Mettes nye rokade. Det kan I nok høre om, når vi udgiver næste afsnit om et par måneder. God weekend. Tak. Hold jer stuerene. / Jeppe, Peter og Nikolaj
Krisecenteret i Ringsted er landets ældste. Baglandet har fået adgang til stedet for at fortælle nogle af de mange tusinder af historier om vold i hjemmet, som især kvinder udsættes for hvert år i Danmark. I første afsnit handler det især om børnenes liv på et krisecenter. Reporter og tilrettelægger: Nanna Hauge Kristensen. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
De fleste kender Natteravnene med deres gule jakker. Baglandet har i denne uge været på vagt med Natteravnene i Roskilde på årets J-dag. Meget er selvfølgelig ændret efter barer, kiosker og supermarkeder ikke må sælge alkohol efter kl. 22, men Natteravnenes tilstedeværelse betyder stadig meget for de unge festaber. Reporter: Mads Petter Kühnel. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
Naturen kan bruges til mange ting, men de seneste år er det vundet frem, at bruge den terapeutisk og gerne sammen med andre, der står i samme situation som dig selv. I denne uge skal du møde en lille flok mænd i en skov i Vestsjælland, en gruppe på 30 kvinder, der sammen skal vandre 40 km. på Stevns og krigsveteraner, der finder ro i at surfe i Thy. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Vært: Mads Petter Kühnel. Produceret for DR af Filt Cph.
I No i Vestjylland, er mange minkavlere tvunget til at aflive deres raske mink, og dermed et stort håb for en fremtid med minkavl i Danmark. Covid-19 har fået et greb i danske mink, men avlerne forstår ikke, at alle deres dyr, skal lade livet. Reporter: Peter Ørbæk. I redaktionen: Mads Petter Kühnel. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
Virkeligheden i asylcentrene i Danmark har ændret sig markant de seneste år, fordi antallet af ayslansøgere er historisk lavt. Vi besøger centrene i Sandvad og Thyregod, der som konsekvens snart skal lukke. Centret i Sandvad er for familer, der søger asyl, og her er en særlig ro, som både beboerne og de ansatte kommer til at savne. Reporter: Nicholas Durup Thomsen. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
I Sandvad og Thyregod ligger to asylcentre. Men de ligger der ikke så meget længere. Regeringen har nemlig valgt at lukke dem, fordi antallet af asylansøgere er historisk lavt. I Baglandet følger vi afviklingen og for at finde ud af, hvordan det påvirker dem der til dagligt bor og arbejder på centrene. Og også for at finde ud af hvad det er for en hverdag der udspiller sig på asylcentrene, der for tiden ikke oplever tilnærmelsesvis det samme pres som ved flygtningekrisen i 2015. Reporter: Nicholas Durup Thomsen. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
På Surfgaarden i Thy flytter PTSD-ramte veteraner ind og finder ro i vesterhavets bølger. Sammen med medarbejdere og frivillige er veteranerne på vandet hver dag, og fokus på boardet og bølgerne i nuet, får de kaotiske tanker til at fordufte i saltvandet. Baglandet har besøgt Surfgaarden. Reporter: Peter Ørbæk. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
30 kvinder mødes for at vandre sammen og komme væk fra hverdagen. Nogle døjer med stress eller fysiske skavanker, andre med rollen som mor. De kender ikke hinanden og løsningen på deres problemer, men en vandretur sammen kan måske forløse noget i dem. Baglandet gik med. Reporter: Celine Klint. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
Danmarks største arbejdsplads, Københavns Lufthavn, er ramt af en monumental krise her under corona-epidemien. Lufthavnsarbejdere med fyreseddeler i hånden drikker gravøl på værtshuset Airpub eller banker på hos det nyoprettede jobcenter i lufthavnen, og hverdagen på jorden og i luften er mærkbart forandret for dem, der blev skånet i massefyringerne. Reporter: Tobias Ingemann. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
Vi fortsætter historierne fra Korsør, hvor to familieklaner fra Libanon det seneste år med slåskampe, pistolskud og ballade gjort det sociale boligbyggeri på Motalavej til et berygtet sted. Men hvordan er det egentlig at bo der? Det er der meget delte meninger om. Nogle ønsker at komme væk så snart de har råd til at flytte, for andre er det et særligt sted, hvor man hjælper hinanden. Reporter: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
To familieklaner fra Libanon har det seneste år med slåskampe, pistolskud og ballade gjort det sociale boglibyggeri på Motalavej i Korsør til et berygtet sted. Baglandet er taget til området for at finde ud af, hvorfor uroen er opstået og få historier fra folk, der bor der. Stedet rummer nemlig meget mere end ballademagere - for eksempel har en ung gut lavet en garage om til et helle for unge i området. Reporter: Mikkel Rønnau. Redaktør: Rune Sparre Geertsen. Produceret for DR af Filt Cph.
Kære lyttere Vi annoncerede det helt tilbage i februar. Efter en lang nat, hvor vi i en rus af både Café Noir og Pinot Noir havde kastet os over Hornslets 6.000 sider lange beretning, afslørede vi, at der var materiale til en hel episode: Tamilsagen Special. Sagen, der af Hans Engell er blevet kaldt den danske Watergate. Som justitsminister var han selv midt i orkanens øje, da regeringen – anført af Poul Schlüter – ikke så andre muligheder end at gå af. For tre uger siden havde vi fornøjelsen af at besøge Hans Engell hjemme i lejligheden på Vesterbro. Diktafonen var med. Og nu er episoden klar. Rigtig god fornøjelse. Hold jer stuerene.