Podcasts about dansk kvindesamfund

Bærer kvinder præventionsbyrden? Burde mænd tage større ansvar for prævention? Hormonspiralen giver en lille øget risiko for brystkræft, det fastslog et nyt studie for nylig. Og det fik kommentarfelter, Instagram og X til at genstarte en kendt debat - hvor er prævention til mænd? Hvorfor skal kvinder leve med diverse bivirkninger for ikke at blive gravide? Er mænd gode nok til at tage ansvaret for at huske prævention? Eller ligger præventionsbyrden primært hos kvinden? Det er dagens P1 Debat. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Filiz Yasar, journalist, Lars Boje Mathiesen, stifter og formand for Borgernes Parti, Lotte Kofoed, rådmand på Frederiksberg (SF), Øjvind Lidegaard, professor og P-pille forsker, Helena Gleesborg Hansen, næstforkvinde Dansk Kvindesamfund, Sanne Gottlieb, influencer og sygeplejerske, Helena Artmann Andresen, (MF) medlem af ligestillingsudvalget (Liberal Alliance) og Dina Raabjerg, ligestillingsordfører (K). Vært: Oliver Breum. Producer: Camilla Michelle Mikkelsen. Tilrettelægger: Claudia Carlsen.

Bærer kvinder præventionsbyrden? Burde mænd tage større ansvar for prævention? Hormonspiralen giver en lille øget risiko for brystkræft, det fastslog et nyt studie for nylig. Og det fik kommentarfelter, Instagram og X til at genstarte en kendt debat - hvor er prævention til mænd? Hvorfor skal kvinder leve med diverse bivirkninger for ikke at blive gravide? Er mænd gode nok til at tage ansvaret for at huske prævention? Eller ligger præventionsbyrden primært hos kvinden? Det er dagens P1 Debat. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Filiz Yasar, journalist, Lars Boje Mathiesen, stifter og formand for Borgernes Parti, Lotte Kofoed, rådmand på Frederiksberg (SF), Øjvind Lidegaard, professor og P-pille forsker, Helena Gleesborg Hansen, næstforkvinde Dansk Kvindesamfund, Sanne Gottlieb, influencer og sygeplejerske, Helena Artmann Andresen, (MF) medlem af ligestillingsudvalget (Liberal Alliance) og Dina Raabjerg, ligestillingsordfører (K). Vært: Oliver Breum. Producer: Camilla Michelle Mikkelsen. Tilrettelægger: Claudia Carlsen.

Bærer kvinder præventionsbyrden? Burde mænd tage større ansvar for prævention? Hormonspiralen giver en lille øget risiko for brystkræft, det fastslog et nyt studie for nylig. Og det fik kommentarfelter, Instagram og X til at genstarte en kendt debat - hvor er prævention til mænd? Hvorfor skal kvinder leve med diverse bivirkninger for ikke at blive gravide? Er mænd gode nok til at tage ansvaret for at huske prævention? Eller ligger præventionsbyrden primært hos kvinden? Det er dagens P1 Debat. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind fra 12:15-13:30 på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Filiz Yasar, journalist, Lars Boje Mathiesen, stifter og formand for Borgernes Parti, Lotte Kofoed, rådmand på Frederiksberg (SF), Øjvind Lidegaard, professor og P-pille forsker, Helena Gleesborg Hansen, næstforkvinde Dansk Kvindesamfund, Sanne Gottlieb, influencer og sygeplejerske, Helena Artmann Andresen, (MF) medlem af ligestillingsudvalget (Liberal Alliance) og Dina Raabjerg, ligestillingsordfører (K). Vært: Oliver Breum. Producer: Camilla Michelle Mikkelsen. Tilrettelægger: Claudia Carlsen.

Udestuens påskefrokost: Den om forsvaretVærnepligten får kritik af LA og Inger Støjbergs disciple. Hærens fagforening er mod værnepligten. Det er en grundlæggende dyr måde at drive et forsvar. Men hvorfor er vi alle andre så forelsket i den romantiske ide om at stå til pligt for fædrelandet, får kompetencer for livet og forme unge mennesker, til at ranke ryggen? Den varme kartoffel er selvfølgelig kvindelig værnepligt. Lea er stor fan af kvindelig værnepligt og ligestilling. Det var Dansk Kvindesamfund og KVINFO ikke. Niels er også fan af værnepligt og mener vi kan lade os inspirere af den Israelske model. Morten Okkels mener at vi som overordnet mål har at fører nationen videre og at hensynet til ligestilling er sekundært. Morten Jespersen mener at der er et godt ræsonnement for kvinder i forsvaret. Bare se på G.I. Jane eller Starship Troopers. Kunne løsningen være et kvindefrit i kamptropperne? – det er der delte meninger om. Hvem kommer på mest glat is, i snakken om ligestilling, værnepligt og fædrelandet? Lyt med!Panelet består af: Lea Friedberg, Morten Jespersen, Niels Jespersen og Morten Okkels

Dette afsnit er en live-optagelse med publikum fra Folkemødet 2023. Under fanerne hos kommunikationsbureauet FRIDAY havde vi inviteret Danmarks tre største kvindeorganisationer: Dansk Kvindesamfund, Kvinfo og Kvinderådet, samt Poul Schmith/Kammeradvokaten til at tage del i samtalen om, hvordan danske organisationer og videnscentre bliver bedre til at inkludere minoritetskvinder i den påtrængende, intersektionelle ligestillingskamp. Sammen prøver vi at finde frem til nye veje og ideer til at styrke dialogen og intersektionel ligestillingsarbejde.Vi spørger de inviterede, hvordan de sikrer, at deres bidrag til ligestilling og kampen for en retfærdig verden reelt bliver for alle, der identificerer sig som kvinder, uanset deres etnicitet eller erhverv?Ligeledes om deres forpligtelse til mangfoldighed, ligestilling og inklusion i deres respektive organisationer. Og ikke mindst beder vi dem om at reflektere over de bias og blinde vinkler deres organisationer kan have i deres tilgang, når det f.eks kommer til sorte kvinder, transkvinder og sexarbejdere, samt deres vilje til at lære og vokse. Især når man opdager undervejs i ens arbejde, at nogle holdninger på et område skader minoriserede kvinder og stiller dem endnu dårligere. Det er en udfordrende samtale, der både forpligter og fortjener alle de nuancer, der er til rådighed, så der er en chance for at nå i mål med at opbygge politik og praksisser, der er inkluderende og støtter ALLE kvinder.Derfor et stort tak herfra til alle der har hjulpet med at få det til ske, og ikke mindst hver og en af jer, der var til stede den 16 juni på Bornholm og fyldte rummet op til randen med opbakning og styrke til at tage denne alvorlige dialog, fastholde kritikken og lytte og lære af hinanden. Tak til Henriette Laursen, Direktør, Kvinfo, Anja Radeka, styrelsesmedlem, Dansk Kvindesamfund, Anna Berg, Konstitueret direktør, Kvinderådet, Anne Bach Waagstein,Chef for samfundsansvar, Kammeradvokaten.

I denne uges Mette & De Blå Mænd har vi besøg af tidligere arbejdsminister og medlem af Folketinget for de Konservative, Grethe Fenger Møller. Grethe var i mange år formand for Dansk Kvindesamfund og en af frontkæmperne for indførelsen af den frie abort. Hvordan hang det egentlig sammen med at være konservativ? Og hvad siger Grethe til debatten om den frie abort i dag? Vi taler også om regeringens projekt – eller rettere mangel på politiske projekter. Ellemanns comeback til både forsvarsministerposten, formandskabet for Venstre og jobbet som vicestatsminister efter sommerferien - de to V-vikarer Lohse og Lund Poulsen har ellers klaret sig forbavsende godt. Og hvad med Mette Frederiksen? Er hun på vej væk fra dansk politik? S mister stemmer, men statsministeren ser ud til at tage det helt roligt.Vi slutter af med en snak om lastbil-blokaden og endelig er der personalenyt om den tidligere S-rådgiver Martin Rossen. Vært: Anna Thygesen & Producer: Marcus Eklund

(02.24) 5000 km. tværs over Atlanterhavet. Det er den distance, som den 20-årige Alfred Lyng har roet som den yngste dansker nogensinde! Men hvad sker der med sindet, psyken og tankerne, når du ror over 40 dage i streg? (19.38) Den britiske prins Andrew skal til at grave dybt i lommerne. Han har nemlig netop indgået et forlig på 106 mio. danske kr. med Virginia Giuffre, efter at hun har sagsøgt ham for seksuelt misbrug. Vi vender forliget med USA-korrespondent Anne Alling. (42.37) Sidst, men ikke mindst overrækker vi vanvidsstafetten til et vaskeægte vanvidsmenneske – nemlig Jesper Dahl, bedre kendt som Jokeren. Gæster: Alfred Lyng.Anne Alling, korrespondent i USA.Helena Gleesborg Hansen, forkvinde i Dansk Kvindesamfund.Jesper Dahl, kunstner.Vært: Ida Gaunø Tilrettelægger(e): Maria Asmine Dam Kirstine MossinLasse SandholdtProducer: Kirstine MossinRedaktør: Toke With

DR mudrer samtykkesnak med knaldekontrakt: Torsdag hev 46-årige Morten Stokholm en samtykkeerklæring frem og bad sin nye hustru skrive under på den i DR-programmet 'Gift ved første blik'. Men idéen om, at samtykke er noget, man kan skrive under på, er en myte. Det mener Dansk Kvindesamfund, der kritiserer DR for at formidle fake news i stedet for fakta. Litteratur som straf: En 21-årig britisk mand skal til at læse klassikere som Jane Austens 'Stolthed og fordom' i stedet for de 70.000 dokumenter om et hvidt overherredømme og bombemanualer, som han har downloadet på nettet. Klassikerlæsningen er en del af en betinget dom, og dermed undgår den unge mand en tur bag tremmer. Et både fantastisk og farligt eksperiment på samme tid, mener Peter Simonsen, professor i engelsk kultur og litteratur på Syddansk Universitet. Den nøgne krop i det offentlige rum: Den verdensberømte amerikanske kunstner Spencer Tunick har siden 1992 arbejdet med dokumentation af den nøgne krop i det offentlige rum. Siden 1994 har han stået bag mere end 100 stedsspecifikke installationer, hvor tusindvis af frivillige fotograferes som en masse, der uden tøj, forvandler sig til en ny skulturel form. I weekenden gjorde han det i Herning og vores reporter var med. Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.

I ronkedorens målestok er hun en ung kvinde på toppen. I ronkedullens objektiv er hun en af sin generations kvindepolitiske heltinder.- I virkeligheden er hun Helena Gleesborg Hansen, topuddannet i engelsk og europæiske studier fra CBS, politisk konsulent i Jordemoderforeningen – og ret ny formand for den navnkundige interesseorganisation, Dansk Kvindesamfund.Helena K. Hansen er gæst i Radio Ronkedors podcast- og radiostudie, hvor journalisten og taxichaufføren Jesper Grunwald og skuespilleren og aktivisten Dorte Rømer portrætterer den kvinde, der står i spidsen for Dansk Kvindesamfund netop i år, hvor foreningen fylder 150 år.Om en lighedskamp, der nok aldrig slutter – og ikke er en kamp mellem kønnene. Om drømme og visioner – og retten til både lighed, retfærdighed – og en knaldrød løbestift og kavalergang.

"Nogle siger, det er nødvendigt med nuancer i spørgsmålet om abort. Jeg er ikke enig." Sådan skriver Mette Frederiksen på Facebook og føjer et "desværre" til, at debatten om abort igen er blusset op i Danmark. Men må vi slet ikke diskutere aborter af frygt for, at nogle vil den fri abort til livs? Er der lighedstegn mellem at være modstander af abort som indgreb og Den Fri Abort som lovfæstet rettighed? Og bliver tabuet større eller mindre, hvis vi taler om, at provokeret abort kan være et svært valg? P1 Debat tager debatten om den debat, nogle helst vil undvære og andre kalder helt nødvendig. Hør blandt andre Isabella Arendt, Kristendemokraterne, og Helena Gleesborg Hansen, Dansk Kvindesamfund. Vært: Marie Louise Toksvig. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat

"Nogle siger, det er nødvendigt med nuancer i spørgsmålet om abort. Jeg er ikke enig." Sådan skriver Mette Frederiksen på Facebook og føjer et "desværre" til, at debatten om abort igen er blusset op i Danmark. Men må vi slet ikke diskutere aborter af frygt for, at nogle vil den fri abort til livs? Er der lighedstegn mellem at være modstander af abort som indgreb og Den Fri Abort som lovfæstet rettighed? Og bliver tabuet større eller mindre, hvis vi taler om, at provokeret abort kan være et svært valg? P1 Debat tager debatten om den debat, nogle helst vil undvære og andre kalder helt nødvendig. Hør blandt andre Isabella Arendt, Kristendemokraterne, og Helena Gleesborg Hansen, Dansk Kvindesamfund. Vært: Marie Louise Toksvig. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat

"Nogle siger, det er nødvendigt med nuancer i spørgsmålet om abort. Jeg er ikke enig." Sådan skriver Mette Frederiksen på Facebook og føjer et "desværre" til, at debatten om abort igen er blusset op i Danmark. Men må vi slet ikke diskutere aborter af frygt for, at nogle vil den fri abort til livs? Er der lighedstegn mellem at være modstander af abort som indgreb og Den Fri Abort som lovfæstet rettighed? Og bliver tabuet større eller mindre, hvis vi taler om, at provokeret abort kan være et svært valg? P1 Debat tager debatten om den debat, nogle helst vil undvære og andre kalder helt nødvendig. Hør blandt andre Isabella Arendt, Kristendemokraterne, og Helena Gleesborg Hansen, Dansk Kvindesamfund. Vært: Marie Louise Toksvig. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat

I denne, . den niende episode af podcastserien "Den game gris og feministen", - sætter skuespilleren, @metoo-aktivisten, debattøren Dorte Rømer og journalisten og Taxichaufføren Jesper Grunwald fokus på de spor overgreb og seksualisering sætter i børns og unges liv. Du kan høre, at "den klamme voksne" langt fra alene knytter sig til pædofili - eller til en fortid, hvor især mænd ikke kendte deres grænser. Der er - desværre - masser af nutid i grænseoverskridende handlinger overfor børn. Udover de to tilrettelæggere skal du møde retorikeren og tidligere næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund, Ulla Tornemand, som, beretter om ubehageligheder i hendes egen barndom - og hendes arbejde med at gøre op med en seksualiseret kultur i ikke mindst daginstitutioner og skoler. En anonym lytter har sendt os en beretning fra skoletiden . Radio Ronkedor genfortæller den unge piges oplevelser med en komplet grænseoverskridende skolevejleder.. Og så drøfter Tornemand, Rømer og Grunwald behovet for, at drenge og unge mænd er med til at nydefinere, hvad det vil sige at være MAND.

I denne uge tager vi forskud på glæderne og markerer regentens fødselsdag den 16. april. Kjoledesigner Lasse Spangenberg tager os igennem dronningens liv set i kjoler. Derudover skal vi høre, hvordan Dansk Kvindesamfund havde en finger med i spillet ved grundlovsændringen i 1953, der gjorde vores dronning til... dronning. Og så mindes vi i dag også prins Philip, der er gået bort i en alder af 99 år. Vi ser tilbage på prinsens liv, og hvilket aftryk han har sat sig i den britiske befolkning sammen med forfatter og tidligere korrespondent i London, Lone Theils.

Jagten på nyt - I dag er det 100 år siden, Egtved-pigen blev fundet. Siden - og især de senere år - har fundet fra Egtved givet os mange svar på, hvordan mennesker levede engang. Men der må være mere, man kan udlede af DNA, Kulstof14-metoden og andre moderne videnskabelige metoder. Vi tager på jagt efter breaking news fra Egtved-pigens liv og lemmer. Deep fake til debat - Jonathan Spang brugte deep fake til at lave en sketch med Mette Frederiksen og Dan Jørgensen. Altså satte deres hoveder på nogle skuespillere, så det lignede... og det gav en journalist fra Berlingske myrekryb. Siden deep fake kom frem for et par år siden er det blevet diskuteret, hvor farlig teknikken kan være til at skabe falske historier om andre. Vi taler i dag med Berlingskes journalist, med Jonathan Spang og med en ekspert, der følger deep fake-brug i verden og kan tegne nogle streger af teknikkens fremtid. Dansk Kvindesamfund 150 år - Dansk Kvindesamfund er den danske kvindesags ældste forening. Den fylder 150 år i dag, og har således været med i kampene for uddannelse, for stemmeret, for fri abort og for ligeløn. Undervejs har foreningen også slået nogle gevaldige skæverter, når man ser det i bagklogskabens lys. Vi ruller historien op. Værter: Karen Secher og Jesper Dein.

Den 1. januar kom der er en ny samtykkelov - nu skal begge parter have sagt klart 'ja' til sex, før det er i orden - hvorimod man før skulle have sagt klart 'nej' før det ikke var i orden. Men samtykke kan for nogen være kompliceret at finde hoved og hale i. Så har vi brug for hjælpemidler til den proces, feks en app, en kontrakt eller andet? Eller bliver det for uromantisk, og det må man simpelthen kunne finde ud af uden? Medvirkende: Carsten Nielsen, medstifter af appen iConsent og Helena Gleesborg Hansen, forkvinde for Dansk Kvindesamfund

Den Femte Statsmagt taler i dag om mediernes magt og påvirkning på befolkningen med udgangspunkt i den aktuelle sag om Jes Dorph. Hvordan har de dækket sagen? Og hvordan kunne man have dækket sagen, så man tager hensyn til personer, der har været udsat for overgreb?Værter: Clara Bruun og Nini Hallberg Eshetu.Medvirkende: Helena Gleesborg fra Dansk Kvindesamfund, medieforsker Maria Bendix og fra Nordisk Film TV Nicolai Hansson.

Bridgerton også kaldet 1800-tallets version af serien 'Gossip Girl' følger unge kvinder i velhaverfamilierne Bridgerton og Featherington i deres møde med verden og – ikke mindst – ægteskabsmarkedet. Kritikken omhandler en specifik scene mellem de to hovedpersoner i serien, Daphne Bridgerton og Simon Basset.Gæster: Zen Anne Donen, jurist fra Everyday Sexism Project Danmark og Helena Gleesborg Hansen, forkvinde i Dansk Kvindesamfund. Musik: Upright Music

Statsminister Mette Frederiksen er stadig under anklage for sin håndtering af minksagen. Nu prøver hun en mere defensiv krisehåndtering med besøg på en minkfarm iklædt full hazard suit. Anna har en lille historie om tidligere S-borgmester Anker Boyes "dametække", og så skal vi diskutere den tågede nye reklamekampagne fra Dansk Kvindesamfund.

Mike var om bord på Scandinavian Star i 1990: Stopper ikke før, der kommer en afklaring. 19 unge i sabbatår uden sundhedsfaglig uddannelse er blevet ansat til at tage blodprøver. Tidligere fødevareminister: Ny minister får sin sag for. Dansk Kvindesamfund har fået sin mandlige pendant: Dansk Mandesamfund. Værter: Stine Kromann Dragsted og Kristian Magnus Damsgaard.

Deling af private billeder, hadbeskeder og cyperstalking. Det er det, man kalder online vold. Det rammer især kvinder. 73 pct.af alle kvinder og piger oplever på et tidspunkt en eller anden form for online vold.Og det kan jo betyde, at kvinder stopper med at blande sig i debatten og generelt træder i baggrunden. FN vurdere, at det kan få store konsekvenser for demokratiet og økonomien hele verden over - også i Danmark.Hvordan løser vi det problem? Vi vender løsninger og ansvar. Og hører fra flere kvinder, der selv har prøvet at få delt deres nøgenbilleder og blevet svinet til og truet. Gæster: Nana Harring, sygeplejerske og medlem af Dansk FolkepartiAfrah Al-Jabouri, folketingskandidat for partiet Frie GrønneMaia Kahlke Lorentzen, oplægsholder og ekspert i digital kultur og digital chikaneAnja Redeka, styrelsesmedlem hos Dansk Kvindesamfund og leder af rådgivningstilbud StopChikaneVært: Cecilie Lange Redaktør: Andrea Bøtker

Vi breder sexisme-snakken ud i dagens podcast, for sexisme eksisterer ikke KUN i mediebranchen – men alle steder. Men hvor stammer sexisme fra, hvad er problematikken ved den, og hvad kan vi gøre ved den? De spørgsmål søger vi blandt andet svar - og så taler vi med en mand, der tidligere har udøvet krænkende, sexistisk adfærd over for kvinder men nu har indset, at det var forkert.Medvirkende:Helena Gleesborg Hansen, forkvinde for Dansk Kvindesamfund.Rasmus Hald Møller, forperson for DareGender.Lior Foighel, debattør, blogger og feminist.Kirstine Kjær Hausted, tømrerlærling.

Danmark får en ny samtykke baseret voldtægtslovgivning. Det betyder, at der ikke længere skal udøves fysisk vold eller tvang, før at der er tale om en voldtægt. Nu er det en voldtægt, hvis man har sex med en person, der ikke har givet samtykke. Og i modsætning til hvad blandt andet midaldrende TV2-værter har delt på Facebook, behøver det hverken være et skriftligt eller mundtligt samtykke, der er tale om. Samtykket kan ifølge aftalepapiret også godt være bevægelser eller gensidig berøring. Men hvad betyder det i praksis? KLUB er et kulturprogram, og derfor vil vi forsøge at blive klogere på, hvad der gør en voldtægt ifølge den nye lov ved at kigge på en række filmscener. Vi kommer omkring alt fra Blade Runner til Brokeback Mountain og mange flere. På den måde kan vi samtidig finde ud af om filmhistorien er fyldt med uventede voldtægtsforbrydere.Sammen med jurist fra Everyday Sexism Project, Zen Anne Donen, og forkvinde i Dansk Kvindesamfund, Helena Gleesborg Hansen, kigger vi på en række sexscener, eller måske skulle vi sige mulige voldtægtsscener, og diskuterer om her umiddelbart er tale om en voldtægt ifølge den nye lovgivning. Værter: Ida Gaunø og Frederik Westergaard

Mændene er klart i overtal - både i folketingssalen og på den stemmeseddel, vi snart skal udfylde. Det vil Dansk Kvindesamfund lave om på med en ny kampagne, som Louise "Twerkqueen" Kjølsen er frontfigur for. Men hvorfor er det overhovedet vigtigt, at der kommer en mere ligelig fordeling mellem mænd og kvinder i politik? Og hvis skyld er det, at mændene dominerer? Det undersøger Den daglige dosis. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen. Reporter: Mille Ørsted. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.

Op til folketingsvalget inviterer Henrik Marstal en række debattører, aktivister og måske kommende kollegaer med på scenen til en samtale hvor de politiske visioner kommer i spil. Aftenens gæster er Halime Oguz, folketingskandidat for SF, og Helena G. Rasmussen, næstforkvinde i Dansk Kvindesamfund. Dette arrangement er en del af Platformen Talerum, og er optaget live med publikum på Huset KBH.

Det med ligestillingen er der vel ingen grund til at beskæftige sig mere med, vel? Sådan er nok mere end een dansker der tænker, men passer det? Man skulle ikke tro, at der efterhånden var ”noget at komme efter”, når det gælder ligeberettigelsen. Men både lønstatistikkerne og ikke mindst #MeToo kampagnen viste, at der langt fra er ligeberettigelse hele vejen rundt. En del arbejdspladser måler igennem diverse trivselsundersøgelser hele tiden, om der er ligeberettigelse på netop deres arbejdspladser. Der er noget at komme efter. Fx viser undersøgelser og forskning at uligheden mellem kønnene er større i Danmark end i mange andre lande vi normalt sammenligner os med. Et af landets helt store arbejdspladser, Forsvaret, gennemførte allerede i 2003 en undersøgelse der viste, at kvinderne her skal kæmpe en yderligere kamp: Kampen imod kønskrænkende adfærd. Det er nu 15 år siden. Så hvad med i dag? Er problemet løst? Det er blandt andet det vi i den her udsendelse ser nærmere på, når vi besøger et debatmøde om emnet. Det er Dansk Kvindesamfund, Kvindelige Veteraner og organisationen Folk & Sikkerhed der nemlig har afholdt et fælles debatmøde i et stuvende fuldt telt. I panelet sad Jens Garly, som er generalmajor og chef for hjemmeværnet, major Lotte Jæger Bank-Nielsen fra Forsvarsakademiet, oberst Susanne Lund, som er chef for Veterancentret og Marie Sihm, uddannet sociolog og næstforkvinde, Kvindelige Veteraner. Slagets gang blev styret af moderator Ann-Christina Salquist, som netop er bestyrelsesmedlem hos netop Folk & Sikkerhed.

Siden Laura Lindahl gik i flæsket på flere danske kontanthjælpsmodtagere, er hun blevet svinet til i Facebooks kommentarspor. I denne udgave af Shitstorm på P1 spørger vi den liberale politiker, om hun bliver påvirket af konstante tilsvininger og påmindelser om, at folk ved, hvor hun bor. Desuden besøg af Anima, der har indledt en bemærkelsesværdig mælkekrig, der får landmænd til at debattere heftigt med clairvoyanter. Og så får vi besøg af Dansk Kvindesamfund til forhør om deres piktogramkomplekser. Værter: Mads Aagaard og Abdel Aziz Mahmoud.

Prøv at forstil dig, at du bliver nød til at sende dobbelt så mange ansøgninger end Jens ved siden af dig. Og det selv om I begge har nøjagtig den samme uddannelse og de samme arbejdserfaringer. Er det ikke uretfærdigt? Bare fordi Jens er yngre? Eller hvad nu, hvis I endda begge har samme alder, og du alligevel får afslag på afslag. Ikke bare på dine jobansøgninger, men også på de lejligheder du godt kunne tænke dig at bo i. Jens derimod han oplever ikke de samme hindringer. Jensine minder lidt mere om dig, for hun er kvinde og skal alene af den grund søge lidt hårdere. Men værst er det dog for dig, fordi dit navn lyder udansk og du så ovenikøbet er kvinde. Altså ikke fordi du er mindre kvalificeret, men bare fordi du har et ”forkert” navn og så ikke har det ”rigtige” køn. Den slags barrierer heder kort og godt for ”diskrimination”. Men kan det virkelig passe? At den forskelsbehandling er udbredt? Ja, siger blandt andet en måling foretaget i 2012 af Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, eller kort SFI. Den over 120 sider lange rapport fastslår dog ret hurtigt, at der ikke findes ret mange undersøgelser. Det er, for nu at sige det mildt, lidt bemærkelsesværdigt i sig selv, at der ikke findes ret meget forskning indenfor et område der negativt berører så mange mennesker. Det lader vi nu ligge og giver ordet i stedet til hende her, som vi mødte efter et oplæg og debatmøde, som Dansk Kvindesamfund havde stået for, Det er projektchef Aida Ammary fra Mino Danmark der lægger ud

Magt og minoriteter. Hvorfor er de to ting så brandfarlige at tale om? Og hvordan hænger de to begreber sammen? Det spurgte Dansk Kvindesamfund på et åbent debatmøde forleden. Sammen med LGBT Asylum, Dansk Kvindesamfunds Krisecenter, Mino Danmark og Sex & Samfund tog Dansk Kvindesamfund en debat om magt & minoritet.I panelet sad Lene Stavngaard, som blandt andet er direktør for AskovFonden Kbh+, og så var der Ahmad Mahmoud, der er maskinmester og kendt forfatter, og til sidst var der Aida Ammary, som er projektchef for Mino Danmark. Moderator var DR’s vært Sandie Westh som borede i sammenhæng mellem køn, seksualitet, etnicitet, uddannelse, handicap og social klasse, som du kan høre her

Skal vi have kvoter? Kvoter for hvor mange kvinder der skal i bestyrelserne? Kvoter for folk med en ikke dansk baggrund? Er det virkelig nødvendig? Ja, siger en kendt forfatter og en kvindelig direktør. Nej, siger topbossen fra blandt andet Danfoss. I udsendelsen skal vi se på magt. Vi skal se på, om det virkelig kan passe, at det er lettere for nogen end andre. Vi vil også se på et kedelig OECD statistik, der placerer Danmark i bunden, mens de fleste af os tror det modsatte. Men… vi begynder et helt andet sted. En minoritet. Vi hører ofte begrebet, men hvad er det egentlig? Jo, en minoritet er ifølge Den Danske Ordbog en befolkningsgruppe der skiller sig ud. Det kan være fordi gruppen har en anden etnisk baggrund end FLERTALLET, det kan være hud- eller hårfarven, fx er de rødhårede en minoritet, at man har en anden religion, altså fx hører til Jehovas vidner, eller at man har en anden seksualitet, som det så flot heder. Altså fx gruppen af homoseksuelle. Men en minoritet kan også adskille sig ved at have markant andre levevilkår, heder det sig i ordbogen. Selv om vi ofte tænker minoriteter som nogen, der fx er fattige eller undertrykte, så behøver det altså ikke være sådan. De allerrigeste er fx så rige, og deres liv så anderledes, at de ifølge definitionen må være en minoritet. De skiller sig ud ved at være magtfulde. Sociologerne Christoph Houmann Ellersgaard og Anton Grau Larsen har i deres anerkendte forskning fundet frem til, at 423 mennesker stort set styrer alt i det her land. De er måske nok minoritet, men bestemmer rigtig meget. Ifølge undersøgelsen mere end Folketinget. Det med at en minoritet kan være magtfuld, hører dog absolut til sjældenhederne. Fx viser Det Nationale Forskningscenter for Velfærds forskning tydeligt, at indvandrere har rigtig svært ved at tilkæmpe en plads på den berømte grønne gren. Men ikke kun indvandrere, det gælder, ifølge et debatoplæg Dansk Kvindesamfund har holdt, fx også homoseksuelle og endda kvinder. Sidst nævnt er lidt overraskende al den stund, halvdelen af Danmarks befolkning jo er kvinder, og de derfor jo ikke umiddelbart kan kaldes en minoritet. Men, som vi sidenhen skal høre, så oplever kvinder ofte de samme barrierer, som mere klassiske minoriteter gør.

Det her er historien om en Facebookgruppe. Om hverdagssexisme, online-aktivisme, modstand, og fællesskab. Jeg har fulgt gruppen Stop Sexisme, fra den spæde start i 2013 og frem til deres 4 års jubilæumsfredagsbar. Under navnet The Everyday Sexism Project Danmark (ESPD) etablerede Dansk Kvindesamfund – i samarbejde med journalist Irene Manteufel –  i august 2013 den danske afdeling af det britiske The Everyday Sexism Project.  I første omgang i form af et website og en lukket gruppe på Facebook, hvor man kan dele sine oplevelser med sexisme. Følelsen af fællesskab voksede hurtigt, og efter et par måneder begyndte gruppens medlemmer at mødes OFF-Line til fredagsbar. Projektet blev en overvældende succes. Det satte i den grad dagsordenen i ligestillingsdebatten, og var afgørende for den nye opblomstring af feminisme og aktivisme i Danmark. Og i september 2014, blev det tildelt Suzanne Gieses Mindelegat. I november 2014 blev The Everyday Sexism Project Danmark delt op i to selvstændige enheder, hvor Dansk Kvindesamfund fortsatte med Facebook-gruppen under navnet Stop Sexisme. Og administratorer og medlemmer mødtes stadig til fredagsbar. Du finder gruppen her.  De medvirkende var: Administratorer og medlemmer af Stop Sexisme. Hvis du kunne lide hvad du hørte, så kan du støtte Femicast på 10er.dk - så kan jeg producere endnu flere afsnit. Femicast er produceret af Siri Bonde.

Hvorfor er kvindelitteratur marginaliseret i litteraturhistorien? Og hvordan ser den kvindelige dannelsesroman ud i dag? Litteraturforsker Lise Busk-Jensen er kommet vidt omkring i sin disputats om Romantikkens forfatterinder, hvor hun afdækker kvindelitteraturens fremvækst i 1800tallet. I denne 5. og sidste udsendelse kommer Lise Busk-Jensen ind på dannelsesromanen i dag og på Dansk Kvindesamfund, der så sin begyndelse i 1871. Lise Busk-Jensens disputats...