POPULARITY
Julefilmen er en genre for sig, og hver eneste november dukker de op på stort set alle streamingtjenester. Film med titler som 'Holidate', 'A Christmas Prince' , 'Christmas without You', 'Candy Coated Christmas', 'Snowmance', 'A Christmas Match', 'A Christmas Kiss', 'Naughty and Nice' og 'A Castle for Christmas'. Kiksede og klichefyldte titler med ofte lige så kikset og klichéfyldt indhold. De er som et trafikuheld - vi kan ikke holde øjnene væk fra dem. I anledning af julen og Lindsay Lohans comeback med filmen 'Falling for Christmas' dykker vi ned i det store julefilmskatalog. Fra 'You've got mail', 'The Holiday' og 'Love Actually', de originale rom-com julefilm, til de nyere og mindre kvalitetsbevidste. Hop i den kabelstrikkede sweater og kom i julestemning med os.Panel:Signe Amtoft, forfatter og radioværtMathias Helt, radioværtBenedikte Granvig, radioværtVært: Lucia OdoomProducer: Sille Westphal
Det flimrer for øjnene. Som når man ser op mod solen, men på en underlig måde. Kroppen begynder at krampe. Det bliver værre og pludselig bliver det mørkt. Mere husker hun ikke, før hun vågner op på skadestuen. Forfatter og podcast- og radiovært Signe Amtoft fik et stressrelateret anfald midt i et shoppingcenter, dengang hun gik i gymnasiet. Det blev startskuddet til et liv, der var præget af hendes usynlige følgesvend: angsten. En angst der især spændte ben for hende, når hun skulle en tur i supermarkedet eller tage toget. Her kom hendes sanser på overarbejde, og det føltes som om, hun oplevede 200.000 ting i sekundet. Hun prøvede at lægge låg på det og rette det indad - for Signe har rettet det gode og det dårlige indad hele sit liv. Angst er en svær størrelse, men Signe er god til at sætte ord på den. Så god at hun har skrevet en hel bog om angsten - hvordan den føles og håndteres. Du kan bl.a. høre hvordan bold, bøger og Beyonce hjælper hende til at dæmpe den ubehagelige følelse, som stadig bor inde i hende. Vært: Josefine Stork, ALT for damerne Medvirkende: Signe Amtoft Musik: Joshua Lindemann
I den tidlige morgen ved Svanemøllen Strand mødes Caspar med forfatteren, radioværten og tidligere fodboldvært Signe Amtoft for at snakke om Homers Iliade; om det realityagtige ved de græske tragedier og om hvordan den ældste litteratur stadig kan lære os meget om at være menneske i dag, og måske allervigtigst: at vi hverken er specielle eller alene med vores problemer. Vært og tilrettelægger: Caspar Eric. Gæst: Signe Amtoft. Speak: Marianne Germer. Optagelse: Anne Jeppesen. Redaktør: Hanne Budtz-Jørgensen. Redaktion: Nina Vadsholt. Produceret for DR af Munck Studios København.
I dag taler vi om Nella Larsen som overset dansk forfatter. Vi taler om filmatiseringen af hendes mest berømte roman 'Passing', og om hvorfor vi bør give hende en plads i solen i den danske kulturhistorie. Gæster: Amelia Hoy og Signe Amtoft
I den nyeste episode af Livets Skole, er Signe Amtoft taget til Ceresbyen i Århus for at mødes med Marc Johnson og Mahamad Habane. De snakker her om at finde sin vej i livet og at gøre det man brænder for.Værter: Signe Amtoft Produktion, klip og tilrettelæggelse: Oliver RubyMusik: Kasper Møller
Nyt afsnit!! Og denne gang har vi igen besøg af Signe Amtoft, der altid redder os når tingene skal være lidt klogere. Fantasia 2000... Er den 2000 gange bedre end Fantasia eller 2000 gange værre? Lyt med og find ud af det! Intet bliver forresten klippet ud og Natasha kan ikke finde ud af at sætte ting ind, sorryyyyy! God lytter, Bibbidi Bobsters!
Fra Zero til Hero afsnit...? I dette afsnit har vi sjove og græsk mytologi-elskeren Signe Amtoft med til at snakke om Herkules! Kæmpe nostalgitrip for alle tre, men der er mange ting der ikke stemmer overens med de rigtige græske myter, men gør det noget når der skal gives point? God lytter!
I den sidste ordinære episode af Livets Skole går radiovært Signe Amtoft og digter Caspar Eric i en hæmningsløs dialog om kærlighed med sangerinden Katinka.Værter: Caspar Eric og Signe Amtoft Produktion, klip og tilrettelæggelse: Oliver RubyMusik: Kasper Møller
Dagens gæst bruger en del tid på klubber og beskriver sig selv som ‘ret udadvendt'. Han bliver dog utilpas i større rum og foretrækker at hænge ud på en bar frem for en klub.ELOQ, der går under det borgerlige navn August Fenger Janson, er musikproducent og startede som en del af Cheff Records med Kidd, Topgunn og Klumben tilbage i 2011. I dag er han i studiet med Caspar Eric og Signe Amtoft til en snak om, hvad man gør, når weekenden flyder ind i hverdagen.Værter: Caspar Eric og Signe Amtoft Produktion, klip og tilrettelæggelse: Oliver RubyMusik: Kasper Møller
Omkring 100.000 unge i Danmark er pengepressede. Det svarer til, at hver niende ung under 30 år har gentagende problemer med at betale sine regninger. Det er sjældent fedt at stille sig frem og åbent fortælle, at man er på røven. I dette afsnit tager vi fat, hvor det gør ondt. Dårlig økonomi er nemlig noget, vi ofte vender indad, skammer os over og holder hemmeligt. Får du det fysisk dårligt af at tjekke din netbank? Hvornår skal man bede om hjælp? Hvorfor gør det så ondt at låne penge af andre? Hvornår er man nærig? Det taler vi med skuespiller Besir Zeciri om, som har fået stor respekt for penge med hjemmefra, og i dag har fuldstændig styr på finanserne.Værter: Caspar Eric og Signe Amtoft.Tilrettelæggelse, produktion og klip: Cecilie Wortziger Musik: Kasper Møller
Nogle synes, det er angstfremkaldende at tage et tog. Andre synes, det er store folkemængder, som er det værste i verden. Og for mange kan det være en uhåndgribelig følelse af afmagt og kontroltab, som sætter kroppen ud af funktion. Dette afsnit af 'Livet Skole' handler om mentalt helbred, og alt det vi ville ønske, vi havde vidst om vores sårbare sind. Programmets gæst er musiker Brian Sivabalan, som altid har følt, at han var et følsomt menneske, der havde lidt ekstra brug for at sætte ord på de svære tanker. Det var ikke helt let i Vodskov lidt uden for Aalborg, hvor han voksede op, og i stedet har han brugt musikken som talerør for nogle af de oplevelser og tanker, som kan gøre ondt.Værter: Signe Amtoft og Caspar EricProduktion, klip og tilrettelæggelse: Cecilie Wortziger
De fylder utrolig meget i vores hverdag, og kan få os til at føle os både lidt mindre alene i verden og lidt mere ensomme. Vi kender alle sammen det der med, at det pludselig går op for en, at man har brug de sidste 20 minutter på at ‘scrolle' uden man har lagt mærke til det. Hvordan får vi gode vaner på sociale medier? Til hvad skal vi bruge Facebook, og hvornår er Instagram bedst? Burde vi have undervisning i sociale medier i folkeskolen? Dagens to gæster har meget forskellige forhold til sociale medier. Debattør og kønsekspert Emma Holten er lige kommet ud af en to år lang pause fra Instagram og Facebook, et sted hun ellers var meget aktiv, da hun sprang ud som debattør om netop sociale medier og internettet i 2014. I dag bruger hun dem kun som et arbejdsredskab. Influencer og tv-vært Olivia Salo deler sin hverdag med 100 tusind følgere. Værter: Signe Amtoft og Caspar Eric. Produktion, klip og tilrettelæggelse: Cecilie Wortziger
VAR-status, fodbold som eskapisme og "The special one" kunne være nogle af overskrifterne i denne udgave af 'Fodboldklubben'. I panelet sidder TV-vært og podcaster, Signe Amtoft, og tidligere topdommer, Kim Milton, klar med holdninger og anekdoter. Vi skal blandt andet forbi en fibersprængning i Bruxelles, majestætiske og historiske Olympiastadion og noget så sjældent som en fodboldspiller, der aldrig brokkede sig. 'Fodboldklubben' udgives af Oddset fra Danske Licens Spil. Husk at man skal være minimum 18 år og spille med omtanke. Regler og vilkår gælder. Har du brug for hjælp til spilafhængighed, så besøg StopSpillet.dk eller udeluk dig via Rofus.nu.
Det er subtil grusomt og samtidig ekstremt veludført. De gode anmeldelser vælter ned over ny dansk søndagsdrama på DR. Navnet på serien er ”Ulven kommer". Vi har besøg af den erfarne skuespiller Bjarne Henriksen. Han spiller den socialrådgiver i serien, som tvangsanbringer to børn, fordi der måske er tale om vold i hjemmet. Vi skal selvfølgelig også tale med én, som står med de her sager i virkeligheden – så her på Kræs har vi også bedt en socialrådgiver om at se serien. Så har vores kulturagent i Nordjylland set på Streetart - Og så har hendes majestæt Dronningen fået en podcast - "Dronningen og kunsten". I første afsnit taler hun med pianist, Nikolaj Koppel, om klassisk musik, og her kommer de forbi ungdommens forhold til den klassiske musik - vi har talt med radiovært på P2, Signe Amtoft, om hvad den klassiske musik kan - og hvorfor ungdommen bør elske den.
Er på Comedy Zoo Café med Mads og vi taler konspirationsterorier, succes i standup, Signe Amtoft blandt andet
Da Emil Lange var 18 år droppede han ud af gymnasiet for at satse på drømmen om at blive dj. Han kalder det selv for en virkelig dårlig ide, alligevel har han aldrig fortrudt det store sats. I dette afsnit taler Signe Amtoft og Caspar Eric om livets store afgørende beslutninger, om at de planer vi lægger for os selv kan ændre sig, at forventninger nogen gange skal nedbrydes før vi kan se klart, og om at droppe den - på papiret - rigtige uddannelse for en anden. Både Signe, Caspar og dagens gæst har brudt med forventningerne og satset hele butikkeen på en drøm. For Emil Lange var det drømmen om at kunne leve af at musikken og sætte gang i en fest, det gør han i dag, men der er meget han gerne ville have vidst om dén rejse inden han begyndte at jagte drømmen, og det taler vi om i dagens episode. Værter: Caspar Eric og Signe Amtoft Produktion, klip og tilrettelæggelse: Cecilie Wortziger Musik: Kasper Møller
"Man kunne være sørøver og en virkelig fin dame på samme tid" Pippi bliver ofte brugt som et feministisk forbillede i nutiden. Men allerede i hendes samtid var hun og hendes forfattermor Astrid Lindgren en del af en tendens med kvinder, der sagde nej tak til 'plejer'. I dette afsnit ser vi nærmere på den tid, Pippi oprindeligt udkom i, og sammenligner med en anden bog fra 1940'erne, nemlig Simone de Beauvoirs Det andet køn. Gæst: Kønsforsker Emma Holten. Værter: Signe Amtoft og Rikke Collin. (Sendt første gang 12. april).
"Alle børn burde skydes" Det er ikke sjældent, Pippi står ansigt til ansigt med autoriteter - lærere, politifolk og sure, gamle mænd er ofte nogle af de typer, hun skal håndtere. Det gør hun ofte ved hjælp af humor og ironi, og ofte er autoriteterne selv punchlines. I dette afsnit ser vi nærmere på Pippis brug af ironi og humor over for autoriteter, og hvorfor det er vigtigt, at gøre grin af folk med magt. Gæst: Komiker, musiker og cand. mag. I Medievidenskab og kommunikation Molly Thornhill. Værter: Signe Amtoft og Rikke Collin. (Sendt første gang 11. april).
"Behold resten, og køb noget godt til børnene". Pippi er, med egne ord, rig som en trold. Men hvordan forholder hun sig til alle de penge, hun har liggende i en kiste fra sin Sydhavskongefar? I dette afsnit har vi givet de samme citater om Pippis forbrug til to gæster med to meget forskellige finanspolitiske ståsteder og fået dem til at kommentere på, hvad det siger om Pippi, og hvordan hun ville passe ind på Christiansborg. Gæster: Politikere Laura Lindahl og Pernille Skipper. Værter: Signe Amtoft og Rikke Collin. (Sendt første gang 11. april).
"For megen lærdom kan knække selv den stærkeste". Pippi er ikke særligt glad for at gå i skole. Hun er ikke god til at stave, og hun vil hellere rejse til Lissabon end læse om byen i en bog. Generelt er Pippi ikke særlig glad for navigere i de systemer, de voksne sætter op, de voksne har generelt ret svært ved at greje Pippis måde at håndtere dem på. I dette afsnit møder vi en, der havde det på samme måde som ung, og som synes, og ser nærmere på, hvordan Pippi repræsenterer de kompetencer, mange børn har. Gæst: Iværksætter og børnebogsforfatter Emilie Melgaard Jacobsen. Værter: Signe Amtoft og Rikke Collin. (Sendt første gang 10. april).
"Det har jeg aldrig prøvet før, så det kan jeg sikkert godt". Det er det mest kendte Pippi-citat, men i hvilken forbindelse siger Pippi det egentlig? Og hvad siger det om ens psyke, at man lever ud fra devise om bare at gøre ting uden at tænke for meget over konsekvenserne? I dette afsnit ser vi nærmere på Pippis forhold til sine venner, hvilken type leder hun er, og om hun ville have en diagnose. Gæst: Erhvervspsykolog og familieterapeut Mette Amtoft. Værter: Signe Amtoft og Rikke Collin. (Sendt første gang 9. april).
Med en stak plader i den ene hånd og en kop kaffe i den anden inviterer Mikael Simpson aktuelle og interessante gæster i studiet til afhøring. Simpson giver dig alt den musik, du ikke vidste, at du havde lyst til at høre. Gæst: Forfatter og radiovært Signe Amtoft.
Rikke Collin taler med forfatter og podcaster Signe Amtoft. Signe har fået sig en ny hobby under coronakrisen, og så fortæller hun om, hvorfor litteratur er så vigtig for hende.
I Tabu i dag taler vi om angst. Flere eksperter taler om angst som en ny folkesygdom, og ifølge Sundhedsstyrelsen vil ca. 400.000 danskere opfylde kriteriet for en angstlidelse i løbet af et år. Men hvad er angst egentlig? Og hvordan opleves det at have angst og få et angstanfald? I dagens program deler Line Kirsten og Kathrine deres egne oplevelser med angst. Til en snak omkring angstens mange ansigter og opfattelser får de blandt andet besøg i studiet af Kristian, der lider af socialangst. De taler også med psykolog Sonja Breinholst og, forfatter til bogen "Noter om angst", Signe Amtoft. Verdens bedste lyttere byder også ind, med historier om upassende tidspunkter at have fået et angstanfald på, og deler nogle af deres personlige oplevelser med angst. Værter: Kathrine Abrahamsen og Line Kirsten Nikolajsen.
Hvorfor er dagens unge så hårdt ramt af angst? Og ikke kun unge fra dysfunktionelle familier, men helt almindelige piger og drenge fra gode familier. Naboens datter, måske din egen datter. Ugens kloge kone er tv-vært Signe Amtoft, der er aktuel med bogen Noter om angst, der tager udgangspunkt i hendes egne oplevelser med at være ung og angst.
Hvorfor er dagens unge så hårdt ramt af angst? Og ikke kun unge fra dysfunktionelle familier, men helt almindelige piger og drenge fra gode familier. Naboens datter, måske din egen datter. Ugens kloge kone er tv-vært Signe Amtoft, der er aktuel med bogen Noter om angst, der tager udgangspunkt i hendes egne oplevelser med at være ung og angst.
David har kmpet med angst de sidste otte r. Hash var rsagen til, at det hele begyndte. I dag har han mere styr p sin lidelse og skriver derfor et brev til sit 18-rige 'jeg', der i sin tid oplevede angstens grusomhed for frste gang. Hr ogs angstekspert, Kim Liljehult, stte rlige ord p sin egen angst, da han bliver nervs over at vre i radioen for frste gang nogensinde.I anden del af programmet er Signe Amtoft ugens kulturgst. Amtoft er aktuel med bogen 'Noter om Angst', hvor hun blandt andet beskriver, hvordan bde popmusik og Kierkegaard hjalp hende med at forst, at hun ikke var alene med angsten.
David har kæmpet med angst de sidste otte år. Hash var årsagen til, at det hele begyndte. I dag har han mere styr på sin lidelse og skriver derfor et brev til sit 18-årige 'jeg', der i sin tid oplevede angstens grusomhed for første gang. Hør også angstekspert, Kim Liljehult, sætte ærlige ord på sin egen angst, da han bliver nervøs over at være i radioen for første gang nogensinde. I anden del af programmet er Signe Amtoft ugens kulturgæst. Amtoft er aktuel med bogen 'Noter om Angst', hvor hun blandt andet beskriver, hvordan både popmusik og Kierkegaard hjalp hende med at forstå, at hun ikke var alene med angsten.
TV- og radiovært Signe Amtoft er i studiet for at fortælle om sin nye bog, ‘Noter om Angst’, som er udgivet i samarbejde med Psykiatrifonden. Bogen fortæller blandt andet Signes personlige historie om angst og hvad Kierkegaard og Beyoncé kan lære os om angst.
Teenagetiden hos inspirerende danskere og guddommelige budskaber. Dét er hvad det skal handle om i dag, når jeg vil fortælle dig om de to podcasts: 17 med Signe Amtoft og Satans syndsforladelse. Podcastanbefalingen giver dig overblikket over, hvilke nye podcasts du kan tilføje til din playliste. Alle anbefalinger får du i et kort format på fem til ti minutter, så du med fornyet inspiration hurtigt kan vende tilbage til din egen podcast-lytning. Jingle: Roy - JBlanked
Hun laver tv, har været radiovært på P3, er forfatter, og podcast-udgiver. Og så er hun dedikeret Beatles-fan. Signe Amtoft har haft musikken som ledsager altid - og i særdeleshed The Beatles har betydet meget - både når hun lytter alene, eller synger med familien. I denne episode bliver du klog på overspringshandlinger, sammenligning mellem The Beatles og Pippi Langstrømpe og så finder du ud af, hvorfor Signe ikke er vild med Yellow Submarine. Der bliver nørdet en del og grinet rigtig meget. God fornøjelse.
NOW Music 8 del 1. Gæst: Signe Amtoft. EAMON, Limp Bizkit og N.E.R.D er noget af det, der ligger på tracklisten til 8'eren. TV-vært på eSuperligaen Signe Amtoft er min gæst. Da NOW 8 udkom gik hun i folkeskole i en forstad til København, sang og gik i olivengrønne Kawasaki-sko. Vi taler om alt fra mellemøstlig lyd, en selvoptaget forsanger, der meget gerne vil have bar overkrop i sin video, og så runder vi minder om polyfoniske ringetoner, Night Life og DKBN.
NOW Music 8 del 2. Gæst: Signe Amtoft. EAMON, Limp Bizkit og N.E.R.D er noget af det, der ligger på tracklisten til 8'eren. TV-vært på eSuperligaen Signe Amtoft er min gæst. Da NOW 8 udkom gik hun i folkeskole i en forstad til København, sang og gik i olivengrønne Kawasaki-sko. Vi taler om alt fra mellemøstlig lyd, en selvoptaget forsanger, der meget gerne vil have bar overkrop i sin video, og så runder vi minder om polyfoniske ringetoner, Night Life og DKBN.
Ugens mest skamløse: Youssef Toutouhs oplevelse i skoven, og Sisses top 3 børnevenlige og uhyggelige halloween film. Tips til Netflix and chill, og eSuperligaens nye vært Signe Amtoft kommer på besøg.
KÆMPE treatday på alle måder! Vi har besøg af Signe Amtoft til en bedømmelse af Signes absolutte favorit: Kæmpeskildpadden fra Toms, som hun hver eneste aften spiser en af sammen med sin kæreste under navnet "dessertle". Ja. Tænk over den! Signe fortæller om sin kærlighed til chokoladen, hvorfor dilddip er en pet peeve, og hvordan man spiser skildpadden på den helt rigtige måde. Emil har en god historie, Rikke har en forsølvet mandel - og det hele bliver lidt lummert til sidst. GUF fornøjelse og GUF weekend! Ps: der er lidt støj på lydlinjen, lev med det, eller lad være. Find Fredagsslik på: Facebook: www.facebook.com/fredagsslikpodcast Twitter: www.twitter.com/fredagsslikpod Instagram: www.instagram.com/fredagsslikpodcast
Der er nul resultater, men tonsvis af stemning og fodboldoplevelser, når Jacob Panum sender musikradio om fodboldfællesskaber hver lørdag fra kl. 12-14 på P6 BEAT. Gæst: Signe Amtoft
Signe Amtoft kunne ikke vælge mellem ‘Mio, min Mio’ og ‘Harry Potter og Dødsregalierne’ - så Signe & Rikke taler om begge bøger under titlen ‘Ensom, modig børnelitteratur’, for de har MEGET til fælles! De handler om to udvalgte drenge, om at være modig, om venskaber, kærlighed og meget mere. Det er der kommet et passioneret, nørdet afsnit ud af - god fornøjelse! Musik: Anders Colstrup Hvass og Jonas Wetterslev.