Det Videnskabelige Kvarter

Follow Det Videnskabelige Kvarter
Share on
Copy link to clipboard

En podcastserie fra Aarhus BSS ved Aarhus Universitet med forskningsbaseret viden om erhverv og samfund. I Det Videnskabelige Kvarter møder du en forsker fra Aarhus BSS, som på 15 minutter går i dybden med ét emne. Kort, overskueligt og enkelt. Det Videnskabelige Kvarter henvender sig til travle men…

Aarhus BSS, Aarhus Universitet


    • Dec 16, 2022 LATEST EPISODE
    • infrequent NEW EPISODES
    • 17m AVG DURATION
    • 36 EPISODES
    • 1 SEASONS


    Search for episodes from Det Videnskabelige Kvarter with a specific topic:

    Latest episodes from Det Videnskabelige Kvarter

    Hov, hvor er alle de kvindelige topchefer henne?

    Play Episode Listen Later Dec 16, 2022 26:28


    Når vi tænker på en leder, så tænker vi pr. automatik på mandlige egenskaber. Det har forskningen påvist flere gange, og det gælder i lige så høj grad for kvinder som for mænd. Men kvinder kan ikke bare opføre sig som mænd, hvis de bliver ledere. De skal samtidig være feminine. Det er én af grundene til, at kvinder har så svært ved at finde vej ind på chefkontorene i Danmark.Professor i økonomi Nina Smith har gennem mange år forsket i, hvorfor det tilsyneladende er så svært for kvinder at trænge ind i de øverste ledelseslag i de private virksomheder. Det fortæller hun om i denne podcast, hvor hun også forklarer, hvorfordanske virksomheder halter langt efter deres udenlandske konkurrenter, når detgælder kvinder i ledelse.  

    Sådan får du eksportsucces

    Play Episode Listen Later Apr 7, 2022 28:27


    Eksport er ikke for tøsedrenge. Det er ikke helt nok, at du har det rigtige produkt eller tjenesteydelse. Det kræver også hårdt arbejde, penge, gode forbindelse og de rigtige medarbejdere. Og så kræver det især, at din produktivitet er god. Men har du det, så undgår du måske, at dit eksportfremstød ender som halvdelen af alle eksportforsøg i Danmark: Som en éngangsforestilling.Hør lektor Allan Sørensen og professor Philipp Schröder, Institut for Økonomi, Aarhus BSS på Aarhus Universitet, fortælle, hvad der kendetegner danske virksomheder med  eksportsucces. Det gør de i denne udgave af Aarhus BSS Podcast, som er afløseren for podcastserien Det videnskabelige Kvarter.

    Har du personlighed til at blive CEO?

    Play Episode Listen Later Jun 23, 2021 15:28


    Topchefer er ikke helt som dig og mig. Forskningen viser, at de adskiller sig på nogle vigtige parametre. Det fortæller lektor Tom Aabo i denne podcast, hvor han også kommer med råd til, hvordan ledere kan arbejde med deres svage sider. Eller hvordan folk med lederdrømme kan udvikle deres personlighed.

    SMV’ers digitalisering – hvad er status og hvordan kommer vi videre?

    Play Episode Listen Later Apr 26, 2021 15:20


    En alt for lille del af de danske SMV’er er på digital omgangshøjde med omverdenen, og det er et problem, siger lektor Annabeth Aagaard i denne podcast. For det er netop de mange SMV’er, der er Danmarks vigtigste vækstlokomotiv.

    Sådan bliver du digital m. Andrea Carugati

    Play Episode Listen Later Mar 26, 2021 16:04


    Digitalisering kræver ikke blot teknologi. Den digitale virksomhed skal også arbejde med vision, kultur og medarbejdernes viden, siger professor Andrea Carugati i denne podcast. Alt sammen for at sikre fokus på kunderejsen fremfor blot at sælge et produkt.

    Ledelse fra hjemmekontoret - Et år med Corona

    Play Episode Listen Later Mar 5, 2021 17:34


    Det handler om mere end robusthed og overlevelse for lederne, når organisationen rammes af drastiske forandringer. Det handler også om fortsat at leve op til målsætninger og at levere visioner og motivation. Men hvordan gør man det midt i en krise og på distancen? Det fortæller professor Lotte Bøgh Andersen og ph.d.-stipendiat Mette Winsløw om i denne podcast.

    Danskernes dans med virus - Et år med Corona

    Play Episode Listen Later Feb 26, 2021 15:50


    Vacciner giver håb, og håb får os til at holde ud, siger professor Michael Bang Petersen, som har fulgt danskernes dans med Corona gennem et år. Hør, hvordan danskerne har klaret dansen med virus, når det gælder livskvalitet, tillid, politik og konspirationsteorier.

    Pengene fosser ud af statskassen - Et år med Corona

    Play Episode Listen Later Feb 12, 2021 18:33


    Ganske vist fosser pengene ud af statskassen, men det er ikke så slemt endda, siger professor i økonomi Michael Svarer i denne podcast. Bliv opdateret på den økonomiske situation i Danmark efter et år med nedlukninger, hjælpepakker og genåbning. Og hør professor i økonomi Torben M. Andersen fortælle historien om tre Aarhus BSS-økonomer, der blev bedt om at rådgive Folketinget om en økonomisk situation, som ingen havde oplevet før.

    Smart Home - en god forretning m. Børge Obel og Lone Kavin

    Play Episode Listen Later Jan 21, 2021 15:04


    Inden for hjemmets fire vægge bliver flere og flere ting mere og mere automatiserede og digitale. Men de danske virksomheder, der bygger, leverer til eller servicerer danske boligejere lever ikke op til den stigende efterspørgsel på Smart Home-løsninger.Professor Børge Obel og postdoc Lone Kavin giver i denne podcast ideer til, hvordan man som virksomhed i byggesektoren kan lave en god forretning på Smart Home.

    Dette kompas viser vej til bedre jobtrivsel m. Jan Tønnesvang

    Play Episode Listen Later Dec 18, 2020 15:44


    Professor i psykologi Jan Tønnesvang giver i denne podcast et lynkursus i den såkaldte ’medarbejdervitaliserende samtale’ og det tilhørende ’vitaliseringskompas’. Kompasset kan bruges af både ledere og medarbejdere til trivselssamtaler og MUS. Det bygger på psykologisk forskning og er relevant for alle. Man navigerer nemlig efter fire fundamentale menneskelige behov.

    Ind i hovedet på en Trump-vælger m. Lasse Laustsen

    Play Episode Listen Later Oct 9, 2020 13:34


    I USA ser omkring halvdelen af vælgerne Donald Trump som den rette kandidat til at lede landet.Forklaringen på hans popularitet er kompleks, men i denne episode dykker vi ned i én delforklaring; nemlig den, at en dominerende alfahan som Trump er den type leder, som mange mennesker instinktivt søger, når de oplever konflikt.Det forklarer Lasse Laustsen, lektor i statskundskab ved Aarhus BSS, i denne podcast.Få mere forskningsbaseret viden om erhverv og samfund på Aarhus BSS' forskningsportal InSights

    Diskrimination m. Kasper Lippert-Rasmussen

    Play Episode Listen Later Aug 18, 2020 16:26


    Det kan være nødvendigt at diskriminere for at komme diskrimination til livs, siger professor i statskundskab Kasper Lippert-Rasmussen i denne podcast om diskrimination. Få forklaringen i podcasten, hvor du også kan høre om, hvordan diskriminations-begrebet har udviklet sig, om aldersdiskrimination og om, hvornår positiv særbehandling giver mening.Du kan også høre om, hvad det er Kasper Lippert-Rasmussen og hans kolleger vil forske nærmere i, når de åbner et nyt grundforskningscenter på Aarhus BSS om netop diskrimination.Få mere forskningsbaseret viden om erhverv og samfund på Aarhus BSS' forskningsportal InSights

    Innovation m. Lars Frederiksen

    Play Episode Listen Later Jul 3, 2020 14:45


    Innovation bruges lidt i flæng og indimellem som et buzzword. Alle vil gerne være innovative, og ordet bruges om alt lige fra hundeopdragelse til ledelsesstil. Men hvad er innovation i forhold til virksomhedsledelse? Og hvordan kan man arbejde med innovation i nye dagsordner som for eksempel corona-krisen.I dette afsnit forklarer professor i innovation, iværksætteri og strategi Lars Frederiksen fra Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS om innovation, og hvordan man som virksomhed kan arbejde med innovation.

    Corona-special#1 - Ledelse i en coronatid

    Play Episode Listen Later Apr 2, 2020 26:39


    Ledelseseksperterne Lotte Bøgh Andersen og Winni Johansen giver deres anbefalinger på, hvordan ledere i den offentlige og private sektor håndterer de udfordringer, de står over for i en tid, hvor mange medarbejdere er sendt hjem med eller uden arbejdsopgaver. Ledelse på distancen kræver især kommunikation, masser af kommunikation.Bemærk: Alle interview er foretaget på en telefonforbindelse, hvorfor lydkvalilteten ikke er den vanlige standard.Professor Lotte Bøgh Andersen er leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Institut for Statskundskab. Winni Johansen er professor på Institut for Virksomhedsledelse. Begge er fra Aarhus BSS ved Aarhus Universitet.Få mere forskningsbaseret viden om erhverv og samfund på Aarhus BSS InSights

    Corona-special#2 - Adfærd i en coronatid

    Play Episode Listen Later Apr 2, 2020 36:23


    Eksperter i henholdsvis politisk psykologi, forfatningsret, krisekommunikation og tillid analyserer og perspektiverer danskernes adfærd og myndighedernes håndtering af coronakrisen og giver deres bud på, hvad vi kan lære af krisen, og hvad vi tager med os, når den er overstået.Bemærk: Alle interview foregår på telefonforbindelser, hvorfor lydkvaliteten ikke er vanlig standard.Medvirkende: Professor Michael Bang Petersen, Institut for Statskundskab, professor Jørgen Albæk Jensen, Juridisk Institut, professor Winni Johansen, Institut for Virksomhedsledelse, og professor Gert Tinggaard Svendsen, Institut for Statskundskab.Alle medvirkende er fra Aarhus BSS ved Aarhus Universitet.Få mere forskningsbaseret viden om erhverv og samfund på Aarhus BSS InSights

    Corona-special#3 - Økonomi i en coronatid

    Play Episode Listen Later Apr 2, 2020 35:33


    Topøkonomerne, professor Torben M. Andersen og professor Philipp Schröder, forklarer de økonomiske mekanismer i en krisetid og giver analyser og perspektiver på, hvilke konsekvenser corona-krisen kan få for dansk og international økonomi, handel og beskæftigelse.Bemærk: Alle interview foregår på telefonforbindelser, hvorfor lydkvaliteten ikke er den vanlige standard.Begge forskere er fra Institut for Økonomi på Aarhus BSS ved Aarhus Universitet.Få mere forskningsbaseret viden om erhverv og samfund på Aarhus BSS InSights

    Gør service til en god forretning m. René Chester Goduscheit

    Play Episode Listen Later Oct 30, 2019 15:03


    Tænk hvis man som produktionsvirksomhed kunne gøre flytte sin serviceafdeling fra at være et nødvendigt onde til en ganske indbringende forretning. Og det kan man faktisk. Det hedder servitisering eller servitization på amerikansk.Hør i denne podcast professor René Chester Goduscheit, Institut for Forretningsudvikling og Teknologi på Aarhus BSS, forklare og fortælle, hvad servitization er, hvordan det kan anvendes i praksis, og hvad det kræver af en virksomhed at skifte fokus fra produktion og service som adskilte dele til en samlet forretningsmodel.Læs og lyt til mere forskningsbaseret viden om erhverv og samfund på Aarhus BSS InSights

    Mangfoldighed på jobbet m. Anders Ryom Villadsen

    Play Episode Listen Later Oct 2, 2019 15:22


    En lang række love skal sørge for, at der ikke sker forskelsbehandling på det danske arbejdsmarked. Men det sker alligevel. Hør i denne podcast professor Anders Ryom Villadsen, Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS, fortælle hvordan flere kvinder i kommunal topledelse kan påvirke det økonomiske resultat positivt, og hvad der sker, når man sender to jobansøgninger afsted, hvor den eneste forskel er et typisk dansk navn og et typisk mellemøstligt navn.Læs og lyt til mere forskningsbaseret viden om erhverv og samfund på Aarhus BSS InSights

    Socialt ansvar og verdensmål m. Anne Ellerup Nielsen

    Play Episode Listen Later Jun 25, 2019 15:01


    Med den voksende klimadebat og med udgangspunkt i FN’s 17 mål for en bæredygtig fremtid har CSR – Corporate Social Responsibility – fået ny vind i sejlene. Men CSR har også skiftet karaktér. I denne podcast fortæller professor i virksomhedskommunikation Anne Ellerup Nielsen, Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS, om hvordan virksomhederne kan bruge en CSR-strategi i forhold til FN’s verdensmål.Få forskningsbaseret viden om erhverv og samfund på Aarhus BSS Insights

    Kina - muligheder og udfordringer m. Jakob Arnoldi og Troels Beltoft

    Play Episode Listen Later Jun 19, 2019 15:01


    Kina er paradoksernes land, hvor stram politisk styring går hånd i hånd med fri markedsøkonomi, og hvor der er kæmpe forskelle på regionerne.Derfor knækker mange vestlige virksomheder halsen i forsøget på at erobre det kinesiske marked. Hør i denne podcast professor Jakob Arnoldi, Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS, sammen med gæsteforelæser ved en række internationale universiteter Troels Beltoft sammen fortælle om muligheder og udfordringer ved at etablere virksomhed i Kina.

    Urmennesket i stemmeboksen m. Lasse Laustsen og Michael Bang Petersen

    Play Episode Listen Later May 9, 2019 15:04


    Lektor Lasse Laustsen og professor Michael Bang Petersen fortæller om, hvordan hukommelsen fra urmenneskets levevilkår stadig ligger dybt begravet i os og kan påvirke vores politiske holdninger i dag 1,8 mio. år senere.Får mere forskningsbaseret viden om erhverv og samfund på Aarhus BSS Insights

    Hvad er god ledelse 5 - Del ud af dit lederskab m. Thomas Faurholt Jönsson

    Play Episode Listen Later Apr 11, 2019 15:00


    Medarbejdere vil i dag have indflydelse på deres arbejdsdag. Og virksomhederne søger i stigende grad engagement hos medarbejderne. Det kræver, at lederne inviterer medarbejderne med ind i ledelsesrummet, forklarer lektor i arbejds- og organisationspsykologi Thomas Faurholt Jönsson i denne podcast om involverende ledelse.Læs og lyt til mere forskningsbaseret viden om erhverv og samfund på Aarhus BSS Insights.

    Vælgernes dagsorden m. Rune Stubager

    Play Episode Listen Later Mar 24, 2019 14:59


    Professor Rune Stubager forklarer, hvem der bestemmer dagsordenen i en valgkamp, hvilke emner, der betyder mest for vælgerne, og om hvorfor spørgsmålet om flygtninge og indvandrere kan få afgørende betydning.Få mere forskningsbaseret viden om erhverv og samfund på Aarhus BSS Insights

    Verdensmestre i valg m. Jørgen Elklit

    Play Episode Listen Later Mar 20, 2019 15:12


    Danskerne er verdensmestre i at afholde valg i følge et stort internationalt forskningsprojekt. Hør professor i statskundskab på Aarhus BSS Jørgen Elklit forklare hvorfor, når han tager os med ind i maskinrummet bag et valg i Danmark.Få mere forskningsbaseret viden på Aarhus BSS Insights

    Robotterne kommer 2 - En fremtid med automatisering m. Philipp Schröder

    Play Episode Listen Later Feb 28, 2019 15:15


    Danmark står godt rustet til at høste gevinsten af den automatisering, der i de kommende år skyller ind over os. Men det kommer ikke af sig selv, og det kræver, at især uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet tilpasser sig en fremtid med kunstig intelligens og robotter.Det fortæller professor Philipp Schröder, Institut for Økonomi på Aarhus BSS, i denne opfølgning på podcasten ”Robotterne kommer”.I ”Robotterne kommer 2 – en fremtid med automatisering” forklarer Philipp Schröder, hvad der skal til for at Danmark kan høste gevinsten, og han advarer mod den skjulte skurk, der kan ødelægge det hele.Læs mere på Aarhus BSS Insights

    Nudging på godt og ondt m. Mette Trier Damgaard

    Play Episode Listen Later Jan 23, 2019 15:00


    Som begreb er nudging slået igennem som nærmest en mirakelkur, når virksomheder eller offentlige organisationer gerne vil have kunder eller borgere til at træffe et helt bestemt valg. Men virker det? Og kan det ligefrem give bagslag?Adjunkt Mette Trier Damgaard, Institut for Økonomi på Aarhus BSS, har i en årrække forsket i nudging og effekten af nudging. I denne podcast fortæller hun blandt andet, hvad man især skal være opmærksom på, hvis man vil forsøge sig udi disciplinen at nudge.

    Danske råstoffer - Lykke m. Christian Bjørnskov

    Play Episode Listen Later Nov 8, 2018 14:56


    Danskerne hører til de mest lykkelige mennesker i hele verden. Og det er den langvarige lykke, vi taler om. Tilfredsheden med sit eget liv som helhed. Det er guld værd for den danske økonomi; et råstof, som udvindes i mødet mellem danskere.Professor Christian Bjørnskov, Institut for Økonomi på Aarhus BSS, har i en årrække forsket i lykke. Både i Danmark og internationalt. I denne podcast fortæller han blandt andet om, hvad det er, der gør danskerne så lykkelige, og hvad der – overraskende måske - ikke gør os lykkelige; børn for eksempel.

    Pc, penge og paragraffer m. Tanja Jørgensen

    Play Episode Listen Later Oct 29, 2018 15:21


    Mens det digitale tog buldrer derudaf, efterlader det sorte huller i lovgivningen, som enten ikke tager højde for digitale varianter af kendte produkter, eller ikke er gearet til nye digitale produkter. Juraen er udfordret og ikke mindst på de finansielle markeder.Professor Tanja Jørgensen, Juridisk Institut på Aarhus BSS, er ekspert i finansret og bankret, og så er hun vicecenterleder på det nyåbnede Center for Ret og Digitalisering på Juridisk Institut. I denne podcast fortæller hun blandt andet om et af de nyeste produkter på det alternative lånemarked, de såkaldte Peer-2-Peer-lån.

    Danske råstoffer – Tillid m. Gert Tinggaard Svendsen

    Play Episode Listen Later Oct 18, 2018 14:59


    Danskerne hører til de mest tillidsfulde folk i hele verden. Mere end tre ud af fire danskere stoler på og kan lave aftaler med folk, som de ikke kender. Det er guld værd for den danske økonomi; et råstof, som udvindes i mødet mellem danskere.Professor Gert Tinggaard Svendsen, Institut for Statskundskab på Aarhus BSS, har i en årrække forsket i tillidskulturer forskellige steder i verden. I denne podcast fortæller han blandt andet, hvorfor vi som danskere bør være særligt stolte af verdensmesterskabet i tillid, og hvorfor vi skal passe på ikke at sætte det over styr.

    Hvad er god ledelse 4 - Motivér dine medarbejdere m. Christian Bøtcher Jacobsen

    Play Episode Listen Later Jun 28, 2018 15:02


    Motiverede medarbejdere skaber resultater. Men hvordan kan lederen arbejde med sine medarbejderes motivation? Og skal man det? Lektor i statskundskab ved Aarhus BSS, Christian Bøtcher Jacobsen fortæller i denne podcast om, hvordan man kan arbejde med motivation.

    Hvad er god ledelse 3 - Træn dit lederskab m. Anne Bøllingtoft

    Play Episode Listen Later Jun 26, 2018 15:00


    En god leder holder sig i form ved at træne sit lederskab. Træning giver mere aktive ledere, og aktiv ledelse giver bedre resultater. Hør lektor Anne Bøllingtoft, Institut for Virksomhedsledelse ved Aarhus BSS, fortælle om ledelsestræning, der virker.

    Hvad er god ledelse 1 - Søløveprincippet m. Lotte Bøgh Andersen

    Play Episode Listen Later Jun 6, 2018 15:02


    Nogle ledere er bare bedre end andre ledere. Men hvad gør en leder til en god leder? Professor Lotte Bøgh Andersen, Institut for Statskundskab, og centerleder på Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse på Aarhus BSS, fortæller i dette afsnit om forskellige ledelsesformer.

    Hvad er god ledelse 2 - Public service som motivation m. Lotte Bøgh Andersen

    Play Episode Listen Later Jun 6, 2018 14:46


    Hvordan påvirker forskellige former for ledelse medarbejdernes motivation? Det forklarer leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig ledelse, professor i statskundskab, Lotte Bøgh Andersen, i dette afsnit.

    Robotterne kommer - m. Philipp Schröder

    Play Episode Listen Later May 1, 2018 15:00


    Hver fjerde arbejdstime i Danmark kan erstattes af en robot eller andre digitale løsninger, der allerede eksisterer i dag. Men er det et skrækscenarium eller nye muligheder for vækst, som vi står over for på tærsklen til den såkaldte fjerde industrielle revolution. Professor ved Institut for Økonomi på Aarhus BSS Philipp Schröder fortæller i denne podcast, hvad forskning gennem tiderne viser om, hvordan globalisering og nye teknologier har påvirket samfundet.

    Det er muligt at spå - m. René Rohrbeck

    Play Episode Listen Later May 1, 2018 15:01


    Virksomheder, der formår at kigge i krystalkuglen og strategisk forberede sig på fremtiden, klarer sig bedre end andre virksomheder. Professor i strategi ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS, René Rohrbeck, fortæller i denne podcast om forskningen i Corporate Foresight, og hvorfor det er så vigtigt, at virksomhederne hele tiden forbereder sig på, at markederne ændrer sig. (Interviewet er på engelsk).

    Velkommen til det Videnskabelige Kvarter

    Play Episode Listen Later Apr 29, 2018 2:09


    En podcastserie fra Aarhus BSS ved Aarhus Universitet med forskningsbaseret viden om erhverv og samfund. I Det Videnskabelige Kvarter møder du en forsker fra Aarhus BSS, som på 15 minutter går i dybden med ét emne. Kort, overskueligt og enkelt. Det Videnskabelige Kvarter henvender sig til travle mennesker med interesse for erhvervs-og samfundsforhold, og som gerne vil have viden på farten.

    Claim Det Videnskabelige Kvarter

    In order to claim this podcast we'll send an email to with a verification link. Simply click the link and you will be able to edit tags, request a refresh, and other features to take control of your podcast page!

    Claim Cancel