Podcasts about virksomhedsledelse

Hvordan sikrer vi, at porteføljeledelse skaber strategisk værdi?I denne episode af Ledelsesalmanakken stiller vi skarpt på porteføljeledelse – og hvordan den kan udvikle sig fra et administrativt styringsværktøj til en strategisk motor, der skaber sammenhæng, prioritering og reel værdiskabelse.Mange organisationer kæmper med at balancere behovet for kontrol og fleksibilitet i en virkelighed præget af komplekse beslutninger, skiftende krav og ressourceknaphed. Men hvordan sikrer vi, at porteføljeledelse ikke bliver en rigid proces, men i stedet understøtter organisationens strategiske retning?Podcasten har besøg af Lars Kristian Hansen, lektor ved Aarhus Universitet, og Kristian Mikkelsen, seniorkonsulent i Mobilize og erhvervs-Ph.d. Sammen undersøger de, hvordan organisationer kan arbejde mere principbaseret, skabe mere effektive beslutningsprocesser og sikre, at ressourcerne investeres dér, hvor de gør størst gavn.Hvordan kan organisationer gå fra kontrol til koordination og fra modeller til principper? Hvordan kan porteføljeledelse styrke organisationens beslutningskraft? Og hvordan kan porteføljeledelse blive en reel konkurrencefordel?

200.000 danskere lever under fattigdomsgrænsen og uligheden er på sit højeste i 35 år. Men hvad gør det ved vores beslutninger og moralske kodeks, at vi pludselig skal kæmpe for at få enderne til at mødes? Det undersøger vi i dagens program, hvor vi får besøg af en ekspert, der har forsøgt at besvare spørgsmål med hjælp fra en terning og light-sodavand. Medvirkende: Christian Truelsen Elbæk, adjunkt på Center for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet. Vært: Peter Løhde"See omnystudio.com/listener for privacy information.

Shawarma-barer landet over har igangsat en omfattende boykot af Coca-Cola i protest mod Israels angreb i Gaza. I stedet står der cola fra Harboe i køleskabene.Reporterne forsøger at kortlægge omfanget af tendensen, og spørger dem der boykotter; hvorfor og til hvilken nytte?Gæster: Sune Haugbølle, professor i Globale Studier på Roskilde UniversitetDannie Kjeldgaard, ekspert i forbrugerkultur og professor og institutleder på Institut for Virksomhedsledelse på Syddansk UniversitetFathi El-Abed, formand i Dansk Palæstinensisk VenskabsforeningTilrettelægger: Peter MarstalPeter Eg Schwarz-NielsenMollie FengerProducer: Mille ØrstedVært: Niels Frederik RickersRedaktør: Mille Ørsted 

En professor og en klimachef fortæller om, hvordan kommuner og regioner kan koble klimaplanerne til deres opgaver, og hvordan ledere helt konkret kan udøve klimaledelse. I podcasten opfordres lytterne til at sætte sig sammen med et par kolleger og tale om, hvordan de hver især kan gøre en forskel. Medvirkende: Jesper Rosenberg Hansen, professor ved Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet Morten Westergaard, klimachef, Middelfart Kommune Vært, tilrettelæggelse og produktion: Tue Sørensen, Aloud Media        

Glorificerer vi håndværkere så meget, at vi vender det blinde øje til det sorte arbejde? Eller er sort arbejde slet ikke et problem? Er tiden løbet fra Kongelige Hofleverandører? Er det konkurrenceforvridende og uigennemsigtigt - eller har virksomhederne gjort sig fortjent til den hæder? Bør det være muligt for kvinder i alle regioner at føde på en regionsbetalt fødeklinik - i stedet for på hospitalet? Medvirkende: Jan E. Jørgensen (Skatteordfører for Venstre) Anders Nielsen (Tidligere tømrer og komiker) Jesper Olsen (formand for Transparency International Danmark) Christian Hincheldey (direktør i A. C. Perchs Thehandel) Jessica Aschemann-Witzel (Professor i forbrugeradfærd på Institut for Virksomhedsledelse ved Aarhus Universitet) Stine Roldgaard (Sygeplejerske og medlem af regionsrådet i Region Hovedstaden for SF)See omnystudio.com/listener for privacy information.

Apps, smartphones og wearables kan hjælpe dig med at holde styr på dit liv - og herunder også din krop og dit helbred, men hvad gør det ved dig, hvis du hele tiden måler og tracker - i et forsøg på at optimere dig selv? En del af den her tankegang kan spores til Silicon Valley i USA og bevægelsen Quantified Self, hvis tilhængere har fokus på at få adgang til - og lære af - sin egen krops data. Men hvad med i Danmark? Hvem er selv-trackerne herhjemme? Og hvad får de reelt set ud af at måle på sig selv? Medvirkende: Dorthe Brogaard Kristensen, antropolog og lektor ved Institut for Virksomhedsledelse på Syddansk Universitet & Thomas Blomseth Christiansen, iværksætter og softwareudvikler. Vært: Emma Elisabeth Holtet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

(01:30) På trods af at den officielle Pride blev aflyst i Oslo efter terrorhandling i weekenden, gik mange på gaden i et spontant og rørende optog lørdag. Gæst: Lea Lybecker, var i Oslo i forbindelse med Priden. (11:00) DR udvander det traditionsrige cirkus med Cirkus Summarum, mener folketingspolitiker. Gæster: Anders Kronborg, Socialdemokratiet og medlem af Folketingets kulturudvalg og Mikkel Knudsen, museumschef for Cirkusmuseet. (32:00) Der er næsten dobbelt så stor chance for at hitte med et nummer, hvis der er lavet på tværs af køn som hvis nummeret er lavet af kun mænd eller kvinder. Det viser en ny rapport fra Koda. Gæster: Michael Raki José Gonzalez, journalist, Gaffa, Anna Lidell, forperson i Koda og Jakob Lauring, professor, Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Lene Grønborg Poulsen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvordan påvirker vores indkomst de valg vi træffer i hverdagen - herunder vores beslutninger om privatøkonomi, samt lysten og overskuddet til at hjælpe andre? Alt dét og meget mere finder vi ud af i dagens Kraniebrud, når vi undersøger sammenhængen mellem subjektiv fattigdom og moral. Vi ser også nærmere på den stigende økonomiske ulighed i Danmark og resten af verden. Medvirkende: Christian Truelsen Elbæk, Ph.d. ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nyt forskningsprojekt skal undersøge, om aftensmaden bliver grønnere, når familiens store børn begynder at bekymre sig for global opvarmning. Der findes efterhånden en del viden om, hvad vores madforbrug har af virkninger på planeten - oksekød belaster klimaet mere end kylling, der belaster mere end grøntsager og så videre. Og ofte ved vi bedre, end den måde, vi spiser på. Vi orker bare ikke at gøre det anderledes. Én gruppe lader dog til at være motiverede til at spise færre frikadeller og flere bønner og linser: Teenagerne. Kan de klimabevidste teenagere i familierne måske være dem, der kan bevirke, at der bliver serveret mindre rødt kød til aftensmaden, og dermed være en drivende kraft i omstillingen fra klimabelastende fødevarer til mere bæredygtige kostvaner?  Alice Grønhøj, der er lektor på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet, står i spidsen for et igangværende forskningsprojekt, der netop skal undersøge, hvilken effekt de unge har på deres forældres madvaner.  Medvirkende:  Alice Grønhøj, lektor, Institut for Virksomhedsledelse - MAPP - Research on Value Creation in the Food Sector, Aarhus Universitet.  Lotte Holm, professor, Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering, Københavns Universitet. Produceret af: Jeppe Aamand Øvig Musik: Jais Baggestrøm Koch Denne podcast er en del af podcastserien 'Vov at vide sæson 5', som er produceret af Videnskab.dk i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond

Kød og andre klimabelastende fødevarer fylder for meget på tallerkenen, mens de klimavenlige fødevarer fylder for lidt. Der findes efterhånden en del viden om, hvad vores madforbrug har af virkninger på planeten - oksekød belaster klimaet mere end kylling, der belaster mere end grøntsager og så videre.  Men ofte ved vi bedre, end den måde, vi spiser på.  Kan de klimabevidste teenagere i familierne være dem, der kan påvirke, om der bliver serveret mindre rødt kød til aftensmaden, og dermed være en drivende kraft i omstillingen fra klimabelastende fødevarer til mere bæredygtige kostvaner?  Lektor på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet står i spidsen for et igangværende forskningsprojekt, der netop skal undersøge, hvilken effekt de unge har på deres forældres madvaner.  Forskningsprojektet skal blandt andet undersøge, om der er hold i fortællingen om, at det er de 16 til 20 årige, der er blandt de mest klimabevidste. Og derpå om den øgede klimabevisthed, der i de senere år har vist sig i form af klimademonstrationer, Gretha Thunberg og omtanke for de klima-konsekvenser, deres forbrug har, også påvirker familien.  »Der er interessant at kigge på, om de rent faktisk kan virke som en form for katalysator i forhold til at ændre spisevanerne i en lidt mere bæredygtig retning,« siger Alice Grønhøj i podcasten. Fra tidligere forskning ved man, at det som ofte er forældrene, der påvirker deres børn til at træffe de klimavenlige beslutninger. Det sker, når forældrene vælger den økologiske mælk frem for den konventionelle, sorterer affaldet, eller tager cyklen på arbejde.  Men kan de klimavenlige vaner også gå den anden vej - fra teenager til voksen? Lyt med, og bliv klogere på forskningsprojektet, der også undersøger, hvilke dynamikker, der gør sig gældende - om de unges påvirkning bunder i kærlighed, eller om den sker på baggrund af bekymring for fremtiden.  I podcasten medvirker også Lotte Holm, der er professor på Københavns Universitet og forsker i sociale og kulturelle aspekter af mad og spisning. Hun sætter ord på, hvorfor vi har de madpræferencer, vi nu engang har, og hvorfor det er interessant at kigge på unge mennesker, når det handler om madvaner. Denne podcast er en del af podcastserien 'Vov at vide sæson 5', som er sponsoreret af Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende:  Alice Grønhøj, lektor, Institut for Virksomhedsledelse - MAPP - Research on Value Creation in the Food Sector, Aarhus Universitet.  Lotte Holm, professor, Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering, Københavns Universitet. Produceret af: Jeppe Aamand Øvig Musik: Jais Baggestrøm Koch

Nyt podcast ude nu med Ida Bratting Kongsted, adm. direktør for Dansk Selskab for Virksomhedsledelse eller bedre kendt som VL grupperne i Danmark. Ida fortæller om hendes inspirerende livsrejse, hvor karrieren, med fokus på mennesker, har været åbenlys. Hun opfordrer os til at læne os ud i gul zone for at mestre udviklingen - såvel personligt som intellektuelt - og som aldrig må gå i dvale. Vi taler med Ida om mod, mening og mirakler, og det er tydeligt, at Ida har masser på hjertet. Hør også om, hvordan Ida har sat de 17 Verdensmål på agendaen i VL grupperne, og med glød taler hun om bæredygtigt lederskab, og hvad det betyder for topledere i Danmark. Læs mere om, hvordan vi arbejder med talentudvikling her: www.braveperformance.dk

Vi modtager konstant enorme mængder af information om at noget er helt galt - klima, corona, og naturkatastrofer. Men selv når etableret videnskab fortæller os, at den er gal, kan vi finde på at benægte deres forskning og deres fakta. Vi bliver faktaresistente og holder os til den viden vi nu en gang altid har haft og levet efter. Ofte fordi de fortællinger der knytter sig til det, giver mere mening og er lettere at forholde sig til end tal, grafer og statistikker. Så hvordan opnår og bevarer vi et åbent sind, der er modtageligt for ny viden - også når den tvinger os til at ændre verdenssyn og måske livsstil? Medvirkende: Torben Sangild, podcastvært på "Et Åbent Sind", skribent på Zetland, phd. i Moderne Kultur. Brandi Morris, post.doc. på Institut for Virksomhedsledelse, AU. Carsten Ortmann tilrettelægger og vært.

Kjeld Møller Pedersen, professor ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, SDU, deler sine tanker om en professionsetik for praktiserende læger. Practicus nr. 255, side 34-36.

Det går næsten altid galt, når vi' i byen sammen, synger Thomas Helmig i en kærlighedssang. På samme måde har jeg det med at købe ting - at være forbruger. Jeg elsker det, og jeg hader det. Jeg elsker det, når jeg får lykkerusen ved at købe en ny racercykel, mens jeg hader det, når jeg bare skal ud at købe gaver, eller når vi hører, at man skal være en bevidst forbruger. Hvad er dog det? Hvorfor har jeg det sådan? Og har vi som forbrugere et ansvar? Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Anne Glad, livsstilsekspert i Kender du Typen? og foredragsholder. John Thøgersen, professor ved Aarhus Universitet ved Institut for Virksomhedsledelse. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Innovation bruges lidt i flæng og indimellem som et buzzword. Alle vil gerne være innovative, og ordet bruges om alt lige fra hundeopdragelse til ledelsesstil. Men hvad er innovation i forhold til virksomhedsledelse? Og hvordan kan man arbejde med innovation i nye dagsordner som for eksempel corona-krisen.I dette afsnit forklarer professor i innovation, iværksætteri og strategi Lars Frederiksen fra Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS om innovation, og hvordan man som virksomhed kan arbejde med innovation.

Ledelseseksperterne Lotte Bøgh Andersen og Winni Johansen giver deres anbefalinger på, hvordan ledere i den offentlige og private sektor håndterer de udfordringer, de står over for i en tid, hvor mange medarbejdere er sendt hjem med eller uden arbejdsopgaver. Ledelse på distancen kræver især kommunikation, masser af kommunikation.Bemærk: Alle interview er foretaget på en telefonforbindelse, hvorfor lydkvalilteten ikke er den vanlige standard.Professor Lotte Bøgh Andersen er leder af Kronprins Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Institut for Statskundskab. Winni Johansen er professor på Institut for Virksomhedsledelse. Begge er fra Aarhus BSS ved Aarhus Universitet.Få mere forskningsbaseret viden om erhverv og samfund på Aarhus BSS InSights

Eksperter i henholdsvis politisk psykologi, forfatningsret, krisekommunikation og tillid analyserer og perspektiverer danskernes adfærd og myndighedernes håndtering af coronakrisen og giver deres bud på, hvad vi kan lære af krisen, og hvad vi tager med os, når den er overstået.Bemærk: Alle interview foregår på telefonforbindelser, hvorfor lydkvaliteten ikke er vanlig standard.Medvirkende: Professor Michael Bang Petersen, Institut for Statskundskab, professor Jørgen Albæk Jensen, Juridisk Institut, professor Winni Johansen, Institut for Virksomhedsledelse, og professor Gert Tinggaard Svendsen, Institut for Statskundskab.Alle medvirkende er fra Aarhus BSS ved Aarhus Universitet.Få mere forskningsbaseret viden om erhverv og samfund på Aarhus BSS InSights

Anne Buhl driver virksomheden Buhl Mediation, og arbejder til dagligt med at løse nogle af de knuder, der kan opstå mellem mennesker i erhvervslivet og byggeriet.Hun har en hules masse ledelseserfaring og underviser desuden i konflikthåndtering på diverse universiteter og professionshøjskoler – noget som alt sammen gør, at det rent faktisk er nemt at forstå, hvad Anne siger, selvom hun er jurauddannet.Personligt har jeg kendt Anne i lidt over 2 år nu. Lige siden vi stødte hinanden til et netværksmøde i Aarhus, har vi talt om alt lige fra forretningsstrategier, ejeraftaler og konfliktforebyggelse til, hvordan det står til på hjemmefronten, og hvordan man egentligt opdrager et barn. Du kan derfor nok regne ud, at jeg har glædet mig rigtigt meget til at tale med Anne, og jeg kan love dig, at du har en masse godt i vente.

Kim Gohr Nielsen er økologisk mælkeproducent ved Ringkøbing. Han overtog i 2009 en ejendom med 180 køer og ca. 200 hektar, og i dag har han knap 600 køer og driver 750 hektar. Da han midt under finanskrisen ville udvide sin bedrift, vidste han godt, at han ikke skulle gå ned i banken og spørge om lån. Derfor valgte han at forpagte både marker og to ejendomme, så han på den måde kunne udvide virksomheden. I denne podcast fortæller Kim Gohr Nielsen om sin strategi med at forpagte, og hvordan den model gør det nemt for ham at overskue økonomien og regne på udgifterne, og hvorfor det er vigtigt for ham at drive en robust virksomhed. Med i podcasten er også Anders Harck, formand for Sektorbestyrelsen for Økonomi og Virksomhedsledelse, der fortæller, hvorfor han synes, at Kims forpagtningsmodel er en smart og fokuseret strategi, ligesom han sætter ord på vigtigheden af at drive en robust virksomhed med et solidt afkast. 

Hvad betyder økonomisk og mental robusthed for de danske landmænd? Det kan du få nogle gode bud på i denne serie af tre podcasts, hvor deltagerne giver deres bud på, hvordan man arbejder med det på sin egen bedrift.Dette er tredje af tre podcasts om emnet.Med til at give diskussionen substans er: Lene Gade Hovmøller, landbrugskundedirektør hos Vækstfonden.Anders Harck, formand for sektorbestyrelsen for Økonomi og Virksomhedsledelse, ejerleder og mælkeproducent.Ivan Damgaard, chefkonsulent hos kompetencer og vækst i SEGES.Jacob Stensig, ejerleder og mælkeproducentBrian Fruergaard-Roed, ejerleder og mælkeproducent

Hvad betyder økonomisk og mental robusthed for de danske landmænd? Det kan du få nogle gode bud på i denne serie af tre podcasts, hvor deltagerne giver deres bud på, hvordan man arbejder med det på sin egen bedrift.Dette er anden af tre podcasts om emnet.Med til at give diskussionen substans er: Lene Gade Hovmøller, landbrugskundedirektør hos Vækstfonden.Anders Harck, formand for sektorbestyrelsen for Økonomi og Virksomhedsledelse, ejerleder og mælkeproducent.Ivan Damgaard, chefkonsulent hos kompetencer og vækst i SEGES.Jacob Stensig, ejerleder og mælkeproducentBrian Fruergaard-Roed, ejerleder og mælkeproducent

Hvad betyder økonomisk og mental robusthed for de danske landmænd? Det kan du få nogle gode bud på i denne serie af tre podcasts, hvor deltagerne giver deres bud på, hvordan man arbejder med det på sin egen bedrift.Dette er første af tre podcasts om emnet.Med til at give diskussionen substans er: Lene Gade Hovmøller, landbrugskundedirektør hos Vækstfonden.Anders Harck, formand for sektorbestyrelsen for Økonomi og Virksomhedsledelse, ejerleder og mælkeproducent.Ivan Damgaard, chefkonsulent hos kompetencer og vækst i SEGES.Jacob Stensig, ejerleder og mælkeproducentBrian Fruergaard-Roed, ejerleder og mælkeproducent

Denne podcast handler om dig og din adfærd, når du køber ind. Lyt med og få svar på, hvordan din shopping-adfærd faktisk stammer fra aberne, og hvorfor du køber ind efter samme mønster som en fugl, der spiser bær. Du kender med garanti godt det her med, at have været ude og købe ind og på trods af, at du havde en fin indkøbsliste med, er du alligevel kommet til at købe alt muligt, du egentlig ikke havde brug for.   Måske en pose slik, nogle kiks, to flasker vin, som var på tilbud, og alt for meget pålæg.   Tænk lige tilbage: Var du sulten da, du købte ind? Eller helt vildt glad?   Sandsynligvis. Forskning har nemlig vist, at hvis vi er glade, er vi mere positive over for varer, som er på tilbud, eller sælgeren som forsøger at besnakke os. Der er altså større sandsynlighed for, at vi kommer til at købe noget, vi egentlig ikke havde brug for, hvis vi er glade.   Og hvis vi køber ind, når vi er sultne, er vi mere tilbøjelige til at købe for meget og ofte de mere usunde ting, som giver et hurtigt kalorie-kick. Og det er der faktisk en ganske god biologisk forklaring på, fortæller professor på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet Jacob Lund Orquin i denne podcast.    Når vi er sultne sørger vores hjerne nemlig for, at vi fokuserer på at få mad og gerne noget med højt kalorieindhold. Det er en biologisk mekanisme, som stammer helt tilbage fra vores forfædre, aberne.   Jacob Lund Orquin forsker i forbrugeradfærd, og han skal udvikle en matematisk model, som kan forudsige, hvilke produkter i supermarkedet vi med størst sandsynlighed vil få øje på og efterfølgende købe.   Lyt med og få svar på, hvordan din adfærd i supermarkedet minder om en fugls, og hvilken sammenhæng der er mellem varer i et supermarked og moden frugt i regnskoven.

Du kender det. Du har været ude og købe ind, og på trods af at du havde en fin indkøbsliste med, er du alligevel kommet til at købe alt muligt, du egentlig ikke havde brug for. Måske en pose slik, nogle kiks, to flasker vin, som var på tilbud, og alt for meget pålæg. Tænk lige tilbage: Var du glad, da du købte ind? Sandsynligvis. Forskning har nemlig vist, at hvis vi er glade, er vi mere positive over for varer, som er på tilbud, eller sælgeren som forsøger at besnakke os.  Og hvis vi køber ind, når vi er sultne, er vi mere tilbøjelige til at købe for meget og ofte de mere usunde ting, som giver et hurtigt kalorie-kick. Det er der faktisk en ganske god biologisk forklaring på, fortæller professor på Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet Jacob Lund Orquin i denne podcast. Når vi er sultne, sørger vores hjerne nemlig for, at vi fokuserer på at få mad og gerne noget med højt kalorieindhold. Det er en biologisk mekanisme, som stammer helt tilbage fra vores forfædre, aberne. Lyt med og få svar på, hvordan din adfærd i supermarkedet minder om en fugls, og hvilken sammenhæng der er mellem varer i et supermarked og moden frugt i regnskoven. Medvirkende:  Jacob Lund Qrquin, professor ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus Universitet Andreas Lieberoth, adjunkt ved Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet Links: Du finder første sæson af Vov at Vide her (https://audioboom.com/channels/5005015) . Læs mere om samarbejdet med Danmarks Frie Forskningsfond her (https://videnskab.dk/collaborator/partner/101) . Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Kontakt: mb@videnskab.dk Musik: Jais Baggestrøm Koch

En lang række love skal sørge for, at der ikke sker forskelsbehandling på det danske arbejdsmarked. Men det sker alligevel. Hør i denne podcast professor Anders Ryom Villadsen, Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS, fortælle hvordan flere kvinder i kommunal topledelse kan påvirke det økonomiske resultat positivt, og hvad der sker, når man sender to jobansøgninger afsted, hvor den eneste forskel er et typisk dansk navn og et typisk mellemøstligt navn.Læs og lyt til mere forskningsbaseret viden om erhverv og samfund på Aarhus BSS InSights

Det var en vred og grådkvalt 16-årig, der stillede FN og derigennem hele verden til ansvar for menneskers død og økosystemers kollaps, da der den 23. september 2019 var klimatopmøde i FN. Den svenske klimaaktivist Greta Thunbergs tale gav anledning til både glæde, bekymring og decideret vrede og harme. Konsekvenser i handling og regulering har vi stadig til gode. Men hvordan får man egentlig verden og dens befolkning til at gøre noget for klimaet? Er det pisk eller gulerod, angst eller lyst, der skal drive værket? Måden vi fortæller om klodens klimaudfordringer er afgørende for, om vi forstår, hvad der er på spil, og om vi kan finde ud af at handle. En ny ph.d.-afhandling beskæftiger sig med klimakommunikationen og tager filosofien til hjælp. Medvirkende: Jørgen Steen Nielsen, biolog, tidl. chefredaktør og mangeårig miljøjournalist på Dagbladet Information og forfatter til bogen "Som gjaldt det livet". Brandi Morris, Ph.d. Institut for Virksomhedsledelse, Aarhus Universitet, forfatter til "Can Stories Make Climate Change Communication More Effective? Empirical Evidence". Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Med den voksende klimadebat og med udgangspunkt i FN’s 17 mål for en bæredygtig fremtid har CSR – Corporate Social Responsibility – fået ny vind i sejlene. Men CSR har også skiftet karaktér. I denne podcast fortæller professor i virksomhedskommunikation Anne Ellerup Nielsen, Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS, om hvordan virksomhederne kan bruge en CSR-strategi i forhold til FN’s verdensmål.Få forskningsbaseret viden om erhverv og samfund på Aarhus BSS Insights

Kina er paradoksernes land, hvor stram politisk styring går hånd i hånd med fri markedsøkonomi, og hvor der er kæmpe forskelle på regionerne.Derfor knækker mange vestlige virksomheder halsen i forsøget på at erobre det kinesiske marked. Hør i denne podcast professor Jakob Arnoldi, Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS, sammen med gæsteforelæser ved en række internationale universiteter Troels Beltoft sammen fortælle om muligheder og udfordringer ved at etablere virksomhed i Kina.

Robusthed er evnen til at modstå forskellige stød, som når priserne går den forkerte vej, eller en nøglemedarbejder rejser. I Danmark er landbruget højteknologisk, har meget gæld og er dermed ikke så robust. Derfor er der behov for at tænke anderledes. Hør Anders Harck, formand for sektorbestyrelsen SEGES Økonomi & Virksomhedsledelse, give sit bud på, […]Indlægget Syv dyder, der gør din bedrift mere robust blev først udgivet på SEGES Podcast.

Gør din drøm til virkelighed. Langt færre end hver tredje nye virksomhed har en kvinde ved roret - og hvorfor så det? Vi vil i dagens Kejser se nærmere på de barrierer, der kan være for, at kvinder bliver iværksættere, og vi vil især se på, hvordan man kan overkomme de udfordringer. Medvirkende: Johanna Kiel Nielsen, iværksætter. Tommy Ahlers, iværksætter, investor og formand for regeringens iværksætterpanel og ekspert i programmet Løvens Hule. Helle Neergaard, professor på Institut for Virksomhedsledelse på School of Business på Aarhus Universitet. Anne Weber Carlsen, facilitator og indehaver af virksomheden Facilitator. Vært: Anne Kejser. (Sendt første gang 28. februar).

Hvorfor skal landmænd arbejde med strategi? Hvordan kommer man i gang? Hvem kan hjælpe? Og hvilke fordele giver det? Bedre økonomi, motivation og sikre beslutninger er nogle af fordelene, lyder det fra de deltagerne i podcasten. Et skarpt panel bestående af: Anders Harck, mælkeproducent og formand for Sektorbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer, Økonomi & Virksomhedsledelse. […]Indlægget Bliv skarp på din strategi blev først udgivet på SEGES Podcast.

En god leder holder sig i form ved at træne sit lederskab. Træning giver mere aktive ledere, og aktiv ledelse giver bedre resultater. Hør lektor Anne Bøllingtoft, Institut for Virksomhedsledelse ved Aarhus BSS, fortælle om ledelsestræning, der virker.

Virksomheder, der formår at kigge i krystalkuglen og strategisk forberede sig på fremtiden, klarer sig bedre end andre virksomheder. Professor i strategi ved Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS, René Rohrbeck, fortæller i denne podcast om forskningen i Corporate Foresight, og hvorfor det er så vigtigt, at virksomhederne hele tiden forbereder sig på, at markederne ændrer sig. (Interviewet er på engelsk).