Podcasts about lovgivning

Der er huller i den danske lovgivning, når det handler om at kunne få erstatning for andet end økonomiske tab. Det mener, Mads Pramming, der er advokat og medejer hos Ehmer Pramming Advokater. Han mener også, at en løsning på det problem, kan være menneskerettighederne, som i følge ham, kan bruges til at lappe de huller. I denne episode af Magtens Tredeling, kommer Mads Pramming med eksempler på, hvordan han har brugt menneskerettighederne i sit arbejde med erstatningssager, og hvordan han ser en udvikling i måden retterne landet over tager menneskerettighederne alvorligt. Gæst: Mads Pramming, advokat og medejer hos Ehmer Pramming Advokater. Og der efter eget udsagn som den første i Danmark brugte menneskerettighederne til at påvirke udfaldet i en erstatningssag ved domstolene. Vært: Cecilie Uhre

Lovgivning om ESG er på trapperne  - men hvad omfatter begrebet og hvad er det vi kommer til at se ind i?Dette er første del i en længere serie om ESG, og de mange aspekter og påvirkninger, vi kommer til at opleve med denne lovgivning.Det handler om klima og miljø, men også sociale rettigheder, menneskerettigheder og ledelsesmæssige faktorer.Gæst:Anette Moll Berg, advokat i DLA Piper.Christine Rahbek Lindhard, advokat i DLA PiperVært:Magnus Krabbe

I 68. Episode af EDB 5.0 får vi besøg af Mobeen Arif, som til daglig er Director i VENZO. Mobeen hjælper os med at blive klogere på hvad AI Act'et er, hvorfor det er nødvendigt og ikke mindst hvordan vi implementerer det. Udover dette, kommer vi ind på interessante emner som AI literacy, innovation vs. lovgivning og AI styringsprincipper. Shownotes: 00:00 – 10:49: Intro til Mobeen Arif og nødvendigheden af AI Act 10:49 - 35:59: AI Act i dybden, hvorfor det er nødvendigt, styringsprincipper, innovation vs. Lovgivning, AI literacy, lav vs højrisiko systemer og meget mere. 35:59 – 43:35: Cheat Sheet/Quick Fixes til at implementere AI Act Vært: Mathias Mengesha Emiliussen  

En ny medielov i EU skal blandt andet beskytte journalister fra spionage.Det sker efter at blandt andet spanske og ungarske journalister har fundet overvågningsprogrammer på deres telefoner. Men efter pres fra blandt andet Frankrig, er der kommet en kattelem i loven, der gør at man alligevel kan overvåge journalister, fx hvis man kan begrunde det med national sikkerhed. Det bliver af kritikere kaldt en gummiparagraf, der kan udnyttes af lande, der er ligeglade med pressefrihed.Gæster: Allan Boye Thulstrup, næstformand i Dansk JournalistforbundMads Brügger, chefredaktør for FrihedsbrevetMorten Løkkegaard. Medlem af Europaparlamentet for VenstreTilrettelæggere:Peter MarstalVært:August StenbroenProducer:Jeppe Aamand ØvigRedaktør:Alexander Brøndum

Sunniva Rose er kjernefysiker og kommunikasjonsdirektør i Norsk Kjernekraft AS. Rose har doktorgrad PHD i kjerne- og energifysikk ved Universitetet i Oslo, hvor hun har forsket på bruk av thorium i kjernekraftverk. ► STØTT HENRIK BECKHEIM PODCAST Om du ønsker å støtte arbeidet med denne pocasten, kan du bidra med et stort eller lite beløp, etter eget ønske. All støtte settes pris på, og du bidrar til arbeidet med å lage flere episoder. ► Du kan støtte podden ved å donere til: ➡ ⁠PayPal⁠ ➡ Vipps (lenke for mobil) eller bruk Vippsnummer: #823278 ► Omtale/rating: Legg gjerne igjen en omtale/rating på ⁠⁠Spotify⁠⁠ & ⁠⁠Apple Podcasts⁠⁠.  Det hjelper podcasten med å bli synlig for flere. ► Facebook-gruppe: Bli med i Facebook-gruppen her ► Linker: ⁠⁠Youtube⁠⁠ | ⁠⁠Nettside⁠⁠ | ⁠⁠TikTok⁠⁠ | ⁠⁠Instagram⁠⁠ | ⁠⁠Facebook⁠⁠ | ⁠⁠Apple ⁠ Kapitler: 00:00 Slow living og lydbøker 04:16 Sov i telt på Arendalsuka 12:49 Å være kvinne og stikke seg frem 34:14 Hvem avgjør om vi kan få kjernekraft i Norge? 40:08 Hvor kjøpe uran fra? 47:58 Pris på kjernekraft 51:44 100% privat finansiert 01:04:26 300 Megawatt og intensjonsavtaler 01:10:10 Kostnadsoptimal energimiks? 01:15:35 NOU 01:17:24 Ulike typer kjernekraft 01:23:31 Lovgivning per i dag 01:27:35 Ulike typer kjernekraft forts… 01:30:47 CERN, detektorer, bly og fluor 01:37:26 Uran 233/235/238, Thorium og Plutonium 239 01:44:02 Atomvåpen vs atomkraft, hvor går skillet? 01:48:14 Fukushima 01:54:13 Worst case scenario og hva folk frykter 01:59:54 Tsjernobylreaktoren og jod-tabletter 02:11:05 Zaporizjzja-kraftverket i Ukraina 02:18:45 Vannkraft er den dødeligste formen for energi 02:22:12 Tsjernobyl forts… 02:26:46 SMR, Small modular reactor 02:28:56 Hvorfor er kjernekraft sikrere i dag enn tidligere? 02:40:06 Deponi og lagring av radioaktivt avfall i Norge 02:52:25 Mega-kjernekraftverk bygget av staten Norge?

Hvordan kan man bruke teknologi for å effektivisere dagligvarebransjen? I denne introduksjonsdelen får du en smakebit av hva som kommer i de neste episodene med Charlotte Aschim fra TotaltCtrl og Anders Jarlsby fra NKI. Logistikk er en vesentlig del av bærekraftDette Lørner du: - Optimalisering: Effektiv logistikk handler om å optimere prosesser.Tradisjonell bransje: Logistikkindustrien er fortsatt preget av tradisjonelle metoder til tross for innovative løsninger.Bærekraft: Økt fokus på bærekraftige mål blant logistikkarbeidere.Helhetsbilde: Alle interessenter i logistikkbransjen må være involvert for å oppnå helhetlige endringer.Lovgivning: Åpenhetsloven, avfallsloven og EU-reguleringer fremmer en bedre sirkulær verdikjede, men økonomiske aspekter har fortsatt høy prioritet.Ressurseffektivitet: Jo mer ressurseffektiv du er, desto bedre blir kvaliteten på tjenesten din.Avdelegere ansvar: Når ansvar for irrelevante oppgaver tas bort, kan man levere et bedre produkt.Datasporing: Bruk av sporing og dataanalyse i logistikk.Fullautomatisering: Større utfordringer med robotisering og automatisering i små varelager.Robotisering og IoT: Robotisering er dyrt og utfordrende i de fleste bransjer, mens - IoT-teknologi gir gode muligheter for optimalisering.Møte lav betalingsvilje og høye forventninger: Hvordan kan man håndtere dette? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvordan kan man lage mer effektive og bærekraftige forretningsmodeller? Charlotte Aschim fra TotalCtrl og Anders Jarlsby fra NKI snakker om logistikk, eksempler og muligheter. Vi har flere gode eksempler der forbrukerne får skylden for hva som egentlig er systemfeil Dette Lørner du: - Optimalisering: Effektiv logistikk handler om å optimere prosesser.Tradisjonell bransje: Logistikkindustrien er fortsatt preget av tradisjonelle metoder til tross for innovative løsninger.Bærekraft: Økt fokus på bærekraftige mål blant logistikkarbeidere.Helhetsbilde: Alle interessenter i logistikkbransjen må være involvert for å oppnå helhetlige endringer.Lovgivning: Åpenhetsloven, avfallsloven og EU-reguleringer fremmer en bedre sirkulær verdikjede, men økonomiske aspekter har fortsatt høy prioritet.Ressurseffektivitet: Jo mer ressurseffektiv du er, desto bedre blir kvaliteten på tjenesten din.Avdelegere ansvar: Når ansvar for irrelevante oppgaver tas bort, kan man levere et bedre produkt.Datasporing: Bruk av sporing og dataanalyse i logistikk.Fullautomatisering: Større utfordringer med robotisering og automatisering i små varelager.Robotisering og IoT: Robotisering er dyrt og utfordrende i de fleste bransjer, mens - IoT-teknologi gir gode muligheter for optimalisering.Møte lav betalingsvilje og høye forventninger: Hvordan kan man håndtere dette? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvordan henger lean sammen med logistikk? Hvordan jobber man for å konstant forbedre seg? I denne episoden svarer Charlotte Aschim fra TotalCtrl og Anders Jarlsby fra NKI på disse spørsmålene og mye mer. “Det er viktig å sette standarder som er laget for optimal drift”Dette Lørner du: - Optimalisering: Effektiv logistikk handler om å optimere prosesser.Tradisjonell bransje: Logistikkindustrien er fortsatt preget av tradisjonelle metoder til tross for innovative løsninger.Bærekraft: Økt fokus på bærekraftige mål blant logistikkarbeidere.Helhetsbilde: Alle interessenter i logistikkbransjen må være involvert for å oppnå helhetlige endringer.Lovgivning: Åpenhetsloven, avfallsloven og EU-reguleringer fremmer en bedre sirkulær verdikjede, men økonomiske aspekter har fortsatt høy prioritet.Ressurseffektivitet: Jo mer ressurseffektiv du er, desto bedre blir kvaliteten på tjenesten din.Avdelegere ansvar: Når ansvar for irrelevante oppgaver tas bort, kan man levere et bedre produkt.Datasporing: Bruk av sporing og dataanalyse i logistikk.Fullautomatisering: Større utfordringer med robotisering og automatisering i små varelager.Robotisering og IoT: Robotisering er dyrt og utfordrende i de fleste bransjer, mens - IoT-teknologi gir gode muligheter for optimalisering.Møte lav betalingsvilje og høye forventninger: Hvordan kan man håndtere dette? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Roboter og logistikk henger sterkt sammen, og er noe vi vil se mer og mer av fremover. I denne episoden får du eksempler fra i dag og refleksjoner om fremtiden, med gjester Charlotte Aschim fra TotalCtrl og Anders Jarlsby fra NKI. “Vi kommer til å være mer og mer avhengig av fleksibilitet i verdikjedene i årene fremover”Dette Lørner du: - Optimalisering: Effektiv logistikk handler om å optimere prosesser.Tradisjonell bransje: Logistikkindustrien er fortsatt preget av tradisjonelle metoder til tross for innovative løsninger.Bærekraft: Økt fokus på bærekraftige mål blant logistikkarbeidere.Helhetsbilde: Alle interessenter i logistikkbransjen må være involvert for å oppnå helhetlige endringer.Lovgivning: Åpenhetsloven, avfallsloven og EU-reguleringer fremmer en bedre sirkulær verdikjede, men økonomiske aspekter har fortsatt høy prioritet.Ressurseffektivitet: Jo mer ressurseffektiv du er, desto bedre blir kvaliteten på tjenesten din.Avdelegere ansvar: Når ansvar for irrelevante oppgaver tas bort, kan man levere et bedre produkt.Datasporing: Bruk av sporing og dataanalyse i logistikk.Fullautomatisering: Større utfordringer med robotisering og automatisering i små varelager.Robotisering og IoT: Robotisering er dyrt og utfordrende i de fleste bransjer, mens - IoT-teknologi gir gode muligheter for optimalisering.Møte lav betalingsvilje og høye forventninger: Hvordan kan man håndtere dette? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Kristen tro påvirker lovene våre mer enn vi antakelig tenker over. Neste år skal vi feire 1000-årsjubileum for kristenretten. Hva ble egentlig annerledes den gangen, og hvor kan vi se sporene av det i dag? Vi har hørt om at uønskede barn ikke lenger ble satt ut i skogen for å dø. Hvilke andre endringer skjedde som følge av at kristenretten vant fotfeste?Til å snakke om det har Tarjei Gilje denne uken besøk av Bjørn Are Davidsen og Ole Petter Erlandsen. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Måske husker du knivloven? Eller måske har du kæmpet med en byggetilladelse til jeres raftetårn? Eller også har du brugt to måneder på banken og hvid-vask-loven?Skal det virkelig være så besværligt at være spejder? Nej, siger vi: Ikke så meget bøvl! Og det er alle sådan set også enige om. Både den almindelige dansker og politikerne vil bøvlet til livs. Men hvordan opstår det i første omgang, og hvordan kommer vi af med det igen? Jo, meget af bøvlet bliver aflivet med hjælp fra Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF, Hvor KFUM-Spejderne og de andre korps er blandt medlemmere.Derfor er Steen (der selv drømte om en karriere som lobbyist) taget til at København, hvor han taler med DUFS forkvinde, Christine Ravn Lund. Hvad er DUF? Og hvordan hjælper de spejderne af med bøvlet? Det undersøger Steen i det her afsnit.Vi efterlyste også spejdere der havde oplevet bøvl på vores facebook-side. Det var der mange der havde. I det her afsnit ringer vi til Baptistspejderen Jimmy fra Holbæk- og RegstrupSpejderne og KFUM-Spejderen Else fra KFUM-Spejderne fra "Søfolket" i Saltum. De har begge nogle skøre historie om bøvl fra det virkelige liv.Så bliv klogere på regler og bøvl, og hør om der er lys for enden af den bureaukratiske tunnel.Rigtig god fornøjelse!DUFs hjemmeside: https://duf.dkVores Hjemmeside: https://spejderliv.dkFacebook: https://facebook.com/spejderlivpodcastInstagram: https://instagram.com/spejderlivet

Et nyt direktiv fra EU (NIS 2) betyder, at langt flere virksomheder og offentlige organisationer skal arbejde på en ny måde med deres informations- og cybersikkerhed.Network & Information Security Directive 2 betyder, at blandt andet virksomheder i fødevare- og fremstillingsindustrien samt store dele af det offentlige formentlig bliver omfattet af kravet om at arbejde struktureret med deres sikkerhed. Direktivet forventes vedtaget i juni måned, og så får mange virksomheder travlt.Derfor har vi allerede nu bedt Emil Bisgaard fra Poul Schmith / Kammeradvokaten om en introduktion til direktivet og det, vi allerede nu ved om reglerne. Privacy League er en podcast fra Wired Relations - se mere på www.wiredrelations.com.Vært: Jacob Høedt Larsen.

Primærvalg i Ohio: Politiker, soldat og forfatter til den omdiskuterede 'Hillbilly Elegy' fra 2016. Alt det, og nu opbakning fra Donald Trump, kan J.D Vance skrive på sit CV forud for primærvalget i Ohio, hvor han stiller op i håbet om at ende med at blive Republikansk senator. Vance har ellers før været ude med riven efter den tidligere præsident, men det lader til at være vand i åen. David Trads og Mads Fuglede begynder derfor denne episode af Kampagnesporet med at se nærmere på Vance og valget i Ohio, hvilket på mange måder minder om emnerne fra sidste uges episode i Pennsylvania. Lovgivning om abort: I 1973 slog den skelsættende Roe vs. Wade afgørelse i USA's højesteret fast, at landets forfatning beskytter gravide kvinders ret til at få foretaget abort. Og selvom det altså næsten er et halvt århundrede siden det blev slået fast, så er retten til abort stadig uhyre diskuteret - og under angreb - i USA. Specielt i Sydstaterne. Her udgør Republikanske politikere en spydspids i en offensiv med det mål, at få gjort det ulovligt. I stater som Texas, Mississippi og Florida lader de til at have heldet med sig. David og Mads diskuterer derfor i denne episode, hvorfor det lige er abortretten der er så omstridt - og hvordan det går med den. Episodens titelsang: "Faithful Man" - Lee Fields & The Expressions. (Link til Kampagnesporets playliste: https://open.spotify.com/playlist/0EPk3ESe15OxWdsmKM85Cr?si=b335ef66de0b4611)   See omnystudio.com/listener for privacy information.

Catherine Banet, førsteamanuensis ved Universitetet i Oslo, leder oss gjennom en jungel av direktiver og forordninger som både norsk politikk og næringsliv står ovenfor når EU-kommisjonen legger frem Fit for 55. Vi snakker om sentrale spørsmål innenfor energiretten og hvordan jussen bør tilpasses teknologiens raske utvikling.

I dette afsnit af Den Forbudte Skole taler jeg med Oliver Hovmand, der er læge, podcaster og forfatter. Oliver har før været på podcasten, dengang talte vi om den psykedeliske forskning, og i dette afsnit har vi en snak om stof lovgivning og legalisering. Det er et podcast mash-up mellem Dansk Psykedelika Podcast og Den Forbudte Skole, eller det er ihvertfald min undskyldning for at tale lidt meget..... Anyways, det er en super vigtig samtale at have, om et emne som sjældent bliver vendt med nogen form for saglighed eller nuance. Krigen mod stoffer har varet længe; der tages ikke færre stoffer, der er ikke færre misbrugere, der er tjent styrtende summer i den kriminelle underverden, de misbrugende kastes ind i den underverden og stigmatiseres, og voksne mennesker har ikke lov til at påvirke deres krop og bevidsthed som de ønsker. De fleste der argumenterer for kriminaliseringen gør det helt sikkert med gode intentioner, vi ønsker ikke at folk bliver misbrugere, får psykoser, at børn benytter stoffer osv., jeg tror bare at vi har prøvet den her kriminaliserings model, og må konkludere at det ikke fungerer. Personligt er det vigtigeste argument ret simpelt, et voksent menneske bør have lov til at gøre med sin krop eller bevidsthed hvad man ønsker, så længe at man ikke gør skade på andre. Så simpelt burde det være, farlige aktiviteter som man kan komme til skade ved eller dø af, dem findes der mange af - livet er netop sådan en 'farlig' aktivitet. Tak for snakken Oliver Tjek Olivers podcast ud - Dansk Psykedelika Til lyttere af Den Forbudte skole er der rabat på Olivers bog - Psykedelisk Medicin - skriv til ham på: Facebook @Danskpsykedelika Instagram @Dansk_Psykedelika Jeg tilbyder livs- , meditations - og psykedelisk integrationscoaching, kontakt mig for en uforpligtende samtale på: https://www.denforbudteskole.dk Har du lyst til at støtte Den Forbudte Skole, så kan du hoppe ind på Patreon.com/Denforbudteskole , og donere et beløb. Kan du lide det du hører på Den forbudte skole, så del endelig med dine venner, like vores instagram og smid en 5-stjerne rating på iTunes, tak! Instagram : https://www.instagram.com/denforbudteskole/ Facebook : https://www.facebook.com/pages/category/Podcast/Den-forbudte-skole-105915281248664/ DISCLAIMER - VI ANBEFALER IKKE AT TAGE STOFFER. VI ØNSER AT DELE VIDEN og ERFARINGER MED HENBLIK PÅ RISIKOMINIMERING, FOR DEM DER ER BESLUTTEDE OM AT EKSPERIMENTERE. --- Send in a voice message: https://anchor.fm/denforbudteskole/message

I Frankrig bliver det diskuteret, om man bør forbyde børn og unge under 18 år at bære de religiøse symboler i det offentlige rum. Det gælder fx en kors om halsen eller et tørklæde om hovedet. Og religiøse symboler og religiøs påklædning er ikke kun noget, der bliver diskuteret i Frankrig - også herhjemme har vi set flere eksempler på debatter om, hvorvidt man bør forbyde en vis form for religiøs påklædning. Det er er maskeringsforbuddet, som blev indført i 2018, der i praksis forbyder kvinder i at gå med burka eller niqab i det offentlige rum, et eksempel på. Flere politiske partier herhjemme har også forslået, at offentligt ansatte ikke skal kunne bære tørklæder, når de er på arbejde. Men skal staten blande sig i, hvordan nogle vælger at give udtryk for deres religion? Og hvordan påvirker debatten om retten til fx at bære tørklæde de unge kvinder, der selv går med det? Medvirkende: Louise Sandager, LOUDs korrespondent i Frankrig.Atiyo Muse, bestyrelsesmedlem hos Danmarks intersektionelle højskole og spoken word artist Aisha Tambajang, international projektkoordinator hos 'crossing border' og kandidatstuderende.Tilrettelægger: Salma AbdurrazagVærter: Cecilie Dumanski og Mathias PedersenRedaktør: Amanda Holmen

I denne episode taler jeg igen med advokat, Christine Jans fra CO:PLAY. Denne gang har jeg en række spørgsmål med fra jer, der lytter med derude. Hvad er godt at have med i en kontrakt? Hvad er bureauets ansvar? Hvad er influencerens ansvar? Hvordan er man stillet, hvis influenceren bryder kontrakten? Det er blot nogle af de spørgsmål, vi kommer ind på.

Når kalenderen rammer d. 1. april, er det slut med at reklamere for, ikke bare cigaretter og tobak, men alle produktuer med indhold af nikotin. Og samtidig er det også slut med salg af snus, tyggetobak og nikotinposer til alle under 18 - noget, der er ellers blevet mere populært blandt unge de senere år - også efter, der er kommet rygeforbud på skolerne. Men hvorfor skal reklamerne forbydes? Og er de her nikotinposer farlige - også når de ikke indeholder tobak?Tilrettelæggere: Laura Bruun og Henriette Kampp.Vært: Martin SodemannRedaktør: Charlotte Bjerrekær

Det Politiske Kampagnestøberi zoomer ind på El-forbunds tværmediale indsats, hvor deres tværmediale magasinredaktør fik leveret et text book-eksempel udi interessevaretagelse. Vi runder selvfølgelig Lægemiddelstyrelsens TikTok-indtog. Vi ser på, hvad Støjberg kan få ud af en livesending, og vi ser på Klaus Bondams kalden-politiet ud på Twitter. Og så ser vi på en enkelt mands kamp… Indlægget Det Politiske Kampagnestøberi – Uge 9 – El-forbundet flytter lovgivning, Wiki-kamp mod Dan J, Ingers livesending blev først udgivet på Elberth Kommunikation.

Det Politiske Kampagnestøberi zoomer ind på El-forbunds tværmediale indsats, hvor deres tværmediale magasinredaktør fik leveret et text book-eksempel udi interessevaretagelse. Vi runder selvfølgelig Lægemiddelstyrelsens TikTok-indtog. Vi ser på, hvad Støjberg kan få ud af en livesending, og vi ser på Klaus Bondams kalden-politiet ud på Twitter. Og så ser vi på en enkelt mands kamp […] Indlægget Det Politiske Kampagnestøberi – Uge 9 – El-forbundet flytter lovgivning, Wiki-kamp mod Dan J, Ingers livesending blev først udgivet på Elberth Kommunikation.

Vi høre af og til om fund af pesticidrester i drikkevand, men hvad er egentligt op og ned i hele debatten og hvordan fastsættes grænseværdier i det hele taget? Det og meget mere kan du høre Nina Cedergren fortælle om i dette afsnit af Planteværn.

I dette program skal vi tale kort om det amerikanske valg og de mange influencere, som støttede op om de to kandidater. Vi skal også tale om Den Store Bagedyst-memes, som DR har forbudt influencers at dele. Vi kommer også omkring endnu en sag med Umut - men også om Jaggers brug af influencermarketing, og vi slutter af med en diskusison om app'en Jodel.  Louise Taarnhøj er presserådgiver hos kommunikationsbureauet Koalition, freelancejournalist og blogger på LoveCopenhagen.com, og Camilla Stemann er influencer- og Instagram-specialist, blogger på Copenhagenbyme.com og kandidat i politisk kommunikation.

Hver måned oplever Ahmad tilråb, chikane eller overfald på grund af hans seksualitet. Flere gange har han forsøgt at melde det til politiet som en hadforbrydelse. Det har dog aldrig ført til en retssag. Faktisk ender meget få sager om hadforbrydelser foran en dommer.I tredje del af podcastserien Hadet undersøger vi, hvorfor så få hadforbrydelser ender i retten og hvordan man beviser had.Medvirkende:Ahmad Mahmoud, debattør, forfatter og bestyrelsesmedlem hos SabaahNanna Magrethe Krusaa, jurist og chefkonsulent hos Institut for MenneskerettighederHenriette Andrea Nobili, specialkonsulent hos Det Kriminalpræventive RådPernille Østergaard, chefkonsulent hos Rigsadvokaten

I dette afsnit kommer vi ind på hele sagen med DR-værten på Shitstorm og ledelsens ansvar. Derudover diskuterer vi ELLE's uheldige opslag på Instagram, der omtalte børn som it-accessories. Vi kommer også ind på et langt opslag om #reklame fra Michelle Hviid Brix og til sidst snakker vi om en ny influencer-lovgivning i Frankrig rettet mod unge under 15 år.  Louise Taarnhøj er presserådgiver hos kommunikationsbureauet Koalition, freelancejournalist og blogger på LoveCopenhagen.com, og Camilla Stemann er influencer- og Instagram-specialist, blogger på Copenhagenbyme.com og kandidat i politisk kommunikation.

I dette afsnit kommer vi ind på hele sagen med DR-værten på Shitstorm og ledelsens ansvar. Derudover diskuterer vi ELLE's uheldige opslag på Instagram, der omtalte børn som it-accessories. Vi kommer også ind på et langt opslag om #reklame fra Michelle Hviid Brix og til sidst snakker vi om en ny influencer-lovgivning i Frankrig rettet mod unge under 15 år.  Louise Taarnhøj er presserådgiver hos kommunikationsbureauet Koalition, freelancejournalist og blogger på LoveCopenhagen.com, og Camilla Stemann er influencer- og Instagram-specialist, blogger på Copenhagenbyme.com og kandidat i politisk kommunikation.

”Jeg vil vove at påstå, at ENHVER der kommer ind og indgiver en anmeldelse om voldtægt, er FYLDT med selvbebrejdelse, fortrydelse, skyld og skam”Sådan lyder det bl.a. i denne episode 21 af Forbrydelse og Moral fra min gæst - advokat og partner i Sirius advokater Helle Hald. Udtalelsen kom, da snakken faldt på voldtægtssager. Sager hvor Helle Hald i årevis har påtaget sig rollen som bistandsadvokat - eksempelvis i sagen mod Amagermanden - og derved hjulpet et utal af ofre og forurettede gennem det retssystem, som skal sikre, at retfærdigheden sker fyldest. Men… Hvordan rådgiver man et menneske, typisk en kvinde, der påstår sig voldtaget, når man samtidig er vidende om, at sandsynligheden for at gerningsmanden bliver dømt, i hvert fald frem til i dag i 2020 hvor en samtykkelov netop er blevet vedtaget, har været tæt på 0? Når man med andre ord ved, at retfærdigheden set med ofrenes øjne sjældent i disse sager faktisk sker fyldest? Når man ved, at et møde med retssystemet med stor sandsynlighed vil fylde det menneske, der i forvejen er forurettet med endnu mere… ja… selvbebrejdelse, fortrydelse, skyld og skam. For hvad er det for nogle spørgsmål, man som forurettet i en sag om voldtægt kan forvente at møde fra politiet under afhøringerne, og hvad er det for nogle spørgsmål, man kan forvente i retten fra den forsvarsadvokat, som med næb og klør forsøger at så tvivl om den mands skyld, som man har anmeldt for voldtægt? Der påhviler i sagens natur alle advokater et stort ansvar, når de går i retten og taler deres klienters sag. Men forud for min snak med dagens hovedperson slog det mig, at opgaven med at rådgive, vejlede, og vise vejen for de mennesker, som har været udsat for en traumatiserende forbrydelse, ikke er en opgave for hvem som helst. Det er et kæmpe ansvar, som skal varetages med omhyggelighed og jeg har derfor også stor respekt for Helle Hald og alle de bistandsadvokater, der populært sagt er ”på ofrenes side”. Det her er Forbrydelse og Moral episode 21 om bistandsadvokatens rolle i straffesager. Mit navn, er Jacob Barckmann. God fornøjelse.

Tirsdag den 1. september 2020 vil blive skrevet ind i historiebøgerne som en milepæl for ligestilling i dansk retshistorie. Justitsminister Nick Hækkerup (S) præsenterede nemlig en aftale, som regeringen og støttepartierne De Radikale, SF og Enhedslisten har indgået om en ny samtykkebaseret voldtægtslovgivning. Men hvad betyder denne lovgivning egentlig, og hvorfor er den så mega vigtig? Det undersøger vi i dagens udgave af FEEDET.Medvirkende: Olivia Björklund Dahlgren, jurist og forperson for den svenske organisation FattaHelle Jacobsen, seniorrådgiver for køn og ligestilling hos Amnesty International

”Straffeloven er måske med undtagelse af grundloven vores vigtigste lov, og den skal afspejle de værdier, som samfundet bygger på. Vi kan ikke gå og sige, at vi har ligestilling her i Danmark, mens vi har en voldtægtslovgivning, som ikke afspejler noget ligestillingsideal". Sådan lyder det bl.a. i denne episode 18 af Forbrydelse og Moral fra professor i strafferet på Københavns Universitet Trine Baumbach, da jeg forsøger at forstå, hvorfor hun som den eneste ud af straffelovrådets 11 medlemmer kompromisløst holder fast i, at nøglebegrebet i den forestående revision af voldtægtsbestemmelsen (straffelovens §216) bør være ”samtykke” og ikke ”frivillighed”. Sådan som straffelovens § 216 om voldtægt er formuleret i dag, er det et krav, at den tiltalte skal have tiltvunget sig samleje ved vold eller ved trussel om vold, før at der er tale om voldtægt. Derudover er det også voldtægt hvis den forurettede, som alt andet lige typisk er en kvinde, have befundet sig i en tilstand, hvor hun har været ude af stand til at modsætte sig handlingen. Der er efterhånden bred enighed blandt politikere og fagfolk om, at der på voldtægtsområdet ikke er ligestilling, så længe bestemmelsen fokuserer på, om kvinden sagde fra, og ikke om hun sagde til. I særlig fokus for debatten har været de fra retspraksis velkendte passivitetssituationer. Situationer, hvor den forurettede kvinde er frosset i gerningsøjeblikket, og derfor forholdte sig passiv under samlejet. I de situationer har den forurettede kvinde ikke sagt fra, men hun har heller ikke sagt til. Den nugældende voldtægtsbestemmelse er altså formuleret således at en mand, der har samleje med kvinde, som forholder sig passiv, i klart de fleste tilfælde vil blive frifundet for straf. Det er særligt disse situationer, hvor både politikere og fagfolk mener, at lovgivningen skal formuleres således, at der i højere grad vil ske domfældelse. Der er imidlertid ikke enighed om hvilken terminologi, der skal anvendes i forbindelse med den forestående revision af voldtægtsbestemmelsen. "Samtykke" eller "frivillighed"? Hvilket begreb bør være centralt? Vil det løse voldtægtssagernes bevisvanskeligheder, og vil det ikke stadigvæk altid være påstand mod påstand? - og hvorfor er det så afgørende hvilken terminologi, der ender med at blive nøglebegrebet? For Trine Baumbach er det af afgørende betydning, at samtykkebegrebet gøres helt centralt til trods for stor modstand fra straffelovrådets øvrige 10 medlemmer. Hør i det her afsnit også hvorfor vi i Danmark ikke straffer for uagtsom voldtægt, som man eksempelvis gør det i Norge og Sverige... Det her er Forbrydelse og Moral episode 18, med professor i strafferet Trine Baumbach som gæst. Mit navn er Jacob Barckmann. Tak fordi du lytter med.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, fortæller i denne podcast om, hvordan han til tider ser misundeligt på klimaspørgsmålet, og ønsket fra flere aktører om at tænke konsekvensen for klimaet ind i al lovgivning.Søren Brostrøm, Sundhedsstyrelsens direktør, er blevet et kendt ansigt efter coronakrisen.Men pandemien er ikke den eneste opgave på direktørens bord. Dér er også spørgsmålet om bedre forebyggelse, som kan sikre, at færre danskere overhovedet når at blive syge.I denne udsendelse fortæller Brostrøm blandt andet om, hvordan han til internationale konferencer til tider ser lidt misundelig mod klimaspørgsmålet og debatten om at inddrage det emne i al lovgivning. Det kunne nemlig også være et godt instrument at benytte sig af på det sundhedspolitiske område.Udover forebyggelse taler panelet i udsendelsen også om, hvorvidt kommunerne har kompetencen til at gennemføre de idéer som kan sikre færre mentale syge i befolkningen.Udover Søren Brostrøm er gæsterne Sidsel Vinge, der er Senior projektleder i Vive og tidligere sundhedschef i Gladsaxe Kommune, og Mads Koch Hansen, der er tidligere formand for Lægeforeningen og netop afgået Lægelig direktør på Sygehus Lillebælt.Vært er Altingets sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Arbejdernes Landsbank er gået massivt ind i dansk fodbold med sponsorater på både landsholds- og klubniveau, men en ny lovgivning gør det besværligt for banken at sponsorere i samme branche som bettingselskaberne. I Polen er det meget få sorte fodboldspillere, og der bliver heller ikke knælet eller sympatiseret med Black Lives Matter i landet.

Rikke Frank Jørgensen, Seniorforsker og Marya Akhtar, Specialkonsulent står bag en ny rapport om techgiganterne, ytringsfriheden og privatlivet. I denne samtale med Anders Kjærulff, diskuterer vi regulering, politikernes rolle, om det måske er selve forretningsmodellen, der er gal og hvad der kan gøres for at give borgerne rettigheder i en platformstidsalder. LÆS RAPPORTEN HER :https://menneskeret.dk/udgivelser/tech-giganterne-ytringsfriheden-privatlivet

Domstolene værner om demokratiet, retssamfundet og den enkeltes retssikkerhed. Efter grundloven er dommerne uafhængige og har i deres kald alene at rette sig efter loven. Sådan lyder det, når man på dommerforeningens hjemmeside slår op under ”etiske principper for dommere”. Da jeg skrev og indtalte introen til de første 3 afsnit, var mit udgangspunkt at lave en strafferetlig podcast, med henblik på at finde ud af, om jeg efter studiet selv skal sigte efter forsvarer eller anklagervejen. Dommervejen, var ikke noget jeg overvejede. Men hvorfor egentlig ikke det? I denne episode forsøger jeg at øge min forståelse for, hvorfor jeg ikke selv har haft dommervejen mere med i mine karrieremæssige overvejelser – og jeg kan allerede løfte sløret for, at efter mit møde med denne 15. episodes gæst landsdommer Annette Dam Ryt-Hansen – er min forståelse og ikke mindst nysgerrighed for hvad domstolene som organisation er kun blevet større. ”Det her, det er et job, hvor man er i tvivl. Og man skal være i tvivl. Men så skal man forholde sig til den tvivl, og kunne træffe en afgørelse og det er rigtig rigtig vigtigt, at man ikke bare skyder fra hoften”, forklarer Annette eksempelvis, da jeg spørger, hvad der skal til for at blive en god dommer. Jeg forsøger også undervejs at forstå det for mig at se paradoksale i, at domstolene udadtil kan virke til at være relativt lukket land samtidig med, at danskerne statistisk set faktisk har en særdeles høj grad af tillid til selv samme system og dermed også de mennesker, som med deres egne ord skal værne om vores demokrati, retssamfund og retssikkerhed. Mit navn er Jacob Barckmann, og du skal have tak fordi du lytter med. God fornøjelse.

Louise Kjølsen, aka Twerk Queen, fortæller om, hvorfor hun synes at alle kroppe siger ja til sex, hendes egen oplevelse med voldtægt, voldtægtskultur og samtykkelovgivning.Dagens vært Pauline Kloster

Mere end hver 10. dansker har indenfor det seneste år været i solarie ifølge KræftensBekæmpelses seneste kortlægning. De fleste kender til risiciene, der er forbundet med atlægge sig ind under de blåviolette stråler, men hvad driver solariegæsterne, og hvordanforholder de sig til de sundhedsskadelige konsekvenser? Det kan du høre i del 1 afradiodokumentaren “ Danmarks 751 falske sole ”. I del 2 vil du få svar på, hvordan politikerneforholder sig til en aldersgrænse, hvad en overlæge mener om solariebrug og omsolcentrene lever op til lovgivningen.Produceret af Nasra Mohamud Jama, Frederikke Engberg Larsen & Simon Engell Kjøller

Den 26. juni 2017 trådte den nye lov om hvidvask og terrorbekæmpelse i kraft. Loven skal gøre det vanskeligere for kriminelle at hvidvaske penge og samtidig skabe et værn mod finansiering af international terrorisme.Loven stiller store krav til de virksomheder, der er omfattet af den. Som noget nyt skal der nu udarbejdes risikovurderinger, politikker, procedurer og kontroller, for at sikre, at virksomhederne ikke bliver anvendt som redskab for hvidvaskning.Men hvad er det den her lovgivning skal forhindre? Hvilke krav skal man leve op til? Og hvordan skal man gribe opgaven an?Gæst: Morten Schultz, advokat og MBA i DLA Piper.Vært: Magnus Krabbe

Anton Løwe er 26 år og bor stadig hjemme hos sine forældre. Han ønsker inderligt at flytte hjemmefra, men ved ikke hvornår han bliver visiteret til en bolig. Derfor har han sat sig for at undersøge, om han er den eneste, der ikke får den hjælp han har brug for - og ret til. Danmark skrev nemlig i 2009 under på FN's Handicapkonvention, der bl.a. siger at mennesker med handicap har ret til at bo, hvor de vil, med hvem de vil og med den hjælp, de har brug for. For at blive klogere på, hvordan konventionen virker i praksis har han opsøgt to, der arbejder med området til daglig; nemlig Nikolaj Nielsen fra Institut for Menneskerettigheder og Kristian Hegaard fra Radikale Venstre.

Anton Løwe er 26 år og bor stadig hjemme hos sine forældre. Han ønsker inderligt at flytte hjemmefra, men ved ikke hvornår han bliver visiteret til en bolig. Derfor har han sat sig for at undersøge, om han er den eneste, der ikke får den hjælp han har brug for - og ret til. Danmark skrev nemlig i 2009 under på FN's Handicapkonvention, der bl.a. siger at mennesker med handicap har ret til at bo, hvor de vil, med hvem de vil og med den hjælp, de har brug for. For at blive klogere på, hvordan konventionen virker i praksis har han opsøgt to, der arbejder med området til daglig; nemlig Nikolaj Nielsen fra Institut for Menneskerettigheder og Kristian Hegaard fra Radikale Venstre.

Medvirkende: Steffen Hebsgaard Muff, advokat med speciale i bl.a. robot og computerteknologi og Lars Konzack, lektor ved Københavns Universitet og forsker i bl.a. digital kultur, digital dannelse og gamification. De fleste af os ved, at man ikke må stjæle. Vi må heller ikke gå ind på andres grund. Vi skal også tale pænt til hinanden, for ellers kan man ende i retten for injurier. Det er virkeligheden i den fysiske verden, og det er retningslinjer, som for de fleste er indgroet i vores måde at agere på i samfundet. Men hvad sker der med de her rammer for adfærd, når vi bevæger os over i den virtuelle verden? Flere nærværende eksempler har vist med al tydelighed, at vores måde at tale sammen på på f.eks. sociale medier kan være noget mere konfronterende end i den virkelige verden. Men kunne det tænkes, at vi mennesker også er mere tilbøjelige til at begå kriminalitet i cyberspace? Og hvordan er vi egentlig beskyttet, når vi f.eks. agere i spil og onlinecommunities?

Medvirkende: Steffen Hebsgaard Muff, advokat med speciale i bl.a. robot og computerteknologi og Lars Konzack, lektor ved Københavns Universitet og forsker i bl.a. digital kultur, digital dannelse og gamification. De fleste af os ved, at man ikke må stjæle. Vi må heller ikke gå ind på andres grund. Vi skal også tale pænt til hinanden, for ellers kan man ende i retten for injurier. Det er virkeligheden i den fysiske verden, og det er retningslinjer, som for de fleste er indgroet i vores måde at agere på i samfundet. Men hvad sker der med de her rammer for adfærd, når vi bevæger os over i den virtuelle verden? Flere nærværende eksempler har vist med al tydelighed, at vores måde at tale sammen på på f.eks. sociale medier kan være noget mere konfronterende end i den virkelige verden. Men kunne det tænkes, at vi mennesker også er mere tilbøjelige til at begå kriminalitet i cyberspace? Og hvordan er vi egentlig beskyttet, når vi f.eks. agere i spil og onlinecommunities?

I en tid med rekordlave renter kan det friste at lægge sit boliglån om, men det er vigtigt, at det passer til resten af ens økonomi, hvis det skal være den rigtige beslutning. Sådan lyder det fra Camilla Schjølin Poulsen, seniorspecialist i Nykredit. Hun er gæst i ugens podcast sammen med Mira Lie Nielsen, bolig- og formueøkonom, hvor vi ser på, hvilke spørgsmål kunderne stiller mest i øjeblikket (0.59). Hold fast i dine investeringer. Sådan lyder det overordnede råd, hvis man i en tid med recessionsfrygt, handelskrig og brexit er nervøs for udsigten til fremtidige afkast (8.21) Der kan være ny lovgivning på vej bl.a. inden for arvebeskatning men generelt er rådet er at afvente og se, hvad det munder ud i, i stedet for at handle nu. Det dykker vi ned i mod slutningen af udsendelsen (11.34).

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Ulrik Andersen, Thomas Djursing og Magnus Bredsdorff. I denne uges Transformator skal vi se på det, der må være verdens mærkeligste bog. 240 håndskrevne sider fra middelalderen, skrevet i kode og udstyret med farverige og smukke tegninger af mærkværdige planter, drager, stjernetegn og nøgne kvinder. Bogen er kendt som Voynich-manuskriptet. Lingvistikere hævder, at bogen skjuler et nyt sprog. Programmører aner til gengæld en kompliceret kode, som ingen dog har kunnet knække endnu. Men en britisk forsker mener nu at have løst mysteriet. Men vi skal også høre om noget mere jordnært. Grundvandet stiger så meget, at forsyningsselskaber over hele landet efterlyser en løsning, der kan beskytte vores boliger. Problemet kender vi: stigende regnmængder, tætte kloakrør og lukning af de bynære vandboringer. Og løsningen kender vi også – men lovgivningen giver ikke mulighed for at gennemføre den. Vi forklarer problemet og anviser en løsning. Endelig skal vi have ugens holdning: Hvorfor skal bøderne for brug på reglerne om persondata være så høje, mens bøderne for at skade naturen er så latterligt lave? Links Lovgivning bremser effektiv indsats mod stigende grundvand Forsyningsselskaber om kloakrenovering: Vi løser ét problem, men skaber et andet Tag med på en rejse bag om verdens mærkeligste bog Leder: De danske bøder for at forurene naturen er til grin

Danmark har tilsluttet sig en række konventioner om menneskerettigheder, og normalt siger man, at så gælder de. Enten ved at man i administrationen af lovene husker på konventionerne eller når Folketinget laver nye love og sørger for, at de overholder konventionerne. Lektor Pernille Boye Koch fra Roskilde har undersøgt, om det rent faktisk er tilfældet, og som man kan høre, så gør lovgivningen det ikke nemt for dem, der skal...

Nogle kvinder er så bange for at blive voldtaget en sen aften, at de knuger nøglebundtet i hånden og er klar til at slå fra sig, hvis de bliver overfaldet. Men faktisk bliver en voldtægt oftest begået af en person, vi kender i forvejen, og ikke af en fremmed på åben gade. Så hvordan ruster vi os bedst, så vi minimerer risikoen for at ende i en situation, hvor en bekendt, kæreste eller ven overskrider vores grænser? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

Et enigt folketing indgik sidste år en politisk aftale om at gøre ny lovgivning digitaliseringsklar. Målet er blandt andet, at vi skal have enkle og klare regler, og at lovgivningen skal understøtte digital kommunikation. I denne podcast kan du blive klogere på, hvad digitaliseringsklar lovgivning helt konkret indebærer, og du kan også høre om nogle af de erfaringer, man har gjort sig, siden aftalen trådte i kraft 1. juli 2018. Medvirkende: Hanne Marie Motzfeldt, lektor i digital forvaltning ved Center for informations- og innovationsret på Københavns Universitet. Sara Gøtske, sekretariatsleder for digitaliseringsklar lovgivning i Digitaliseringsstyrelsen. Vært: Kim Stensdal

Ekko går i dybden på hva teknologien lar oss vite om ufødte liv, og ser dernest på hvilke etiske utfordringer alt dette gir oss: Er vi beredt til å ta de valgene som teknologien åpner for? Og hvem skal til syvende og sist bestemme? mv: Politisk Rådgiver i Ap., Silje Grytten, fostermedisiner Torbjørn Eggebø, og medisinsk etiker Bjørn Hofmann. Programleder: Ellen Wesche Guttormsen.

Klimaminister Lars Kristian Lilleholt er to meter høj. Men i regeringens hierarki er han en dværg. I hvert fald bliver han direkte fortalt hvad han må og ikke må sige af finansministeren. I sagen om Radius fik Lilleholt mundkurv på. Claus Hjort siger som regel også hvad han vil, men når det handler om forsvarets budgetter, så er det Donald Trump, der dikterer retningen - det har Hjort selv indrømmet. Borgerne udenfor Borgen har samlet 50.000 underskrifter, fordi de gerne vil have en samlet klimalov, men regeringen og DF har ikke tænkt sig at bruge et sekund på den sag. For som førnævnte Lilleholt siger: Lovgivning bliver nemt blot en symbolsk handling, der ikke ændrer så meget i virkeligheden. Og så er diskussionen om differentieret pension stadig rødglødende. Preben Wilhjelm (VS), Niels Ahlmann-Ohlsen (K) og Eyvind Vesselbo (V) er på tinge hos formand Huxi Bach. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Klimaminister Lars Kristian Lilleholt er to meter høj. Men i regeringens hierarki er han en dværg. I hvert fald bliver han direkte fortalt hvad han må og ikke må sige af finansministeren. I sagen om Radius fik Lilleholt mundkurv på. Claus Hjort siger som regel også hvad han vil, men når det handler om forsvarets budgetter, så er det Donald Trump, der dikterer retningen det har Hjort selv indrømmet. Borgerne udenfor Borgen har samlet 50.000 underskrifter, fordi de gerne vil have en samlet klimalov, men regeringen og DF har ikke tænkt sig at bruge et sekund på den sag. For som førnævnte Lilleholt siger: Lovgivning bliver nemt blot en symbolsk handling, der ikke ændrer så meget i virkeligheden. Og så er diskussionen om differentieret pension stadig rødglødende. Preben Wilhjelm (VS), Niels Ahlmann-Ohlsen (K) og Eyvind Vesselbo (V) er på tinge hos formand Huxi Bach. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den anden episode handler om, at Digitaliseringsparat lovgivning skal sikre enkle og fleksible love i Danmark for at matche en digital transformeret verden. Det er blandt andet en positiv effekt af Danmarks offentlige digitaliserings strategier siden 2001. Men er vi samtidig i gang med at lave digitalisering som er “lovgivningsparat” og altså kræver endnu mere lovgivning for ikke at skabe problemer? For eksempel “Udkast til Lov om ændring af Lov om Center for Cybersikkerhed”

Den anden episode handler om, at Digitaliseringsparat lovgivning skal  sikre enkle og fleksible love i Danmark for at matche en digital transformeret verden. Det er blandt andet en positiv effekt af Danmarks offentlige digitaliserings strategier siden 2001. Men er vi samtidig i gang med at lave digitalisering som er “lovgivningsparat” og altså kræver endnu mere … Continue reading

Mens det digitale tog buldrer derudaf, efterlader det sorte huller i lovgivningen, som enten ikke tager højde for digitale varianter af kendte produkter, eller ikke er gearet til nye digitale produkter. Juraen er udfordret og ikke mindst på de finansielle markeder.Professor Tanja Jørgensen, Juridisk Institut på Aarhus BSS, er ekspert i finansret og bankret, og så er hun vicecenterleder på det nyåbnede Center for Ret og Digitalisering på Juridisk Institut. I denne podcast fortæller hun blandt andet om et af de nyeste produkter på det alternative lånemarked, de såkaldte Peer-2-Peer-lån.

Hva vet vi om prostitusjonspolitikken i forskjellige europeiske land? Hvilke variasjoner og varianter finnes? Følges lovgivningen opp av politimyndighetene? Jeg snakker med Synnøve Økland Jahnsen fra Unireserach, det tidligere Rokkansenteret, i Bergen om nettopp dette. Hun er sosiolog og kjønnsforsker, med en bakgrunn fra både politihøyskolen og senter for kjønnsforskning.

I januar 2017 vedtog et enigt Folketing en 4-årig forsøgsordning, gældende fra 1. januar 2018, hvor læger kan udskrive recepter på en række nye cannabisprodukter. I samme periode er der etableret en særlig ordning, som[...]

Medvirkende: advokat hos Justitia Birgitte Arent Eiriksson og it-ordfører hos SF, Lisbeth Bech Poulsen. Der skal sættes strøm til danske lovgivning og så skal den digitaliseres. En ny aftale vedtaget af et bredt flertal i Folketinget opstiller syv principper, som skal sikre enklere digital administration for at undgå undtagelser, skøn og uklare begreber, og så skal der luges ud i komplekse regler og administrativt bureaukrati. Alt sammen samlet under det, der kaldes ’Digitaliseringsklar lovgivning’. Men er det nu også klogt at fjerne de menneskelige skøn i sagsbehandlingen? Er dette lovforslag første skridt mod en mere upersonlig sagsbehandling? Og hvad er sammenhængen mellem denne nye aftale og så Folketingets arbejde med at udarbejde en ny databeskyttelseslov?

Vi er i forbudsmode. Tvunget af omstændighederne.. Og alle forbuddene peger imod to afgørende forskellige måder for et samfund at håndtere religion på. Skal vi engagere os med religionerne i en forventning om at kontakten dæmper gudetroen og fanatismen i religionerne og deres udøvere, eller skal samfundet bare lægge størst mulig afstand til alt der minder om religion?

I denne udgave af Selskabsadvokaten handler det om kvinder i erhvervslivet. Troels Wenzel Østergaard har besøg af Stine Bosse og Karen Ellemann for at tale om, hvordan det går med ligestillingen i Danmark, og hvordan[...]

I ”Borgmestrenes nytårstale”, hører vi Thomas Kastrup-Larsens nytårstale med fokus på Danmarks fjerdestørste by.

I ”Borgmestrenes nytårstale”, hører vi Aarhus' borgmester, Jacob Bundsgaard.

Hvilke oplysninger skal forbrugerne have, når man som virksomhed markedsfører en konkurrence? Hvad betyder det, at en konkurrence skal overholde god markedsføringsskik? Og hvornår er en konkurrence vildledende? Det og meget mere giver advokat Heidi Lindberg Andersen og advokatfuldmægtig Camilla Kirkegaard Jensen svar på i denne podcast, som er 2. del af Kromann Reumerts podcast-serie om markedsføringsloven.

Advokat Heidi Lindberg Andersen og advokatfuldmægtig Camilla Kirkegaard Jensen sætter fokus på markedsføring på sociale medier og andre digitale platforme. Hvis man som virksomhed markedsfører sig på sociale medier og andre digitale platforme, er det helt afgørende at have styr på reglerne i markedsføringsloven. Du får bl.a. svar på spørgsmål som: Hvilke krav stilles der til markering af reklame på sociale medier? Er det fx tilstrækkeligt at markere et opslag på Instagram med #sponsoreret, når opslaget indeholder reklame? Podcasten er 1. del af Kromann Reumerts podcast-serie om markedsføringsloven.