POPULARITY
Optaget live lørdag den 15. juni 2024 hos Dansk Håndbold på Folkemødet. Mangfoldighed, diversitet og rummelighed er en dagsorden, som også idrætten skal tage stilling til i disse år. DanskHåndbold er med i samarbejdet #Gamechanger. Projektet arbejder med diversitet helt konkret ude i klubberne. Målet er at alle skal føle sig velkomne i idrætslivet uanset baggrund, køn eller seksualitet. Men hvordan kan foreningslivet arbejde med diversitet i hverdagen? Hvordan skal foreningslivet håndtere stadig mere aktualiserede spørgsmål om køn, identitet, kultur, fysisk/mental formåen? Og kan vi forvente, at foreningerne kan rumme det hele? Gæster * Amalie Bremer, vært på Radio4 * Christian Bigom, forperson i PAN idræt * Ditte Vind, kommunikationsansvarlig hos Dansk Døve-Idrætsforbund * Morten Stig Christensen, skuespiller i filmen ”Venner for altid” fra 1987 Vært: Thomas Ladegaard * Præsenteret i samarbejde med Sparekassen Kronjylland *
Teater- & Musikvennerne har netop præsenteret programmet for efteråret 2024 og foråret 2025 i Musikhuset Esbjerg. Alle typer af teatergenrer kan folk glæde sig til – også noget for det yngre publikum - det fortæller Hanne Meyer, formand for Teater- & Musikhusvenner. HØR INTERVIEW HER:
Hvad er Alternativets vision for udlændingepolitikken? Mangfoldighed, værdighed og andre gode ord. Men kan Alternativet rumme den muslimske praksis - f.eks. omskæring af drengebørn? Og hvordan hænger den vision sammen med, at Å har stemt imod koranafbrændingsloven? Det udfordrer vi Franciska på for at blive klogere på, hvor meget danske muslimer kan finde sig hjemme noget sted på den politiske venstrefløj.Gæst:Franciska Rosenkilde, politisk leder, Alternativet.Vært: Elias RamadanRedaktør: Omar AlkhatibTilrettelægger: Sara El-Khatib
Hvordan går det egentlig, mand? Det spørgsmål skal fylde mere, når gutterne er samlet, mener dagens gæst. I hvert fald er den traditionelle macho træmand på vej ud til fordel for et mere følelsespræget og nuanceret mandeideal som tør tale højt om det, der gør ondt. I anledning af Mændenes Internationale Kampdag sætter Kraniebrud fokus på manden anno 2023. Kampdagen er 24 år gammel - men har mænd overhovedet noget at kæmpe for? Medvirkende: Christian Groes, antropolog og kønsforsker tilknyttet Center for Køn, Magt og Mangfoldighed på Roskilde Universitet. Vært: Peter Løhde.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Dette forbavsende spørgsmål bliver stillet overalt på internettet i disse dage. For det, viser sig, at det gør mænd åbenbart uhyre ofte. (01:52) Færre og færre børn vokser op på landet. Det er en radikal forandring i et land, der traditionelt har været et landbrugsland. Men hvad betyder det egentlig for kunsten, at der bliver stadigt færre børn, der vokser op med højt til himlen, kort til skoven og med jord under neglene? Gæster: Anna Emma Haudal, instruktør. Johannes Nørregaard Frandsen, forfatter og professor emeritus. (17:54) Hvor ofte tænker du på Romerriget? I en ny trend på TikTok overrasker kvinder deres mænd, fædre, kærester og brødre med netop det spørgsmål. Det gør mænd åbenbart relativt ofte, og det handler faktisk om en sund, nostalgisk længsel efter noget, der ikke kommer tilbage. Gæster: Thomas Grane, forskningskoordinator og arkæolog, Nationalmuseet. Christian Groes, forfatter, foredragsholder og lektor ved Center for Køn, Magt og Mangfoldighed, Roskilde Universitet. (35:31) "Sex Education" synger på sidste vers. Fjerde og sidste sæson af Netflix-serien, der er blevet hyldet for at tage unges sexliv alvorligt og er blevet kaldt mere effektiv end seksualundervisning, har premiere 21. september. Serien er populær, men der er også faldgruber ved at overlade unges seksuelle dannelse til internationale streamingtjenester. Gæster: Asger Kjær Sørensen, forperson for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Mette Byriel-Thygesen, museumsinspektør på Nationalmuseet med speciale i bl.a. seksualhistorie (49:56) Romerriget revisited, denne gang med indehaver af et tidligere radioprogram med netop titlen Romerriget. Gæst: Knud Romer, forfatter. Vært: Mathias Wissing. Tilrettelagt af: Lene Grønborg, Louise Østerlund og Søren Berggreen Toft See omnystudio.com/listener for privacy information.
Danske medier er for dårlige til at citere kvindelige kilder og kilder med minoritetsbaggrund. Det skal der laves om på nu, mener tre kvinder, der har lavet en ny database til journalister.Den hedder DiverseEksperter.dk og skal være et værktøj til større repræsentation af stemmer inden for medierne. Men er mangfoldighed i medierne lig med bedre produkter og bedre journalistik? Til sidst i udsendelsen runder vi et dødsfald: Den største charlatan i europæisk politik, den italienske politiker, tidligere regeringschef og erhversmand Silvio Berlusconi, er død i en alder af 86 år.For os nordeuropæere mindede han ofte om en anløben brugtvognsforhandler, men for mange italienere, der i årtier holdt ham i live rent politisk, var han en hædersmand.Men hvad forandrede han egentlig i det italienske samfund - helt konkret?Gæster:Lisbeth Odgaard Damm, medstifter af DiverseEksperter.dk, direktør for Potential Company. Ditte Brasso Sørensen, chefanalytiker i Tænketanken Europa.Vært: Ali Aminali.Redaktør: Pola Rojan Bagger.
I dette afsnit kommer vi rundt i hele verden og smager på ni forskellige druesorter; cabernet blanc, pinot noir, feteasca regala, corvina, chardonnay, malvazija, encruzado, rksatsiteli og carignan Vi smager vine fra Danmark, Rumænien, Italien, Slovenien, Portugal, Frankrig og Georgien. Vi smager mousserende, pet-nat, hvid-, rav- og rødvin. Undervejs snakker vi også om, hvilken mad de forskellige druer er særligt gode til og selvfølgelig dykker vi ned i de enkelte vine og nørder igennem. Så alt i alt et lærerigt program med masser af diversitet! Vi smager på 1) Lush Green, Cabernet Blanc, Riesel og Solaris 2021 https://xn--guldbkvingrd-2cbi.dk/wine/lush-green-2021/ Guldbæk Vingård https://xn--guldbkvingrd-2cbi.dk/ 2) Stella Mary, pinot noir https://bystokkebye.com/product/stella-mary/ Stokkebye https://bystokkebye.com/ 3) La Sapata Feteasca Regala Petiant ØKO https://www.juuls.dk/oevrige-vine/varekort/la-sapata-feteasca-regala-petiant-oeko-1 Juuls Vin og Spiritus https://www.juuls.dk/ 4) NOVAIA VALPOLICELLA CLASSICO, 2021 https://vinguruen.dk/vare/novaia-valpolicella-classico-2021/ Vinguruen https://vinguruen.dk/ 5) Barrat-Masson Fleur de Craie, Champagne https://growerchampagne.dk/vare/barrat-masson-fleur-de-craie/ Growerchamp agne https://growerchampagne.dk/ 6) Malvazija https://kmvine.dk/vare/santomas-malvazija/ KMvine https://kmvine.dk/ 7) Quinta dos Roques Reserva Branco, encruzado 2015 https://vinho.dk/shop/quinta-dos-roques-252p.htmlVinho Vinho https://vinho.dk/shop/forside-79c1.html 8) Vine Ponto, Rksatsiteli https://www.georgien-vin.dk/product-page/vine-ponto-rkatsiteli Georgien Vin https://www.georgien-vin.dk/ 9) Domaine d` Ansignan "Les Grenadines" IGP Côtes Catalanes https://vinimondo.dk/products/domaine-d-ansignan-les-granadines-igp-cotes-catalanes?_pos=2&_sid=3a019e9f2&_ss=r Vinimondo https://vinimondo.dk/
Link til billetter: https://billetfix.dk/da/e/vinfestival-med-vin-for-begyndere-5/ Kom med til Vinfestival samt 2 x live podcast-optagelse med Vin for Begyndere. Temaet er "Vinens vidunderlige mangfoldighed" og vi smager og fortæller om hvorfor vin udfolder sig så forskelligartet. Det bliver både ligetil og nørdet som sædvanligt. Som gæst smager man med på otte vine og lytter og ser samtidig med på optagelserne til to live-afsnit af Vin for begyndere. Imellem hver live-optagelse og igen til slut kan man drysse rundt imellem vinstandene og møde vinhandlerne. Her kan man smage endnu mere vin og der er selvfølgelig også mulighed for at købe vin med hjem samt bestille til levering. Du kan møde Vinguruen, By Stokkebye Vine, Guldbæk Vingård, Vinimondo, Juuls Vin & Spiritus, Vinho, KMvine, GeorgienVin og GrowerChampagne. Vi ses til en fornøjelig dag! Tid Lørdag den 22. april 2023, kl. 12.00-17.00 Sted Frode Jacobsens Plads 4, 1. sal 2720 Vanløse Døren åbnes kl. 11.30
Link til billetter: https://billetfix.dk/da/e/vinfestival-med-vin-for-begyndere-5/ Kom med til Vinfestival samt 2 x live podcast-optagelse med Vin for Begyndere. Temaet er "Vinens vidunderlige mangfoldighed" og vi smager og fortæller om hvorfor vin udfolder sig så forskelligartet. Det bliver både ligetil og nørdet som sædvanligt. Som gæst smager man med på otte vine og lytter og ser samtidig med på optagelserne til to live-afsnit af Vin for begyndere. Imellem hver live-optagelse og igen til slut kan man drysse rundt imellem vinstandene og møde vinhandlerne. Her kan man smage endnu mere vin og der er selvfølgelig også mulighed for at købe vin med hjem samt bestille til levering. Du kan møde Vinguruen, By Stokkebye vine, Guldbæk Vingård, Vinimondo, Juuls Vin & Spiritus, Vinho, KMvine, m.fl. Vi ses til en fornøjelig dag! Tid Lørdag den 22. april 2023, kl. 12.00-17.00 Sted Frode Jacobsens Plads 4, 1. sal 2720 Vanløse Døren åbnes kl. 11.30
“Vi skal gøre det for deres skyld. Vi skal give noget fra os – det er ligesom at give en gave.” Fra scenen til Summer Bloom i Sandskredet kan man se stilkeg, sæterpil, birk og stor gedehams, “skovens chef-insekt", men hvis man hæver blikket og ser på hele kloden, tæller vi op mod 12 millioner kendte og ukendte arter, lyder det aktuel estimat. Med afsæt i Odsherreds kystnære natur bevæger biologen Hans Henrik Bruun sig ud i naturens insektfyldte og tilgroede afkroge og giver os gummistøvlebiologens bedste bud på spørgsmålene: Hvad vil biodiversitet i grunden sige? Og hvad er natur overhovedet? Mennesket er ikke den eneste jordbo i solsystemet. Vi deler nemlig hjem med alle de levende arter omkring os, og det er på høje tid, at vi også begynder at anerkende svampe, dyr, planter, alger og bakterier som de leveværdige jordboer, de er. Bevarelse af biodiversiteten er ifølge Hans Henrik Bruun ikke et spørgsmål om menneskets egen overlevelse – det handler om alle andre arters velbefindende og om, hvad vi selv er parate til at give fra os. Lyt med, når biolog Hans Henrik Bruun giver en grundlæggende indføring i biodiversitet direkte fra en summende strandkant – og fortæller om, hvorfor bøgegalmyggen er en ægte hacker og brændenælden en blind passager. Hans Henrik Bruun er lektor i biologi ved Københavns Universitet og forsker i økologi og biodiversitet med særligt fokus på samspillet mellem arter af planter, dyr og svampe. Han arbejder med evidensbaseret naturbevaring og er – blandt andet som medforfatter på bogen 'Forvaltning af biodiversitet i dyrket skov' – med til at udbrede viden om, hvordan man skaber øget biodiversitet i de danske produktionsskove.
Programmet præsenteres i samarbejde med FarmHelp. Christina Elgaard er med i studiet igen og i dag er emnet "diversitet". Undersøgelser viser nemlig, at der træffes bedre beslutninger i virksomheden, hvis der er diversitet i fx bestyrelsen eller gårdrådet. Det vil altså sige, at diversitet kan skabe værdi i virksomheden, hvis det lykkedes at skabe rum til det - og finde de rigtige mennesker til opgaven. Få gode ideer til at bruge diversitet og mangfoldighed i virksomheden i denne episode! I podcastserien "Hovmøllers Univers" taler din vært, Lene Hovmøller, om virkelige hændelser fra den virkelige verden om det at drive virksomhed. Lene inviterer løbende ægte mennesker med livserfaring, viden og stærke holdninger i studiet - helt uden filter.
Selvom det på forhånd anede os at verdensmesterskabet i fodbold i ørkenstaten Qatar nok ville blive omgærdet af kriser og skandaler, havde vi ikke troet at al palaveren udenfor banen nærmest ville overskygge kampene. Hver dag, nye kommunikative kriser. I denne uges udgave af Småt Brændbart Ugens Krise taler vi om magtfulde FIFA og især om deres arrogante og helt ude af trit med virkeligheden præsident Gianni Infantino, hvis åbningstale må gå over i historien som den mest crazy. Selv Trump må have lyttet andægtigt til sin overmand på det felt. DBU går heller ikke ram forbi og fodboldforbundets helt store problem er, at man fra starten med fast stemme har sagt (fra tweet i 2020): ”Vi truer ikke med at blive hjemme, vi truer med at møde op og fortælle om vores værdier. Mangfoldighed, åbenhed og menneskerettigheder.” Klip til november 2022: Vi blander ikke sport og politik og når vi får afslag på at være aktivistiske, så bøjer vi os da bare. Vi når også forbi Karen Ellemanns jobkrise og hendes noget svage kriserespons. Men godt for hende, så foregår der mange andre ting i medieflowet i disse uger, så hendes sag er nok snart glemt. Lyt endelig med, vi nørder virkelig kommunikation i dette afsnit. Medvært: Jeppe Madsbad LauritzenSee omnystudio.com/listener for privacy information.
Prædiken af Henrik Højlund ved gudstjenesten d. 11. september 2022
Der er en stor ubalance mellem kvinder og mænd i dansk iværksætteri. Kun hver fjerde nye virksomhed stiftes af en kvinde, sølle 1,5 procent af alle ventureinvesteringer går til startups med kun kvindelige stiftere og kun hver tiende Business Angel er kvinde. Og udviklingen har længe stået stille. Det kalder på handling. Så hvad skal der egentlig til? Gæster: Mia Wagner, medstifter af Nordic Female Founders og BA i Væktsfonden og Rolf Kjærgaard, adm. direktør i Vækstfonden.
6. søndag efter påske prædiker Niels Nymann Eriksen over Johannesevangeliet 17, 20-26
Nu har vi i lang tid talt om, at vores arbejdspladser skal være mere diverse og inkluderende samt at vi er nødt til at skabe en mangfoldig arbejdsplads, hvor forskelligheder i f.eks. køn, etnicitet, religion og alder værdsættes. Men hvad vil det sige at skabe en mangfoldig arbejdsplads med diversitet og inklusion? Og endnu mere relevant, hvordan kommer vi derhen? I dette afsnit af HR in Business får vi nogle gode bud herpå af forsker ved Aalborg Universitet og ph.d. i Business Communication fra Aarhus Universitet, Mia Thyregod Rasmussen. Sammen med vært Ulrik Nerløe taler Mia om, at vi er nødt til at forholde os til det vi gør i dag, og hvordan vi kan arbejde med denne udfordring fremadrettet. Hun kommer ind på, hvordan vi kan bygge en kultur der holder på medarbejderne, og hvad vi er nødt til at være opmærksomme på specielt i rekrutteringsrejsen. Mia dykker blandt andet ned i, hvordan HR i sine organisationer kan skabe nogle rammer, hvori medarbejderne har lyst til at blive ved netop at være opmærksomme på den psykologiske kontrakt mellem medarbejder og arbejdsgiver. Er den tydelig og bliver den overholdt? Mia fortæller, at arbejdet med at bygge en mangfoldig kultur på mange måder er et tosidet sværd: hvis vi deler det nutidige billede af virksomheden, tiltrækker vi den type kandidater, vi plejer at tiltrække. Men hvis vi deler vores ambitioner for fremtiden, risikerer vi, at der opstår et mismatch i de psykologiske kontrakter hos de nuværende og nye medarbejdere, hvilket påvirker vores fastholdelse negativt. Så hvordan kommer vi derhen? Lyt med hvis du er nysgerrig efter at komme i gang med at bygge en mangfoldig kultur på din arbejdsplads. God fornøjelse.
(02:05) Fotograf Jan Grarup dokumenterer krigen i Ukraine. Og det er et farligt job. Ikke kun når bomberne falder omkring ham i Karkif, men også når han er hjemme på dansk jord, hvor han har fået trusselbeskeder. Trusler krigsfotografen har håndteret på en lidt atypisk måde. (16:50) Sikandar Siddique fra Frie Grønne har igen i år lavet en ramadan-sang, som skal bidrage til mangfoldighed. Men hvordan kan en sang gøre samfundet bedre? Det spørger vi folketingspolitikeren om. Og så runder vi indslaget af med fællessang. (38:59) Forsøger Chanel at komme i luksus-taske-liga med det franske modehus Hermès Birkin-taske ved at skrue prisen på deres allerede meget dyre tasker ENDNU mere op? Det undersøger vi i selskab med modeekspert Chris Pedersen.Gæster:Jan Grarup, fotograf.Sikandar Siddique, folketingsmedlem og partileder for Frie Grønne.Mathias Stilling, reporter på Reporter på 24syv.Chris Pedersen, modeekspert og redaktør på Børsen (Weekend).Vært:Ida GaunøTilrettelægger(e):Lasse SandholdtCecilie DumanskiIda GaunøProducer: Cecilie DumanskiRedaktør:Mille Ørsted
Det er mikrobernes planet, og vi er bare deres redskaber, siger endokrinolog Oluf Borbye Pedersen. Samfundet i vores tarme bestemmer vores sundhedstilstand og påvirker vores hjerne og adfærd. Mangfoldighed er godt, mens et artsfattigt mikrobiom giver problemer. Men glem alt om mælkesyrebakterier i kapsler - mikrober vil have fiberrig kost. 24 spørgsmål til professoren er støttet af Carlsbergfondet. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Mangfoldighed skaber innovation og vækst. Og når mange startups står overfor at rekruttere nye medarbejdere, har de ifølge Pil Byriel, medstifter og vicedirektør i Develop Diverse, en unik mulighed for at arbejde strategisk med mangfoldighed fra begyndelsen. Lift Relations skal rekruttere 50 nye medarbejdere det halve år, og stifter og direktør Dan Hestbæk fortæller, hvordan de konkret arbejder med blandt andet deres jobopslag for at sikre en mangfoldig medarbejderstab og inkluderende kultur.
I denne episode har vi Ahmad Durani fra mangfoldighedsledelse som gæst i studiet til en spændende debat om inklusion og stress. Mitzi og Ahmad har i afsnittet blandt andet en opmærksom på inklusion, og det her med, at når vi ikke er helt ens kan vi måske komme til at tænke og kigge på hinanden og blandt andet få lidt stress af det. Hør om hvordan det kan stresse på arbejdet at være den medarbejder, som er lidt anderledes. Hvordan kan kollegaer og leder håndtere dette, og hvilke faktorer er vigtige at være opmærksom på.
Special med Morten Aagaard om mangfoldighed i Odense - eller mangel på samme - om støttekæder under corona og om at åbne en specialforretning som tilflytter.
I Sverige har der i længere tid været krav om diversitet, når man skulle søge penge til at få lavet en film. Men det er simpelthen gået ud over den kunstneriske frihed, og derfor har den svenske kulturminister fjernet kravene igen. Vi ser på Sverige og tilbage til os selv i Danmark med en af dem, der beslutter filmstøtten i Danmark. Værter: Maja Nyvang Christensen og Karen Secher.
Skal vi forandre en branche, skal vi helt ud i virksomhederne og få dem med ombord. Det er dem, der er ansvarlige for at skabe gode arbejdspladser og sunde virksomhedskulturer. Og der er faktisk ret meget at hente ved at gøre plads til kvinderne. Det har de erfaret hos virksomheden Poul Sejr Nielsen, hvor det i bund og grund ikke handler om at man nu skal “behandle kvinderne ordentligt”, men om at sætte fokus på virksomhedskulturen og sikre, at alle behandler hinanden ordentligt. Og pludselig stiger bundlinjen. Lige præcis dén pointe, at det faktisk ikke handler om kvinderne men om kulturen, er vigtig for Amalie Maar, der er uddannet bygningssnedker. Amalie fortæller, hvordan det er at være ene kvinde på en mandsdomineret arbejdsplads, hvad fordelene kan være, men også hvilke udfordringer kvindelige håndværkere kæmper med. Denne sæson er sponsoreret af og udviklet i samarbejde med Boss Ladies. Find værktøjer og viden på www.boss-ladies.dk Gæster: Amalie Maar, bygningssnedker og Boss Ladies ambassadør. Jonas Bach, servicedirektør i Poul Sejr Nielsen A/S. Værter: Naja Lind og Rikke Østergaard
Denne sæson af Karrierekvinder undersøger, hvordan man kan ændre en hel branche indefra med udgangspunkt i en af de allermest kønsskæve af slagsen, nemlig håndværkerbranchen. Og hvorfor skal vi høre om håndværkerbranchen, tænker du måske? Det skal vi, for hvis man kan skabe forandring i en historisk fastlåst branche, hvor kvinderne udgør sølle 9 % - så kan vi skabe forandring alle steder. Du får opskriften på at være forandringsagent. Uanset hvilken branche du befinder dig i. Vi har nemlig samlet alle de vigtigste læringer til at skabe positiv forandring. Det ved Nina Groes alt om. Hun har stiftet Boss Ladies - et projekt der arbejder på at gøre op med stereotyper og få flere kvinder ind i håndværksfagene. Vi starter på Folkemøde og slutter på toppen af Dansk Erhvervsliv. Vi skal også høre fra Lizette Risgaard, forkvinde for Fagbevægelsens Hovedorganisation. Hun har nemlig forandring helt tæt inde på kroppen. Denne sæson er sponsoreret af og udviklet i samarbejde med Boss Ladies. Find værktøjer og viden på www.boss-ladies.dk Gæster: Nina Groes, stifter af Boss Ladies og Lizette Risgaard, forkvinde for FH. Værter: Naja Lind og Rikke Østergaard
Hvad ser du for dig, når du hører ordet håndværker? En mand i blå arbejdsbukser med butt crack og en basse i hånden? En rodet skurvogn overhængt med side-9 piger? Nok ikke en slank kvinde med langt lyst hår, klædt i lyserødt fra top til tå. Men sådan kan en håndværker også se ud. Og lige præcis dét arbejder Boss Ladies Ambassadørkorpset for - at nedbryde stereotyper og derved bane vejen for at flere kvinder kan se sig selv i branchen. I dette afsnit møder vi Laura Feline, Danmarks første kvindelige tækker i 10 år. Laura Feline har selv oplevet, hvordan det er at stå udenfor og ikke føle, at man passer ind. Derfor er ambassadørkorpset ekstremt vigtigt. Det udgør nemlig et stærkt fællesskab, hvor kvinderne kan samles om stort og småt, dele deres passion for håndværk, og blive trænet i at være forandringsagenter. Skal man forandre en branche indefra, er det nemlig vigtigt at styrke og understøtte dem, det hele drejer sig om. I det her tilfælde, kvinderne. Denne sæson er sponsoreret af og udviklet i samarbejde med Boss Ladies. Find værktøjer og viden på www.boss-ladies.dk Gæster: Laura Feline Ebbesen, tækker og Boss Ladies ambassadør. Nina Groes, stifter af Boss Ladies. Værter: Naja Lind og Rikke Østergaard
Erhvervsuddannelserne er blevet en slags andenrangsuddannelse. Og det er både en skam og et kæmpe problem. Vi uddanner nemlig alt for få håndværkere. Mange unge og voksne tror, at en håndværkeruddannelse er en “lukket vej”. Men det er slet ikke sandt. Som håndværker kan du gøre karriere, blive leder, videreuddanne dig eller skabe din egen virksomhed. Du bliver i stand til selv at designe og bygge dine drømme. Så hvorfor er en uddannelse som håndværker så fjern for særligt piger og kvinder? Det er der en række mere eller mindre gode forklaringer på. Og alle dem tager vi favntag med i dette afsnit, hvor vi besøger Allan Kortnum, direktør for Herningsholms Erhvervsskole og Camilla Hutters, leder for Nationalt Center for Erhvervspædagogik. Og så skal vi høre nogle af ambassadørernes kringlede vej til håndværksfaget. Denne sæson er sponsoreret af og udviklet i samarbejde med Boss Ladies. Find værktøjer og viden på www.boss-ladies.dk Gæster: Allan Kortnum, direktør for Herningsholms Erhvervsskole. Camilla Hutters, forsker og leder for Nationalt Center for Erhvervspædagogik. Boss Ladies ambassadørerne Katrine og Laura Feline. Værter: Naja Lind og Rikke Østergaard
Stine Johansen er topchef. Og lesbisk. Hendes seksualitet er som udgangspunkt irrelevant, men hun har et klart budskab til alle danske ledere: »I skal sørge for, at alle kan være hele mennesker på jobbet, uanset hvem de er, og hvem de deler liv og seng med«. Lyt til artiklen læst højt af Bjørn Lambek.
Dagens sommergæst er dette års paradise-deltager Sinan Türkmen, som derudover er model og youtuber. Vi taler med Sinan om hans deltagelse i Paradise Hotel sæson 17 - og hvad reaktionerne efterfølgende har været. Så kommer vi også forbi Sinans folkeskoletid, der har budt på mobning og overfald - og sidst men ikke mindst løfter Sinan sløret for, hvad fremtiden bringer. Medvirkende: Sinan Türkmen, paradise-deltager, model, youtuber.Tilrettelægger:Kirstine Mossin.Værter: Camilla Michelle Mikkelsen og Cecilie Dumanski. Redaktør: Amanda Holmen.
**Udsendelsen er sponsoreret af Zalando, der giver dig 20% rabat ved brug af koden "Godstil20" under hele EM's gruppespil** I dagens afsnit, det tredje af slagsen i denne serierække, kan du komme tættere på angriberen Simon Makienok. Hør St. Pauli-spilleren forklare om karrierens klubskifter, der har givet ham unikke oplevelser på det europæiske kontinent. Tometermanden fortæller også om tiden væk fra fodbolden i Holland, hvor to knæskader fratog ham karrierens bedste fodboldår. Makienok inviterer også lytterne helt tæt på, når det drejer sig om hans personlige stil og fascination for amerikansk rapkultur og sylespidse nåle med blæk. Vært: Kenneth Hansen.
Forestil dig, at du sidder og ser en EM-kamp. Hvad er det for en stemme, der kommenterer det hele? Sandsynligvis er det en mand. Langt de fleste EM-eksperter er nemlig mænd. Men det vil Kvinfo forsøge at lave om på. De mener nemlig ikke, at det kan være rigtigt, at medierne næsten altid benytter sig af mandlige EM-eksperter, når der skal kommenteres fodbold. Derfor har de offentliggjort en liste over forskellige eksperter, hvor mangfoldighed er i centrum. Og størstedelen af navnene på Kvinfos liste tilhører altså kvindelige eksperter Men hvorfor er mangfoldighed vigtigt, når medierne skal vælge EM-eksperter? Det dykker vi ned i i dag. Medvirkende: Henriette Laursen, direktør, Kvinfo. Amalie Bremer, radiovært, Radio4 Tilrettelægger: Kirstine Mossin & Jacob Jægesen Wilkens Vært: Camilla Michelle Mikkelsen & Cecilie Dumanski Redaktør: Amanda Holmen.
Hvor vigtigt er det egentlig at tænke ud over køn i børneopdragelsen? Og hvordan kan man ændre sine handlinger i hverdagen, så man ikke ubevist holderliv i kønsstereotyper? Daniel Cesar taler med Cecilie Nørgaard, som er uddannelses- og kønssociolog og forfatter til bogen ”Han Hun Hen – opdrag til ligestilling og mangfoldighed”.
Vilhelm Hammershøis malerier bliver solgt for tocifrede millionbeløb. Et af hans mest kendte billeder - og mest fortrukne motiv - forestiller en kvinde set bag fra. - Det er paradoksalt, at hun optræder på Danmarks dyreste og bedste malerier, og at vi så alligevel ikke rigtigt ved noget om hende, siger forfatter Jesper Wung-Sung, der i dag udkommer med bogen i sin nye roman, “Kvinde set fra ryggen”, hvor han giver sit bud på, hvem kvinden var. Over 500 har skrevet under på en underskrift-indsamling for mere mangfoldighed på DR's musikkanaler som blandt andet rapperen Nikoline står bag. Og nu ligger sagen på kulturministerens bord. Du kan også høre om det britiske kongehus, der beklager efter det interviewet med prins Harry og hertuginde Meghan. Og om en akademisk undersøgelse af far-joken.
Udsendelsen er bragt i samarbejde med Stemmer Fra Ådalens nye samarbejdspartner, HR-ON. Hvordan bliver OB en mere mangfoldig fodboldklub? Hvorfor ser vi ikke flere kvinder på Superligaens tribuner? Er fodbold for alle eller er det bare noget, vi siger? Vi taler om det hele i månedens udgave af SFÅ Business - Stemmer Fra Ådalens format, der handler om alt det uden for banen. Denne gang skal det handle om mangfoldighed eller mangel på samme i fodboldens verden. Vi taler om, hvordan OB og andre Superliga-klubber kan appellere bredere, og hvorfor fodboldens verden stadig er domineret af midaldrende mænd, mens resten af samfundet buldrer af sted med fokus på diversitet, MeToo og plads til forskellighed. Ved mikrofonerne er Heidi Frederikke, journalist, tv-vært med mere, Kenneth Cortsen, sportsledelsesforsker og med i DBU's diversitetsudvalg, Jack Jørgensen, kommerciel chef i OB og Susan Nørgaard, indehaver af Nørgaard & Co, der beskæftiger sig med employer branding og kommunikation, samt en del af NJ Gruppen og sponsornetværket omkring OB. Vært er Martin Davidsen. Udsendelsen er bragt i samarbejde med Stemmer Fra Ådalens nye samarbejdspartner, HR-ON. HR-ON er en softwarevirksomhed, der udvikler digitale løsninger til HR og rekruttering. HR-ON har kunder over hele verden, men virksomhedens hjerte er i Odense, hvor det blandt andet banker for sport og mangfoldighed, som vi også skal tale om i dag. Derfor har de valgt at støtte Stemmer Fra Ådalens saglige og uafhængige dækning af OB. Stemmer Fra Ådalen støttes desuden af Albani og de trofaste lyttere på obstemmer.10er.dk.
Louise oplever som 16årig et seksuelt overgreb, der sætter dybe spor i hende både psykisk og fysisk. Men det vil Louise gøre op med nu, og derfor har hun taget initiativet til projektet 'Dear Body', hvor hun sammen med Ditte Amalie Hagelund og Camilia-Kenya Julendal lader sig fotografere i kørestol og kun iført undertøj. Projektet skal appellere til mangfoldighed, kropspositivisme og selvkærlighed.Medvirkende:Louise Castella Bernburg, studerende og initiativtager til 'Dear Body'
LGBT+ - HVAD SKAL DOG ALLE DE BOGSTAVER TIL FOR? For første gang har jeg to personer i studiet, og det er ikke en tilfældighed. Carsten og Carsten har stiftet LGBT+ Nordjylland, som er en forening for LGBT+ personer. De kommer begge fra to mindre byer og har med sig en række erfaringer og minder om en tid, hvor det at være stolt LGBT+ var mindre synligt. De kæmper begge for at fremme mulighederne, og står bag adskillige initiaitver gennem årene. - og så er de ikke just tilfredse med den fremstilling, medierne den seneste tid har belyst det at være LGBT+ person i Nordjylland. For er det måske for let at sidde hjemme og pege fingre og påstå, der ikke er muligheder? Er man slem til bare at brokke sig, fremfor at gøre noget selv? Hvem har egentlig ansvaret? -og hvorfor tror de to ikke på, at der kan stiftes et sted i Aalborg, der udelukkende er for LGBT+ personer? Hør med omkring en snak om identitet og seksualitet - om nødvendigheden med alle "de bogstaver" - og hvorfor nogle bliver ved at kæmpe -endda frivilligt!?
Danmark har et af verdens mest kønsopdelte arbejdsmarkeder. Men hvorfor egentlig? For at svare på det, skal vi på museum og tale med Julie Rokkjær Birch, direktør for Kvindemuseet. Julie hjælper os til at forstå, hvad nutiden og fremtiden kan lære af fortiden. Herefter tager vi på besøg hos Securitas. Måske du ligesom Rikke og Naja tænker på en stor, stærk vagtmand, når du tænker på Securitas. Men der er faktisk en god grund til at man hos Securitas ønsker at gøre op med nogle af vores mange kønsstereotyper. Gæster: Julie Rokkjær Birch, Kvindemuseet, Maria Fagerspang og Cecilie Schiøth Larsen, Securitas. Samt Nanna Simone Jensen, Lederne Værter og producere: Naja Lind og Rikke Østergaard
Det har indtil nu handlet om: kvinder, kvinder, kvinder, kvinder og… Kvinder. Men mænd er også vigtige. Derfor skal vi undersøge hvad det har af betydning at få mændene med på ligestillingsvognen. Kan det hjælpe? Kan det mon også skabe værdi for mændene. Og hvordan får vi dem overhovedet med ombord? Karrierekvinder har allieret sig med en række mænd: en ung ligestillingsaktivist, en CEO i en investeringsfond, en vestjysk møbelsnedker og en software udvikler, der elsker lyserødt. Til at binde sløjfen om det hele har vi talt med Henriette Højberg fra DareGender. DareGender arbejder med at nuancere maskulinitetsbegreber og engagere mænd i ligestilling. Gæster: Henriette Højberg og Rasmus Hald Møller, DareGender, Tommy Andersen, ByFounders, Allan, Indretningsfabrikken og Morten, programmør. Samt Nanna Simone Jensen, Lederne Værter og producere: Naja Lind og Rikke Østergaard
Hvis diversitet ikke handler om at få flere kvinder på direktionsgangen – hvad handler det så om? I denne måneds afsnit af ledelsesalmanakken taler vi med Helene Aagaard, CEO og partner i virksomheden Diversity Factor, om misforståelserne ved diversitet og inklusion. Vi kommer også omkring hvordan diversitet er nøglen til bedre innovative løsninger. Men at det fra ledelsens side kræver hårdt arbejde og mod: “Diversitet er et faktum. Inklusion er det der gør ondt”. Helene kommer til slut med tre brugbare råd til at fremme diversitet og inklusion på din arbejdsplads.
Margrethe Vestager mener, at Karrierekvinder godt kan ændre noget ved ligestilling i Danmark. Men hvordan?? Til at finde ud af det har vi allieret os med to ligestillings-veteraner. Mai-Britt Poulsen, global chief of staff hos Boston Consulting Group og Nanna Simone Jensen, politisk konsulent hos Lederne. Mai-Britt har gjort en KÆMPE indsats for ligestilling i Danmark. Hvert år udgiver BCG Danmark en dybdegående rapport om ligestilling og de står i spidsen for Gender Diversity Roundtabel i samarbejde med UN Women. Nanna sidder med ansvaret for ’Kvinder i ledelse’ hos Lederne. Nanna er et ocean af viden og holdninger. Og I kommer til at høre meget mere til hende i løbet af sæsonen. Lyt med og hør om de otte temaer, der bliver omdrejningspunkt for sæson 2 og som skal være med til at sætte Danmark tilbage på ligestillings-verdenskortet. Del dine tanker med os på hej@karrierekvinder.nu Støt missionen på: karrierekvinder.10er.app Gæster: Mai-Britt Poulsen, BCG og Nanna Simone Jensen, Lederne Værter og producere: Naja Lind og Rikke Østergaard
I sæson 2 er Karrierekvinder færdige med at fikse kvinderne. Nu er det systemet, der skal fikses! Derfor tropper Karrierekvinder op foran EU-huset i København en regnfuld eftermiddag. De har en aftale med EU-kommissær Margrethe Vestager. Margrethe har en holdning til ligestilling i Danmark, og den er hun ikke bange for at dele ud af. Og endnu vigtigere, så har Margrethe råd til, hvordan Karrierekvinder skal gribe sæson 2 an, og hvad der skal til for at vi for alvor rykker på ligestilling på arbejdsmarkedet i Danmark. Gæst: Margrethe Vestager Værter og producere: Naja Lind og Rikke Østergaard
I en ny undersøgelse fra DBU fortæller tre ud af fire kvinder, at det er sværere at være kvinde end mand i dansk fodbold. Samtidig siger en tredjedel af de homoseksuelle fodboldspillere, at de føler sig dårligere behandlet end heteroseksuelle. Og hos hver tredje af de fodboldspillere, der har anden etnisk baggrund end dansk, hører man jævnligt eller ofte udsagn som ‘perker’. Derfor taler Camilla Due om mangfoldighed i sport - er din sportsklub god nok til at favne alle mennesker? Medvirkende:Tom Veje Kristensen Aros Dart Club og Frans Hammer bestyrelsesmedlem i DIF
Det er mikrobernes planet, og vi er bare deres redskaber, siger endokrinolog Oluf Borbye Pedersen. Mikrobesamfundet i vores tarme bestemmer ikke bare vores sundhedstilstand, det påvirker vores hjerne og adfærd. Mangfoldighed er godt, mens et artsfattigt mikrobiom giver problemer. Men glem alt om mælkesyrebakterier i kapsler - mikrober vil have fiberrig kost. See omnystudio.com/listener for privacy information.See omnystudio.com/listener for privacy information.
Hvordan hjælper man bedst mennesker på kanten af samfundet? Medstifter af Zentropa, Peter Aalbæk, fortæller om film- og produktionsselskabets mangeårige arbejde med at integrere udsatte borgere i virksomheden. Ifølge Aalbæk åbner mødet med mangfoldigheden op for fortællelysten – og skaber måske i sidste ende bedre film. Medvirkende: Peter Aalbæk, Victor Medina Tilrettelægger: Cecilie Sønderstrup
Flere undersøgelser viser, at diversitet i en virksomheds øverste ledelse afspejler sig positivt på bundlinjen. Og selvom køn er et af de mest betydningsfulde parametre i den sammenhæng, ses der stadig langt flere mænd end kvinder i toplederstillinger og på tunge bestyrelsesposter. GoGetty er en online social platform, der gør kønsdiversitet og inklusion på de øverste poster i danske virksomheder transparent og målbar. Ewelina Reszke og Helene Aagaard, der står bag virksomheden, beskriver platformen som en kombination af LinkedIn og Trustpilot, hvor firmaer får point efter, hvor ambitiøse de er på diversitetsområdet. Med GoGetty satser de to iværksættere på at skubbe positivt på udviklingsprocesser for diversitet og mangfoldighed og dermed ligestilling og lighed på lang sigt. Investorerne kan sagtens se ideen i Ewelina og Helenes projekt, men er det for let for en stor spiller som LinkedIn lynhurtigt at kopiere GoGettys diversitet score og tilføje den på deres allerede succesfulde platform?
En lang række love skal sørge for, at der ikke sker forskelsbehandling på det danske arbejdsmarked. Men det sker alligevel. Hør i denne podcast professor Anders Ryom Villadsen, Institut for Virksomhedsledelse på Aarhus BSS, fortælle hvordan flere kvinder i kommunal topledelse kan påvirke det økonomiske resultat positivt, og hvad der sker, når man sender to jobansøgninger afsted, hvor den eneste forskel er et typisk dansk navn og et typisk mellemøstligt navn.Læs og lyt til mere forskningsbaseret viden om erhverv og samfund på Aarhus BSS InSights
Aya Amal krammede en politibetjent under en demonstration for retten til at bære burka - og efterfølgende gik billedet viralt. Ikke mindst fordi Aya Amal, der bærer burka, hyldede mangfoldigheden i samme forbindelse. Spørgsmålet er bare, hvad hun svarer, når Abdel og Mads inviterer hende til mangfoldighedsfest i anledning af Copenhagen Pride. Værter: Mads Aagaard og Abdel Aziz Mahmoud.
Tanken om at tage alene til arrangementer er noget som kan skræmme enhver, Nicolas valgte igår, at tage alene til en rap-koncert. Mangfoldighed og kærlighed er to vigtige ting, to ting som skal italesættes og lægges vægt på, derfor blev der i går afholdt Rainbow Awards, Ida-Sophia og Nicolas har snakket med showets vært Ibi Makienok omkring mangfoldighed og hvad showet går ud på. Senere i dag bliver der fløjet to pandaer ind i Københavns Zoologiskhave, men har vi i virkeligheden fået pandaerne, eller koster de os noget? Praktikanten Lasse overvejer en ny tatovering, men hvad? Find ud af alt dette i dagens podcast.
”Hun virker som en outsider. Og man jo bliver draget af det, man selv føler, man er, men mangler en legitimation af.” Tori Amos’ nummer ”Caught a Lite Sneeze” viste Azadeh Ghavamrad, at man som kunstner kan udtrykke sig på langt flere måder end de gængse. Det udvidede hendes forståelse af, hvad det vil sige ikke kun at være kvindelig musiker, men kvinde i det hele taget. Det lader Azadeh sig inspirere af, når hun laver danseperformances og skriver musik. Varighed: 7:20
Hvad er skam egentlig for en følelse?Vi kan se Skam i tv, læse om Skammerens datter, opføre os skamløst og ikke mindst skamme os, men hvordan adskiller følelsen af skam sig fra tilsvarende følelser som forlegenhed, pinlighed, flovhed og ydmygelse? Det diskuterer professor i filosofi Dan Zahavi, der har skrevet flere bøger om skam, med Thomas Brudholm, der er lektor i filosofi.
19:00 - 19:45 MANGFOLDIGHEDSFEST ODENSE - EN NYTÆNKNING AF PRIDE? Alle større danske byer har en pride parade lige med undtagelse af Odense. I Odense er der i stedet etableret en Mangfoldighedsfest. Kom og hør et oplæg fra to af drivkræfterne bag initiativet til ’Mangfoldighedsfest Odense’. Her får du fortællingen om nytænkningen af hvad mangfoldighed er for en størrelse. Og vigtigheden i at medtænke diversitet i en tid, hvor Odense er under stor byfornyelse. Efterfølgende er der lagt op til en lydhør dialog med input fra publikum. Sprog: Dansk. Sted: Debatteltet på Regnbuepladsen
14:15 - 14:45 MANGFOLDIGHED ELLER TOLERANCE? Normstormerne vil tematisere forskellene på mangfoldighed og tolerance i denne debat, hvor vi vil tale om repræsentation af LGBTIQA+ personer i populærkultur og ud fra vores erfaringer med normkritisk undervisning i 7.-10. klasser. Hvordan bliver LGBTIQA+ personer portrætteret i film, serier og andre medier? Hvordan undervises der i skolerne om LGBTIQA+? Har vi gang i mangfoldiggørelse eller tolerancekultur og hvad er de forskellige effekter af disse? Sprog: Dansk. Sted: Debatteltet på Regnbuepladsen
Forestil dig en vært på TV-avisen. Forestillede du dig en hvid mand (måske i jakkesæt og slips)? Det er slet ikke så underligt, forklarer Sabrina Vitting-Serup, der er ph.d.-studerende på Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet, i ugens podcast. Medierne former nemlig i høj grad vores måde at agere og tænke på. Derfor er det vigtigt, at vi forsøger at bryde med den meget ensidige repræsentation i medierne, mener Sabrina Vitting-Serup, der i denne uges podcast diskuterer, hvilke strømninger, der er i gang for at komme stereotyperne til livs. Derudover sætter vi os selv under luppen og spørger Sabrina Vitting-Serup, hvorvidt Videnskab.dk's podcast reproducerer ensidige stereotyper i valg af kilder og emner. **Medvirkende**: * Sabrina Vitting-Seerup, ph.d.-studerende på Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Links** til Mennesker, Medier og Mangfoldighed på ForskerZonen: * [Sådan påvirker det dig, at filmhelten typisk er en hvid mand](http://bit.ly/2C71aAR) * [Hvorfra ved du det, du ved?](http://bit.ly/2GTPOD4) * [Derfor skal brune, muslimer og homoseksuelle også med i tv-serier](http://bit.ly/2HUk2Hr)
Hør om det tætteste vi kommer en dansk Indiana Jones, og de maya-indianere han udforskede og som arkæologer og sprogforskere stadig arbejder på at forstå.Nutidens maya-forskere Jesper Nielsen og Christoph Helmke fra Kbh. Uni. fortæller om de fascinerende mayaer, der opbyggede en række højt udviklede bystater med enorme pyramider, avanceret landbrug, boldbaner og et skriftsprog.
Forbud mod alkohol, personafbildning og homoseksualitet har ikke altid været den dominerende fortolkning af islam.I slutningen af 1800-tallet tog anerkendte homoseksuelle forfattere til Nordafrika for at slippe for det victorianske puritanske Europa. Hør om ukendte sider af islam i ny udgave af videns-programmet Perspektiv med islamforskerne og professorerne Thomas Hoffmann og Jakob Skovgaard-Petersen.
Onsdag den 16/7-2017 15:30 - 16:30 plads til mangfoldighed på Arbejdspladsen Spillerforeningen har med kampagnen ’spark homofobi ud af banen’ sat fokus på homofobi i fodbolden, mens LGBT Danmark til august lancerer certificeringsprogrammet ’Empatisk arbejdsmarked’, begge tiltag sigter mod at skabe større grad af tolerance og rummelighed. Spillerforeningen, LGBT Danmark og LO’s debat vil diskutere muligheder og udfordringer for skabelsen af et mere inkluderende arbejds- og foreningsmiljø. Deltagere: Malene Rungvald Christensen, uddannelses- og erhvervsansvarlig for Empatisk Arbejdsmarked, Nanna Højlund, næstformand for LO, Mads Øland, direktør for spillerforeningen. På dansk. Debatteltet, Regnbuepladsen, 1550 København V
Hvad sker der med et mindre lokalsamfund, når et asylcenter med flygtninge og rykker ind?Angsten for kriminalitet og faldende huspriser bliver hurtigt dæmpet til en irritation over, at de nyankomne flygtninge taler for højt i Brugsen og cykler i den forkerte side af vejen. Opførsel der bryder med lokale rutiner og forståelsen af ordentlighed. Migrationsforskerne Birgitte Romme Larsen og Zachary Whyte fortæller i denne Perspektiv udsendelse om det oftest gode og integrerende naboskab mellem asylcentre og landsbyboere.