Podcasts about danmarks institut

De har kæmpet for stemmeret og ligestilling. De har protesteret mod overgreb og diskrimination. Feminisme er suffragetter, rødstrømper, intersektionalister, LGBTQ, trad wives og kønsdebattører. Så kan man gøre status over feminismen og dens sammensurium af dagsordener i dag, anno 2024? Har den feministiske kamp sejret sig selv ihjel og er blevet udvandet i de mange forskellige vinkler og interesser? Medvirkende: Dorthe Staunæs professor i socialpsykologi med særligt fokus på diversitet, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet. Anna Cornelia Ploug ph.d. i filosofi, postdoc på Københavns Universitet. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

Unge drenge i 8. klasses tilslutning til ligestillingen er dalende. Det viser tal fra en ny undersøgelse, lavet af Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet. Er det et demokratisk problem? Gæster: Anders Thorsen, lærer Bagsværd Kostgymnasium Mads Strange, kandidat til Europa-Parlamentet (LA) og politisk rådgiver, Liberal AllianceTilrettelæggere: Mollie FengerMajlinda Urban Kuci Vært: Niels Frederik Rickers Producer: Alexander BrøndumRedaktør: Mille Ørsted

Hver femte forælder bekymrer sig meget for deres børns mentale trivsel. Og seks ud af ti forældre vil gerne blive bedre til at tale om mental trivsel med deres børn. Samtidig oplever næsten hver fjerde unge, at deres forældre har svært ved at tale med dem om følsomme emner, som hvordan de har det. Hvilken rolle og ansvar har forældrene for deres børns trivsel? Har forældrene for travlt til at snakke med deres børn? Eller klarer forældrene alle deres børns problemer? Og er det overhovedet forældrene, som bør tale med deres børn om, hvordan de har det, eller kan det bedre varetages af andre i børnenes liv? Det er spørgsmålene i dagens P1 Debat, hvor unge, forældre og pædagogiske eksperter debatterer. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Rasmus Lund-Nielsen, Trivselsordfører, M, Camilla Skovgaard, forfatter, Lene Tanggaard, Professor i Pædagogisk psykologi, Lars Qvortrup, Professor emeritus, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, Christine Ravn Lund, Forkvinde i Dansk Ungdoms Fællesråd, og Bjørn Bredal, højskoleforstander Johan Borups Højskole. Vært: Mathias Pedersen.

Hver femte forælder bekymrer sig meget for deres børns mentale trivsel. Og seks ud af ti forældre vil gerne blive bedre til at tale om mental trivsel med deres børn. Samtidig oplever næsten hver fjerde unge, at deres forældre har svært ved at tale med dem om følsomme emner, som hvordan de har det. Hvilken rolle og ansvar har forældrene for deres børns trivsel? Har forældrene for travlt til at snakke med deres børn? Eller klarer forældrene alle deres børns problemer? Og er det overhovedet forældrene, som bør tale med deres børn om, hvordan de har det, eller kan det bedre varetages af andre i børnenes liv? Det er spørgsmålene i dagens P1 Debat, hvor unge, forældre og pædagogiske eksperter debatterer. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Rasmus Lund-Nielsen, Trivselsordfører, M, Camilla Skovgaard, forfatter, Lene Tanggaard, Professor i Pædagogisk psykologi, Lars Qvortrup, Professor emeritus, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, Christine Ravn Lund, Forkvinde i Dansk Ungdoms Fællesråd, og Bjørn Bredal, højskoleforstander Johan Borups Højskole. Vært: Mathias Pedersen.

Hver femte forælder bekymrer sig meget for deres børns mentale trivsel. Og seks ud af ti forældre vil gerne blive bedre til at tale om mental trivsel med deres børn. Samtidig oplever næsten hver fjerde unge, at deres forældre har svært ved at tale med dem om følsomme emner, som hvordan de har det. Hvilken rolle og ansvar har forældrene for deres børns trivsel? Har forældrene for travlt til at snakke med deres børn? Eller klarer forældrene alle deres børns problemer? Og er det overhovedet forældrene, som bør tale med deres børn om, hvordan de har det, eller kan det bedre varetages af andre i børnenes liv? Det er spørgsmålene i dagens P1 Debat, hvor unge, forældre og pædagogiske eksperter debatterer. Du kan blande dig i debatten ved at ringe ind på 7021 1919 eller send en sms til 1212. Medvirkende: Rasmus Lund-Nielsen, Trivselsordfører, M, Camilla Skovgaard, forfatter, Lene Tanggaard, Professor i Pædagogisk psykologi, Lars Qvortrup, Professor emeritus, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet, Christine Ravn Lund, Forkvinde i Dansk Ungdoms Fællesråd, og Bjørn Bredal, højskoleforstander Johan Borups Højskole. Vært: Mathias Pedersen.

Reporterne kan i dag afsløre forholdene på fire skoler, der for nylig er kommet under det særlige tilsyn for parallelsamfundsproblematikker. Næsten 300 underretninger til de sociale myndigheder på bare to år og daglige slag, spark og trusler er eksempler på vilkårene på disse skoler.I foråret afslørede vi forholdene på seks skoler under parallelsamfundstilsynet. I dag er der hele 10 skoler på listen.Gæster:Anonym, tidligere lærer på Skolen på AmagerbroJette Sylvestersen, distriktsskoleleder på ‘Kvaglundskolen Signatur'Niels Egelund, professor emeritus på Danmarks Institut for Pædagogik og UddannelseVært:August StenbroenTilrettelæggere:Peter MarstalToke GrippingProducer:Jeppe Aamand ØvigRedaktør:Mille Ørsted

Hvilke skandaler i det danske sygehusvæsen har Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen ansvaret for?  På pressemødet understregede både udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen, der er tidligere sundheds- og statsminister, og statsminister Mette Frederiksen, at de påtager sig ansvaret for sundhedsvæsenets ringe tilstand - særligt på kræftområdet.  Mette Frederiksen sagde dog ikke noget om, hvilke fejl hun konkret tager ansvaret for. Det vil vi derfor undersøge den kommende tid for at finde ud af, om den aktuelle sundhedspakke kommer fejlene til livs. Dine værter i dag er Nicolai Dandanell og Kristian Henriksen. Tidskoder: [00:00] : Morten Slotved, Borgmester Hørsholm (K) og formand for det kommunale affaldsselskab Norfors // Om staten tvinger et kommunalt affaldsselskab til at lukke. [12:00] : Lisbeth Bech-Nielsen, IT-ordfører (SF) // Om det skal være forbudt for børn under 15 år at bruge Facebook, Snapchat, Instagram og TikTok. [23:00] : Morten Melchiors, Gruppeformand for Konservative i København, medlem af teknik- og miljøudvalget // Om partier i København forsøger at gennemføre konkurrenceforvridende regler. [34:00] : Simon Skov Fougt, Lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse og står bag den danske PIRLS-rapport // Om fysiske bøger kan redde de danske børns læsefærdigheder. [42:00] : Jakob Kjellberg, Professor i sundhedsøkonomi hos Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd VIVE // Om hvilke skandaler i det danske sygehusvæsen Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen har ansvaret for. [52:00] : Mike Villa Fonseca, Beredskabsordfører for Moderaterne // Om Danmark er rustet til hybridkrig.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Pling! Pling! Du kender det sikkert alt for godt: Din koncentration bliver ødelagt af en telefon, der går amok med notifikationer. For mange er kampen om vores opmærksomhed blevet et konstant tovtrækkeri mellem os og vores telefoner. Men måske er problemet slet ikke så stort, som vi gør det til. I dagens program undersøger vi vores forhold til skærmene og den til tider mangelfulde forskning, der peger i alle retninger når det kommer til erfaringerne med skærmene. Samtidig får du nogle tips til, hvordan du selv kan mindske telefonens tag i dig. Medvirkende: Andreas Lieberoth, lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet og Henrik Bødker, lektor på institut for kommunikation og kultur ved Aarhus Universitet. Vært: Peter Løhde. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der er sket et markant fald i børn og unges samvær med jævnaldrende. Hvor de tidligere var fysisk sammen ude eller hjemme hos hinanden, så foregår en stor del af samværet i dag online på sociale medier og computerspil. Det viser en ny undersøgelse fra VIVE. Men er det et problem? Og er det overhovedet en udvikling, vi kan undgå? Medvirkende: Imran Rashid, læge og ekspert i digital sundhed og Andreas Lieberoth, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus UniversitetSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Den kommende tid vil der nok blive bandet, grint og jublet på tværs af spisebordene i rigtig mange hjem. Julen er nemlig højsæson for at dyste i brætspil som Trivial Pursuit, Ludo eller Matador. Men hvorfor egentlig? Hvorfor bliver vi fanget af at vende kort og kaste med terninger? Og hvilke sociale dynamikker er på spil, når vi samles om pladen? Vi smider en Bezzerwizzer og ser, om vi kan svare på spørgsmålene i dagens afsnit af Kraniebrud. Derudover skal vi blandt andet også omkring brætspillenes mere end tusind-år lange historie og besøge nogle af de allerstørste brætspilsfans. Medvirkende: Andreas Lieberoth, lektor for Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet. Vært: Peter Løhde. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er blevet mere populært blandt forældre at passe børnene hjemme i stedet for at sende dem i vuggestue, dagpleje eller børnehave. I Midt- og Vestjylland er antallet næsten fordoblet i forhold til for tre år siden. Det viser en rundspørge til landsdelens ti kommuner ifølge DR. I 68 ud af 92 kommuner bliver der endda givet tilskud til de hjemmegående småbørnsforældre. Det er op til hver enkelt kommune, om de vil give tilskuddet eller ej, og hvor stort beløbet skal være. Men er det retfærdigt, at vi ikke bliver tilbudt et ens beløb? Og er det overhovedet hensigtsmæssigt for barnet, hvis vi dropper dagsinstitutionerne? Medvirkende: Christina Tengstedt Rasmussen, forperson for HJEM - Hjemmeforældrenes Landsorganisation og Ditte Alexandra Winther-Lindqvist, lektor i udviklingspsykologi ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Folkeskolen er ramt af en dyb krise i disse år. Men hvad er årsagerne til krisen? Og hvordan løser vi de problemer, der plager folkeskolen?   Det diskuterer Martin Ågerup med Andreas Rasch-Christensen, forskningschef ved professionshøjskolen VIA University College og ph.d. fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, i denne episode af Samfundstanker.  Links:   Artiklen i Berlingske med Rasch-Christensen: https://www.berlingske.dk/samfund/kendt-skoleforsker-erklaerer-folkeskolen-i-krise-klassevaerelset-er-blevet (https://www.berlingske.dk/samfund/kendt-skoleforsker-erklaerer-folkeskolen-i-krise-klassevaerelset-er-blevet)   CEPOS-Arbejdspapir med DEA-analyse af produktiviteten i grundskolen: https://cepos.dk/media/6023/produktivitet-i-grundskolen_.pdf (https://cepos.dk/media/6023/produktivitet-i-grundskolen_.pdf)  Kontakt til podcastvært Martin Ågerup: martin@cepos.dk Optaget d. 8. august 2022.  

De lange skoledage er en del af Folkeskolereformen fra 2014 - og lige siden har skoledagenes længde været til debat. SF vil have reformen lavet om, så skolerne får mere frihed. En del af at sætte folkeskolen fri, er at gøre op med de lange skoledage. Men er det en god eller dårlig ide droppe de lange skoledage? Medvirkende: Niels Egelund, professor emeritus ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, og Andreas Rasch-Christensen, forskningschef på VIA University College med speciale i FolkeskolenSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I starten af året startede diskussionen om, hvorvidt kønsopdelt undervisning i folkeskolen er en god ide. Diskussionen opstod efter, at den bornholmske Åvangsskolen valgt at kønsopdele deres 8. klasse frem til vinterferien. Et projekt, som udover at fylde i medierne, også skabte utilfredshed blandt forældrene. I sidste uge valgte ledelsen så at skrotte projektet, da det havde skabt en masse uro. Men kan det give mening at opdele skoleelever for at forbedre undervisningen? Og skal vi gentænkebetydningen af køn for trivslen i folkeskolen? Daniel Cesar taler med Hans Henrik Knoop, som er lektor på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet.

Det er ikke altid nemt at tackle hybridmøder - altså møder hvor nogle af deltagerne er til stede fysisk, mens andre "kun" er med online. Det kræver god mødeledelse og måske også nogle nye og bedre digitale tjenester. Uanset om det er online, hybrid eller fysiske møder, så er det dog vigtigt at forstå hvilke faktorer der påvirker vores kommunikation og sociale interaktion. I denne episode af Workflow taler vi med to forskere, der studerer videomøder og hybridmøder, for at forstå – og måske forbedre – hvordan vi kan kommunikere i krydsfeltet mellem det fysiske og det virtuelle. Og så deler Nana og Anders deres egne oplevelser med både hybridkonferencer, hybrid-interviews og meget mere. Mød Dr. Pæd. Theresa Schilhab fra DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, der fortæller om tavs information i vores kommunikation, og hør postdoc Jens Emil Grønbæk fra Aarhus Universitet fortælle om Mirrorblender – en prototype på et anderledes videomøde-værktøj, som kan gøre det nemmere for deltagerne at være fælles om et hybridmøde. LINKS Theresa Schilhab, DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Jens Emil Grønbæk, postdoc, Aarhus Universitet – læs mere om MirrorblenderSe Jens Emils video, hvor han forklarer mere om Mirrorblender, og viser hvordan det virker10 gode råd til at holde bedre hybridmøderGode råd til at lede hybridmøder

Der findes nærmest ikke noget bedre end at se ens barn være fordybet i en rigtig god leg. Men hvilke lege stimulerer bedst barnets udvikling? Hvordan hænger dannelse og leg sammen? Og hvad med skærmen, er det godt eller dårligt? I denne episode taler vi om børns leg som afgørende forudsætning for at forme relationer og tilpasse sig verden. Panelet består af tre eksperter, som ved en masse om børns leg: Stina Vrang Elias, adm. direktør i tænketanken DEA, Lars Geer Hammershøj, forsker i leg og dannelse på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse og Ning de Coninck-Smith, historiker med speciale i skolehistorie og barndomshistorie.

Der er sket en tredobling i antallet af børn, der bliver hjemmeskolet i løbet af de seneste fem år. Men er det en god eller dårlig ide, at klasselokalet er skiftet ud med køkkenbordet og klasselæreren er skiftet ud med mor eller far? Det taler vi om i dag. Medvirkende: Elise Pristed, bestyrelsesmedlem i foreningen Fri Læring og Karen Wistoft, professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse.

Der er sket en tredobling i antallet af børn, der bliver hjemmeskolet i løbet af de seneste fem år. Men er det en god eller dårlig ide, at klasselokalet er skiftet ud med køkkenbordet og klasselæreren er skiftet ud med mor eller far? Det taler vi om i dag. Medvirkende: Elise Pristed, bestyrelsesmedlem i foreningen Fri Læring og Karen Wistoft, professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det var Efterskolernes Dag i søndags. I dette skoleår 2021-22 var 31.745 unge skrevet op til en efterskole, og det er det højeste tal nogensinde. En side af et efterskoleår er at flytte hjemmefra, roomies, morgensang og rengøringsrutiner. En anden side er den mere formelle undervisning, der foregår, og som for de flestes vedkommende afsluttes med en prøve. Men man kan også gå i eksamensfri 10. klasse på efterskole. Kraniebrud dykker i dag ned i, hvordan efterskolerne danner deres elever, om dannelsen adskiller sig nævneværdigt fra de kommunale 10. klassescentre og om efterskolerne får udnyttet muligheden godt nok. Medvirkende: Ulla Højmark Jensen, Professionshøjskolen Absalon og Ove Korsgaard, professor emeritus, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Vært: Ditte Maj Gregersen

Det var Efterskolernes Dag i søndags. I dette skoleår 2021-22 var 31.745 unge skrevet op til en efterskole, og det er det højeste tal nogensinde. En side af et efterskoleår er at flytte hjemmefra, roomies, morgensang og rengøringsrutiner. En anden side er den mere formelle undervisning, der foregår, og som for de flestes vedkommende afsluttes med en prøve. Men man kan også gå i eksamensfri 10. klasse på efterskole. Kraniebrud dykker i dag ned i, hvordan efterskolerne danner deres elever, om dannelsen adskiller sig nævneværdigt fra de kommunale 10. klassescentre og om efterskolerne får udnyttet muligheden godt nok. Medvirkende: Ulla Højmark Jensen, Professionshøjskolen Absalon og Ove Korsgaard, professor emeritus, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet. Vært: Ditte Maj Gregersen See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne episode af Workflow ser vi nærmere på begrebet 'flow' – en tilstand, hvor man arbejder fokuseret og ubesværet og ofte glemmer tid og sted. Når vi er i flow, er vi i en særlig tilstand af fordybelse, hvor vi er engagerede og har fuld opmærksomhed på det vi laver. Flowoplevelsen er præget af en oplevelse af mestring – at vi er kompetente og kreative og virkelig leverer varen – samtidig med at vi er helt opslugte. Flow kan både være en personligt tilfredsstillende oplevelse i arbejdslivet og samtidig – måske – øge produktiviteten. Vi har talt med Frans Ørsted Andersen, der er lektor på DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet. Han har forsket i læring og didaktik, og ikke mindst i den positive psykologi, som flow er en del af. LINKS Begrebet flow er opfundet af ungareren Mihaly Csikszentmihalyi: https://en.wikipedia.org/wiki/Mihaly_Csikszentmihalyi Wikipedia har en fin artikel om flow https://en.wikipedia.org/wiki/Flow_(psychology) Frans Ørsted Andersen, DPU: https://pure.au.dk/portal/da/persons/frans-oersted-andersen(c6f5831e-9598-4a44-b703-d72c66f03b46).html Syv tips til at komme i flow https://altomledelse.dk/flow/ Cal Newports bog om Deep Work: https://www.calnewport.com/books/deep-work/

Regeringen vil kigge på, om vi skal gå tilbage i tiden til barnepleje, metalsløjd og regning - og indføre flere praktiske fag i Folkeskolen. Men er der ikke allerede plads til det, som Folkeskolen ser ud i dag? Og hvad med vigtigheden af de boglige fag? Medvirkende: Karen Wistoft, professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Århus Universitet, Lars Westh, skoleleder på Skolen ved Bülowsvej. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Regeringen vil kigge på, om vi skal gå tilbage i tiden til barnepleje, metalsløjd og regning - og indføre flere praktiske fag i Folkeskolen. Men er der ikke allerede plads til det, som Folkeskolen ser ud i dag? Og hvad med vigtigheden af de boglige fag? Medvirkende: Karen Wistoft, professor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Århus Universitet, Lars Westh, skoleleder på Skolen ved Bülowsvej.

Nu er vi tilbage til kun at skulle huske nøgler og mobiltelefon, når vi skal skynde os ud ad døren, for mundbindet er, næsten, en saga blot. Det kan være, du synes det er fantastisk at kunne se folk smile igen, men det kan også være, du synes det er lidt underligt at vende tilbage til at bevæge dig rundt uden mundbind. I lørdags så mange af danskerne, hvordan Simon Kjær og Kasper Schmeichel trådte i karakter, da deres holdkammerat faldt om på banen og de bliver derfor nu hyldet som rollemodeller. Men hvad er rollemodeller egentlig for en størrelse og hvilken betydning har de for os som mennesker? En undersøgelse har vist, at folk opfatter og vurderer naturtrusler, der er langt væk fra dem selv, som værende mere alvorlige end dem, der er tæt på. Vi kigger derfor nærmere på, hvad sammenhængen er mellem vores tilknytning til det område, vi bor i og vores opfattelse af katastrofe-risici. I går havde DR Kultur en historie om en ny tendens i modeverdenen, hvor grænsen mellem herretøj og dametøj er på vej ud. En del af det er, at man begynder at se mænd, der går i kjoler, som vi f.eks. så i december, da sangeren Harry Styles var iført en kjole på forsiden af magasinet Vogue. Medvirkende: Andreas Lieberoth, lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, Tony Evald Clausen, vært på programmet MORGENMENNESKE på R4dio, Rico Kongsager, lektor på Katastrofe- og Risikomanageruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, Mette Byriel-Thygesen, museumsinspektør på Nationalmuseet.

For nogle uger siden, sendte vi et program om dansk, hvor vi stillede spørgsmålet: Hvordan kan det være, at dansk som modersmål er sværere at lære end andre sprog? I dagens program skal det handle om dansk som 2. og 3. sprog. For det er (også) svært, og ikke kun på grund af selve sproget... Dagens gæst mener nemlig, at den danske sprogpolitik gør det meget sværere at lære dansk, end det behøver at være, når man kommer til Danmark med et andet modersmål. Medvirkende: Bergthora Kristjansdottir, lektor ved Danmarks Institut for pædagogik og uddannelse på Aarhus Universitet, Anders Højen, lektor i lingvistik ved Aarhus Universitet, og Jette Luna, leder af modtageklasserne i Gladsaxe Kommune og kommunens konsulent for dansk som andetsprog. Vært: Maja Jensen.

De fleste kan huske den dag, hvor de lærte at cykle. Og når man først har lært det, glemmer man det aldrig, det er blevet en del af dig. For nogle forbliver cyklen bare et transportmiddel, der får dig fra A til B. Mens cyklen for andre bliver en måde at være i livet på. Jeg er en af de midaldrende mænd, der tager lycra-dragten på og cykler så ofte som muligt, men kan jeg lære noget om mig selv ud fra min trang til at cykle? Det vil jeg undersøge i dag. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Brian Nygaard, forfatter og cykelekspert. Steen Nepper Larsen, cykelmotionist og lektor ved Danmarks Institut for pædagogik og uddannelse. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Danske børn er ikke særlig gode til at spise efter kostrådene. De spiser for meget animalsk fedt, for meget sukker og alt for lidt fisk og grønsager. Andelen af overvægtige børn ikke er steget i de seneste 10-15 år, men udviklingen er stagneret. Videncenter for Forebyggelse er for nylig kommet med en række anbefalinger til, hvordan man får vendt udviklingen. Men spørgsmålet er, om man i langt højere grad skal være med til at udvikle børns kritiske sans over for mad, smag og måltidsfællesskaber i stedet for at sætte prisen op på sodavand og andre usunde ting. Medvirkende: Karen Wistoft, professor med særlige opgaver på Danmarks Institut for Pædagogik og Udvikling på Aarhus Universitet. Produceret af Karen Sigrid Jacobsen

‘Brainstorm' er sponsoreret af Lundbeckfonden*(Dette er det foreløbige sidste afsnit i Brainstorm-serien. I skrivende stund er det uafklaret, men Videnskab.dk håber, at Brainstorm vender tilbage i 2020).I denne episode forbereder Jais og Asbjørn sig på at komme bedre igennem 2020 end 2019, når de undersøger, hvordan vi tager beslutninger. Nytårsforsæt handler om, at gøre noget bedre i det kommende år, men hvis man vil gøre sig forhåbninger om at overholde dem, kan det være en hjælp at blive klogere på mekanismerne bag beslutningstagen.  For hvad sker der i hjernen, når vi træffer valg? Kan gruppepres og sult ændre vores beslutninger? Og hvorfor er dopaminsystemet grundlaget for alle handlinger? Det og meget andet får du svar på i denne episode af Brainstorm, der også byder på en bunke forskningsbaserede råd til, hvordan du træffer bedre beslutninger, og sidst i podcasten får du en nytårstale fra husforsker, professor Albert Gjedde; den handler om alkohol :-) Tak for i år og tak for nu! Medvirkende:  Andreas Lieberoth, adjunkt ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet David Meder, research fellow ved Danish Research Centre For Magnetic Resonance på Hvidovre Hospital  Brainstorm er på Instagram! Find profilen her.  Værter: Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Videnskab.dk   Asbjørn Mølgaard Sørensen, journalist på Videnskab.dk Produktion: Jais Baggestrøm Koch, Rikke Simone Jørgensen Musik: Jais Baggestrøm Koch Redaktion: Rikke Simone Jørgensen, Anette Lilleøre, Asbjørn Mølgaard Sørensen og Jais Baggestrøm Koch *Brainstorm er sponseret af Lundbeckfonden, som er den største bidragsyder til dansk, offentligt udført hjerneforskning.Videnskab.dk og Lundbeckfonden deler en ambition om at udbrede viden til alle om hjernen og hjerneforskningen. Brainstorm kan produceres takket være sponsoratet fra Lundbeckfonden. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.

Hvorfor er Aalborg kåret som en af verdens bedste små-byer? Skal vi være bekymret over en ny streamingtjeneste i forhold til konspirationsteorier, og hvad fik filmen Blade Runner fra 1982 ret i - i forhold til verdenen anno 2019? Det er nogle af de ting, vi undrer os over i første time af 4-Toget. I anden time af 4-toget undrer vi os over, hvorfor danske børn bliver dårligere og dårligere til at læse? Og hvad kan et barn på 10 egentligt godt lide at læse. Hvorfor svindler man med noget som uundgåeligt vil blive opdaget. Som for eksempel at man ikke kan spille fodbold i en professionel klub. Medvirkende: Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg, Philip Ulf, Aalborgenser, Lykke Møller Kristensen, ekspert i digital dannelse, Anne Skare, fremtidsforsker, Julie Arndrup, børnebibliotekar, Frida Viola Rasmussen, barn, Jan Mejding, lektor emeritus hos Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, Anna Thygesen, svindelekspert.

Hvorfor er Aalborg kåret som en af verdens bedste små-byer? Skal vi være bekymret over en ny streamingtjeneste i forhold til konspirationsteorier, og hvad fik filmen Blade Runner fra 1982 ret i - i forhold til verdenen anno 2019? Det er nogle af de ting, vi undrer os over i første time af 4-Toget. I anden time af 4-toget undrer vi os over, hvorfor danske børn bliver dårligere og dårligere til at læse? Og hvad kan et barn på 10 egentligt godt lide at læse. Hvorfor svindler man med noget som uundgåeligt vil blive opdaget. Som for eksempel at man ikke kan spille fodbold i en professionel klub. Medvirkende: Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg, Philip Ulf, Aalborgenser, Lykke Møller Kristensen, ekspert i digital dannelse, Anne Skare, fremtidsforsker, Julie Arndrup, børnebibliotekar, Frida Viola Rasmussen, barn, Jan Mejding, lektor emeritus hos Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse ved Aarhus Universitet, Anna Thygesen, svindelekspert.

Weekendpanelet diskuterer ugens vigtigste historier, som de så ud fra deres perspektiv og fagområder. Vi vender både oversete og store nyheder fra ugen. Panel: Theresa Scavenius, klimapolitisk forsker, ph.d. og lektor ved Aalborg Universitet, tidl. Folketingskandidat for Alternativet. Ole Henrik Hansen, lektor ved DPU, Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse Julie Rokkjær Birch, museumsdirektør på Kvindemuseet i Aarhus

Dette er ‘Brainstorm', Videnskab.dk's ugentlige podcast om hjernen - sponsoreret af Lundbeckfonden* »Interoperabilitet mellem EU-informationssystemer vedrørende grænser og visum.« »Makrotilsyn på EU-plan med det finansielle system og om oprettelse af et europæisk udvalg for systemiske risici.« Sådan lyder titlerne på to love, der for nyligt blev behandlet i Europa-parlamentet, og du kan allerede høre din hjerne skrige 'Gaaab! En podcast, der handler om EU?! Jeg vil hellere høre Mads & Monopolet'. Ja, de danske hjerner siger nej tak til EU, hvilket ses i en lav stemmeprocent og en begrænset mediedækning, og hvis man ikke vidste bedre, skulle man tro, at vi kun var midt i en valgkamp til Folketinget. Så hvorfor er vores hjerner ligeglade med EU? Du får svaret i denne udgave af Brainstorm.  Medvirkende: Malene Wind, professor og leder af Center for Europæisk Politik på Københavns Universitet Claes De Vrees, professor i politisk kommunikation på University of Amsterdam Michael Bang Petersen, professor på Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet Henrik Skovlund, lektor i socialpsykologi ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Universitet Værter: Jais Baggestrøm Koch, podcastredaktør på Videnskab.dk Asbjørn Mølgaard Sørensen, journalist på Videnskab.dk Brainstorm er på Instagram! Find profilen her Kontakt: jbk@videnskab.dk Produktion: Anne Sophie Tingsted, Anette Lilleøre og Jais Baggestrøm Koch Musik: Jais Baggestrøm Koch Redaktion: Anne Sophie Tingsted, Anette Lilleøre, Asbjørn Mølgaard Sørensen og Jais Baggestrøm Koch *Brainstorm er sponsoreret af Lundbeckfonen, og det er takket være sponsoratet, at Videnskab.dk kan lave Brainstorm, og Videnskab.dk bestemmer indholdet og har fuld redaktionel frihed

I denne episode skal vi diskutere en af samfundet bærende og mest omdiskuterede institutioner, folkeskolen. Når folkeskolen debatteres, går bølgerne ofte højt, da det drejer sig om vores børns og samfundets fremtid. Dagens gæst er Niels Egelund, professor i specialpædagogik fra Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse. Han har arbejdet mere end 50 år med den danske folkeskole både som lærer og forsker samt i sit tidligere virke som formand for Pisa-konsortium. Niels Egelund beskriver den danske folkeskole som ”kærlig, men slap”, og i denne episode får vi hans perspektiv på, hvordan det står til med folkeskolen, og hvilken fremtid vi kigger ind i. Vært på programmet: Peter Mogensen, direktør i Kraka og politisk kommentator.Medvirkende: Niels Egelund, professor i specialpædagogik fra DPU og Anders Dons, Nordisk CEO for Deloitte.

Leg blev taget ganske alvorligt, da Danmarks Institut for Pædagogik og Undervisning, DPU sammen med Interacting Minds Center åbnede dørene til konferencen ’Fremtidens Leg’, i Emdrup i København. En af de i alt 14 oplægsholdere var den internationalt anerkendte professor fra Harvards fakultet for pædagogik Paul Harris. I denne episode af Børn & Unge Podcast kan du høre, hvad han mener, børn lærer af at have det sjovt - og hvad voksne så kan lære af det. Du kan også høre, hvad Danmarks første professor i leg, Helle Marie Skovbjerg, mener, teknologi kan tilføje den pædagogiske praksis i fremtiden. Og så kan du møde nogle af dem, der sad på tilskuerrækkerne og sugede viden til sig.

Alt for få børn smører selv deres madpakke. Og selvom man nok kan få øje på problemer, der er større end det, så har det faktisk stor betydning for, hvilket forhold børn og unge får til den mad, de spiser - også på langt sigt. Det mener blandt andre landets førende madkundskabsprofessor. Hun er i studiet hos Anne Kejser sammen med en forfatter til flere kogebøger, blandt andet om madpakker. Medvirkende: Karen Wistoft, ph.d., professor (MSO) på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse på Aarhus Univeristet; Louisa Lorang, kok og kogebogsforfatter; Thomas Skovbo, viceskoleleder og debattør. Vært: Anne Kejser.