Podcasts about simpelthen

PODCAST: Internet i hjemmet. Skal det være 5G eller fiber? Og virker 5G-internet ordentligt? Hør om mine erfaringer. https://open.spotify.com/episode/2YJEq88jWJsJAyZwgNKM94?si=6cad1a401bad4a06 Jeg tror, at 5G-routere bliver fremtidens internetforbindelse for mange. Simpelthen fordi dækningen bliver bedre og hastigheden meget højere. Desværre sælger teleselskaberne 5G-løsningerne med lidt for store løfter, som ikke altid holder i virkeligheden. Det er ikke helt så let at få et godt hul igennem, som de fortæller i reklamerne. Jeg har prøvet 5G-internet fra 3, Telia, Telenor og YouSee. Fælles for dem alle er, at når dækningen og signalerne er gode, så kører det ret godt. Jeg har i længere perioder anvendt mobilbaserede internetløsninger uden reelt at opleve en forskel i hverdagen. Vores sædvanlige brug af streaming film, musik, spil osv. kørte fejlfrit. LÆS MERE: Nyt Wi-Fi 7 system på vej i butikkerne Fiber på et falsk grundlag Jeg oplever, at mange køber fiberforbindelser, som de ikke har brug for. De tror, at “fiber” er løsningen på deres ustabile internet. Men det handler måske om noget helt andet f.eks. om routeren er optimalt placeret til at give god Wi-Fi dækning i hele boligen. Lyt med i episoden hvor jeg fortæller mere om 5G-internet, COAX (kabel-tv) og fiber. GUIDE: 3 ting du kan gøre for at forbedre dit internet derhjemme Mere til historien I episoden følger jeg også op på et tech-dilemma, som jeg rejste i episode 140. Desuden vender jeg tilbage til min datters første telefon.

“Det er narcissisme at slå hånden af en forælder, der elsker dig”Sådan skrev radiovært og borgerlig debattør, Astrid Johanne Høg i et debatindlæg. Og SÅ blev hun væltet over ende af læsere og brugere, der ville dele deres egne erfaringer med børn, der skærer deres forældre fra i deres liv.Simpelthen: voksne børn, der ikke længere vil kendes ved deres egne forældre, fordi forholdet ikke lever op til idealet - som Astrid skriver i dit indlæg og kalder fænomenet for “smitsomt”.Det skal vi tale om i dag. For skal børn altid finde sig i det, deres forældre byder dem, eller er der grænser for selv kærligheden?Gæst: Astrid Johanne Høg, radiovært Vært: Ali Aminali Redaktør: Pola Rojan Bagger

Temaet er det samme. 3 vine fra AndrupVin. Besætningen er den samme, så længe leve middelmådigheden. Og vi blinder jo det bedste vi kan.

Alle ved, at Trumps tilhængere er vrede, fordi de mener, USA bevæger sig i den forkerte retning. Men de fleste glemmer, at trumpisterne også er glade, fordi de simpelthen har de sjovt i eks-præsidentens selskab. Mads og David dykker ned i den sjove del…og fortæller en politisk ukorrekt joke. Også fokus i dag på, hvordan unge, demokratiske vælgere presser Joe Biden maksimalt, fordi de er pro-palæstinensiske.Klip fra: Twitter og CBS News

I dette afsnit har besøg af psykolog og parterapeut, Frej Prahl, til en snak om parforholdet. Mange ønsker sig – af gode grunde – et varmt, intimt parforhold der er kærlighedsfuldt hele livet. Men forhold bliver udfordret. Vi udfordrer hinanden med vores behov (eller med vores mangel på at kommunikere dem), vi udfordrer hinanden med vores særheder, og mange parforhold udfordres især i småbørnsårene, hvor skilsmisseraterne desværre eksploderer. Simpelthen fordi vi ikke har det samme overskud til og fokus på forholdet, som vi havde inden vi fik børn. I afsnittet her taler jeg med Frej om, hvad vi kan gøre for at passe på parforholdet og på kærligheden og intimiteten på kort og på lang sigt. Det gør jeg fordi, der selvfølgelig ikke er tvivl om, at vi trives mentalt bedre, når vi har det godt i vores parforhold. I afsnittet taler vi bl.a. om:Hvorfor moderne forhold ofte udfordres (af bl.a. perfekthedskultur, travlhed, selvrealisering mv.).Konkrete eksempler på og redskaber relateret til, hvordan vi passer på os selv, vores egne grænser og hinanden i parforholdet.Hvorfor det er en god idé at forstå, hvad der rent faktisk ligger ”bagved”, når vi bliver sure på hinanden, stiller konstante krav og kaster med mudder.Hvorfor kommunikation og sårbarhed er altafgørende i et forhold.Hvorfor det er relevant at kende til sine sår fra barndommen, hvis man vil trives godt i sine tætte relationer.Hvorfor sexlivet – især med småbørn – ofte udfordres, og hvad vi kan gøre, for at holde det ved live.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Sammen med dagens sponsor Float Studio, tuner vi i dag ind i vores take på kvalitetspause og kvalitetsliv. Hvordan pauser kan være spildt, hvis vi ikke lader dem give os en ægte pause og hvordan det her kan spille ind på kvaliteten af vores liv generelt.Rabatkode: TUNEIN35Float Studio har været partner på podcasten før og I tog vanvittigt godt imod dem - hold op, hvor har vi fået mange beretninger fra jer, om jeres første float i magnesium-saltvandet hos Float Studio.Nu kan I også floate - med tøj på. Simpelthen fordi at Float Studio nu tilbyder Dry Floating.Hør meget mere om konceptet og vores oplevelse med det, i dagens afsnit.Via linket her https://floatstudio.dk/family/16/ kan I bruge rabatkoden: TUNEIN35 og spare 35% på køb af Float-sessioner.Rabatkoden gælder i Shoppen, hvor du køber selve sessionen, og rabatkoden gælder på alle køb gjort t.o.m august 2023.Dernæst modtager du en voucher, som du efterfølgende bruger til at booke din session.Denne voucher gælder til gengæld i hele 24 måneder fra købsadatoen.Vi hedder forresten @frederikketherese og @charlottecaroline_ på Instagram, til de af jer, som på mirakuløs vis finder denne podcast tilfældigt.Tak fordi I lytter med!For samarbejder og annoncering, kontakt: julie@confetticph.com

For 38 år siden skrev Klaus Lynggaard ”Martin og Victoria”. En af de helt store ungdomsklassiskere i dansk litteratur, som ikke bare er en kærlighedshistorie, men også et tidsbillede af de tidlige 70'ere. Fra begyndelsen var den en succes. En succes, som var overvældende for Klaus Lynggaard. ”Det steg mig til hovedet. Simpelthen,” siger Klaus Lynggaard i programmet, som er optaget i hans hjem i Gunderød. Her fortæller han også, hvordan bogen blev skabt som en modpol til det dystre punk-rock-miljø, han var en del af sammen med Michael Strunge og Søren Ulrik Thomsen i 80'erne. I Radio4-podcasten ”Mellem Linjerne” taler Karoline Kjær Hansen med aktuelle forfattere om researchen til og arbejdsmetoderne bag deres bøger. Programmet sendes hver uge på Radio4.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dette er et eksperiment. Simpelthen ti minutter, live on tape, hvor jeg fortæller dig, hvad der foregår i mit liv lige nu – her på Koh Lanta i Thailand. Råt og uredigeret. Du må meget gerne fortælle mig, om du vil have flere af denne slags episoder. Skriv en kommentar på Facebook.com/TheRadioVagabond eller send en voicemail via WhatsApp eller i Telbee appen.

I dag handler Tiden om Guds øje i det høje. For igennem Paven i Rom ved vi nu officielt, at både præster og nonner ser porno. Ifølge den færøske udenrigsminister er Gud heller ikke vild med idéen om, at Søren Pape bliver statsminister. Simpelthen på grund af hans seksualitet. Men Gud er ikke den eneste der holder øje: Årvågne journalister har undersøgt politikernes omgang med partistøttereglerne. Og det ser ikke for godt ud. Vært: Simon Stefanski.

Via hver vores Instagram-profiler, har I meldt ind med spørgsmål, refleksioner og dilemmaer, som vi ydmygt har taget med os i dette afsnit. Vi snakker bl.a. om hvordan man håndterer kritik, om ikke at kunne mærke sine egne drømme, om at finde sit første step i sin selvudviklingsrejse, at føle sig holdt tilbage økonomisk ifht. fremtidsmål, om ikke at føle omverdenens forståelse for ens udvikling og slutteligt kommer vi med en masse fede bog-anbefalinger. Simpelthen. Dit Selvhelbredende Sind - Marie Louise Holland (lydbog) Spirituelle Løsninger - af Wayne W. Dryer (fysisk bog) The Secret - af Rhonda Byrne (lydbog / fysisk bog) The One Thing - af Gary Keller (fysisk bog, engelsk) De Fire Leveregler - af Don Miguel Ruiz (lydbog / fysisk bog) Big Magic - Elizabeth Gilbert (fysisk bog) Min Historie - Michelle Obama (Lydbog) Vi hedder forresten @frederikketherese og @charlottecaroline_ på Instagram, til de af jer, som på mirakuløs vis finder denne podcast tilfældigt. Ønsker du at annoncere i Tune in? Skriv til hej@podads.dkSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi sender ikke om fredagen mere, så derfor har vi opfundet et spritnyt koncept: lille fredag! For vi skal til vores normale fredagselement, nemlig våd t-shirt konkurrence. Og ja: t'et står for torsdag. Vi skal også snakke med vores faste ekspert, nemlig håndboldeksperten barnet Eigil. Der er også en dame på TikTok, der tydeligvis har misforstået hele konceptet omkring tøj på en kontorarbejdsplads. Så det skal vi lige have styr på for hende. Vi runder også lige bollemusik. Simpelthen. Værter: Christian Bonde og Maria Fantino.

DF har lanceret en ny anti-wokeness kampange, Politiet patruljerer TikTok, ny kontanthjælpsaftale, regeringen kritiserer coronahåndteringen (fra andre end dem selv), en café er idømt bøde for at engagere sine sociale medier og meget mere. Ses vi kl 20:45 i aften?Politisk merch i salg på: https://ytringspligt.com/Bruger du ikke allerede en VPN? Hvis du køber StrongVPN via Ytringspligt sikrer du dit privatliv på internettet og støtter proaktivt op om podcasten! https://strongvpn.com/?tr_aid=61e9aa5c54c65Støt podcasten på: https://www.patreon.com/ytringspligtYtringspligt er en uafhængig podcast produceret af Alexander Valeur @Eventyrmand og @Lars Andersen https://www.instagram.com/ytringspligt/https://www.instagram.com/eventyrmand/https://www.instagram.com/larsandersen1620/

Anna Juul, der også er kendt under aliasset Veronika Katinka, er aktuel med romanen ”Penge & Bacon”. Det er en roman, der sætter fokus på psykisk mistrivsel og er skrevet under anden coronalockdown, hvor Anna Juul oplevede, at både hun og mange andre unge fik det psykisk sværere. Anna Juul skriver nemlig ud fra det nære og kritiserer regeringen for sin måde at håndtere psykiske lidelser på. Det gør hun i romanen ved hjælp af satire, og her trækker hun på sin erfaring fra det hedengangne program ”Den Korte Radioavis”, som hun var en del af holdet bag. Dét – og al arbejdet mellem linjerne i ”Penge & Bacon” – fortæller Anna Juul om i programmet, hvor vært Karoline Kjær Hansen besøger hende i hendes lejlighed på Frederiksberg i København.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Maria er blevet under dynen i dag, så Christian har tjansen alene i dag. Men det skal ikke stoppe os! Vi hiver fat i vores håndboldekspert, Eigil, der næsten gættede resultatet rigtigt mellem Holland og Danmark. Nu skal han hjælpe Christian med den perfekte håndboldkamp, når Danmark i aften skal smadre Frankrig. Vi skal også til noget, nogle ville kalde for merkantilt gravrøveri. Vi skal nemlig hive fat i et gammelt Curlingklubben-indslag by popular demand. Vi skal også høre et ekspertindlæg om at brække benet, og så kårer vi også den bedste SMS! Simpelthen. Vært: Christian Bonde.

Velkommen til denne 29. episode af Kære Menneske. I denne episode taler vi om grænsesætning. Hvorfor det kan være så svært at lytte til vores egne grænser, og ikke mindst få sagt det højt. Vi taler om, hvor ubehageligt det kan være, at vi ikke ved, hvordan andre møder os i det vi udtrykker. Vi taler om mørke og lyse skygger. De dele af os der kan være svære at rumme. Simpelthen fordi vi er bange for at stå ved de dele af os. Og så undersøger vi sammen, hvorfor det er svært for os værter at sætte grænser, og vi er nysgerrige på, hvad vi mon kan gøre for at støtte os selv i processen. Måske du kan blive inspireret til at lytte lidt mere til dine egne grænser. Og endda få talt højt om de grænser. Vi håber, at du vil lytte med. Velkommen til episode 29 kære menneske.

Godmorgen fra Morgen på Radio 100 i dag! I dag har vi fået jer lyttere til at hjælpe os med at afgøre giganternes kamp, nemlig hvilken juleklassiker der er bedst - Wham, Mariah Carey eller Chris Reas julehit. Anne bliver stillet overfor noget af et dilemma, når Oliver spørger, om hun helst vil i fængsel i 30 dage eller miste sin bil, og så har vi vores lytter, Nick, med i dagens Hvad er det værd quiz. Dine værter er: Anne Lavendt og Oliver Routledge Podcasten er produceret af: Laura Thurøe

Siff Rozafeld er åndelig naturvejleder og har tidligere arbejdet som både healer og clairvoyant. Siff fortæller, hvordan hun kom ind i den spirituelle verden og om hvad det har betydet for hende. Hun fortæller, hvordan hun som ung syntes, hun skulle være perfekt, men mere og mere kunne mærke, at der var noget galt. Hun begyndte langsomt at udvikle angst for at dø. Simpelthen bange for at dø uden at have levet først og om, hvordan det fik hende til i al hemmelighed at opsøge en clairvoyant og den vej igennem åbne mere op for den spirituelle side af sig selv. I afsnittet taler vi om, hvordan vi som mennesker selv er en del af naturen, som planter og dyrene er det, og om hvordan vi kan bruge naturen til at give svar på hvem vi er og andre store eksistentielle spørgsmål. Vi taler om at følge sin sande lyst, om at vælge med hjertet i stedet for tankerne og om hvordan det er man mærker forskel. Og så taler vi selvfølgelig en hel del om naturen, om træer, om mælkebøtter og om at undgå sammenligning. Du kan se mere til Siff på Instagram @siff_rozafeld Du kan også følge Det Spirituelle Hjørne på Instagram @detspirituellehjorne og hvis du vil I kontakt med Hjørnet kan du skrive til detspirituellehjorne@gmail.com For at støtte Det spirituelle hjørne kan du klikke her: https://detspirituellehjorne.10er.app/ Alle donationer gør en forskel og betyder at jeg kan blive ved med at lave podcasten

| Partner: Hello Fresh - få 2x35% og 2x10% rabat på måltidskasser, kode: MONETOS810 |Vi taler en hel del om problemerne i AGF, som Jan Schouby langt fra er tilfreds med i dette program – og det giver han grad udtryk for i skarpe vendinger. Det samme gør Steffen Dam.Og så ser vi nærmere på F.C. Københavns 'løveunger'. Er det galt eller genialt, at klubben står i en situation, hvor seks 18-årige spillere får spilletid på samme tid i en gældende Superliga-kamp?Til slut ser vi nærmere på Sønderjyske, der har fyret træner Michael Boris og ansat en ny sportschef.Vært: Steen O.G.Eksperter: Steffen Dam og Jan Schouby.Producer: Mads Kindberg Nielsen.| Støt Monetos per udgivelse: https://monetos.10er.app/ |

I denne podcast får vi en grundig indføring i, hvorfor vores fødevareproduktion ikke er bæredygtig i dag. Og så skal vi have svar på, om man som forbruger med fordel kan gå efter dansk, når man køber ind. Vi bruger gigantiske arealer til at dyrke foder til køer og grise i stedet for at dyrke mad direkte til os selv. Udover at optage meget landjord belaster det også klimaet og miljøet. Derfor skal vi generelt spise mindre kød. Simpelthen fordi det kræver et mindre areal og belaster miljø og klima meget mindre, hvis vi dyrker mad direkte til os selv. Det fortæller Lektor på Københavns Universitet Christian Bugge Henriksen i denne podcast. Men den globale efterspørgsel på kød stiger. Derfor skal vi også gøre kødproduktionen mere bæredygtig, fortæller professor på Aarhus Universitet Jørgen Olesen. Og det er vi faktisk i gang med for eksempel ved at udvinde protein fra græs i stedet for at fodre vores svin med soja dyrket i Sydamerikas ryddede regnskov. Som forbruger kan det måske virke uoverskueligt at forsøge at påvirke verdens landbrugsproduktion systemer, men ifølge de to forskere skal vi som forbrugere efterspørge mere plantebaseret kost, og så kan vi med fordel gå efter danske fødevarer, når vi handler ind. Lyt med på denne episode af ‘Dilemmaet i supermarkedet' og hør mere om hvorfor danske fødevarer ofte er lidt mere bæredygtige. Du får også svar på, hvorfor Jørgen Olesens kone har forbudt ham at købe udenlandske tomater. Dilemmaet i supermarkedet er en podcastserie om bæredygtig kost. Serien skal give dig som forbruger gode tips og tricks til at spise mere bæredygtigt. Dilemmaet i supermarkedet er sponsoreret af og lavet i samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Mejeriforeningen. Medvirkende:  Christian Bugge Henriksen,  Jørgen Eivind Olesen, professor, Aarhus Universitet Vært, tilrettelæggelse og research: Marie Barse Teknik: Kristian Højgaard Nielsen Musik: Jais Baggestrøm Koch

Regeringen er sendt en velfærdslov i høring. Den lov skal sikre, at politikerne forpligtes til hvert år som minimum at tilføre den offentlige sektor et antal milliarder, der svarer til presset på velfærden som følge af blandt andet flere ældre – også kaldet det demografiske træk. Men nu stiller Venstre krav for at stemme for. Debat mellem Venstres Troels Lund Poulsen og Socialdemokratiets Jens Joel. Advarselsklokkerne burde bimle og bamle ude hos landets folkeoplysningsforbund, sportsforeninger og politiske partier. For de yngre generationer søger langt mindre end tidligere til de klassiske foreninger. Det skrev museumsdirektør Jane Sandberg, der sammen med Katrine Ebdrup Damgaard, tidl. direktør, Ungdomsbureauet, for nylig i Berlingske. Hvorfor er det et problem og hvad kan man gøre ved det? Jane Sandberg i studiet. Peter Viggo Jakobsen-sagen viser, at Forsvarsministeriet kan tryne sikkerhedspolitiske eksperter, der udtaler sig om politisk betændte områder. Simpelthen fordi ministerier finansierer de fleste af de offentlige institutioner mv., der i dag beskæftiger sig seriøst om forsvars-og sikkerhedspolitik. Men i stedet bør Danmark få en politisk og økonomisk uafhængig forsvars-og sikkerhedspolitisk tænketank, der kan rådgive både regering og opposition. Tænketanken skal kunne kvalificere debatten uden at tænke på om den så bliver udflyttet eller får vrede opringninger fra politikere. Journalist Samuel Rachlin har for længst formuleret rammerne for sådan en tænketank. Fredag går Tjekkiet til parlamentsvalg. Premierminister Babis er på vippen, og det er ikke blevet bedre efter, at hans økonomiske transaktioner fremgår af de lækkede Pandora-papers. Måske kan Babis blive reddet af de partier, der dog til gengæld kræver en folkeafstemning om EU? Vi spørger journalist Ota Tiefenböck fra netmediet Mr. East. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der er debat om maveblusen efter at Firehøjskolen, der ligger lidt uden for Vejle har forbudt croptops. Simpelthen fordi det forstyrrer koncentrationen i undervisningen, lyder det fra Bjarne Kyneb, der er skoleleder på skolen. Sagen har allerede fået opmærksomhed fra både Vejles borgmester og på Christiansborg, hvor både Dansk Folkeparti og SF har reageret på det. I dagens program diskutere vi om skoleuniformer kan være løsningen. For hvad nu, hvis vi fjerner det her tøjvalg i skolerne og smider croptop, hængerøvsbukser og andet tøj, der deler vandene ud af ligningen? Hvad nu hvis vi indfører skoleuniformer i Danmark kommer vi så ud over den her diskussion om både koncentrationsbesvær, seksualisering og mobning Medvirkende: Niels Egelund, professor i specialpædagogik på Dansk Institut for Pædagogik og Uddannelse og Formand i foreningen Skole og Forældre, Rasmus Edelberg See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der er debat om maveblusen efter at Firehøjskolen, der ligger lidt uden for Vejle har forbudt croptops. Simpelthen fordi det forstyrrer koncentrationen i undervisningen, lyder det fra Bjarne Kyneb, der er skoleleder på skolen. Sagen har allerede fået opmærksomhed fra både Vejles borgmester og på Christiansborg, hvor både Dansk Folkeparti og SF har reageret på det. I dagens program diskutere vi om skoleuniformer kan være løsningen. For hvad nu, hvis vi fjerner det her tøjvalg i skolerne og smider croptop, hængerøvsbukser og andet tøj, der deler vandene ud af ligningen? Hvad nu hvis vi indfører skoleuniformer i Danmark kommer vi så ud over den her diskussion om både koncentrationsbesvær, seksualisering og mobning Medvirkende: Niels Egelund, professor i specialpædagogik på Dansk Institut for Pædagogik og Uddannelse og Formand i foreningen Skole og Forældre, Rasmus Edelberg

Så da hun opdagede HVOR vild hun var med is, besluttede hun sig for at det skulle være hendes levevej. I afsnittet kan du høre meget mere om hvordan hun lærte om kunsten at lave is, og hvor vild en rejse hun har været på.

I panelet denne gang sidder Tony Scott, Ditte Giese og Le Gammeltoft, som hver har medbragt et kulturprodukt eller en debat. Men først skal de lige omkring Corona, og hvad vi skal stille op med, at alle lidt går rundt og har det ad helvedes til og mistrives og er ensomme.

Så nåede vi til vejs ende i den gode sæson 8! Tusind tak til jer alle for at lytte med! I er de sødeste lyttere i verden. Simpelthen. En rigtig glædelig jul og et vidunderligt nytår til jer og jeres familier ønskes I af to portvinssnalrede farmænd

Jeg kan ikke forestille mig at leve et liv, hvor jeg skal holde en del af min tilværelse skjult fra omverdenen. Simpelthen af frygt for dens reaktion på min måde at leve mit liv på. Forleden læste jeg en ny bog, som gjorde indtryk. Den handler om en ung mand, der lever et dobbeltliv. Hovedpersonen Josef er nemlig homoseksuel og tør ikke fortælle det til sin familie og omgangskreds. Bogen hedder ”Om natten lyver jeg aldrig” og er skrevet af forfatter Tomas Lagermand Lundme. I denne udsendelse har jeg besøg i studiet af Tomas Lagermand Lundme og Ask Ulrich Petersen, der er forperson for LGBT+ Danmark, for vi står næsten med den ene fod inde i 2021, og det er stadig sådan, at der er mange LGBT-personer, der holder lav profil og forsøger at flyve under radaren for så vidt angår deres seksualitet. Medvirkende: Tomas Lagermand Lundme. Ask Ulrich Petersen.

I Kina betaler de med ansigtet. En statsstøttet teknologisk revolution har gjort Kina til frontløber.Forestil dig, at din bank brugte kunstig intelligens til at vurdere din troværdighed. At ja eller nej til din ansøgning om billån eller huslån blev afgjort af dit ansigts mikro-bevægelser. Blinker du lidt for hurtigt med øjnene, holder du dem for længe lukket – eller bevæger du dem uvilkårligt fra side til side…Det er et eksempel på, hvordan kinesiske virksomheder gør brug af kunstig intelligens i samspillet med deres kunder og forbrugere. Og det er interessant, for Kina har overtaget førertrøjen, når det gælder teknologi – og billedet er ved at vende, så det nu er Vesten, der er begyndt at kopiere kinesernes digitale ideer og forretningsmodeller.Kina sætter nye standarder for teknologi Ovenstående er hentet fra en udgave af podcasten Kejserriget, der sætter fokus på ”Kinas digitale udvikling”. I en samtale med Anne Kejser fortæller Kina-ekspert Christina Boutrup om nogle af de nye, digitale forretningsmodeller kineserne har udviklet, som en del af de seneste års teknologiske revolution i landet. En revolution, der har ført til nye standarder og bragt Kina foran de virksomheder, vi i Vesten er vant til at se som frontløbere. ”Jeg tror, der er rigtig mange beslutningstagere – både politikere og erhvervsledere – der har en blind vinkel her, fordi vi har det bare med at kigge kun på Amazon, Google og Facebook, når vi skal kigge på nye, digitale forretningsmodeller, men pointen er faktisk, at de er simpelthen længere fremme i Kina.” I samtalen kommer Christina Boutrup også ind på bagsiden af medaljen. Hvordan teknologien øger statens muligheder for at overvåge den enkelte borger. Og hun ser på magtbalancen mellem Kina og USA – økonomisk og teknologisk, hvor Kina allerede har overhalet USA på udvikling af fx elbiler, droner, finansielle teknologier og praktisk anvendelse af kunstig intelligens. WeChat og andre eksempler på Kinas forspringWeChat er et af eksemplerne på, at kineserne er et skridt eller flere foran, fortæller Christina Boutrup. Fra starten som ren chat-app er WeChat vokset til en digital schweizerkniv til storbyernes moderne digitale liv. Den er en digital betalingsløsning til både fysiske butikker og avanceret online-handel. Man kan booke taxi, betale elregningen og meget mere. Samtidig byder den på masser af spil og underholdning – og som en af de mere kuriøse funktioner kan man sågar blive skilt vie WeChat. Fra at være en kopi af Facebook er WeChat i dag en alt-i-en app med talrige funktioner, som både Facebook og Instagram lader sig inspirere af, fortæller Christina Boutrup.Som andre eksempler på kinesernes forspring fremhæver Christina Boutrup betalingsappen Alipay, hvor man kan alt fra at bestille mad til at købe forsikringer og foretage investeringer. Og så er der den automatiserede sundhedsløsning Ping An Good Doctor, hvor konsultationen foregår uden fysisk møde mellem læge og patient, men som videokonsultation. Her kan én læge nå 6-700 patienter om dagen fordi en robot har klaret de indledende spørgsmål!Staten gør innovation og udvikling attraktivtI udsendelsen giver Cristina Boutrup et godt indblik i, hvordan den kinesiske statskapitalisme påvirker den digitale udvikling. Fra konkrete eksempler og forretningsmodeller til etik og moral. Den kinesiske stat er den vigtigste driver for innovation og udvikling. Fordi den opsætter klare, strategiske mål, fx inden for robotteknologi eller udvikling af elbiler – og gør det attraktivt for virksomheder, der vil investere i de udvalgte områder. Det kan være ved at give gratis byggegrunde eller bygninger – eller tilbud om gratis samarbejder med forskere fra lokale universiteter. ”Man gør det så attraktivt at investere i udvalgte brancher, så pengene og hjernerne simpelthen valfarter dertil.”Markedet skaber de nye kundeoplevelserNår staten har lagt linjerne og strategien, er det virksomhederne og markedet der driver digitaliseringen og skaber de nye brugeroplevelser og forretningsmodeller. På markedsbetingelser. Og da der er flere internetbrugere i Kina end i Europa og USA tilsammen – er der en enorm konkurrence om at give kunderne de bedste oplevelser. Det fremmer udviklingen. I modsætning til vestlige virksomheder, kan kinesiske virksomheder nærmest frit indsamle kundeoplysninger som kan bruges i udviklingen af nye kundeoplevelser, fx ved Alipay alt om deres kunder; hvad de køber, hvad de spiser, hvor de bor og hvem de bor sammen med – mens staten kigger med over skulderen. Her er endnu ingen beskyttelse af borgernes personoplysninger, ingen GDPR som i Europa. Christina Boutrup tror på, det kan blive en fordel for de virksomheder, der sætter mennesket i centrum for teknologien. At GDPR og respekt for privatlivet kan blive et salgsargument på linje med bæredygtighed. Samtidig peger hun dog på, at stram databeskyttelse kan være en hæmsko i forhold til fx forskning og medicinudvikling.Et vindue til fremtiden – på godt og ondtPå den ene side oplever kineserne en hverdag, som gøres lettere af de digitale muligheder. Noget af det virker helt scifi-agtigt, fx ansigtsgenkendelse som bruges i ”pay with a smile”, som gør det let at betale i supermarkeder og på togrejser. Ansigtet er både betalingskort og rejsekort. På den anden side giver teknologien staten nye muligheder for overvågning. Det er netop tilfældet med ansigtsgenkendelse. Og det er også tilfældet med landets helt nye sociale kreditvurderingssystem, hvor den enkelte kineser vurderes ud fra opførsel. Her noteres personlige handlinger – fra velgørenhed til lovovertrædelser. God opførsel belønnes med point eller fordele. Dårlig opførsel giver en lav score, som fx giver begrænsninger i brugen af højhastighedstog. Mange kinesere er positive over for det nye system fordi det kan fremme en bedre moral – men samtidig kan det bruges af regeringen til at gøre livet surt for systemkritikere og menneskerettighedsforkæmpere. Simpelthen ved at sørge for, at de har en lav score i det sociale kreditvurderingssystem. ”På mange måder kan man sige, at Kina er blevet et vindue til fremtiden. På godt og ondt. Men jeg synes det er vigtigt, at vi kigger ind ad det vindue og ser: Er der noget her, vi kan bruge?”Gæst: Christina Boutrup, journalist, forfatter og Kina-ekspertVært: Anne KejserBliv klogere på digitale penge

Vi begiver os ud i endnu et tankeeksperiment. Denne gang med seriøs risiko for at ende langt ude på det kvantemekaniske og kosmologiske overdrev. Inspireret af en reel undren over, hvordan menneskeheden overlevede den kolde krig, af Everetts mangeverdensfortolkning af kvantemekanikken krydret med lidt antropisk princip spørger vi: Hvad nu hvis vi bare er i en af de verdener, hvor vi atomkrigen ikke kom? Simpelthen fordi vi er væk i mange af de andre, hvor Petrov ikke afværgede 3. verdenskrig, eller hvor John F. Kennedy spillede lidt for højt spil under Cubakrisen?For hvis individet definerer sig selv ved minderne om det levede liv, vil vi så – i et univers af alle mulige verdener – ikke altid finde os selv i det livsspor, hvor vi ikke er døde endnu? Vil vi med andre ord set fra vores egen synspunkt leve evigt som Highlanders – eller i hvert fald meget længe?*Korrektion: Command & Control kommer ikke som serie, men er en Netflix-film fra 2016. Desværre findes den pt. ikke på dansk Netflix.

Sofie Flykt, Simon Astrup og Michael Schøt holder morgenmøde. Har du lyst til at prøve Zetland, så kører vi en ambassadør-kampagne der betyder at du kan få en måneds prøve abonnement for et valgfrit beløb. Simpelthen 0 kr, hvis du har lyst. Hvis du vælger 1 kr eller højere, så donerer Zetland 200 kr til Schøtministeriet. Det hele foregår her:  https://www.zetland.dk/a/mschot

Så skal der ævles om sexisme igen... Har du lyst til at prøve Zetland, så kører vi en ambassadør-kampagne der betyder at du kan få en måneds prøve abonnement for et valgfrit beløb. Simpelthen 0 kr, hvis du har lyst. Hvis du vælger 1 kr eller højere, så donerer Zetland 200 kr til Schøtministeriet. Det hele foregår her:  https://www.zetland.dk/a/mschot

Mads Holm, Simon Astrup og Michael Schøt holder morgenmøde. Har du lyst til at prøve Zetland, så kører vi en ambassadør-kampagne der betyder at du kan få en måneds prøve abonnement for et valgfrit beløb. Simpelthen 0 kr, hvis du har lyst. Hvis du vælger 1 kr eller højere, så donerer Zetland 200 kr til Schøtministeriet. Det hele foregår her:  https://www.zetland.dk/a/mschot

Så skal der ævles om skandalerne i FE!Har du lyst til at prøve Zetland, så kører vi en ambassadør-kampagne der betyder at du kan få en måneds prøve abonnement for et valgfrit beløb. Simpelthen 0 kr, hvis du har lyst. Hvis du vælger 1 kr eller højere, så donerer Zetland 200 kr til Schøtministeriet. Det hele foregår her:  https://www.zetland.dk/a/mschot

Sofie Flykt, Simon Astrup og Michael Schøt holder morgenmøde. Har du lyst til at prøve Zetland, så kører vi en ambassadør-kampagne der betyder at du kan få en måneds prøve abonnement for et valgfrit beløb. Simpelthen 0 kr, hvis du har lyst. Hvis du vælger 1 kr eller højere, så donerer Zetland 200 kr til Schøtministeriet.Det hele foregår her:  https://www.zetland.dk/a/mschot

En update-podcast. Simpelthen. Brian sidder med en flaske Valpolicella og giver en update på Watch Me. Glashütte Original afsnittet lader vente på sig, men der er altså en god grund. Og så har Brian fået øjnene op på én af de helt store - nemlig Audemars Pique´s Royal Oak, designet af den verdensberømte designer Gerald Genta. 

"Simpelthen så nederdrægtigt!" Kristian Thulesen Dahl er ikke tilfreds med udligningsreformen og mener, at Mette Frederiksen "splitter Danmark til atomer". DFs formand trækker i bremsen og foreslår i stedet en helt ny model. Er han på vej ud af forhandlingerne? Kristian Thulesen Dahl er Ugens Gæst, det kommer til at handle om kommune-kroner, om at rejse sig efter en vælgerknockout og om regnedrenge, der kaprer den borgerlige dagsorden. Stil dit spørgsmål på sms til 1212 eller ring 7021 1919. Vært: Pia Røn.

Jeg kunne ikke forestille mig et liv uden videnskab. Jeg mener, at den fineste form for viden er den, vi opsøger for dens egen skyld: Simpelthen fordi vi ikke kan lade være, uanset om vi undersøger livet, universet eller trækfugles parringsmønstre. Dagens gæster, Johan Olsen og Anja C. Andersen deler, som formidlere af viden, skæbne med mig. Vi er højtuddannede og - synes vi selv - hårdtarbejdende videnskabsfolk, der prøver at gøre dig klogere. Men hvorfor blive ved, er du ikke klog nok? Gæster: Johan Olsen, biolog og forsker ved Københavns Universitet og Anja C. Andersen, professor, astrofysik og planetforskning ved Niels Bohr Instituttet. Tilrettelægger: Christoffer Heide. Vært: Svend Brinkmann.

Der skal igen være bryllup i Westeros. Denne gang skal kong Joffrey giftes med den skønne Margaery, og selvom det ikke går helt så galt som det sidste bryllup, så ender det lidt af helvede til. Og så kommer Jaime tilbage til King's Landing mens Davos begår forræderi. Måske. Til næste gang læser vi til og med det næste Sansa-kapitel.

Politikens Nils Thorsen stod midt i flokken af chokerede medarbejdere, da Radio24syv i går fik beskeden om lukningen. Hvem fortalte dem det? Hvor uventet var det? Og hvordan reagerede Mads Brügger og Mikael Bertelsen, de to kanalchefer, som har bygget Radio24syv op for bunden – skabt en lyttersucces – og som nu må lægge deres fælles projekt i graven? Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk Kan du kun høre DLTP mandag og fredag, og er du ked af at gå glip af alle de andre interessante afsnit af podcasten, kan du tegne et abonnement på Politiken her.

Direktør i Salling Bank, Peter Vinther Christensen, er ikke tilfreds med bankverdenens ry og omdømme efter en række skandalesager, fortæller han i podcasten Køreturen.

Mit navn er Rebekka Bøgelund, og du lytter til min podcast Nulfejlskultur. I denne episode har jeg en samtale med hjerneforsker og overlæge Troels Kjær om den lærende hjerne, og hvad der sker i vores hjerne, når den er udsat for et psykologisk trygt miljø kontra et utrygt. Du kan se hele vores samtale her: Troels Kjær er hjerneforsker, overlæge ved neurofysiologisk afdeling på Sjællands Universitetshospital og professor ved Københavns Universitet. Han skriver også bøger om at bruge hjernen bedre og er med i en række talentprogrammer på DR. Vores hjerne består af nerveceller af synopser, i de netværk flyder en hel masse information. Hvis vi bare gør det samme hele tiden, forsøger at ensrette os selv, så træder vi bestemte stier og laver bestemte motorveje. Hvis vi tør fejle, hvis vi tør være kreative og prøve nyt, så får vi skabt nye veje og nye stier i hjernen, og det er forudsætningen for at kunne tænke på en ny måde og prøve nye ting af. Hvad er det egentlig der sker i hjernen, hvis vi er i et psykologisk utrygt miljø, frygt for om man nu gør det godt nok, man tør ikke rigtig sige sin mening. Hvis vi groft deler vores hjerne op i krybdyrshjernen og storhjernebarken – så kan man sige, at krybdyrshjernen er den der er bange for sabeltigeren. Det er den der gør, at vi kan føle glæde og blive motiveret, men også den der gør, at det kan slå over i panik eller frygt. Storhjernen er derimod den der tænker nyt, gør det vi plejer, eller gør tingene på en ny måde.  Så ved at have den motor i krybdyrshjernen, der kører i det positive spor – nu gjorde du noget nyt, det var dejligt – i stedet for ’nu gjorde du noget nyt, uh bare der ikke er nogle, der opdager det. Så kan storhjernen få lov at trække nogle nye spor, simpelthen få lov at lave nogle nye forbindelser, så det er et spørgsmål om det her samspil mellem den primitive krybdyrshjerne og den mere avancerede storhjerne. Så hvis vi er i et meget kontrolleret miljø, hvor der er mange der kigger dig over skuldrene, vi gør tingene rigtigt første gang, så her bliver vi bare inden for stregerne – hvad sker der så i min hjerne. Så tænker din hjerne, okay det er det, jeg skal leve op til. Du lader ikke hjernen køre uden for de stier, så hvis du skal fra a til b, så gør du det på den bestemte måde, du ved er sikker. Er du derimod i et trygt miljø, så kan du måske forsøge at bevæge dig en lidt anden vej derhen. Simpelthen prøve at involvere nogle andre netværk og andre nerveceller, og på den måde ser du måske pludseligt en ny sammenhæng. Hov der har du da været i en anden sammenhæng. Det kan være, at de to ting har noget med hinanden at gøre, det ville du aldrig have opdaget ellers. Vi er jo udfordret af et samfund, af en kultur og nogle organisationer, der kan være svære at flytte på. Det kan være en stor koncern, der er svær at flytte på eller en chef, der ikke giver det her eksperimenterende rum. Kan vi så overhovedet gøre noget selv? Hvis du løser 10 opgaver og alle 10 opgaver er perfekte, så er du en reproducerbar maskine, der kan lave alle de her 10 opgaver og dit belønningscenter i krybdyrshjernen giver dig lidt tak hver gang. Hvis du nu forestillede dig, at 8 af dem var rigtige men at to af dem var anderledes, var forkerte måske eller alternative, så ville du stadig få de der 8 belønninger men måske ville du få en kæmpe belønning for en af dem, når den viser sig at kunne bruges i en ny sammenhæng. Så en af idéerne med at turde at fejle er, at man tillader sig at se tingene på en ny måde og få belønninger for noget, man ellers ikke ville blive belønnet for. Skal du lave regnestykker og de er pærelette, så laver du 10 små plusstykker, det får du ikke meget belønning for, for dem var der ikke udfordringer i. Hvis du derimod havde nogle, der var lidt sværere, og du fik 8 i hus, som var lidt svære, så fik du belønning i hus for dem. Det kan godt være, at du ikke fik så meget belønning for de to, der var forkerte, men du fik mulighed for at udvikle dig. Og hele den her mulighed for at lave nye stier, så du måske næste gang kan klare nogen, der er endnu sværere. Det er forudsætningen for den lærende hjerne.   Det vil typisk være en leder, der ikke går ind og detailkontrollerer, som kan understøtte den tankegang i hjernen. En der ikke sidder og kigger på alle dine plus og minus stykker. Hvordan kan man træne et udviklende mindset – hvor intelligens ikke er en statisk størrelse men noget, der udvikler sig hele tiden og danner nye mønstre i hjernen. Hvordan kan det trænes? Rumænske børnehjemsbørn under Ceaușescu, der blev sat i nogle kæmpe rum i hver deres lille vugge, og der var de så måned efter måned uden menneskelig kontakt. Når man kigger på dem bagefter, så ser man, at dem der ingen kontakt har haft, dem der ikke har ladet hjernen tilpasse sig andre mennesker hjerne – det vi kalder plasticitet, har haft det meget sværere. Noget af det man har kigget på er, hvor stor var afstanden fra vuggen til døren. Dem der var tæt på døren, de fik dog lidt kontakt, døren blev åbnet og lukket, og der var måske lige et ansigt, der kom forbi, og det betød en kæmpe forskel i forhold til dem, der var bagerst i rummet, som ikke fik nogen kontakt. Så det med at tillade at mønstre brydes, ved at tillade at vi bliver påvirket af noget, vi ellers ikke ville blive påvirket af, det er utrolig vigtigt for hjernen. Hvad ville den gode leder gøre? Det er svært at sige, for den gode leder er jo netop kendetegnet ved ikke at være på formel. Den gode leder kan vurdere situationen og sige, det er der har du måske rigtig svært ved, nu skaber vi en struktur omkring dig, hvor vi hjælper dig med de mest almindelige plusstykker. Men den gode leder er også ham, der siger, hey nu kan du løse de her plusstykker, skal vi ikke hæve dig på et lidt højere niveau, hvor du måske får nogle fejl, men hvor du udvikler dig. Og så støtter vi op om dig, så du tør udvikle dig. Nu har jeg lige læst bogen ’Den der griner mest’ En forfatter der skrev til mig, om jeg ikke havde lyst til at læse lidt om hendes oplevelse med præstationssamfundet blandt unge. Her interviewer hun rigtig mange unge, også kendte personer omkring bagsiden ved præstationspresset. Vi ser et samfundsmæssigt problem, hvor unge også stifter virksomheder og tjener penge på at lave andre unges eksamensopgaver, fordi det handler så meget om et bestemt snit, at vi shiner og måske mindre om læring og det at danne nye mønstre i hjernen – fordi man er så optaget af at skulle nå et bestemt mål. Vi har fået et meget gennemskueligt og smidigt samfund – hvor jeg med det samme ved, hvad der er sket på den anden side af jorden, der kommer en opdatering. Det øger presset på den enkelte. Men måske skal man lukke op for, at det er okay, at man ikke altid ligger i den bedste halvdel. At man så kan noget andet, for kompetence er jo ikke udelukkende at kunne skrive en dansk stil eller at kunne lave matematikopgaver. Sociale kompetencer, musiske kompetencer, kropslige kompetencer er alt sammen noget, man skal være opmærksom på. Det der kendetegner den gode leder eller den gode skolelærer er, at de ser folk som et hele og ikke bare som den, der kan lave plusstykker. Så det her handler jo også om ærlighed, så det at man tør fortælle om nogle ting, som man faktisk ikke er så god til. Kan man sige noget om, hvad der sker i hjernen, når man udviser en større grad af sårbarhed og ærlighed frem for at prøve at passe på sig selv? Det at være ærlig omkring ting, man ikke er så god til er i høj grad en pandelapsfunktion. Det er noget af det sidste, vi udvikler – der i teenageårene. Det er noget der kræver, at vi både kan se på os selv og holde det op imod andre mennesker, så man skal have en grad af introspektion, men man skal også have nogle sociale kompetencer. Folk der tør det, det er folk der har haft det okay med indrømmelser tidligere. Folk der har oplevet, at det har fået voldsomme konsekvenser, de er blevet fyret eller de har fået tæsk, de vil være meget mere forsigtige med at være ærlige. Jeg har talt med en forsker Anne Kirketerp, som har forsket meget i begrebet foretagsomhed, hvordan bliver mennesket foretagsom – hvordan når vi fra tanke og ide til konkret handling. Der ligger hun så nogle forskellige strategier frem – bl.a. det her med at finde rollemodeller, finde nogle man spejler sig i, som har klaret de her ting men hun nævner også noget omkring at jagte succesoplevelser, have noget mere refleksion omkring de gode ting, man rent faktisk har formået mere end at man dvæler ved alt det, der ikke er gået godt. Hvad tænker du om det i forhold til hjernen? Nu tænker jeg helt primitivt – er glasset halvt fyldt eller halvtomt. Vi kender alle sammen nogle, der altid ser glasset som halvtomt, som udtryk for at det er faktisk ikke særlig godt og det er langtfra lykkes, hvor andre vil sige ved præcist den samme præstation, ja ja det var super godt, for der var en hel del der lykkes og kan man vende sit mindset positivt, så vil krybdyrshjernen give mere belønning for den samme præstation, og så vil man turde at udvikle sig mere. Det er dopamin der bliver frigivet, så der sker noget fysiologisk i din hjerne – arbejdede engang sammen med en, der altid så tingene fra den sorte side. Der var altid noget, der ikke fungerede, hvor jeg synes, at det var da mega godt. Det hun gjorde var at tappe sin egen energi men hun tappede også din energi – den gode chef er den, der leverer energi, der leverer påskønnelse, der gør at man godt tør at gøre tingene på en lidt anden måde. Er det fordi, at hun har været ude i noget tilstrækkeligt mange gange, der gør, at hun er endt der? Man kan ikke sige, at det udelukkende er miljøet. Der er nok også noget i arven. Vi ved, at hjerner er forskellige, og vores følsomhed for dopamin, serotonin og andre af de her stoffer er forskellig. Og det giver sig udtryk i, at vi agerer forskelligt. Så du kan ikke selv styre hvor meget dopamin, du frigiver? Du kan delvist selv styre det. Man kan se, at når vi gør ting, vi er glade for, så bliver der frigivet mere dopamin. Jeg lavede et studie for 18 år siden, hvor vi kiggede på meditation, og vi kunne se, at når folk mediterede, så frigav de mere dopamin, end når de bare hørte den samme stemme til et foredrag – så selve oplevelsen af meditationen var forbundet med dopamin. Og det gælder også for en lang række andre ting – så ting vi er glade for, er forbundet med dopamin. Men vil man så kunne sige – men jeg har nogle opgaver på mit arbejde, som jeg dybest set synes er enormt kedelige – og så har jeg nogle ting, som jeg synes er rigtig spændende og som jeg graver i dybden med. Vil jeg så kunne dyrke det på mit arbejde – frigive så meget dopamin – at jeg bedre kan mestre det, som jeg måske synes bare skal overstås? Det er klart, at hvis du siger – yes jeg har en hel masse spændende opgaver og så har jeg også nogle, der ikke er så sjove, så er du meget bedre stillet, end hvis du siger Åh jeg har så mange simpelthen forfærdelige opgaver, og der er næsten ikke noget af det spændende, så hvis du sørger for at vende den her, så du ser på de positive ting frem for de negative ting, så vil hjernen alt andet lige komme ind i en positiv cyklus. Er det så det man kan kalde en spilover effekt? Ja det kan du godt sige, hvis du kigger på forskellige funktioner, så siger du, at der er en spilover fra en funktion til en anden. Vi har alle sammen dele af hjernen, som vi ikke bruger særligt meget. Det kan være, at man ikke er særlig musisk, så vil der alt andet lige være en større effekt af at dyrke det musiske og lære at sætte pris på det. Tilsvarende er der nogle, der er meget musiske men måske meget lidt fysiske, de har måske bedre af at droppe musikken lidt og løbe en tur. Hjernen styrer alle vores intelligenser og der har Howard Gardner 7, 8 9 stykker men også mere basale ting som funktioner – det at vi arbejder med et bestemt projekt, en bestemt ligning eller skriver en bestemt bog, som tit er sammensat af en lang række af de her intelligenser. Vil det i virkeligheden sige, at vi med fordel kunne brede vores fokus lidt ud – så vi ikke kun koncentrerer os om nogle få intelligenser, eksempelvis hvis man er meget matematisk? Helt klart. Det er sådan, at vi har et par intelligenser som vi er rigtig gode til og som vi godt kan lide at dyrke, og det er rart at lave det, vi føler vi er gode til. Men ved at træde ud af komfortzonen og måske ikke dyrke det allersværeste men noget man er halvdårlig til eller måske skulle jeg hellere sige halvgod til – gøre det bedre – det er en positiv spiral for hjernen. Tre gode råd til ledere i organisationen, så vi får skabt noget mere psykologisk tryghed – noget mere innovation, hvor folk tør at byde ind med deres egne meninger. Jeg tror det vil være godt at give rum – det siger næsten sig selv, men det er nok for nemt sagt. Hvis vi skal kigge på hvordan du kan give rum, hvis du har et forum, så er det ikke nødvendigvis lederen, der styrer det her forum. Det er medarbejderne der har mulighed for at påvirke forummet. Medarbejderen føler, at han er med til at udvikle arbejdspladsen eller hele feltet giver et andet ejerskab. Altså at frigive noget autonomi i virkeligheden. Nu kommer jeg lige oppe fra James Price, hvor vi bl.a. talte om nogle dirigenters terrorregime, hvor musikerne bliver bange for at spille forkert – og fordi de netop er bange for det, så spiller de forkert. Er der noget om, at det du sætter fokus på, det får du? Det er helt rigtigt, at hvis du har meget gang i det hjernenetværk, der tænker på det forkerte, på det man ikke må, så er risikoen for, at hvis man laver noget, der er i nærheden, så kommer man pludselig til at tage det gale netværk. Ah, ligesom en motorvej, hvor vi tager den gale afkørsel. Hvis vi vil prøve at glemme noget, så skal vi ikke tænke på det, men tit tænker vi, aj jeg må ikke, jeg må ikke, og så forstærker vi den tanke, som vi gerne vil glemme.   Så hvis vi skal sætte nulfejlskulturen fri, må vi så ikke tale om det? Jo det må vi gerne, for når vi taler om det, så bliver fejlene måske også ligegyldige. Jeg går ikke og knuger over det, fordi jeg gjorde et eller andet for to år siden, og så sander motorvejen lige så stille til. Så rent mentalt, fordi vi får tømt det ud, så bliver der plads til noget andet i hjernen. Det fylder ikke så meget i vores hoved, for tingene bliver ikke så store. Det er en kunst at være leder og skabe det rum. Nu får vi det til at lyde så nemt ud fra et hjerneperspektiv. Som leder bliver du jo også målt på nogle ting, og hvis du bliver målt på nogle ting, du ikke selv er herre over, så tenderer man til at sige ’Det vil jeg bare ikke have’ ’og det skal være iorden’ Det er klart, en dirigent står over for et kæmpe publikum, og så er der en eller anden, der spiller falsk et sted dernede, det falder tilbage på dirigenten, og derfor har han tendens til at blive så firkantet, så det er jo ikke kun forholdet mellem leder og personale. Det er også forholdet videre op i organisationen. Du får, hvad du måler på. Så hvis vi måler på, at vi ikke må lave fejl – og det er jo også det, rigtig mange ledere bliver målt på, med KPI målinger, så er mennesket jo ikke dummere end, så ved man godt, hvor man skal stile hen, det er der, hvor man får belønningen. Så der er brug for at lave lidt om på de strukturer, at man begynder at belønne lidt for fejltænkning, selvfølgelig med ansvarlighed i sigte. Det er klart, inden for min verden vil man jo ikke acceptere, at man fjerner det gale ben vel. Det kan godt være, at kirugen lærte noget, men det kan manden i hospitalssengen ikke. Men der kan jo godt være nuancer – i stedet for at lægge snittet her, så kan man lægge snittet her. Fordi man ved at lægge snittet anderledes, så oplevede man pludseligt, at der var noget, der kunne gøres smartere. Det gav en værdi. Og så tænker jeg igen, at I har jo også et eksperimenterende rum som forskere, hvor I kan blive klogere i forhold til nye behandlingsformer. Ja, det er sat helt i system, hvor man igen har nogle regler og strukturer, hvor folk skal randomiseres og der skal være kontrolgruppe. Og her tænker jeg, at måske gør det heller ikke noget, at man sætter eksperimenter på formel eller laver systematik ud af det? Hvis man som virksomhed både er bevidst om at analysere på de fejl, man laver, lærer af dem, at man så også har en struktur for, hvordan eksperimenterer vi, og det kunne man godt gøre mere bevidst. Det bliver måske svært at eksperimentere på en måde, hvor det bliver mellem 13-14 og du kan gå over i lego rummet, men det at man kan sætte tingene sammen på nye måder, at man kan danne teams med nogle andre. Gruppearbejde er jo i virkeligheden en utrolig god måde at udvikle vores kreativitet på. Du har lidt af din vinkel og jeg har min vinkel og en tredje person har sin vinkel, og ved at vi får lov at sidde sammen – måske er der ikke noget formål, men der kommer noget skævt ud af det, hvor en slags viden møder en anden viden.

Språk er ikke enkelt. Eller kan vi si simpelt? Hva legger vi i ordet simpelt nå til dags? Dette og flere lytterspørsmål får du svar på i Språkteigens Sommermiks. Toril Opsahl, Sylfest Lomheim, Tor Erik Jenstad og Georg Kjøll svarer på spørsmål. Språk kan redde liv i nødsituasjoner, men hva hvis du ikke skjønner språket? Resultatene fra et eksperiment kan gjøre de som jobber med livredding til bedre hjelpere, mener professor i nordisk språkvitenskap Jan Svennevig. Torunn Myhre er programleder.