Podcasts about ethvert

Islam udfordrer på daglig basis den måde, vi gerne vil indrette vores samfund på. Carl Andersen fra LA satte i sidste uge fra Folketingets talerstol ord på frustrationen og formulerede opgaven for politikerne med ordene: "Ethvert forslag, som kan gøre hverdagen lidt mere træls for en islamist, er et godt forslag". Lars Kaaber og Andreas Karker taler med Carl Andersen og om politikernes tilsyneladende magtesløshed overfor problemerne.

Når det kommer til mad, findes der næppe et mere traditionsbundet folkefærd end det italienske. Maden skal helst være den samme hver eneste dag. Ethvert forsøg på modernisering af det italienske køkken bør blive mødt med mistro. Og det er en god tommelfingerregel, at kvaliteten af et sted er omvendt proportional med antallet af michelinstjerner. Det er blot nogle af de betragtninger, der er samtaleemne i det helt nye afsnit af Arbejdstitel. Italien er rammen, maden er italiensk og scenen er sat til den norditalienske by Trieste. Dette afsnit af 'Arbejdstitel' er bragt i samarbejde med Illy.

Jesus kom med den tro, som ser det ene barn – og som finder mening i at redde det ene barn. Prædiken i Pederstrup kirke 25. februar 2024.

Ethvert menneske, du møder, er et spørgsmål fra Gud. Hvad vil du med det her møde? Med det her øjeblik?" Hør Jesper Fodgaards prædiken fra i søndags om de betroede talenter.

Ethvert filmselskab med respekt for sig selv er i 1924 i besiddelse af en projektør, der bare går under navnet ''Klieg'. Under stumfilm-æraen ændrer brødrene Johann og Anton Kliegl på filmselskabernes opfattelse af, hvad en god stumfilm skal kunne. Det er ikke nok bare at have et godt plot - det kræver også god belysning. Her kan Kliegl-brødrene takke lanthaniderne og neodym for, at de har netop det. Periodisk – en RAKKERPAK Original produceret af Rakkerpak Productions.Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta. De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.Hvis du kan lide min fortælling, så husk at gå ind og abonnér, give en anmeldelse og fortæl dine venner om Periodisk.Podcasten er blevet til med støtte fra Novo Nordisk Fonden. Hvis du vil vide mere kan du besøge vores website periodisk.dkAfsnittet er skrevet og tilrettelagt af Mads G. LadekarlTor Arnbjørn og Dorte Palle er producereMartin Birket-Smith står for lyddesign og mixSimon Bennebjerg er vær

I denne uge lytter vi til Ruben Andersen-Hoel fra Vanløse Frikirke. Tjek www.stillestunder.com hvor du kan finde spændende indhold og muligheder for at støtte Stille Stunders arbejde.

Så længe destruktive kræfter i den borgerlige blok fylder så meget, kan der ikke etableres et holdbart politisk alternativ til den nuværende udvikling. Det er ordene fra Søren Pind, tidligere folketingsmedlem og minister for Venstre om det borgerlige Danmarks situation. Ali dykker ned i tilstand, kritik og håb. For hvorfor er det, vi er endt her, og hvad skal der til for, at danskerne kan få et alternativ til Mette Frederiksen og regeringen henover midten? Gæst: Søren Pind, forfatter, debattør, tidligere MF og minister, Venstre.Vært: Ali Aminali.Tilrettelægger: Josephine Romby.Vært: Pola Rojan Bagger.

Alle mennesker vil i fremtiden blive meget kreative og store kunstnere inden for alle mulige områder. Ethvert menneske skal blive et geni på så at sige alle kunstneriske områder, og til sidst blive en genial livskunstner. Menneskene vil være lykkelige og leve i skabeglæde, de vil underholde hinanden i kraft af alle deres geniale og glimrende talenter. The post #OT280. Forældreglæde og skabeglæde appeared first on Ole Therkelsen.

Alle mennesker vil i fremtiden blive meget kreative og store kunstnere inden for alle mulige områder. Ethvert menneske skal blive et geni på så at sige alle kunstneriske områder, og til sidst blive en genial livskunstner. Menneskene vil være lykkelige og leve i skabeglæde, de vil underholde hinanden i kraft af alle deres geniale og glimrende talenter. The post #OT280. Forældreglæde og skabeglæde appeared first on Ole Therkelsen.

Kirsten byder velkommen fra fjerne Argentina, hvor hun har taget tangotimer, mødt venlighed og værdighed i et land i frit økonomisk fald. Hun spekulerer på nutid og fremtid, foranlediget af en TEDtalk om vores fremtidige jeg, som ret beset er en fremmed, vi endnu ikke kender. Vi tror, at vi altid vil være den, vi er nu, og intet kan være mere forkert. Ethvert jeg er, som alt andet på denne klode, under konstant forandring. Som f.eks. når 18-årige Liselotte kategorisk slår fast, at hun aldrig skal have børn. Og dernæst ad åre får seks af slagsen. Bøger nævnt i denne episode: •“Stay Hungry, Stay Foolish” af Rashmi Bansal, https://www.amazon.com/Stay-Hungry-Foolish-Bansal-ebook/dp/9381626715 •“Stay - A History of Suicide and the Philosophies Against it” af Jennifer Michael Hecht, Yale University Press 2014, https://www.saxo.com/dk/stay_jennifer-michael-hecht_hardback_9780300186086TEDtalk e(2022) af journalist Shankar Vedantam: You don't actually know what your future self wants, https://www.ted.com/talks/shankar_vedantam_you_don_t_actually_know_what_your_future_self_wants

Ethvert landskab har sin egen dybe historie. Men hvilke fortællinger gemmer sig i dybet? Med afsæt i Odsherreds unikke omgivelser tager professor i geologi Minik Rosing os med helt ned i undergrunden og lader os skylle op igen på stranden mellem klinterne og bakkerne i istidslandskabet. For dybest set ligger Odsherred på undersiden af en gletsjer. Tag med på en geomorfologisk rejse ind under isen i et landskab, der er i stadig bevægelse.

Ethvert land skal frit kunne vælge hvem, de vil alliere sig med. Parolen gjalder i disse dage over det vestlige Europa, men de realpolitiske konsekvenser taler få om. Kæmper danske politikere for Finland og Ukraines ret til at ansøge om Nato medlemskab, selvom de ikke ønsker dem med? Frontlinjen tager debatten, mens Carsten Rasmussen, forsvarsattaché i Moskva, forklarer, hvilke soldater Rusland har udstationeret ved Ukraine. Og så vender vi naturligvis tilbage til FE-skandalen, der vokser uge for uge.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi taler om, hvilke karakteristika hvert stjernetegn kan give rent udseendesmæssigt. NB: Det er en overfladisk gennemgang. Ethvert menneskes udseende er komplekst og sammensat af mange forskellige faktorer :-) Du kan følge med (og se sjove astromemes) på Instagramsiden @detastrologiskehjorne Se mere til Lillian og IC Instituttet her: http://www.icinstituttet.dk/ ©️ Annasophia Petri 2021

Ethvert menneske har sit eget unikke perspektiv på verdenen. I denne episode ser vi nærmere på, hvad det vil sige at være misforstået samt hvilke konsekvenser det kan have. Vi ser også på hvordan vores perspektiv kan have indflydelse på hvorfor misforståelser opstår.

Ethvert tilvalg kræver et fravalg. Du får intet guld uden gift, så hvilken gift vælger du at drikke?

Sidemakker! Alle samtalerne fra løbeturen eller cykelturen - nu som podcast. Her er plads til sjov og lir, men også eftertænksomhed og refleksioner over livet! Ethvert etapeløb med respekt for sig selv har naturligvis en prolog, hvor man kan se deltagerne an. Hvem er skarp og hvem er uskarp? Vi har naturligvis også lavet en prolog til Jer og ved hjælp af en række lytterspørgsmål får I mulighed for at blive klogere på os to værter og lære os at kende. Det bliver til en snak om at køre half-pipe i sit konfirmationstøj, barbere sine ben og bygge sin egen tri-cykel...måske! Lyt med og giv os endelig en anmeldelse på iTunes eller Spotify eller hvor du lige får dit daglige podcast-fix! Taaaak! Mads & Thomas   Instagram: https://www.instagram.com/sidemakker/ Facebook: https://www.facebook.com/sidemakker  

Prædiken i Pederstrup, Løvel og Rødding kirker juleaften 2018

Ethvert aksjeselskap plikter å ha et styre. Påtar man seg denne rollen aksepterer man også et personlig ansvar for at styret overholder de oppgaver aksjeloven tillegger styret. Kravene til styremedlemmer og ledelse blir stadig mer omfattende. Manglende overholdelse av disse kravene kan føre til både erstatningsansvar og strafferettslig ansvar. Vi har nylig sett eksempler på at styremedlemmer kreves for titalls millioner kroner i erstatning under henvisning til reglene om styreansavar.   Materiale fra podcasten: Sammendrag av innholdet: Styreverv i selskaper av nasjonal størrelse er gjerne forbundet med status for de enkelte, men også i mer lokale selskaper har det gjerne en høy stjerne å tiltre et styreverv i et profilert selskap. For andre selskaper kan styrevervet mer oppleves som et pliktløp, hvor vi dessverre ser at styremedlemmer alt for sjelden forholder seg til det faktum at de sitter i styret. De vet i alle fall ikke hva som foregår utover å signere styrets innberetning ved den årlige regnskapsavleggelsen. Men – styrets rolle er vel så viktig i store som små selskap. Følgelig er det også forbundet med et til dels betydelig faktisk og økonomisk personlig ansvar for det enkelte styremedlem å sitte i et styre. Tre vilkår for å pådra seg styreansvar: Ansvarsgrunnlag. Vanskelig å nå frem med at brudd på aksjeloven anses unnskyldelig. Økonomisk tap: Men det er ikke tilstrekkelig for erstatningsansvaret at det konstateres brudd på styrets plikter. For det andre må det ha oppstått et økonomisk tap. Andre former for skade kan man ikke få erstatning for. I saker der det har skjedd økonomiske misligheter vil det som regel ikke være tvilsomt at det har oppstått økonomisk tap. Økonomiske misligheter er jo nettopp tapsbringende. Men kan skaden repareres og restitueres på annen måte enn erstatning, for eksempel ved tilbakeføring av midler, foreligger det ikke tap, og erstatningskrav er utelukket. Årsakssammenheng. Det som medfører de største bevismessige vanskelighetene. Vilkåret om årsakssammenheng er ikke oppfylt dersom misligheten og tapet ved denne ville oppstått uansett, selv om aksjelovens regler ble fulgt til punkt og prikke. Skadelidte må sannsynliggjøre det alternativet hendelsesforløpet. Man får bare erstattet det tapet som faktisk skyldes den konkrete uaktsomheten. Er det andre grunner til tapet, får man ikke erstattet mer enn det som kan forklares med den uaktsomme handlingen eller unnlatelsen.     Utvalgte avgjørelser fra domstolene: HR-2017-2375-A En underleverandør til et skipsverft organisert som aksjeselskap hadde levert og installert utstyr på kreditt frem til verftet gikk konkurs. Underleverandøren reiste erstatningskrav mot verftets daglige leder, jf. aksjeloven § 17-1. Høyesterett uttalte at det følger av det alminnelige ulovfestede kravet om aktsomhet og lojalitet mellom kontraktsparter at et insolvent selskap som mottar nye leveranser på kreditt, forventes å gjøre medkontrahenten oppmerksom på det, dersom det har inntrådt en svikt i selskapets økonomi som innebærer at det ikke regner med å kunne gjøre opp for de nye leveransene ved forfall. Det personlige ansvaret for ledelsen etter aksjeloven § 17-1 rekker imidlertid ikke nødvendigvis like langt som den kontraktsrettslige varslingsplikten for selskapet. Høyesterett kom allikevel til at daglig leder var erstatningsansvarlig. Det ble lagt avgjørende vekt på at han ikke hadde oppfylt sin plikt etter aksjeloven § 6-14 til å sørge for tilfredsstillende regnskaps- og rapporteringsrutiner. Disse forsømmelsene satte ham og den øvrige ledelsen ute av stand til å forvalte selskapets interesser på en forsvarlig måte, og til å ivareta hensynet til selskapets kreditorer i forbindelse med insolvensen. (Rt-sammendrag)   DOM - LB-2015-180304 - Erstatningskrav mot daglig leder fra leverandører til et selskap som hadde gått konkurs. Erstatningskravet fra en av leverandørene førte delvis fram. I motsetning til tingretten, kom lagmannsretten til at daglige leders manglende oversikt over selskapets dårlige økonomiske situasjon var uaktsom. Lagmannsretten kom videre til at dersom daglig leder hadde hatt innsikt i selskapets økonomiske situasjon, ville han hatt plikt til å informere leverandørene om dette før selskapet mottok varer og tjenester på kreditt. Daglig leders uaktsomhet påførte en av leverandørene tap. For den andre leverandørene var det ikke ført tilstrekkelig bevis for at varer eller tjenester ble levert etter at daglig burde vært klart over selskapets underbalanse. Kravet fra denne leverandøren førte derfor ikke fram.   LB-2016-12248-1: En kunde hos et spedisjonsfirma som fortollet varer for kunden, ble ved to anledninger forledet til å betale samme tollavgift to ganger. Da kunden kort tid senere krevde beløpene tilbake, var det knapt penger igjen i firmaet, som senere gikk konkurs. Styreleder og styremedlem ble holdt erstatningsansvarlig for kundens tap, idet de ikke har ivaretatt styrets/styreleders plikter etter aksjeloven. Mangelfulle kontrollrutiner og styring med virksomheten gjorde at feilinnbetalingene ikke ble oppdaget og beløpene forbrukt. Det var uaktsomt av dem å stole på opplysninger om at den ene feilinnbetalingen var et kortsiktig lån.   LB-2013-170795: Saken gjaldt erstatningskrav mot styreleder i et selskap som var gått konkurs. Selskapet hadde bestilt tjenester fra et bilverksted i en situasjon der selskapet var klart insolvent og hadde negativ egenkapital. Lagmannsretten fant at styret hadde brutt handleplikten etter aksjeloven § 3-5, jf. § 3-4, ved ikke å iverksette tiltak som kunne sikre et forsvarlig driftsgrunnlag innen rimelig tid. Det var etter forholdene ikke forsvarlig å avvente et mulig konsernbidrag som ville kunne komme et halvt år senere. Styret hadde også brutt den kontraktsrettslige lojalitetsgrunnsetningen ved å la det insolvente selskapet kontrahere med bilverkstedet, uten å informere verkstedet om selskapets finansielle stilling. Lagmannsretten fant - i likhet med tingretten - at styrelederen hadde handlet uaktsomt og var erstatningsansvarlig for verkstedets tap, jf. aksjeloven § 17-1. Styrelederen ble også holdt erstatningsansvarlig for verkstedets sakskostnader i et tidligere søksmål som verkstedet hadde anlagt mot det insolvente selskapet.   Erstatningsreglen i aksjeloven  Utgangspunktet for erstatningskravet er aksjeloven § 17-1. Bestemmelsen sier at: (1) Selskapet, aksjeeier eller andre kan kreve at daglig leder, styremedlem, medlem av bedriftsforsamlingen, gransker eller aksjeeier erstatter skade som de i den nevnte egenskap forsettlig eller uaktsomt har voldt vedkommende (2) Selskapet, aksjeeier eller andre kan også kreve erstatning av den som forsettlig eller uaktsomt har medvirket til skadevolding som nevnt i første ledd. Erstatning kan kreves av medvirkeren selv om skadevolderen ikke kan holdes ansvarlig fordi han eller hun ikke har utvist forsett eller uaktsomhet   Kurs om styreansvar 12. september 2018 holder Frank C. Aase gratis kurs om temaet styreansvar, hvor han vil gå dypere inn i de ulike problemstillingene. Målet med kurset er å gi en innføring i erstatningsansvaret for styremedlemmer i aksjeselskap, og hvordan risikoen kan reduseres gjennom godt styrearbeid og regnskapsførsel. Særlig sentralt er en gjennomgang av styrets sentrale plikter i aksjeloven, samt ulovfestede regler. Kurset holdes i Brækhus Advoaktfirmas lokaler i Oslo, onsdag 12. september klokken 13.00 Ansvarlig for kurset er Frank C. Aase. Frank leder Brækhus sin avdeling for Selskapsrett og finans. Han er spesialist innen selskapsrett, insolvens og erstatningsrett. Han har arbeidet med ulike styreansvarssaker i over 10 år. Frank C. Aase holder jevnlig kurs om styreansvar og ble nylig intervjuet av Regnskap og Økonomi, et medlemsblad utgitt av Regnskap Norge, om styreansvar. Meld deg på kurset ved å sende en epost til engbakk@braekhus.no

Du har søgt på en vare på nettet, og øjeblikkeligt derefter er der reklamer for samme vare på samtlige sider, du besøger. De reklamer, politiske annoncer og nyheder du ser på fx din facebookside er styret af din tidligere trafik på nettet, analyseret og udregnet af en såkaldt algoritme. Ethvert klik du foretager, bruger algoritmen til at finde ud af, hvem du er. Man kan sige, at algoritmen lærer dig at kende. Endda rigtig godt at kende. De mennesker, der bruger algoritmerne, fortæller, at efter analyse af 10 af dine likes kender algoritmen dig bedre end en ven, efter 150 likes - bedre end din partner, og efter 300 bedre end dig selv. Det lyder forjættende, at algoritmerne på den måde sørger for, at du på nettet ikke bliver bombarderet med alt muligt, der ikke rager dig. Eller gør det? Bliver vi med algoritmernes mellemkomst ikke bare reduceret til små, ubetydelige og meget påvirkelige nuller og et-taller uden reelle, frie valgmuligheder? Medvirkende: Rasmus Pagh, professor i computervidenskab ved IT-Universitetet & ekspert i at konstruere algoritmer. Vincent Hendricks, professor i filosofi, leder af CIBS - Center for Information og Boble-studier. Jens Christian Bjerring, adjunkt i filosofi, tilknyttet RUR - Center for Robofilosofi - ved Aarhus Universitet. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

Ethvert barn på 10 år ved mere om mobiltelefon og internet end de voksne, det siger Jon K. Lange, seniorkonsulent fra Red Barnet. Den digitale mobning er den overvejende mobbeform blandt børn og unge. I udsendelsen giver Silke Nørbæk Sørensen og Olivia Bang Brinck, begge 15 år, deres viden videre om den raffinerede form for mobning på de digitale medier. Vi møder også 4 børn, der har skrevet ind til Børnebrevkassen i...

Kaptajn William Stanaforth er på vej til at blive første mand på Mars, men først skal han overstå den farlige rejse, helt alene i et rumskib, i 270 dage. Ethvert uheld kan blive skæbnesvangert og selv hvis alt går godt, kan Stanaforth alligevel se frem til at dø på den røde planet. Der er nemlig ingen returbillet på denne rejse. http://www.ikassenshow.dk/2016/07/i-kassen-234-approaching-unknown-2016.html

Ethvert lederskifte bremser udviklingshastigheden i en organisation. I en tid hvor halvdelen af danske ledere seriøst overvejer et jobskifte, er det derfor en god ide at sikre en rød ledelses-tråd, der sikrer kontinuiteten, uanset hvem der sidder i chefstolen.

- Ethvert menneske har en verdi som vi må løfte frem, og det gjør vi ved å være noe for et medmenneske, skape selvtillit og mot. Det sier seniorrådgiver i RBK, Per Winsnes, som forteller om Rosenborgs sosiale arbeid.

Edvard Hoem var inspirert av andre ting enn Gud når han skrev de 11 salmene han har levert til den nye salmeboka. - Ethvert menneske er en vandrende revolusjon, sier Einar Øverenget. Den 1.desember 1955 ble Rosa Parks sittende da en hvit mann ba henne reise seg fra plassen hun hadde på bussen, slik at han kunne sette seg. Visste hun da at hun kom til å starte en stor bevegelse?