Podcasts about it universitetet

Guld, rubiner, mineraler og metaller ligger gemt i undergrunden under Grønland. Vi ser nærmere på, hvad der skal til før minedriften i Grønland vokser. En lang retssag begynder i dag ved byretten i Helsingør. Over 38 retsdage skal retten tage stilling til, om rockergruppen Bandidos MC skal opløses ved lov. Elon Musk gamer flere fantasy-spil, og han er angiveligt en af de allerbedste i verden. Men hvad skulle rigmanden få ud af at spille voldsomt meget computer? Vært: Adrian Busk. Medvirkende: Trine Juncher Jørgensen, journalist for mediehuset Sermitsiaq. Rune Kristian Lundedal Nielsen, psykolog og lektor ved IT-Universitetet.

Dansk Folkeparti har ved hjælp af kunstig intelligens skabt en falsk video af Mette Frederiksen, der afskaffer samtlige danske helligdage. Den såkaldte deepfake-video møder kritik for potentielt at vildlede vælgere og undergrave tilliden til politikere. Så er det et demokratisk problem eller harmløst, at politikere laver AI-genererede videoer? Vi taler også om et forslag fra Dansk Arbejdsgiverforening. Mange af os lever usundt, og det går både ud over folkesundheden og vores arbejde. Derfor foreslår Dansk Arbejdsgiverforening, at man indfører kvoter for, hvor mange usunde mennesker, der må være i kommunerne. Men er folkesundheden i de enkelte kommuner overhovedet noget politikerne skal stille krav til? Medvirkende: Pernille Knudsen, viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening. Kjeld Møller Petersen, sundhedsøkonom og professor emeritus på Syddansk Universitet. Emil Blücher, borgmester i Solrød Kommune for LA. Peter Kofod, gruppeformand i Dansk Folkeparti. Mie Oehlenschläger. medlem af Etisk Råd og uafhængig tech-rådgiver. Aske Mottelson, datalog og adjunkt på IT-Universitetet i København.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den israelske hær har anvendt et - indtil nu - hemmeligholdt AI-system til at udvælge titusindvis af personer i Gaza som mål - et system med minimal menneskelig indblanding. Vi diskuterer også, hvorfor Dall-E og Midjourney tilsyneladende har meget svært ved at undgå stereotype skildringer af queerpersoner. Vores gæst er Leon Derczynski, lektor på IT-Universitetet og forsker hos Nvidia. Vi spørger ham, hvad der sker, hvis vi begynder at træne næste generations chatbots med deres egne AI-skabte data. Værter: Marcel Mirzaei-Fard, tech-analytiker og Henrik Moltke, tech-korrespondent.

Siden 1997 er det sociale netværk Heste-nettet blevet brugt af danskere til at diskutere alt mellem himmel og jord. Og det er lige hvad man har brug for, når man skal finde materiale til at træne kunstig intelligens i dansk. Det har forskere fra blandt andet IT-Universitetet i København fået øje på, og de har derfor brugt Heste-nettet til at lave et datasæt, som kan bruges til at skabe kunstig intelligens. Kender du et barn på 2-5 år, så kan du være ret sikker på, at de kender til Paw Patrol - den ekstremt populære tv-serie, der bl.a. kan ses på DR Ramasjang. I dag har filmen Paw Patrol 2 premiere i landets biografer, men er Paw Patrol-filmen overhovedet for børn? Kulturen har sendt en forsker i børns skærm-forbrug i biografen. Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.

Rådmand i Aarhus er ikke i tvivl. Det er skuffende og farligt, at Rigspolitiet har besluttet at udskyde opsætningen af særlige kameraer i et af byens farligste kryds.Kameraerne skulle højne sikkerheden i det såkaldte “dødskryds”, og ifølge Nikolaj Bang går det altså ud over borgernes sikkerhed, at de nu kan vente op til otte år på den nødvendige teknologi. Forklaringen er, at Rigspolitiet er nødt til at prioritere i deres IT-projekter - og opsætningen af kameraerne med de tilhørende IT-systemer ligger altså ikke øverst i bunken.Men det er en letkøbt sang, peger flere af dagens gæster på. Det er nemlig resultatet af en årelang, fejlslagen og mangelfuld IT-strategi hos politiet, siger de. Gæster:Nikolaj Bang, rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus KommuneThomas Vesth, tidligere efterforskerSøren Lauesen, professor emiritus fra IT-Universitetet i KøbenhavnVært:August Stenbroen Tilrettelægger:Clara EdgarJeppe Aamand ØvigProducer:Niels Frederik Rickers Redaktør:Simon Reenberg

Velkommen til den nye version af podcasten AI Denmark!Projektet AI Denmark er et stort, dansk samarbejde som hjælper små og mellemstore virksomheder med at komme hurtigere i gang med at udnytte data og AI-værktøjer i deres digitale omstillingsproces.Og indtil nu har podcasten AI Denmark primært være fokuseret på at fortælle om de virksomheder, der har deltaget i projektet – men nu skifter podcasten spor.Fremover vil vi nemlig udvide perspektivet voldsomt og se på en lang række aspekter af AI-udviklingen, og samtidig dykke ned i både muligheder og udfordringer når det handler om kunstig intelligens – fortsat med udgangspunkt i Danmark og det danske samfund.Værten er fortsat Anders Høeg Nissen, og i denne første, korte pilot-episode præsenterer Anders den nye version af podcasten, og sætter scenen for de – forhåbentlig – mange efterfølgende episoder

8 november 2022 mødtes en række eksperter, forskere, fagforeningsfolk, meningsdannere og repræsentanter for alskens organisationer og institutioner på IT-Universitetet i København for at tale om ‘BORGERNÆR DIGITALISERING'. Udgangspunktet var en kronik i Politiken, skrevet af Brit Ross Winthereik professor, Rikke Frank Jørgensen, seniorforsker Institut for Menneskerettigheder, Birgitte Arent Eirikson, Tænketanken Justitia, Johan Busse, formand Dataetisk Råd, Ole Tange, IT-politisk rådgiver PROSA, Mads Samsing, Næstformand HK, Søren Skaarup , post doc, Grit Munk, IDA og Birgitte Kofod Olsen, Carve. Målet var at skabe løsninger via en workshop, hvor forskellige interessenter mødtes i små grupper og talte om emmer som borgerinddragelse, dataetik, ejerskab af løsninger og data, forståelse af borgernes problemer og retten til alternativer til det digitale. Gruppearbejdet blev ikke optaget, men journalist Anders Kjærulff var med og talte med mange af deltagerne, heriblandt: Morten Rasmussen, chefkonsulent Institut for Menneskerettigheder, Nikolaj Poulsen, Dansk Socialrådgiverforening, Louise Kambjerre Scheel, Ældre Sagen, Johan Busse, Mads Samsing, Birgitte Arent Eiriksson, Tabitha Nyborg-Hansen, gadeplansmedarbejder Projekt Udenfor, Brit Ross Winthereik og Rikke Frank Jørgensen. Dele af Søren Skaarups oplæg er også gengivet.

Den offentlige sektor i Danmark har i de seneste årtier gennemgået en rivende udvikling i takt med den øgede digitalisering. Det betyder blandt andet, at borgernes møde med myndighederne i dag i høj grad foregår digitalt - om det så er via skat.dk, borger.dk, sundhed.dk, eller når man logger på med sit MitID og modtager en besked på Digital Post. Den digitale udvikling rummer mange fordele for Danmark. Det er dog også en udvikling med så vidtrækkende konsekvenser og så markante forandringer til følge, at nogle borgere har svært ved at følge med, når det digitale tog buldrer derudad. Dermed risikerer de at blive efterladt på perronen, og vi risikerer at få skabt et samfund, hvor der ikke er lige adgang og lige muligheder for alle. Hvis vi skal blive bedre til at sikre et velfærdssamfund, hvor den offentlige digitalisering er til gavn for alle, kræver det blandt andet en bedre forståelse af, hvad det er, der styrer borgernes adfærd. Medvirkende: Søren Skaarup, postdoc ved Center for offentlig IT på IT-Universitetet. Medlem af udvalget for digitale kompetencer i Dansk IT. Vært: Kim Stensdal

Møde nr. 111 i salen 1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 147: Forslag til folketingsbeslutning om at indføre forbud mod bilreklamer og krav til bilreklamer. Af Henning Hyllested (EL) og Søren Egge Rasmussen (EL). (Fremsættelse 01.03.2022). 2) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). SPØRGSMÅL: 3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 79: Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af ulovlig helårsbeboelse i kolonihaver. Af Alex Ahrendtsen (DF) m.fl. (Fremsættelse 01.02.2022). 4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 148: Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en arbejdsgruppe, som skal fremsætte forslag til forbedringer af forholdene for danske lastbilchauffører og vognmænd. Af Hans Kristian Skibby (UFG), Karina Adsbøl (UFG), Lise Bech (UFG), Liselott Blixt (UFG) og Bent Bøgsted (UFG). (Fremsættelse 01.03.2022). 1) Til udenrigsministeren af: Marie Krarup Hvad vil regeringen konkret gøre for at sikre, at Danmark ikke direkte eller indirekte er med til at finansiere aktiviteter, hvor FN siger, at der er troværdige anklager og oplysninger om tortur og henrettelser begået af de ukrainske styrker som beskrevet i artiklen fra Reuters? (Spm. nr. S 887, skr. begr.). 2) Til udenrigsministeren af: Marie Krarup Hvordan forholder udenrigsministeren sig til, at Ukraine er et af de mest korrupte lande i Europa, og hvordan spiller det ind i forhold til de midler, som Danmark har sendt til Ukraine? (Spm. nr. S 902). 3) Til udenrigsministeren af: Hans Kristian Skibby Hvad er udenrigsministerens holdning til, at Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, til Frihedsbrevet har sagt, at der stod »noget jura« i vejen for, at stemmesedlen ved folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet kort og godt kunne have lydt: »Vil du afskaffe forsvarsforbeholdet?«, og er ministeren enig med professor i forvaltningsret på Syddansk Universitet, Frederik Waage, der mener, at Rasmus Stoklund er forkert på den? (Spm. nr. S 914, skr. begr.). 4) Til justitsministeren af: Thomas Danielsen Mener ministeren, idet flere forretningsdrivende inden for jagtvåben og jagttilbehør grundet situationen med PAC's manglende funktioner i it-systemerne oplever særdeles stor omsætningsnedgang grundet afskaffelsen af det gamle it-system, inden det nye it-system er blevet klar, at der kan gøres tiltag, der fremmer et registreringssystem hurtigere? (Spm. nr. S 911). 5) Til social- og ældreministeren af: Anne Honoré Østergaard Hvorfor mener ministeren, at det offentlige skal bestemme, hvad de ældre skal have til aftensmad? (Spm. nr. S 907). 6) Til social- og ældreministeren af: Alex Vanopslagh Hvordan mener ministeren at den stigende økonomiske ulighed og øget fattigdom som følge af regeringens politik påvirker folk på kanten af samfundet? (Spm. nr. S 912). 7) Til social- og ældreministeren af: Alex Vanopslagh Hvordan vil ministeren håndtere udfordringerne med stigende fattigdom hos socialt udsatte som følge af regeringens økonomiske politik? (Spm. nr. S 913). 8) Til social- og ældreministeren af: Marlene Ambo-Rasmussen Kan ministeren garantere, at aftalen »Børnene Først« bliver fuldt ud færdigforhandlet og implementeret, inden danskerne skal til stemmeurnerne igen? (Spm. nr. S 926). 9) Til sundhedsministeren af: Anne Honoré Østergaard Hvorfor mener ministeren ikke, at det haster med at finde en løsning på, at den midlertidige merbevilling til sklerosehospitalerne udløber ved årets udgang? (Spm. nr. S 900). 10) Til sundhedsministeren af: Marlene Ambo-Rasmussen Hvorfor vil ministeren ikke give fødende frit valg på fødselsområdet, som det også er anbefalet af foreningen Forældre og Fødsel? (Spm. nr. S 916). 11) Til børne- og undervisningsministeren af: Kenneth Mikkelsen Hvad er ministerens holdning til, at 35 unge kommende gymnasieelever med adresse i Herning Kommune har fået afvist optagelse på det lokale Herning Gymnasium med henvisning til mere restriktive kapacitetsbegrænsninger end tidligere år? (Spm. nr. S 906). 12) Til transportministeren af: Peter Juel-Jensen Idet tåge har forårsaget flere forsinkelser i Bornholms Lufthavn i årets første 4 måneder og der findes teknik, der kan sikre, at færre fly må overgive sig til tågen, vil ministeren så tage initiativ til, at man på Bornholm får opgraderet systemet, således at færre fly aflyses? (Spm. nr. S 898, skr. begr.). 13) Til transportministeren af: Peter Juel-Jensen Idet statsministeren i sin nytårstale nævnte, at »senest i 2025 skal danskerne have mulighed for at flyve grønt på en indenrigsrute«, er ministeren så tilfreds med, hvordan arbejdet med dette skrider frem? (Spm. nr. S 899). 14) Til uddannelses- og forskningsministeren af: Marie Bjerre Mener ministeren, at debatten om, at forskningsmidlerne fortsat er ulige fordelt mellem landets universiteter og bl.a. rammer Aalborg Universitet hårdt, ikke længere er aktuel, efter regeringen i december 2021 indgik en aftale om at tildele flere basismidler til forskning til Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitet og IT-Universitetet i København? (Spm. nr. S 908. Medspørger: Ulla Tørnæs (V)). 15) Til skatteministeren af: Marie Bjerre Hvad mener ministeren om, at regeringens udspil til en grøn skattereform samlet set hæver byrderne for dansk erhvervsliv med 2 mia. kr.? (Spm. nr. S 909. Medspørger: Thomas Danielsen (V)). 16) Til indenrigs- og boligministeren af: Hans Kristian Skibby Hvad er ministerens holdning til, at lejere risikerer historisk store huslejestigninger som følge af højere inflation, der bl.a. er udløst af højere priser på energi, og vil ministeren tage initiativ til at ændre reguleringsmekanismen, så prisstigninger på eksempelvis energi ikke kommer til at påvirke lejernes husleje? (Spm. nr. S 910, skr. begr.).

Møde nr. 111 i salen 1) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 147: Forslag til folketingsbeslutning om at indføre forbud mod bilreklamer og krav til bilreklamer. Af Henning Hyllested (EL) og Søren Egge Rasmussen (EL). (Fremsættelse 01.03.2022). 2) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid). SPØRGSMÅL: 3) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 79: Forslag til folketingsbeslutning om bekæmpelse af ulovlig helårsbeboelse i kolonihaver. Af Alex Ahrendtsen (DF) m.fl. (Fremsættelse 01.02.2022). 4) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 148: Forslag til folketingsbeslutning om etablering af en arbejdsgruppe, som skal fremsætte forslag til forbedringer af forholdene for danske lastbilchauffører og vognmænd. Af Hans Kristian Skibby (UFG), Karina Adsbøl (UFG), Lise Bech (UFG), Liselott Blixt (UFG) og Bent Bøgsted (UFG). (Fremsættelse 01.03.2022). 1) Til udenrigsministeren af: Marie Krarup Hvad vil regeringen konkret gøre for at sikre, at Danmark ikke direkte eller indirekte er med til at finansiere aktiviteter, hvor FN siger, at der er troværdige anklager og oplysninger om tortur og henrettelser begået af de ukrainske styrker som beskrevet i artiklen fra Reuters? (Spm. nr. S 887, skr. begr.). 2) Til udenrigsministeren af: Marie Krarup Hvordan forholder udenrigsministeren sig til, at Ukraine er et af de mest korrupte lande i Europa, og hvordan spiller det ind i forhold til de midler, som Danmark har sendt til Ukraine? (Spm. nr. S 902). 3) Til udenrigsministeren af: Hans Kristian Skibby Hvad er udenrigsministerens holdning til, at Socialdemokratiets politiske ordfører, Rasmus Stoklund, til Frihedsbrevet har sagt, at der stod »noget jura« i vejen for, at stemmesedlen ved folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet kort og godt kunne have lydt: »Vil du afskaffe forsvarsforbeholdet?«, og er ministeren enig med professor i forvaltningsret på Syddansk Universitet, Frederik Waage, der mener, at Rasmus Stoklund er forkert på den? (Spm. nr. S 914, skr. begr.). 4) Til justitsministeren af: Thomas Danielsen Mener ministeren, idet flere forretningsdrivende inden for jagtvåben og jagttilbehør grundet situationen med PAC's manglende funktioner i it-systemerne oplever særdeles stor omsætningsnedgang grundet afskaffelsen af det gamle it-system, inden det nye it-system er blevet klar, at der kan gøres tiltag, der fremmer et registreringssystem hurtigere? (Spm. nr. S 911). 5) Til social- og ældreministeren af: Anne Honoré Østergaard Hvorfor mener ministeren, at det offentlige skal bestemme, hvad de ældre skal have til aftensmad? (Spm. nr. S 907). 6) Til social- og ældreministeren af: Alex Vanopslagh Hvordan mener ministeren at den stigende økonomiske ulighed og øget fattigdom som følge af regeringens politik påvirker folk på kanten af samfundet? (Spm. nr. S 912). 7) Til social- og ældreministeren af: Alex Vanopslagh Hvordan vil ministeren håndtere udfordringerne med stigende fattigdom hos socialt udsatte som følge af regeringens økonomiske politik? (Spm. nr. S 913). 8) Til social- og ældreministeren af: Marlene Ambo-Rasmussen Kan ministeren garantere, at aftalen »Børnene Først« bliver fuldt ud færdigforhandlet og implementeret, inden danskerne skal til stemmeurnerne igen? (Spm. nr. S 926). 9) Til sundhedsministeren af: Anne Honoré Østergaard Hvorfor mener ministeren ikke, at det haster med at finde en løsning på, at den midlertidige merbevilling til sklerosehospitalerne udløber ved årets udgang? (Spm. nr. S 900). 10) Til sundhedsministeren af: Marlene Ambo-Rasmussen Hvorfor vil ministeren ikke give fødende frit valg på fødselsområdet, som det også er anbefalet af foreningen Forældre og Fødsel? (Spm. nr. S 916). 11) Til børne- og undervisningsministeren af: Kenneth Mikkelsen Hvad er ministerens holdning til, at 35 unge kommende gymnasieelever med adresse i Herning Kommune har fået afvist optagelse på det lokale Herning Gymnasium med henvisning til mere restriktive kapacitetsbegrænsninger end tidligere år? (Spm. nr. S 906). 12) Til transportministeren af: Peter Juel-Jensen Idet tåge har forårsaget flere forsinkelser i Bornholms Lufthavn i årets første 4 måneder og der findes teknik, der kan sikre, at færre fly må overgive sig til tågen, vil ministeren så tage initiativ til, at man på Bornholm får opgraderet systemet, således at færre fly aflyses? (Spm. nr. S 898, skr. begr.). 13) Til transportministeren af: Peter Juel-Jensen Idet statsministeren i sin nytårstale nævnte, at »senest i 2025 skal danskerne have mulighed for at flyve grønt på en indenrigsrute«, er ministeren så tilfreds med, hvordan arbejdet med dette skrider frem? (Spm. nr. S 899). 14) Til uddannelses- og forskningsministeren af: Marie Bjerre Mener ministeren, at debatten om, at forskningsmidlerne fortsat er ulige fordelt mellem landets universiteter og bl.a. rammer Aalborg Universitet hårdt, ikke længere er aktuel, efter regeringen i december 2021 indgik en aftale om at tildele flere basismidler til forskning til Aalborg Universitet, Syddansk Universitet, Roskilde Universitet og IT-Universitetet i København? (Spm. nr. S 908. Medspørger: Ulla Tørnæs (V)). 15) Til skatteministeren af: Marie Bjerre Hvad mener ministeren om, at regeringens udspil til en grøn skattereform samlet set hæver byrderne for dansk erhvervsliv med 2 mia. kr.? (Spm. nr. S 909. Medspørger: Thomas Danielsen (V)). 16) Til indenrigs- og boligministeren af: Hans Kristian Skibby Hvad er ministerens holdning til, at lejere risikerer historisk store huslejestigninger som følge af højere inflation, der bl.a. er udløst af højere priser på energi, og vil ministeren tage initiativ til at ændre reguleringsmekanismen, så prisstigninger på eksempelvis energi ikke kommer til at påvirke lejernes husleje? (Spm. nr. S 910, skr. begr.).

Om præcis 100 dage starter verdens største cykelløb, Tour de France i Danmark, og i morgen starter Københavnsmesterskaberne i cykelpoesi. Der skal konkurreres indenfor scenekunstformen Poetry slam, hvor deltagerne skal fremføre et såkaldt slam om cykelsporten eller det at cykle lidt mere generelt. Sidst i dagens udsendelse skal vi høre to bud på cykelpoesi og medvært Rasmus Rohde fortæller, hvordan han ser cykelsporten som en metafor for samfundet - hvor nogle må ofre sig som tabere for at andre kan vinde. Det er 40 minutter inde i udsendelsen, du kan høre det indslag. Første historie handler om at give en ikke-undskyldning: "Den er desværre blevet opfattet som sexistisk af både nogle, som har læst den og mange flere, som ikke har læst den, men ikke desto mindre har stærke meninger om den og mig. Det er jeg ked af, for det var selvsagt ikke meningen." Sådan skriver journalist Erik Jensen på Facebook, efter hans fødselsdagsportræt af sangerinden Pernille Rosendahl er blevet heftigt kritiseret på sociale medier for at være sexistisk. Men Facebook-opslaget er et eksempel på en "ikke-undskyldning", mener kommunikationsrådgiver Sune Bang. Nogle gange indeholder en fodboldspillers karriere og liv en så god fortælling, at der bliver skrevet en biografi om dem. Det gælder blandt andet Stig Tøfting og Zlatan Ibrahimovic, hvor biografierne har fået så stor anerkendelse, at de nu bliver lavet om til henholdsvis en teaterforestilling og en film. Vært på podcasten "Bold og Bøger", der bliver lavet af fodboldmediet Mediano, Sebastian Stanbury, kommer med tre eksempler på gode fodboldbiografier. Det er et indslag, du kan høre cirka 15 minutter inde i udsendelsen. Billeder der sammenligner Putin med Hitler og andre der gør grin med, hvordan de ukrainske landmænd kører rundt med de russiske kampvogne. Internettet er fyldt med memes, og de er medvirkende til at få verdens sympati i den krig, der udspiller sig mellem Rusland og Ukraine. Sammen med ekspert i digital kultur, ekstern lektor på IT-Universitetet i København Katrine Pedersen, dykker Kræs ned i internettets slagmarker. Det kan du høre cirka 25 minutter inde i udsendelsen. Vært: Maja Hald. Tilrettelagt af: Emil Mortensen og Esben Lund. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Danmark er to gange kåret til verdensmester i offentlig digitalisering, og danske kommuner, regioner og statslige myndigheder har i de senere år kun intensiveret digitaliseringen af centrale velfærdsydelser. Men hvad ved vi egentlig om både de positive og negative erfaringer med digital velfærd? Hvordan undgår vi, at en øget digitalisering fører til en øget ulighed, fordi en stor gruppe af borgere ganske enkelt ikke kan følge med den digitale udvikling? Det sætter vi fokus på i denne podcast om digital velfærd og digital inklusion. Medvirkende: Brit Ross Winthereik, professor og leder af Center for Digital Velfærd på IT-Universitetet. Vært: Kim Stensdal Podcasten er sponseret af ITU i forbindelse med OffDig - Danmarks største konference om offentlig digitalisering. Læs mere: Center for Digital Velfærd http://cdw.itu.dk/ NordForsk-projekt https://www.nordforsk.org/projects/infrastructures-partially-digital-citizens-supporting-informal-welfare-work-digitized OffDig https://offdig.dit.dk/

Der er nok mange derude, der har skulle slås med overfyldte email-indbakker og et stadigt voksende bagkatalog af opgaver, som man burde lægge i mapper og arkiveringssystemer – men bare aldrig får taget sig sammen til at tackle.Heldigvis er der hjælp på vej i form af intelligente algoritmer, der kan analysere emails og lægge dem i de rigtige arkivmapper baseret på deres indhold.I denne episode af AI Denmark Podcast taler vi med Jakob Antonsen der er stifter og direktør i firmaet IO Group, og Shuna Nazari, der er AI-ekspert på Alexandra Instituttet.Vi skal blandt andet høre om forsikringssager, sprog-analyserende algoritmer og hvordan man træner sin kunstige intelligens på den smarteste og nemmeste facon.Partnerne i AI Denmark er Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, IT-Universitetet og Innovation Centre Denmark, Silicon Valley. Industriens Fond står bag projektet, som løber over tre år.Hvis du vil vide mere om AI Denmark og hvordan AI kan styrke din virksomhed, eller er du nysgerrig efter at være en del af projektet, så besøg aidenmark.dk eller find AI Denmark på LinkedIn.God lytning!Vært: Anders Høeg NissenMusik: "Bouancy" af Chad CrouchProduktion: podLAB.

Computere er efterhånden blevet rigtig gode til at se verden omkring sig. Eller rettere; vi er blevet gode til at lave smart software, som kan analysere billeder og video fra computernes kameraer og regne ud, hvad de viser. Men de avancerede algoritmer skal oplæres, og det sker ofte gennem en kombination af store datamængder og input fra eksperter af kød og blod.I denne episode af AI Denmark Podcast skal vi møde Technology Team Manager Søren Juhl Andreasen fra SerEnergy, som laver brændselsceller og bruger AI til at se efter fejl i cellerne – og vi får også selskab af Ph.D-studerende Simon Buus Jensen fra Inst. f. Mediologi, Aalborg Universitet, som har været AI Denmarks ekspert på dette projekt.Vi skal blandt andet høre om computervision, om hvordan man finder fælles fodslag i billedanalysen og hvordan Søren og Simon har arbejdet sammen om udviklingen af SerEnergys case-studie.Partnerne i AI Denmark er Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet og IT-Universitetet og Innovation Centre Denmark, Silicon Valley. Industriens Fond står bag projektet, som løber over tre år.Hvis du vil vide mere om AI Denmark og hvordan AI kan styrke din virksomhed, eller er du nysgerrig efter at være en del af projektet så besøg aidenmark.dk eller find AI Denmark på LinkedIn.God lytning!Vært: Anders Høeg NissenMusik: "Bouancy" af Chad CrouchProduktion: podLAB

Hvis vi gerne vil arbejde i retning af en bæredygtig fremtid, er det vigtigt ikke at bruge mere energi end nødvendigt. Det gælder i alle områder af samfundet inklusive naturligvis vores bygninger store som små. Det er en udfordring som kunstig intelligens kan hjælpe med at løse, og det skal vi høre meget mere om den næste halve times tid.I denne episode skal vi møde Henrik Lund Stærmose, direktør i Neogrid, og Michael Anker Guldager, der er konsulent i Teknologisk Institut.Det handler blandt andet om intelligent energivisualisering, overvågning og styring og om at bruge avancerede algoritmer til at regne på de mange sensordata, der bliver opsamlet i bygningerne.Partnerne i AI Denmark er Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, IT-Universitetet og Innovation Centre Denmark, Silicon Valley. Industriens Fond står bag projektet, som løber over tre år.Hvis du vil vide mere om AI Denmark og hvordan AI kan styrke din virksomhed, eller er du nysgerrig efter at være en del af projektet, så besøg aidenmark.dk eller find AI Denmark på LinkedIn.God lytning!Vært: Anders Høeg NissenMusik: "Bouancy" af Chad CrouchProduktion: podLAB

Man hører nogle gange, at ingen planer nogensinde overlever mødet med virkeligheden – og det er da også sandt, at man stort set altid skal justere undervejs især i større projekter. Men det betyder jo ikke, at man bare skal opgive al planlægning. Udfordringen er bare at forsøge at gøre planerne så realistiske som muligt – og her kan kunstig intelligens hjælpe, også når det gælder kolossale byggeprojekter til mange milliarder.I denne episode skal vi møde Kristian Birch Pedersen, direktør i firmaet Exigo, og Bob Pepin fra Alexandra Instituttet, som har været AI Denmarks ekspert på dette projekt.Vi skal blandt andet høre om komplekse byggeprojekter, planlægning i flere dimensioner og computerspilagtige simulationer.Partnerne i AI Denmark er Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, IT-Universitetet og Innovation Centre Denmark, Silicon Valley. Industriens Fond står bag projektet, som løber over tre år.Hvis du vil vide mere om AI Denmark og hvordan AI kan styrke din virksomhed, eller er du nysgerrig efter at være en del af projektet, så besøg aidenmark.dk eller find AI Denmark på LinkedIn.God lytning!Vært: Anders Høeg NissenMusik: "Bouancy" af Chad CrouchProduktion: podLAB

Et nyt pionercenter for forskning i kunstig intelligens åbner i København. Ledet af den amerikanske AI-forsker, Serge Belongie, og med godt 350 millioner kroner i ryggen, skal centret stå for forskning i kunstig intelligens med fokus på samfundsudfordringer, mennesker og design. Målet er at positionere Danmark i det internationale kapløb om lederskab indenfor AI, hvor USA og Kina topper. Mange steder i Europa samt i Israel åbnes nationale og regionale forskningscentre for kunstig intelligens, så hvad kan Danmark bidrage med, og hvad ser centrets amerikanske leder af muligheder?Techtopia har mødt centerleder Professor Serge Belongie, som får kontor på Københavns Universitets observatorium på Østervold i centrum af København, der oprindeligt blev brugt til at lede efter nye stjerner og planeter i himmelrummet.Danmarks Grundforskningsfond, Carlsbergfondet, Novo Nordisk Fonden, Lundbeckfonden og Villum Fonden står for finansieringen. Forskerne kommer ikke kun fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet (DIKU) men også fra Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, DTU og IT-Universitetet.Links:Serge Belongie

Første afsnit af Lederløftet sæson 3 handler om ledelse i coronakrisens skær, og hvordan digitalisering og det hybride arbejdsliv stiller nye krav til ledelse. I samtalen deltager Camilla Rosengaard, Kommunikationschef på IT Universitetet, Helle Søholt, CEO og Founding Partner hos Gehl og Professor Jan Mouritsen fra CBS. H

Hvis man nogensinde har prøvet at køre forgæves rundt i byen og jagte en ledig parkeringsplads, så vil man afgjort også være glad for at høre, at kunstig intelligens måske kan hjælpe i fremtiden. Algoritmerne kan nemlig forudsige, hvor stor sandsynligheden er for at finde en parkeringsplads i et bestemt område på et bestemt tidspunkt, så man selv kan beslutte, om man skal tage chancen eller forsøge at køre et andet sted hen.I denne episode skal vi møde Tan Tran fra parkerings-appen Papp, og lektor Per Bækgaard fra DTU Compute, som har været AI Denmarks ekspert på dette projekt.Vi skal blandt andet høre om sensordata fra P-huse, om vejrudsigter og om, hvordan man gør en app nem at bruge.Partnerne i AI Denmark er Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, IT-Universitetet og Innovation Centre Denmark, Silicon Valley. Industriens Fond står bag projektet, som løber over tre år.Hvis du vil vide mere om AI Denmark og hvordan AI kan styrke din virksomhed, eller er du nysgerrig efter at være en del af projektet, så besøg aidenmark.dk eller find AI Denmark på LinkedIn.God lytning!Vært: Anders Høeg NissenMusik: "Bouancy" af Chad CrouchProduktion: podLAB

Hvis man nogensinde har forsøgt at stave sig igennem en lovtekst og de mange og ofte snørklede paragraffer, så ved man hvor svært det kan være at forstå hvad den egentlig betyder. Så det ville jo være smart, hvis man kunne få en kunstig intelligens til at læse og "oversætte" teksten, så det er meget nemmere at regne ud hvad man må og ikke må.I denne episode skal vi møde Morten Marquard, stifter og CEO i DCR Solutions som arbejder med sprogteknologi og forretningsprocesser, og vi får også selskab af professor Thomas Hildebrandt fra Datalogisk Institut på Københavns Universitet, som har været AI Denmarks ekspert på dette projekt.Vi skal blandt andet høre om hvordan man lærer en maskine at forstå lovtekster, og om perspektiverne for digitalisering af offentlige ydelser.Partnerne i AI Denmark er Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, IT-Universitetet og Innovation Centre Denmark, Silicon Valley. Industriens Fond står bag projektet, som løber over tre år.Hvis du vil vide mere om AI Denmark og hvordan AI kan styrke din virksomhed, eller er du nysgerrig efter at være en del af projektet, så besøg aidenmark.dk eller find AI Denmark på LinkedIn.God lytning!Vært: Anders Høeg NissenMusik: "Bouancy" af Chad CrouchProduktion: podLAB

Rundt omkring i verden bliver der arbejdet hårdt på at udvikle selvkørende biler, der skal kunne køre os rundt på vejene, mens vi selv læser, ser film eller bare snakker med hinanden. Men det er langt fra de eneste autonome robotter, vi kan regne med at se mere til i fremtiden. Vi kender allerede støvsugerrobotter og græsklipper-robotter – og de bliver bare bedre og bedre til at tackle tæpper, fodboldbaner, grøftekanter eller hvor de nu skal køre. Det kræver dog både massere af data, kunstig intelligens og ny hardware at gøre de mobile robotter i stand til at løse deres opgaver på bedst mulig vis.I denne episode skal vi møde medstifter Tom Simonsen fra Conpleks, som laver autonome robotter, og vi får også selskab af Simon Buus Jensen fra Aalborg Universitet, som har været AI Denmarks ekspert på dette projekt.Det skal både handle om græsklipper-robotter, data fra trafik og kørsel og hvordan man kan køre avancerede algoritmer uden at bruge alt for meget strøm.Partnerne i AI Denmark er Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, IT-Universitetet og Innovation Centre Denmark, Silicon Valley. Industriens Fond står bag projektet, som løber over tre år.Hvis du vil vide mere om AI Denmark og hvordan AI kan styrke din virksomhed, eller er du nysgerrig efter at være en del af projektet, så besøg aidenmark.dk eller find AI Denmark på LinkedIn.God lytning!Vært: Anders Høeg NissenMusik: "Bouancy" af Chad CrouchProduktion: podLAB

AI Denmark vil i perioden 2021-2023 skabe skræddersyede udviklingsforløb af seks måneders varighed for i alt 120 udvalgte virksomheder.Partnerne i AI Denmark er Teknologisk Institut, Alexandra Instituttet, Aalborg Universitet, Danmarks Tekniske Universitet, Københavns Universitet, IT-Universitetet og Innovation Centre Denmark, Silicon Valley. Industriens Fond står bag projektet, som løber over tre år.Hvis du vil vide mere om AI Denmark og hvordan AI kan styrke din virksomhed, eller er du nysgerrig efter at være en del af projektet, så besøg aidenmark.dk eller find AI Denmark på LinkedIn.Vært: Anders Høeg NissenMusik: "Bouancy" af Chad CrouchProduktion: podLAB

Hvad sker der med vores digitale efterladenskaber, når vi dør? Mikkel og Esben undersøger, hvad du kan gøre for at forberede dit digitale eftermæle. Kampen med ukendte passwords og forladte profiler på sociale medier bliver hård for de efterladte, hvis du ikke har taget forholdsregler i god tid. Heldigvis er der mange ting, du kan gøre allerede nu. Men er den rigtige beslutning altid at få slettet så mange af dine digitale spor som muligt? Derudover: Hjemmesider med 3D-indhold sprænger rammerne for, hvad du kan opleve i din browser. Medvirkende: Stine Gotved, lektor på IT-Universitetet i København. Værter: Mikkel Malmberg og Esben Hardenberg. kortsluttet@dr.dk

Vi dykker ned i hvordan den klassiske sygdomsfortælling har udviklet sig, efter vi har taget de sociale medier i brug. Vi ser nærmere på, hvad det betyder for dem, der deler og følger, – og hvilke konsekvenser, der kan være ved, at de sociale medier bliver talerør for vores sygdomsfortællinger. Medvirkende: Carsten Stage, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus universitet og Lisbeth Klastrup, kultur & teknologi, IT-Universitetet. Vært: Ditte Maj Gregersen See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi dykker ned i hvordan den klassiske sygdomsfortælling har udviklet sig, efter vi har taget de sociale medier i brug. Vi ser nærmere på, hvad det betyder for dem, der deler og følger, – og hvilke konsekvenser, der kan være ved, at de sociale medier bliver talerør for vores sygdomsfortællinger. Medvirkende: Carsten Stage, Institut for Kommunikation og Kultur, Aarhus universitet og Lisbeth Klastrup, kultur & teknologi, IT-Universitetet. Vært: Ditte Maj Gregersen

I dag kan man i flere medier læse, at der er markant flere kvinder, der har søgt at tage deres værnepligt hos Livgarden. 37 ud af 394 rekrutter, der skal starte i Livgarden til august, er nemlig kvinder. Det lyder måske ikke af meget, men for fire år siden var der kun tre kvindelige rekrutter. Kommentarer som "kvinder er hysteriske kællinger" eller "kvinder hører til i køkkenet" er nogle af de Facebook-kommentarer, der er blevet undersøgt af forskere på IT-Universitetet. De har nemlig udviklet et datasæt over kvindehadsk indhold, der kan hjælpe med at moderere hadsk tale online. På Facebook er det klart nyhedsmedierne, der giver flest interaktioner i kommentarsporet og i Danmark er det TV 2 Danmarks Facebookside, der ligger helt i top. I den forbindelse taler vi derfor med TV 2's digitale teamleder om, hvordan de modererer debatten på deres Facebookside. Natten til mandag fik et filmhold i Grønland sig en brat opvågning, da de vågnede til synet af en isbjørn, der var på vej ind ad vinduet i deres hytte. En gik hen mod vinduet, hvor han blev angrebet af bjørnen, som bed ham i hånden. Bjørnen er nu blevet kategoriseret som en problembjørn, hvilket giver folk ret til at skyde den. Medvirkende: Emilie Pii, tidligere værnepligtig i Livgarden, Nanna Inie, Postdoc på Datalogi på IT-Universitetet, Julie Søsted Andersen, digital teamleder og SoMe-koordinator hos TV 2, Mads Rahbek, oberst og chef for Livgarden, Carsten Grøndahl, dyrlæge i København Zoo. See omnystudio.com/listener for privacy information.

En samtale med Pernille Rydén Dean of Education hos IT-Universitetet i Kbh, hvor vi taler om nedenstående temaer.  Hvad gør teknologien ved os og vores nærvær - bruger vi den eller bruger den os? Hvordan bliver det taget imod, når det bliver sagt højt, at trivsel skal gå forrest og komme før fokus på performance? Hvilken betydning har begreberne Fast and Flow i relation til trivsel og performance?  Bliv introduceret til begrebet 'Realtids ledelse', hvor fortid og fremtid har mindre betydning.  Alt i alt en ret spændende episode, som jeg varmt vil anbefale.    --> Link til online workshop: Bevar energi og nærvær i online aktiviteter https://coreenergy.dk/produkter/foredrag-der-involverer/online-workshop-energi-og-naervaer-i-online-aktiviteter/      

Hvordan taler træer sammen? Det spørgsmål er det måske de færreste, der har tænkt over, men det besvarede professor ved University of British Columbia i Canada, Suzanne Simard i en populær Ted talk video fra 2016. Her forklarede hun hvordan træer kommunikerer og hjælper hinanden dybt nede i skovbunden. Men hvor intelligente er planter egentlig? Hvordan "hjælper" de hinanden, og hvad menes der egentlig, når man siger, at de taler sammen? Det og meget mere får du svar på i dagen program, der handler om planters kommunikation. Medvirkende: Hanne Nina Rasmussen, seniorforsker ved Institut for Geovidenskab og Naturressourceforvaltning på Københavns Universitet, og Kasper Støy, professor på IT Universitetet i København. Vært: Maja Jensen

Så er det frem med coronapasset - i hvert fald hvis du vil til frisør, på café med udendørsservering eller i biografen. Det skriver Statsministeriet i den genåbningsaftale, der blev vedtaget i går aftes. Det er app'en "MinSundhed", der kommer til at fungere som vores coronapas og skal kunne vise, om man er vaccineret, tidligere har haft corona eller er testet negativ inden for 72 timer. På DR2 i aften kan du møde 24 landsholdsspillere, som du måske ikke kan huske. Vi er tilbage i september 2018, og der er fagforeningskonflikt mellem DBU og landsholdsspillerne. Derfor var der en strejke, der betød, at der måtte sendes et vikarlandshold afsted til en kamp mod Slovakiet. Hendes Majestæt Dronningen har med virkning fra d. 1. april 2021 udnævnt Kongehusets ceremonimester, kammerherre Kim Kristensen, som ny hofmarskal. Vi kigger nærmere på, hvad det job indebærer. Festivalerne er ikke nævnt i genåbningsplanen, men planlægger ufortrødent videre. Regeringen nedsætter en "hurtigtarbejdende ekspertgruppe" til den videre planlægning af "større forsamlinger og arrangerementer" til at vurdere festivalernes fremtid. Medvirkende: Lone Kaalund Thiel, kontorchef i Region Nordjylland, Brit Ross Winthereik, professor på IT-Universitetet og centerleder på Center for Digital Velfærd, Victor Vobbe, daværende spiller på "Vikarlandsholdet", Janus Køster Rasmussen, journalist bag dokumentar om "Vikarlandsholdet", Kristian Eugen-Olsen, tidl. ceremonimester hos Kongehuset gennem 22 år, Esben Marcher, sekretariatschef hos Dansk Live.

Poul-Henning Kamp er nørd. Og stolt af det. Han har arbejdet med IT i over 40 år og er en legende i den danske IT-branche og bliver tit trist, når han ser ud over hvad politikerne gør med IT. Hvordan ser han Digital Velfærd? FOTO: By The original uploader was Chlor at Danish Wikipedia. - Transferred from da.wikipedia to Commons by DaWiki2Commons using CommonsHelper. Originally [1], CC BY-SA 2.5, https://commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=4372065 Debatten om velfærdsstaten handler stadig om individet og fællesskabet, men det er også i høj grad en debat om statens metoder til at skabe velfærd, og derfor en debat om teknologi. En af frontlinjerne i debatten går mellem dem, der mener at staten bør indsamle og bruge information om borgerne på tværs af registre og dem, der ser det som EN unødig overvågning og brud på grundlæggende rettigheder.    Så hvad er velfærd i dag? Hvad er DIGITAL velfærd? Podcasten er produceret for Center for Digital Velfærd, IT Universitetet i København med støtte fra VeluxFonden.

HVAD ER DIGITAL VELFÆRD - Ny serie fra Garagen og ITU: Mød første deltager i en serie på syv podcasts her: Poul Henning Kamp er nørd. Og stolt af det. Han har arbejdet med IT i over 40 år og er en legende i den danske IT-branche. Hvordan ser han Digital Velfærd? Det er som sagt første afsnit af serien - men du kan høre alle afsnittene her: https://soundcloud.com/cdw_itu_dk/sets/en-snak-om-teknologi-hvad-er-digital-velfaerd Podcastene er produceret for Center for Digital Velfærd, IT Universitetet i København med støtte fra VeluxFonden. FOTO: By The original uploader was Chlor at Danish Wikipedia. - Transferred from da.wikipedia to Commons by DaWiki2Commons using CommonsHelper. Originally [1], CC BY-SA 2.5, commons.wikimedia.org/w/index.php?curid=4372065

Der er fuld fart på digitaliseringen i den offentlige sektor, men er udviklingen ude af kontrol, og kan medarbejderne overhovedet følge med? IT-Universitetet inviterer til debatmøde om digitaliseringens konsekvenser for arbejdslivet i den offentlige sektor. Den løbende udvikling og implementering af nye it-systemer i det offentlige udfordrer arbejdsrutiner, organisationsformer og professionelle roller. Det bliver endda ofte fremført som selve formålet med digitalisering at 'disrupte' det bestående i ønsket om at kunne gøre tingene på smartere måder. Men hvad sker der med klassiske offentlige dyder såsom grundig kontakt til borgeren og omhu i sagsbehandling i en tid fokuseret på nybrud, innovation, og effektivisering? Kan medarbejderne følge med den evige omskiftelighed, og hvad er konsekvenserne for borgere og samfund? I anledning af forskningsprojektet Data as Relations afslutning samt lanceringen af det nye forskningsprojekt Velfærd efter Digitalisering og et nyt center for Digital Velfærd inviterede IT-Universitetet i København til et debatmøde, hvor vi tog pulsen på arbejdslivet i den offentlige sektor og ser på konsekvenserne af de senere års omfattende digitalisering. Er hastigheden ude af kontrol, eller går digitaliseringen snarere for langsomt? Hvad er omkostningerne – og for hvem – ved at følge eller ikke følge med i det tilsyneladende hæsblæsende tempo? Hvad kendetegner i det hele taget god it-udvikling i modsætning til forhastet digitalisering på autopilot? Introduktion: Brit Ross Wintereik, professor og leder af center for DIgital Velfærd. Debatpanel: Lars Frelle-Petersen, Direktør, Dansk Industri, Camilla Gregersen, Formand, Dansk Magisterforening(DM), Mads Samsing, Næstformand, HK Kommunal og Anders Kjærulff, Analogiseringsstyrelsen. Moderator: Martin Breum.

Bliver vi dummere af vores skærme? Det spørger vi om i 4-toget i dag, hvor vi taler med udviklerne bag en ubrugelig app, en ekspert i digital sundhed og en skærmafhængig. En ny undersøgelse viser, at plejehjemsbeboere bliver overmedicineret. Vi tager på en radiofonisk rejse til Fanø. Derudover undrer vi os over, hvorfor kunst er så dyrt. Medvirkende: Imran Rashid, læge, forfatter og ekspert i digital sundhed. Anders Witzel. Irina Schklovski, professor ved datalogisk institut ved Københavns Universitet. Miguel Angel Sicart, professor ved IT Universitetet i København. Carina Lundby Olesen, ph.d. studerende ved Syddansk Universitet og Odense Universitets Hospital. Trine Stage Frausing. Jens Peter Brask, kunstsamler og kurator.

Bliver vi dummere af vores skærme? Det spørger vi om i 4-toget i dag, hvor vi taler med udviklerne bag en ubrugelig app, en ekspert i digital sundhed og en skærmafhængig. En ny undersøgelse viser, at plejehjemsbeboere bliver overmedicineret. Vi tager på en radiofonisk rejse til Fanø. Derudover undrer vi os over, hvorfor kunst er så dyrt. Medvirkende: Imran Rashid, læge, forfatter og ekspert i digital sundhed. Anders Witzel. Irina Schklovski, professor ved datalogisk institut ved Københavns Universitet. Miguel Angel Sicart, professor ved IT Universitetet i København. Carina Lundby Olesen, ph.d. studerende ved Syddansk Universitet og Odense Universitets Hospital. Trine Stage Frausing. Jens Peter Brask, kunstsamler og kurator.

Marts 2020: Danmark lukkes ned pga truslen fra en dødelig epidemi og en lille gruppe forskere giver sig selv den opgave at registrere hvad det betyder danskernes digitale liv. De kontakter borgere via digitale platforme og laver interviews efter manualer. Men da forskerne også er ofre for samme nedlukning, påvirkes de tilsvarende og udvikler egne symptomer på isolation. Måske er de selv er den centrale del af eksperimentet? Medvirkende: Brit Ross Winthereik, Professor, IT Universitetet i København og Anders Kristian Munk, Lektor, Aalborg Universitet. Progammet er produceret af Anders Kjærulff i samarbejde med center for digital velfærd, ITU og Teknoantropologisk Laboratorium, AAU. Dettte er del 1 af ialt seks programmer.

I dag handler programmet om Internet of Things - eller IoT - og om tech-udviklere med moralske tømmermænd.Internet of things (IoT) har i visse kredse et blakket ry, og dem der sidder og udvikler alle de smarte produkter kæmper i stigende grad med moralske skrupler og efterspørger nogle etiske retningslinjer.Det taler Marie Høst med Ester Fritsch om. Hun er PhD fellow på IT Universitetet i København, og hun har rejst rundt i Europa for at lytte med når IoT udviklerne udveksler historier om det etisk problematiske i deres arbejde og debriefer hinanden.Derudover medvirker Sebastian Hølt Bak over telefon. Han er Digital Design Lead hos bureauet Info.nl i Amsterdam, og har selv været konfronteret med en række af disse etiske overvejelser i sit arbejde.Og så byder dagens afsnit på Vi Er Datas egen top fem over opfindelser, der gennem historien er blevet brugt med onde hensigter. Listen står Nanna Schmidt Nordestgaard for.

Det er seks år siden at Stig Lundbech kunne sætte til rette i stolen som CIO for Københavns Kommune. Dermed kom embedsmanden med en baggrund fra både Statskundskab og IT-Universitetet til at stå i spidsen for et årligt it-budget der nærmer sig en milliard kroner.Siden studiet har Stig Lundbechs karriere svinget mellem forretning og it - og han har haft ansvaret for at skabe alt fra borgerservice til call centre.I sidste ende var det dog digitaliseringen af det offentlige der lokkede Stig Lundbech til Københavns Kommune. Her var der dog stor utilfredshed med den måde som it blev drevet - hvilket ledte til at Stig Lundbech kunne indtage området i Danmarks største og meget alsidige kommune. Det er det arbejde som Stig Lundbech har lagt i at effektivisere og modernisere it-funktionen, der har sikret ham en plads i opløbet til titlen som Årets CIO 2019, der hvert år uddeles af Computerworld, analysevirksomheden IDC og Dansk IT.Stig er gæst i denne i denne særudgave af Tech fra Toppen hvor vi stiller skarpt på en af kandidaterne til Årets CIO-titlen - og følger op med de øvrige kandidater i en række kommende episoder.Med episoderne får du en unik mulighed for at komme ind under huden på nogle af Danmarks dygtigste CIOs og høre deres svar på de samme syv spørgsmål - du kan se spørgsmålene som vi stiller herunder.1) Hvordan endte du som CIO?2) Hvordan ser jeres digitale strategi ud?3) Hvad er det som I ultimativt vil opnå med jeres digitale strategi?4) Hvad er det for en forskel som du gør for den strategi?5) Hvad er den alvorlige risiko / udfordringen der har dit største fokus pt?6) Hvad er de tre konkrete teknologier, der har det største disruptive potentiale på netop jeres forretningsområde7) Nævn at godt råd du gerne ville have fået dengang du var et ungt ambitiøst talent med mod på ledelse og teknologiVærter på episoden er Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld og Torben Ruberg, CIO hos Mærsk Tankers og vinder af Årets CIO 2015.

Det er seks år siden at Stig Lundbech kunne sætte til rette i stolen som CIO for Københavns Kommune. Dermed kom embedsmanden med en baggrund fra både Statskundskab og IT-Universitetet til at stå i spidsen for et årligt it-budget der nærmer sig en milliard kroner.Siden studiet har Stig Lundbechs karriere svinget mellem forretning og it - og han har haft ansvaret for at skabe alt fra borgerservice til call centre.I sidste ende var det dog digitaliseringen af det offentlige der lokkede Stig Lundbech til Københavns Kommune. Her var der dog stor utilfredshed med den måde som it blev drevet - hvilket ledte til at Stig Lundbech kunne indtage området i Danmarks største og meget alsidige kommune. Det er det arbejde som Stig Lundbech har lagt i at effektivisere og modernisere it-funktionen, der har sikret ham en plads i opløbet til titlen som Årets CIO 2019, der hvert år uddeles af Computerworld, analysevirksomheden IDC og Dansk IT.Stig er gæst i denne i denne særudgave af Tech fra Toppen hvor vi stiller skarpt på en af kandidaterne til Årets CIO-titlen - og følger op med de øvrige kandidater i en række kommende episoder.Med episoderne får du en unik mulighed for at komme ind under huden på nogle af Danmarks dygtigste CIOs og høre deres svar på de samme syv spørgsmål - du kan se spørgsmålene som vi stiller herunder.1) Hvordan endte du som CIO?2) Hvordan ser jeres digitale strategi ud?3) Hvad er det som I ultimativt vil opnå med jeres digitale strategi?4) Hvad er det for en forskel som du gør for den strategi?5) Hvad er den alvorlige risiko / udfordringen der har dit største fokus pt?6) Hvad er de tre konkrete teknologier, der har det største disruptive potentiale på netop jeres forretningsområde7) Nævn at godt råd du gerne ville have fået dengang du var et ungt ambitiøst talent med mod på ledelse og teknologiVærter på episoden er Lars Jacobsen, chefredaktør på Computerworld og Torben Ruberg, CIO hos Mærsk Tankers og vinder af Årets CIO 2015.

Mød Clara og Asbjørn som går på kandidatuddannelsen i Digital Design og Interaktive Teknologier på IT-Universitetet. I denne video fortæller de om hvordan de har lært at lave augmented reality (AR) ved hjælp af softwareprogrammerne Vuforia og Unity. Clara har en bachelor fra Animationsskolen i Viborg og Asbjørn i Industriel Design fra KADK. Den 2-årige kandidatuddannelse i Digital Design og Interaktive Teknologier er for dig som er interesseret i hvordan man designer digitale og interaktive teknologier i et brugerdrevet perspektiv. For mere info: https://www.itu.dk/uddannelser/kandidatuddannelser/digital-design-og-interaktive-teknologier

Er du i gang med det sidste år af din gymnasiale uddannelse eller har du sabatår, og kunne du tænke dig at snuse til livet som studerende på en af IT-Universitetets bacheloruddannelser? Så har du hvert semester chancen for at følge en studerende i løbet af en dag og snuse til hverdagslivet på universitetet. Som ”Studerende for en dag” er du sammen med en af de nuværende studerende en dag og får mulighed for at få en fornemmelse af det faglige indhold og studiemiljøet. Du vil følge en studerende en dag på universitetet og deltage i forelæsninger, gruppearbejde og vejledningsmøder, alt efter hvordan den studerendes skema ser ud på den pågældende dag. På den måde kommer du helt tæt på hverdagen som bachelorstuderende og har hele dagen mulighed for at få svar på dine spørgsmål om uddannelserne og studielivet fra en studerende. Derudover har du mulighed for at få en samtale med en studievejleder omkring ansøgning, optagelse og studievalg. Det er muligt at følge 2. års- og 3. årsstuderende på alle bacheloruddannelserne – det vil sige studerende på Softwareudvikling (SWU), Digital Design og Interaktive Teknologier (DDIT/DMD), Global Business Informatics (GBI) og Data Science (DS). Du skal være opmærksom på, at det faglige niveau er forskelligt alt efter hvilket studieår, den studerende går på. Et besøg som ’Studerende for en dag’ varer ca. 5 timer og består typisk af forelæsning, øvelsestime, rundvisning og frokost med værten. IT-Universitetet byder på en sandwich i frokostpausen. For mere information: https://www.itu.dk/uddannelser/studieliv/studie-og-karrierevejledning

Danske it-organisationer skal forholde sig til nye krav og forventninger og til, hvordan de også i fremtiden kan spille en relevant rolle i virksomheden. De fleste er enige om, at den moderne it-organisation skal kunne andet og mere end at sikre en stabil drift – i dag er opgaven i høj grad også at være med til at sikre digitale innovation. Det er dog langt fra alle it-organisationer, der har de nødvendige evner. Det findes der dog råd for, fortæller Pernille Kræmmergaard, der i denne podcast kommer med gode anbefalinger til de danske it-organisationer. Pernille Kræmmergaard har en ph.d. i teknologisk og organisatorisk forandring. Hun er direktør i Digitaliseringsinstituttet, sidder i DANSK IT's bestyrelse, er tidligere professor ved Aalborg Universitet og gæsteprofessor ved IT-Universitetet i København. Hun er også forfatter til bogen Digital transformation - 10 evner din organisation skal mestre.

Level One Jam er det perfekte game jam event for nybegyndere. Alle er velkomne lige fra erfarne spildesignere til gymnasieelever. Her kan du over en weekend udvikle dit eget spil, samtidig med professionelle udviklere kommer og holder oplæg, giver inspiration og hjælper.I denne video kan du møde Marlene og Mark som studerer SpilDesign på IT-Universitetet. De har på kun to dage udviklet et rigtig sjovt spil, og fortæller her om hvordan det er at deltage i Level One Jam. Level One Jam foregår på IT-Universitetet og arrangeres af itu's studerende. Hvis du er mere interesseret i at høre hvad Level One: Jam går ud på og hvornår næste arrangement foregår, så klik på linket forneden: https://www.facebook.com/pg/lvl1.jam/events/?ref=page_internal Vi glæder os til at se dig! PS. her er lidt info på engelsk: What is Level One Jam? Level One Jam is the jam where you can bring your friends who have never attended a game jam before and show them what a game jam is. We try to be as inclusive and beginner friendly as possible. How do I contact you guys? Write on the facebook event (link) or shoot us a message on Discord: https://discord.gg/fskdZjd. Can I win anything? There won't be one winner, but instead several categories that each will have a winner. Our lovely sponsors are providing prices for the winners of each category. More on that as we come closer to the event! Is re-entry allowed at the jam site? Yes, the doors will remain open for the whole duration of the jam. In the case they’re closed and locked, contact one of us and we’ll come let you in. How do I connect to the internet? ITU has a free guest WIFI you can access, but in case that does not work, you can ask for help at the check in desk. In addition, all tables designated for the game jam will have a switch for LAN access. If you have attended ITU Lan, it's the same setup as for those. Can I bring a desktop PC, VR set-up or some other crazy machine? Bring whatever you are comfortable using and bringing. Just be sure to keep an eye out for it: we are not responsible if anything gets stolen. We will, however, have a wardrobe where you're able to get your stuff locked into, but this is still at your own responsibility. Do I need to bring power chords? There is 1 power outlet for each person at the tables in the jamming area, if you need more than that bring your own power cord. Can I sleep at the location overnight? Sadly, no. This is because of a strict fire code set for the building. We recommend going home and sleeping instead. Besides, more sleep = better games. Can I bring a friend(s)? Bring as many friends as you want! As long as they have tickets, everyone is welcome. Are there any team-size restrictions? Technically there are no restrictions, but being less than 2 and more than 5 is often a bad idea. Furthermore, prices for categories are set by sponsors and will likely not facilitate more than teams of 5. How do I check in upon arrival? We will set up a check in desk at ITU. The check-in starts at 15:00, Friday the 22nd. Will there be snacks and drinks? To be announced. But probably. Does it cost anything to attend? A ticket will set you back 40 kr + 7.99 in ticket fees. Should I come with a team or will there be solo people there to team up with? You can come with a team, but we encourage people to use this chance to work with some new collaborators! You can start forming teams already on our Discord: https://discord.gg/fskdZjd. I am in a wheelchair or have special requirements in regards to accessibility. This is generally not a problem at ITU, but please contact anyone related to the jam before arrival. Facebook or Discord will do. There will be taken pictures at the event. If I do not want pictures taken of me, how do I avoid this? Just let the photographer know. Either in advance through Facebook or Discord or in person.

Anders Nygaard og Qadar Ahmed studerer Global Buisness Informatics på IT-Universitetet, og så er de studiekammerater og udviklere af den nye musiktjeneste Limelight Music.I denne video fortæller Anders og Qadar om hvordan de startede Limeligt Music og hvilke planer de har for fremtiden.---A new music streaming app called Limelight Music helps record labels identify new upcoming talents in the music business. The app is created by Anders and Qadar, two just graduated bachelor students from the IT University of Copenhagen.In this video, they tell the story about how they got the idea to develop Limelight Music and what plans they have for the future.For more information: https://limelight-music.com

Ingen børn synes, at det er sjovt at få besked på at gå ud og børste tænder midt i et computerspil, men for børn med ADHD kan den slags bratte skift i hverdagen virke overvældende og skabe uro, både derhjemme og i skolen. Derfor besluttede iværksætterne Helene Lassen Nørlem og Melissa Azari - tidligere studerende på IT-Universitetet - at undersøge om de kunne hjælpe børnene til mere struktur i hverdagen med teknologi. Resultatet blev smartwatch-løsningen Tiimo.I denne video fortæller Helene og Melissa om appen og hvordan de kom på ideen.For mere information:www.tiimo.dk

En tillidsmaskine, en revolution, det nye internet; det er bare nogle af de mærkater, der sættes på en af tidens mest hypede teknologier: blockchain. Teknologien, der mest er kendt for den ligeså hypede Bitcoin, er det nye sort, og tilhænger mener, at blockchain kan forandre alt fra bilsalg til afholdelse af demokratiske valg. Men er der bund i hypen? Vil blockchain revolutionere vores digitale liv, eller er teknologien en digital døgnflue? Og hvad er blockchain overhovedet for noget? Få svarene i ugens podcast fra Videnskab.dk, hvor du selvfølgelig også får et nyhedsoverblik med tre vigtige historier fra ugens løb. **Medvirkende**: * Peter Sestoft, professor og institutleder på Computer Science på IT Universitetet * Jonas Valbjørn Andersen, adjunkt på Business IT på IT Universitetet * Eskild Heinemeier, journalist på Videnskab.dk * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært**: Jais Baggestrøm Koch **Redaktion**: Ditte Svane-Knudsen, Jonas Salomonsen og Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Link**: * [Bitcoin/blockchain-tema](https://bit.ly/2GNhzwz)

Deb 6. februar 2018 14:30 - 19:30 åbner IT-Univeristetet i København dørene op for et Åbent Hus-arrangement om universitetets kandidatuddannelser. Når du deltager i Åbent Hus, får du et indtryk af, hvordan det er at studere på IT-Universitetet, og hvor mange forskellige typer af studerende, der er på universitetet. Du er velkommen til at gå rundt på universitetet for at mærke stemningen og se nærmere på vores flotte bygning, auditorier og faciliteter. I denne video får du information om hvor og hvordan eventet vil forløbe. Der er rundvisning på universitetet hver hele og halve time. Oplæg om kandidatuddannelserne: Kl. 14:30 – 15:15 Kandidat i Spil Kl. 15:30 – 16:15 Kandidat i Digital Design og Interaktive Teknologier Kl. 16:30 – 17:15 Kandidat i Digital Innovation & Management Kl. 17:30 – 18:15 Kandidat i Softwareudvikling (Design) Kl. 18:30 – 19:15 Kandidat i Datalogi Alle oplæg om kandidatuddannelserne foregår i Aud. 1. Til oplæggene kan du bl.a. høre om det faglige indhold på uddannelserne, om mulighederne for at specialisere sig, om at tage på udlandsophold, om de karrieremuligheder du har med en kandidatuddannelse fra IT-Universitetet og om hverdagen som studerende på IT-Universitetet. I Atrium kan du få forskellige former for vejledning. Du kan besøge boder, hvor du kan tale med studerende og få svar på dine spørgsmål. De kan bl.a. sætte dig ind i uddannelsernes faglige indhold, fremtidige beskæftigelsesmuligheder, studiemiljøet og mulighederne for udlandsophold. Du kan også finde et område med plakater med vigtig viden om optagelse og adgangskrav til den uddannelse, du vil søge ind på. Her kan du i dit eget tempo få overblik over din vej mod en ansøgning om optagelse, og plakaterne kan hjælpe dig med de spørgsmål, du har. Hvis du har flere spørgsmål, kan du deltage i vores ’Q&A’-sessions i Aud. 2. Her vil du få samme viden som i plakatområdet, men du kan også stille dine spørgsmål i plenum til en studievejleder samt høre andre gæsters spørgsmål. Q&A’-sessions i Aud 2: Kl. 15:30 – 16:00 Kl. 16:30 – 17:00 Kl. 17:30 – 18:00 Kl. 18:30 – 19:00 Hvis du har brug for individuel vejledning eller har spørgsmål, vi ikke kan hjælpe dig med på Åbent Hus, er du velkommen til at kontakte Studievejledningen. For yderligere info: https://www.itu.dk/om-itu/events/events/2017/aabent-hus---kandidat-2018

Se med når grundlæggerne af startuppen og fodbold-app'en Tonsser, Peter og Simon, fortæller om deres erfaringer med at skabe eget firma, være venner og partnere siden de startede som kandidatstuderende på IT-Universitetet - og deres fælles passion for fodbold. For mere information: https://tonsser.com

Til Åbent Hus har du mulighed for at besøge IT-Universitetet og på egen krop mærke energien, der er på universitetet. Om eventenHvornår27. februar 2018 14:30 - 19:30HvorAtrium på IT-Universitetet, Rued Langgaards Vej 7, 2300 København S Du kan møde studerende og studievejledere, som er klar til at svare på dine spørgsmål, og du kan høre oplæg, som vil give dig et dybere indblik i de enkelte uddannelser, deres fagligheder og karrieremuligheder.Du kan møde os og lære mere om vores bacheloruddannelser til åbent hus d. 27. februar 2018 kl. 14:30-19.30. Oplæg om bacheloruddannelserne:Kl. 14:30 - 15:15 Bachelor i SoftwareudviklingKl. 15:30 - 16:15 Bachelor i Data Science (foregår på engelsk)Kl. 16:30 - 17:15 Oplæg om kvote 2 og motiveret ansøgningKl. 17:30 - 18:15 Bachelor i Global Business Informatics (foregår på engelsk)Kl. 18:30 - 19:15 Bachelor i Digital design og Interaktive tekonologierAlle oplæg om bacheloruddannelserne samt oplæg om kvote 2 og motiveret ansøgning foregår i Aud. 1.Der er rundvisning på universitetet hver hele og halve time (vi starter kl. 15:00). 

Du har søgt på en vare på nettet, og øjeblikkeligt derefter er der reklamer for samme vare på samtlige sider, du besøger. De reklamer, politiske annoncer og nyheder du ser på fx din facebookside er styret af din tidligere trafik på nettet, analyseret og udregnet af en såkaldt algoritme. Ethvert klik du foretager, bruger algoritmen til at finde ud af, hvem du er. Man kan sige, at algoritmen lærer dig at kende. Endda rigtig godt at kende. De mennesker, der bruger algoritmerne, fortæller, at efter analyse af 10 af dine likes kender algoritmen dig bedre end en ven, efter 150 likes - bedre end din partner, og efter 300 bedre end dig selv. Det lyder forjættende, at algoritmerne på den måde sørger for, at du på nettet ikke bliver bombarderet med alt muligt, der ikke rager dig. Eller gør det? Bliver vi med algoritmernes mellemkomst ikke bare reduceret til små, ubetydelige og meget påvirkelige nuller og et-taller uden reelle, frie valgmuligheder? Medvirkende: Rasmus Pagh, professor i computervidenskab ved IT-Universitetet & ekspert i at konstruere algoritmer. Vincent Hendricks, professor i filosofi, leder af CIBS - Center for Information og Boble-studier. Jens Christian Bjerring, adjunkt i filosofi, tilknyttet RUR - Center for Robofilosofi - ved Aarhus Universitet. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

Psykologiprofessor Svend Brinkmann var ivrig computerspiller som ung. Siden har han truffet en bevidst beslutning om at styre helt uden om tidsrøveriet og også prøve at dosere sine børns forbrug. Men måske er det en forkert tilgang? Danmarks første professor i spil, Espen Aarseth fra IT-Universitetet, går i "Brinkmann på P1" i rette med de negative forestillinger om digitale spil og spil i det hele taget. Undervejs afliver han en del af Svend Brinkmanns fordomme og betænkeligheder. Vært: Psykologiprofessor Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Carsten Nielsen.

»Når de dødbringende våben først er udviklet, vil de bane vejen for væbnede konflikter i en størrelsesorden, vi ikke hidtil har kendt, og i en fart, som mennesker får svært ved at forstå.« Det kunne være den mørke voiceover, der sætter scenen, til endnu en dyster sci-fi franchise - men det er det ikke. Ordene er klippet direkte ud fra det åbne brev, som Elon Musk og 115 magtfulde tech-bosser underskrev og adresserede til verdens magtcentrum, FN, i august. I brevet advarede de mere end 100 pionerer inden for robotteknologi og kunstige intelligens mod deres egen accelererende branches evne til at starte et nyt våbenkapløb, der kan resultere i nye store krige, som verden aldrig har set før. I denne uges podcast har vi sat Hans Peter Michaelsen, major og militæranalytiker på Center for Militære Studier på Københavns Universitet, samt professor i robotteknologi og kunstig intelligens på IT Universitetet, Kasper Støy, der nægtede at underskrive brevet, i stævne for at vurdere, om de 116 brevskrivere har ret i deres bekymring. I ugens podcast kan du naturligvis også høre lidt om nogle af de andre aktuelle historier på Videnskab.dk. Nyhedsredaktør Jonas Salomonsen leverer, vanen tro, en Top 3 over ugens mest interessante historier. **Medvirkende**: * Kasper Støy, professor i robotteknologi og kunstig intelligens på IT Universitetet * Hans Peter Michaelsen, major og militæranalytiker på Center for Militære Studier på Københavns Universitet * Jonas Salomonsen, nyhedsredaktør på Videnskab.dk **Vært og Producent**: Jais Baggestrøm Koch **Musik**: Jais Baggestrøm Koch **Links**: * [Videnskab.dk-artikel om menneskelige superrobotter](videnskab.dk/teknologi-innovation/forskere-vi-er-stadig-langt-fra-menneskelige-superrobotter)  * [Link til det åbne brev til FN](http://bit.ly/2vUh2qv)

Er du kvinde og ved at overveje, hvad du gerne vil læse efter din studentereksamen? Så kan du på denne camp få mulighed for at afprøve, om emner inden for IT er vejen for dig. Hvis du har lyst til at prøve kræfter med at programmere din egen app eller webservice, få indsigt i hvordan en robot virker, lære hvordan du går på detektivarbejde i store datamængder og få en masse inspiration til, hvad du kan med en uddannelse inden for IT, så kan du deltage i IT-Universitetets IT-Camp. Hvornår: 16. oktober 2017 00:00 - 17. oktober 2017 00:00 Hvor: IT-Universitetet i København Se mere på www.itu.dk/it-camp

I juli måned hackede en forsker fra IT-Universitetet i København en maskine der ligner dem, der bruges til at tælle stemmer i amerikanske valg. Det viser, hvordan den digitale verden griber ind i vores meget fysiske virkelighed. Men hvad får vi egentlig ud af, at alt fra præsidentvalg til storbyernes trafiklys digitaliseres for fulde gardiner? Det vil "Digitalt" opklare og stiller derfor spørgsmålet: Skal vi putte IT i alt, eller slå koldt vand i blodet? Værter: Chris Lehmann og Esben Hardenberg.

På IT-Universitet i København har man fundet en alternativ strategi til at skabe klogere og bedre robotter. Man efterligner simpelt hen evolutionsprocessen som den foregår i naturen så man faktisk fremavler robotter, kunstige hjerner og nye bedre computere, i stedet for at programmere sig frem til dem. Hør hvordan det foregår, når Sebastian Risi, lektor ved IT-Universitetet fortæller, hvordan han bruger supercomputeren ABACUS til at arbejde med kunstig evolution, lærende robotter og neurale netværk. Sammen med en masse samarbejdspartnere er han også i gang med at undersøge, hvad der sker, hvis man lader planter og robotter interagere og udvikle sig sammen. Du kan læse mere om Sebastian Risis arbejde på http://sebastianrisi.com og om supercomputeren Abacus 2.0 på https://abacus.deic.dk  

På IT-Universitet i København har man fundet en alternativ strategi til at skabe klogere og bedre robotter. Man efterligner simpelt hen evolutionsprocessen som den foregår i naturen så man faktisk fremavler robotter, kunstige hjerner og nye bedre computere, i stedet for at programmere sig frem til dem. Hør hvordan det foregår, når Sebastian Risi, lektor ved IT-Universitetet fortæller, hvordan han bruger supercomputeren ABACUS til at arbejde med kunstig evolution, lærende robotter og neurale netværk. Sammen med en masse samarbejdspartnere er han også i gang med at undersøge, hvad der sker, hvis man lader planter og robotter interagere og udvikle sig sammen. Du kan læse mere om Sebastian Risis arbejde på http://sebastianrisi.com og om supercomputeren Abacus 2.0 på https://abacus.deic.dk  

Mød Emil og Alexander som studerer Softwareudvikling BSc på IT-Universitetet i København. Emil og Alexander er i gang med at udvikle en app, der hjælper dig med at finde din nøgle. Se hvordan det går dem til eksamen, og hør dem fortælle om, hvorfor det er så fedt at læse Softwareudvikling. Lyder det spændende, så se mere om uddannelsen på: https://www.itu.dk/uddannelser/bacheloruddannelser/softwareudvikling

Som bachelorstuderende på IT-Universitetet i København er der mange muligheder for at rejse med sit studie. På uddannelsen Global Business Informatics, som fokuserer på IT i en international og global kontekst, har Sidsel valgt at rejse til Bolivia, for at lave sit bachelorprojekt sammen med studiemakkeren Thomas. Har du også rejsefeber og synes IT i en globaliseret verden er spændende, så tjek Global Business Informatics ud: itu.dk/GBI

Louise Starklint og Mette Refsgaard Thomsen har skrevet speciale om brugen af podcast på deres uddannelse på IT-Universitetet.