Podcasts about lovene

Sjovt nok så handlede vores allerførste afsnit om Tid og Tidsrejser (29.01.2018). Og nu tager vi lige et deep-dive tilbage til selvsamme tema.Karina's noter til dagens afsnit:Tid - Målinger:Vi lever i en synkroniseret liv og tid er over det hel og en vigtig del af vores opfattelse af virkeligheden.Hvad er tid? Vi kan starte med hvordan man måler den: Med et ur.Et ur er en oscillator og noget der kan tælle svingningerne. Jo finere tidsinddelingen er, jo mere nøjagtigt kan uret være.Solen er en oscillator. Den går op og ned og vi er dem der tæller. Nøjagtighenden er 1 svingning per dag.Så opfandt vi pendul uret, hvor mekanik (tandhjul) tæller. Svært at bære rundt på og det skal trækkes op. Nøjagtighenden er ca. 1 svingning per sekund.Så opfandt vi Quartz uret. Her er det Quartz krystallen der svinger/vibrer/deformerer når den er udsat for en strøm.Her er det elektronik (digital logisk system) der tæller svingningerne. Nøjagtighed: 32 768 svingninger per sekund – approx. 10^(-13)Så kom atom uret: Cs atomer bruges her. "A Cæsium-133 atom has a ground state with a hyperfine structure, meaning the electron can have two slightly different energy levels based on whether its spin is aligned or anti-aligned with the nuclear spin.When hit with microwave radiation at the exact frequency of 9.192.631.770 Hz (cycles per second), the atoms transition between the lower state to the higher state. That gives us a way to tune the microwave radiation precisely and we can tune other light frequencies against that."Med andre ord så tæller uret 9 192 631 770 cycles/flips til at definere et sekund. Det giver en nøjagtihed på ~ 10^(-16). Vi er altså ude på det 16 decimal i vores nøjagtighed af sekundet.Dette er SI (International System of Units) definitionen af et sekund. I dag er international atomtid TAI (Temps Atomique International) givet ved middelvisningen af omkring 400 cæsiumure, der står på 50 nationale laboratorier rundt omkring i verden.Der er planer om at lave en ny SI definition af sekundet i 2030, hvor man vil bruge et andet atom der giver en bedre nøjagtighed. Det er der brug for. I dag i laboratorier måler man tid med en nøjagtighed på 18-20 decimaler, og så er det mærkeligt at sekundet er dårligere defineret. Det er her i 2026 at man vil beslutte sig for hvilket atom man så vil bruge. Det skal helst være et atom der har finstruktur hvor lyset skal have mange svingninger per sekund. En kandidat er 87^Sr som har 429000*10^9 svingninger per sekund. (Cs er 9GHz og Sr er 429 THz). En anden kandidat er Thorium: https://www.sciencealert.com/timekeeping-is-on-the-verge-of-a-giant-leap-in-accuracy-heres-whyMan bruger lasere til disse atom ure. Elerktroner er for store og klodsede til det. En nøjagtighed på 10^(-18) betyder at to urer der blev synkroniseret omkring 'the Big Bang' vil i dag kun være 1 sekund fra hinanden.Hver gang nøjagtigheden er blevet bedre, er der opstået nye anvendelser, som vi ikke anede, vi havde brug for.Rum - TidUniverset som helhed har en universel tid, som skrider fremad, efterhånden som rummet udvider sig, men der findes også et andet tidsbegreb, nemlig den lokale tid.Tiden løber ikke med samme samme hastighed alle steder. Du vil ikke selv mærke / måle det. Dit ur ser for dig altid ud til at gå rigtigt. Så uanset hvor i universet du sidder med dit Cs atom så giver den dig en tidsmåling som er korrekt (for dig).Der er 2 effekter:1) I et tyngdefelt: (gravitational time dilation)Den ene effekt af det her er når der er tyngdekraft. Når du er i tyngdefelt, er du er et sted hvor rummet er blevet bukket. Så løber tiden langsommere, end hvis du står et sted, hvor der ikke er blevet bukket. Altså, når jeg prøver at forestille mig det her, så lukker jeg øjnene og laver et billede i mit hoved. Jeg forestiller mig et stort netværk af af linjer. Nogen der går den ene vej og nogen der går på tværs, altså vinkelret på de første linier.Det er sådan et helt fint og ensartet net. Der er lige langt mellem hvert eneste krydspunkt. Sådan ser jeg nettet hele vejen ud til alle sider rundt om mig og hele vejen opad, fordi det faktisk ikke bare er et stykke papir. Det er faktisk et 3D objekt der går hele vejen op og ned også. Hele rummet er pænt og flot, fordi der er lige langt i mellem hvert eneste krydspunkt over det hele. Nu tager jeg og putter en masse ind et sted, og det vrider mine bitte små målestokke i mit fine spin. Nu er der ikke længere lige langt mellem krydspunkterne. Der er blevet hevet i det og nu er der længere imellem knudepunkterne.Mit fine net er ikke kun rum, det er også tid og min tid løber en bestemt afstand imellem 2 knudepunkter. Nu hvor mit net er blever forvrænget af massen er tiden også blevet forvrænget. Man kan sige at et sekund er længden mellem 2 knuder. For at gøre noget abstrakt og usynligt håndgribeligt. Tiden er en fysisk størrelse, og den hører sammen med rumtiden. Og min masse har ødelagt mit flotte fine netværk. Så er du der ikke lige langt imellem knuderne. Hvor massen har hevet i mit net og der er blevet længere imellem knuderne går tiden også langsommere. Du opdager det ikke, for dig er det normalt. Dig og dit Cs atom synes alt ser normalt ud. Men jeg kigger udefra på dig, og det ligner at du bevæger dig i slow motion.En samling masse, som fx. Jorden bukker altså rum-tiden og skaber hvad vi normalt kalder et tyngdefelt. I et tyngdefelt går tiden langsommere. Det vil sige at på jorden går tiden langsommere i en dal end på en bjergtinde.2) Når man bevæger sig går ens ur også langsommere: (Relativistic time dilation)Tiden går også langsommere når man bevæger sig. Især tæt på lysets hastighed ser man en stor forskel.Når ens tid går langsommere er det ikke noget man kan mærke. Det er fordi set indefra løber tiden altid lige hurtigt. Det er først når vi sammenligner vores ure at man kan se at tiden ikke løb lige hurtigt over det hele.GPS-systemer er baseret på satellitter, der suser rundt om Jorden med høj fart. De bestemmer din position ud fra tidsmålinger med atomure i fire satellitter 20.200 km over jordoverfladen.Tiden går langsommere for disse satellitter, end den gør for menneskene på Jorden. Det har man måttet kompensere for. GPS-systemet har derfor en indbygget relativistisk korrektion, så man undgår fejlmålinger.Uden korrektion ville positionsmålingerne efter bare én dag skyde omkring 10 kilometer forkert.Videnskab.dk har flere artikler om tid. Her er en af dem:https://videnskab.dk/naturvidenskab/tiden-gaar-eller-goer-denAt Rejse i tidenMan kan udnytte den relativistiske tids-udviddelse til at lave Tidsrejser (kun fremad):Man kan rejse frem i tiden, ved at rejse i et rumskib tæt på lysets hastighed og dermed sænke tidens hastighed for en selv. Når man kommer tilbage til Jorden er der gået mange flere år end man selv har oplevet i sit rumskib. Man har så rejst frem i tiden. Men der er ikke nogen måde at rejse tilbage i tiden på.Er tidsrejser mulige?Det er stadigvæk op til diskussion om tidsrejser er muligt. De fysiske love der beskriver vores verden giver ikke et endegyldigt svar.Fysikken beskriver virkeligheden, og med de her fysiske love kan man forudsige hvad der sker. Det er fordi naturen følger nogle love. Men de her love er ikke nogen der definerer hvad virkeligheden er. De beskriver virkeligheden, og de beskriver virkeligheden inden for den afgrænsning de kan. Det er matematiske formler, som beskriver din virkelighed. I disse matematiske formler, er der overhovedet ingenting, der siger, at man ikke må rejse tiden. Man kommer lidt i problemer fordi man skal bruge negativ energi som er noget der måske ikke eksisterer. Man kan godt komme til at misforstå dette, fordi de er så gode til at beskrive vores virkelighed. Så kan man godt komme til at tro at man kan rejse tiden fordi at lovene ikke modsiger det. Det er ikke nødvendigvis rigtigt. Når man har et sæt love, så skal man sætte afgrænsningsbetingelser (boundery conditions), og der mangler man egentlig bare at skrive: Gælder for t> 0. Det er der ingen der har gjort. Det er fordi at vi aldrig nogensinde er kommet derud, hvor at vi har udfordret. Vi har ikke rejst til tiden. (Altså ud over den naturlige fremad).Lovene beskriver virkeligheden, som vi kender den. Og det kan jo meget godt lige pludselig være at man finder ud af et eller andet. Det sker jo indenfor videnskaben. Du har brug for noget negativ energi og du har brug for altså alle mulige ting som vi ikke engang ved om eksisterer for at kunne gøre det. Men så ville man kunne. Hvis nu at vi går tilbage til det store net med knudepunkter. Så har man en ide om at man ved hjælp af stor masse (altså sorte huller) kan fordreje det hele og få det til at så altså lave et langt overflødighedshorn. Hornets spids skal så ramme ned hvor at det det også starter. På den måde kan man lave en krumning i tid, som kunne bruges til tidsrejser. Alt sammen stadigvæk fantasier.Man skal rejse både i Tid og i Rum, ellers er Jorden et andet sted.Tidsrejse paradokserBedstefar paradokset: hvis man kommer tilbage og møder sin bedstefar og slår ham ihjel. Hvad sker der så med en selv? -fordi du levede jo aldrig, så derfor så kunne du ikke rejse tilbage i tiden.Bootstrap Paradox (Ontological Paradox): An object or piece of information is sent back in time, becoming the cause of itself. For example, a time traveler gives Shakespeare a copy of his own plays. The question arises: who actually wrote the plays?Predestination Paradox (Closed Loop): A traveler goes back in time to prevent an event, but their actions in the past are actually what cause that event to happen in the first place.The "Writer" Paradox: A traveler brings a book back in time and gives it to the author before it is written. The book exists in an endless loop with no original author.Hitler Paradox: A common variant of the Grandfather Paradox where a traveler goes back to kill a historical figure like Hitler, but in doing so, eliminates the reason for their own future mission, creating a contradictionOfte er løsningen af disse paradokser at der er parallel universer, og at man derfor ikke forhindrede sin egen fødsel, men fødsel af en variant af en selv i et paralel univers.Hvis Vi skulle bygge en tidsmaskine:En tidsrejsemaskine er nok ikke en æske du sætter dig ind i. Det er nok heller ikke et rumskib der sætter dig ind i. Derimod er det nok mere som at lave et Anker i rumtiden og lave halvdelen af en bro.Så skal den 2. Halvdel laves fra fremtiden af.Man kan så ikke rejse længere tilbage i tiden end da broen blev bygget fra nutidens side af. Og man kan ikke rejse længere frem i tiden end til der hvor den anden ende af broen er blevet bygget.Lad os sige at vi laver broen nu. Vi har nu fundet det her mærkelige materiale vi skal bruge. Sådan noget negativ energi og noget alt muligt eksotisk, som vi har været ude på den anden kant af universet. Og så laver vi simpelthen en bro (måske er port et bedre billede) Vi åbner en port i rummet, og den ene halvdel har vi lavet. Der er åbent hele vejen igennem, men den anden halvdel er lavet fra fremtidens side af. Så kan man så kun rejse imellem de 2 tidspunkter.Altså du kan ikke så pludselig sige: "Nu vil jeg gerne rejse længere tilbage." Jamen, det kan du ikke, fordi der var broen endnu ikke lavet.En ny og anderledes måde at kigge på Tid:A physicist has proposed a mind-bending new idea: what if time, not space, is the true foundation of our universe—and not just one direction of time, but three? According to Gunther Kletetschka from the University of Alaska Fairbanks, time may have three dimensions, while space could simply be a byproduct. Instead of the classic four-dimensional spacetime we've long accepted, this theory envisions reality built on a six-dimensional fabric: three time dimensions and three space dimensions.Think of it like a painting: traditional physics says space is the canvas and time flows across it. Kletetschka flips that—time is the canvas, and space is just the paint. His work builds on previous theories that explored three-dimensional time but were mostly theoretical. His version, however, claims to make real-world predictions, including accurately calculating the masses of known particles like electrons and quarks.Three-dimensional time means there could be other “directions” of time—like stepping sideways into a different outcome of the same day, rather than just moving forward. But don't worry: Kletetschka's model still respects cause and effect. He believes this idea could even help scientists finally unify quantum mechanics and gravity into a long-sought “theory of everything.”While intriguing, it's worth noting that this theory hasn't yet been widely accepted. It was published in a lower-profile journal and hasn't undergone rigorous peer validation. But if it holds up, it could completely reshape how we think about the universe—and ourselves.Three-Dimensional Time: A Mathematical Framework for Fundamental PhysicsReports in Advances of Physical Sciences 2025 09 10.1142/S2424942425500045https://www.preprints.org/manuscript/202507.0410/v1Time Crystals:Time crystals are similar to regular crystals in that they are based on structures of atoms that repeat. Rather than repeating across three dimensions of space, these ones change in a set pattern over time. Så en Tids-Krystal står of skifter mellem 2 forskellige tilstande.Først forudsagt at de skulle eksistere i 2012. Først opdaget i 2016.Og nu har man lavet en, som er så stor at man kan se den.https://www.sciencealert.com/world-first-physicists-created-a-time-crystal-that-we-can-actually-seehttps://www.youtube.com/watch?v=4z4dY6qVrxoSubjektive opfattelse af tid:Tid kan føles som om den går hurtigt og langsomt.References:https://www.sciencealert.com/timehttps://videnskab.dk/naturvidenskab/hvad-er-tid/Ubegribeligt: Podcast DR . Afsnit om tid:https://www.dr.dk/lyd/p1/ubegribeligt/ubegribeligt-2025/tid-genbesoegt-11162505177

Hvorfor må vi endre måten vi jobber med regelverk i dag? Hør teknologijurist Mari Dramdal fortelle om hvorfor det er viktig å se helheten i alle juridiske krav når vi utvikler nye digitale løsninger. Hun forklarer hva regelverksanalyse er og hvordan vi tar dette ut i teamene. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I vårt samfunn er det eit skarpt skil mellom religion og rettssystem. Men vi skal ikkje langt tilbake før vitne skulle sverja ved Bibelen. I førkristen tid var rettsstellet nært kopla til religionen. Lovene var gjevne av nornene, gudane søkte til tings når vanskar oppstod, og fredsavtalar kunne sverjast ved religiøse gjenstandar eller gudane, og dei juridiske leiarane var òg kultleiarar. Dette heng saman med eit evig spørsmål: Korleis kan du binde folk til å snakke sant eller oppføre seg slik dei seier?

Ekstremværet Hans herjet I deler av Norge i begynnelsen av august, og førte til flom, jordskred og oversvømmelser. Vi så hytter og biler som suste ned elver, hus som ble tatt av jordras og store skader på veier og broer. Det anslås at dette kan bli det dyreste uværet i Norges historie. Hva har du krav på når naturkatastrofen rammer deg?Det blir mer og mer ekstramvær i verden – har vi gode nok systemer – og juss – til å håndtere det? Ukens gjest er Hans Jacob Bull (professor emeritus ved Det juridiske fakultet i Oslo). Han er ekspert på forsikringsrett generelt og naturskadeforsikring spesielt, og har ledet flere utredninger innen naturskadeforsikring. Lovene vi snakker om i episoden:Lov om naturskadeforsikring (naturskadeforsikringslov)Lov om erstatning for naturskader (naturskadeerstatningsloven)Lov om sikring mot naturskader (naturskadeloven)Utredningen NOU 2019:4 Organisering av norsk naturskadeforsikring – om Norsk Naturskadepool kan du finne her Jusspodden sponses av stiftelsen Lovdata. Lenker over leder til Lovdatas åpne sider. Jusspodden er uavhengig og Lovdata legger ikke føringer på produksjonen.

Det er ingen hemmelighed, at der engang i USA fandt en stor raceadskillelse og - diskriminition sted. Dette til trods for, at den amerikanske forfatning klart og tydeligt sagde, at alle mennesker var født lige og det ikke burde være muligt at gøre forskel på folk blot på grund af deres hudfarve eller andre forskelle. Det var resultatet af et avanceret system af love og bestemmelser, der formåede at raceadskille uden direkte at sige, det var det, der foregik. Dette system blev kendt som Jim Crow-lovene, og det fandt sted i en knap 100-årig periode fra slutningen af 1800-tallet til 1960'erne - og måske kan det siges, at nationen fortsat i dag er mærket deraf.

Er det en ting som er sikkert er det at vi alle blir gamle en gang – og foreldrene våre før det. Hvilke rettigheter har vi når vi kommer dit at vi trenger hjelp med å ta vare på oss selv? Hva har skjedd med eldreomsorgen når det nå er dokumentert så mange alvorlige brudd på eldreomsorgen – og hva kan du gjøre om du opplever at rettighetene dine ikke blir ivaretatt?Anne Kjersti Befring er ekspert på helserett. Hun forteller om hvilke rettigheter eldre har i eldreomsorgen. Vi snakker også om sakene som har blitt rullet opp den siste tiden, hvorfor dette skjer og hva som bør gjøres fremover. Lovene som gjelder i eldreomsorgen:Spesialisthelsetjenesteloven (for staten)Helse- og omsorgstjenesteloven (kommunehelsetjenesten)Verdighetsgarantien (forskrift)Pasient- og brukerrettighetsloven Jusspodden sponses av stiftelsen Lovdata. Lenker over leder til Lovdatas åpne sider. Jusspodden er uavhengig og Lovdata legger ikke føringer på produksjonen.

Litt enkelt sagt finst det to sentrale kjelder til norsk mellomalderhistorie fram til 1300-talet, og det er sagalitteraturen og dei meir reindyrka historieframstillingar, og så er det lovene. Frå rundt 1300 vert kjeldematerialet langt rikare, og ikkje minst får ein mengder med mellomalderbrev som ei meir kvardagsnær kjelde. Men kva fortel lovene oss om Norge i mellomalderen? Spegla lovene samfunnet slik det var eller slik ein ønskte det skulle vera? Var norske samfunnsforhold så spesielle at lovene var annleis enn dei vi finn andre stadar i Europa? Og kva kan faktisk rettspraksis fortelja oss om korleis lovene fungerte? Nasjonalbibliotekar Aslak Sira Myhre og professor Jørn Øyrehagen Sunde, UiO See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Epost: Laernorsknaa@gmail.com Teksten til episoden: https://laernorsknaa.com/80-janteloven Patreon: https://www.patreon.com/laernorsknaa Donasjon: https://www.paypal.com/donate?token=-yR0zEJ65wE-69zvoB17FdXGd7Gh1fXTKI5CsvjA2jbcQcV9KgR35SBYpH6JD5ofFImlLCuCuNuinHyh Twitter: https://twitter.com/MariusStangela1 YouTube: https://www.youtube.com/channel/UCxdRJ5lW2QlUNRfff-ZoE-A/videos Janteloven stammer fra boka En flykning krysser sitt spor av Aksel Sandemose. Boka blei publisert i 1933 og er aller mest kjent for janteloven, et sett av lover om hva man ikke skal gjøre. Lovene er en litterær oppfinnelse av Sandemose, men det beskriver ganske godt noe av den egalitære naturen man finner i nordiske samfunn. Man kan si at det er en kritikk av noen av disse egalitære tendensene i nordiske samfunn. Lovene sier at det å gjøre noe annerledes; eller å ha personlige ambisjoner; eller å ikke tilpasse seg storsamfunnet er upassende og galt. Janteloven består av ti bud: 1. Du skal ikke tro at du er noe. 2. Du skal ikke tro at du er like så meget som oss. 3. Du skal ikke tro du er klokere enn oss. 4. Du skal ikke innbille deg du er bedre enn oss. 5. Du skal ikke tro du vet mere enn oss. 6. Du skal ikke tro du er mere enn oss. 7. Du skal ikke tro at du duger til noe. 8. Du skal ikke le av oss. 9. Du skal ikke tro at noen bryr seg om deg. 10. Du skal ikke tro at du kan lære oss noe. Janteloven er altså flere kommandoer om at individet ikke skal heve seg over kollektivet. Fellesskapet er viktigere enn individet. At det er 10 slike bud, er nok ikke tilfeldig. Sannsynligvis er det en referanse til de ti bud i bibelen. Janteloven blir presentert i Aksel Sandemose sitt verk En flyktning krysser sitt spor. Ifølge Sandemose gir boka et godt innblikk i «menneskenes iboende ondskap og evne til å trykke hverandre ned».

Skal man forstå, hvordan størrelser som vejr og klima fungerer, kommer man ikke uden om termodynamikken. Det er læren om varme og energi, og den kan koges ned til fire love, som alt i universet er underlagt – selv tiden

I denne episoden belyser vi de Universale, Spirituelle Lovene som er med på å styre og påvirke våre liv hvert eneste minutt. De fleste mennesker kjenner ikke til disse lovene og derfor virker livet tilfeldig. Vi mennesker er fysiske og tilhører den fysiske verden. Vi må forholde oss til menneskeskapte lover og fysiske lover som for eksempel tyngdeloven. Samtidig er vi også ikke-fysiske fordi våre tanker, følelser og bevissthet er abstrakte. Vi er derfor både fysisk og ikke-fysisk samtidig. Vi er konkret og abstrakte. Vi må derfor også forholde oss til reglene og lovene i den ikke-fysiske åndelige verden, De påvirker oss her på jord, men ettersom mange ikke ser årsak og virkningen av disse lovene er de ikke klar over at de eksisterer. Camillo har studert disse lovene i 15 år. I denne episoden vil han fortelle hva disse lovene går ut på og hvordan man kan endre livet sitt til det bedre ved å leve i harmoni med lovene. Du kan delta på et gratis mini-kurs om disse lovene her: https://www.camilloloken.pro/UL-kurs-OI Mer informasjon om denne podkasten samt tilgang til Lysspråket, informasjon om Universets Lover og mer finner du på nettsiden Ånd & Vitenskap - https://www.camilloloken.pro/a-v

I 1911 skreiv Oskar Braaten skodespelet Ungen om den triste lagnaden til arbeidarkvinner i Oslo som fekk barn utanfor ekteskap. Straffeforfølging og sosial utstøyting av slike kvinner gjorde barnedrap –mødre som drap sitt eige spedbarn rett etter fødselen – til den største drapskategorien i Norge frå 1600- til 1900-talet. I 1925 skreiv Braaten Den store barnedåpen, som handlar om den sametematikken, men som er ein komedie. Mellom dei to stykka kom dei castbergske barnelovene av 1915, som likestilte barn født innanfor og utanfor ekteskap. Lovene var dei fyrste i sitt slag i verda, oginspirerte tilsvarande lovgjeving i land som USA og Kina.Jørn Øyrehagen Sunde fortel om dei castbergske barnelovene som var det avgjerande steget for å få slutt på minst tusen år med brutal handsaming av kvinner som fekk barn utanfor ekteskap, og barna deira.Dette foredraget er spelt inn heimanfrå, via foredragshaldaren si datamaskin. Det er del av ei digital foredragrekkje som Nasjonalbiblioteket presenterte i mars 2020, då koronakrisa førte til at norske bibliotek måtte stenge dørene. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Vi kan forvente oss debatter om EØS, ruspolitikk og barnepolitikk i året som har startet og kommunekartet ser helt nytt ut. Dette er lovendringer som påvirker vanlige folks liv.

Virkeligheten er alltid mer sammensatt enn overskriftene gir inntrykk av. Hør Vegar Vibe fortelle om homopolitikk på det afrikanske kontinentet. Lovene spenner fra dødsstraff til rettigheter rundt likekjønnede ekteskap. Vegard Vibe skriver PhD om emnet ved universitetet i Bergen. Opptaket er fra møte-serien "Skeiv historisk lunsj" ved Skeivt arkiv våren 2018.

Lykkelig uvitenhet, eller kunnskap og planlegging er spørsmålet mange stiller seg. Lovene gir enkelt menneske full bestemmelsesrett, men det betyr jo ikke at det er riktig gjort ovenfor de du bryr deg om.

Øyvind Rimbereids navn tør være kjent for de fleste. Prisvinnende poet fra Stavanger, kjent for samlinger som Solaris Korrigert og Lovene. I diktet Nummer 59 finner han slektskap til blant andre Profil-generasjonen og den svenske poet Sonja Åkesson

Med Øyvind Rimbereid. Et helt dikt kan vokse ut av et eneste ord. En hel diktsamling kan vokse ut av et enkelt bilde. Språkinnovatøren Øyvind Rimbereid er en av de mest kritikerroste lyrikerne vi har i Norge, og med samlinger som Solaris korrigert, Orgelsjøen og Lovene har han også nådd flere lesere enn de fleste diktere i landet. I hans siste bok, Lenis plasser, fortsetter han å utforske hva et dikt er og kan være. Rimbereid kommer til Lyrikksalong for å snakke med Fredrik Hagen om hvordan og hvorfor han skriver. Lyrikksalong er støttet av Fritt Ord, Bergen kommune og Litteraturhuset. Arrangementet er støttet av Gyldendal Norsk Forlag.

— Lovene er ikke laget for den digitale verden, forteller administrerende direktør Johan Dolven i HELP.Han er dagens gjest i 'De som bygger det nye Norge'. I episode #37 av 'De som bygger det nye Norge' møter du administrerende direktør i HELP Forsikring, Johan Dolven. Sammen med programleder Silvija Seres snakker de om samfunnet i endring, det nye lovverket, den konservative advokatbransjen og hvordan digitalisere jussen.Her finner du de fem mest populære podkastepisodene fra 'De som bygger det nye Norge'Følg oss på:Facebook, Instagram, Twitter , LinkedIn og obforum.no See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Med kvartettgjester Jørgen Sejersted og Silje Stavrum Norevik. Kritisk kvartett er Litteraturhusets faste forum for litteraturkritikk. Panelet består av Carina Elisabeth Beddari, Eirik Vassenden og Frode Helmich Pedersen (alle kritikere i Morgenbladet). Hver gang får de besøk av en ny gjest, og tar opp fire bøker til kritisk og begeistret diskusjon. Den kritiske kvartetten gir en annerledes litteraturkritikk der den livlige kafésamtalen løftes opp på podiet og gjøres tilgjengelig for et større publikum. Samtalen vil bli som alle gode samtaler om litteratur: noen ganger rosende, andre ganger nedsettende. Men alltid klar og tydelig. Årets første kvartett har hele to gjester, da kritiker Beddari har reisepermisjon. Kveldens kvartettgjester: Jørgen Sejersted (Bergens Tidende) og Silje Stavrum Norevik (Bergens Tidende). Boktitler: Havboka (Morten Strøksnes), Lovene (Øyvind Rimbereid), Allt jag inte minns (Jonas Hassen Khemiri) og Å resirkulere lengselen. Avrenning foregår (Inger Elisabeth Hansen).

Kritisk kvartett er Litteraturhusets faste forum for litteraturkritikk. Panelet består av Carina Elisabeth Beddari, Eirik Vassenden og Frode Helmich Pedersen (alle kritikere i Morgenbladet). Hver gang får de besøk av en ny gjest, og tar opp fire bøker til kritisk og begeistret diskusjon. Den kritiske kvartetten gir en annerledes litteraturkritikk der den livlige kafésamtalen løftes opp på podiet og gjøres tilgjengelig for et større publikum. Samtalen vil bli som alle gode samtaler om litteratur: noen ganger rosende, andre ganger nedsettende. Men alltid klar og tydelig. Årets første kvartett har hele to gjester, da kritiker Beddari har reisepermisjon. Kveldens kvartettgjester: Jørgen Sejersted (Bergens Tidende) og Silje Stavrum Norevik (Bergens Tidende). Boktitler: Havboka (Morten Strøksnes), Lovene (Øyvind Rimbereid), Allt jag inte minns (Jonas Hassen Khemiri) og Å resirkulere lengselen. Avrenning foregår (Inger Elisabeth Hansen). Kritisk kvartett er støttet av Bergen kommune, Fritt Ord og Norsk kulturråd.

Øyvind Rimbereid leser fra sin nye diktsamling, Lovene.

Øyvind Rimbereid er en av våre aller viktigste poeter, og når han gjør lovene til tema for en diktsamling, må det være lov å vente seg mye.