Meta & Fysikken

I dagens afsnit følger vi op på forrige afsnit, og taler om potentielt liv på exoplaneter. Og så har vi tid til en række andre spændende emner, som planet X/planet nummer 9, rumarkitektur, nedfaldende rumskrald og meget mere. Herunder at jorden har fået en sort boks!Her er Karina's notater til dagens afnsiot:1:Tegn på liv på Exoplanet K2-18b (?)K2-18b er en Exoplanet der kredser om stjernen K2-18, som er en rød dværg stjerne (124 lysår væk i stjernebilledet Løven). Den blev opdaget fordi den passerer foran sin stjerne i vores synsvinkel. K2-18b er i den beboelige zone omkring stjernen med et omløb på 33 dage. Den får cirka lige så meget lys fra sin stjerne som Jorden får fra solen. K2-18b har en radius der er 2.6 gange så stor som jordens radius og 8.6 gange tungere. Den er den første exoplanet som vi har undersøgt atmosfæren af. Det kann man ved at se på dens stjernes lys når det passerer igennem planetens atmosfære.Tidligere observationer med først Rumteleskopet Hubble og senere James Webb havde allerede afsløret, at K2-18 b har en atmosfære, der bl.a. indeholder vanddamp samt de kulstofholdige molekyler kuldioxid og metan – sidstnævnte populært kaldet naturgas. Ud fra disse resultater havde forskerne vurderet, at K2-18 b er en såkaldt hycean-planet – en planet med en atmosfære der er rig på hydrogen (brint) og har et globalt ocean af vand. Allerede de tidligere observationer med James Webb havde antydet forekomsten af DMS i atmosfæren på K2-18 b, men først med yderligere observationer er forskerne nu mere sikre i deres sag. De påpeger dog selv nødvendigheden af at foretage yderligere observationer med James Webb for at forekomsten af DMS og/eller DMDS kan definitivt bekræftes.DMS / DMDS:Det handler konkret om svovlforbindelserne dimethylsulfid (DMS) og/eller dimethyldisulfid (DMDS). Her på Jorden frembringes DMS og DMDS kun af levende organismer – primært mikrober som planteplankton i havet. Det er dog vigtigt at sige, at det på det foreliggende grundlag ikke kan bekræftes, at gasserne i K2-18 bs atmosfære er af biologisk oprindelse.Abiotisk oprindelse er også mulig!***** OPDATERING d. 3. maj 2025:En uafhængig analyse af James Webb-observationerne af K2-18 b ser ikke klare tegn på svovlgasserne DMS og/eller DMDS i planetens atmosfære. Yderligere observationer med James Webb er nødvendige for at afgøre om gasserne, der kan ses som et tegn på liv (en såkaldt biosignatur), er til stede på K2-18 b.Kilde:https://arxiv.org/html/2504.15916v1#bib.bib7 En anden dybere artikel:https://bigthink.com/starts-with-a-bang/evidence-biosignatures-k2-18b-flimsy/The problem with the detection:The “detection” of DMS in the near-infrared portion of the spectrum was very, very flimsy: at only 1-sigma significance, which means there's greater than a ~30% chance that the detection is a fluke. In all sub-field of physics and astronomy, a “1-sigma detection” is known as a non-detection; there is no meaningful signal seen here.While DMS on Earth may primarily arise from biological production mechanisms, it is found all throughout the Universe and, in those environments, is produced entirely by non-biological means. It's been found in the interstellar medium, including in the galactic center's large molecular cloud G+0.693-0.027. It's been produced abiotically in the laboratory right here on Earth (including since 1995) by simple processes, and can be made photochemically elsewhere in the Universe. And it's been found on comets as well, including on the famous comet 67P/Churyumov-Gerasimenko, which was the target of ESA's Rosetta mission.Hvad kan man egentlig med JWST?En artikel har undersøgt JWST's nøjagtighed og mener ikke at det teleskop er i stand til at give definitivt bevis for noget som dette. “Characterizing rocky or sub-Neptune-size exoplanets with JWST is an intricate task, and moves us away from the notion of finding a definitive “silver bullet” biosignature gas. Indeed, JWST results necessitate us to allow “parallel interpretations” that will perhaps not be resolved until the next generation of observatories.” https://arxiv.org/abs/2504.12946--------------------------------------------2: Hvornår er det okay at trykke på 'BIG NEWS' knappen?Back in 2021, the astrobiology community held a workshop on standards of evidence for biosignatures, which led to a community report discussing responsible standards of evidence and quantifying seven different levels of confidence for announcing biosignatures, with the lowest-confidence levels going to detections that cannot discriminate between different scenarios and mid-confidence levels going to definitive detections that cannot rule out abiotic pathways. To announce “we've found a biosignature” would require multiple, independent, unambiguous signatures of molecules that cannot be produced abiotically at all.Kilde: https://arxiv.org/abs/2210.1429317. April: I en Astronom Facebook gruppe:" This is an appeal. I am very sorry to bring this up in these difficult times, but I think that this latest astronomy news on extraterrestrial life goes very far beyond what in my opinion is responsible science communication. You could argue that this generates excitement in the public that is very much needed, but I think it is very damaging in the long run. Our colleagues from other fields will not take us serious anymore if we go on like this. We are doing fantastic stuff, also the group that has pushed this news. We don't need this, also not now."Og så blev der ellers diskuteret!Hvad jeg mener: Hvis man får opmærksomhed får man funding. Men når man overvurderer et resultat, så skader det troværdigheden. ----------------------------------------------------------------------------------3: Planet X eller Planet 9.Vi har måske fået vores første rigtige glimt af Planet Nine! Eksperter siger, at et mystisk objekt, som netop er blevet opdaget i to infrarøde himmelundersøgelser, er det hidtil stærkeste bevis for Planet 9. Planet 9 blev første gang foreslået i 2016 for at forklare de mærkelige baner for islegemer uden for Neptun, og man mener, at den er en massiv, fjern verden - måske mere end ti gange Jordens masse - som lurer langt uden for Pluto. Nu har astronomer under ledelse af Terry Long Phan fra National Tsing Hua University identificeret et svagt objekt i data fra rumteleskoperne IRAS (1983) og AKARI (2006), som ser ud til at have bevæget sig lige akkurat nok til at antyde, at den kredser om solen fra omkring 700 astronomiske enheder væk - ca. 65 milliarder kilometer. Baseret på dens infrarøde lysstyrke ville denne kandidat være mere massiv end Neptun og kan befinde sig i et vildt langstrakt kredsløb, der tager tusindvis af år at fuldføre.Selv om objektets identitet endnu ikke er bekræftet, skiller denne opdagelse sig ud, fordi den er synlig i begge datasæt - noget, som tidligere Planet Nine-kandidater manglede. Der er planlagt opfølgende observationer ved hjælp af kraftige teleskoper som Dark Energy Camera i Chile. Hvis den er ægte, kan Planet Nine give en hidtil uset indsigt i vores solsystems tidlige dage, herunder muligheden for, at den blev dannet nær de gigantiske planeter og blev kastet udad - eller blev indfanget fra et helt andet stjernesystem. Med næste generations observatorier som Vera C. Rubin-observatoriet og Nancy Grace Roman Space Telescope, der kommer online, siger astronomerne, at Planet Nines skjulesteder hurtigt forsvinder.https://arxiv.org/pdf/2504.17288https://videnskab.dk/rummet/hvor-taet-er-vi-paa-at-finde-planet-9/Bedste billede er sandkorn på en højtaler, der lægger sig i mønstre alt efter resonans frekvens af lyden der bliver afspillet. På samme måde hiver og trækker de store ydre planeter i de mindre objekter (planeter, asteroider, kometer) i solsystemet. Disse resonanser kan have afgørende for dannelse af liv som Uffe var inde på. De kan nemlig være afgørende for hvornår det sidste store bombardament skete.

Denne gang med gæst Uffe Gråe Jørgensen, hvor vi snakker om sandsynligheden for at finde liv i rummet. Vi når desværre ikke ret meget af det vi havde tænkt at snakke om, fordi Uffe er en dygtig formidler af dette spørgsmål, og vi kommer i dybden med mange af udfordringerne og ikke mindst den almindelige opfattelse af, at vi da ikke kan være så unikke. Men Uffe's forklaring på hvorfor vi måske er det, rykker ved opfattelsen.Følg med - det er spændende og vi har allerede aftalt at vi tager samtalen op igen på et senere tidspunkt!

Vi tager i dette afsnit et emne op, som vi havde for præcis 100 afsnit siden: Er der liv i rummet?

Vi gør status på den vilde verden vi lever i anno 2025.

I denne uge tager vi lige en snak omkring det faktum, at fakta ikke længere tages for gode varer. Hvordan har videnskaben det med det?Og vi dumper Musk.Og så tager vi lige et par nyheder…

Hvad sker der i 2025 indenfor den del af verden vi beskæftiger os med her i podcasten:

Velkommen til 2025, hvor vi lægger ud med at gøre lidt status på forskningens vegne. I en tid hvor politik bliver stadigt mere dominerende i alle sammenhænge, er det lidt hårdt at se forskningen og videnskaben blive skubbet til side for lobby-organisationernes dagsordener. Og viden bliver latterliggjort til fordel for politiske punch-lines.Vi lufter ud og kommer med et par betragtninger. Bær over med os!

Vi runder en skarp milepæl med vores afsnit nummer 100! Men vi var ikke helt klar til et jubilæumsafsnit, så vi tager en normal runde med det nyeste og mest interessante indenfor videnskab og forskning.

I dag tager vi et “deep dive” og Ander's forstand testes til det yderste! Det er kompliceret stof, det er niveauet over “rocket science”, ja nærmest Stephen Hawkings'ke højder!Men vi gør hvad vi kan for at få det hele ned i øjenhøjde.

Michael Linden-Vørnle har sagt ja til at være med igen og vi er glade for at kunne få lov til at følge op på vores tidligere snak med ham ang. rumskrald, sikkerhed, sårbarheder på vores kritiske infrastruktur, ønsket om et dansk rumagentur og meget, meget mere.Så kom med, spænd bæltet og lad dig begejstre af Michael's formidlingsevne af noget stof, som ofte kan virke kompliceret.

Vi tager en dybere snak om klimaets tilstand, her i efteråret 2024. Hvor er vi egentlig? Og er der håb for vi mennesker? Vi har inviteret en af de mest vidende kapaciteter på området, Jesper Theilgaard, til at hjælpe os med at navigere mellem fordomme og fakta.

Vi kommer lidt rundt i dagens afsnit, hvor vi naturligvis berører SpaceX's fantastiske bedrift med at griber boosterraketten, efter prøve-opsendelse nummer 5 af Starship.Vi taler også om nordlys, Nobelpriser og atombomber. Blandt andet….

Idag taler vi om en “hård nød”, som vi mennesker gerne skulle ende med at knække, for rigtigt for alvor at kunne løse energiudfordringerne på lang sigt.

Idag dykker vi ned i alt det der er sket, siden vi sidste gang var samlet. Og der er nok at tage af! SpaceX, ESA (Ariane6), Boeing Starliner etc. Og har vi styr på solstormene? Og har vi en radio med håndsving? Derudover taler vi om at udviklingen indenfor rumforskning generelt går AAAALT for langsomt! Og hvorfor egentlig det?!

Idag taler vi om Karina's eget specialområde. Anders er lidt langsom i opstarten, men kommer hen ad vejen så nogenlunde med! Og så taler vi om tilfældigheder. Hvordan definerer vi egentlig - ud fra et videnskabeligt synspunkt - tilfældigheder? Og hvordan har tilfældigheder indflydelse på forskningen? Kan man tage højde for dem?

I dette afsnit taler vi om atomkraft i rummet. Hvor ligger farerne, og hvorfor er det overhovedet nødvendigt? Er der alternativer? Og så vender vi da lige HVOR VILDT det er, at man nu kan filme rumskibe udefra, mens de flyver gennem jordens atmosfære! WOW!

Vi dykker ned i hvad i alverden dette er for noget! Det breder sig, gør det! Det kan vi jo ikke have!

Vi tager lige en opdatering på en række småting. Herunder Anders' nye eventyr ud i “prepping”…

I dagens afsnit dykker vi ned i mørkt stof og mørk energi. Det er noget mærkeligt noget, men Karina's kompetancer kommer os til undsætning og vi forsøger at finde hoved og hale i det hele.

Vi gør status og ser frem til det kommende års tid, hvor der bare er linet op til en masse spændende i vores verden!

Idag tager vi lige en status på noget af det nyeste nye, der sker i og omkring rumfarten. Vi kommer ind på Space X, oprydning af rumskrald og meget mere. Og vi taler om The Beatles! - og kunstig intelligens!Og ja, Karina lyder lidt højere end Anders i dette afsnit… Vi arbejder på at finde en løsning på “lyd-gate”!

Vi dypper tæerne i et - for os - lidt fremmed emne: Vores gener og DNA strenge. Der sker ufattelig meget, og det sker ufattelig hurtigt i disse år. Men med Karina's vanlige søgen efter de to streger under facit, og Anders' lavpraktiske forståelse for al viden, så får vi dannet os et lille overblik over hvad der foregår.

Det varmeste efterår siden vi er begyndt at måle, folk der stikker hovedet i busken, lobby-organisationer der vil noget andet etc. VI tager en runde om det hele!

I dette afsnit tager vi en større omgang nyheder fra månen. Hvad sker der egentlig deroppe? Hvorfor er det vigtigt? Hvem er spillerne?

Vi kommer naturligvis ind på danske Andreas Mogensen, og hans rumvandring, plus det faktum at han er udpeget som chef på missionen, mens han befinder sig oppe på ISS. Det er STORT og vi er STOLTE!

Vi tager en tur med forskellige ASTRO nyheder… Og vi snakker om hvor vanvittigt det egentlig er, at så fintfølende apparater og mekanik, kan fungere i rummet, hvor partikler flyver rundt med ekstremt høj hastighed. Hvorfor går det så sjældent galt?Og hvad observerer vi egentlig med alle disse nymodens teleskoper? Vi taler om nogle af de ting vi er blevet klogere på, siden de nyeste teleskoper er taget i brug!

Vi tager en runde med lidt blandede nyheder omkring klima, teknologi, mineraler etc. Og du får masser af klimavnelige havetips!

Vi tager lige en runde med nyheder, fordi der bare sker en masse spændende indenfor alle de områder vi beskæftiger os med, her på Meta & Fysikken.

I dette afsnit går vi lidt i dybden omkring den menneskelige hjerne. Hvad er det egentlig for et organ? Hvor meget, eller lidt, ved vi faktisk om vores egen krops kommandocentral?

I dette afsnit taler vi noget mere om kunstig intelligens, og tager udgangspunkt i egne erfaringer.

I dagens afsnit taler vi om Starship. Vi taler om opbygning, brændstof og det egentlige formål med det hele. Og det bringer os ind på den menneskelige moral omkring det at kolonisere vores solsystem.

I dette afsnit tager vi et såkaldt “deep dive” ned i AI - kunstig intelligens! Det er noget der er på alles læber lige for tiden, og vi forholder os til de mange spændende muligheder det giver, men også til de problemer det potentielt kan give, samt ikke mindst de etiske dilemmaer og udfordringer der helt sikkert kommer.

I dette afsnit når vi ikke at komme ind på AI, som Anders lover i starten, men det kommer i afsnit 76 - Det LOVER vi!I dette afsnit taler vi om nyheder - store som små, vi taler om besøg fra en komet, vi taler om en hi-jacket satellit, at man kan flytte ting med laser etc etc. Bare hæng på!

Vi lægger ud med et afsnit om fusionsenergi, supernovaer og så taler vi lidt om solcellefarme, klima og meget mere.

I dette afsnit taler vi naturligvis om Artemis 1, der er sikkert nede på jorden igen. Japanerne rører også på sig, og der er masser af spændende måne-projekter igang, der skal give os ny og vigtig viden i de kommende år. Og hvordan beskytter man besætningen på lange rum-missioner? Plus alt det løse…

Vi snakker om Artemis 1 / Orion månemissionen. Hvad venter os? Har kineserne allerede en base deroppe, som vi ikke kender noget til? Vi konspirerer lidt og taler om hvad vi kan forvente os af de kommende missioner….

Nobelprisen i fysik har meget at gøre med kvantecomputere, så nu tager vi lige et deep dive.1. Nobel prisen i fysik2. Baggrund3. Dansk Kvante center4: Quantum Computer news

Vi tager lige en status på klodens tilstand, her Oktober 2022.

Vi lægger fra land med en tur i rummet. DART, asteroider, Artemis, Capstone og meget mere.

Denne gang taler vi om de foreløbige resultater fra James Webb Space Telescope, vi taler om universets tilblivelse og udvidelse, andre galakser mv. Og så vender vi lige hedebølgen i Europa, klima og meget mere.

Vi taler om James Webb Space Telescope, de første billeder derfra, og alt det som vi kan forvente os i de kommende år, af det temmeligt dyre isenkram vi har sendt ud i det ydre rum!

I dagens afsnit tager vi lige en snak omkring Elon Musk. Hvad er han egentlig for en type? Kynisk og beregnende? Eller en interplanetarisk drømmer? Eller noget helt tredje…?Vi tager også lige en snak om hvad der sker på Mars lige nu.

Vi tager en snak om insekter, biodiversitet mv. Og vi kipper med hatten til vores podcastkollegaer i den danske podcast verden.

Krig og samarbejdeESA-rum konferenceAndreas Mogensen i rummet igenNu er vi oppe på 5000 ExoplaneterJWST stiller skarpt. Diffraktionsmønster.

Denne gang giver vi en opdatering på den globale opvarmning, inklusive smeltende poler. Det er ikke for tøsedrenge!

Vi tager en omgang sandsynlighedsregning, og filosoferer over om vi er alene i hele universet, eller om ikke der findes intelligent liv andre steder. Og hvad er så egentlig intelligent liv? Det prøver vi også at komme med en definition på. Og ja, det er lidt dybt, denne gang!

I dette afsnit samler vi op på en række forskellige områder. Og vi kommer lidt ind på krig her på jorden, og hvordan det måske/måske ikke får indflydelse på hvad der foregår i de internationale forskningsmiljøer.

I dette afsnit følger vi lige op på Mars og JWST - to utroligt spændende temaer, der er behov for at følge op på med jævne mellemrum. Der kommer også lige et par tips til hvem og hvad man kan følge på de sociale medier, herunder et par rum-fartøjer!

Vi vender vulkanudbruddet ved Tonga, SpaceX raketten der snart styrter ned på månen, plus et par løse ting, såsom tips til at se stjerneskud! Der kommer også en anbefaling af "Don't Look Up"

I dagens afsnit taler vi om James Webb Space Telescope, og om hvad vi kan forvente af denne kæmpe investering. Hvad kan det egentlig?Vi vender naturligvis også lige et par andre små-nyheder, nu er igang!

Vi kommer lidt rundt idag, men tager udgangspunkt i russernes nedskydning af en gammel satellit, som måske / måske ikke indeholdt statshemmeligheder. Hvor stort et problem er egentlig rumskrald?