Science Stories

Forskere identificerede for nylig det ældste materiale på Jorden. Stjernestøv, der er 7 milliarder år gammelt, gemt væk i en massiv meteorit, der ramte vores planet for et halvt århundrede siden. Disse presolære korn blev fanget ind i universet af døende stjerner og endte til sidst på Jorden i en asteroide, der faldt ned i 1969 i Australien.Morten  Remar har talt med astronom Christoffer Karoff fra Geoscience Center ved Århus...

Produktionen af kartoffelstivelse fører hvert år til, at producenterne står med 10.000 ton kartoffelprotein som restprodukt, der ikke kan bruges i fødevarer. Det skyldes indholdet af uheldige giftstoffer og uønskede enzymaktiviteter, der bl.a. gør, at skrællede kartofler bliver brune, når de får lov at ligge lidt. Derfor bliver restproduktet i dag kun brugt til dyrefoder. På Aarhus Universitet har man de sidste tre år...

I december 2019 udkom bogen: 'The Biometric Borderworld - Technologies, Bodies and Identities on the Move' på forlaget Routledge. Bogen er skrevet af fire antropologer ved Københavns Universitet, Karen Fog Olwig, Kristina Grünenberg, Perle Møhl og Anja Simonsen og den handler om hvad teknologi gør ved mennesker, og hvad mennesker gør med teknologi, når de flytter sig fra et land til et andet - når de migrerer og krydser en...

Den 11. november sidste år sendte det amerikanske rumfirma, Space X, 60 internet-satellitter op med deres egen Falcon 9 raket fra Cape Canaveral Air Force Station i Florida.Et ambitiøst projekt, kaldet STARLINK, der via et netværk af satellitter skal gøre det muligt at få adgang til en hurtig, stabil internetforbindelse, uanset hvor man befinder sig på jordkloden. Det lyder alt sammen meget godt, mener mange, men antallet af satellitter – og vi taler...

Er det blevet svært at læse romaner? Er vi blevet skærmzombier, som ikke kan andet end at glo ind på skærmene på alle vores digitale platforme? Videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har undersøgt, hvorfor hun lige pludselig ikke kan læse romaner mere. I programserien opsøger hun lægen Imran Rashid, hjerneforskeren Jesper Mogensen og forskeren Sune Lehmann, der har undersøgt vores kollektive opmærksomhed. Hvordan kan...

Er det skærmenes skyld at reporter Charlotte Koldbye ikke længere er i stand til at læse romaner. I dette andet program i serien Min Digitale Hjerneskade interviewer hun hjerneforsker Jesper Mogensen. Foto: Science Stories Science Stories er støttet af Novo Nordisk Fonden

Er det blevet svært at læse romaner? Er vi blevet skærmzombier, som ikke kan andet end at glo ind på skærmene på alle vores digitale platforme? Videnskabsjournalist Charlotte Koldbye har undersøgt, hvorfor hun lige pludselig ikke kan læse romaner mere. I programserien opsøger hun lægen Imran Rashid, hjerneforskeren Jesper Mogensen og forskeren Sune Lehmann, der har undersøgt vores kollektive opmærksomhed. Hvordan kan...

Hvorfor er vi her? Til at svare på dette spørgsmål har videnskabsjournalist Jens Degett allieret sig med astrofysiker Uffe Gråe Jørgensen og Professor i teologi Niels Henrik Gregersen. Spørgsmålet fører til en lang rejse gennem historien og giver svar på mange spørgsmål om grænsefladen mellem tro og viden. Science Stories er støttet af Novo Nordisk Fonden

Jens Degett giver i dette nytårsprogram smagsprøver fra årets Science Stories programmer, og fortæller om, hvad man kan forvente fra Science Stories i det næste år. Vi bevæger os fra nervecellers funktion over fake news, kabelbakterier i Århusbugten, ørkendannelse, tidens udstrækning, hoppende korsetdyr og diversiteten af plankton i havet. Science Stories er støttet af Novo Nordisk Fonden

Udgangspunktet for al videnskab er undren. Det er den undren, der har udfordret religiøse dogmer og har banet vejen for den teknolgiske og videnskabelige udvikling, som har formet den verden vi mennesker bebor. I over 2000 år troede vi, at sygdom skyldtes ubalancer i kroppens væsker som Hippokrates beskrev 400 år f.kr. Så hvordan var det lige, at vi fandt ud af, at betændelse skyldtes bakterier? Som vi ikke kan se? Hvordan er det lige vacciner virker, og...

Godt 70% af Jordens overflade er dækket af oceaner. Dette vand byder på et væld af mikroskopiske livsformer, der er fuldstændig afgørende for klodens biologi. Professor Katherine Richardson har forelsket sig håbløst i denne marine fauna. Men hun er bekymret. Vandmasserne opsuger i vor tid meget store mængder af den CO2, vi udleder til atmosfæren. Derved skærmer vandet os mod alt for hastige klimaforandringer. Det er...

Plastik bliver ofte præsenteret som et miljøproblem, men det er kun den ene side af plastik, for i hverdagen har plastik en vigtig funktion. Det er et materiale, der nedbrydes, og det kan skabe et problem, med de dele af vores kulturarv, der er lavet i plastik. Plastik er ikke kun anvendt til stikkontakter, drikkedunke og andre dagligdags produkter, det er også brugt i mange kunstværker, hvor det netop kan være det dagligdags materiale, der er en pointe, eller...

Bakterier er formodentlig ikke det allerførste liv på jorden, men bakterierne spiller en væsentlig rolle for alle livsformer og jordens stofkredsløb. I dette program bevæger vi os fra livets oprindelse til nutidens verden, hvor bakterier har betydning for alle livsformer. Bakterier har også afgørende betydning for renlighed, de kan påvirkes af antibiotika og måske kan man vinde en krig ved at spise lort fyldt med bakterier, men vel og...

Hvor hører vi egentlig til i Universet? Sammen med astrofysiker Steen Hansen fra Niels Bohr Instituttet i København tegner Henrik Prætorius et kort over evigheden. Med udgangspunkt i Steens kontor på Lyngbyvej drager vi udad i universet, forbi galakser, galaksehobe og ud blandt de gigantiske strenge af stof, der kanter bobler af tomhed uendeligt til alle sider. Science Stories er støttet af Novo Nordisk Fonden

Der er masser af eksempler på, at vigtig forskning bliver overset og glemt. Nogle gange har det kostet enorme summer og tusindvis af menneskeliv at ignorere tilgængelig viden. Men hvor svært kan det være at forstå og bruge vigtig viden? Arbejdsmiljøekspert Per Malmros fortæller om eksempler på, hvordan vejen til at bruge viden er lang og snørklet, og forskningen ofte ikke giver så klare svar, som man kunne ønske sig. Det er...

Danmark har internationalt set unikke registeroplysninger på alle borgere.  Nu viser en analyse af dette væld af oplysninger, at psykisk sygdom kan blive grundet i fostertilstanden i form af en psykisk sårbarhed, som kan følge en resten af livet. Særlige gen-varianter i arvemassen, der er vigtige for hjernens dannelse og udvikling under fosterstadiet, kan være årsagen til alvorlige psykiske lidelser som f.eks. skizofreni og ADHD. Interview med...

Dette er historien om hvordan de observationer en fysiker gjorde fra på væggen over sin seng for næsten 400 år siden, måske kan revolutionere nutidens brug af medicin mod alvorlige sygdomme. Vi er vant til at få livet beskrevet af biologer. Fysik derimod er læren om natur i den bredeste betydning gerne beskrevet med matematiske formler. I dette program skal vi se på livet set med forskellige briller som et biologisk fænomen, men...

Birger Lindberg Møller har en drøm om at overhale den oliebaserede industri indenom og lade planter fabrikere en lang række af vores produkter. Drømmen tager udgangspunkt i hans arbejde med de mange aktive stoffer, planter producerer. Og disse aktive molekyler er også udgangspunktet for denne udsendelse, helt specifikt det stærkt giftige bitterstof cyanid i mandler. Henrik Prætorius har interviewet. Birger Lindberg Møller er biokemiker og...

Hesten har et imponerende hjerte. Det er det dyr med det største hjerte i forhold til kropsvægt, og hesten har den suverænt største pumpekapacitet. Et godt eksempel er, at når mennesker kan øge mængden af blod, der pumpes ud af hjertet, 4-5 gange under hårdt arbejde, ja så kan hesten øge blodmængden op til 16 gange. Dette er helt unikt blandt pattedyrene. Tidligere i år arbejdede forskere fra Københavns...

Kan vi stole på vores drikkevand? Professor Hans-Jørgen Albrechtsen fortæller i denne liveoptagelse fra Science Stories videnskabssalon om drikkevandets kvalitet eller mangel på samme. Om forskelle på drikkevand i forskellige dele af landet. Om bakterier, pesticider, fluor og calcium og hvad man ellers finder i drikkevand.  Vandbehandling og hvor farligt det kan være at behandle vandet selv.  Hvordan fremtiden ser ud med hensyn til drikkevand....

Vand opfører sig på mange måder anderledes end alle andre stoffer vi kender. Vand udvider sig i sin faste form og flyder oven på når det fryser til is. Det er bare en af de ca. 45 mærkelige egenskaber som kun vand har. Til denne Science Stories Salon om har Jens Degett interviewet Søren Keiding hvor vi også får svar på: Hvor kommer vores vand fra her på jorden? Hvorfor er vand og liv altid forbundne? Hvad er det der gør...

I film og bøger optræder retskemikeren ofte. Med stor præcision (og på meget kort tid) bliver maveindholdet undersøgt på ofret, og det bliver fastslået, at konen har forgiftet manden ved at hælde gift i aftensmaden. Når vi taler om virkeligheden, så er det ikke helt så nemt, og det er ikke ligefrem hverdag, at nogle bliver myrdet med gift. Til gengæld er der dødsfald på grund af fx narko eller medicin....

En af de mest spændende dyrerækker vi kender til, er tardigraderne eller bjørnedyrene som tæller lidt over 1000 kendte arter. Der er virkelig tale om nogle små løjerlige fyre som for mange arters vedkommende ligner små vingummibamser. Bjørnedyr kan overleve de mest ekstreme ting. De kan tåle at blive kølet ned i flydende nitrogen i årtier, de kan tåle total udtørring, radioaktivitet og det tomme rum. Lige nu...

Når verdens største rumtelesekop James Webb bliver sendt op i rummet den 30. marts 2021 vil der sidde nogle nervøse, danske forskere fra DTU Space og følge spændt med. For DTU Space er involveret i konstruktionen af teleskopet og sikrer med sin deltagelse i projektet, at danske forskere er blandt de første, der kommer til at studere de enestående billeder man forventer at få med teleskopet. James Webb-rumteleskopet er populært sagt...

Computerkraft spiller en stigende rolle i forskningen, men det er ikke bare computernes hukommelse og hastighed, som har betydning. For hver ny generation af computere og forskningsproblemer er det nødvendigt at tilpasse regnekraften med nye computersprog, der kan beskrive de problemer som skal beregnes bedst muligt. Specialkonsulent Rene Belsø fra DTU fortæller om forskning med supercomputere til videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories. Science Stories er...

I denne udgave af Science Stories dykker vi ned i hvordan CIA gennem tiden har doneret masser af millioner dollars til at lave mildest talt dubiøse, og til tider livsfarlige psykologiske eksperimenter, med intetanende helt almindelige amerikanere. Målet har været at se om man kunne få folk til at afsløre hemmeligheder eller lave ”sindelagskontrol”, hvor man ændrer opfattelse af rigtigt og forkert. Men ifølge udsendelsens forsker, Rolf...

Ålens væsen og ikke mindst dens evne til forplantning har optaget både Aristoteles og Freud, men siden den danske havforsker Johannes Schmidt i 1913 opdagede ålens yngleplads i Sargassohavet, er vi ikke blevet meget klogere på det mytiske væsen. Hør om ålens mange liv og ikke mindst om verdens første fertilitetsklinik for ål. Anne Niluka Iversen har tilrettelagt. Science Stories er støttet af Novo Nordisk Foundation

Den Europæiske Rumfartsorganistation, ESA, opgraderer nu kampen mod truslerne fra rummet. Danmark deltager i programmet, SPACE SAFETY, der, hvis det bliver godkendt af de deltagende regeringer i år, vil investere millioner af euro til forbyggelse og beskyttelse mod de farer, der lurer i rummet mod vores teknologi og i værste fald menneskehendes overlevelse. Morten Remar har talt med astrofysiker Michael Linden-Vørnle fra DTU Space i København, der leder den...

Biokemikeren, videnskabsfilosoffen og forfatteren Jesper Hoffmeyer døde den 25 september 2019 efter kort tids sygdom. I den ansledning genudsendes programmet Hvad er LIV?, hvor Jesper Hoffmeyer og Claus Emeche bliver interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett. Programmet handler om forståelsen af livets grundlag, om hvorfor det er så svært at definere liv, og det som er specielt ved liv. De traditionelle beskrivelser af liv er i opløsning.  For at...

Ukendt dansk astronoms 250 år gamle observationer får betydning for klimadebatten I mange år har der været usikkerhed om hvor vidt solplet-aktiviteten har en afgørende indflydelse på klimaændringerne på kloden, men nu har næsten 250 år gamle videnskabelige observationer fra Rundetårn, foretaget af den ukendte danske astronom, Christian Horrebow og hans assistenter, endegyldigt vist det ikke er tilfældet. Morten Remar...

Naturhistoriske museer har samlinger af skind og skeletter. Men man kan også samle på dyrenes lyde, som man har gjort i mange år på Naturhistorisk Museum i Aarhus, der har et bioakustisk laboratorium. Det har været en pioner i Europa inden for undersøgelser af dyrelyde, og med mange års optagelser, kan man lave sammenligninger over tid. Hvordan har gulspurvens sang fx udviklet sig i et miljø, der er præget af menneskelig støj? Hvis...

For ca. 4 milliarder år siden skete en begivenhed der var skelsættende i at skabe alt liv på jorden. Uden den var vi her ikke. Formentlig i nogle hydrothermale sprækker på bunden af havet opstod nemlig alle cellers forfader. Dén celle der havde netop de egenskaber der skulle til for at overleve, sætte sig sammen til flere og blive ophav til alt det liv vi kender i dag. En af dens vigtigste egenskaber var at kunne flytte stoffer ind og ud af cellen....

En af universets gåder er tættere på en forklaring, efter opdagelsen af otte nye gentagne radiosignaler – også kaldet for Fast Radio Bursts. Fænomenet blev rapporteret første gang i 2007. Signalerne, der kun varer et par millisekunder, kan udlade energi, der svarer til 500 millioner sole i samme korte tidsrum. Kilden til signalerne har hidtil været ukendt og svære at finde, da de fleste Fast Radio Bursts, kun registreres én gang,...

ICARUS er et projekt, der skal gøre os klogere på dyrs bevægelse ved at følge dem fra rummet. Det er et internationalt projekt, hvor forskere fra Danmark også deltager. At man prøver at følge dyrs bevægelser, kender vi fra undersøgelser af trækfugle, hvor man i over 100 år har ringmærket fugle. Med ICARUS har man en vision om, hvordan man kan få nye data om dyrenes bevægelse, liv og død - og...

Vi hører ofte om alle de arter af dyr og planter, som forsvinder. FN taler om den sjette store massedød, men hvad er det for nogen arter der er ved at forsvinde, og hvad betyder det for os. Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories har spurgt Professor Carsten Rahbek fra Center for Makroøkologi, Evolution og Klima, GLOBE Institute. Hvad er det der er ved at ske, og hvorfor er det vigtigt? Science Stories er støttet af Novo Nordisk Foundation

Ude på et stort værksted på Amager er to unge danske rumarkitekter i fuld gang med at forberede en 3 måneder lang ekspedition til en af de mest menneskefjendske steder her på jorden – arktisk på Grønland. Her vil de teste deres første egen-designede månehabitat, LUNARK, hvor temperaturen kan nå ned til minus 50 grader celsius og vinden orkanstyrke. Morten Remar har besøgt Sebastian Aristoteles og Karl Johan...

Livet har været her på Jorden ret hurtigt efter det blev dannet.  Det vil sige kort tid efter jorden var kølet af og der var kommet vand i havene. Livet har haft afgørende indflydelse på hvordan vores jord fremstår i dag. Alt det vi ser omkring os, er påvirket af livet. Hvor gammelt er livet her på jorden, hvordan ved vi at de allerældste tegn på liv virkelig er spor efter liv, og hvordan ved vi hvor gamle disse spor er?...

Der er rigtigt mange forskere gennem tiderne som har forsøgt at skabe kunstigt liv fra døde materialer.  Det er hvad vi med et fint ord kalder abiogenese.  Og hvordan livet er opstået, er der mange forskellige teorier om. På H.C. Ørstedsinstituttet på Københavns Universitet er der en forsker som ikke bare mener han har en forklaring på, hvordan livet er opstået han forsøger faktisk at vise det ved at lave kunstigt liv....

Vi er mange, der elsker musik. Vi har det i ørerne hver eneste dag, vi går til koncerter, og vi sætter jævnligt vores yndlingsnummer på. Det er big business. Vi bruger mange penge på musik. I 2017 brugte vi 6 milliarder bare på at høre musikken live. Men hvorfor bruger vi så meget tid og penge på musik? Hvorfor har mennesket udviklet musik? Hvordan har det hjulpet os med at overleve? Det får du svaret på i denne...

Naturen ved udmærket, hvordan den skal passe på sig selv. Så hold fingrene væk. Drop naturpleje og direktiver, giv slip og lad stå til, og lad natur overalt i verden igen blive vild og uforstyrret. Det er opskriften på at vende tilbagegangen i antallet af arter verden over, mener forsker og biolog Jens Christian Svenning. Han er en del af en international gruppe forskere, der forsøger at overtale biologer og politikere til at hjælpe naturen ved...

Hvordan arbejder vores hjerne egentlig? Bygger vi mentale projektioner af verden inde i vores hoveder? Gætter vi hele tiden på, hvad det næste, som kommer til at ske, eller lægger vi kun mærke til når vi ikke gætter rigtigt? Det er nogle af de grundlæggende spørgsmål hjerneforskere verden over forsøger at få svar på. En af de hjerneforskere hedder Peter Vuust. Han er leder af Center for Music in the Brain ved...

Professor Emeritus Reinhardt Møbjerg Kristensen opdagede for ca. 30 år siden en ny dyrerække, som betød at zoologibøgerne skulle skrives om. Korsetdyret var en af de helt store zoologiske opdagelser, og siden da har Reinhard opdaget yderligere to nye dyrerækker. Imidlertid bliver korsetdyret ved med at overraske. For nylig har forskere fundet korsetdyr, som lever helt uden at have mitokondrier. Mitokondrier står for iltomsætningen i dyr, og...