Podcasts about derved

Kære lyttere! Vi har netop udgivet vores sidste afsnit i Psykologen Podcast. Vi er, efter længere tids overvejelse, kommet frem til at afvikle podcasten i dens nuværende form og stoppe på toppen. Vi har i 3,5 år udgivet podcastepisoder indenfor psykologien, og vi har nydt at udgive hvert eneste afsnit. Igennem disse år er der også sket udvikling for os, både i forhold til fuldtidsarbejde, familie, venner m.m., og det har medført en naturlig ændring i prioritering af podcasten, samt motivation for at udgive episoder. Vi har derfor valgt at afvikle podcasten imens vi stadig har motivation til at udgive episoder, og ikke mindst levere et produkt med en høj faglig kvalitet, som vi kan stå inde for. Igennem disse 3,5 år har vi udgivet episoder indenfor psykologien, og alle i kære lyttere har været med på denne rejse. Det vil vi gerne give et personligt tak for! I har uden tvivl været med til at holde vores motivation oppe for at udgive episoder med jeres gode kommentarer og feedback, om det så har været via email, Facebook eller ratings på diverse platforme. Så tusind tak for jer! Psykologen Podcast har udgivet sin sidste episode, men vi lader alle episoder ligge på de platforme, hvor du lytter til podcast. Derved kan du altid gå tilbage og lytte (igen) til alle de episoder, som vi har udgivet. Vi vil endnu en gang takke alle jer kære lyttere for jeres støtte til podcasten. Og et særligt tak skal især lyde til vores trofaste støttere på 10'er.dk. I har været med til, via jeres donationer, at udvikle podcastens kvalitet. Så tak for jer og jeres støtte. Med venlig hilsen Lukas, Nicklas og Alexander

Traumer splintrer identiteten, og der opstår en længsel efter den tidligere helhed, men den traumatiserede må først konfrontere smerten. Sindet vil væk fra smerten - det følger egoet i en traumereaktion. Derved knyttes sindets bevægelse til angsten. Erkendelse af sindets bevægelser kan derfor være angstprovokerende, men fører til styrkelse og berigelse.Hør, hvordan vi ved at erkende sindets bevægelser bygger en relation til dem og finder større ressourcer her end i fragmenterne af vores splintrede identitet. Og om roen til at håndtere traumer og sansninger – om at skabe et rum for behandling og refleksion med plads til både adskillelse og bevægelse mellem traumereaktion og hvile, hvilket åbner for arbejdet med underliggende traumer.

I dette afsnit skal vi høre nærmere om kroppen og det indre barn.Hør, hvilken sammenhæng der er mellem vores fysik og vores tidlige traumer. Om hvordan traumer fører til fysiske spændinger - sammentrækninger, der kan medføre fastfrysning. En fastfrysning af blandt andet vores følelsesliv og selvbillede.I indre barn-terapien arbejdes der med erkendelse af sine reaktionsmønstre og med afspænding, der fører til en bevægelighed, hvor man lettere kan forholde sig til forudsætningerne for fastfrysningen. Derved hjælper indre barn-terapien til en psykisk adræthed, hvor man kan slippe en fastfrysning og et låst selvbillede - slippe selvfordømmelse til fordel for selvkærlighed.

Afsnit 524 Christan Stadil! Christian er iværksætter, manden bag Hummel, CEO af Thornico og så kender du ham nok fra Løvens Hule. Derved er Christian uden tvivl forretningsmand, men selvom vi selvfølgelig snakker om hvordan det er at drive så mange virksomheder, at drifte i det daglige og hvordan man holder is i maven i erhvervslivet, så handler dagens samtale alligevel meget om manden, faren og mennesket Christian. Hvordan balancerer man 4 børn og et konglomerat? Hvordan var livet på Herlufsholm? Er du religiøs? Og meget, meget mere...Gå fornøjelse, Christian.

Martinus: “Mens menneskeslægten ruster til kamp, drab og lemlæstelse, mens mørkesidens “passagerer” forbereder sig på ikke at vende den højre kind til, når de bliver slået på den venstre, på ikke at eftergive sin næste, men derimod lade ham trælle så meget for sig som muligt, opretholde sit eget liv i luksus og glæde på bekostning af andres sundhed og førlighed, lykke og velvære, samt hævne, hade og forfølge så meget som muligt osv., ruller jorden som før nævnt videre ind i en ny umådelig kosmisk lysbølge, der fra “Faderens zone” kaster sine stråler frem gennem verdensrummet. Denne lysbølge vil komme til at forcere jordens udvikling. Men forceret udvikling betyder forstærket lidelse. Jordens mennesker vil få den resterende del af sine lidelser, hvilket vil sige de tilbagevendende virkninger af de årsager, de gennem deres fejlagtige levemåde har frembragt, koncentreret over en forholdsvis kort tidsperiode. Derved bliver lidelserne stærkere, end hvis udløsningen blev fordelt over en længere distance af tid. Men dette bevirker så til gengæld, at jordens kurs mod lysets regioner derved ligeledes bliver forceret, og menneskehedens himmelske fartøj vil således på en kortere strækning frem i tiden end tre årtusinder nå ikke alene at få “det forjættede land” “i sigte”, men også nå så meget ind i selve dettes regioner af lys, at skyggesiderne til den nævnte tid for størstedelen vil være fjernet. Jorden vil da have lagt den dyriske zone, det dræbende princip bag sig, er ikke mere et befordringsmiddel for sorg, sygdom og lemlæstelse, men er ved sin overståede passage gennem lidelseszonen blevet et kosmisk “fartøj” med “guddommelige rejsende”, der har “fuldkommen løbet”, opnået visheden, er blevet ét med Faderen.” (DEV4 stk. 44.4). The post #OT300. Menneskets kosmiske nytår. Klint 31.12.2006 appeared first on Ole Therkelsen.

Martinus: “Mens menneskeslægten ruster til kamp, drab og lemlæstelse, mens mørkesidens “passagerer” forbereder sig på ikke at vende den højre kind til, når de bliver slået på den venstre, på ikke at eftergive sin næste, men derimod lade ham trælle så meget for sig som muligt, opretholde sit eget liv i luksus og glæde på bekostning af andres sundhed og førlighed, lykke og velvære, samt hævne, hade og forfølge så meget som muligt osv., ruller jorden som før nævnt videre ind i en ny umådelig kosmisk lysbølge, der fra “Faderens zone” kaster sine stråler frem gennem verdensrummet. Denne lysbølge vil komme til at forcere jordens udvikling. Men forceret udvikling betyder forstærket lidelse. Jordens mennesker vil få den resterende del af sine lidelser, hvilket vil sige de tilbagevendende virkninger af de årsager, de gennem deres fejlagtige levemåde har frembragt, koncentreret over en forholdsvis kort tidsperiode. Derved bliver lidelserne stærkere, end hvis udløsningen blev fordelt over en længere distance af tid. Men dette bevirker så til gengæld, at jordens kurs mod lysets regioner derved ligeledes bliver forceret, og menneskehedens himmelske fartøj vil således på en kortere strækning frem i tiden end tre årtusinder nå ikke alene at få “det forjættede land” “i sigte”, men også nå så meget ind i selve dettes regioner af lys, at skyggesiderne til den nævnte tid for størstedelen vil være fjernet. Jorden vil da have lagt den dyriske zone, det dræbende princip bag sig, er ikke mere et befordringsmiddel for sorg, sygdom og lemlæstelse, men er ved sin overståede passage gennem lidelseszonen blevet et kosmisk “fartøj” med “guddommelige rejsende”, der har “fuldkommen løbet”, opnået visheden, er blevet ét med Faderen.” (DEV4 stk. 44.4). The post #OT300. Menneskets kosmiske nytår. Klint 31.12.2006 appeared first on Ole Therkelsen.

Dén her samtale har jeg glædet mig inderligt til, at du kan lytte til! Alle mennesker har forventninger. Til sig selv. Til livet. Til mennesker omkring sig. Forventninger kan både være gode at have & samtidig skabe skuffelse, nederlag & lidelse.Jeg har inviteret tidligere elitesvømmer & OL guld vinder Pernille Blume ind i ENHED rummet til en samtale om forventninger, forventningspres & hvordan fastlåste forventninger aldrig vil skabe plads til succes. Pernille har oplevet forventniger på steroider som jeg kalder det & hun har i sin rejse formået at få et sundt forhold til forventninger. Hvordan, deler hun blandt andet i samtalen her, ligesom vi taler om så mange andre vigtige ting. Pernille står nemlig lige nu et sted i livet, hvor hun ikke helt ved hvad der nu skal ske. Hun har givet sig selv plads & tid til, at gøre sig umage med, at finde sin vej herfra, hvor det gøres fra meningsfuldhed & ikke fra frygt. En stor del af samtalen handler derfor om hvordan vi selv finder vores livs mening, selvom det ikke giver mening for andre. Hvordan vi ikke skylder andre et svar. Og hvorfor vi i samfundet forventer vi gør os umage på studie & job; men at gøre sig umage med at finde ud af, hvad vi egentlig vil her fra i livet; det har vi ikke så meget forståelse for.Vi taler også om; Hvordan vi overgiver os til livets flow & tillidDet at gøre sig umage, disciplin m.m.Bønner, ritualer & intentionerHvorfor Pernille ikke har brugt ritualer i sin svømme karriere, men gør det ved FuldmåneOg meget mere. Den her samtale betyder meget for mig & du kan også høre min begejstring i episoden. Pernille er et enormt reflekteret & dybt menneske & det var en fornøjelse at have hende i ENHED rummet.I Klub ENHED finder du nu en ny meditation. ‘Bevidstheds-pause' er skabt til at skabe små åndehuller i hverdagen. Meditationen bringer dig tilbage i din krop, får ro på dit nervesystem & giver dig fornyet, frisk energi. Som en kop meditations-energi-boost til dit sind, krop & din sjæl i stedet for en kop kaffe eller chokolade. Du logger ind eller joiner Klub ENHED via dette link.TAK fordi du lytter med!Stort kram, NoellSupport this show http://supporter.acast.com/enhed-med-noell-elise. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Kristin Assaad Andersen er founder og CEO i LegalUp. De hjælper virksomheder med kompetent juridisk rådgivning og opgaveløsning gennem et transparent fastpriskoncept eller en abonnementsløsning. LegalUp er et alternativ til det traditionelle advokatfirma, og agerer virtuel in-house jurist for iværksættere og mindre virksomheder. I dette afsnit af Iværksætterhistorier fortæller Kristin om hvordan LegalUp kombinerer LegalTech med det nærværende kundemøde. Hun fortæller, at hun håber at der kommer flere konkurrenter på markedet og hvordan hun ønsker at disrupte en meget traditionel branche. Dette er Kristins iværksætterhistorie. Hør mere i vores podcast.  Produceret af Podtribe media. Episoden er bragt sammen med vores kunde Nemlig.com og Pleo. Hvis du vil støtte vores lille medie, så kan du gøre det her på Patreon. Legal Tech som enkeltydelse eller abonnement   LegalUp blev stiftet i 2019 og har den mission at gøre livet lettere for iværksættere og mindre virksomheder. De hjælper med alle juridiske problemstillinger i forbindelse med drift, opstart, ændringer og nye kapitalejere som kommer ind. De arbejder igennem digitale løsninger i forhold til legal tech, hvor man digitaliserer en række processer, som påvirker prisen, da det kræver færre mandetimer. Hjemmesiden er bygget op som en webshop, så kunden hurtigt kan finde den løsning de har brug for. LegalUp sælger både enkeltydelser og abonnementsydelser. På den måde er iværksætteren ikke sårbar i forhold til hvor mange timer juristen anvender, men er sikret en fast pris. Det er dermed op til LegalUp at optimere deres bagland. En større virksomhed har ofte en inhouse jurist ansat som kan hjælpe. Her skal den mindre virksomhed ud og finde en jurist hver gang der er en specifik opgave. Med LegalUp kan de små virksomheder få en digital jurist tilknyttet.   Fra retshjælp til virksomhed  Ideen til LegalUp opstod da Kristin har 3 retshjælp organisationer. En af dem er Iværksætterretshjælpen som hun startede i 2016. Herigennem har hun fået indblik i iværksætternes udfordringer. Her kunne hun konkludere at de legal tech løsninger der var på markedet var interessante, men hun savnede en løsning der kombinerede 1/1 løsninger igennem personlig samtale med tech. Før LegalUp eksisterede der kun traditionelle advokatvirksomheder eller 100% tech løsninger. Kristins mission var derfor at kombinere det bedste fra disse 2 verdener. Det handler for hende om at hjælpe flere mindre virksomheder med juridisk bistand, der ellers ofte prøver at klare det selv eller googler sig frem. Med legal tech fjernes en masse manuelt arbejde hvilket minimerer mandetimer. Derved får iværksættere langt lavere priser – helt ned til en 4. eller 5. del af prisen fra traditionelle advokatvirksomheder.   Synlighed, tillid og karma  LegalUp har været i gang i 3 år og er bootstrapped. De er således stadig i en opstartsproces. Kristin ligger mange kræfter i både branding af virksomheden og sig selv. Synligheden på de sociale medier er en ting hun vægter. For hende er det vigtigt at man kender mennesket bag firmaet og hun mener at det vækker tillid. Hun er født og opvokset i Ålborg af en dansk mor og en libanesisk far. Livet lærte hende tidligt at stå på egne ben og hun har fra ung alder vidst at hun gerne ville skabe en impact med de ting hun foretager sig i livet. Hun tror på professionel og personlig karma. Det er vigtigt for hende at skabe og at være igangsætter. Hun ser sig selv som iværksætter som hjælper iværksættere.   Disrupte en meget konservativ branche LegalUp er et nyt produkt i et etableret marked og Kristin ser frem til at der med tiden kommer flere konkurrenter og udbydere af juridiske services end blot de store traditionelle advokathuse. Hendes mål er at distrupte branchen.    Vi har jo alle sammen en fælles mission om at disrupte en meget gammel branche. Ikke bare for at disrupe den, men at disrupte den til det bedre for at kunne skaffe noget hurtigere, mere gennemsigtig, mere transparent og bedre kompetent juridisk rådgivning for nutidens virksomheder, som jo også har ændret sig i høj grad fra bare 5, 10, 15 år siden.   Kristin forventer lignende LegalUp koncepter integreret i advokathuse i fremtiden. Virksomheder i dag vækster på et andet niveau end for 10 år siden. Hun håber derfor at LegalUp vækster sammen med dem.   Alt dette og meget mere taler vært Mark Anthony og gæst Kristin Assaad Andersen om i dette afsnit af Iværksætterhistorier.       See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jan og Henrik snakker om Krybskytterne på Næsbygaard filmen, fra 1966. Kronologisk gennemgang af filmen. www.janoghenrik.dk/ www.henrikogjan.dk/ På det store smukke gods Næsbygård residerer enkemanden og godsejeren Martin Kaas (Asbjørn Andersen). Hans eneste barnebarn 17 årige Martin (Ole Neumann) er kommet hjem fra Italien, hvor hans forældre var omkommet ved en flyulykke. Han er enearving til det store smukke gods. Martin og hans bedstefar føler sig stærkt knyttet til hinanden. Drengen bliver sendt over til godsejerens fætter i Texas for at lære om kvægavl på dennes store kvægfarm. Godsejerens gode ven Pastor Pripp (Holger Juul Hansen) trøster ham i hans ensomhed. Martin jun., som er en god rytter, arbejder på lige fod med de andre cowboys på farmen, beslutter sig til sammen med dem at deltage i et rodeo. 1. præmien er en flyrejse til Europa. Tænk hvis han kunne overraske sin bedstefar med et besøg. Godsejeren opdager, at der er krybskytter i godsets skove. Det er gået slemt ud over vildtet. Stutteribestyreren på godset Anker (Ib Mossin) sender bud efter sin bror Thomas (Baard Owe). De påtager sig opgaven at finde de formastelige. De har på fornemmelsen, at mindst én af krybskytterne må være en stedkendt person. De beslutter at fortie, at de er brødre. Derved kan Thomas bedre bevæge sig mellem folkene. Under en kop formiddagskaffe i godsets køkken, hvor de to originaler, gamle Nic (Christian Arhoff) og Ole (Ole Monty) højlydt giver deres mening til kende om de lumske krybskytter, lytter stuepigen Erna (Marie Louise Coninck) med bange anelser. Hun har sin bror Karl (Bertel Lauring) mistænkt for at være indblandet. Hun har forgæves prøvet at advare ham, men han griner bare af hende. Han er en fordrukken fyr med en kedelig omgangskreds. Han har opdaget, at Erna er forelsket i Thomas og han truer med at hævne sig på ham, hvis hun fortæller nogen om sin mistanke, og da hun kender sin broders brutalitet foretrækker hun at holde mund. En aften i præstegården hører de et skud ovre fra skoven. Pripp går derover, for at se, hvem krybskytterne er. Uheldigvis bliver han selv ramt i armen. Blødende vakler han hjem. Pripp har overtalt Martin til at tage nogle københavnerbørn på sommerferie. De opdager ved et tilfælde, hvor krybskytterne holder til og fortæller det til Anker. Sammen med Thomas lykkes det ham at gribe dem på fersk gerning og efter et drabeligt slagsmål afleverer han dem til deres velfortjente straf. I sin glæde over krybskytternes tilfangetagelse giver godsejeren Anker lønforhøjelse, så han kan gifte sig med præstens datter Rosa (Jane Thomsen). Samtidig lover han, at Anker må ride Sultan i det store løb om kongens ærespræmie. Et løb, som han altid har drømt om at vinde. Næste dag er en glædens og overraskelsens dag for godsejeren. Martin kommer hjem fra Texas. Han fortæller sin bedstefar om Rodeo'et og om flyverejsen, som han vandt. Han kan blive en hel uge inden turen går tilbage til Texas. Sammen går de ned til stutteriet for at se til Sultan. Anker er faldet af hesten og har brækket sit håndled. Martin overtaler sin bedstefar til at lade ham ride i stedet for. Den store dag oprinder: Galopbanen er klædt i festskrud og humøret er højt. Alle fra godset er mødt op. De er selvfølgelig spændte på, om Martin kan ride Sultan til sejr. Musikken standser og stilheden er næsten uhyggelig. Hestene er i boksene. Portene flyver op og løbet er startet. Martin viser nu, at han har tilegnet sig nogle færdigheder som Cowboy. Han viser de andre heste bagdelen og passerer målstregen som en flot nummer 1. Tekst fra Danskefilm.dk

I denne episode taler Leif Carlsen med Leon Birdi om, hvordan du kan undgå at spilde tid på de flinke kunder. Derved kan du prioritere din tid og indsatser på de kunder, der både har et aktuelt behov, og som er i stand til at træffe beslutninger.

Hvad er tykfobi? Hvad vil det sige at være tykfobisk? Er det en tykfobisk handling at få en fedmeoperationi? Og er vi i virkeligheden alle sammen tykfobiske, fordi vi lever i et vægtcentreret samfund? Tykfobi er endnu ikke et anerkendt ord i den danske ordbog. Ordet er sammensat af 'tyk' som henviser til en bestemt kropsstørrelse, og 'fobi' som er angsten for noget. Derved kan vi oversætte tykfobi som angsten for tykhed, eller frygten for at blive tyk. Jeg har inviteret Nadja Engsig, kendt fra TV2 dokumentarserien "Nadja og de 170 kg" ind til en snak om tykhed. Nadja fortæller om sin egen kropsrejse, fortæller om hvad der ligger bag valget om at få en fedmeoperation, hvordan hun mentalt har arbejdet på at få ro på sin BED (Binge Eating Disorder) og hvor hun befinder sig idag - fanget mellem slankekulturen og tykaktivismen, og så fortæller hun, ikke mindst, om hvordan det føles at blive kaldt tykfobisk. Denne episode rummer mest af alt personlige erfaringer hvorfor der er færre kilder tilknyttet.Kilder:BED (Binge Eating Disorder) er en endnu ikke anerkendt diagnose herhjemme som forekommer hyppigere end både anoreksi og bulimi. Det anslås at mellem 40.000-50.000 danskere lider af BED (1). 1: Psykiatrifronten: https://www.psykiatrifonden.dk/viden/diagnoser/spiseforstyrrelser/binge-eating-disorder-bed.aspx

Velfærdsteknologier er vigtige elementer i løsningen af offentlige serviceydelser indenfor en række områder. De er måske mest kendt fra ældre- og sundhedssektoren, hvor vi møder dem i forbindelse med genoptræning, rehabilitering, forebyggelse og telemedicin, som er lægelig bistand over afstand. Velfærdsteknologier kan imidlertid også hjælpe og assistere indenfor andre områder af den offentlige service som fx social-, undervisnings-, handicap- og misbrugsområdet. Men hvad er velfærdsteknologi egentlig? Ifølge Oxford Research kan velfærdsteknologi defineres som 'teknologiske ydelser og produkter rettet mod social- og sundhedsområdet, der kan frigøre arbejdskraft, lette arbejdsbyrden for personalet, og øge kvaliteten og trygheden for patienter og borgere'. Desværre udnyttes velfærdsteknologiernes potentialer slet ikke optimalt. Offentlige organisationer investerer store summer i velfærdsteknologi uden at realisere den fulde gevinst. Derved spildes vigtige muligheder og ressourcer. Denne podcast handler derfor om barrierer og mulige løsninger i forhold til bedre udnyttelse af velfærdsteknologiernes mange muligheder. Til at belyse dette får velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Maja Haack besøg af fysioterapeut Morten Raith Louring og sygeplejerske Christina Juhl Ebert, som begge er ansat på pleje- og rehabiliteringscenter Louiselund i Hørsholm Kommune. De fortæller, hvordan de anvender velfærdsteknologi i deres daglige arbejde samt om de muligheder og barrierer, de oplever i den forbindelse. Lotte og Maja taler også med lektor Anne-Mette Krifa fra Københavns Professionshøjskole. Anne-Mette har bidraget til udvikling af et nyt undervisningsforløb om velfærdsinnovation i social- og sundhedssektoren, og så er hun projektleder på et forsknings- og udviklingsprojekt om bæredygtig implementering af velfærdsteknologi. Anne-Mette deler sin viden om, hvordan man i offentlige organisationer kan arbejde med implementering af velfærdsteknologier i et mere bæredygtigt perspektiv. Til sidst fortæller robotingeniør Thomas Andreasen, hvad man skal være opmærksom på, når man skal vælge, bestille og måske bidrage til udvikling af ny velfærdsteknologi.

Velfærdsteknologier er vigtige elementer i løsningen af offentlige serviceydelser indenfor en række områder. De er måske mest kendt fra ældre- og sundhedssektoren, hvor vi møder dem i forbindelse med genoptræning, rehabilitering, forebyggelse og telemedicin, som er lægelig bistand over afstand. Velfærdsteknologier kan imidlertid også hjælpe og assistere indenfor andre områder af den offentlige service som fx social-, undervisnings-, handicap- og misbrugsområdet. Men hvad er velfærdsteknologi egentlig? Ifølge Oxford Research kan velfærdsteknologi defineres som ’teknologiske ydelser og produkter rettet mod social- og sundhedsområdet, der kan frigøre arbejdskraft, lette arbejdsbyrden for personalet, og øge kvaliteten og trygheden for patienter og borgere’. Desværre udnyttes velfærdsteknologiernes potentialer slet ikke optimalt. Offentlige organisationer investerer store summer i velfærdsteknologi uden at realisere den fulde gevinst. Derved spildes vigtige muligheder og ressourcer. Denne podcast handler derfor om barrierer og mulige løsninger i forhold til bedre udnyttelse af velfærdsteknologiernes mange muligheder. Til at belyse dette får velfærdsprofeterne Lotte Andersen og Maja Haack besøg af fysioterapeut Morten Raith Louring og sygeplejerske Christina Juhl Ebert, som begge er ansat på pleje- og rehabiliteringscenter Louiselund i Hørsholm Kommune. De fortæller, hvordan de anvender velfærdsteknologi i deres daglige arbejde samt om de muligheder og barrierer, de oplever i den forbindelse. Lotte og Maja taler også med lektor Anne-Mette Krifa fra Københavns Professionshøjskole. Anne-Mette har bidraget til udvikling af et nyt undervisningsforløb om velfærdsinnovation i social- og sundhedssektoren, og så er hun projektleder på et forsknings- og udviklingsprojekt om bæredygtig implementering af velfærdsteknologi. Anne-Mette deler sin viden om, hvordan man i offentlige organisationer kan arbejde med implementering af velfærdsteknologier i et mere bæredygtigt perspektiv. Til sidst fortæller robotingeniør Thomas Andreasen, hvad man skal være opmærksom på, når man skal vælge, bestille og måske bidrage til udvikling af ny velfærdsteknologi.

Kender du det, at der ofte dukker selvkritiske tanker op? At hver gang vi gør noget godt, eller oplever noget rart, kommer der en "jaaa... men.."-tanke, der ruinerer glæden. Det kan også være hårde tanker, hvor du kritiserer dig selv, ikke kun for hvad du gør, men også for den du er. "Jeg er ikke god nok" er en klassiker. Disse selvkritiske tanker kommer vi ind på i dagens afsnit. Vi kalder det den indre selvkritiker. Den er en del af os. Den er en del af vores problemsøgning, og -løsning, så på mange måder har den været god. Men larmer den for meget er den skadelig for vores selvværd, selvtillid og med tiden kan den larme så meget, at man ikke kan tænke på andet. Her møder vi angsten eller depressionen. Vi kalder det den indre selvkritiker for at eksternalisere den fra os selv; at betragte tendensen som noget der sker uden for os selv. Det er ikke sandheder - det er bare tanker. Derved kan vi ændre det. I dette afsnit vil du også blive klogere på, hvad depression og angst er. Hvis du selv kæmper med en af disse lidelser, vil du måske kunne møde overraskende meget genkendelse i dette afsnit - for hvor tit taler vi med andre, med samme sindstilstand, om vores tanker? Hvis du er pårørende til en med angst eller depression, vil dette afsnit give dig en dybere forståelse for, hvordan det opleves, og hvorfor. Jacob Hicks er ugens gæst. Han fortæller om sin egen oplevelse med angst og depression, hvor den indre selvkritiker var meget dominerende. Jacob er desuden podcaster og laver podcasten "Et Venligt Sind", der undersøger sundhedspsykologi. Husk at du altid er velkommen til at kontakte Cleoh på cleoh@psykologerne.dk. På facebook og instagram (Indsigt Med Cleoh) kan du se billeder af dagens gæster, opdateringer og modeller. Jeg, Cleoh, elsker at lave denne podcast. Det er virkelig en fornøjelse med alle de positive tilkendegivelser. Hvis du ønsker at støtte mit projekt, må du meget gerne efterlade en anmeldelse på Apple Podcasts med et par ord om, hvad det har givet dig at høre denne podcast eller hvorfor du kan anbefale den til andre. Det gør virkelig en forskel - både fordi podcasten bliver synlig for andre lyttere, men det gør også hele arbejdet værd. Tusind tak :)

Trommeslager Jimmy Cobb er død. Derved er alle de musikere, som spillede på verdens bedste sælgende jazzplade Kind of Blue døde. Vi mindes ham med Jesper Løvdal, som endda nåede at spille med ham. Derudover: Black Metal med teksten af store danske digtere, nyt fra Bisse og bandet Slaughter Beach.

Trommeslager Jimmy Cobb er død. Derved er alle de musikere, som spillede på verdens bedste sælgende jazzplade Kind of Blue døde. Vi mindes ham med Jesper Løvdal, som endda nåede at spille med ham. Derudover: Black Metal med teksten af store danske digtere, nyt fra Bisse og bandet Slaughter Beach.

Godt 70% af Jordens overflade er dækket af oceaner. Dette vand byder på et væld af mikroskopiske livsformer, der er fuldstændig afgørende for klodens biologi. Professor Katherine Richardson har forelsket sig håbløst i denne marine fauna. Men hun er bekymret. Vandmasserne opsuger i vor tid meget store mængder af den CO2, vi udleder til atmosfæren. Derved skærmer vandet os mod alt for hastige klimaforandringer. Det er...

Godt 70% af Jordens overflade er dækket af oceaner. Dette vand byder på et væld af mikroskopiske livsformer, der er fuldstændig afgørende for klodens biologi. Professor Katherine Richardson har forelsket sig håbløst i denne marine fauna. Men hun er bekymret. Vandmasserne opsuger i vor tid meget store mængder af den CO2, vi udleder til atmosfæren. Derved skærmer vandet os mod alt for hastige klimaforandringer. Det er...

Godt 70% af Jordens overflade er dækket af oceaner. Dette vand byder på et væld af mikroskopiske livsformer, der er fuldstændig afgørende for klodens biologi. Professor Katherine Richardson, har forelsket sig håbløst i denne marine fauna. Men hun er bekymret. Vandmasserne opsuger i vor tid meget store mængder af den CO2, vi udleder til atmosfæren. Derved skærmer vand et os mod alt for hastige klimaforandringer. Det er selvfølgelig heldigt, men det har en høj pris. CO2, opløst i vand, bliver til kulsyre. Og derved ændres de kemiske egenskaber i oceanerne hastigt med vores brug af fossile brændsler. Hvordan vil forsuringen af oceanernes vand påvirke vilkårene for det mylder af liv, som lever i vand? Og hvornår må vi forvente, at Jordens vand er mættet af kulsyre, så stigningen af CO2 i atmosfæren vil accelerere? Det afslører Katherine Richardson ii en medrivende liveoptagelse fra Science Salon i København. Foto kredit: Magnus Aronson

»Bebop, flamenco, copla, bolero« præsenteres af Radio Jazz studievært Claus Westh. Chano & Colina. Denne CD fra 2017 er som en gave til vores udsendelsesrække om spansk jazz. Den indeholder både bebop, flamenco og bolero. I udsendelsen kobler vi desuden tilbage til vores allerførste udsendelser om Chano Dominguez, Javier Colina og Martirio og albummet Coplas de Madrugá fra 1997. Derved har vi udsendelsesrækkens fire elementer dækket ind. Sendt i Radio Jazz i 2019 Der er mere jazz på www.radiojazz.dk

Oh Hai - og velkommen til denne special episode i anledning af premieren på The Disaster Artist. Filmen om tilblivelsen af The Room, og venskabet mellem Greg Sestero og Tommy Wiseau. Vi har haft besøg af Greg Sestero for 3. gang for at snakke om den nye film, Golden Globes, hans egne projekter og meget mere. Og for at fejre at James Francos film nu er ude, har vi lavet en massiv special, hvor vi genudgiver de første 2 interviews med Greg, efterfulgt af det 3. og nyeste. Derved får du hele historien om The Room, The Disaster Artist og hvad der dertil følger.  Vi beklager at lydkvaliteten på det første interview ikke er helt oppe på vores normale standarder.  00:00:00: Intro 00:03:35: Greg Sestero 1: The Room og Disaster Artist bogen 01:07:45: Greg Sestero 2: Efter The Room premieren 02:14:00: Greg Sestero 3: The Disaster Artist filmen God fornøjelse!  Jacob & Elias

Mød Centeret rapperen Johnny Books, som i september udgav albummet Skjulte Budskaber. Ligesom de andre udgivelser fra Centeret udkom Skjulte Budskaber på kassettebånd, men også på vinyl. Books har igennem flere års arbejde med sit materiale perfektioneret sin stil, som tydeligt kommer til udtryk på albummet. Man får intet foræret når man lytter til hans tekster, som både indeholder sarkasme og skjulte temaer, det er helt klart en af styrkerne ved Johnny Books' skrivefacon. Det gør teksterne endnu mere interessante og lytbar, desto flere gange man lytter til dem desto flere detaljer opfanger man. Derved lever albummet i særdeleshed op til sin titel Skjulte Budskaber. Johnny Books gør sig også som producer af beats og har i samarbejde med producerne Fede Poul og Boone skabt lydbilledet på pladen som er udgivet igennem det nystartede Dr. Album. Books har også leveret den helt fantastiske og smukke baggrundsmusik til interviewet, som i kan høre i denne uges afsnit. Til release festen for Skjulte Budskaber kunne man opleve kunstnere som Strudsigallop, Loke Deph, Pede Gøbb, Scratchmagic, Def Star og Khalazer, og koncerten er af flere i branchen blevet betegnet som en af årets største live oplevelser. Hør om Johnny Books' historie i gamet, samarbejdet med Fede Poul, Boone og Khal Allan, den nye plade og hvordan han blev en del af Centeret, i det sidste KTL afsnit i 2017. TRACKLISTE : SUPAJAN FT BRYGS, JØDEN, KOOL JEPP, NEMO, PEDE B, ES & DJ PROFILE - BRAGER IGENNEM MELANIN9 - LANDSLIDE DILATED PEOPLES & TASH - SOUNDBOMBING INTELL - WHAT DO YOU DO ? THE FOUR OWLS - ASSASINATION DJ FMD & ISBJERG - TTTM (TÆNK TEGN TOG MAL) JOHNNY BOOKS - TOKKOTAI TREPAC - JEG FUCKING ELSKER LASAGNE PONYBLOD - DÅRLIG KODE SNOWGOONS FT SICKNATURE & REEF THE LOST CAUZE - GOON BAP KAZPA G - MISANTROPA

Hep, vi har fået ny fast intro! Den skal signalere hvad mit overordnede projekt er, for ja, der er et projekt for det handler ikke om at lade stå til, men om at turde lytte med et åbent sind til en række forskellige svar på, hvordan dette liv kan tolkes, udmøntes og forandres- hvis ikke til det bedste liv, så bare til et lidt bedre et. I denne episode nummer 50 prøver jeg at gengive mit liv op til nu med fokus på hvad der navnligt har gjort, at jeg arbejder målrettet på at få livskunsten taget til genovervejelse – og det altså mere end på instagramcitater og kampagnesloganer. Jeg har hverken været udstyret med selvindsigt eller voksne der forstod mig. Nu er det min voksentid, men på en radikal anden måde, end den voksenkultur, jeg bedst kan få øje på, hvor undertrykkelse af følelser og en blændende tro på tilpasning er føreren. Talen handler også om dig. Vil du være med til at bekæmpe den følelse, alt for mange går rundt med, følelsen af at være forkert? Det kræver et indre arbejde i den enkelte, men for at det arbejde kan ske, må strategier for livsmestring blive talt op, så kendskabet til mangfoldige måder at være menneske på eksisterer i den kollektive bevidsthed. Sygeliggørelse er so yesterday, og anerkendelse af værdien af forskellighed sker as we speak. Derved ønsker jeg altså også en normudvidelse for, hvad det vil sige at klare sig godt som menneske. Her tænker jeg på de normer der gør, at du skal leve op til noget, du inderst inde ikke tror på, og som du mærker afholder dig fra at tænke og tale og bevæge dig og skifte mening frit. De normer vil typisk spærre for din udfoldelse i form af social afpresning – du bliver ikke inviteret, ikke læst, ikke ansat, ikke hørt. Oprøret skal komme fra bunden – så her er jeg. Hvis dette ræsonnerer med dine værdier så lyt med i dag, og skriv endeligt en anmeldelse til podcasten på iTunes og plant en kommentar på facebooksiden www.facebook.com/thesoundofabetterlife hvor du også kan se link til Basyani. – MG

Amazonas jungle er verdens medicinskab. Både det nuværende og fremtidens. For eksempel stammer 70 % af den kræftmedicin vi bruger fra medicinske planter, der vokser i Amazonas jungle. Men hvert år forsvinder ca. 50.000 arter, så vi er godt i gang med at udrydde de planter, der skal helbrede os. Men det er danske og brasilianske forskere ved at gøre noget ved. De vil kortlægge den genetiske kode for de vigtige planter, og få fx alger til at producere de medicinske stoffer, vi er afhængige af. Det gør man ved, at man tager en plante, kortlægger genomet, finder den del af den genetiske kode, der koder for et interessant stof, man bruger i medicin. Med den genetiske kode i hånden kan man så rent syntetisk fremstille det stof, man er interesseret i. Helt uden om planten. Derved kan man skåne både planten og Amazonas regnskov. Medvirkende: Bent Pedersen, lektor, DTU Bioinformatik; Michael Linden-Vørnle, astrofysiker DTU; Peter Hjuler Jensen, viceinstitutdirektør på DTU. Vært: Charlotte Koldbye. Tilrettelæggelse: Charlotte Koldbye og Hisar Sindi. www.dr.dk/p1/videnskabensverden

Jesus gik ind gennem døren til fårene. Døren han gik ind ad, var alt det der stod skrevet om ham i GT. Derved blev han døren ind til Faderen.

Du kan finde episoden følgende steder: Itunes, Stitcher og RSS feed   Jobsamtalen med Maria Steno, Partner i Geelmuyden Kiese Maria har stor erfaring med at sidde på den anden side af bordet til en jobsamtale. Hun har ansat rigtig mange mennesker i mange forskellige typer af stillinger. CV og ansøgning bliver brugt til at screene kandidaterne, så bliver du inviteret til samtale, så er du faktisk allerede godkendt på de faglige kompetencer, i forhold til jobbet.   Samtalen er mere til for at se om personen passer ind i virksomhedens kultur og om kandidaten har den indstilling til opgaverne som ønskes i virksomheden. ”Du er allerede godkendt på din faglighed når du når ind til samtalen” Jobsamtalen bruges til at undgå fejlansættelser, da det er rigtig dyrt for virksomheden at fejlansætte. Det er også vigtigt ikke at sige nej til den rigtige kandidat for en virksomhed. Derfor er det vigtigt at man som kandidat har forberedt sig godt og sat sig ind i virksomheden før samtalen. Det er vigtigt at forberede dig på hvordan kulturen i virksomheden er, og hvordan du kan sætte din faglighed i spil i denne. Maria siger som noget af det første, at mange kvinder har tendens til at fokusere på de ting de ikke kan i forhold til stillingen frem for de ting de kan. Det kan altså være en god idé når du, som kvinde, forbereder dig til samtalen, fokuserer på de ting, der gør at DU er den helt rigtige til jobbet. Mænd er mere løsningsorienteret i forhold til de opgaver som jobbet består af.   Førstehåndsindtrykket Det kan være forskelligt hvem der invitere dig til samtalen, men allerede over telefonen når du bliver inviteret, bliver du vurderet. ”Jeg tror aldrig jeg har ansat nogen uden at have snakket med receptionisten” Husk du er på fra du træder ind af døren til samtalen – Undersøg hvilke ting der er væsentlige i forhold til stillingen – høflig, arrogant, stille, talende. Husk du er også til samtale for at vurdere om du vil ansættes hor virksomheden – hvordan er stemningen og hvordan virker kollegerne. Er det et sted du har lyst til at arbejde. Maria siger, du viser din interesse overfor arbejdspladsen ved at være kritisk overfor virksomheden til samtalen. Stil spørgsmål, men husk at du skal ikke stille spørgsmål til ting du kan læse på virksomhedens website. Når du indkaldes til samtale så spørg gerne ind til hvem der deltager. Om det er den øverste ledelse, kollegaer, afdelingschefer m.m. Det giver dig mulighed for at researche på dem som deltager, plus det kan give dig en ro i at vide hvad der skal ske. Husk at stille gode og relevante spørgsmål, det viser at du har interesse for virksomheden – brug din nysgerrighed for at få mere af vide.   Nervøsitet Det er som regel ret tydeligt om man er nervøs som ansøger, det kan ses på kropssproget. De fleste taler sig varme i løbet af samtalen og bliver mere tryg. Det er man opmærksom på som den der ansætter. Når du bliver spurgt om at fortælle lidt om dig selv er det også en hjælp til at skubbe kandidaten lidt i gang, da det er et dejligt nemt spørgsmål. Det varmer både kandidater og dem som ansætter op, det sætter rammen og skaber en god stemning. Det er en storytelling øvelse, det siger noget om dig hvad du vælger at fremhæve. Det skal være en god blanding af personlighed og jobmæssige relevante ting. Hvad er det i dit liv som gør dig relevant i jobbet og virksomheden. Fortæl noget som gør at du skiller dig ud og noget du kan blive husket for – Det er de små anderledes anekdoter som gør at du skiller dig ud – når du gir noget af dig selv, og bliver lidt personlig.   Brug den information du får Hvis du ringer til et firma for at spørge ind til jobbet så husk at brug den viden du får når du skriver din ansøgning. Derved viser du at du kan omsætte din viden på skrift og at du forstår de svar du har forstået på dine spørgsmål. Et af Marias råd til de spørgsmål du kan stille til en samtale er at spørge ind ledelses- og ejerforholdene i firmaet. Meget kan du måske læse på hjemmesiden men, spørg gerne yderligere ind til det og vis at du interesserer dig for hvordan firmaet er skruet sammen. Og stil evt. udfordrende spørgsmål. Eks. hvis din kommende leder er med til samtalen, kan du spørge ind til vedkommendes ledelsesstil osv.  Vend det på hovedet, de gode spørgsmål fra virksomheden kan du også stille dem i virksomheden. Husk også at det skal være situationsbestemt. ”Brug din LinkedIn til at have referencer på, på den måde kan en evt. kommende arbejdsgiver se hvad andres synes” Får du et afslag efter en samtale, så connect med dem på LinkedIn, det kan give dig gode muligheder senere. Måske er du heldig at springe køen over næste gang der er et jobåbning.   Efter samtalen Selv om det kan være smertefuldt og svært at få en begrundelse for et afslag, så brug tiden på at få den – Det er en udviklings mulighed for dig, du kan bruge det fremadrettet, og måske starte en relation. Når du får jobbet, så sørg for stadig at spørge hvorfor – det kan hjælpe dig i fremtiden, men det kan også give dig en god ide omkring hvad der forventes af dig i jobbet. Jo ældre man er, jo mere kritisk er man i forhandlings fasen, jo yngre man er og jo mere man gerne vil have jobbet, jo mindre kritisk er du. Du må gerne være kritisk selv om at du er nyuddannet!   Ærlighed Vær lige så ærlig som hvis du blev ansat. Fortæl gerne at du har haft et dårligt forhold i samarbejdet med din gamle chef, derfor blev du fyret. Bagtal aldrig din gamle chef eller arbejdsgiver – brug det konstruktivt, nu har du fundet ud af hvad du leder efter i en kommende leder.   Maria's bedste råd Find de virksomheder hvor du selv er overbevist om at du er den rigtige – tag udgangspunkt i dig selv. De steder hvor du selv mener du kan gøre en forskel – Det er oftest her du også kommer til at kunne gøre en positiv forskel.   Find Maria på LinkedIn her og på deres website   God fornøjelse og Go’ jobjagt! Lyden til episoden er redigeret af Kennet Olesen – Podcastninja.dk  

Stikk i Strid med fagre ord om åpenhet har Stortingsflertallet strammet inn offentlighetsloven. Den nye loven gir byrådene anledning til å unndra alle sakslister og dokumenter fra innsyn til de forberedende møter er ferdig: Derved vil ikke folk flest og media få vite hvilke saker byrådspolitikerne diskuterer før de har kommet til en konklusjon. Både fremgangsmåten og lovens innhold har vært utsatt for sterk kritikk.

Skove optager store mængder kuldioxid fra atmosfæren gennem fotosyntese. En del af kulstoffet bindes i vedmasse og jord. Derved modvirker skovene de globale klimaændringer. En lille ændring i træernes vækstbetingelser kan dog forskyde den hårfine balance betydeligt. Professor Kim Pilegaard fra DTU Kemiteknik giver et indblik i skovenes kulstofbalance, og hvordan den kan påvirkes af fremtidens klima.

Nulenergi-huse har et meget lavt energiforbrug, som dækkes helt af vedvarende energi. Derved kan bygninger bidrage til en bæredygtig udvikling på energiområdet uden brug af fossile brændsler. I foredraget fortæller professor Svend Svendsen hvordan nulenergi-huse kan realiseres i både nybyggeri og renovering.