Podcast appearances and mentions of Anders Petersen

Den franska modeskaparen Agnès Troublé har genom sitt märke agnès b. blivit känd för sina enkla och tidlösa plagg. Nu firar hon 50 år i modebranschen. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play. Agnès Troublé har sagt att hon hatar mode och att hon aldrig tittar på vad andra designers gör, går på visningar eller shoppar. Trots det går hennes märke agnès b. som tåget. Hon öppnade sin första butik i Paris 1975 och blev snabbt uppmärksammade för sin självklara enkelhet. Hon deltar inte i det vanliga moderejset, utan gör variationer på den typ av baskläder som hon alltid gjort. Svarta byxor. Randiga tröjor. Snickarbyxor. Vita skjortor. Kostymer. För både kvinnor och män.I veckans program berättar vi om Agnès Troublés modekarriär och stora intresse för konst. Hon har till exempel samarbetat med en lång rad konstnärer genom att trycka bilder av deras verk på t-shirtar. Den svenska fotografen Anders Petersen är en av de många konstnärer hon samarbetet med. Vi har pratat med honom om hur det gick till när ett av fotografierna från hans kända fotoserie Café Lehmitz hamnade på en av Agnès Troublés t-tröjor.Vi träffar också författaren Celia B. Dackenberg för att prata om hennes stora fascination för koftor, något hon har gemensamt med Agnès Troublé. Och så ringer vi upp den franske modejournalisten och dokumentärfilmaren Loïc Prigent, som nyligen träffade Agnès Troublé för en intervju.

Renowned for his raw, intimate, and deeply humanistic approach to photography, Swedish photographer Anders Petersen has spent decades capturing the lives of outsiders, night dwellers, and everyday people with striking intensity. In this interview, Petersen reflects on his journey—from his early days at Café Lehmitz to his continued exploration of the urban environment—and shares insights into his creative process, influences, and the enduring power of human connection.Links:Anders Petersen at the Spot Home Gallery, NapoliAnders Petersen at LenscultureAnders Petersen at ArtnetMatt Mahourin (as discussed in the conversation)

Cafè Lehmitz di Anders Petersen è uno dei reportage fotografici più iconici e famosi della fotografia contemporanea. In questa puntata di "Le Forme della Luce" lo leggiamo attraverso l'arte di Andrea G. Pinketts e Charles Bukoski.A cura di Valerio Cappabianca, fotografo e docente di fotografia.SEGUIMI:Instagram: https://www.instagram.com/valeriocappabianca/Sito web: https://www.valeriocappabianca.comIl mio libro: https://www.amazon.it/dp/B0CR8RTJ9FLE FORME DELLA LUCE:Qui, se te le sei perse, trovi tutte le altre puntate del podcast: https://www.valeriocappabianca.com/podcast-le-forme-della-luceACCADEMIA FOTOGRAFICA (Scuola e Corsi di Fotografia)Visita il nostro Sito: http://www.accademiafotografica.comVisita la nostra pagina Instagram: https://www.instagram.com/accademiafotografica#fotografia #anderspetersen #cafèlehmitz #reportagefotografico #reportage #fotografo #valeriocappabianca

I det här avsnittet av Gatufotopodden pratar jag med Simon Johansson. Fotografen som rör sig i gränslandet mellan dokumentärfoto och gatufoto där han blandar bilder på totala främlingar med bilder på bekanta, nära och kära. Under en workshop i Neapel med Anders Petersen lärde han sig vikten av att “dansa” runt motivet, något som han menar har haft en tydlig effekt på hans bildskapande och inte minst gjort hans bilder bättre. Simon Johansson har rötterna i Gamla stan i Stockholm, men har tillbringat mycket tid på Öland. Något som i allra högsta grad har påverkat hans fotograferande och var han finner sina motiv. Trots att han nästan enbart fotograferar digitalt så har hans svartvita och korniga bilder en tydlig analog känsla. Han vill helst att det han gör ska väcka betraktarens nyfikenhet, att det ska finnas ett frågetecken efter. Simon Johansson har fått flera utmärkelser och stipendier, gett ut fyra stycken böcker, varav den allra senaste släpptes förra året. Och till hösten ställer han ut på Stadsmuseet i Stockholm. Allt detta och mycket mer pratar vi om i det här avsnittet. Vi diskuterar också fem av Simons bilder som ni kan ni se nedan.Följ Simon Johansson i digitala kanaler:InstagramHemsidaGatufotopodden finns även på Spotify, iTunes, Google Podcasts och YouTube.Trevlig lyssning!Simons bilder som diskuteras i podden: This is a public episode. If you would like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit gatufotopodden.substack.com

I foråret 2022 døde min ven Anders Petersen. Han tog sit eget liv. I dag taler jeg med hans kone Susanne Sehested Petersen om, hvad der skete for Anders. For det efterlader én med mange spørgsmål, når en mand, der har forsket i og har enorm viden om depression og sorg, kan ende sit liv på den måde. Vært: Svend Brinkmann. Gæst: Susanne Sehested Petersen. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Våra telefoner och hårddiskar är fulla av fotografier som vi knappt tittat på. Men vad begär alla dessa bilder av oss? Det frågar sig konstnären Anna Strand, som botaniserat bland bortglömda foton. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play. ESSÄ: Detta är en text där skribenten reflekterar över ett ämne eller ett verk. Åsikter som uttrycks är skribentens egna.En vän ger mig ett par negativalbum som hon hittat på loppmarknader. Ett av dem visar sig innehålla familjefotografier tagna i Schweiz på 1940-talet och drygt arton år framåt. Albumet inleds med bilder av ett nyfött barn. Under barnets tre första år räknar jag till 162 fotografier, sedan börjar fotografen att ta bilder med något lägre frekvens. Nästa dag går jag igenom mina hårddiskar och räknar till 4895 fotografier av min son under samma tidsperiod. Få av dem har lämnat min dator.Vad ska vi göra med det överflöd, eller för att vara cynisk, de sophögar av fotografier som omger oss och som fortsätter att växa. Det går inte att o-se dem på loppmarknader, i telefoner och i hem. Inte heller att låta bli att föreställa sig alla de bilder som flyter omkring på överfyllda, bortglömda konton i digitala moln. De sistnämnda ropar efter hackers, digitala arkeologer, nya yrkeskategorier. En som bokstavligen grävt i sophögar är den franske samlaren, konstnären och redaktören Thomas Sauvin. Med 850 000 bortkastade negativ som samlats in från återvinningsstationer runt om Peking grundade han 2009 arkivet Beijing Silvermine. Arkivet innehåller negativ från 1985, när fotografisk film började användas brett i Kina, till 2005, då digital fotografi började ta över det privata dokumenterandet.Sauvin har bland annat öppnat arkivet för konstnärsduon Klara Källström och Tobias Fäldt för att låta dem vaska fram ett meningsskapande urval. Samarbetet resulterade i verket On This Day, som blivit utställning och bok 2021. Datumstämplade och intima familjefotografier tagna i Kina har parats ihop med information från webbplatsen onthisday.com. På webbplatsen listas, utifrån årtal och dag, politiska, kulturella och andra händelser av till synes allmänt intresse, men ur övervägande nordamerikanskt och europeiskt perspektiv.Tvärtemot förenklade uppdelningar mellan det privata och offentliga, nu och då, här och där, viktigt och oviktigt, upprättas i verket On This Day ett rörligare och rörigare fält som betraktare själv tvingas navigera vidare i. Det är oemotståndligt och provocerande, ska vi behöva tänka vidare och göra mening av allt det här? Ja, svarar materialet.Eftersom jag som bildkonstnär arbetat med funna fotografier så vill ytterligare vänner ge mig nytt, eller ja egentligen är det ju gammalt, material. De vet inte vad fotografierna vill och hoppas att jag ska befria dem – och fotografierna. Mina vänner vill bli befriade från ansvar och något av allt det som fyller deras överbelamrade hem. Fotografierna vill i sin tur bli tillfrågade om sina begär. Det låter kanske märkligt att tala om fotografiers viljor och begär. Men i boken What do pictures want föreslår författaren och professorn i konsthistoria W J T Mitchell att vi ska tänka på, och att vi redan mer eller mindre tänker på, bilder precis så. Mitchell prövar att på ett mer medvetet plan behandla fotografier som något som vill oss något. Och understryker att de behöver oss som uttolkare av deras begär.Om vi avstår från att läsa fotografier kritiskt, blir det tydligt hur beroende de är av vår vilja att låta dem påverka oss. Vår makt och vår maktlöshet, liksom fotografiernas, synliggörs i samma andetag. Att på allvar fråga vad fotografier vill kan leda till något som liknar en konversation mellan oss och dem. What do pictures want kom ut redan 2006 och en kollega frågar suckande om inte trenden med att arbeta med fotografiska arkiv snart ska mattas av, men fotografierna fortsätter att vilja oss något. Kanske att vi ska tala med dem innan vi tar nya. Att låta dem bli del av något nytt. Återbruk av fotografier är knappast något övergående, lika lite som annat återbruk.Fotografier trillar över mig av ren slump. Jag tittar in i skjulet vid ett rivningshus. På en hylla ligger ett album och kallar på mig. Jag tittar motvilligt igenom det, eftersom ansvaret att göra något när jag väl fått tag i bilder eller de i mig väger för tungt. I det här fallet låter jag albumet vara, med en vag idé om att återkomma. När jag väl gör det ligger allt i en container, husen är rivna och albumet kommer inte att hamna i någons händer. Några av bilderna har fastnat i mitt minnesmoln och i mitt dåliga samvete. Jag frågade inte på allvar om de ville vara i fred eller återuppfinnas.Allt jag kan säga är att den handfull fotografier som särskilt fastnade var från en maskerad, unga kvinnor som var män, unga män som var kvinnor. Bredvid albumet låg ett medlemskort till en pensionärsklubb som gått ut några år tidigare. Det fick mig att tänka osammanhängande kring tid, förgänglighet och igenkänning. Men jag såg snabbt något annat, scrollade vidare.De senaste åren har jag återkommande tipsats om instagram-konton, som på olika sätt lyfter fram funna familjefotografier. Museum of lost memories är ett sådant exempel. Följarna skriver i kommentarsfälten till oräkneliga inlägg om hur sorgligt och märkligt det är att fotografierna hamnar på loppmarknader och antikvariat. Jag tänker på mina hårddiskar, på deras och min död. Förflyttningen till en digital plats, med många följare, är förmodligen en mycket spännande sak att vara med om för privata fotografier på glid. Ett av målen för upphovspersonen bakom Museum of lost memories är att, med följarnas hjälp, lokalisera människorna på bilderna eller deras släktingar. Den tysta överenskommelsen säger att fotografierna helst av allt vill komma hem. Men dessa femton sekunder av synlighet online, är mer än vad de flesta fotografier får, till och med från sina fotografer och deras efterlevande. Vet fotografier på villovägar vad de vill, vet de sitt eget bästa? Jag tänker med oro på att jag lägger mer tid på att ta fotografier av min son, än på att hantera de digitala filerna, låta dem materialiseras och titta på dem efteråt. Sedan lugnar jag mig med något som fotografen Anders Petersen sa till min klass under en förberedande fotoutbildning för över tjugo år sedan. Att det inte är fotografiet i sig som är det mest intressanta utan fotografens möte med den som fotograferats. Ur det perspektivet kan fotografier ses som restprodukter efter mer eller mindre laddade situationer. Och vi kan låta dem vila i frid. W J T Mitchell ber oss att fråga bilder vad de vill, men skriver själv att svaret mycket väl kan vara ingenting. Plattformar där filmer och fotografier förångas efter att de kunnat ses under en avgränsad period framstår plötsligt som en välsignelse. Kanske vore det en lättnad om fler fotografier kunde upplevas så, bortom sociala medier.Jag får ett meddelande om att det digitala moln som är kopplat till min dator och telefon är överfyllt och inte längre kommer att uppdateras. Jag ignorerar meddelandet.Anna Strand är bildkonstnär.Litteratur:Tobias Fäldt och Klara Källström: On This Day. BBB books, 2021.W J T Mitchell: What Do Pictures Want? University of Chicago Press, 2006. Webbplatser:https://www.onthisday.com/https://www.instagram.com/museumoflostmemories/

Lyt til en samtale mellem to af Europas mest betydningsfulde dokumentarfotografer, Anders Petersen og Henrik Saxgren. Gennem sine fotos, dykker Petersen ind i en verden af karakterer – drankere, dragqueens, hjemløse og cirkusartister – som han knytter dybe bånd til, mens han portrætterer dem med intensitet og poesi. Han navigerer mellem social dokumentation og personlige fortællinger, og formår at afdække det sårbare i menneskers møde med hinanden. Saxgren, en erfaren reportagefotograf, har gennem sin karriere rejst fra Sovjet til Grønland, og hans værker har prydet anerkendte kunstmuseer. I denne podcast diskuterer Petersen og Saxgren hvordan de bevæger sig ind og ud af de miljøer, de portrætterer, samt spørgsmålet om, hvornår man har givet nok til de personer, man arbejder tæt med.   Speak, tilrettelægger og klipper: Marie Louise Madelung

Nos acompaña a través de la pantalla de nuestros televisores desde que hace años se instaló en la memoria de toda una generación. Nos acompaña desde la gran pantalla y las tablas del teatro participando en obras inolvidables… Y nos acompaña, también, compartiendo su inagotable amor por la cultura a través de esa pequeña pantalla que sostenemos entre los dedos. Lo hemos visto mil veces dentro de un rectángulo, con esta charla os invito a que os adentréis en su mirada, en la manera en la que él observa y lee el mundo a través de la cámara que lo acompaña a todas partes. Hoy, en Calle Oscura, Víctor Clavijo. En este episodio hablamos de - Goteos que acaban convirtiéndose en oficio. - Crear como una forma de expresión. - Trabajo metódico. - Evolución y madurez. - Impulso y pausa. - La dificultad de vernos a nosotros mismos. - Fotografía de calle consciente (y humanista). - Empatía. - Referentes y libros llenos de verdad. - La cámara como una excusa perfecta. Y de muchas más cosas, claro. Quién nos acompaña Víctor nace en Algeciras en 1973 y 24 años después se gradúa en la Real Escuela Superior de Arte Dramático de Madrid, también se ha formado en música, danza y esgrima. Comienza su carrera como actor montando pequeñas obras de teatros con sus amigos, a las que siguen los primeros cortos y encargos como actor de doblaje para RTVE. Desde entonces Víctor ha participado en decenas de películas, series y cortometrajes que le han valido varios premios de la Unión de Actores y una nominación a los Goya como actor revelación. Viendo su currículo y atendiendo a su incesante actividad de divulgación de la cultura – también a través de las redes sociales – entiendo que se califique como un culo de mal asiento, pero es que además de alguna manera se las ha apañado para retomar una vieja afición e inmortalizar con su cámara a sus compañeros, los lugares a los que viaja y su día a día, revelando y positivando sus propias copias. Escucha nuestra charla Referencias y enlaces Autores y colectivos - Anders Petersen. - Charles Chaplin. - Cristina García Rodero. - Elliot Erwitt. (https://jotabarros.com/usa-1953-new-york-city-elliot-erwitt/) - Francesc Català Roca. - Gloria Rodríguez. - Henri Cartier-Bresson. (https://jotabarros.com/curso/22-monografico-henri-cartier-bresson/) - James Dean. - Joel Meyerowitz. (https://jotabarros.com/grandes-fotografias-joel-meyerowitz-new-york-city-1975/) - José Sacristán. - Juan Diego. - Josef Koudelka. (https://jotabarros.com/grandes-fotografias-calle-josef-koudelka-portugal-1976/) - Paco Pino. - Sebastião Salgado. - Konstantín Stanivslaski. - UFCA Colectivo Fotográfico. (https://www.ufca.es/) - Vivian Maier. (https://jotabarros.com/curso/20-monografico-vivian-maier/) Trabajos - 3 Días, de F. Javier Gutiérrez. - Café Lehmitz, de Petersen. (https://amzn.to/3yhOfM6) - El Poder del Ahora, de Eckhart Tolle. (https://amzn.to/3STftSC) Víctor y lo demás Encontraréis a Víctor en los teatros, en las pantallas de los cines y en las de vuestros televisores, pero también es muy aconsejable seguir sus andanzas a través de sus cuentas de Instagram (https://www.instagram.com/victor_clavijo_actor/) y Twitter (https://twitter.com/VctorClavijo). Gracias por tu escucha Ojalá hayáis disfrutado de esta charla con Víctor Clavijo tanto como yo. Estoy deseando saber qué os ha parecido, podéis contármelo a través de los comentarios y continuar la conversación. Si os ha gustado, no olvidéis dejar 5 estrellas, compartir este capítulo en vuestras redes y recomendarlo a vuestra gente. Algo tan sencillo supone una gran diferencia. Antes de la despedida, como siempre, gracias a Ricoh y a su modelo GR3 (https://www.tiendapentaxeros.com/camaras/compactas/ricoh-gr/) por apoyar la emisión de Calle Oscura. Desde aquí, todo mi agradecimiento por acompañarme, por acompañarnos, desde ese otro lado que se siente muy cercano. Volvemos a escucharnos pronto. Hasta entonces… Nos vemos en la calle! Jota.

Welcome to our new host Yūdansha, AKA ‘Black Belt Kev' - he only went and did it! This week on the show, could the new X-H2 replace a desire to buy a GFX system, which GFX is right for me, high-end Photo Booth interests, should I use a lens hood and where can I buy a kit bag like Mullins? Writing photo tuition books, and what is at the top of our wish list of kit right now? Our guest is the founder behind Mabel & Møøse, Ally Stuart-Ross, whose successful brand of newborn photography is surprising all those who suggested she open a different kind of photography company; proof that self-belief is an important asset and book of the week is Café Lehmitz by Anders Petersen. 

Es ist eine magische und fragile Schönheit, die Anders Petersens Bilder zeigen. Das Porträt einer Welt, die so nicht mehr existiert.

“Festival du Regard“ 7ème éditionBonjour la Nuit !à Cergy-Pontoisedu 14 octobre au 27 novembre 2022Interview de Sylvie Hugues, co-directrice artistique du Festival du Regard,par Anne-Frédérique Fer, à Cergy-Pontoise, le 13 octobre 2022, durée 23'52.© FranceFineArt. https://francefineart.com/2022/10/14/3325_festival-du-regard_cergy-pontoise/Communiqué de presseDirection artistique : Sylvie Hugues et Mathilde TerraubeEdito – Bonjour la Nuit ! Festive ou inquiète, solitaire ou fantastique, la nuit – thème aussi ancien que « la nuit des temps » ! – a toujours inspiré les artistes… « Musique de Nuit » composée par Mozart, « Nuit étoilée » peinte par Van Gogh, « l'hymne de la nuit » écrite par Lamartine. Chez les photographes la nuit a d'abord été un défi. Un défi technique, l'étymologie du mot photographie « écrire avec la lumière » étant contraire à l'enregistrement de scènes obscures ou crépusculaires. Et pourtant… La nuit autorise toutes les libertés. Elle s'affranchit du réel pour faire entrer dans une dimension où les couleurs s'émancipent, la perspective s'aplanit et la ligne d'horizon disparaît, altérant notre perception. Les choses deviennent floues, les contours indistincts et dans les villes, les lumières artificielles viennent remplacer la lune et les étoiles, jusqu'à les faire disparaître… Dans l'imaginaire collectif, la nuit est perçue communément comme un autre monde. Le philosophe Michaël Foessel, auteur d'un ouvrage référence sur ce sujet, souligne : « consentir à la nuit c'est accepter de se soumettre aux expériences singulières qu'elle seule rend possibles. Bonne ou mauvaise, intime et sensible, elle ouvre un espace où l'on peut enfin, vivre sans témoin. »Au Festival du Regard, nous avons donc envie de faire de la nuit, non pas simplement l'expression de la fin du jour, mais le début d'une autre expérience. Une expérience à laquelle nous vous convions en vous faisant déambuler à l'intérieur d'une galerie de boutiques abandonnées de la plus ancienne aile du fameux Centre Commercial des 3 Fontaines de Cergy. Un lieu singulier décrit par l'écrivaine Annie Ernaux dans « Regarde les lumières, mon amour » et repris dans son célèbre « Journal du dehors ». Traiter de la nuit dans un lieu dévoué à la consommation où les magasins brillent de mille feux pour attirer les passants, est un défi que nous n'avons pas hésité à relever… Car c'est notre rôle de mettre en lumière les travaux des photographes qui se sont emparés de ce sujet fascinant. Des pionniers de la pose longue, Léon Gimpel ou Brassaï, aux incontournables oiseaux de nuit que sont Anders Petersen, Todd Hido ou Merry Alpern, en passant par des décrocheurs d'étoiles tels que Juliette Agnel et Thierry Cohen, ils ont tour à tour su utiliser le pouvoir de l'obscur, les lueurs de l'ombre, pour nous faire basculer dans une autre dimension qui se résume par notre titre en forme d'oxymore : Bonjour la Nuit !Sylvie Hugues et Mathilde Terraube, Directrices artistiques du Festival du Regard Hébergé par Acast. Visitez acast.com/privacy pour plus d'informations.

En este episodio os contamos una historia de amor y otra de odio extraídas del libro ‘A Little Gay History: Desire and Diversity across the World', del conservador del British Museum R. B. Parkinson. Primero el amor: Hedwig Marquardt y Augusta Kaiser, Hedwig + Gust, dos artistas lesbianas que se conocieron hace cien años en la Alemania de la década de 1920. Después el odio: un grabado de Theodore de Bry muestra la matanza a hombres homosexuales de una tribu de Panamá en 1513 ordenada por Núñez de Balboa al comprobar que estos hombres llevaban el pelo largo, vestían ropa de mujer y practicaban la sodomía. También os recomendamos echar un vistazo a las fotos del Café Lehmitz de Anders Petersen en el número 80 de la revista EXIT: Cafés, bares y discotecas. Como no podemos obviar que estamos en esos días del año en el que instituciones y empresas se ponen los colores del arcoíris para celebrar el Orgullo, os contamos que nos parece que en 2022 quienes pertenecemos al colectivo LGTBIQ+ estamos en el mejor de los casos tolerados, pero no normalizados. Hemos crecido en un contexto hostil montado desde el punto de vista heterosexual, preguntándonos continuamente en cada situación si podemos ser quienes somos. Sintiéndonos el otro, la otra. Y ser ese otro, esa otra, nos une. Nos reconocemos. Nosotros, Juanra Sanz y Bernardo Pajares, señalamos a los museos, sí: nadie en ellos debe escandalizarse porque determinadas obras de arte signifiquen algo para las personas del colectivo porque lo escandaloso sería que el arte dejara de significar cosas para nuestras generaciones. Invitemos a entrar a la gente del colectivo no como invitados, sino como si estuvieran en su casa. En nuestra casa. Digámosles eso que no hace falta decirles a los hombres heterosexuales: “Puedes venir aquí y sentir lo que te dé la gana de sentir delante de estas obras”. Con o sin códigos QR (mejor: códigos queer), sabemos que un enorme y diverso elenco humano faunístico será muy feliz el día la realidad se acerque a esta utopía.

I denne udgave af Stemmer fra skolen dykker vi ned i skolens præstationskultur. Flere elever og lærere oplever nemlig, at det at lære mere er et spørgsmål om at opnå den helt rigtige præstation frem for processen frem til resultatet og den faglige og sociale udvikling eleven befinder sig i. Den kultur har de arbejdet på at ændre på Gammlegaardsskolen i Aarhus. Vi har besøgt skolen og talt med Pædagogisk leder Jasper Staffensen og lærer Jens Smith Kjølby. Anders Petersen er lektor i sociologi ved Aalbolrg universitet og han har sammen med phd-studerende, Søren Chr. Krogh, skrevet bogen Præstationskultur, udgivet af Aarhus universitetsforlag. Vi har talt med Anders om hvilken betydning det har for mennesket at leve i et præstationssamfund og hvordan vi i skolen bør arbejde med at skabe præstationsfrigørende rum. Podcasten er lavet med støtte fra Lærernes A-kasse.  

“Festival du Regard“ 6ème éditionIntime & Autofictionsà Cergy-Pontoisedu 1er octobre au 21 novembre 2021Interview de Sylvie Hugues et de Mathilde Terraube, directrices artistiques du Festival du Regard,par Anne-Frédérique Fer, à Cergy-Pontoise, le 23 septembre 2021, durée 26'12.© FranceFineArt.Communiqué de presseDirection artistique : Sylvie Hugues et Mathilde TerraubeÉdito – Intime & AutofictionsL'approche autobiographique a toujours existé dans la photographie, mais elle est longtemps restée à l'arrière-plan… Si on peut considérer que la première photo de l'intime est, en 1840, l'incroyable autoportrait d'Hippolyte Bayard en noyé (protestant ainsi contre l'oubli par l'Etat de sa propre invention de la photographie), pendant longtemps la mission du photographe était de montrer le monde extérieur, d'être un témoin, un observateur, un reporter. Bien sûr on peut retrouver des traces d'intimité chez Edward Weston, dès 1935, quand il réalise des nus de Charis Wilson qui deviendra sa compagne. Mais celui qui va définitivement ancrer l'intime dans une photographie de témoignage, c'est Robert Frank dans « Les Américains », qui se clôt par une photo prise au petit matin sur une route où l'on devine sa famille endormie dans un véhicule mal garé le long de la route. Quelques figures titulaires ont définitivement fait basculer la photographie dans l'autobiographie et l'intime. On peut citer Nan Goldin et sa « ballade de la dépendance sexuelle » (1986), toute l'école japonaise issue de Nobuyoshi Araki et de Daido Moriyama, ainsi que la filiation nordique qui s'ouvre avec Christer Strömholm, s'épanouit avec Anders Petersen et se multiplie au XXIème siècle avec JH Engstrom, Jacob Aue Sobol et beaucoup d'autres… En France, l'arrivée quasi simultanée dans le sillage de Christian Caujolle de l'agence Vu d'Antoine d'Agata et de Michael Ackerman, à la fin des années 1990, ancrent définitivement le corps du photographe comme étant un élément constitutif du travail artistique. Désormais, le photographe est autant derrière l'appareil que devant, dans une sorte de dédoublement de personnalité. En accueillant dans cette édition quelques photographies emblématiques de Michael Ackerman et un film sur Antoine d'Agata, nous mettons justement en valeur ce basculement où l'intimité du photographe dialogue en prise directe avec le monde extérieur. Cette façon d'affirmer le « je » (que l'on pourrait prendre pour une forme d'égotisme quand il est mal géré) va aussi permettre de renouveler et de revivifier la photographie créative. En se rapprochant d'une forme de narration, les « mises en scènes » de l'intime vont devenir le pendant photographique de ce que l'on nomme en littérature « l'autofiction ». Ce genre mal défini nous a paru intéressant à mettre en parallèle avec la notion de l'intime photographique. Comment se dévoiler sans aller trop loin ? Comment faire de sa propre personne un personnage « extérieur » ? Comment éviter le piège de l'autocongratulation ou de l'autoflagellation ? Comment trouver la bonne distance quand on est à la fois l'auteur et l'acteur, le sujet et l'objet ? Mais surtout comment mêler fiction et réalité dans ce qui est à la fois une création artistique et un témoignage documentaire ?Sylvie Hugues et Mathilde Terraube, Directrices artistiques du Festival du RegardLes lieux et les expositions -> À l'ancienne poste• Alberto Garcia Alix : De donde no se vuelve• Jen Davis : Eleven Years, et sa suite Stephen and I• Marc Riboud et Catherine Chaine : Clémence• Patrick Taberna : Autres journées• Eva Rubinstein : Elégies• Lolita Bourdet : Plamondon• Marilia Destot : La Promesse• Sylvia Ney : De l'autre côté de l'eau• Patrick Cockpit : Franco et moi• Franck Landron : Ex Time• Kourtney Roy : Enter as Fiction• Robert Doisneau : Meilleurs voeux• Deanna Dikeman : Leaving and waving• L'intime et l'autofiction vus par : Hippolyte Bayard, Araki, Lucienne Bloch, Miroslav Tichý, Ralph Eugene Meatyard, Michael Ackerman et une sélection de tirages du XIXème.• Projections des court-métrages de Kourtney Roy et des films documentaires de Franck Landron (Limite(s) d'Antoine d'Agata et Un flirt photographique sur l'oeuvre de Claude Nori)-> Sur la place des arts• Exposition Bambino (le Festival du Regard à destination du jeune public) Voir Acast.com/privacy pour les informations sur la vie privée et l'opt-out.

Igen og igen har vi talt om den unge generation, der mistrives. Depression, angst, stress og spiseforstyrrelser er desværre en del af mange unges liv. Men hvad har vi egentlig gang i? Burde vi ikke tale de unge op, give dem en chance og lade være med at medynke over de triste fakta. Jo! Og vi begynder i dag. Vært: Svend Brinkmann. Gæster: Noemi Katznelson, leder af center for ungdomsforskning og professor ved Aalborg Universitet og Anders Petersen lektor i sociologi ved Aalborg Universitet. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

Sociolog Anders Petersen er idealist. Både i sit arbejde som forsker i stress og depression og som privatperson, hvor han har omlagt hele sin tilværelse for at leve mere klimabevidst. Hør ham fortælle om at skulle overskride sig selv for at finde frihed og kærlighed. 

Fotoğraf Konuşmaları'nın konuğu fotoğrafçı Silva Bingaz'la tüm işlerinin omurgasını oluşturduğunu söylediği Kıyı'yı, yine kendi deyimiyle "diplerdeki dönüştürücü ruhu", mentor olarak kabul ettiği İsveçli fotoğraf ustası Anders Petersen'i ve son yıllarda ürettiği işleri konuştuk.

La Fotografía Callejera de Orietta Gelardin rezuma belleza y un cierto misterio. A menudo, frente a sus imágenes me siento como un espectador de una película repleta de personajes tan misteriosos como atractivos, tanto por lo que veo de ellos como por todo lo que me siento invitado a imaginar. Hacía tiempo que quería sentarme a charlar con ella para tratar de entender de dónde viene la magia. Lo que no sabía – aunque lo podía intuir – es que iba a ser una conversación tan divertida como reveladora… En este episodio hablamos de - Que no se trata tanto de contar como de transmitir. - El disfrute de hacer fotos por pura diversión. - La dificultad de desarrollar un proyecto dentro de la street photography. - La música que a veces “suena” en algunas fotos. - Que muchos compartimos las mismas dudas e inseguridades. - Lo importante que es conocer nuestras fortalezas y debilidades. - Cómo la amabilidad facilita las cosas en la calle. - El peligro oculto tras el perfeccionismo. - Que la foto de calle puede ser un antídoto para la necesidad de controlarlo todo. - Las oportunidades a las que solo se llega a través de la improvisación… Y, como te imaginarás, de un sinfín de temas que nos fueron saliendo al paso durante la charla. Quién me acompaña Oretta Gelardin es de origen italoamericano, reside en Madrid y es diseñadora gráfica de profesión, lo que seguramente explica, al menos en parte, la irresistible estética de sus imágenes. Se define como una apasionada de la Fotografía callejera a la que mueven la curiosidad y la atracción por la gente, las ciudades y las historias que se suceden, a menudo de forma anónima, en ese escenario que todos ocupamos a diario. Sus imágenes han sido publicadas en prestigiosos libros y revistas e incluidas en exposiciones nacionales e internacionales y forma parte, desde hace ya varios años, de ese fabuloso colectivo de fotografía llamado La Calle es Nuestra. Encuentra y sigue a Orietta: - Su perfil en Instagram es @orietta.gs y está repleto de imágenes bellísimas. - En la web de La Calle Es Nuestra, el colectivo donde la “han reclutado”, como ella misma dice: https://lacalleesnuestra.com Referencias y enlaces Autores - Daido Moriyama. - Dougie Wallace aka “Glasweegee”. - Jessica Craig-Martin. - Josef Albers. - Martin Molinero. (https://www.instagram.com/martinmolinero/) - Martin Parr. - Narelle Autio. - Saul Leiter (https://jotabarros.com/saul-leiter-fotografo-calle-alma-pintor/). - Trent Parke (https://jotabarros.com/libro-fotografia-calle-minutes-to-midnight-trent-parke/) Trabajos - Charles Traub: La Dolce Via (https://amzn.to/33kLzO1) y Lunchtime (https://amzn.to/3nNUrp0). - Cafe Lehmitz de Anders Petersen: https://amzn.to/2RuiD3G - Photographs not Taken: A Collection of Photographers' Essays, Will Steasy: https://amzn.to/3elXRfB Equipo - Esta es la cámara (Ricoh GR III) de la que habla Orietta: https://www.fotoruanopro.com/camaras-compactas/23750-ricoh-griii.html?aff=16 Muchas gracias por tu escucha Si te ha gustado este capítulo de Calle Oscura, deja tu valoración positiva en Ivoox, Apple Podcast y Spotify, donde también puedes encontrar este podcast. No olvides suscribirte a través de cualquiera de esas plataformas para no perderte ningún episodio. Por favor, comparte este contenido entre tus redes para que llegue a más gente, puede suponer una gran diferencia. Y ahí abajo tienes los comentarios, para seguir conversando sobre los temas abordados con Orietta Gelardin. Muchas gracias por estar ahí, al otro lado. Hasta pronto. Jota.

Chaque vision est singulière, porteuse de sens et de changement. Le but de ce format est de rassembler de nombreux artistes et que chacun nous délivre sa vision et son expérience de la photographie. « Avec plus de vingt ans de photo derrière moi, je suis très heureux de continuer à faire des natures mortes de vitrines chez Hermes, de faire du corporate pur sucre pour des mandataires judiciaires, de travailler avec l’Opéra de Paris, de faire des défilés de mode avec Chanel, de continuer à faire des pochettes d’album, d’aller à Cannes avec Vanity Fair et de faire un portrait pour le New York Times… » Vous l’aurez compris, Julien Mignot est un photographe éclectique. Ses premiers reportages le catapultent dans les coulisses des défilés de mode, à 20 ans à peine. Sa vocation prend le pas sur ses études, et même s’il obtient un master en géographie, il fera de la photographie son métier. Ses travaux sont aujourd’hui rentrés dans les collections de la Bibliothèque Nationale de France, du Musée Nicéphore Nièpce et de la Leica Foundation, ainsi que dans de nombreuses collections privées. Dans cet entretien passionnant enregistré dans son studio près du Canal Saint-Martin, à Paris, il nous parle de toutes les facettes de son métier, de ses influences multiples, de ses secrets pour réaliser un beau portrait, de son rapport à la temporalité dans sa photographie… Une heure qui passe très vite en sa compagnie !  Références évoquées pendant le podcast Atelier Fresson. Merry Alpern, Letizia Le Fur, Mathias Depardon, Paul Cupido, Yousuf Karsh, Bernard Plossu, Masahisa Fukase, Annie Leibovitz, Nobuyoshi Araki, Jeanloup Sieff, Sergei Neamoscou, Edouard Taufenbach, Michael Wolf, Richard Avedon, Anders Petersen, Antoine d'Agata, Henri Cartier-Bresson, Martin Parr, Daidō Moriyama. Réseaux sociaux & site https://www.instagram.com/julien_mignot/ https://www.instagram.com/podcastvisions/ https://www.visionspodcast.fr/

Chaque vision est singulière, porteuse de sens et de changement. Le but de ce format est de rassembler de nombreux artistes et que chacun nous délivre sa vision et son expérience de la photographie. Ce podcast capsule a été réalisé en partenariat avec la revue-livre The Eyes et l’Association des Filles de la photo, premier réseau de femmes engagées dans la vie professionnelle de la photographie, qui souhaitent partager leurs expertises et transmettre leurs expériences. Dans une société en permanente mutation, nous avons choisi d’aborder la question du genre dans la photographie contemporaine. Afin d’en explorer l’un des aspects, nous avons convié le photographe SMITH, qui est également le rédacteur en chef invité du numéro spécial de la revue-livre The Eyes « Transgalactique », sur la photographie, le genre et la transidentité. Son travail dépasse aujourd’hui la seule photographie : cinéma, vidéo, danse, installations, nouvelles technologies… Déconstruction de la binarité du genre, exploration de la transition des corps, voilà le questionnement, le cheminement que Smith nous donne à entendre dans ce podcast. Références évoquées pendant le podcast Nan Goldin, Andy Warhol, Christian Caujolle, Gilou le Gruiec, Antoine d’Agata, Christer Strömholm, JH Engstrom, Anders Petersen, Christine Ollier, Patrick Le Bescont, Paul Preciado, François Hebel, Les rêveries d’un promeneur solitaire de Jean-Jacques Rousseau, Andreï Tarkovski, Roland Barthes, Hervé Guibert, Michel Foucault, Jacques Derrida, Lucien Raphmaj, Jean-Philippe Uzan, Nadège Piton, Akira Rabelais, Victoria Lukas. Réseaux sociaux https://www.instagram.com/traumsmith/ https://www.instagram.com/podcastvisions/ https://www.instagram.com/lesfillesdelaphoto/ https://www.instagram.com/theeyesmag/ Merci aux équipes des Filles de la Photo, à Véronique Prugnaud et à l’équipe de la revue The Eyes pour le soutien, à Augustin Orsatelli pour le montage sonore. Corina Schack a initié ce projet, Karin Hémar lui a donné sa forme de podcast, Fathia Djarir a préparé et conduit l’entretien, Sophie Janssens et Corine Hamel en ont assuré la production. Une pensée pour S. qui se reconnaîtra.

"Vi skal være opmærksomme på de særligt udsatte grupper i befolkningen", sådan lød og lyder et mantra ifm. den verserende corona-epidemi. Og vi har øget vores fokus på at tage hensyn til mennesker som er særligt udsatte af diverse årsager; fysiske såvel som psykiske. Og ikke mindst de psykiske diagnoser synes at være tiltagende, muligvis som resultat af præstationssamfundet, som beskrevet af bl.a. den tyske filosof, Hartmut Rosa. Vi må spørge os selv, om vi kan holde fast i et nødvendigt fokus på og hensyn til de sårbare, også når pandemi-krisen er forbi. Medvirkende: Marit Benthe Norheim, billed- og rumkunstner. Anders Petersen, lektor i Sociologi, Aalborg Universitet. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Conviction podcast episode 036 samtale med lektor Anders Petersen om præstationssamfundet og kirkeledelse  

Sundhedsstyrelsen har ændret sine anbefalinger om brug af mundbind i særlige situationer og peger nu på, at man med fordel kan bruge et mundbind, hvis man bevæger sig ud i den kollektive trafik, vi taler med Professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiolog på Københavns Universitet Niels Høibye. Vi taler også med sociolog fra Aalborg Universitet, Anders Petersen, om hvordan mennesker reagerer, når vi får af vide, at vi skal have mundbind på. I løbet af de seneste dage har over fem millioner kvinder lagt sort-hvide portrætbilleder på Instagram med hashtagget #ChallengeAccepted, men hvorfor er det vi gør det? Virker det overhovedet? Og hvad skal der egentligt til for at nu igennem lydmuren med vores budskab, kommunikationsekspert Anna Thygesen giver et bud. Medvirkende: Katrine Axholm, parterapeut og forfatter. Magnus Mygind. sociolog fra Aalborg Universitet, Anders Petersen. Professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiolog på Københavns Universitet Niels Høibye. kommunikationsekspert Anna Thygesen.

Hvorfor er lykken så lunefuld? Var der engang en dansk sanger, der spurgte. Én af dem, der har tænkt grundigt over, hvad lykken er for en størrelse, er sociologen Anders Petersen, der i dette afsnit af "Småt op!" gør Jens Folmer Jepsen klogere på lykkens rolle i samfundet.

I dagens udgave af 4-toget undersøger vi, hvad det betyder for vores forhold til penge, at kontanter er på vej ud. Og så taler vi om baggrunden for de nye demonstrationer i Hong Kong. Derudover: Biograferne åbner, lemmingeeffekten, hvornår er man kærester, langsom åbning af grænsen. Medvirkende: Kim Fos, direktør for Grand Teatret. Anders Petersen, lektor på Institut for Sociologi ved Aalborg Universitet. Jonas Hedman, professor ved Department of Digitalization, Copenhagen Business School. Stig Thøgersen, Kina-ekspert. Kisser Paludan, psykolog og forfatter.

I dagens udgave af 4-toget undersøger vi, hvad det betyder for vores forhold til penge, at kontanter er på vej ud. Og så taler vi om baggrunden for de nye demonstrationer i Hong Kong. Derudover: Biograferne åbner, lemmingeeffekten, hvornår er man kærester, langsom åbning af grænsen. Medvirkende: Kim Fos, direktør for Grand Teatret. Anders Petersen, lektor på Institut for Sociologi ved Aalborg Universitet. Jonas Hedman, professor ved Department of Digitalization, Copenhagen Business School. Stig Thøgersen, Kina-ekspert. Kisser Paludan, psykolog og forfatter.

I dagens udgave af 4-toget er vi taget i IKEA, som åbnede deres varehuse i dag. Og så taler vi med en lektor i sociologi om konsekvenserne ved fraværet af krammere. Derudover: Al Pacinos 80 års fødselsdag, venskabsforening mellem Danmark og Nordkorea, hvordan få en frisk start på arbejdsmarkedet, reportage fra IKEA. Medvirkende: Anders Kristensen, formand for venskabsforeningen mellem Danmark og Nordkorea. Mille Sjögren, vært på podcasten 'Den Digitale Nomade'. Casper Christensen, filmanmelder og vært på podcasten 'Filmnørdens Hjørne'. Anders Petersen, lektor i sociologi på Aalborg Universitet.

I dagens udgave af 4-toget er vi taget i IKEA, som åbnede deres varehuse i dag. Og så taler vi med en lektor i sociologi om konsekvenserne ved fraværet af krammere. Derudover: Al Pacinos 80 års fødselsdag, venskabsforening mellem Danmark og Nordkorea, hvordan få en frisk start på arbejdsmarkedet, reportage fra IKEA. Medvirkende: Anders Kristensen, formand for venskabsforeningen mellem Danmark og Nordkorea. Mille Sjögren, vært på podcasten 'Den Digitale Nomade'. Casper Christensen, filmanmelder og vært på podcasten 'Filmnørdens Hjørne'. Anders Petersen, lektor i sociologi på Aalborg Universitet.

J H Engström föddes i Hagfors. Bor ibland i Paris. Han ser det skrovliga i tillvaron, ensamheten men också ömheten. Nu sätter han samman bilder av ensamma män som han har fotograferat i 30 års tid. J H Engström har gett ut många fotoböcker internationellt och en gång tiden var han elev till Anders Petersen som han också gjorde utställningen "From back home" tillsammans med 2009. Katarina Wikars hälsade på honom i Östra Ämtervik i Värmland, såg HSB-längorna i Hagfors rivas, den sista kärleken på dansbanan och några trötta män utanför Paris. Vad är det han vill åt? Kan han blunda och inte se bilder? Vad finns utanför ramen? Kaos, säger J H Engström.

Lever vi i et sygt samfund eller et samfund, der gør os syge? De psykiske problemer og eksistentielle udfordringer, vi oplever i dag, er noget, jeg prøver at forstå ved at lede efter roden til det. I dag har jeg to gæster med, der også leder efter problemets rod. Derfor skal vi finde ud af, hvor problemet kommer fra, og så prøver vi at komme med løsninger på det hele, selvom jeg tror, vi har vidt forskellige idéer om, hvad vi skal gøre. Gæster: Filosof, CEO og grundlægger af Voluntas, Morten Albæk. Lektor i sociologi ved Aalborg Universitet, Anders Petersen. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Vært: Svend Brinkmann.

Anders Petersen was born in 1944 in Stockholm, Sweden. In 1961, aged 17, he went to live in Hamburg to learn German and to try to write and paint. Five years later he met the man who would become a mentor, close friend and his biggest influence, Swedish photographer Christer Strömholm. Inspired by one of Christer’s photographs, which he saw in a magazine he picked up in a barber shop, Anders began his photographic education, enroling at Strömholm’s school of photography in Stockholm.In 1967 Anders returned to Hamburg where he began photographing in a bar called Café Lehmitz. Over a three year period, he produced one of his most well known and celebrated bodies of work. In 1970 he had his first solo exhibition in the bar with 350 photographs nailed to the walls and the work was later published as a book.In 1984 the first book in a trilogy about locked instituations was published. The three books were about people in a prison, a nursing home, and a psychiatric hospital.During 2003 and 2004 Anders was appointed Professor of Photography in the School of Photography and Film at the University of Göteborg, Sweden. He regularly gives workshops and has exhibitions throughout Europe, Asia and in the USA. He has received numerous grants and awards since the seventies and in 2003 he was elected the Photographer of the Year by the international photo festival in Arles.In 2006 he was shortlisted as one of four for the Deutsche Börse Photography Prize. In 2007 he received the special jury prize for his exhibition Exaltation of Humanity by the third International Photo festival in Lianzhou, China. In 2008 he received the Dr. Erich Salomon Award and in 2009 The Arles Contemporary Book Award went to his joint project with JH Engström, From Back Home. On episode 117, Anders discusses, among other things:Why it’s still no easier to form relationshipsHow he is looking for the innocent child inside everybodyHis ‘bourgeois’ childhood and going to Hamburg at 17How a picture he saw in a barbershop began his photographic careerHis memories of his first visit to Cafe LehmitzThe influence of Ed van der Elsken’s book Love on the Left BankWhy questions are more interesting than the answersIt being ‘unbelievably important’ to retain a childlike innocenceHis work in a psychiatric hospital and a prisonHis new book Stockholm and the problem of getting ‘home blind’ Referenced:Christer StrömholmEd van der Elsken Website | Facebook“I was drawn to people who were honest in their dreams; in their wishes; in their desires; in their lust for life. And their energy. I was looking for their energy. I was looking for myself.”

A rare opportunity to hear from the renowned Swedish photographer Known for intimate black and white documentary images, Anders Petersen is a key figure in shaping post-war photography. Over his career, he has worked internationally, taking on long-term commissions in cities such as Okinawa, Paris and Utrecht, observing and documenting local residents in both private and public spaces. This is an opportunity to hear Petersen reflect on the people and the historic streets – including our own neighbourhood, Soho – that dominate his photographs and why they continue to be a source of ongoing inspiration. This event was chaired by independent curator Anna Sparham. https://thephotographersgallery.org.uk/whats-on/exhibition/shot-soho

Nordmark Pod får besök av fotografen Anders Petersen!Det samtalas om och att;Stockholm, känsla av tidlöshet, en idé, det som utmärker en stad, fokusera på det levande, kärleken till folk, vi tillhör samma familj, man behöver gott om tid, en maestro, vara otroligt fokuserad, jag går på känsla, det imperfekt måste ha en perfektion i det imperfekta, Christer Strömholm, idén om äventyret, tungsinnet, man pratar aldrig om det, läsa i naturen, ensam här uppe, illa sjuk i sin kropp och huvud, antingen skriver jag in mig, ändrade format, få en helt annan kontakt, att vara rädd betyder inte att man är rädd för att vara rädd och att livet är kul!Mäktigt! See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

FPÖ-ledare lovade ryskt inflytande i hemlig film. Abortmotstånd i Missouri. Misstroende mot Strandhäll. Migrationsfrågan i EU. Anders Petersen på Liljevalchs. Mays och Corbyns samtal har brutit samman. Bensinprotesterna i Sverige. Programledare: Jesoer Henricson Producent: Ausi Petrelius Tekniker: Elin Hagman

Première Récréation Sonore d'équipe de l'année 2019 ! Dans un but de création 100% maison, nous avons proposé « le blanc » comme point de départ. Julie Maréchal s’en est inspirée et a créé un documentaire de 10 min : "Le blanc, le pigment blanc révèle la lumière, les autres couleurs viennent l’habiter, le colorer et le recouvrir, pour enfin disparaître. Il est le début, toujours aux prémisses des œuvres d’arts : L’écran de cinéma, la page blanche de l’écrivain, la toile vierge du peintre, et le blanc sonore en ce qui nous concerne... Comment donc exprimer cette absence ? En ce début d’hiver, où l’on préfère s’enrouler dans ses nouveaux draps, voici un petit documentaire avec un ancien médecin ayant travaillé pour les bases polaires des terres australes. Nous irons donc à la rencontre du continent antarctique (pôle sud !) pour tenter de comprendre cet univers où le blanc est omniprésent. Un long voyage dont le but sera de capter le vide, l’absence et enfin révéler cette couleur blanche." Et comme il est désormais de coutume une fois par mois, vous retrouverez nos rubriques : Bonjour l'ambiance ! de Joachim Poutaraud Le marketing sonore, la musique d’ambiance en magasins. "Qu'elle soit commerciale, thérapeutique ou purement contemplative, le but de la musique d'ambiance en magasins n'a jamais vraiment été d'être écoutée. Mais alors à quoi sert-elle ? Les gens auraient-ils peur du silence ou s'agit-il simplement d'un cache-misère ? Revenons sur les principales thématiques du marketing sonore, un des acteur constitutif de l'environnement sonore des espaces de vente. Avec les témoignages de l'agence Sixième Son (identité sonore et production musicale), Alain Goudey (professeur associé de Marketing à NEOMA BS) et Jean-François Lemoine (professeur à l'université Panthéon Sorbonne Paris 1 en marketing expérimental)." Cabinet de curiosités sonores A mermaid Is On Air - 10'50, Anna Raimondo, 2016 (Commisioned by Maria Andueza for RRS (Radio Reina Sofia), co-produced by Kunst Radio & Radio Revolten. Sound effects: Céline Bernard. Sound mix: Jeanne Debarsy Pochette surprise Proposition d'accroche "Une photo avec une subtile nuance de gris est la garantie d'un beau noir et blanc, gage d'un grain de toute beauté. A l'image de la pochette qui illustre l'album "Rain Dogs" de Tom Waits sortie en 1985. C'est le chanteur-troubadour qui l'a choisi lui-même. Il a pour cela puisé dans un livre du photographe Suédois, Anders Petersen, sorti en 1978, pour un travail effectué au début des années 60, Le café Lehmitz. C'est toute l'histoire de la pochette du jour". En dernière partie d'émission nous vous présentons deux lauréats du concours de création sonore Oreilles Curieuses Le troisième prix « Le monde s’éprouve » sur le thème « Interférences » de Fanny Testas & Lola Barrett. Le prix d’honneur « Qui se bat contre qui » sur le thème Soul Survivors de Nina Beltram. Cette émission a été préparée et présentée par Marcela Lopez Romero, avec l’aide d’Abi Mc Neil, Julie Maréchal, Joachim Poutaraud et François Bordonneau

TÉLÉCHARGER LE PODCAST ICI Première Récréation Sonore d'équipe de l'année 2019 !  Dans un but de création 100% maison, nous avons proposé « le blanc » comme point de départ. Julie Maréchal s'en est inspirée et a créé un documentaire de 10 min : "Le blanc, le pigment blanc révèle la lumière, les autres couleurs viennent l'habiter, le colorer  et le recouvrir, pour enfin disparaître. Il est le début, toujours aux prémisses des œuvres d'arts : L'écran de cinéma, la page blanche de l'écrivain, la toile vierge du peintre, et le blanc sonore en ce qui nous concerne... Comment donc exprimer cette absence ? En ce début d'hiver, où l'on préfère s'enrouler dans ses nouveaux draps, voici un petit documentaire avec un ancien médecin ayant travaillé pour les bases polaires des terres australes. Nous irons donc à la rencontre du continent antarctique (pôle sud !) pour tenter de comprendre cet univers où le blanc est omniprésent. Un long voyage dont le but sera de capter le vide, l'absence et enfin révéler cette couleur blanche." Et comme il est désormais de coutume une fois par mois, vous retrouverez nos rubriques : Bonjour l'ambiance ! de Joachim Poutaraud  Le marketing sonore, la musique d'ambiance en magasins. "Qu'elle soit commerciale, thérapeutique ou purement contemplative, le but de la musique d'ambiance en magasins n'a jamais vraiment été d'être écoutée. Mais alors à quoi sert-elle ? Les gens auraient-ils peur du silence ou s'agit-il simplement d'un cache-misère ? Revenons sur les  principales thématiques du marketing sonore, un des acteur constitutif de l'environnement sonore des espaces de vente.  Avec les témoignages de l'agence Sixième Son (identité sonore et production musicale), Alain Goudey (professeur associé de Marketing à NEOMA BS) et Jean-François Lemoine (professeur à l'université Panthéon Sorbonne Paris 1 en marketing expérimental)." Cabinet de curiosités sonores A mermaid Is On Air - 10'50, Anna Raimondo, 2016 (Commisioned by Maria Andueza for RRS (Radio Reina Sofia), co-produced by Kunst Radio & Radio Revolten. Sound effects: Céline Bernard. Sound mix: Jeanne Debarsy Pochette surprise  Proposition d'accroche "Une photo avec une subtile nuance de gris est la garantie d'un beau noir et blanc, gage d'un grain de toute beauté. A l'image de la pochette qui illustre l'album "Rain Dogs" de Tom Waits  sortie en 1985. C'est le chanteur-troubadour qui l'a choisi lui-même. Il a pour cela puisé dans un livre du photographe Suédois, Anders Petersen, sorti en 1978, pour un travail effectué au début des années 60, Le café Lehmitz. C'est toute l'histoire de la pochette du jour". En dernière partie d'émission nous vous présentons deux lauréats du concours de création sonore Oreilles Curieuses  Le troisième prix « Le monde s'éprouve » sur le thème « Interférences » de Fanny Testas & Lola Barrett. Le prix d'honneur « Qui se bat contre qui » sur le thème Soul Survivors de Nina Beltram. Cette émission a été préparée et présentée par Marcela Lopez Romero, avec l'aide d'Abi Mc Neil, Julie Maréchal, Joachim Poutaraud et François Bordonneau

TÉLÉCHARGER LE PODCAST ICI Première Récréation Sonore d'équipe de l'année 2019 !  Dans un but de création 100% maison, nous avons proposé « le blanc » comme point de départ. Julie Maréchal s’en est inspirée et a créé un documentaire de 10 min : "Le blanc, le pigment blanc révèle la lumière, les autres couleurs viennent l’habiter, le colorer  et le recouvrir, pour enfin disparaître. Il est le début, toujours aux prémisses des œuvres d’arts : L’écran de cinéma, la page blanche de l’écrivain, la toile vierge du peintre, et le blanc sonore en ce qui nous concerne... Comment donc exprimer cette absence ? En ce début d’hiver, où l’on préfère s’enrouler dans ses nouveaux draps, voici un petit documentaire avec un ancien médecin ayant travaillé pour les bases polaires des terres australes. Nous irons donc à la rencontre du continent antarctique (pôle sud !) pour tenter de comprendre cet univers où le blanc est omniprésent. Un long voyage dont le but sera de capter le vide, l’absence et enfin révéler cette couleur blanche." Et comme il est désormais de coutume une fois par mois, vous retrouverez nos rubriques :   Bonjour l'ambiance ! de Joachim Poutaraud  Le marketing sonore, la musique d’ambiance en magasins. "Qu'elle soit commerciale, thérapeutique ou purement contemplative, le but de la musique d'ambiance en magasins n'a jamais vraiment été d'être écoutée. Mais alors à quoi sert-elle ? Les gens auraient-ils peur du silence ou s'agit-il simplement d'un cache-misère ? Revenons sur les  principales thématiques du marketing sonore, un des acteur constitutif de l'environnement sonore des espaces de vente.  Avec les témoignages de l'agence Sixième Son (identité sonore et production musicale), Alain Goudey (professeur associé de Marketing à NEOMA BS) et Jean-François Lemoine (professeur à l'université Panthéon Sorbonne Paris 1 en marketing expérimental)." Cabinet de curiosités sonores A mermaid Is On Air - 10'50, Anna Raimondo, 2016 (Commisioned by Maria Andueza for RRS (Radio Reina Sofia), co-produced by Kunst Radio et Radio Revolten. Sound effects: Céline Bernard. Sound mix: Jeanne Debarsy   Pochette surprise  Proposition d'accroche "Une photo avec une subtile nuance de gris est la garantie d'un beau noir et blanc, gage d'un grain de toute beauté. A l'image de la pochette qui illustre l'album "Rain Dogs" de Tom Waits  sortie en 1985. C'est le chanteur-troubadour qui l'a choisi lui-même. Il a pour cela puisé dans un livre du photographe Suédois, Anders Petersen, sorti en 1978, pour un travail effectué au début des années 60, Le café Lehmitz. C'est toute l'histoire de la pochette du jour".   En dernière partie d'émission nous vous présentons deux lauréats du concours de création sonore Oreilles Curieuses  Le troisième prix « Le monde s’éprouve » sur le thème « Interférences » de Fanny Testas et Lola Barrett. Le prix d’honneur « Qui se bat contre qui » sur le thème Soul Survivors de Nina Beltram. Cette émission a été préparée et présentée par Marcela Lopez Romero, avec l’aide d’Abi Mc Neil, Julie Maréchal, Joachim Poutaraud et François Bordonneau

How do photographers manage to get so close to people, using nothing more than their sense of curiosity, their camera, and their presence? I traveled to Stockholm and asked Anders Petersen about it. Music: Devil_Music - Bar 2

Christer Strömholm, som 2018 skulle ha fyllt 100 år, har mer än någon annan påverkat svensk fotografi. Rigmor Ohlsson tecknar ett porträtt med hjälp av fotograferna Anders Petersen och Håkan Elofsson. Christer Strömholm blev redan under sin livstid en närmast mytisk figur, en man som med råge såg till att leva upp till sin tids mansideal, den knappordige, farlige, hemlighetsfulle mannen som valde äventyr framför familj och trygghet. Full med anekdoter ur ett spännande liv, om sanna eller osanna visste han bara själv. Myten som skapats om honom bidrog han i högsta grad till själv, menar både Anders Petersen och Håkan Elofsson, två framgångsrika fotografer för vilka Christer har haft en avgörande betydelse när det gäller yrkesval och syn på fotografi. De punkterar också machomyten, den Christer de kände var en betydligt mjukare person med en säregen förmåga att känna in andra människor. Christer Strömholm var inte purung, utan i fyrtioårsåldern, när han började fotografera på allvar. Framförallt var det genom umgänget med vännerna på Place Blanche i Paris, de franska transvestiterna, som spärrarna släppte och han lärde sig vikten av närvaro och att ta vara på ögonblicket. Det magiska ögonblicket som aldrig kommer igen och som han ofta återkom till när han talade om fotografi. I tio år, 1962-1972 var Christer Strömholm rektor för fotoskolan i Stockholm, en skola som kom att fostra en hel generation svenska fotografer. En av dem var Anders Petersen som menar att det inte går att nog poängtera Christer Strömholms betydelse för svensk fotokonst. Även Håkan Elofsson som i flera år jobbade som Christers kopist håller med men påpekar också att det han själv framförallt lärde av honom var konsten att leva. Ett program av Rigmor Ohlsson.

I det här avsnittet av Se Bilden Podd pratar vi om hur det är att rikta kameran mot sina allra närmaste. Alltså familj, vänner och bekanta. Rebecka Uhlin har precis gett ut boken Aina & Tage (förlag Journal) som handlar om hennes älskade mormor och morfar. Projektet har fått flera priser och utmärkelser. Nu väntar utställningar både i Sverige och utomlands. Vi pratar också om hennes två pågående projekt. Den ena om barndomen och det andra om hur det är att bli gravid och så småningom mamma. Liksom varför hon föredrar att fotografera analogt, vad hon menar med att "det privata är universellt" - och vad Anders Petersen sa när han första gången såg hennes bilder. Hemsida: www.rebeckauhlin.com Instagram: @rebeckauhlin Bilderna som vi pratar om i podden kan ni se här: https://www.fotosidan.se/blogs/joakimke/se-bilden-podd-fotoprojekt-om-nara.htm Porträttbild på Rebecka Uhlin: Anna Tärnhuvud Se Bilden Podd finns på iTunes: https://itunes.apple.com/se/podcast/se-bilden-podd/id1076655584?mt=2 RSS: http://feeds.soundcloud.com/users/soundcloud:users:199054050/sounds.rss Musiken i podden är hämtad från: http://www.jamendo.com Inlednings- och avslutningsmusik: April Showers, Proleter

Begreber som stress, angst og depression er blevet en del af vores hverdagssprog. Men hvornår har man egentlig en psykisk lidelse? Og er det nogle gange en fordel at have en diagnose for at klare sig i dagens samfund? Disse spørgsmål stiller videnskabsjournalist Lone Frank i denne uges podcast, der er andet afsnit i Det Kongelige Biblioteks serie Brainwaves; denne gang med fokus på psykiske diagnoser. Lone Frank har inviteret sociolog Anders Petersen og psykologiprofessor Svend Brinkmann på scenen i Den Sorte Diamant i København for at diskutere den omsiggribende diagnosekultur. Sammen har Petersen og Brinkmann skrevet bogen DIAGNOSER – perspektiver, kritik og diskussion, der bliver nævnt og uddybet i podcasten.  Samtalen fandt sted 1. december 2016 i Den Sorte Diamant i København. Følg Svend Brinkmann på Twitter Følg Lone Frank på Twitter Find alle podcast-afsnit på kb.dk/podcast Følg Den Sorte Diamant på Facebook

Præstationssamfundet dikterer, at du hele tiden skal præstere bedre. Lær at håndtere ydre og indre pres og forventninger, selv om du ikke altid vinder.  Følelsen kan være, at enten er du en vinder eller også er du en taber.  Dagens podcast sætter fokus på vores præstationssamfund, hvordan det er for dig som ungt menneske er at leve i den tid vi har lige nu. Dagens gæst er lektor i sociologi ved Aalborg Universitet og forfatter til bogen ’Præstationssamfundet’, Anders Petersen. Lyt til en af de mest værdifulde podcasts jeg har lavet lige her   I podcasten kan du bl.a. blive klogere på: Bogen Præstationssamfundet - hvad handler den om? Hvorfor er det en vigtig bog lige nu og hvem er den skrevet til? Hvordan kan et helt samfund normalisere at så mange mennesker er så mentalt syge som i dag? Hvorfor ligger der implicit at vi selv skal blive raske hvis vi har depression, stress eller mistrives? Hvordan skabes en så stor indre kritiker, selvbebrejdelse og indre skuffelse, som Thomas ser på klinikken hver uge? Tale til alle landets unge - hvad betyder menneskesyn for unge mennesker i dag? Tale til alle landets rektorer - hvad vil Anders råde dem til? Tale til alle forældre i Danmark - hvad kan forældre gøre godt for deres børn, der lever i præstationssamfundet? Hvilken form for oprør/opgør ville Anders Petersen gerne se hos unge i dag? Dagens citat fra Thomas Læs mere om Anders Petersen her   Bogen Præstationssamfundet kan du læse mere om og købe her   Artiklen som Thomas omtaler i podcasten kan du læse fra Zetland her   Uddrag af podcasten er skrevet at Thomas Pape som inspiration til dig og for at du får lyst til at lytte til hele podcasten.   Definition af Præstionssamfundet: Præstationssamfundet opstår efter disciplinærsamfundet, hvor man tidligere blev bager, fordi det var ens far også. Man fulgte fælles nogle normer og regler.   Præstationssamfundet sætter individet fri, men indenfor nogle bestemte rammer. Man skal fortsat være et bestemt type menneske, men nu skal du være fleksibel, social, omstillingsparat, morsom, håndtere mange bolde på en gang, have et spændende liv, som skal kunne vises på både CV'et og på de sociale medier.   Kravene bliver så præstationsrelateret, der ingen mellemvej. Enten er du en vinder eller også er du en taber.   Når du internalisere præstationssamfundet mentalt og kropsligt: Det betyder at det bliver en naturlig del af dig, at være i præstationssamfundet. Du bliver det, både mentalt og kropsligt. Det er typer af handlinger du tager til dig fra samfundets side af og gør til dine egne.   Til sidst kan du slet ikke forestille dig at være andet. At man ikke altid skal være på toppen, gøre sit ypperste og altid gøre tingene  lidt bedre. Og gerne flere ting på en gang.   Du udvikler  en enorm stor selvansvarlighed Også overfor ting, du ikke kan gøre noget ved, f.eks. finanskrisen. Vi tror vi kan grave os selv ud af alle problemer. Vi har fået ansvaret overrakt som et udstrakt ansvar til at dyrke vores egen lykke. Men dermed skal du også selv klare, når du ikke når i mål eller taber.   Det er sympatisk at tro at vi alle kan styre det, men alt i livet er ikke et individuelt anliggende.   Utilstrækkelighed Når vi så ikke lykkes oplever mange en utilsigtet følelse af ikke at slå til, at være utilstrækkelig. Det giver en nagende, udmattende og dybdeborende følelse af, at man ikke gjorde det godt nok selv.   Du vil begynde at granske dig selv for svar - hvorfor klarede jeg den ikke. Du vil påbegynde øget grubleri og selvnedvurderende tanker om dig selv.   Enten er du en vinder eller også er du en taber Det er meget sportslogik i præstationsamfundet's tankegang. Vi kan træne os til det hele og til at vinde. Dermed bliver der heller ikke noget imellem. Enten vinder du eller også har du tabt. Det er ikke normalt mere, blot at være et normalt menneske.   Vi får at vide at vi kan, og dermed forsøger vi at lave store mål alle sammen. Bare vi lægger os nok i selen og træner nok, så går det nok.   Det værste i dag er at være en taber. Vide at man ikke klarede kravene til at være en vinder. Det er mere socialt accepteret at være et dårligt menneske, hvis man bare vinder.   Præmissen er endestationen/målet. Ikke indholdet. Dermed bliver konkurrenceparameterne der dominerer kvalitative. Kvaliteten eller indholdet er ikke det vigtigste.   Se dette sjove, kantede og sigende klip fra DR's SoME Generation. https://www.youtube.com/watch?v=4T_p7artz2E   Kunne lide denne artikel vil du også kunne lide disse:  (Podcast) Personligt lederskab - Få det studieliv du ønsker (Artikel) Vision Board - Visualiserer det liv, du vil føle og have i hverdagen (Artikel) 7 mulige årsager til at du tvivler på dit studie lige nu

Support the show for as little as $1 Here: www.patreon.com/mattbelairDonate: bit.ly/mattbelair Support by Doing an Act of Kindness for Someone Today!Subscribe:Podcast: goo.gl/1euQe7 YouTube: goo.gl/Mz7NggFREE STUFF: Guide to Lucid Dreaming E-Book and Guided Hypnotic Experience: www.mattbelair.com/luciddreaming3 State of the Art, Brainwave Entrainment, 3-D Sound Experiences! bit.ly/gammawavesFree $50 Gift Card for any Purium Health Product: Including Cleanses, supplements, Weight Loss, CBD and more! www.bit.ly/activatehealthAbout Me: ======== ★★★ Master your mind, body, and spirit with Matt Belair and world-renowned leaders today! This unique show features candid conversations with experts in personal development, spirituality, and human optimization. Each episode is another key to help you unlock your infinite potential and assist you on your path to self-mastery!You will discover the best tips, tools, and technologies to master your mind. The science, principles, and practices to master your body. Finally, you will dive into the deepest depths of yourself, life, the universe and the pursuit of GOD/CREATOR/SOURCE with the timeless lessons, ancient teachings and philosophies of today's greatest minds and spiritual leaders.This show will help you let go of any limitation, help you find who you really are, and give you all of the tools to design and create the life of your dreams. This is the deepest dive into who you are, what it means to be alive, how we can connect and know GOD/SOURCE/CREATION. More: mattbelair.com/bio/May Love, Joy, Passion, Peace, and Prosperity fill your life! Namaste :pray::point_right: podcast, coaching, speaking, media and consulting inquiries contact me.:email: - Email Me: Matt@ZenAthlete.com :pencil: - Contact Me: mattbelair.com/contact/Follow Social Media ================ ➤ : - Instagram: bit.ly/Instagram-MatthewBelair ➤ : - Twitter: bit.ly/Twitter-MatthewBelair

Les nuits folles d'Anders Petersen (4/12) Pour le photographe suédois Anders Petersen, la nuit rime avec rencontre, ivresse, amour et violence. Au début de sa carrière il ne prenait pas le genre de photos qu'il fait aujourd'hui. Selon lui, un photographe doit être curieux, mais aussi timide, faible, effrayé, voire un peu fou... Une rétrospective de Anders Petersen a eu lieu cette année à la BNF. Rien à voir (saison 2, épisode 4) : douze photographes racontent la photo qu'ils n'ont pas prise. En partenariat avec L'Oeil de la Photographie Enregistrements : 11 novembre 13 - Mise en ondes & mix : Samuel Hirsch - Réalisation : Aude Laporte

Fotografen J H Engström är aktuell med From Back Home tillsammans med Anders Petersen, som både är en utställning på Värmlands museum och en fotobok. Katarina Wikars träffade J H E i hans hem 2007 och vandrade runt bland hans bilder från boken Haunts tillsammans med författaren Agneta Klingspor.En hinna över åkrarna. En ensamhet i kroppen. En obäddad säng på det enstjärniga hotellet. Handfallna människor på kvällskvisten. Krukväxter ingen vattnat på länge. Sent på jorden. Ett självbiografiskt utlämnande. .