Stærk & Smertefri

Hvordan påvirker det din smerteoplevelse, når du får fortalt, at du har facetledssyndrom, piriformissyndrom, et skævt bækken, en låsning i ryggen eller impingement i skulderen? Det kan du høre meget mere om i denne episode om smertesyndromer. Mange smertesyndromer lyder farlige og komplicerede, men er oftest blot en bred betegnelse og label for hvor du har ondt - ikke hvorfor du har ondt, hvad du kan gøre ved det eller hvor slemt det står til. I denne episode snakker jeg med fysioterapeut og osteopat Jens Gram fra Aarhus Osteopati (AAO) om, hvordan mange udbredte smertesyndromer kan bidrage til unødig frygt og forvirring - og hvordan smerter og smertesyndromer kan forklares på en mere realistisk, videnskabeligt funderet og tryghedsskabende måde. Vi snakker blandt andet om: Hvordan reagerer mange, når de får at vide, at noget sidder skævt, fast, låst eller i klemme? Hvorfor føles nogle forklaringer logiske selvom de er forkerte og uhensigtsmæssige ifølge forskningen? Hvordan kan labels og smertesyndromer som "piriformis-syndrom", "facetledssyndrom", "bækkenløsning", "skulder impingement", "låsning i ryggen" eller "skævt bækken" påvirke din smerteoplevelse negativt? Hvilken rolle spiller sprog og kommunikation i behandlingen af smerter? Hvordan kan behandlere skabe tryghed og handlemuligheder i stedet for frygt og undgåelse? Hvad siger forskningen om scanninger, diagnoser og behandlingseffekt? Hvad er forskellen på biomekaniske og bio-psyko-sociale forklaringer på smerte? Hvordan genskaber du tillid til kroppen efter mange forklaringer og fejlslagne forsøg på behandling? Læs meget mere på Maxer.

Graviditet og efterfødsel er en periode med store forandringer, både fysisk og mentalt. Mange kvinder mødes med velmenende råd om at "passe på sig selv", men hvad betyder det egentlig og er det en god strategi? I denne episode fortæller tidligere klient Anna om sin rejse gennem to meget forskellige graviditeter og hvordan træning hjalp hende til at finde ro i sin krop. Hun har haft forløb med Karoline og Robin som begge er personlige trænere hos Maxer. I denne episode snakker vi blandt andet om hvorfor du ikke kun skal holde dig i ro, at velmenende råd ikke altid er gode og frygten for bækkenløsning. Hør også mere om: Hvorfor kan rådet "pas på dig selv" være misforstået under graviditet og efterfødsel? Hvordan oplevede Anna to vidt forskellige graviditeter og hvilke udfordringer stod hun overfor? Hvad gjorde hun anderledes i sin anden graviditet for at undgå smerter og bevare sin bevægelighed? Hvordan kan træning være en vej til både fysisk og mental tryghed under og efter graviditet? Hvilke velmenende - men dårlige råd fik Anna - og hvordan navigerede hun i dem? Hvordan påvirkede efterfødselstræning hendes kropsopfattelse og følelse af styrke? Hvad kan andre kvinder tage med sig fra Annas oplevelser for at finde balance i kroppens forandringer under graviditet og efter fødslen? Læs meget mere på Maxer.

I denne episode har jeg besøg af Jens Gram fra Aarhus Osteopati til en snak om hvordan og hvorfor behandling mod smerter virker - og hvordan behandlingen nogle gange virker af andre grunde end vi selv tror. Smertebehandling er komplekst, mange behandlingsformer har en effekt og ingen behandlingsformer ser ud til at være overlegne. Alligevel er der mange - til tider modstridende - forklaringer. Og mange af dem ved vi i dag i 2024 er forkerte, forældede og potentielt skadelige. Jens Gram er professionsbachelor i fysioterapi og uddannet osteopat samt diplomuddannet i kvinders sundhed. Han er medarbejder af Aarhus Osteopati (AAO), som er den største danske kæde af osteopater med over 100 behandlere fordelt på 18 klinikker over hele landet.  I episoden snakker vi blandt andet om: Den udbredte misforståelse om at fordi “det hele hænger sammen" i kroppen, så er alt vigtigt i behandlingen af smerter. Er behandlingen mod længerevarende smerter så specifik, som vi ofte tror som behandlere - eller er der noget mere på spil? Hvordan kan vi undgå at give patienter negative forventninger og fremme en helhedsorienteret tilgang til smertebehandling? Anatomisk possibilisme og hypotetiske diagnoser - hvordan forestillede, overdrevne, usandsynlige og ubeviste forhold påstås at eksistere mellem anatomiske strukturer. Hvorfor både patienter og behandlere ofte foretrækker en klar diagnose - når uvished føles for ubehageligt. Hvad kan manuel behandling? Og hvad kan manuel behandling ikke? Hvad med osteopati? Hvordan fysioterapeuter, kiropraktorer og osteopater historisk set har udviklet sig ud fra forskellige syn på kroppen og videnskabelige grene. Hvor vigtigt er det at være specifik i sin behandling? Og kan man overhovedet være specifik i behandlingen af smerter? Kan terapeuter manipulere organer og tarme, sætte led på plads, påvirke fascier specifikt - og hvad er evidensen bag disse påstande? Hvordan har Aarhus Osteopati som klinik ændret opfattelse af smertebehandling over tid? Fra fejlstillinger, forkerte træk, forkerte bevægelser, dårlig holdning, stabiliserende muskler, korrekt løfteteknik, holde ryggen i ro, ikke sove på maven, sætte led på plads og låse dem op, skævt bækken og hofte, benlængdeforskel og skæv ryg, manipulation af organer, fascier og kraniet. Du kan læse meget mere på Maxer.

I denne specialepisode er jeg på besøg i HealthLabs podcast "TRÆNER" hos Martin Pedersen & Emil Fuglsang til en snak om min egen historie og rejse ind i træningsverden fra 2005 til at blive personlig træner, smertebehandler og foredragsholder. Selvom jeg har drevet Maxer siden 2010, spurgte en ny klient mig for nyligt: "hvad arbejder du egentlig med til daglig?". Jeg deler ikke så ofte indhold om mig selv, min baggrund, historie og hvordan jeg er endt hvor jeg er - det kan du høre meget mere om i denne episode. I episoden snakker vi blandt andet om: Hvordan jeg aldrig har haft som mål at arbejde med træning - tværtimod - og hvorfor jeg alligevel elsker at hjælpe andre mennesker. Min skabelon i livet om at gå all-in, gøre ting ordentligt og dele hvad jeg ved og lærer. Hvordan jeg succesfuldt er mislykket med min drøm om at blive journalist. Hvorfor jeg var nødt til at skifte fra Fitness World (Pure Gym) til Fitness dk (SATS) - og derefter blive selvstændig. Mit skifte til at arbejde mere med smerter - og hvorfor jeg tog en kandidatgrad til. Hvordan jeg i 2010 fokuserede på skadespotentialet og hvordan du kan få en sindssygt fed skade, hvis du gør dig umage. Min tid på landsholdet i styrkeløft - squat, bænkpres og dødløft - og hvad jeg lærte af det. Begrænsningerne ved den danske jantelov - og hvorfor jeg flyttede til Oslo. Hvad jeg vil anbefale nye trænere at fokusere på - og hvorfor de bør regne beglæns, overlappe og har pligt at sælge. Etik og moral indenfor personlig træning - og vigtigheden af at kende sine egne begrænsninger. At leve som en munk, være et kapitel foran og problemet med hængepatter og bikinikrop.

I denne episode skal det handle om padel. Padel har været på alles læber i nogle år og populariteten er eksploderet. Derfor har jeg besøg af Marc Møller, som er en af de bedste danske padel-spillere, han er på det danske padellandshold og har en fast ranglisteplacering i top 5 i Danmark. Han er uddannet fysioterapeut og driver MoveYourGame, der arbejder målrettet med personlige forløb med padel i fokus, hvor du kan optimere din teknik, taktiske forståelse, forebygge skader og øge din performance. I episoden med Marc Møller snakker vi blandt andet om: Hvordan bliver man god i padel? Hvilke skader forekommer i padel - og hvordan kan man minimere risikoen? Hvad gør man hvis man har ondt efter padel? Hvad er de mest almindelige fejl blandt nye padelspillere - og hvordan kan man undgå dem? Hvor vigtig er opvarmning i padel - og hvordan kan den se ud? Hvad er god sportsspecifik støttetræning til padel? Marcs 3 bedste tips, som han ville ønske han selv havde vidst tidligere. 3 ting Marc har taget fejl om i padel. Myter som at padel er en dyr, men nem sport for folk, der ikke kan spille tennis. Du kan læse meget mere om padel på Maxer.

I denne specialepisode er jeg på besøg i Nadja Vienbergs podcast "Du burde ingenting" til en snak om smerter og hvor ondt må det egentlig gøre, før det stadig gør godt. Man kan nemt komme til, i vores kropsfokuserede samfund, at overhøre smerter, i målet om at opnå et bestemt kropsideal (som f.eks. den slanke eller den trænede). Men omvendt, kan man også droppe træningen for hurtigt, når man mærker smerter, i frygt for at forværre situationen. Men hvornår burde man fortsætte og hvornår burde man stoppe? Lyt med, og få svaret! Det kommer vi blandt andet ind på: Om man burde træne når man har smerter. Forskellen på smerter og skade. Hvordan man ved, om det gør ondt på den gode måde. Den overbeskyttende mor. Hvad man kan gøre, hvis ens smerter forværres grundet belastning fra en høj vægt. Om man bør tabe sig, når man døjer med knæsmerter. Om det er muligt at blive smertefri, uden vægttab. Hvor meget man skal træne, før det har en sundhedsfremmende effekt. Hvor lang tid der går, før ens træningsresultater forsvinder, hvis man ikke træner. Hvordan man skal forholde sig til smerter, der kun mærkes før og efter en træning.

I episode 68 har jeg igen besøg af Peter Thybo til en snak om det hele menneske, hvorfor opdelingen i ekspertcentrerede sundhedsfaglige siloer kan være problematisk og hvordan sygdomsudviklingen bliver mere kompleks, kronisk, opstår tidligere og mange mentale lidelser. Peter er fysioterapeut, har en mastergrad i læreprocesser, diplomgrad i almen pædagogik og specialisttitel i arbejdsliv, sundhedsfremme og forebyggelse. Han var på besøg i episode 50 til en snak om det dobbelte KRAM og hvordan opfattelsen af, hvad sundhed er, har ændret sig gennem årene. I denne episode kan du høre mere om: Peters 10 ledetråde om det hele menneske, hvor du møder WHOs definition af sundhed, regnbuemodellen, ICF og mental sundhed og trivsel. LUP-modellen og de 8 perspektiver, som er kernen i Peters nye bog "Det hele menneske". Beskyttende faktorer og risikofaktorer for sygdom. ReDi-modellen og de 7 fokusområder for bedre læring. Mødet mellem tre fagområder: 1) Naturvidenskab (fx medicin, anatomi, fysiologi, patologi), 2) Humaniora (fx psykologi, pædagogik, filosofi) og 3) Samfundsvidenskab (fx sociale, økonomiske, juridiske og politiske forhold). Recoverystjernen om samhørighed, håb og optimisme. Læs mere på Maxer.

I denne episode sætter vi fokus på kliniske retningslinjer og guidelines i behandlingen af smerter. Hvad er kliniske retningslinjer, hvordan ser de ud, hvorfor er de vigtige - og gør det overhovedet nogen forskel for smerterbehandling i praksis? Jeg har besøg af Maja Husted Hubeishy, som er fysioterapeut, kandidat i sundhedsvidenskab (cand.scient.san) og PhD-studerende, hvor hun forsker i implementeringen af kliniske retningslinjer og guidelines i behandling af lændesmerter og ondt i ryggen udført af fysioterapeuter og kiropraktorer. I episoden kan du høre mere om: * Hvad er kliniske retningslinjer og guidelines - og hvorfor er de vigtige i smertebehandling? * Hvordan guidelines kan forbedre behandlingen af smerter - og hvordan manglende implementering kan skade patienterne. * Hvordan kendskabet til kliniske guidelines er og om retningslinjerne bliver fulgt i klinisk praksis. * Hvilke forhindringer der er i implementeringen af kliniske guidelines - og hvordan begrænset tid, manglende viden og evner skaber problemer. * At kliniske retningslinjer skal sikre patienten den bedste og mest effektive behandling for deres smerter. Læs mere på Maxer.

I podcastserien “Trænerportrætter” møder du Maxers personlige trænere og i episode 6 møder du Robin Jauer. Formålet med trænerportrætterne er, at du kan lære vores trænere bedre at kende - i et mere personligt format.   På sociale medier deler vi primært faglig viden, videnskabelige studier og vores klienters oplevelser - men vi fylder ikke selv så meget personligt på profilerne.   Med bevidstheden om, at et godt træningsforløb har rødder i en god relation mellem træner og klient, vil vi derfor gerne give dig muligheden for at lære os lidt bedre at kende.   Robin arbejder som personlig træner i Maxer og har været personlig træner siden 2020. Han studerer til fysioterapeut og er færdiguddannet i sommeren 2025. Tidligere arbejdede han især med muskelopbygning og vægttab, mens han nu i højere grad arbejder med vaneændringer, smerter, styrke og mentalt overskud i hverdagen.   I denne episode kan du høre om: * Hvorfor Robin godt kan lide at gå all-in og være nørdet - men er opmærksom på det. * Hvorfor han elsker at gå til koncerter, drikke øl, gå på museum og se film. * At det ikke kan gå hurtigt nok - og bagsiden ved det. * Hvordan det kan hjælpe at være bevidst om sine egne narrativer. * Lysten til at vide alt - og være den hjælp han ikke selv fik. Læs mere om Robin på Maxer.

Patienters måde at tale om, navngive og sætte label på deres smerter og smertefulde kropsdele kan være udtryk for deres selvforståelse og overbevisninger. På den måde kan deres narrativer og historier påvirke deres adfærd og håndtering af smerterne - for din forståelse af et problem afgør hvordan du vil løse det. Men nogle gange bliver vores selvopfattelse, tanker og narrativer til virkelighed som et selvopfyldende profeti, så vi oplever præcis det vi gerne vil undgå. Hvis du har haft ondt i lang tid, så kan smerterne blive en del af din selvforståelse og identitet - i en grad hvor det kan hæmme din bedring. I denne episode snakker jeg med Tina Lund-Lassen om: * Hvordan navngivning af smerter og smertefulde kropsdele kan være positivt ved at give ro, bedre håndtering, accept, magt og håb - eller negativt ved at skabe frygt, fastholdelse, øget opmærksomhed og biomekanisk overfokus. * Narrativ medicin: Hvordan patienters selvforståelse og selvopfattelse påvirker deres smerter og strategier for håndtering? * Eksempler på labels som mongolhofte, spasserhofte, lorteknæ, dårlig vs. god skulder, det skæve ben, svæklingearm, "Jeg er sådan en som", svag ryg, skrøbelig ryg, ødelagt, i stykker, nedslidt, skæv, asymmetrisk osv. * Patienters opfattelse af deres egen krop, diagnoser og fremtidsudsigter - og hvilke konsekvenser overdiagnostisering kan have. * Sundhedsprofessionelles forståelse af smerter, ønsket om at fjerne smerterne og give klare svar - hvad det betyder for valget af behandling. Se meget mere på Maxer.

I episode 65 har jeg besøg af Søren Eltong, som er personlig træner i København hos Maxer. Vi ser nærmere på 6 citater fra træningsverden og snakker om hvordan de kan være skadende både fysisk og psykisk. Til sidst snakker vi også om to citater, som vi ser mere positivt på. De 6 citater vi snakker om er: 1. “Hvis jeg kan, så kan du også”. 2. “Intet mad smager så godt som slank, markeret eller muskuløs føles”. 3. "Luk munden og let røven”. 4. “Never be satisfied”. 5. "Gør dig fortjent til mad ved at forbrænde kalorier". 6. "Strong is the new skinny (or sexy)." Og de to citater vi er mere positive overfor er: 1. "Strive for progress, not perfection". 2. "Du behøver ikke tælle kalorier, men alle kalorier tæller". Du kan som altid læse mere på Maxer.

I denne specialepisode er jeg på besøg i Grandhoods podcast "Glæd dig til at blive gammel" til en snak om at blive gammel med høj livskvalitet og velvære. Hvor meget bør træning og bevæglese fylde, hvad sker der med kroppen når vi stopper med at lege og hvad med smerter? I episoden snakker vi blandt andet om: * Hvorfor du bør sænke barren og at alt bevægelse tæller. * At sort/hvid-tænkning er din fjende, som dræber din vedholdenhed. * Hvorfor dine vaner er afgørende - og fordelen ved det åbenlyse, attraktive, lette og tilfredsstillende. * Hvad jeg er mest bange for at fortryde og hvad jeg glæder mig til, når jeg bliver gammel? * Hvad du kan gøre for at holde dig smertefri - og hvad du kan gøre, hvis du har ondt. * Hvordan et godt træningsprogram i løbet af en uge ser ud, hvis du skal holde sig sund, stærk og smertefri.    

Helt generelt når du vil træne maven, gælder det om at bøje, svaje og rotere ryggen i forskellige positioner. På den måde styrker du dine mavemuskler. Forskellige varianter af sit-ups og mavebøjninger fx atomic sit-ups, V-situps osv., hvor du cruncher sammen og måske også aktivt bøjer benene er gode maveøvelser. Leg raises i forskellige varianter, uanset om det er liggende på gulvet med lænden mod gulvet eller om det er hængende i et stativ - en forberedende øvelse til toes to bar - gode maveøvelser, som også træner hoftebøjerne. Planke-varianter uanset om det er de lige, de skrå, mere aktivt eller passivt, er også gode måder at træne de indre tværgående mavemuskler på - som du måske kan gavne af at have styrke i til de store basisløft. Forskellige rotationsøvelser som wood chops med kabel eller Russian Twist med en landmine eller kettlebell er gode øvelser til rotation og dermed de skrå mavemuskler. De skrå mavemuskler kan du også træne med sidebøjninger i forskellige varianter, der uanset om det er med vægt i den ene hånd, over hovedet eller på en anden måde ujævn vægt eller farmers walk med vægt i den ene hånd, får god træning. Få inspiration til øvelser for maven på Maxer.

Når du gerne vil have store og stærke guns er biceps curl i forskellige varianter med håndvægt, stang eller kabel selvfølgelig oplagt. Hav fokus på at holde albuen relativt stille, så det bliver biceps, der laver arbejdet (og ikke ikke skulderen eller momentum som tager over). Bayesian curl hvor du står foran et kabelstativ og har albuerne bag kroppen - og lignende øvelser - vil være gode og effektive øvelser for biceps. Hammer curl hvor du holder med neutralt greb vil hjælpe med at træne en større del af de muskler som er med til at bøje din arm og give et look af en større mere muskuløs overarm. Preacher curl hvor din albue hviler på en pude eller concentration curl hvor albuen i stedet for hvile på en bænk hviler på dit lår kan være en god måde at sikre at du ikke har alt for meget momentum i dine bicepsøvelser. Du kan involvere mere underarm ved at lave f.eks Zottman curl hvor du roterer vægten til overhånd på vej ned eller reverse curl hvor du holder med overhåndsgreb på en stang og på den måde træner biceps og underarm samtidig - som sørger for god styrke og symmetri og måske endda er skadesforbyggende for din albue. Få inspiration til øvelser for biceps på Maxer. 

Alle øvelser, hvor du strækker dine arme vil involvere triceps. Generelt ser det ud til at være en fordel at have armen over hovedet, så varianter af overhead triceps extension uanset om det er med kabel eller håndvægt er effektive isolationsøvelser for triceps. Fransk pres, hvor du ligger ned på en bænk og presser en EZ-bar over hovedet er også en god tricepsøvelse. Triceps dips, hvor du fokuserer på at holde albuerne lidt mere inde og at være mere oprejst eller som maskine er også effektiv til dine triceps. Bænkpres med et smalt greb kan være en måde at øge fokuset på triceps (og den øvre del af brystet).  Alle varianter af klassiske triceps pushdown med forskellige håndtag og greb er effektive måder, hvor du nemt kan styre belastningen på dine triceps og sørge for at triceps er den muskel du mærker udmattelse i når målet er enten større eller stærkere triceps. Få inspiration til tricepsøvelser på Maxer.

Squat i nærmest alle varianter uanset om det er back squat, front squat, hack squat i en maskine osv. er gode øvelser for dine ben. Desto mere dit mål er styrke, desto mere skal du selvfølgelig øve præcis den øvelse du vil være god i. Lunges i forskellige varianter, altså unilaterale øvelser, hvor en side trænes af gangen ligesom split-squat uanset om det er bulgarian split-squat, om det er med den forreste fod hævet osv. er være gode og effektive benøvelser. Dødløft, både sumo dødløft og konventionel dødløft eller hvis det er mere bagside-fokuseret (baglår og baller) rumænsk dødløft, er super effektive benøvelser som du med fordel kan have med henover tid i dit træningsprogram. Udover hack squat kunne maskiner som benpres, pendulum squat, leg extension, leg curl selvfølgelig også være gode benøvelser som med høj grad af stabilitet kan sikre udmattelse i dine benmuskler. Calf-raise i forskellige varianter  hvor du tipper med foden, vil være oplagte at lave for læggen hvis du har et mål om at også øge muskelmassen eller styrken der. Få inspiration til din bentræning på Maxer.

Skulderpres med håndvægte, stående eller siddende, hvor du presser en vægt over hovedet. Det kan også være military press, hvor du presser en vægtstang over hovedet. Det er klassiske øvelser, hvor du løfter armene op og dermed træner især den forreste del af skulderen. Især med muskelvækst som mål, kunne forskellige skulderpres i maskiner eller andre stabile pres være en god idé fordi du kan udmatte skulderen uden at skulle tænke lige så meget på stabilitet og balance. Arnold press med håndvægte, hvor du kombinerer en rotation af overarmen med skulderpresset for lidt mere fokus på sideskulderen er en god øvelse. Lateral raise, rear lateral raise og front raise, øvelser hvor du hæver armene ud til siden, bagud og fremad osv. vil være gode mindre isolationsøvelser for både side-, bag- og forskulder. Hvis du vil have mere fat i bagskulderen, så kunne en øvelse som facepull også være god ellers helt generelt øvelser med armene ud til siden, fremad og op over hovedet mod belastning, progressivt stigende, viil være gode for din skulder. Få mere inspiration til skulderøvelser på Maxer.

Pullup og chinup - forskellige varianter af kropshævninger med forskellige greb - er effektive øvelser til at træne hele din ryg; den brede rygmuskel, den øvre del af ryggen, bagskulder osv. Rows i forskellige varianter; bent over rows med et overhåndsgreb, Yates rows med underhåndsgreb eller rows med håndvægte, en side af gangen, er også gode varianter til at træne din ryg. Pulldown med kabel i forskellige varianter - uanset om det er smalt eller bredt greb, overhånd eller underhånd, en hånd af gangen eller begge, har nogle fordele som håndvægte og stænger ikke har. Chest supported i forskellige træk-varianter kan også være en effektiv måde at træne din ryg på, hvor du fjerner noget af momentumet. Måske for nogen en lille smule ukonventionelt vil jeg foreslå at forskellige dødløft-varianter kan være gode træningsøvelser uanset om det er sumo, konventionel, stivbenet osv. til træning af især din lænd, men også den brede rygmuskel, øvre ryg, nakke osv. Få inspiration til rygøvelser på Maxer.

Bænkpres i alle varianter med stang eller håndvægt, flad eller skrå bænk (incline med 15, 30 eller 45 grader for lidt mere fokus på den øverste del af brystet) vil alle være øvelser, der især træner brystet, men selvfølgelig også skulder og triceps. Flyes med håndvægt eller kabel - “runde” bevægelser, som har mere rent fokus på brystet, men hvor du ikke kan løfte så meget vægt. Dips hvor du er lidt foroverbøjet og sørger for at kunne bruge brystet godt med en rimelig høj belastning. Pushups (armstrækninger) hvor skulderbladene ligesom i dips får lov til at bevæge sig frit er en god øvelse for brystet også. Og især hvis målet er muskelvækst, så er forskellige maskiner af fx chest press (brystpres) effektive hvor du med en stor grad af stabilitet kan presse dig selv meget tæt på grænsen med fokus på brystmusklen som det der bliver udmattet mest.  Få inspiration til træning af bryst på Maxer.

En af de vigtigste ting du kan gøre er at få tilstrækkeligt med protein, dvs. 1,5-1,8 gram per kg du vejer. Derudover kan det være en fordel at være et lille kalorieoverskud fx 100-300 kcal per dag som for de fleste vil være en fin zone at være i, da et meget stort kalorieoverskud vil typisk resultere i at du skal bruge mere tid på at tabe fedt senere. Derudover kan det være en fordel at den mængde protein som du indtager i løbet af dagen - hvor den samlede mængde er det vigtigste - at du prøver at fordele den ud over fx 3-4 måltider for på den måde have en lind strøm af protein. Læs mere om kost på Maxer.

Det bedste er at du starter med det som er vigtigst for dig. Hvis konditionen er vigtigst, så løber du før du styrketræner hvis det er dit mål - og omvendt hvis styrke og muskelvækst er målet, så starter du med styrketræningen. Hvis du har mulighed for det, så kan du dele det op fx på to forskellige træningsdage eller hvis det er på samme træningsdag og du har tiden til det, så kan du dele det op med nogle timer mellem - gerne op mod 6 timer mellem træningspassene. Det vil selvfølgelig især være vigtigt desto mere intens både din styrketræning og konditionstræning er. Det vil sige at træner du for sundhed, kan du bare godt lide at træne og blive all-around bedre i både konditionstræning og styrketræning, så lad være med at overkomplicere det. Sørg for at lave begge dele og starte med det, du allerbedst kan lide. Desto hårdere det er, desto mere vil du nok få ud af at dele træningerne mest muligt op for at højne kvaliteten i hvert træningspas.

Hvis du ikke har så meget tid til at træne, så vil flerledsøvelser, altså øvelser hvor du træner flere muskelgrupper samtidig, være en fordel fordi du kan lave en bedre træning af hele kroppen med den korte tid, du har. Du vil typisk også kunne løfte flere kg som især hvis styrke er dit mål er en fordel, men som selvfølgelig også kan hjælpe på muskelvækst. Desto mere tid du har og desto mere dit mål er muskelvækst, desto lige så gode eller bedre kan isolationsøvelser være fordi de typisk vil meget nemt sikre dig at den muskel som du gerne vil udmatte og få til at vokse rent faktisk også er den muskel, som er begrænsningen i øvelsen. For langt de fleste er svaret selvfølgelig ikke enten/eller, men en god kombination af både/og, dvs. en vis portion af din træning er flerledsøvelser, mens en anden del af træning er isolationsøvelser - på den måde får du det bedste fra begge verdener. Læs mere på Maxer.        

En af de vigtigste faktorer er at du spiser varieret, altså at du ikke spiser det samme hver dag fordi du har brug for forskellige både makro- og mikronæringsstoffer som forskellige fødevarer i variation i højere grad vil give dig. Derudover er det vigtigt at du ikke spiser for meget, altså at du ikke tager for meget på med kalorieoverskud, men at du holder dig i ligevægt eller hvis du er overvægtig i et kalorieunderskud (hvis du ønsker at tabe dig). Om du er en lille smule overvægtig i forhold til BMI betyder generelt ikke ret meget for din sundhed så længe man er fysisk aktiv, men et højt BMI kan gøre det svært at være fysisk aktiv. Derudover er det vigtigt med et højt indtag af frugt og grønt - gerne op mod de 600 gram om dagen som mange har hørt om. Hvis du styrketræner meget og har et mål om enten øget styrke eller muskelvækst, så er det også en stor fordel at øge dit proteinindtag op til 1,5-1,8 gram per kg du vejer. Men hvis dit mål er sundhed, så er det helt primære at spise varieret, ikke for meget, godt med frugt og grønt - det vil være de vigtigste elementer. Derudover kan sådan noget som at spise mindre processerede fødevarer, at spise mere fuldkorn og få fisk på jævnlig basis være rigtig gode råd. Læs mere om sund kost på Maxer.

Det gør du generelt ved at træne de øvelser og bevægelser som du kan tolerere smerten i eller som slet ikke gør ondt for den muskelgruppe eller led som du har ondt i. Det vil sige; lad være med at ikke bruge kropsdelen, prøv at være nysgerrig på om der er en variant du kan lave. Kan du ændre lidt i teknikken? Hvad hvis du ændrer grebet - gør det smallere og bredere? Ændrer lidt i vinklen på fødderne? Nogle gange skal der overraskende små ændringerne til før det føles bedre. Det vil selvfølgelig også være en mulighed hvis du kan lave dine normale øvelser med mindre vægt, færre gentagelser eller færre sæt end du plejer. Dvs. prøv med et nysgerrigt mindset at se hvordan kan du stadig stimulere kropsdelen, så den ikke bare i fx 1-3 måneder slet ikke bliver udfordret. Derudover er det en god idé at du ligger i minimum ligevægtsindtag kostmæssigt, dvs. ikke være i et underskud (men selvfølgelig heller ikke et stort overskud fordi du ikke kan træne lige så godt som du plejer). Sørg samtidig for at prøve at reducere stress, optimere på din søvn osv. som alt sammen vil støtte din restitution og hurtigere bedring fra den smerte som du oplever - og hjælpe dig til at fastholde mest muligt styrke og muskelmasse. Få vores hjælp som din personlige træner eller smertebehandler.

Hvis du har fået ondt, så har den canadiske smerteforsker Gregory Lehman et rigtig godt råd til dig: Giv det ro og byg det op igen bagefter. De fleste gør helt automatisk den første del, altså at give det ro, hvis der er en bevægelse eller øvelse, som gør enormt ondt. Der behøver du selvfølgelig ikke at lave bevægelsen i en kortere periode, men lad være med at undgå den for evigt. Det er det mange glemmer. De glemmer at gå til den anden del af det gode råd, altså at du skal bygge kropsdelen op igen. Det vil sige gradvis begynde at reintroducere de øvelser og bevægelser, som har været svære for dig - også selvom de gør ondt. Tilpas dosen så du kan udholde og tolerere det du mærker, men hav fokus på at kroppen er tilpasningsdygtig og robust. Den skal bygges op igen. Den skal udfordres for at kunne mere. Du kan ikke blive bedre til noget uden at øve det og derfor er det meget vigtigt at du husker på at de ting, der er svære for dig, de ting, som du undgår - det fortæller dig at det sandsynligvis er noget du har brug for mere af - selvfølgelig gradvist i en lille dose ud fra hvad du vant til. Læs mere om smertehåndtering på Maxer.          

I store træk handler det meget om hvor meget tid du har til at træne. 1 gang om ugen vil give dig meget større resultater end at træne 0 gange om ugen. Hvis du godt kan lide styrketræning og derfor også prioriterer mere tid til det, så er det klart, at du vil få mere ud af 2 eller 3 gange om ugen end 1. Men frekvensen betyder faktisk ikke lige så meget for dine resultater som man nogle gange skulle tro. Frekvensen bliver mere en måde at sørge for at du kan have en gradvist højere volumen henover tid fordi at du - især når du bliver mere avanceret - sandsynligvis vil få brug for at lave flere sæt per muskelgruppe for at få et godt resultat. Men selv med meget få sæt om ugen kan du få gode resultater. Det bliver bare endnu vigtigere at du presser dig selv mere i hvert sæt. En nybegynder vil typisk få gode resultater med 5-10 sæt per muskelgruppe per uge, mens det når du bliver mere avanceret kan være fordelagtigt at ligge et sted mellem 10-20 sæt per muskelgruppe per uge. Men husk på at antallet sæt altid hænger sammen med hvor meget du presser dig selv i hvert sæt. Jo oftere du træner, jo mere kan du fordele det antal sæt du laver om ugen per træning. Læs mere om frekvens på Maxer.

Ja, det er faste selvfølgelig! Faste er jo indbegrebet i at du ikke spiser og når du ikke spiser får du selvfølgelig færre kalorier end du forbrænder - og dermed taber du dig. Men er det nødvendigt at faste for at få et vægttab? Er det bedre for vægttab? Er det sundere? Nej, det er det ikke. Det ser generelt ikke ud til at antallet af måltider om du har 2 eller 6 som dagen, eller alt mellem, eller om du faster i et længere vindue, er mere effektivt for vægttab. Så det vigtigste er at du finder en strategi - en måde at spise på - hvor du kan sørge for at du er i underskud af kalorier når du gerne vil tabe dig og fastholde det. Hvis det passer for dig at springe morgenmad over, så du faster indtil fx kl. 12 for at så at spise frokost som første måltid, så er det selvfølgelig helt fint. Men der er ikke noget der tyder på at faste er mere effektivt på vægttab eller for vægttab end hvis du sørger for at have reduktion af kalorier igennem dagen på det antal måltider som passer dig bedst. Find mere på Maxer.

Nej, det er ikke nødvendigt at tage kosttilskud. Som du kan høre af navnet, så er det et tilskud til din kost. Men der er nogle tilskud som kan gøre livet lettere for dig. Hvis du har svært ved at spise passende nok i forhold til dit mål fx proteinpulver eller andre tilskud af protein hvis du har svært ved at få 1,5-1,8 gram per kg du vejer. Eller hvis du spiser vegansk eller vegetarisk og derfor har svært ved at få tilstrækkeligt protein af høj nok kvalitet. Et andet kosttilskud, som kan give god mening hvis dit mål er styrke eller muskelvækst er kreatin som er et meget veldokumenteret tilskud, der vil hjælpe dig med at både blive stærkere og få større muskler. Men derfra er der faktisk generelt ikke nogle kosttilskud som er nødvendige at tage selv med performance som mål så længe du har en varieret kost, fokus på din søvn, et fornuftigt træningsprogram osv. Der vil være nogle enkelte tilskud før træning (pre-workout), hvor koffein sandsynligvis vil være det vigtigste at få, vitamin- og mineraltilskud har generelt kun en positiv effekt hvis du har en decideret mangel. Det kunne være D-vitamin i vinterhalvåret, men ellers vil jeg anbefale at du får en test fra din læge, hvis du er tvivl om du mangler noget - og så selvfølgelig ser på din kost. Læs mere om kosttilskud på Maxer.

Tidligere ville de fleste have været klart mest forelsket i de frie vægte af en lang række årsager som vi i dag ved nok ikke helt holder vand

Start med at vurdere om det går fremad. Hvis det går fremad, så vil jeg være påpasselig med at lave for store forandringer. Hvis det ikke går fremad med din træning, så vil jeg være mere kritisk på hvad der skal ske. Føler du dig meget udmattet, så vil jeg skrue ned for volumen og intensiteten. Føler du dig meget frisk, så vil jeg skrue op for volumen hvis du har tid til at tage flere sæt og hvis du ikke har mere tid, så vil jeg skrue op for vægten eller udmattelsesgraden, så hvert sæt bliver mere effektivt. En god zone at være i både for muskelmasse og for styrke er at du har cirka 1-3 gentagelser i banken når du er færdig med et sæt. For muskelmasse er det vigtigere at komme lidt tættere på 0 og nogle gange også til 0. Det gælder især jo lavere volumen du laver, dvs. jo færre sæt, jo hårdere bør hvert sæt være. Omvendt hvis du godt kan lide at træne med lidt mere overskud som især for styrke kan give dig øget fokus på teknikken, så er det vigtigt at du tager et ekstra sæt når hvert sæt ikke er lige så udmattende. Se meget mere på Maxer.

Teknik i styrketræning er meget vigtigt. Hvis dit mål er styrke, så betyder teknikken enormt meget for din performance - altså hvor meget du kan løfte. Teknikken vil være forskellige alt afhængigt af din kropsbygning, så du kan ikke nødvendigvis løfte på samme måde som din træningsmakker, men teknikken og biomekanikken vil betyde enormt meget for hvor meget du kan løfte både nu og på lang sigt. Hvis dit mål er muskelvækst, så er teknikken også rigtig vigtigt for den betyder meget for hvilke muskler vil arbejde mest, hvilke muskler vil blive udmattet når du laver en øvelse og på den måde er det rigtig vigtigt at du mærker at den muskel du gerne vil ramme faktisk er begrænsningen i den øvelse du laver, det er den der bliver udmattet og det er noget du kan påvirke meget med din teknik. Teknik betyder også meget hvis du allerede har ondt fordi du kan ændre på hvilke muskelgrupper og led, der vil have mest belastning i en øvelse, men for skadesrisiko i fremtiden er teknikken ikke altafgørende. Der handler det meget om at se på dosen, altså hvor mange sæt, gentagelser og kg laver du og med hvilken progression går du frem fra uge til uge. Find mere på Maxer.

Tidligere troede man at det var meget vigtigt at holde korte pauser (

Det vigtigste du kan gøre er at ikke være i et for stort kalorieoverskud. Hvis dit kalorieoverskud er meget stort, så vil du tage hurtigere på og en større procentandel af det du tager på vil være fedt i forhold til muskelmasse.   Det vil sige at et lille kalorieoverskud på fx 100-300 kcal per dag for langt de fleste vil være fordelagtigt.   Det er også vigtigt at du prøver at reducere stress i dit liv og at optimere på din søvn. Sover du ikke ret meget vil det også påvirke procentfordelingen mellem det du tager på i muskelmasse og i fedt negativt.   Hav tålmodighed, byg roligt på med god progresiv træning og en strategisk kost. Sørg også for at du får tilstrækkeligt protein, dvs. ~1,5-1,8 gram vil være super godt at ramme per kg du vejer.   Læs meget mere på Maxer.dk

Det optimale antal gentagelser afhænger i høj udstrækning af hvad dit mål er. Desto mere dit mål er styrke, altså hvor meget du kan løfte én gang, desto mere bør du træne med relativt få gentagelser.  For styrke betyder det træning primært i zonen af 1-6 gentagelser. Her vil du kunne for mest vægt på og du vil kunne forbedre din evne til at generere maksimal kraft. Det betyder selvfølgelig ikke at du aldrig skal træne i andre rep ranges fordi flere gentagelser vil kunne være med til at opbygge mere muskelmasse. Hvis muskelmasse er dit mål, så vil zonen af 6-15 gentagelser være en praktisk zone at have det meste af din træning i. Men du kan også bygge muskelmasse med helt op til 40+ gentagelser så længe du går helt til failure. Jo flere gentagelser du laver, især over ~20, jo mere er det vigtigt at du går helt til failure. Uanset om dit mål er styrke eller muskelvækst, så kan du have gavn af at træne med det "omvendte" antal gentagelser af din primære zone, dvs. bevidst højere gentagelser for mere muskelmasse fordi det kan hjælpe dig med din styrke og lavere antal gentagelser selvom dit mål er muskelmasse fordi en øget styrke kan hjælpe dig til at få større bøffer på langt sigt. Du kan som altid læse meget mere på Maxer.

I 2. episode af julekalenderen skal vi tale om hvordan du kan forbygge skader i styrketræning. Du kan ikke undgå skader over et helt træningsliv, men du kan gøre mange ting for at minimere risikoen. Det vigtigste du kan gøre er at være tålmodig. Dvs. at du tilpasser dosen af den træning, du laver til dit nuværende niveau - antallet af sæt, gentagelser og kg, måske endda også hvilke øvelser du laver bør ikke være noget som du drastisk forandrer og øger. Når du øger kg, gør det stille og roligt. Hvis du vant at lave 3 sæt, så lad være med pludseligt at lave 8. Det lyder selvfølgelig fuldstændig simpelt, når jeg siger det på den måde, men rigtig mange kommer ubevidst til at skynde sig i jagten på at få resultater. Hvis du gerne vil minimere skadesrisikolen, så er det bedste du kan gøre at undgå at træne de forskellige former for træning, du laver for meget, for hurtigt og for ofte i forhold til hvor meget du hviler og hvad du er vant til. Ta' den tålmodige hat på, byg det stille og roligt op og så vil du kunne få en jævn progression henover lang tid - og dét vil gøre dig bedst uden at du har for lange pauser med skader og smerter. Du kan læse mere skader og smerter på Maxer.

I denne første episode af årets julekalender 2023 vil jeg svare på spørgsmålet er det farligt at løfte med ryggen. Det er et spørgsmål jeg ved rigtig mange bruger noget energi på at tænke over især hvis du har ondt i ryggen er det klart, at det er noget der fylder. Men det er også noget som vi i samfundet har som et stort fokuspunkt: “Skal jeg løfte med benene eller skal løfte med ryggen” og “Er det farligt at løfte med ryggen?” Målet med julekalenderen er, at besvare nogle meget konkrete spørgsmål kort og i dag er det den 1. december og fredag, så jeg tænker vi ser hvor kort vi kan gøre det. Lad os kaste os over det første spørgsmål for i år: Er det farligt at løft med ryggen?

"Da jeg startede forløbet hos Jacob, skulle jeg til at starte i et nyt job som fysioterapeut og var bange for om jeg ville kunne lave manuel behandling uden at forværre mine smerter. Jeg frygtede at mine smerter ville gøre mig til en dårlig fysioterapeut. Samtidig forhindrede smerterne mig i at klatre og boulde på et tilfredsstillende niveau og jeg drømte om at kunne tage på vandretur med telt en hel uge. Jeg havde mange katastrofetanker, frygt og selv ting som tidligere føltes simple som at squatte, var forbundet med smerte og tvivl". I denne episode kan du blandt andet høre om: * At desperationen over smerterne fik Nadja til at sove med isposer - og tog håbet fra hende. * Hvorfor Nadja fik det bedre af at gøre det, som ikke var rart - selv når det gjorde ondt at skrive med blyant. * Hvordan visualisering af følelsen i den ene side, kan hjælpe den anden side - og hvorfor dine forventninger påvirker hvad du oplever. * At tidligere behandlere havde sagt hun vejede for meget til at klatre, at hun havde dårlig kropsholdning og skæv rygsøjle - uden at det hjalp hende. * Nadjas rejse tilbage til klatring, bouldering, vandring, styrketræning og løb på tilfredsstillende niveau. Læs meget mere på Maxer.

I denne episode har jeg besøg af Søren Eltong, personlig træner i København hos Maxer. Vi ser nærmere på, hvordan 5 fjollede myter kan påvirke dine træningsrutiner, sundhedsvalg og resultater. Bro science og myter lever i bedste velgående og virker nærmest udødelige på trods af deres manglende videnskabelige fundament. Myterne spredes især i træningscenteret fra bro-til-bro (også kaldet mund-til-mund) og på sociale medier uden at blive udfordret eller underbygget. Det fører til mange misforståelser, forkerte forventninger, dårligere resultater og endda skadelige træningsmetoder. De 5 myter som vi snakker om i podcasten er: 1. "Jo mere protein, jo større muskler". 2. "Hvis jeg ikke føler mig øm dagen efter træning, har jeg ikke trænet hårdt nok". 3. "Kardiotræning vil få mig til at miste mine muskler". 4. "Vægttræning er farligt for ældre, børn, gravide, smerteramte". 5. "Løft tunge vægte for at få større muskler, og brug lette vægte for at blive tonet". Vi snakker om to "myter", som nok ikke er så forkerte som man troede engang: 6. "Volumen har stor effekt på dine resultater". 7. "Du skal kunne mærke musklen arbejde - mind-to-muscle connection". Læs mere på Maxer.dk

I denne specialepisode er jeg gæst i Benjamin Melgaards podcast "Sund Fornuft". Vi snakker squat, bænkpres og dødløft - hvordan kan du få bedre teknik, hvilke klassiske myter er der og hvad skal der til for at blive stærkere? Selvom jeg arbejder meget med smerter nu, så har de tre store løft haft min kærlighed igennem mange år siden jeg startede med at styrketræne i 2005. Jeg har været på landsholdet i styrkeløft og vundet flere medaljer ved EM og VM - og i denne episode giver jeg dig viden, tips og tricks, som du kan bruge i din egen træning. I episoden snakker vi blandt andet om: * Hvordan bliver man god til squat, bænkpres og dødløft? * Hvordan bliver man stærkere? * Hvad forhindrer folk i at få de resultater, som de ønsker? * Hvilke klassiske myter er der om squat, bænkpres og dødløft? * Hvorfor du ikke behøver være bange for skader selvom du træner tungt?

Med helsebølgen og fitnesstrenden (oh yeah, #fitfamdk) følger tusindvis af nye medlemmer i de danske træningscentre. Ofte får disse nye medlemmer ingen hjælp fra start med styrketræning, hvorfor de ikke har styr på teknikken, ikke har et træningsprogram og derfor ikke får de resultater, de drømmer om. Nedtur. Der er desværre rigtig mange, som ikke ved hvordan de skal styrketræne. Ofte nybegyndere, men faktisk ofte også folk, der har trænet i længere tid. For nogle resulterer det i at de ikke opnår de mål, som i første omgang fik dem til at melde sig ind i et fitnesscenter - og derfor melder de sig ud og tænker at styrketræning ikke var noget for dem. Det behøver dog ikke at være sådan. Med en række simple råd, kan du nemlig undgå de typiske fejl i træningscenteret. Dermed kan du hurtigere nå dine mål i styrketræning - på en sikker og sjov måde. Læs mere på Maxer om styrketræning.

I denne episode har jeg besøg af den norske psykolog Per Isdal til en snak om begreber som empati-træthed, compassion fatigue, udbrændthed, omsorgstræthed og forskellige reaktioner professionelle hjælpere kan opleve fordi de arbejder med mennesker som har det svært - deres arbejde påvirker dem. Hjælpere bliver præget af at hjælpe - man kan ikke gå gennem vand uden at blive våd som Per Isdal beskriver det. I denne episode snakker jeg blandt andet med Per Isdal om: * Hvad du kan gøre som hjælper, når du opdager, at du bliver eller er blevet påvirket af dit arbejde. * Hvorfor hjælperes reaktion på arbejdet kan være tabu - og hvorfor det gør det endnu sværere for hjælperen. * Hvad compassion fatigue og empatitræthed er - og hvad du kan gøre med det. * Hvordan manglen på empati er skadende for klienten. * Hvorfor du som hjælper skal være opmærksom på sekundær traumatisering og udbrændthed. * At egenomsorg er essentielt (også) for hjælpere - at tage vare på sig selv og lave statusopgørelse. * Vigtigheden af kollegial støtte gennem lejrbål, debriefing og et balanceret arbejdsmiljø. Per Isdal er en norsk psykolog og psykoterapeut, som oprindeligt beskæftigede sig med mennesker, der udøver vold. Det var her han opdagede hvordan han selv blev påvirket af sit arbejde. Det ledte ham til at arbejde med hvordan hjælpere bliver ramt af deres arbejde og han har i den forbindelse skrevet bogen "Medfølelsens pris", som beskriver den oversete omkostning som medfølelse kan have for den professionelle hjælper.  Læs mere på Maxer.

"Nu er det 2 år siden, vi optog klienthistorien efter mit forløb i Maxer med Karoline og Celine - og 3,5 år siden at jeg startede. I dag vejer jeg præcis det samme, som da vi optog podcasten for 2 år siden - og det er dejligt! Men vægttabet har ikke været løsningen på alle mine udfordringer i livet og jeg bruger stadig tid, energi og ressourcer på at være i min nye krop. Kroppen er forandelig og man slipper ikke for at forholde sig til den - men den føles friere i dag end tidligere." I denne episode kan du blandt andet høre om: * Hvad status er på Josephines vægttab efter 2 år efter hendes forløb. * At finde sig tilrette i en ny og mindre krop efter vægttab. * Hvordan ens kropsbillede ændrer sig løbende over tid. * Frygten for at tage på igen efter man har tabt sig. * At blive nødt til at bede om hjælp fra fagpersoner. * Hvorfor det kan hjælpe at snakke om de svære ting. Læs meget mere på Maxer.

"Jeg har i hele mit liv kæmpet mod min krop. Jeg har i 20 år svunget mellem perioder med underspisning, slankekure, regler og restriktioner - og perioder med overspisning, tvangsspisning og en følelse af at “nu kan det hele være lige meget”. Jeg startede hos Celine med en følelse af, at det var sidste chance. Hvis det her forløb ikke lykkedes, så vidste jeg ikke, hvad jeg skulle stille op." I denne klienthistorie har jeg besøg af Tine og Celine, som fra juni 2021 til oktober 2022 har arbejdet sammen med madro og kropsro som omdrejningspunkt. I denne episode kan du blandt andet høre om: * At svinge mellem underspisning og overspisning. * Fordelene ved mekanisk spisning, hvis du kæmper med overspisninger. * Følelsen af at “det her er sidste chance”. * Hvordan madritualer kan skabe tryghed i noget utrygt. * Vigtigheden af at føle at du gerne må være til. * At vægttab ikke har fået Tine til at få det bedre med sig selv. Læs mere på Maxer.

Træning kan hurtigt stjæle en stor del af din tid. Når du træner klogt efter et velovervejet træningsprogram og med god teknik tilpasset din kropsbygning, bliver du sandsynligvis ikke skadet. Derfor giver Søren og jeg dig vores 5 bedste råd, så du kan blive skadet og bruge tiden på noget andet.   1. "Løft tungt hele tiden. Alti' alti'". 2. "Overvej aldrig din teknik". 3. "Tag ikke imod gode råd". 4. "Tænk aldrig på din smidighed". 5. "Benyt kun dårligt træningsudstyr".   Og et bonusråd om det omvendte KRAM.   Læs meget mere på Maxer om hvordan du kan få en skade.

Jeg har besøg af Anne Elsøe til en snak om "Madro for de mindste" i forbindelse med hendes nye bog med netop den titel. Hvordan kan forældre være med til at skabe madro for små børn og påvirke de smås forhold til krop, kost og sundhed i en positiv retning allerede fra en ung alder? Mad til børn gør mange forældre i tvivl og afføder mange spørgsmål - find madro her. I episoden om madro for de mindste snakker vi blandt andet om: * Hvad er madro for de mindste - og hvorfor meget af det vi tror på om mad til børn er forkert. * Hvorfor ansvarsfordelingen er essentiel - og hvad børn og forælder egentlig bør bestemme. * Hvordan du som forælder kan påvirke dit barns forhold til krops, kost og sundhed. * Hvorfor mere kontrol, restriktion og madregler ikke løsningen. * Hvordan mange forældre ubevidst giver det videre, som de selv har fået som barn. * Hvornår og hvordan du starter med mad med din baby? * Hvad skal barnet spise? Hvad må det ikke få? Hvad skal du være opmærksom på som forælder? * Hvordan du kan skabe madmod og reducere kræsenhed med madro-metoden fx ved at lege med maden, fjerne presset fra barnet og zoome ud. Læs meget mere på Maxer.

Efter cirka 5 år med knæsmerter efter at have løbet DHL med arbejdet startede Mads i smerteforløb hos Jacob. Mads havde en følelse af at intet virkede, han havde prøvet meget forskellig behandling og havde kastet håndklædet i ringen i flere omgange. Igennem forløbet fik Mads genopbygget tiltroen til knæet og fik gennem en øget forståelse for smerter tryghed og muligheder for at påvirke sin situation på en positiv måde, der føltes opbyggende.  I denne episode kan du blandt andet høre om: * Hvordan forskellige og modstridende forklaringer på smerterne kan forvirre og forværre.  * At en "alt-eller-intet"-tilgang sjældent er den bedste vej frem. * Glæden og trygheden ved at få en bedre forståelse af sin situation. * Hvorfor det at søge mere information på nettet ikke altid godt - og nogle gange et decideret problem. * Hvorfor du nogle gange godt kan træne videre, selvom du oplever smerter. * At Mads ikke er helt smertefri, men alligevel ser forløbet som succesfuldt. Læs mere i klienthistorie 11 på Maxer.dk

I denne episode har jeg besøg af Mia Beck Lichtenstein til en snak om spiseforstyrrelser i eliteidræt. Vi tager udgangspunkt i flere rapporter og forskningsresultater, der er blevet publiceret de senere år - og især i den nye rapport "Spiseforstyrrelser og lav energitilgængelighed i dansk elite- og subeliteidræt: Symptomer, udløsende faktorer og forslag til indsatser" af Mia Beck Lichtenstein og Anna Melin. I episoden snakker vi blandt andet om: * Hvorfor forekomsten af spiseforstyrrelser i elitesport er relativt høj - og hvordan det ikke passer med de fleste idealbillede af sportsudøvere. * Hvordan spiseforstyrrelser kan føre til alvorlige fysiske og psykologiske problemer for i elitesport. * De væsentlige forskelle på forstyrret spisning og spiseforstyrrelser samt hvordan elitesport stiller ekstreme krav. * Hvordan sportsudøvere kan opleve et øget pres for at opretholde en bestemt kropsstørrelse og -form, som kan føre til negative spisemønstre.  * Hvordan spiseforstyrrelser kan påvirke præstationer negativt med nedsat styrke og udholdenhed samt øget risiko for skader og sygdomme. * Vigtigheden at udviklingen af ​​positive trænings- og spisemønstre i eliteidrætsmiljøer - både for øget trivsel og sundhed, men også bedre præstationer. Læs meget mere på Maxer.dk

I denne episode har jeg besøg af Simon Kirkegaard, der er fysioterapeut og indehaver Smertevidenskab.dk. Vi snakker om den terapeutiske alliance mellem klient og behandler, om behandlerens rolle, når man arbejder med smerter - og betydningen af empati i smertebehandling. I denne episode kan du blandt andet høre om: * Hvad den terapeutiske alliance er - og hvorfor den er vigtig. * Hvad kendetegner en god terapeutiske alliance - og hvilken effekt det har på behandlingen. * Hvad du kan gøre for at påvirke den terapeutiske alliance positivt. * Hvad empati er og hvorfor det er centralt for den terapeutiske alliance. * Hvorfor relationen mellem behandler og klient, behandlingskonteksten, og behandlerens rolle som kropsmekaniker vs. helhedsorienteret smertebehandler er vigtig. * Få inspiration som klient til at se på din relation til din behandler. Er den hensigtsmæssig og givende? Føler du dig set, hørt, forstået og mødt? * Få inspiration som behandler til at arbejde med din evne til at etablere en stærk terapeutisk alliance med dine klienter. Se meget mere på Maxer.dk

Så er det den 24. december og juleaften - glædelig jul. I sidste episode af julekalenderen har jeg igen besøg af Søren, som er personlig træner hos Maxer på Vesterbro i København. I denne episode snakker vi om at du kan spise på mange forskellige måder og alligevel få det til at fungere. Hør blandt andet om: * Findes der én diæt, der er bedre og sundere end alle de andre? * Er det en god idé at holde sig helt fra kød og mælkeprodukter? * Hvor meget giver det på sundhedskontoen, hvis du går udelukkende efter økologiske produkter? * Hvilke potentielle negative følgevirkninger kan der komme, hvis du er på en (restriktiv) diæt? * Hvad alle slankekure har til fælles fx keto, LCHF, atkins, stenalderkost mv.

Den 23. julekalender-episode er med Søren Eltong i studiet. Han er personlig træner hos Maxer i København og arbejder især med vaner omkring kost, træning og sundhed. I denne episode snakker vi om kosttilskud - virker de og hvilke bør du tage? Hør blandt andet om: * Er det nødvendigt at tage kosttilskud, hvis du spiser en sund og varieret kost? * Hvorfor mange kosttilskud - også fiskeolie og multivitaminer - måske ikke giver mening at tage. * Findes der kosttilskud, du bør tage, hvis du styrketræner og vil have mere muskelmasse og styrke? * Hvordan du kan bruge en engelsk ernæringsprofessors tommelfingerregel.

I episode 22 af Maxers julekalender er Søren i studiet. Han arbejder med personlig træning på Vesterbro i København især med optimering af styrketræning, kost og vaner. I denne episode snakker vi om de sagnomspundne sødestoffer - for det er et af de mest mytefyldte områder indenfor sundhed. Hør blandt andet om: * Er aspartam det rene gift? * Gør sødemidler, at du spiser mere og tager på? * Hvor stammer al misinformationen om aspartam og andre sødestoffer fra? * Ødelægger sødemidler dine tarme? * Hvad er E-numre egentlig? * Er det godt for dig, hvis du undgår al den “kemi”, der er i maden? * Hvilken effekt har tilsætningsstoffer overordnet set på madspild og på klimaet?