Podcasts about Vreden

Flere steder i Storbritannien har der endnu engang været vrede demonstranter på gaden. Vreden er opstået i kølvandet på to knivoverfald, men lægger sig også i forlængelse af flere eksempler på store protestbevægelser rettet mod migranter i Storbritannien de seneste år. Fodboldslutrunder er igen og igen omgærdet af politik, men det VM, der begynder i dag, er om muligt mere forhadt og omdiskuteret end tidligere. Hvorfor? Den iranske tegneseriekunstner Marjane Satrapi har i årtier beskrevet den iranske historie i sine anerkendte værker, og for nylig døde den 56-årige eksiliraner. Men kan vi alligevel bruge Satrapis liv - og død - til at forstå Iran i dag? Medvirkende: Anna Gaarslev, DRs Europakorrespondent. Jan Jensen, journalist, Mediano, følger international fodbold tæt. Marjan Ganjjou, dansk-iraner og Satrapi-fan. Værter: Adrian Busk og Amalie Schroll Munk.

Denne gang handler det om praksis: Hvordan arbejder du med energi i hverdagen — og hvordan finder du ud af, hvad der passer til netop dit system?Det er ikke en opskrift eller et ”du burde” gør sådan. Det er blot vores erfaringer med hvad der typisk sker i praksis.Landkortet for episoden:• Meditation uden dårlig samvittighed: Den ”omvendte meditation” hvor du lader det svære arbejde sig igennem i stedet for at styre det og giver energien plads til at arbejde.• Indsigten lander bagudrettet: hvorfor forståelsen kommer efter forandringen — ikke før.• Den energetiske svamp: det permeable selv, at mærke forskel på egen og andres energi, og konkrete redskaber som lyssøjlen og returnerings-øvelsen.• Fra skjold til søjle: hvorfor en erfaren klient til sidst ikke behøver beskyttelsen mere.• Plasma, cordings (energibånd) og resonans: tre måder vi energi fungerer på — fra opmærksomhedskampen, til at hæve frekvensen i et bånd, så det slipper af sig selv og til resssonans som måde at forbinde sig på.• Taknemmelighed som test: en enkel måde at mærke, om en relation dræner eller giver.• Nedefra-op og oppefra-ned: de to klienttyper — den der sidder fast i kroppen, og den der har let adgang opadtil men svært ved at lande hverdagen.• Vreden som din kraft: hvorfor den ikke bare skal reguleres væk, og hvad der sker, når døren i en relation kun kan åbnes indefra.Tag det, du kan bruge, og lad resten ligge.

Nekoliko spremenjene besede stotnika, ki je Jezusa prosil, da bi ozdravil služabnika, izgovarjamo pri vsaki maši: »Nisem vreden, da prideš k meni, ampak reci le besedo in ozdravljena bo moja duša.« Zakaj bi ne bili vredni ...

Vreden je kar polovico občinskega proračuna, zato brez pomoči države ne bi šlo. Drugi poudarki oddaje: - V Mariboru turizem cveti, a za rast bo v prihodnje potrebnih več namestitev. - Izjemno zanimanje za urbane vrtičke v medvoški in koprski občini. - Geopark Idrija tudi uradno s certifikatom Unescovih geoparkov.

Litteraturen skapas av berättaren. Jimmy Vulovic funderar på om inte litteraturens ursprung finns hos de kvinnor som i sin klagosång om döden berättade historien om livet. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radios app. ESSÄ: Detta är en text där skribenten reflekterar över ett ämne eller ett verk. Åsikter som uttrycks är skribentens egna. Först sänd 2022-03-30.Det var väldigt varmt den dagen, säkert 35 grader. En svartklädd släkt stod samlad på byns kyrkogård. Ansiktena var sammanbitna. Genom kvävda snyftningar hördes tre kvinnoröster klart och tydligt. De låg på knä bredvid en grav, vaggade sorgset och ropade klagande ner i den. Joj, Milosave. Joj, Bože. Joj, Milosave, joj. Där nere i mörkret låg min farbror, en av de människor som jag har älskat allra mest i livet. Jag såg kvinnornas ryggar och svarta sjaletter, vaggande över graven, hörde deras klagande röster berätta om den döde. Och ja, tänkte jag instämmande, han var verkligen den snällaste av oss och den mest saknade. Sedan mindes jag allt roligt som vi hade gjort och allt han lärt mig. Kvinnorna berättade även om släkten som var där och att jag och min Maria hade kommit från Sverige för att besöka honom. Jag vet inte om han hörde dem eller om han var någon annanstans. När tårarna kom tittade jag på bergen. De låg där kring byn, tysta och vackra precis som vanligt. Ändå var inget sig likt.När Walter Benjamin i sin essä ”Berättaren” berättar om den ryske författaren Nikolaj Leskov, skisserar han även själva berättandets natur, berättarens ofrånkomliga koppling till livserfarenheten och till döden. Han ser ett mönster. Med det moderna livet har döden i allt högre grad osynliggjorts i våra liv och medvetande. Förr, skriver han, fanns det inte ett hem, knappt ens ett rum, där någon inte hade dött. Nu lever vi i hem varifrån döden schasats bort, i rum där den flyttats ut för att istället sändas till ålderdomshem och sjukhus. Det är förstås skönt att slippa se och därmed tänka på döden, slippa påminnas om ett oundvikligt slut. Men glömskan har ett pris. Det kan liknas vid inflation. Då en riksbank trycker så mycket pengar att den bortre gränsen för våra ekonomiska möjligheter hamnar långt bortom vårt synfälts horisont, händer det något även med de surt förvärvade pengarna i vår näve. De förlorar i värde och på samma sätt kan livet förlora en del av sitt värde när döden glöms bort. Kanske är det därför som ett ordspråk säger att en frisk människa har tusen önskningar medan en sjuk bara har en.Livet, det verkliga livet alltså, är aldrig så värdefullt som då döden visar sig. I den stunden slutar vi bry oss om meningslösheter i sociala medier och alla erbjudanden om hur vi kan bli lyckliga. Vi inser då att lycka också kan vara något så enkelt som att få se ytterligare några sandkorn falla ner genom timglaset. Det är för att tala om detta som berättaren finns, enligt Walter Benjamin, åtminstone i berättande som följer i den muntliga berättartraditionens spår från episk diktning och vidare in i sagan, legenden och andra kortare berättelser utan den moderna romanens komplexitet. Och till de genrer han listar skulle nog även gråterskors sorgesång kunna läggas. För en tydligare illustration av berättandets natur och mening finns väl inte. En människas liv, förklarar Walter Benjamin, kan berättas först efter att det har tagit slut. Döden sätter både punkt för och bemyndigar orden om det liv som var. Gråterskor har sedan länge varit de första att berätta den berättelsen.Jag förstår nu att klagosången över min farbror hördes långt bortom den lilla kyrkogård där vi stod samlade. De vaggande rösterna som vid gravens rand ekade mellan nu och då, mellan de levande och de döda, har hörts genom årtusenden. Jelena Šaulić förklarar i ”The Oral Women Poets of the Serbs”, publicerad 1963 i The Slavonic and East European Review, att gråterskor tidigare har förekommit i många kulturer. Efterhand har den folkliga berättartraditionen emellertid försvunnit alltmer, inte minst därför att kyrkan velat stoppat den. Men på en del ställen, till exempel vissa områden på Balkan, har man hållit fast vid traditionen. Gråterskorna, menar hon, både markerar en gräns mellan och förenar livet och döden. Deras sorgesånger om hur den döde som en gång levde här hos oss och nu lever där på den andra sidan anger en tydlig gräns. Samtidigt slår deras budbärande ord, speciellt då de riktar sig direkt till den döde, en bro mellan livets ändlighet och dödens oändlighet. Ritualen synliggör existensens villkor.Margaret Alexiou menar i boken The Ritual Lament in Greek Tradition, publicerad 1974, att de gråterskor som ännu finns kvar i vår del av världen är en skärva som har ärvts från den hedniska antikens kultur. Även om både ritualer och konventioner kring gråterskornas poesi har förändrats så kan man fortfarande höra en tydlig resonans från antikens sorgesånger. Ekot leder oss bland annat in i den klassiska litteraturen. I exempelvis Iliadens tjugofjärde och avlutande sång, då det står klart att Troja är bortom all hjälp, sörjer den fallne hjälten Hektors hustru Andromache vid sin makes grav. Hon inleder med orden: ”O min make, så ung du dog! Och jag blev änka här i ditt hus.” Sedan berättar hon bland annat att hans död innebär Trojas fall, eftersom han ju var ”dess bålverk” och ”murarnas värn, beskyddet för barn och för kvinnor”.Efter Andromache tar Hektors mor Hekabe vid. Hon berättar att Hektor dödat Akilles högt älskade vän Patrokolos och att Akilles i sin tur dödat Hektor och skändat kroppen. Därefter tar den fallne hjältens svägerska Helena till orda över graven. Hon var tidigare kung Manelaos hustru och anledningen till, eller åtminstone förevändningen för, att Troja attackerades. Av hennes sorgesång framgår bland annat att hon hade kärleksflytt till Troja med Hektors bror, ”den gudaliknande Paris”. För att göra en lång historia kort kan vi konstatera att kvinnorna sammantaget berättar följande: Helena flydde med Paris till Troja. Det ledde till att trojanerna hamnade i krig med grekerna. Hektor dödade Akilles nära vän Patrokolos. Akilles hämnades genom att döda Hektor i vredesmod och sorg. Troja besegrades. På så vis ramar kvinnornas gemensamma berättelse in Iliadens intrig.”Vreden, gudinna, besjung som brann hos Peliden Akilles”. Med den invokationen inleds Iliaden. I den avslutande sången sluts sedan cirkeln då de tre kvinnorna berättar om de spår som den vreden lämnat. Berättaren, menar Walter Benjamin, står alltid med blicken riktad bakåt i tidens verklighet och myter. Det är via retrospektion som berättaren rapporterar om erfarenheter, antingen egna eller andras, till sina åhörare eller läsare. En berättelse är därför alltid ett eko från svunna tider, såväl upplevda som påhittade. Om vi tror honom så förstår vi även att den eller de rapsoder som vi brukar kalla Homeros egentligen bara broderat vidare på kvinnornas berättelse. Broderiet är visserligen mycket stilsäkert och vackert, det ska villigt erkännas, men det förändrar emellertid inte att den västerländska litteraturens viktigaste och ursprungliga berättare mycket väl kan ha varit tre kvinnor som vid en grav bemyndigats av döden att tala om livet.Jimmy VuloviclitteraturforskareProducent: Morris Wikström

Zdravo! Tokrat napovedujemo napovedovalno spletno stran napovej.si, ki bo napovedovala prihodnost, ki jo vsi napovedujemo. Medtem ko debatiramo, kdo je resnični zmagovalec volitev (mi še vedno napovedujemo veliko zmago Janeza Janše), sklenemo, da bi bile gostilniške metode zbiranja podatkov o korupciji bistveno cenejše in bistveno natančnejše od Black Cubea. Tudi o overjenemu podpisu in njega vrednosti in o "tanovem" Pahorju rečemo ene dve. V drugem delu se končno premaknemo v Narodni park Garamba. Med sprehodom od Afrike do Šentvida pri Stični razpravljamo o divjini, turizmu in vojnih razmerah ter ugotovimo, da je razlika včasih samo v tem, koliko papirjev moraš podpisati – trava na pristajalni stezi pa je enaka tako v Šentvidu kot v Garambi.

Kenneth Hansen stryger op i palmen, når konflikten raser. Hans hustru agerer bulldozer og kører ind i stammen - men hvorfor kravler han overhovedet derop? Pauline ved ikke, hvem hun er, efter hun er blevet mor. Hun føler også hun skal møde sin partner på ny. Kan man lave en slags romantisk re-introduktion, efter man bliver forældre? Derudover taler vi om forbindelserne mellem økonomi og kærlighed, vrede og tilgivelse og Jytte og Game of Thrones! Medvirkende: Kenneth Hansen & Pauline. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Christina Høier

Den 7 januari 2026 skjuts en amerikansk kvinna till döds av landets migrationsmyndighet ICE. Trots att flera videor visar händelseförloppet går meningarna om vad som har hänt kraftigt isär – Trump-administrationen hävdar att ICE-agenten har agerat enligt regelboken medan många hävdar att det är precis tvärtom. Nu rasar massiva protester i landet samtidigt som landets regering lovar ännu tuffare tag.Programledare: Sebastian Nowacki. Med DN:s USA-korrespondent Karl Dalén. Producent: Måns Mosesson.

Suriname is officially malaria-free

O tem je Škraba prepričan, dodaja tudi, da je bitcoin "fantastičen" hranilec vrednosti. V epizodi s soustanoviteljem Astra AI, secirava bitcoin, umetno inteligenco in prihodnost denarja. Govoriva o tem, zakaj je bitcoin digitalno zlato, zakaj so hitri zaslužki past, kako razmišljati dolgoročno in zakaj je najtežje pri investiranju narediti nič. Dotakneva se tudi slovenske kriptoobdavčitve, rasti Astra AI ter vprašanja, kaj pomeni bogastvo in svoboda v praksi. V tokratni epizodi boste slišali*: 00:00 — Intro 04:10 — »Ali si že kupil Lambota?« 07:30 — »Po tej definiciji sem verjetno kar bogat.« 09:20 — Bitcoin kot ena največjih iznajdb po internetu 11:50 — Zakaj Bitcoin in AI predstavljata dve revoluciji našega časa 20:40 — AI nevarnosti, nadzor podatkov in korporativna moč 23:50 — 500.000+ uporabnikov Astra AI, širitev po Evropi 29:40 — Zaupanje v fiat denar in inflacija kot tihi davek 36:50 — Razlika med bitcoinom in ethereumom 38:40 — Ali Škraba z bitcoinom dejansko plačuje ali ga zgolj hrani? 41:10 — Bitcoin kot digitalno zlato – argumenti za in proti 47:15 — »Največja umetnost v investiranju je narediti nič.« 50:30 — Neenakomerna razdelitev Bitcoina (»kitovske« denarnice) 53:05 — Ali Bitcoin spodkopava ali krepi decentralizacijo? 55:25 — Trump, politika in pro-kripto narativ 1:05:25 — Hodl strategija vs prodajanje dobičkov 1:07:50 — Nespečnost, stres in tveganje pri investiranju 1:10:30 — Pogled na prihodnost (AI, družba, denar) 1:13:40 — Fire - se Škraba vidi v zgodnji upokojitvi *generirano z AI _________________________________ Money-How Premium: https://money-how.si/narocnine/ vključuje: - Modri AI - Finančni asistent, ki pomaga pri raznih finančnih dilemah https://money-how.si/modri-ai/ - Taxistent - Davčni asistent, ki pomaga pri oddaji davčne napovedi https://money-how.si/taxistent/ - poglobljene članke ____________________________ Bootcamp v živo: Investiranje – kako sploh začeti (omejeno število) Že dolgo razmišljaš o vlaganju in ne veš, kje in kako začeti? Nimaš energije, da bi raziskoval vse podrobnosti. Skrbijo te davki? Ne veš, kako investiranje vpliva na socialne transferje, kot so otroški dodatki? Presekaj in se nam pridruži v živo, kjer bomo skupaj naredili prvi korak v svet investiranja! Termin: 27. november 2025 med 17.00 in 20.30 Info: www.money-how.si/dogodki ______________________ Finančna delavnica je lahko čudovito darilo. Več preveri https://money-how.si/izobrazevanja ______________________ (delavnica) Investiranje v delnice: Kaj moram vedeti, ko se odločam za investiranje v delnice Prijava: https://money-how.si/izobrazevanja ______________________ (delavnica) Investiranje za začetnike. Praktično o osnovah investiranja. Prijava: https://money-how.si/izobrazevanja _________________________________ DISCORD skupnost: V finančnih zagatah nismo sami, pridružite se nam na Discord Money-How / discord ______________________________ Več o Money-How na https://money-how.si/

Hooliganen og anti-islam-aktivisten Tommy Robinson trak for nylig mere end 100.000 utilfredse borgere på gaden. Vreden mod den traditionelle politiske midte er til at tage og føle på, og ser man på de britiske meningsmålinger, brager Nigel Farages parti Reform UK frem med løfter om massedeportationer. I Tyskland er det AfD, i Frankrig Le Pen - og sådan fortsætter det. Næsten uanset hvor man kigger hen, vokser den europæiske højrefløj sig større og stærkere. Den del af højrefløjen vi ofte omtaler som højreradikale eller højreekstreme. Men i dagens Udsyn spørger vi ph.d. og analytiker hos Tænketanken Europa, Alberte Bové Rud, om vi måske skal til at finde et bedre navn - nu hvor den her fløj har vokset sig så stor, at den faktisk nærmer sig majoriteten i flere lande. Hvis altså den ikke allerede er størst. Vært: Kaspar Colling Nielsen.

Urednica Domovine Erika Ašič se v tokratnem komentarju sprašuje »Koliko točk si pa ti vreden?« Med drugim zapiše: »Skozi celoten šolski sistem mladim dopovedujemo, da je pomembno pridobivati točke. Ne znanja, veščin in kakovostnega razumevanja temeljnih konceptov – med tem in ocenami (pre)večkrat sploh ni kakšne posebne povezave. Zasuli smo jih s količino, kar jim preprečuje, da bi razvili kakovost. Pridobivanje točk smo pomaknili tudi navzdol po osnovnošolski vertikali.« zapiše Erika Ašič.

Urednica Domovine Erika Ašič se v tokratnem komentarju sprašuje »Koliko točk si pa ti vreden?« Med drugim zapiše: »Skozi celoten šolski sistem mladim dopovedujemo, da je pomembno pridobivati točke. Ne znanja, veščin in kakovostnega razumevanja temeljnih konceptov – med tem in ocenami (pre)večkrat sploh ni kakšne posebne povezave. Zasuli smo jih s količino, kar jim preprečuje, da bi razvili kakovost. Pridobivanje točk smo pomaknili tudi navzdol po osnovnošolski vertikali.« zapiše Erika Ašič.

Den amerikanske journalist, aktivist og forfatter Naomi Klein har brugt det meste af sit liv på at studere sine politiske modstandere – og der er meget at lære, siger hun i denne uges udgave af Langsomme samtaler med Rune Lykkeberg --- Ugens gæst i Langsomme samtaler er en sand intellektuel verdensstjerne. Den canadiske forfatter og journalist Naomi Klein har de seneste 25 år været et fyrtårn for den aktivistiske venstrefløj. Hun har beskæftiget sig med de store strukturer og de substantielle magtforhold, og så har hun været med til at opbygge den aktivistiske venstrefløj, der gjorde comeback i slutningen af 00'erne og kulminerede i 2010'erne med Bernie Sanders' stærke kandidatur, Greta Thunbergs ikonstatus og klimabevægelsens gennembrud på sloganniveau. Naomi Klein (f. 1970) blev berømt med bogen No Logo, der kom i 1999 og rummede en uafviselig globaliseringskritik på et tidspunkt, hvor alle omfavnede globaliseringen. Siden udgav hun i 2007 Chokdoktrinen – en journalistisk undersøgelse af, hvordan en bestemt form for neoliberal økonomi blev gennemtvunget i det globale syd af det globale nord og dets finansinstitutioner. Naomi Klein udgav herefter sin store klimabog Intet bliver som før –kapitalisme vs. klima fra 2014, og for nylig udkom så bogen Dobbeltgænger, der adskiller sig fra hendes andre udgivelser. Hvor Naomi Kleins tidlige bøger var aktivistiske, afdækkede magt, appellerede til græsrødder og mobiliserede til nye bevægelser, så er Dobbeltgænger en ganske anden type bog. Her tillader Naomi Klein sig nemlig at tøve og tvivle og spørge sig selv: Hvad er det egentligt, højrefløjen kan? Med udgangspunkt i sit eget ungdomsforbillede, navnesøsteren Naomi Wolf, der til en begyndelse var venstreorienteret, men siden skiftede side, undersøger Naomi Klein sine egne fordomme og spørger, hvordan kan det være, at venstrefløjen, der havde to årtiers mobiliserende aktivisme – fra antiglobaliseringsprotesterne i slutningen af 1990'erne til klimabevægelsen i slutningen af 2010'erne – i dag nærmest er væk? Dét er udgangspunktet for denne uges Langsomme samtaler med Rune Lykkeberg, hvor verdensstjernen Naomi Klein gør status over 20 års aktivisme.

Att gärningsmän i våldsamma dåd vill använda medier som ett verktyg för att nå ut med sitt budskap är inte ovanligt. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play. I finska Birkala skedde i förra veckan just en sån händelse när en 16-årig knivbeväpnad kille gick in i sin skola och högg tre yngre tjejer. Innan attacken skickade han ett manifest till kvällstidningen Iltalehti med sina planer. Gärningsmannen filmade sig själv inne på en skoltoalett precis innan attackerna skedde och la ut klippet i sociala medier. Ett filmklipp som de flesta avstod från att publicera. Men inte alla. Reporter: Martina PierrouI veckan kom Utrikespolitiska institutets utredning om chefen för mellanösternprogrammet Rouzbeh Parsi. Det var i vintras som TV4 berättade att det fanns kopplingar mellan Parsi och ett iranskt påverkansnätverk. Det här ledde efter en del om och men till att UI drog igång en stor utredning. I veckan presenterades den alltså. Den stora anklagelsen i grunden här— att Rouzbeh Parsi på något sätt skulle varit styrd av Iran— ja den frias han från av utredningen— men det är en motstridig bild— för samtidigt får han även skarp kritik i rapporten och lämnar nu sitt uppdrag på utrikespolitiska institutet. Så frågan är: Vad säger rapporten egentligen om TV4:as publiceringar från i vintras?Reporter: Erik PeterssonNästa år går public service in i en ny tillståndsperiod som sträcker sig fram till 2033 - och förra veckan på en pressträff presenterade Tidöpartierna sitt förslag på förändringar i inriktning och finansiering. Det var egentligen inga stora överraskningar, det mesta har varit känt sen ett år tillbaka. SVT, SR och UR kommer få liite mer pengar än tidigare. Budskapet är att alla partier fortfarande är överens om att public service ska vara stort och starkt, sa SVT:s kulturredaktör Per Andersson. Det politiska bråket handlar mest om nyanser.Goda nyheter för programbolagen, kanske du tänker? Nä, då får du tänka om. Från public service-cheferna målades istället mörka hotfulla moln upp på horisonten. Det är allvar nu var deras budskap. Reporter: Freddi Ramel

In dieser Folge der E-Show dreht sich alles um Lichtlösungen, die auch dort funktionieren, wo andere Systeme längst an ihre Grenzen stoßen. Max Herrmannsdörfer spricht mit Tim Bubbers, verantwortlich für Business Development bei Norka, und Dominik Nacke, Elektromeister und Geschäftsführer von Elektrotechnik Nacke. Gemeinsam beleuchten sie ein spannendes Projekt: die komplette Umrüstung der Beleuchtung in der Papierfabrik in Vreden unter extremen Bedingungen wie hohen Temperaturen, Staub, Feuchtigkeit und stark begrenzter Installationszeit. Dominik berichtet aus der Praxis, wie sein Team innerhalb von nur zehn Tagen die gesamte Anlage auf moderne, energieeffiziente LED-Systeme umgestellt hat. Tim erklärt, was Norka-Leuchten besonders macht, warum sie für solche Herausforderungen entwickelt wurden und wie individuell auf Kundenprojekte eingegangen wird. Gemeinsam zeigen sie, wie gute Zusammenarbeit zwischen Handwerk und Hersteller funktioniert – und warum maßgeschneiderte Lichtlösungen gerade in industriellen Umgebungen entscheidend sind. Ein spannender Einblick in die Welt technischer Beleuchtung, bei dem deutlich wird: Wenn das Umfeld herausfordernd ist, braucht es mehr als Standardlösungen. Es braucht durchdachte Technik, kluge Planung – und starke Partner.

Tracklist: Apple - Charli XCX, The Japanese House Heart Like Mine - Sam Feldt, Rosa Linn Supernova Love - IVE, David Guetta Esperándote - Lucia Haze, VREDEN Domino - Freischwimmer Lights Camera Action - Kylie Minogue, Zach Witness Hate That I Love You- Aldor Stay The Night - Sigala,Talia Mar Other Boys - Marshmello, Dove Cameron, Guz Cry Baby - Clean Bandit,  Anne-Marie, NewEra

Katherine Diez har sparet vrede sammen i en måned, og torsdag eksploderede det i Go'Aften Live. Vreden gik også ud over ekskæresten Adam Price, for Diez antydede, at hun kunne have fortalt meget mere om tv-kokken. Ulf Pilgaard døde mandag efter kort tids sygdom. Vi taler med Lisbeth Dahl om hendes høje kollega, der igennem en lang karriere har parodieret alt fra Bubber til Birgitte Stallone og selvfølgelig Dronning Margrethe. Og så lærte han os noget om sex. I Norge er Durek blevet anklaget for at have begået seksuelt overgreb på en 49-årig mand, der bare gerne ville heales. I stedet påstår han, at shamanen begyndte at pille ved hans penis. Det ser heller ikke godt ud for kronprinsesse Mette-Marit, der nu risikerer at skulle afhøres i forbindelse med sønnens voldsepisode. I panelet sidder Søs Marie Serup, Jakob Steen Olsen og Morten Crone Sejersbøl. Din vært er Ditte Okman og programmet er produceret af Sarah Bech. Følg Det, vi taler om i appen og lyt til nye episoder hver fredag.Følg Det, vi taler om på Facebook og @ditteokman på Instagram.Vært: Ditte OkmanProducer: Sarah Bech Podimo-ansvarlig: Mette SøndergaardVideo: Sofus Chammon og Frederik SchultzSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Katherine Diez har sparet vrede sammen i en måned, og torsdag eksploderede det i Go'Aften Live. Vreden gik også ud over ekskæresten Adam Price, for Diez antydede, at hun kunne have fortalt meget mere om tv-kokken. I panelet sidder Søs Marie Serup, Jakob Steen Olsen og Morten Crone Sejersbøl. Din vært er Ditte Okman og programmet er produceret af Sarah Bech. Hvis du vil høre hele udsendelsen, skal du ind på Podimo. Og hvis du endnu ikke har været abonnent på Podimo, kan du få 30 dage gratis Podimo.dk/detvitalerom Og ellers har vi et tilbud, hvor du kan lytte med i 3 måneder til halv pris her: https://go.podimo.com/dk/detvitalerom-tilbudSee Privacy Policy at https://art19.com/privacy and California Privacy Notice at https://art19.com/privacy#do-not-sell-my-info.

Še drugi poudarki iz oddaje: - V ptujski knjižnici so ob 110-ti obletnici rojstva Branke Jurca pripravili simpozij o tej mladinski pisateljici. - Na ilirskobistriškobistriškem znova uredili Kettejevo pot. - Obisk v Triglavskem narodnem parku spet velik, zato razmišljajo o omejitvah. - Na Ravnah na Koroškem so odprli novo trim stezo na gradu.

”Vreden, gudinna, besjung, som brann hos peliden Akilles / olycksdiger, till tusende kval för akajernas söner.” Så lyder den första meningen i Iliaden, Homeros krigsepos från 700-talet f.Kr., och så inleds den västerländska litteraturens långa historia. Det är ingen fridsam och uppbygglig läsning. Krigaren Akilles är rasande över att hans chef, kung Agamemnon av Mykene, har berövat honom en slavinna. Alltså ber han sin gudomliga mor om hjälp, och hon utverkar hämnd från högre makter. Inbördesgrälet mellan grekerna gör att deras fiender, de belägrade trojanerna, kan gå till motanfall, med så många dödsfall att grekerna måste lära sig att samarbeta igen.I detta avsnitt av podden Harrisons dramatiska historia samtalar Dick Harrison, professor i historia vid Lunds universitet, med Katarina Harrison Lindbergh, historiker och författare, om människans äldsta kända krig, med fokus på de mytomspunna striderna vid Troja.Historierna om Akilles vrede och det trojanska kriget har varit kända och återberättade i årtusenden, och för många europeiska skolpojkar har Iliaden och dess fortsättning Odysséen varit obligatorisk läsning. Men hur mycket av det Homeros skaldade om har verkligen inträffat? Troja har numera, på goda grunder, identifierats med en ruinstad i västra Turkiet, och grekernas bronsåldersstäder har också blivit utgrävda, men kan vi vara säkra på att ett krig mellan de båda makterna utkämpades? Tack vare modern forskning, inte minst analyser av hettitiska skrifter, tror vi oss idag veta en hel del om verkligheten bakom de gamla sagorna.Bild: Akilles och Ajax spelar spel, c. 540–530 fvt, Vatican Museum Foto: Sailko, CC BY-SA 3.0 Klippning: Aron SchuurmanProducent: Urban Lindstedt Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Claudia Sheinbaum bliver den første kvindelige præsident i Mexico, og det er ikke det eneste historiske ved hende. Hun og den afgående præsident, Andrés Manuel López Obrador, har skabt stor debat i Mexico med gennemførelsen af en verdenshistorisk retsreform, som betyder, at alle dommere skal fyres og fremover vælges ved demokratiske valg. Retsreformen har fået tusindvis af mexicanere på gaden, og i onsdags gik det så vidt, at demonstranterne stormede senatet for at vise deres utilfredshed. Retsreformen har samtidig fået kritik fra den amerikanske ambassadør i landet, og det har nu skabt en nabostrid mellem de to tæt forbundne lande.  Hvordan vil Claudia Sheinbaum ændre Mexico som den første kvindelige præsident i landet? Og hvad kommer retsreformen til at betyde for forholdet mellem Mexico og USA?  Gæst: Aksel Strandbygaard, journalist bosat i MexicoVært: Jacob GrosenTilrettelæggelse: Mathias Bonde og Pernille SkytteKlip og produktion: Nicolai DupontFoto: Henry Romero / Reuters Der er lånt klip fra Firstpost, AP og ReutersSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I weekenden blev seks israelske gidsler fundet skudt og dræbt i en tunnel under byen Rafah i Gaza. Siden da er Israel eksploderet i vrede med store protester og en landsdækkende strejke. Vreden er direkte rettet mod premierminister Netanyahu, og presset på ham har aldrig været større. Folk vil have våbenhvile og have gidslerne hjem. Men hvorfor arbejder Netanyahu ikke hårdere for en våbenhvile? I dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken' fortæller Marcus Rubin om situationen i Israel og Gaza, og om hvordan Netanyahu kæmper for sin egen overlevelse.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der ISM-Alumnus Björn Kemper ist CEO & Chairman of the Board der Kemper GmbH, einem Familienunternehmen mit Sitz im nordrheinwestfälischen Vreden. Nachdem er im April bereits eine Masterclass an der ISM zum Thema "Entrepreneurial Branding" hielt, kehrt er heute in unseren Podcast zurück, um das Thema zu vertiefen. In der aktuellen Folge soll es nämlich um die Frage gehen, welche Möglichkeiten KMUs offenstehen, ihre Sichtbarkeit via Social Media zu erweitern. Welche Kanäle sind hierfür relevant? Wie kann unternehmensseitig mit der Schnelllebigkeit im digitalen Raum umgegangen werden? Und was sind die wichtigsten Kriterien, die über die Sichtbarkeit von Social-Media-Aktivitäten entscheiden? Das alles und mehr ist Gegenstand unseres Gesprächs.

Er du en hidsigprop? Eller kan du måske slet ikke identificere dig med, at være vred?Pernille Melsted har gjort det til sin livsopgave, at undervise folk i, hvordan vi kan stå ved vores skyggesider. Hun deler sine redskaber til, hvordan vi kan leve et helt liv, uden at bruge energi på at skjule de dele af os, vi ikke er så stolte af.I dag taler vi om hendes nye bog "Den vigtige vrede" som min kæreste blev en anelse bekymret over, at opdage, at jeg læste i. MEN det er der virkelig ingen grund til, tværtimod - som du også vil kunne høre i afsnittet i dag.Tjek Pernille Melsteds mange tilbud om alt fra uddannelse til hendes nye bog Den vigtige vrede, ud her.Og følg Pernille Melsted på Instagram her.Og husk, at du kan få 10% rabat på taknemmelighedsdagbogen, med koden: Monday10

De står vrede og banker løs på barrikaderne, der står som en beskyttende mur hele vejen rundt om landets parlament. Vreden er vendt mod Georgiens regering, der netop har vedtaget den omstridte lov, der går under navnet, Russerloven. I Rusland er en lignende lov nemlig blevet brugt til at lukke ned for kritisk presse og uafhængige organisationer. Siden Sovjetunionens sammenbrud har flertallet i Georgien ellers kæmpet for at nærme sig vesten - og ultimativt EU. Men nu har den siddende regering altså ændret kurs og rettet blikket mod øst. I dagens Genstart fortæller DR's korrespondent Matilde Kimer om loven, der i værste fald kan sætte de demokratiske rettigheder under pres. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 17/5.

Medfacts 22 - Emerging Viruses - Dynamiek van infectieziekten in Suriname (Feat. Stephen Vreden) by

Še drugi poudarki iz oddaje: - Na Golniku se začetek graditve sodobnega izolacijskega oddelka zamika in draži. - V Izoli podpisali pogodbo za projekt dodatne stavbe za Fakulteto za zdravje. - Na Bledu in v Gorjah, kjer upoštevajo sistem z nič odpadki, največ težav povzroča turizem. - Na Postojnskem poteka pouk tudi v gozdu.

Hvornår har du sidst været vred? Hvidglødende, blodbrusende? Coach, forfatter, underviser og workshopholder Pernille Melsted vil gerne have dig til at stå ved din vrede, omfavne den, og dirigere den udad på en konstruktiv måde. Det skriver hun om i sin nye bog, Den Vigtige Vrede. Vært: Mathias WissingSee omnystudio.com/listener for privacy information.

EHF fandt ikke Anja Andersen værdig, da de for nylig åbnede deres Hall Of Fame over de sidste tredive års håndbold. En beslutning der blot syntes at forlænge hendes kamp mod forstokkede autoriteter og strukturer. Sammen med Mads Olrik og Stanis Elsborg taler vi i denne udsendelse om geniet og eneren Anja Andersen. Om køn, vrede og alt det, der gjorde Anja Andersen til en af de vigtigste idrætspersonligheder i Danmark. Nogensinde. Gæster: Mads Olrik og Stanis Elsborg Vært: Thomas Ladegaard * Præsenteret i samarbejde med Sparekassen Kronjylland *

Karen Lumholt vokser op i de glade 1960´ere i et venstreorienteret miljø. Hendes forældre bliver skilt, da hun er tre år, og opvæksten bliver præget af mange flytninger, kaos og mangel på tryghed. Da Karen slår anker i sit livs kærlighed, og de selv får børn, er den grundlæggende tryghed og de faste rammer derfor alfa og omega. Vreden kommer til udtryk gennem et kæmpe fagligt drive, og ønsket om at skabe gode forhold for familier er den røde tråd i stort set alt, hvad hun foretager sig. Privat ville hun ønske, hun kunne styre det, men hun bliver nemt rasende på voksne mennesker, som ikke tager ansvar.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vreden er en af vores grundfølelser. Et udviklingshistorisk trick for at sikre menneskets overlevelse. Men den er ikke længere velkommen på hverken arbejdspladser, i supermarkedet eller i restaurationskøkkenerne. Man kan med andre ord ikke længere bare slæbe sit koleriske temperament med på kontoret, i kantinen eller ud i det offentlige rum. Noget er i opbrud, når det gælder vores forhold til temperament. Der er nogen, der først lige har fået plads til deres følelser. Og andre, der ikke rigtig kan slippe afsted med at være vrede længere. Så hvor fanden i helvede går man hen med sit store temperament? Det spørger vi om i denne sommerserie. Her kan du høre Lotte Thorsen læse seriens første artikel, som hun har skrevet sammen med Camille Landberger, op.

Rasmus og Mikkel diskuterer Onkel Reje, og hvad der ligger bag den store vrede. Og så forsøger Rasmus at omtale en SF-politiker kønsneutralt, men det går hurtigt galt.

”Vreden, gudinna, besjung, som brann hos peliden Akilles / olycksdiger, till tusende kval för akajernas söner.” Så lyder den första meningen i Iliaden, Homeros krigsepos från 700-talet f.Kr., och så inleds den västerländska litteraturens långa historia. Det är ingen fridsam och uppbygglig läsning. Krigaren Akilles är rasande över att hans chef, kung Agamemnon av Mykene, har berövat honom en slavinna. Alltså ber han sin gudomliga mor om hjälp, och hon utverkar hämnd från högre makter. Inbördesgrälet mellan grekerna gör att deras fiender, de belägrade trojanerna, kan gå till motanfall, med så många dödsfall att grekerna måste lära sig att samarbeta igen.I detta avsnitt av podden Harrisons dramatiska historia samtalar Dick Harrison, professor i historia vid Lunds universitet, med Katarina Harrison Lindbergh, historiker och författare, om människans äldsta kända krig, med fokus på de mytomspunna striderna vid Troja.Historierna om Akilles vrede och det trojanska kriget har varit kända och återberättade i årtusenden, och för många europeiska skolpojkar har Iliaden och dess fortsättning Odysséen varit obligatorisk läsning. Men hur mycket av det Homeros skaldade om har verkligen inträffat? Troja har numera, på goda grunder, identifierats med en ruinstad i västra Turkiet, och grekernas bronsåldersstäder har också blivit utgrävda, men kan vi vara säkra på att ett krig mellan de båda makterna utkämpades? Tack vare modern forskning, inte minst analyser av hettitiska skrifter, tror vi oss idag veta en hel del om verkligheten bakom de gamla sagorna.Bild: Akilles och Ajax spelar spel, c. 540–530 fvt, Vatican Museum Foto: Sailko, CC BY-SA 3.0 Klippning: Aron SchuurmanProducent: Urban Lindstedt Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Jordskalvet i Turkiet och Syrien har skördat tiotusentals liv och beskrivs av WHO som den värsta naturkatastrofen i Europa på hundra år. Nu växer kritiken mot Turkiets president Erdoğans hantering av katastrofen och många menar att han också bär ansvaret för att så många hus inte var jordbävningssäkrade, fast de borde ha varit det. Samtidigt så är det ungefär tre månader kvar till valet i Turkiet. Hur ser opinionen ut för Erdoğan? Vissa spekulerar i att han kommer att försöka skjuta upp valet, är det ens möjligt? På vilket sätt kan Erdoğan vara ansvarig för att så många hus inte byggts såsom de borde – det talas om att han gett byggherrar amnesti mot betalning? Har folk kunnat bygga osäkra hus hej vilt, under Erdoğans beskydd? Gäst: Wolfgang Hansson, utrikespolitisk kommentator Aftonbladet Programledare: Vilma Ljunggren Kontakt: podcast@aftonbladet.com

Jordskælvet kom midt om natten. På det værst tænkelige tidspunkt, hvor næsten alle var indenfor og lå i deres senge. Så begyndte husene at falde sammen, og tusinder og tusinder af mennesker kom i klemme under det, der havde været deres hjem. De seneste tre dage har redningsmandskab i Tyrkiet og Syrien gravet sig ned i ruinerne. I går passerede dødstallet 10.000, og ingen ved, hvor det ender. I dagens afsnit fortæller Politikens Martin Bjørck fra den ødelagte by Sanliurfa i det sydlige Tyrkiet, og journalist Layal Freije, der er Weekendavisens Mellemøstenkorrespondent og bor i Istanbul.

Ännu en svart man död i samband med ett polisingripande. Kommer Tyre Nichols död förändra något? 29-årige Tyre Nichols avled på sjukhus dagar efter ett våldsamt polisingripande i Memphis i delstaten Tennessee. Flera poliser har avskedats och åtalats för hans död.Roger Wilson är på plats i Memphis och berättar om människors vrede över ännu en ung mans död och om kraven på förändring av det amerikanska polisväsendet.Ron DeSantis krig mot politisk korrekthetRepublikanske Floridaguvernören Ron i DeSantis föreslår ett förbud för mångfalds- och inkluderingsinitiativ på delstatens universitet och högskolor. Förslaget är den senaste i en lång rad angrepp på vad DeSantis och Republikanerna ser som indoktrinering i politisk korrekthet.Sedan i höstas står det klart att Donald Trump ställer upp i presidentvalet 2024. I veckan drog han officiellt igång sin valturné med möten i New Hampshire och i South Carolina. Det låter ungefär som det brukar och vi ställer oss frågan om det kommer att räcka för att locka väljare.Utredningarna mot Biden - hela listanUSApodden tittar också närmare på alla anklagelser som Republikanerna i representanthuset riktar på president Joe Biden. Nu ska en lång rad kongressutredningar sjösättas och vi har hela listan: Hunter Biden, mexikanska gränsen, covid-19 med mera, med mera.Medverkande: Ginna Lindberg, USA-kommentator på Ekot och Roger Wilson, USA-korrespondent.Programledare: Sara StenholmProducent: Viktor MattssonTekniker: Jacob Gustavsson

Foto af Flemming Langhoff: Stine Heilmann Lige nu er der 122.000 børn og unge, der vokser op med voksne, der har et alkoholmisbrug. Det er et vanvittigt højt tal, og det skærer mig i hjertet, at det ikke er et problem, vi taler mere om. Det, tror jeg, skyldes, at et meget højt forbrug af alkohol er en almen accepteret del af vores kultur, og derfor er det svært at problematisere. Dét at vokse op med alkoholisme eller en anden form for misbrug kan sætte sig dybe spor - også selvom du er voksen. Alkoholisme er et kæmpe (og underbelyst) problem i Danmark, og derfor lever mange børn og unge også med de konsekvenser, som voksnes misbrug har. Jeg har inviteret Flemming Langhoff til en samtale om netop dette emne og især om, hvad der kan hjælpe os videre, hvis vi er vokset op med en voksen med et alkoholproblem. Flemming Langhoff er psykoterapeut i TUBA og har mange års erfaring med netop denne målgruppe. TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkohol- og stofmisbrugere. De er specialiserede i at hjælpe børn og unge, der er vokset op i en familie med alkohol- eller stofmisbrug, og deres tilbud er gratis. TUBA har 34 afdelinger rundt omkring i landet, og jeg kan på det varmeste anbefale, at du går ind og læser om dem, for der er stor sandsynlighed for, at enten du selv eller nogen, du kender, kan have glæde af deres tilbud. Lyt til podcasten om at vokse op med alkoholisme her Jeg har fået et væld af gode spørgsmål fra jer om emnet (over 100), og jeg tog nogle af dem med til Flemming, og her i episoden kan du høre os svare på en række spørgsmål. Lyt med herunder, hvor vi kommer ind på: Flemmings egen historie, og hvorfor han skiftede fag fra journalist på DR til terapeut i TUBAGruppeterapiens særlige kvaliteter og effekterHvordan man definerer, om der er eller har været et alkoholproblem i ens opvækstAlmindelige følger hos børn, unge og voksne, der er vokset op med alkoholismeHvad TUBA er, og hvordan de arbejder med børn og unge, der er vokset op med misbrug"Impostorsyndromet" og frygten for at blive afsløret i ikke at være den, andre tror, man erHvordan det kan være, alkoholisme er et kæmpe problem i Danmark, men vi ikke snakker om detVi svarer på en række spørgsmål, som du kan se længere nede. I samtalen svarer vi på følgende spørgsmål: Jeg er vokset op med en far, der var alkoholiker og blev udsat for både psykisk vold og mindre overgreb. Jeg har svært ved at lukke folk ind. Jeg ville gerne høre mere om de konsekvenser, som børn oplever som voksne, og hvordan man arbejder med det.Jeg er vokset op med forældre, der drak. Jeg vil allerhelst cutte kontakten helt, men min dårlige samvittighed æder mig op. Hvordan kan jeg generelt blive bedre til at stole på min egen dømmekraft og ikke se spøgelser - fx hos min egen mand, som er glad for vin og øl?Er der noget om det, hvis jeg har på fornemmelsen, at jeg har fortrængt meget fra min barndom? Jeg voksede op i et alkoholhjem og husker intet fra før, jeg var 0-7 år.Min mor har været alkoholiker hele min barndom, men stoppede med at drikke, da jeg flyttede hjemmefra. Det er nu ca 10 år siden. Vreden sidder stadig i mig, og jeg bliver meget nemt sur eller såret. Er man nødt til at tilgive, eller hvordan kan man reparere sådan et forhold, så det ikke er så anspændt at være sammen?Hvordan kan det påvirke et barns selvværd at opleve, at deres far til tider vælger alkohol fremfor familie? Betyder det noget for tilknytningsevnen senere i livet?Kan du sige noget om medafhængighed? Jeg har virkelig svært ved at forstå, hvordan min mor er blevet i et mere end 50 år langt ægteskab med min far, som er alkoholiker, og da han var yngre også var både fysisk og psykisk voldelig. Hvordan kan man overhovedet have lyst til at blive, når både man selv og ens børn bliver udsat for det? OBS! Hvis du er vokset op med voksne med et alkoholproblem eller en anden form for misbrug, så vil jeg anbefale dig at opsøge hjælp. Læs mere på TUBA's hjemmeside,

Foto af Flemming Langhoff: Stine Heilmann Lige nu er der 122.000 børn og unge, der vokser op med voksne, der har et alkoholmisbrug. Det er et vanvittigt højt tal, og det skærer mig i hjertet, at det ikke er et problem, vi taler mere om. Det, tror jeg, skyldes, at et meget højt forbrug af alkohol er en almen accepteret del af vores kultur, og derfor er det svært at problematisere. Dét at vokse op med alkoholisme eller en anden form for misbrug kan sætte sig dybe spor - også selvom du er voksen. Alkoholisme er et kæmpe (og underbelyst) problem i Danmark, og derfor lever mange børn og unge også med de konsekvenser, som voksnes misbrug har. Jeg har inviteret Flemming Langhoff til en samtale om netop dette emne og især om, hvad der kan hjælpe os videre, hvis vi er vokset op med en voksen med et alkoholproblem. Flemming Langhoff er psykoterapeut i TUBA og har mange års erfaring med netop denne målgruppe. TUBA står for Terapi og rådgivning for Unge, der er Børn af Alkohol- og stofmisbrugere. De er specialiserede i at hjælpe børn og unge, der er vokset op i en familie med alkohol- eller stofmisbrug, og deres tilbud er gratis. TUBA har 34 afdelinger rundt omkring i landet, og jeg kan på det varmeste anbefale, at du går ind og læser om dem, for der er stor sandsynlighed for, at enten du selv eller nogen, du kender, kan have glæde af deres tilbud. Lyt til podcasten om at vokse op med alkoholisme her Jeg har fået et væld af gode spørgsmål fra jer om emnet (over 100), og jeg tog nogle af dem med til Flemming, og her i episoden kan du høre os svare på en række spørgsmål. Lyt med herunder, hvor vi kommer ind på: Flemmings egen historie, og hvorfor han skiftede fag fra journalist på DR til terapeut i TUBAGruppeterapiens særlige kvaliteter og effekterHvordan man definerer, om der er eller har været et alkoholproblem i ens opvækstAlmindelige følger hos børn, unge og voksne, der er vokset op med alkoholismeHvad TUBA er, og hvordan de arbejder med børn og unge, der er vokset op med misbrug"Impostorsyndromet" og frygten for at blive afsløret i ikke at være den, andre tror, man erHvordan det kan være, alkoholisme er et kæmpe problem i Danmark, men vi ikke snakker om detVi svarer på en række spørgsmål, som du kan se længere nede. I samtalen svarer vi på følgende spørgsmål: Jeg er vokset op med en far, der var alkoholiker og blev udsat for både psykisk vold og mindre overgreb. Jeg har svært ved at lukke folk ind. Jeg ville gerne høre mere om de konsekvenser, som børn oplever som voksne, og hvordan man arbejder med det.Jeg er vokset op med forældre, der drak. Jeg vil allerhelst cutte kontakten helt, men min dårlige samvittighed æder mig op. Hvordan kan jeg generelt blive bedre til at stole på min egen dømmekraft og ikke se spøgelser - fx hos min egen mand, som er glad for vin og øl?Er der noget om det, hvis jeg har på fornemmelsen, at jeg har fortrængt meget fra min barndom? Jeg voksede op i et alkoholhjem og husker intet fra før, jeg var 0-7 år.Min mor har været alkoholiker hele min barndom, men stoppede med at drikke, da jeg flyttede hjemmefra. Det er nu ca 10 år siden. Vreden sidder stadig i mig, og jeg bliver meget nemt sur eller såret. Er man nødt til at tilgive, eller hvordan kan man reparere sådan et forhold, så det ikke er så anspændt at være sammen?Hvordan kan det påvirke et barns selvværd at opleve, at deres far til tider vælger alkohol fremfor familie? Betyder det noget for tilknytningsevnen senere i livet?Kan du sige noget om medafhængighed? Jeg har virkelig svært ved at forstå, hvordan min mor er blevet i et mere end 50 år langt ægteskab med min far, som er alkoholiker, og da han var yngre også var både fysisk og psykisk voldelig. Hvordan kan man overhovedet have lyst til at blive, når både man selv og ens børn bliver udsat for det? OBS! Hvis du er vokset op med voksne med et alkoholproblem eller en anden form for misbrug, så vil jeg anbefale dig at opsøge hjælp. Læs mere på TUBA's hjemmeside,

Han er stadig teenager. Men søndag slog 19-årige Holger Rune en af tennissportens største navne, Novak Djokovic, og kan nu kalde sig en af verdens 10 bedste spillere. På vejen dertil har han indtaget rollen som hovedperson i en hel tennisfamilies projekt. Og for nogle skurken i en fortælling om en forkælet dreng, der kaster hysterisk med ketsjeren, når bolden ryger uden for stregerne. Tine Scheuer-Larsen har fulgt ham det meste af vejen. Hun er en de bedste danske tennisspillere gennem tiden og var træner i den klub, hvor han voksede op. I dag fortæller hun, hvordan Holger Rune blev til den, han er.

Ett avsnitt för att belysa det som egentligen ligger under vrede. 

Irans oprør eksploderede, da 22-årige Mahsa Amini døde i politiets varetægt. I by efter by gik kvinder i demonstrationer, brændte deres slør og råbte død over Ayatollah Khamenei. Andre fulgte med - unge som gamle, mænd som kvinder. Vreden over mange års korruption, inflation, fattigdom og regimets bristede løfter eksploderede. Så kan demonstrationerne tvinge indrømmelser igennem? Kan de vælte regimet? Eller bliver de slået ned igen? Vært: Steffen Gram.

Mahsa Amini dog på ett sjukhus i Teheran i fredags. Innan dess hade hon gripits av den så kallade sedlighetspolisen som ansåg att hon brutit mot landets hijabregler. Hon misstänks ha misshandlats till döds, något som polisen förnekar. Hennes död har väckt massiv vrede i Iran. Stora protester har pågått i flera dagar runt om i landet. Kvinnor bränner sina slöjor, tar av dem i offentligheten, och klipper av håret i protest. Protesterna har besvarats med våld och dödstalen i samband med demonstrationerna stiger för varje dag. Varför sker protesterna i Iran just nu? Vilka är det som protesterar? Vad kan protesterna leda till? Dagens gäst: Hossein Sheiban, docent och lektor vid Stockholms universitet Programledare: Ronja de Boer Kontakt: podcast@aftonbladet.se

EPIZODA 39Freedom Seagulls NFT projekt: http://freedomseagulls.comPoljubne donacije: https://tinyurl.com/2v66h9ycDanes ponovno zasedba Jureta, Mateja in Tima. Pogovor je tekel o zanimivostih iz našega življenja.SPREMLJAJTE NASYoutube: https://youtube.com/channel/UCiy2dirXGqygqSsiXZv9PpgInstagram: https://www.instagram.com/chlani.podcast/TikTok: https://www.tiktok.com/@chlani.podcastVODITELJIJure: https://www.instagram.com/juresavron/Matej: https://www.instagram.com/matejrimanic/Tim: https://www.instagram.com/mit.t.tim/O PODCASTUCHLANI. Prebrano »člani«, ne pa klani. Ampak člani česa? Ne, ne … Tukaj ne gre za članstvo v klubu ali organizaciji, niti v klanu. »Član« je slengovska beseda, ki jo predvsem mladi zelo pogosto uporabljajo na najlepšem delu Slovenije – na Obali. Torej, ker ste tukaj, naj vam izrečemo dobrodošlico: »Kje ste, člani!« Ogrodje novega slovenskega podcasta sestavljamo 3 mladi ustvarjalci. Zaradi bližine, ki smo jo med seboj ustvarili s pogostim druženjem in delom, podcastu zagotovimo avtentičnost in poskrbimo za sproščeno dinamiko. Na pocastih se nam pogosto pridružijo še zanimivi gosti, – znani in manj znani – ki popestrijo epizode s svojim unikatnim pogledom na življenje in atraktivno osebnostjo. Teme, ki jih obravnavamo, so lahko absurdne in nenavadne, vsekakor pa se dotaknemo tudi življenjskih tem.

Vreden, sorgen og frustrationen var enorm i USA, efter 19 børn og to voksne i sidste uge blev skudt og dræbt i endnu et gruopvækkende skoleskyderi. Amerikanerne er enige om en ting: Skoleskyderierne skal stoppe. Men de er dybt uenige om hvordan. Demokraterne mener, at det skal være sværere at købe skydevåben i USA, hvor der i dag er flere skydevåben end borgere. Republikanerne mener, at den eneste måde at stoppe bevæbnede, onde gerningsmænd er med flere våben. I dagens afsnit fortæller Politikens USA-korrespondent Philip Flores om, hvordan han hver dag sender sine tre sønner i skole i USA. På skoler, der afholder øvelser, så børnene ved, hvad de skal gøre, hvis skuddene lyder.

- På alla orter som drabbades i helgen så är det många gånger fler invånare som går ut och städar och ställer i ordning, som tröstar varandra. Om Ing-Marie Wieselgren:Ing-Marie Wieselgren är läkaren som blev psykiater fast hon inte tänkt det, men sedan aldrig ångrat sitt val - det finns nämligen ingen annan specialitet där man kommer så nära människor. Nu är hon mest byråkrat och jobbar med psykiatrifrågor på Sveriges Kommuner och Regioner, fast hon aldrig drömt om att spela roll på nationell nivå. Insikten är att man kan mer än man tror. Ing-Marie gillar kontraster och trivs lika bra i ett sammanträdesrum som i fårhagen.Producent: Mette Göthberg tankar@sverigesradio.se

Att vrede är en av dödssynderna är inte svårt att förstå. Okontrollerad vrede har lett till mycket ont här i världen. Men är inte vreden också nödvändig? Kraften i vreden gör ju att vi kan stå upp för oss själva och skapa förändring. Har inte varenda förbättrande revolution skapats ur just vrede? Idag vrider Annafia och Rebecka på dödssynden vreden - i sig själva, i bibeln och i kulturen.

Det vil være vanvid kun at give til sygeplejerskerne. Sådan lyder den bastante melding fra Lizette Risgaard, der vil rykke forhandlingerne om en coronavinterpakke over i en trepart. FH-formandens intervention kan stoppe tredje verdenskrig i den offentlige sektor, men risikerer at skubbe sygeplejerskerne længere væk fra hovedorganisationen.De unge vil ikke være faglærte. En alliance mellem fagbevægelse og arbejdsgivere har inddraget tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen, men under overfladen lurer uenighederne. Vi har en ekspert fra den virkelige verden i studiet.Og så er prisen som Årets Tillidsrepræsentant 2021 blevet uddelt til en af de 328 indstillede tillidsfolk fra hele landet.Værter: Kristoffer Nordskov & Gitte RedderGæst: Sofie BergProducer: Thomas Nørskov

In this episode of Cargumentative Thomas Falkiner and Denis Droppa are joined in the virtual studio by the Executive Director of the Motoring Industry Ombudsman of South Africa (MIOSA), Johan van Vreden.​ For listeners who don't know the MIOSA is an impartial body that focuses on the resolution of disputes where a deadlock has been reached between the automotive and related industries and their customers. The guys also talk about the latest motoring news and what they've been driving.