POPULARITY
I dag er der verdenspremiere på James Turrells længe ventede "As Seen Below - The Dome, a Skyspace" på ARoS i Aarhus. En gigantisk kuppel med en åbning mod himlen. At kigge op mod himlen, på stjernerne og forestille sig, hvad der gemmer sig derude, har mennesker gennem alle tider haft til fælles. Men hvorfor? Og hvordan kommer det til at se ud i fremtiden? Det undersøger Ane Cortzen og Gustav Hagild i denne uges Første række, hvor vi også kommer forbi techmogulen Peter Thiel, yuppiernes genkomst og en heroisk, irsk hurley. Ugens gæst er Nynne Bjerre Christensen. Redaktion: Nanna Sloth Skardhamar og Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther Redaktør: Thomas Vinther Larsen
Hvordan ser magten egentlig ud på tæt hold? Ikke i en partilederdebat, et tv-interview eller en Instagram-reel, men når man følger politikerne længe nok til, at facaden måske begynder at slå revner. Berlingske-journalist Magnus Kraft har portrætteret nogle af landets mest magtfulde mennesker, blandt andre Mette Frederiksen og Lars Løkke Rasmussen. Han gæster Første række for at fortælle, hvad der sker, når man får lov at komme lidt tættere på dem, vi normalt kun møder gennem overskrifter og talepunkter. For bliver politikere mere interessante, når de får tid til at folde sig ud? Det undersøger Ane Cortzen og Gustav Hagild i denne uges Første række, hvor vi også kommer forbi et fodbold-VM i USA, grønlandsk kultur og et nyt James Bond-spil. Ugens gæst er Jesper Dein.
Flere mænd fra erhvervslivet får i dag botox og kosmetiske behandlinger - ikke nødvendigvis for at blive smukkere, men for at se mere frisk og "corporate" ud. Men hvad får de lavet? Og hvilken effekt har botox på vores ansigtsudtryk og karriere? Det undersøger Ane Cortzen og Gustav Hagild i denne uge, når de dykker ned i et nyt fænomen kaldet "executies". Vi skal også forbi en stor kunstgave til folkeskolen, det amerikanske forsvarsministeriums UFO-dokumenter og Ferraris omdiskuterede elbil. Ugens gæst er Frederik Dirks Gottlieb. Redaktion: Clara Faust Spies og Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther. Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
Hvad sker der, når man blander et billigt urmærke, der primært laver farvestrålende ure af plastik med et gammelt schweizisk luksusurmærke? Åbenbart et farvestrålende lommeur, men også en hel masse kaos og optøjer, når det skal sælges i butikker verden over. Urmærkerne Swatch og Audemars Piguet har samarbejdet om sådan et ur, og det har ført til slagsmål foran butikker, tåregas i Frankrig og kilometerlange køer. Men hvorfor? Det undersøger Gustav Hagild og Ane Cortzen i denne uge, når de ser nærmere på, hvorfor et lommeur skaber så store følelser, og om det måske er et tegn på vestens forfald. Vi skal også omkring en debatskabende t-shirt, en kvindelig fodboldtræner i Berlin og mad i asiatisk litteratur. Ugens gæst er Viktor Fischer. Redaktion: Anders Skytte Agergaard, Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther Redaktør: Thomas Vinther Larsen
Donald Trump er i fuld gang med at forvandle Washington DC, som han har store arkitektoniske visioner for. Han vil etablere en gigantisk, guldornamenteret triumfbue, give Det Hvide Hus en enorm balsal og så skal det legendariske spejlbassin, der forbinder Lincoln Memorial med The Washington Monument, males blåt (og ikke i hvilken som helst farve blå). Vi har tilkaldt en arkitekt for at få en vurdering af byggerierne. Vi vender også Trumps statsbesøg i Kina i denne uge, og historien om en amerikansk borgmester i Californien, der er blevet afsløret som udenlandsk agent. Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, retskorrespondent Trine Maria Ilsøe, kinakorrespondent Philip Roin og tv-vært og arkitekt Ane Cortzen. Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen.
Donald Trump er i fuld gang med at forvandle Washington DC, som han har store arkitektoniske visioner for. Han vil etablere en gigantisk, guldornamenteret triumfbue, give Det Hvide Hus en enorm balsal og så skal det legendariske spejlbassin, der forbinder Lincoln Memorial med The Washington Monument, males blåt (og ikke i hvilken som helst farve blå). Vi har tilkaldt en arkitekt for at få en vurdering af byggerierne. Vi vender også Trumps statsbesøg i Kina i denne uge, og historien om en amerikansk borgmester i Californien, der er blevet afsløret som udenlandsk agent. Deltagere: Udlandskorrespondent Stéphanie Surrugue, retskorrespondent Trine Maria Ilsøe, kinakorrespondent Philip Roin og tv-vært og arkitekt Ane Cortzen. Tilrettelæggelse: Lasse Berg Sørensen.
Det kan efterhånden ikke være gået nogens næse forbi, at AGF lige nu er i hård kamp om at vinde Superligaen. Den seneste måned er alt fra pølsevognsejere til nybagte fædre blevet interviewet af danske medier om betydning af guldmedaljer til Aarhus. Men hvorfor er det noget særligt hvis AGF vinder et dansk mesterskab, og hvad siger det om vores samfund, at vi går så særligt meget op i AGF? Det undersøger Ane Cortzen og Gustav Hagild i ugens Første Række, når vi får besøg af international korrespondent og indehaver af en AGF-tatovering, Rasmus Tantholdt. Vi vender også sammenhængen mellem Bar-Tabacs og højredrejning i Frankrig, et virusplaget krydstogtskib og håndklæder på solstole. Ugens gæst er Anne Glad.
I film, musik og kærlighedshistorier har ekskæresten traditionelt været fjenden: den man skriver hadesange om, stalker på Instagram eller prøver at glemme hurtigst muligt. Men lige nu lyder der nye toner fra ungdomskulturen. I programmer som Bachelorette på TV2 og i radioen på P3 bliver ekskærester pludselig omtalt som bedste venner. Er der ved at ske et skifte i vores syn på kærlighedsbud? Det undersøger Ane Cortzen og Gustav Hagild i ugens Første række. Vi kommer også forbi 3 muligvis lige vigtige karakterer: Peter Plys, Tyrannosaurus Rex og Tucker Carlson. Ugens gæst er Nynne Bjerre Christensen. Redaktion: Anders Skytte Agergaard, Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther Redaktør: Thomas Vinther Larsen
Fuglene er tilbage. "Birding" boomer lige nu med over 8 millioner opslag på sociale medier, og en ungdomsafdeling i Dansk Ornitologisk Forening, der har fordoblet sit medlemstal på få år. Samtidig er der lige udkommet to nye bøger om netop fuglekiggeri. Men hvorfor er det pludselig blevet så dragende at kigge op og vide, om det er en skarv eller en måge? Det undersøger Ane Cortzen og Gustav Hagild i ugens Første række. I studiet får de besøg af forfatteren bag bogen 'Birding', som fortæller, hvem der kigger med og hvorfor lige nu. Vi kommer også forbi Geese, smalltalk og en spids facebook kommentar. Ugens gæst er Mikael Jalving Redaktion: Anders Skytte Agergaard, Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther Redaktør: Thomas Vinther Larsen
Donald Trump har skiftet de ikoniske fyldepenne i Det Hvide Hus ud med speciallavede Sharpies, med guldfarvet signatur og det hele. Hvor tidligere præsidenter brugte elegante penne til at underskrive lovgivning og give dem videre som historiske souvenirs, foretrækker Trump en sort tusch til fem dollars stykket. Hvad siger en håndskrift om personen bag den, og hvorfor er der stor forskel på, om den er skrevet med tusch eller kuglepen? Det undersøger Ane Cortzen og Gustav Hagild i ugens Første række. Vi kommer også forbi Coachella, en ny djævel i Prada og nyt fra Sydkorea. Ugens Gæst er Chris Pedersen. Redaktion: Anders Skytte Agergaard, Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther Redaktør: Thomas Vinther Larsen
Den russiske pallas' kat Timofei er i store problemer. Den skal parres, og den mangler en mage, så vi kan få nogle flere pallas' katte i verden. Men det sker ikke lige foreløbig, i hvert fald ikke hvis det står til Japan, Polen, Frankrig, Finland, Holland, Skotland eller Tyskland, der alle har afvist at sende en pallas' kat Timofeis vej. Så hvad sker der egentlig med de truede dyr, når deres hjemland er i krig eller er ramt af sanktioner? Det finder Ane Cortzen og Gustav Hagild ud af i ugens Første række. Vi kommer også forbi breaking indenfor kognitiv dissonans, signetringe og et upassende grin. Ugens gæst er Nynne Bjerre Christensen. Redaktion: Anders Skytte Agergaard, Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther Redaktør: Thomas Vinther Larsen
Hvad har The Muppet Show, Nynnes Grønlandsekspedition, Ottos Boy Kibble og Ildhesten til fælles? De gemmer sig alle i denne påskespecial af Første række, hvor vi har samlet nogle af programmets bedste historier. Ane Cortzen og Gustav Hagild præsenterer menuen og guider dig gennem en særudsendelse fuld af højdepunkter fra de store fortællinger til de mere uventede øjeblikke. Vi genbesøger blandt andet dengang, vi fik en ubuden og pelset gæst i studiet, og meget mere. Redaktion: Anders Skytte Agergaard, Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther Redaktør: Thomas Vinther Larsen
Da billedkunstneren John Olsen døde og hans søn Simon Bohr gennemgik dødsboet, gjorde han sig noget af en opdagelse. Under farens seng lå omkring 100 tegninger, som John aldrig havde vist omverdenen. De forestillede alle sammen Johns egen stive penis. Nu er nogle af dem udstillet på et museum Kerteminde, hvor de hænger blandt Johns andre prisbelønnede værker. I ugens Første række hører Ane Cortzen og Gustav Hagild Simon selv, om han fik tegningerne udstillet. Vi kommer også forbi kristne fodboldspillere, 20 år med ægte husmødre, og en vinmand der splitter vandene. Redaktion: Anders Skytte Agergaard, Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther Redaktør: Thomas Vinther Larsen
Vi elsker muldvarpen. Journalisten, der træder ind i en lukket verden under falsk navn og kommer ud med en historie, vi ellers aldrig ville få. Med udgivelsen af 'Flæsk' har journalist Klara Trebbien Rasmussen gjort netop det og sendt undercover-journalistikken tilbage på dagsordenen. I ugens Første række dykker Ane Cortzen og Gustav Hagild ned i genren: Hvor stammer den fra? Og hvorfor bliver vi ved med at være draget af historien om journalisten, der lever et dobbeltliv? Vi runder også St. Patrick's day, Vingegaards vaders og bamser til voksne. Ugens gæst er Mikael Jalving. Redaktion: Anders Skytte Agergaard, Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther Redaktør: Thomas Vinther Larsen
Første række har interviewet Juliette Binoche i anledning af hendes nye dokumentarfilm, der vises på CPH:DOX i denne uge. Her kaster den franske stjerneskuespiller sig ud i noget helt nyt: Hun skal lære at danse. Vi talte med hende om at stille sig selv i en nybegynders sted. I samme anledning taler vi med Anne-Grethe Bjarup Riis, der også har kastet sig ud på nye platforme som kunstner. Ane Cortzen og Gustav Hagild spørger hende, hvad der sker, når man rykker sin kunst ud i nye formater, og hvorfor bliver nogle kunstnere ved med at udfordre sig selv? Vi runder også casting som ny kategori i Oscars, Noma-gate og nytænkende valgdækning. Ugens gæst er Jesper Dein. Redaktion: Anders Skytte Agergaard, Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther Redaktør: Thomas Vinther Larsen
Han var Amerikas prins. Hun var 90'ernes køligste it-girl. Sammen blev John F. Kennedy Jr. og Carolyn Bessette selve billedet på moderne eventyrlig kærlighed, de var paparazziernes yndlingspar og en romance, der føltes skrevet direkte ind i den amerikanske myte. Nu genopliver en ny serie historien om parret, der forenede magt, skønhed og tragedie, da de styrtede ned i Kennedys privatfly på vej mod Martha's Vineyard. I ugens Første Række dykker Ane Cortzen og Gustav Hagild ned i historien om parret og spørger, hvorfor de stadig er relevante i dag? De kommer også forbi en faldende IQ, russisk krigskompensation og selvfølgelig... en lille smule valgkamp. Ugens gæst er Nynne Bjerre Christensen. Redaktion: Anders Skytte Agergaard, Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther Redaktør: Thomas Vinther Larsen
På lørdag går det løs for 25. gang, når Børnenes MGP indtager Frederikshavn. I et kvart århundrede har børn sunget om knuste hjerter, skolegårdsdrømme og venskaber for livet. Nogle ramte tonerne rent, andre ramte noget helt andet. Alligevel er showet blevet en institution, som generationer er vokset op med. I ugens Første række dykker Ane Cortzen og Gustav Hagild ned i historien om Børnenes MGP og spørger, hvorfor vi elsker at se børn gå all in på store følelser og hvilke problemer det også indebar. De kommer også forbi en særlig OL-pastaret, en problematisk skønhedsinfluencer og spanske skældsord. Ugens gæst er Viktor Fischer. Redaktion: Anders Skytte Agergaard, Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther. Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
Ildhestens år er på vej, og den spørger ikke, om du er klar. Når det kinesiske nytår rammer den 17. februar, forlader vi træslangens år og rider ind i et år, der ifølge kinesisk astrologi varsler vild energi, oprør og hurtige forandringer. Og pludselig galoperer ildhesten også gennem vestlige feeds med memes, TikTok-profetier og livsråd. I ugens Første række dykker Ane Cortzen og Gustav Hagild ned i, hvorfor kinesisk astrologi og æstetik fylder så meget lige nu, fra ildhestens mytiske kraft til fænomenet 'chinamaxxin'. De kommer også forbi Janni Ree, hundemad til unge mænd og et arkæologisk mirakel. Ugens gæst er Linnea Albinus Lande. Redaktion: Anders Skytte Agergaard, Otto Christian Korse. Lyddesign: Martha Winther. Redaktør: Thomas Vinther Larsen
Margot Robbie og Jacob Elordi sender lange blikke og røde roser efter hinanden i forbindelse med premieren på filmen Wuthering Heights. Internettet går straks i detektiv-mode. Er det ægte forelskelse eller endnu en såkaldt fauxmance? Fænomenet er langt fra nyt: Lady Gaga og Bradley Cooper gjorde det samme under lanceringen af A Star Is Born, men hvorfor gør de det? Ane Cortzen og Gustav Hagild dykker i ugens Første række ned i flirt som markedsføring og spørger, hvorfor vi så gerne vil tro på kærligheden uden for lærredet. De kommer også omkring hele 3 historier der måske ændrer dit syn på det moderne gennembrud, pacing af elitebørn og det norske kongehus. Ugens gæst er Viktor Fischer. Redaktion: Anders Skytte Agergaard, Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther Redaktør: Thomas Vinther Larsen
I USA er r-ordet på vej ud af skammekrogen og bliver nu flittigt brugt i memes, podcasts og diskussioner på nettet som et opgør med wokeness og politisk korrekthed. Men hvad sker der, når et gammelt skældsord kommer på mode igen, og hvorfor sker det lige nu? Ane Cortzen og Gustav Hagild ser i denne uges Første række nærmere på r-ordet, og hvad det siger om vores tid. De kommer også omkring hed homohockeysex, en opsigtsvækkende frakke med fascistiske træk, modeugen og meget mere. Ugens gæst er Nynne Bjerre Christensen. Redaktion: Clara Faust Spies, Otto Christian Korse Lyddesign: Martha Winther Redaktør: Thomas Vinther Larsen
Jane Austen ville være fyldt 250 år i denne uge, og hendes bøger trender igen blandt en ny generation. Hun er for længst død, men hendes historier lever videre - også som analyser af penge, klasse og privatøkonomi i 1800-tallets England. For i Austens fortællinger betyder arv, indkomst og ægteskab meget. Men hvor præcist ramte hun egentlig tidens økonomiske virkelighed? Var hun måske endda en smule privilegieblind? Jane Austen-ekspert og lektor på KU Søs Haugaard gæster studiet og gør os klogere på pengenes rolle i Austens univers. Vi runder også en anden gammel klassiker. Lise Nørgaards Matador kører igen på skærmene som danskernes uofficielle julekalender. Serien er mere end 40 år gammel, og alligevel holder den. Men hvorfor? Hvad er det ved Korsbæk, der stadig spejler os selv, vores konflikter og vores samfund? Vi har spurgt danskerne, hvem de ser sig selv som fra serien, og så får vi besøg af professor i formel filosofi Vincent Hendricks, der forklarer, hvorfor serien stadig føles uhyggeligt aktuel. Vi ser også nærmere på at ild er meget ældre end vi troede, en afgørende dom og meget andet. Vært: Gustav Hagild, Nynne Bjerre og Ane Cortzen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Korse og Anders Skytte Agergaard
I Danmark fulgte man skeptisk med, da Christian gav sig selv den sidste rose i årets 'Bachelor'. Men i Ukraine er der langt mere på spil. Her kan mændene i programmet lige så godt være potentielle soldater, og seerne følger intenst med måske for et øjeblik at glemme krigens alvor. DR's udlandsreporter Victor Schrøder Friis er netop hjemvendt fra Ukraine, hvor 'Bachelor'-formatet er et kæmpe hit. Første år efter invasionen måtte den russiske snak dubbes til ukrainsk. Året efter var hovedpersonen en soldat, der havde fået amputeret begge ben. Victor kommer i studiet og giver sin egen analyse af Bachelors betydning i Ukraine. Julen nærmer sig, og danske torve svælger i julehygge, men hvor stammer vores julemarkeder egentlig fra? Vi får besøg af landets førende juleforsker, Benno Blæsild, som folder historien ud: fra de første europæiske markeder til de danske traditioner, der i dag dufter af brændte mandler, kompromisløs hygge og lidt af churros. Og fordi ikke alle elsker den slags... sender vi vores julemarkeds-skeptiske praktikant, Otto, ud på et dansk julemarked for at tage pulsen på stemningen. Kan han overhovedet overleve mødet med julemarkedet eller bliver han måske, måske ikke, omvendt af julens magi? Vi vender også rage-bait, et dyrt påskeæg og meget andet godt. Vært: Gustav Hagild, Ane Cortzen og Gitte Løkkegaard Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Korse og Anders Skytte Agergaard
Danmark sigter mod stjernerne, helt bogstaveligt. For første gang nogensinde har Danmark lederrollen på en månemission. Máni hedder satellitten, der forhåbentligt i 2029 skal kredse om Månens sydpol og finde de bedste steder at lande for fremtidens astronauter. Det er stor videnskab, og kæmpestort for Danmark, fortæller missionsleder Jens Frydenvang. Vi får besøg af Jens i studiet, der fortæller, hvorfor Danmark pludselig skal være rumnation i en tid, hvor der er nok problemer på vores egen jord. Christiansborg har sin egen revy, der selvfølgelig hedder: Bachelormette: Jagten på den sidste rose og en plads i trekanten. Revyen er noget helt særligt: Et lukket, internt show, hvor ministre, embedsmænd og it-folk griner af sig selv og hinanden. Showet er normalt kun for medarbejdere på Borgen, men Divisionen har fået et sjældent scoop og sendt vores journalistpraktikant og revy-jomfru, Otto Korse, afsted til revy. Midt i magtens inderste rum, skal han finde ud af, hvad der får alt fra ministre til rengøringsfolk til at grine på Borgen, og så møder han manusforfatteren og it-medarbejder gennem 30 år, Stephen Skriver, til en snak om, hvorvidt der er noget, man ikke må lave sjov med på Borgen. Vi kommer også forbi en champagne til en halv million, et legendarisk bal og meget andet. Vært: Gustav Hagild, Ane Cortzen og Mikael Jalving. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Korse og Anders Skytte Agergaard.
Regeringen har netop præsenteret en ny 8-trinsskala, der skal dæmpe karakterpresset og lægge mere vægt på det, man kan, frem for det man ikke kan. Den berygtede -3'er er fjernet, 7-tallet er blevet splittet i to og for første gang kan man få en lille fin stjerne oven i et 12-tal. Vi får besøg af en historiker, der kender karakterernes kulturhistorie og giver sit bud på, hvad den nye skala fortæller om danskernes forhold til ros, præstation og perfektion. Sex sælger, siger man, men kan det også sælge politik? Den unge LA'er Signe Bøgevald har i hvert fald prøvet. Hun har delt sadelovertræk ud med sit eget ansigt og teksten "sæt dig på mit ansigt". Hun indrømmer, at det er frækt og håber, det får folk til at interessere sig for hendes politik. Men virker det faktisk? For hun står i en lang tradition af politikere, der har flirtet med erotik fra Joachim B. Olsen på Pornhub til Mette Frederiksen bag ballonen. Vi får besøg af kommunikationsrådgiver Sune Bang, der gør os klogere på, om sexy politics er genial branding eller bare pinligt. Vi kommer også forbi natklub-designers nye regionaltog og et nyt "program af hidtil uset kaliber i dansk reality". Vært: Gustav Hagild, Ane Cortzen og Mikael Jalving Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Korse og Anders Skytte Agergaard.
Er Danmark blevet afhængig af Anders Thomas Jensen? Hans nye film Den sidste viking har lagt både anmeldere og biografgængere ned, slået rekorder og er nu blandt de danske Oscar-bud. Men mens publikum jubler, begynder nogle at gabe, for hvor mange gange kan man egentlig genbruge skæve eksistenser, halvsure mænd og en lille smule vold pakket ind i varme? Vi spørger filmanmelder hos What2Watch, Ann Lind Andersen, hvad det er, Anders Thomas Jensen kan, siden danskerne bliver ved med at tage turen ind i hans univers. Det spøger i studiet. For mere end 200 år siden vækkede den 18-årige forfatter Mary Shelley et monster til live, og det nægter stadig at dø. Frankenstein er tilbage i Guillermo del Toros nye film, som havde premiere i går, og endnu engang kravler fortællingen ud laboratoriet for at hjemsøge os. For hvad er det ved den historie om mennesket, der leger Gud, og skabningen, der vender sig mod sin skaber, som bliver ved med at fascinere os? Vi taler med ph.d. i engelsk litteratur og gymnasielærer Katrine Wonge Lohmann om, hvorfor Frankenstein stadig står som den ultimative fortælling om både videnskab, hybris og ren, gotisk gru. Vi kommer også omkring statsministerens retorik, kærlighed på fjernsyn og meget mere. Vært: Gustav Hagild, Ane Cortzen, Viktor Fischer Redaktør: Thomas Vinther Larsen I redaktionen: Otto Korse og Anders Skytte Agergaard
Det klassiske spekulum blev til i 1800-tallet, da gynækologen James Marion Sims bøjede en metalske for at undersøge en slavegjort kvinde. Hans kolde opfindelse blev siden standard i gynækologien og ligger stadig på klinikker verden over. Men nu er et nyt instrument endelig på vej. Konservator Amalie Suurballe fra Medicinsk Museion gæster studiet med et gammelt spekulum og fortæller, hvorfor det har vist sig så svært at erstatte det metalliske instrument. Gennem hele ugen, er der blevet slået verdensrekorder for, hvem der kan løbe hurtigst, hoppe højest eller kaste længst til VM i atletik. Men hvordan fandt man egentlig på at måle, hvem der kan hoppe højest med en stang lavet af glasfiber, eller hoppe længst på 3 skridt? Og hvorfor har man også droppet discipliner undervejs? Alt det og mere til fortæller en tidligere tikæmper og lektor i idrætshistorie, når han kommer forbi studiet. Vi runder også en aflyst talkshow-vært, mødommens historie og meget mere. Vært: Gustav Hagild, Ane Cortzen og Mathias Hammer. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Korse og Anders Skytte Agergaard.
Han har spillet modstandshelt i Flammen & Citronen, junkie i Nordkraft og senest Holbergs Jeppe på Aarhus Teater. Thure Lindhardt er blandt Danmarks mest markante skuespillere og også en af dem, der har slået igennem internationalt. Vi taler med ham om, hvordan vores fælles kulturarv former hans roller, og hvordan globale spændinger mærkes, når man står midt i en international karriere. Fra fællessang under corona til store stadionkoncerter og højskolesangbogen har vi mærket musikken samle os. Det har sanger og komponist, Katrine Muff vist igen og igen, senest da hun skrev musikken til filmhittet 'Meter i sekundet'. Hun har stået i front, når danskerne har sunget med, og brugt musikken til at skabe samhørighed og fællesskab. Vi taler med hende om, hvordan man sætter ord på et fællesskab, og hvordan vi bruger musikken i en konfliktfyldt verden. Og mon ikke hun også giver et nummer. Alt sammen i en udsendelse fra en solrig festivalscene på Kulturmødet Mors, hvor vi også får besøg af DR's generaldirektør Bjarne Corydon, livsstilsekspert Anne Glad og en moderne heks. Vært: Gustav Hagild og Ane Cortzen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Otto Korse og Anders Skytte Agergaard.
Når sommeren er over os, går Byen Forfra-redaktionen, måske ligesom dig, på sommerferie. Men mens du daser i solsengen, skal du ikke undvære os, så vi har lavet en lille serie sammen med en tidligere gæst, der tager en kort status på nogle af de emner, som vi før har berørt. Her i det tredje afsnit skal det handle om: Lynetteholm Gæsten er Ane Cortzen, der er arkitekt og tv-vært og kritiker af Lynetteholm Sidst hun var med i podcasten, der var Lynetteholms periferi ved at blive anlagt, og der var politiske diskussioner om, hvad der skulle bygges ovenpå. Spørgsmålet er: Hvad er der egentlig sket siden sidst? Medvirkende: Ane Cortzen, der er arkitekt og tv-vært og kritiker af Lynetteholm Vært: Sofie Rasmussen, DAC Byen Forfra er normalvis en optagelse fra Dansk Arkitektur Centers live-event, MorgenDAC, som er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Denne episode er altså en SommerSpecial. Podcasten er produceret af Dansk Arkitektur Center og redigeret af Munck Studios.
Salget af den danske læskedrik Jolly Cola er 13-doblet i Rema 1000 i marts 2025 sammenlignet med marts 2024. En modreaktion til salget af amerikanske varer som Coca Cola. Vi får besøg af en madsociolog, der skal fortælle Jolly Colaens historie. Det har længe været offentlig kendt, at H.C. Andersen - foruden at være en stor forfatter - også var ganske irriterende, særligt når han indlogerede sig hos bekendte. Men er det måske et personlighedstræk, som er almindeligt hos kunstnere? Altså, er de simpelthen irriterende? Det spørger vi skuespiller og forfatter Hella Joof om. Vi skal også tale om musikeren Azealia Banks, hvorfor vi elsker serien The White Lotus og meget mere. Værter: Gustav Hagild, Ane Cortzen og Mikael Jalving. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Nanna Sloth Skardhamar.
Op til 26.000 billeder risikerer at blive slettet fra den amerikanske hærs historiske database. Trump-administrationen vil nemlig rydde ud i indhold, der er for woke. Det gælder blandt andet billeder markeret med ordet 'gay'. Herunder et billede af flyet Enola Gay, der smed atombomben over Hiroshima. Men flyet var opkaldt efter pilotens mor, og har ikke noget med homoseksualitet at gøre. Vi spørger en USA-ekspert, hvilke kulturelle konsekvenser antiwoke-kampagnen kan få. Astronomer har opdaget 128 nye måner, der tilhører planeten Saturn. Fundene fører til, at Saturn nu er den planet, der har allerflest måner - 274 i alt. Men hvordan opdager man nye måner, hvilke regler gælder for navngivning og hvad er en måne egentlig? Det får vi en astrofysiker i studiet til at svare på. Vi skal også tale om kaviars popularitet, filmperlen 'Seven' og meget mere. Værter: Adam Holm, Gustav Hagild og Ane Cortzen. Redaktør: Thomas Vinter Larsen. Redaktion: Nanna Sloth Skardhamar og Clara Faust Spies.
I weekenden fejrede det amerikanske tv-sketch-show Saturday Night Live sin 50 års fødselsdag med en storstilet koncert fredag og en jubilæumsspecial af programmet søndag. I fejringen deltog kendisser som Cher, Paul Simon, Meryl Streep og Paul McCartney. Men hvad er det særligt ved SNL? Vi får besøg af komiker Lasse Rimmer og sammen skal vi tale om showet og dets betydning i USA. På mandag er det tre år siden Rusland gik ind i Ukraine. Vi markerer den forestående årsdag ved at tale om, hvordan krisen har påvirket det ukrainske kulturliv. Det gør vi sammen med lederen for Det Dansk-Ukrainske Ungdomshus. Vi skal også tale om hvorfor det er tabu at fortryde, skrive en nekrolog over Zirkus Nemo og meget mere. Værter: Adam Holm, Gustav Hagild og Ane Cortzen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth Skardhamar. Redaktør: Thomas Vinther Larsen.
Sebastian Kleins seneste bog i rækken om 100 dyr er i denne uge blevet trukket tilbage af forlaget. Årsagen er de talrige fejl i bogens billeder, der er fremstillet af kunstig intelligens. AI fylder mere og mere, men hvad sker der, når det begynder at fylde i kulturen? Vi taler med en kunstner, der arbejder med kunstig intelligens. Donald Trump har indstillet Robert F. Kennedy Jr. til at blive USAs næste sundhedsminister. Og dét har hans kusine Caroline Kennedy, JFK's datter, reageret på. I et åbent brev kalder hun ham en 'predator'. Men hvad er der med Kennedy-familien, der i mere end et halvt århundrede har fyldt i den amerikanske bevidsthed? Det taler vi med en USA- og Kennedy-ekspert om. Vi skal også forbi arkitektonisk brutalisme, hvorfor det er negativt at være prætentiøs og meget mere. Værter: Gustav Hagild, Lone Frank og Ane Cortzen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth Skardhamar. Redaktør: Silke Fensman.
Efterforskningen af drabet på amerikanske Brian Thompson, CEO i sygeforsikringsselskabet UnitedHealthcare, tog en drejning i sidste weekend. Her fandt politiet nemlig en rygsæk i Central Park i New York. Og i tasken fandt de pengesedler fra brætspillet Monopoly. Et spil, der blev bygget på antikapitalistiske tanker, men i dag repræsenterer det komplet modsatte. Sammen med en forsker dykker vi ned i brætspillets vilde historie. For nylig udkom Netflix med en biopic om Jomfru Maria. Kvinden, der fødte Guds søn på jord, en karakter der spiller en stor rolle i juletiden og en skikkelse som vi i dagens program skal dykke ned i. For hvad ved vi egentlig om Jomfru Maria? Det spørger vi en kirkehistoriker om. Vi skal også forbi caféen som uddøende race, de gode dårligere julefilm og meget mere. Værter: Gustav Hagild, Sanne Cigale Benmouyal og Ane Cortzen. I redaktionen: Clara Faust Spies, Josephine Gaïa Utoft og Nanna Sloth Skardhamar. Redaktør: Silke Fensman.
Mandag i denne uge blev en nye statue af grevinde Danner afsløret ved Søerne i København. Statuen, der er skabt af kunstneren Kirsten Justesen, er fire meter høj, ansigtsløs og støbt i bronze. Men er værket flot? Det spørger vi kunstkritiker Bente Scavenius om. I mange år var der i Kina en streng etbarnspolitik. Par, der ville være forældre, måtte ikke få mere end ét barn. Men nu er situationen helt omvendt: Nu SKAL forældre nemlig få flere børn. Og det kommer til udtryk i det kinesiske gadebillede og i kulturen. Vi taler med en lektor i kinastudier om forandringen. Vi skal også tale om Nuuks nye internationale lufthavn, fængslingen af forfatteren Boualem Sansal og meget mere. Værter: Adam Holm, Gustav Hagild og Ane Cortzen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth Skardhamar. Redaktør: Silke Fensman.
Siden Kasper Hjulmand afleverede sin opsigelse i juli, har det store spørgsmål været, hvem der skulle overtage rollen som landstræner for det danske herrelandshold. I går kom svaret: Brian Riemer er ny landstræner. Hvorfor er det vigtigt, hvem der står i spidset for landsholdet? Det spørger vi en sportsjournalist om. Leopardprint på tasker, sko, bukser, jakker, kjoler. Kun fantasien sætter grænser for, hvilke beklædningsgenstande man kan svøbe ind i dyreprikkerne. Og lige nu er det da også overalt i modebilledet. Vi spørger en modeekspert, hvorfor leopardprint altid er in og aldrig vil gå af mode. Vi skal også tale om Nikolaj Hübbes farvel til Det Kgl. Teater, syltede agurker og meget mere. Værter: Gustav Hagild, Ane Cortzen og Mathias Hammer. I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth Skardhamar.
En medpassagers besynderlige opførsel i en togkupe, fik journalist Anne Sophia Hermansen sætte spørgsmålstegn ved danskernes høflighed - eller mangel på samme. I en kommentar i Weekendavisen skriver hun således, at vi som folkefærd er blevet mindre høflige. Vi undersøger påstanden med stifteren af organisationen Fucking Flink. Natten til onsdag dansk tid var hele verdens øjne rettet mod USA. Præsidentkandidaterne Donald Trump og Kamala Harris mødtes nemlig for første gang til en debat. Der er stor forskel på de to kandidater - ikke kun politisk, men også i måden de taler og argumenter på. Vi taler med en retoriker om betingelserne for kvindelige talere. Vi skal også forbi bevaringsværdigt byggeri, manglen på amerikansk kulturpolitik og meget mere. Værter: Gustav Hagild, Mikael Jalving og Ane Cortzen. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Clara Faust Spies og Nanna Sloth Skardhamar.
Alle har holdninger til arkitektur, for arkitekturen har betydning for alle. Arkitekt Ane Cortzen og arkitekturjournalist Mark Isitt har dog mere kvalificerede holdninger til arkitektur end så mange andre. I denne episode af LIVE fra Det Kongelige Bibliotek bringer de to deres viden og humør i spil til en samtale om arkitektur i Norden med afsæt i Den Sorte Diamant. Diamantens åbning i 1999 indvarslede en ny æra for store kulturbyggerier, som siden har givet os Operaen, Skuespilhuset og BLOX, for blot at nævne tre i København. Her 25 år efter tager Cortzen og Isitt temperaturen på arkitekturens bedrifter og vilkår i Norden. Podcasten er optaget til arrangementet "Arkitektur på kanten: Mark Isitt (SE) i samtale med Ane Cortzen", som foregik i Den Sorte Diamant 13. maj 2024. Det kan du læse mere om her. Speak: Lise Bach Hansen Podcasten er produceret i samarbejde med Go Little Creative.
Hvilken rolle spiller arkitekter i fremtiden? Vi ser at tegnestuer i stor stil bliver opkøbt af internationale ingeniørvirksomheder, færre og færre mennesker værdsætter arkitektonisk skønhed og kunstig intelligens har potentialet til at kunne skabe arkitektoniske designs på linje med selv de bedste fagpersoner. Kan vi ende med at stå i en situation hvor arkitekterne er overflødige? På et regn- og stormfuldt Kulturmøde Mors tog Lars Fjendbo Møller, Ane Cortzen, arkitekt & tv-vært, Holger Dahl, arkitekturanmelder Berlingske og Lars Autrup, arkitekt MAA & direktør Akademisk Arkitektforening med til et fiktivt fremtidsscenarie, hvor arkitekterne ikke længere eksisterer som faggruppe og vores bygninger og byer bliver skabt på anden vis. Lyt med på en finurlig og fri samtale om det, der truer arkitektfaget, men også nye perspektiver på den rolle arkitekterne spiller i fremtiden - og nu. Byen forfra er optaget til Dansk Arkitektur Centers live-event, MorgenDAC, som er for dig, der vil have et nuanceret indblik i byens udvikling og arkitektur. Podcasten er produceret af Dansk Arkitektur Center og redigeret af Munck Studios.
Hjemmedyrkede grøntsager pibler op, og naboer og byliv er helt uden for rækkevidde. Den buldrende klimakrise gør det nærmest intuitivt rigtigt selv at stikke fingrene i jorden og leve af og i naturen. Men selvom solsortens sang giver ro i sjælen, så er den landlige idyl langt fra bæredygtig. Dét, er til gengæld den golde regnearksby, hvor vi lever i lag på lag, deler ressourcer og kun har få kvadratmeter til os selv. Men i højhusenes skygge smiler de færreste af os særligt længe. Så hvordan bor vi bedst i fremtiden, hvis både vi og kloden skal trives? Det fortæller journalist og arkitekt Ane Cortzen i dagens Genstart. Vært: Anna Ingrisch. Program publiceret i DR Lyd d. 16/7.
”Jeg er ved en milepæl i mit liv. Der er forandringer på vej. En ny fase starter lige om lidt.” Sådan siger ugens Portrætalbum gæst arkitekt og tv-vært Ane Cortzen om udsigten til at fylde 50, have børn der snart flyver fra reden og selv være klar til nye spændende udfordringer. Men hvordan fastholder man alt det positive i sådan en spændende milepæl? Det kan du høre Ane Cortzen fortælle meget mere om i denne anden del af ugens udsendelse, hvor vi også dyrker hendes forsatte kærlighed og til musikken og Lenny Kravitzs album ”Mama Said”, som har overlevet tidens tand og stadig betyder enormt meget for Ane. Udsendelse nr.: 130 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-JettSee omnystudio.com/listener for privacy information.
”Et godt album er ligesom en bog. Der springer man jo heller ikke kapitler over!”. Derfor mener ugens gæst tv-vært og arkitekt Ane Cortzen, at man altid bør høre et album fra start til slut. Det gjorde hun selv da hun forelskede sig i Lenny Kravitz album ”Mama Said” som en ung teenager. Hun blev draget af både den bløde pop og den farlige kant, som Lenny Kravitz besidder. I denne første del af ugens Portrætalbum kan du komme med tilbage til Ane Cortzens formative år, hvor hendes mor der var journalist, var med til at bringe arkitekt-ordet ”Øjebæ” ind i det danske sprog. Du kan også høre meget mere om, hvorfor helheden Lenny Kravitzs album var så fascinerende for et ungt menneske, som skulle i gang med at finde sin egen vej i livet. Udsendelse nr.: 130 Vært: Anders Bøtter Klip og lyddesign: Emil Germod Redaktør: Michelle Mølgaard Andersen Produceret af: Bowie-JettSee omnystudio.com/listener for privacy information.
I dag er det 110-året for det historiske attentat, hvor ærkehertug Franz Ferdinand mistede livet. Drabet blev startskuddet for 1. verdenskrig. Vi får en Balkan-kender i studiet, der tager os igennem hændelsen og giver os indsigt i serbernes forhold til den bosnisk-serbiske gerningsmand i dag. Metalfestivalen Copenhell løb af stablen i sidste uge. Programmet bar præg af musikere, der ønsker at sætte fokus på strukturelle uligheder i musikken og et problematisk kvindesyn. Er det et tegn på, at feminismen trænger ind i metalmiljøet? Det spørger vi en musikskribent om. Vi skal også forbi tyskernes fordomme om Danmark, modstand mod Zuckerburg og meget mere. Værter: Adam Holm, Ane Cortzen og Gitte Løkkegaard. Redaktør: Thomas Vinther Larsen. I redaktionen: Gustav Hagild, Clara Faust Spies og Nanna Sloth.
Da Ane Cortzen første gang hørte om Lynetteholm-projektet, synes hun det lød fantastisk: En ny ø midt i København, der løser hovedstadens problemer med boligmangel, trafik og sikring mod stormflod. Et magisk kinderæg. Men efter hun begyndte at dykke ned i planerne, blev hun mere loren. Nu har hun lavet en bog med input fra kritiske ekspert og arkitekter, der giver bud på deres alternativer. Men kan de løse opgaven bedre end Lynetteholm-projektet? Gæst: Ane Cortzen, arkitekt, tv-vært og redaktør på bogen »Tænk os om - Alternativer til Lynetteholm«. Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Lærke Hein arbejder lige nu med byplanlægning ved ejendomsvirksomheden NREP, som investerer i og udvikler på at opføre bedre ejendomme og bydele. Hun har ellers stor erfaring fra kulturbranchen, har skabt Distortion Festival, været direktør for Pumpehuset og Live-chef ved Politiken, men sidder nu og udvikler bydele og arkitektur, der skal kunne klare fremtidens ønsker til bolig, vind og vejr. Og når man skal udvikle bæredygtigt og bedre indenfor byggebranchen, som er tungt belastet på udledningen af CO2, så skal man også se på de sociale og økonomiske parametre, før det kan kaldes grøn bæredygtighed. »Succeskriteriet« udgives af Berlingske og er tilrettelagt af Ane Cortzen og Anna Lindblad. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Direktør for bæredygtighed ved Novozymes, Claus Stig Pedersen, mærkede på egen krop spildolie dryppe fra ham, da han steg op af havet på en strand i Indonesien for snart 30 år siden. Fra da af stod det klart for ham, at han skulle arbejde med bæredygtighed. Ikke kun fordi det var den rigtige vej for planeten, men også fordi det rummede forretningsmæssige muligheder. I 2016 førte det til, at selveste FN's tidligere generalsekretær Ban Ki-moon anerkendte ham for sit arbejde med bæredygtig business strategi som én blandt 10 pionerer på verdensplan. »Succeskriteriet« udgives af Berlingske og er tilrettelagt af Ane Cortzen og Anna Lindblad. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Da direktør ved Inspire Film, Josefine Volqvartz, kom hjem fra en lang karriere i udlandet, blev hun chokeret over, hvordan det stod til med ligestillingen i Danmark. Det fik hende til at stifte foreningen Kvindekompagniet. Nogle år senere ud af et studiemiljø på CBS stiftede nuværende management konsulent ved KPMG, Maria Anker Andersen, foreningen Female Leadership Academy med den hensigt at inspirere flere kvinder til at lede. Da de to kvinder mødtes, valgte de at gå sammen om kampagnen »Rollemodeller for alle« med det klare formål at få flere kvinder frem i rampelyset, ind på direktørkontorerne, og i gang med iværksætterkarrieren, men der skal handles på flere planer, før der kan ske en forandring, og det kræver, at virksomheder og politikere er med. »Succeskriteriet« udgives af Berlingske og er tilrettelagt af Ane Cortzen og Anna Lindblad. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Michael Ulveman er i den grad en erfaren mand indenfor kommunikation og krisehåndtering. Fra starten af sin karriere til i dag har behovet for kommunikation udviklet sig enormt. Han startede som pressechef for Det Konservative Folkeparti og tidligere statsminister Poul Schlüter, hvor internettet endnu var fremtid, og der kun fandtes én TV-avis. Siden da har han været politisk rådgiver for tidligere statsminister og generalsekretær i NATO, Anders Fogh Rasmussen, og er i dag direktør og partner i kommunikationsbureauet Ulveman & Børsting, hvor han blandt andet rådgiver virksomheder. I dag ruller sexismesager, politiske afsløringer og selv små skandaler afsted i en enorm fart på et utal af digitale kanaler, og det har sat nye krav til virksomheders kommunikative evner. Det er ikke bare vigtigt at have styr på krisehåndteringen, men også at kunne træde frem i samfundet med en værdimæssig agenda. »Succeskriteriet« udgives af Berlingske og er tilrettelagt af Ane Cortzen og Anna Lindblad. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Administrerende direktør for Aller Media, Charlotte Riparbelli, har en lang karriere bag sig hos bladhuset, hvor hun startede i 1995 på magasinet Forældre og Børn. Siden da har hun siddet i flere chef-stillinger, indtil hun i 2020 rykkede ind på direktørkontoret, hvorfra hun administrerer Danmarks største bladhus, der de sidste par år har gennemgået store forandringer. Mellem madopskrifter, make-up og horoskoper er aktivisme og diversitet flyttet ind og har rusket ved hele huset, hvor især Femina, Vi Unge og ELLE har fået nye klæder, men også andre blade som BILLED-BLADET, Ude og Hjemme og husets kantine er påvirket af forandringens vinde. »Succeskriteriet« udgives af Berlingske og er tilrettelagt af Ane Cortzen og Anna Lindblad. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Christian Hyldahl er direktør for den kontinental europæiske afdeling ved verdens største kapitalforvalter BlackRock. Det er svimlende 2400 milliarder dollars, der forvaltes i Europa, som den tidligere ATP-direktør og Nordea-chef sidder i spidsen for nu. I 2020 satte BlackRock for alvor grøn omstilling på dagsordenen, og med de store summer, der forvaltes, kan BlackRock være med til at føre det europæiske samfund i en grønnere retning. Det er dog ikke noget, som sker over natten, når man både skal sikre afkast på pensionskasser og stadig har investeret i fossile brændstoffer. »Succeskriteriet« udgives af Berlingske og er tilrettelagt af Ane Cortzen og Anna Lindblad. See omnystudio.com/listener for privacy information.
Administrerende direktør ved Agrain, Aviaja Riemann-Andersen, sprang i 2018 ud som grøn iværksætter. Hun har oprindeligt læst japansk og økonomi på CBS, siddet i flere lederstillinger ved L'Oréal, men da en ny mulighed bød sig for at gøre en forskel, kunne hun ikke sige nej. Det blev til virksomheden Agrain som i dag omdanner spildproduktet mask fra ølproduktion til fødevarer som mel og snacks, men der er meget, der skal opfindes og gentænkes, når man vil skabe en cirkulær forretningsmodel inden for fødevareindustrien. »Succeskriteriet« udgives af Berlingske og er tilrettelagt af Ane Cortzen og Anna Lindblad. See omnystudio.com/listener for privacy information.