Podcasts about Jytte

Molly bliver nærmest barnligt irriteret, når hendes mand ikke hører, hvad hun LIGE har sagt. Det burde være en lille ting, siger hun, men hun ender med at tage hans stilhed som et svigt. Hvordan giver Molly slip på det, hun selv kalder et behov for bekræftelse, så hun slipper for den lille store smerte? Mathias sjælefrænde er i gang med en transition. Pludselig kan de to ikke længere gå ind i de samme fysiske rum sammen, og Mathias spørger, hvordan han som partner kan håndtere de følelser, der opstår i ham, uden at besvære hans kærestes rejse. Derudover taler Jytte og jeg om at stable en merch-bod på benene, efter Jytte designer sin egen statement t-shirt midt i studiet??! Medvirkende: Molly Egelind & Mathias Broe. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce Redaktør: Andreas Jeppesen.

Nola har det allersværest, når Magnus har det svært. Hun prøver at fikse sin mands humør, men det virker sjældent - og selvom han måske bare har en dårlig dag, kan hun slet ikke holde det ud. Hvorfor må Magnus ikke have en dårlig dag? Og har det overhovedet noget med Magnus at gøre? Simon får nærmest en kropslig reaktion, når hans trolovede(!) vil tale om svære ting. Om følelser. Den slags. Han får lyst at flygte - men hvorfor? Og hvordan øver han sig på at blive? Det er i øvrigt afsnit nummer 50, som jeg laver sammen med Jytte og i den anledning (bl.a.) stiller jeg spørgsmålet: HVAD ER MENINGEN MED KÆRLIGHEDEN?! Medvirkende: Nola Grace Gaardmand & Simon Stefanski. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce Redaktør: Andreas Jeppesen.

Amalie er ikke god til at modtage romantik. Hun bliver hård og gemmer sig bag en ironisk distance. Hvorfor må den romantiske side i hende ikke få plads? Og hvordan skaber man pladsen? Bryan vil gerne være bedre til at være kæreste og forælder samtidig. I børneugen lider Bryans forhold mere, end det behøver. Hvordan sørger Bryan for at omstille sig og få prioriteret forholdet i de 7 dage, hvor det ikke kan have førsteprioritet? Derudover taler vi om at forvilde sig ind på andres livsstier efter et Jytte-rant på instagram, som jeg lige har behov for at forstå lidt bedre... Medvirkende: Amalie Lindegård & Bryan Rice. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Andreas Jeppesen.

I denne episode af "Få det til at ske – Adfærdsledelse med resultat" inviterer vært Henrik Dresbøll lytterne med ind i en personlig og faglig samtale om livet med afasi – en alvorlig kommunikationsvanskelighed, der ofte opstår efter en blodprop i hjernen. Udgangspunktet er værtens egen families oplevelse, hvor hans far blev ramt af en sjælden form for afasi, og hvordan det har forandret hele familiens liv.Sammen med Jytte Kjærgaard Isaksen, lektor og forsker i afasi ved Syddansk Universitet, udfoldes emnet gennem tre hovedspor:Problemrummet: Her får lytterne indblik i, hvordan afasi påvirker både den ramte, de pårørende og samfundet. Der sættes fokus på de følelsesmæssige og praktiske udfordringer, og hvorfor det er så komplekst at miste sproget – men ikke intelligensen – samt de systemiske barrierer i behandlingssystemet.Løsningsrummet: Episoden giver konkrete eksempler på, hvordan man arbejder med træning og rehabilitering af afasi i dag, og hvorfor træning af både den ramte og samtalepartnere er afgørende. Der tales om geografiske forskelle i behandlingsmuligheder, vigtigheden af fællesskaber og nye måder at kommunikere på, samt hvordan en helhedsorienteret tilgang kan styrke både individ og familie.Effektrummet: Lytterne får viden om, hvordan adfærdsintervention og neuroplastiske principper kan skabe varige forbedringer, og hvad der skal til for at sikre, at ny viden og forskning faktisk bliver brugt i praksis. Der diskuteres, hvordan man måler “god effekt” i afasirehabilitering, og hvilke mål der er vigtigst for både patienter og pårørende.Episoden rundes af med tre konkrete råd til at “få det til at ske” i afasibehandlingLyt med og få både faglig viden, personlige erfaringer og inspiration til, hvordan små skridt og nye fællesskaber kan skabe håb og forandring – både for ramte, pårørende og samfundet som helhed.

Ahmed er fanget i en overfladisk forestilling om, hvordan hans kæreste skal se ud. Han bliver draget af en helt bestemt idé - men hvor kommer den fra? Uden at afsløre for meget, kan jeg sige, at svaret er langt fra overfladisk. Natasha er blevet diagnosticeret med ADHD. Hun har dårlig samvittighed over, at det igen skal handle om hende i stedet for hendes forhold til Albert. Men hvorfor dukker den dårlige samvittighed overhovedet op? Og hvad gør man ved den? Og så tænker ud måske, at drømme er kedelige? Well, Jytte's got news for you.. Medvirkende: Ahmed Omar & Natasha Brock. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Andreas Jeppesen.

I anledning af DR's 100 års fødselsdag har vi to skønne Hjerteflimmer-lyttere i studiet

Marie skal til Japan med sin kæreste. Det er ekstremt vigtigt, at den tur bliver perfekt - men hvorfor skal den være det? Når Jytte svarer, viser det sig, at der i virkeligheden er tre, der skal med på den rejse til Japan... Når Dennis' kone spørger, siger han altid, at han har det fint. Det er hun træt af. Men Dennis har svært ved at vurdere, hvilke små problemer, der er store nok til, at man bør tale om dem. Vi snakker om at være til besvære - og så taler vi en masse om nørderi. Især Jytte, som løfter lidt af sløret for, hvad kærlighed egentlig har med kvantefysik at gøre. Medvirkende: Marie Kildebæk & Dennis Nørmark. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Andreas Jeppesen.

Rosalinde får det klaustrofobisk af den rolle, hun får i sit parforhold. Hvordan bryder man mønstre, der føles fasttømrede efter mange år? Kan man gøre det sammen? Kan man gøre det uden at flygte? Nicklas havde egentlig besluttet sig for et kærlighedsspørgsmål, men en åbenbaring i studiet gør, at han er nødt til at stille et andet og for ham langt vigtigere spørgsmål... Vi lægger ud med at vende verdens tilstand, som Jytte synes er lige lovlig barsk. Og så taler vi om kys på hånden: Er det underligt? Er det faktisk ret intimt? Måske er det begge dele...

Adina vil gerne være mere ligeglad. Hendes følelsesarsenal går i code red ved enhver lille uoverensstemmelse. Hvordan undgår hun at overtænke og lade følelserne få overtaget? Er løsningen virkelig at være mere ligeglad??? Tjelles lille familie er inde i en hård periode, og han er nervøs for, om han er ved at knække. Hvad gør han, hvis han - ham med den eneste indkomst og det høje humør - ikke længere kan finde smilet frem? Derudover taler vi om, hvem man taler med om de dårlige ting, om forskellen på terapeut-Jytte og privat-Jytte og om at komme op at slås med en barstol. Medvirkende: Adina Ren & Tjelle Vejrup. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Andreas Jeppesen.

Barbara er glad for sin appetit på livet. Den har sikret bevægelse og fremdrift. Men i hendes nye, mere stillestående familietilværelse er hun bange for, at sult efter bevægelse bliver til grådighed. Nicolas fik sin største drøm opfyldt. To dage senere gik hans forhold i stykker. Nu er han i tvivl om, hvad det vil sige at være forelsket - måske har han aldrig oplevet det? Er det ikke lidt et problem, hvis man drømmer om kærligheden? Og nårh ja, så taler vi om, hvad Jytte har nået i sit vinterhi, hvad jeg ikke har nået i min barsel og om hvad en hjerneknude egentlig er. VI ER TILBAGE VENNER! WUHU Medvirkende: Barbara Gjerluff Nielsen & Nicolas Kaiser Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Andreas Jeppesen.

Pernille på 56 elsker sit liv, sit arbejde og sin søn. Men hun har svær kol, lungekræft og daglige smerter efter en operation. Efter en særlig svær periode i sit liv traf hun en beslutning om, at hun selv vil bestemme, hvornår hun skal herfra. Derfor går hun ind for aktiv dødshjælp. Mette Frederiksen satte gang i debatten på Folkemødet i 2023, og i dag kommer flertallet fra Udvalget for en værdig død med en anbefaling om dødshjælp som oplæg til regeringen. Men Pernille mener ikke, oplægget er vidtrækkende nok. Hvorfor ikke? Og hvad siger hun til det pres, muligheden for aktiv dødshjælp vil lægge på sårbare mennesker og personer med handicap? Gæst: Pernille Sylvest Lewis Vært: Tine Toft Klip: Asbjørn Kjærgaard-Pedersen og Tine Toft Foto: Casper Dalhoff I forbindelse med anbefalingerne fra Udvalget for en værdig død sætter Jyllands-Posten fokus på aktiv dødshjælp. Mere end 80 procent af danskerne går ind for aktiv dødshjælp, viser en ny Wilke-måling foretaget for Jyllands-Posten. Her kan du læse om Jytte, som føler sig lænket til sofaen og har en plan for, hvordan hun vil dø. Her kan du læse om Janus Tarp, der er imod aktiv dødshjælp. Her kan du læse om regeringsudvalgets oplæg. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Betty kan ikke give slip, når nogen afviser hende. Også selvom hun egentlig slet ikke er interesseret. Hvorfor bliver hun "en maniac" over for afviserne og hvordan sørger hun for ikke at bruge tid og energi på ting, der alligevel ikke kommer til at ske? Anders er klar til at date igen, og han vil meget gerne undgå at lave det, han selv kalder en Anders Ugilt-Classic. Han har det nemlig med at have forhold på seks måneder, som Anders stopper, fordi han faktisk aldrig rigtig var sig selv. Hvad handler det om? Og hvordan bryder Anders mønsteret? Og endelig: Hvad i alverden er en kærlighedstaburet, og hvorfor skal den på forbrændingen, Jytte!? Medvirkende: Betty Bass & Anders Ugilt. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Andreas Jeppesen.

Monogami er kvælende for Linea. Men Lineas kone er mere monogamt indstillet. Så hvad gør man, når kompromiset altid vil være mere et kompromis for den ene end den anden? Og hvad stiller man op med jalousi, når den faktisk er velbegrundet? Nogle gange går Goodluck til venstre, selvom han helst vil til højre. Han bliver en regnorm, når nogen spørger, hvad han vil, siger han selv. Goodluck har brug for hjælp til at blive mere tydelig, for det tærer på forholdet, når det altid er hans kæreste, der skal udstikke en retning. Vi taler også om dødsangst (ja, igen!), om kærligheden som port til evigheden, og så finder vi endelig ud af, hvad Jytte egentlig er bange for! Medvirkende: Linea Maja Ernst & Goodluck Casper. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold Up" Beyonce. Redaktør: Andreas Jeppesen.

Mathilde kan ikke slippe følelsen af, at alting kan forsvinde på et øjeblik, og det gør, at 2 procent af hende står udenfor hendes ægteskab og kigger ind. Hvilke 2 procent er det Mathilde mangler? Og hvordan får hun dem med ind i sit forhold? Gustav har datet hele København, men han kan ikke få en kæreste. Gustav ved, hvad han leder efter, men nu er han bange for, han har for høje standarder. Men kan man sænke sådan nogen? Og kan man overhovedet være klar over, hvad man leder efter? Vi taler også om romantiske måltider, om at blive enebarn som voksen og nårh ja, så har Jytte spist en orm. Medvirkende: Matilde Trobeck & Gustav Hagild. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Andreas Jeppesen.

Mange af os har et billede eller en figur stående af en af vores helte. Hvorfor har vi det? Hvad giver det os dagligt at kigge på en plakat eller foto? I nat taler vi bl.a. med lytteren Katrine, der har Birthe Kjær hængende på væggen og om da Jytte mødte Bill Clinton.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nannas har været vant til at forholdet løber ud i sandet, når den anden er kommet for tæt på. Men nu er hun sammen med et menneske, der har været tæt på hele tiden. Så hvordan fastholder man romantikken, når man frygter at ens sande jeg, overskygger den begærede muse? Andreas er begyndt at afslutte sin mands sætninger, og det er alt andet end romantisk! Specielt når man (nogle gange) kommer til at smække den forkerte sætningsafslutning ind. Hvad er effekten af det her fortærskede, romantiske ideal? Og hvordan slipper man af med det?! Vi taler også om skam, og så minder Jytte os om, hvor vigtigt det er aktivt at være nysgerrig på dem, man elsker. Medvirkende: Nanna Elizabeth Hovgaard & Andreas Gylling Æbelø. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Andreas Jeppesen.

Solafs kæreste slog op med hende ud af det blå. Nu er de begyndt at komme sammen igen, men trygheden fra før er svær at finde. Hvordan i alverden får man den romantiske puls ned, når man hele tiden er bange for, at tæppet bliver trukket væk under en? Noget er aktiveret i Solaf, som stikker dybere, end hun har lyst til at acceptere. Seriemonogamisten Pede har svært ved at slippe et skænderi. Hans kæreste er hurtigt videre, mens konflikten raser videre i ham. Pede synes selv, at han tager tingene for tungt - men hvad betyder dét egentlig? Måske er det ikke nødvendigvis en dårlig ting, hvis man er dårlig til at slippe en konflikt. Vi finder ud af, hvornår Jytte gerne ville have været ung - og så runder vi (for første gang i programmets historie) af med en skøn cocktail af blymaling og syfilis. Medvirkende: Solaf Masoud & Pede B. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Andreas Jeppesen.

Lines mands job er vigtigere end hendes. Sådan føles det i hvert fald. På instagram er hun bitter and proud, men i virkeligheden er hun bange for at blive bitter for real. Line gider ikke være et offer, men det siger Jytte, at hun er. Hvordan omfavner man egentlig dén rolle? Og hvad betyder det overhovedet? Mo er ikke bitter, men til gengæld har han svært ved at lukke folk ind. Han kalder det selv for trust issues, efter han nogle gange har oplevet, at folk lukker ned, når han åbner op. Så hvordan bevarer man troen på, at det med at give noget af sig selv, er det rigtige, når det før har føltes helt forkert? Vi taler også om det vigtige ved ballade, om uens øjenbryn og om Jyttes noget yngre situationship... Medvirkende: Line Jensen & Mohamed Hussein. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Andreas Jeppesen.

Niarn gider ikke snakke politik, men gør det alligevel, og Geo er bekymret for, at Niarn deep-liker i hans navn. Geo synes gamle rockstjerner ligner nogens tante, og Niarn har endelig fået set Jeopardy. Geo er endnu engang blevet tilbudt at deltage i Vild Med Dans, og Niarn er skide sur over, at Jytte må få sin pengepræmie, når han skal donere sin.

I det her afsnit ringer jeg til tre gæster, hvis historier og samtaler har siddet i mig, siden de rejste sig og gik ud af Hjerteflimmer-studiet. Jeg ringer til Anton, som skulle lære at kalde en timeout i skænderierne med Olav, så han bedre kunne få øje på, hvad der egentlig sker i ham, når han går fra nul til 100. Jeg ringer også til Camilla, som fortalte, at hun skulle flytte til Falster basically for at redde sit forhold. Nu er de flyttet - så hvordan går det med hendes drøm om at gå fra at være samboer, som sover for lidt til at blive et romantisk par igen? Og så får jeg fat på Jalal, mens han er på shoppetur med familien i City2. Efter han har været på besøg hos Jytte og mig er der en masse problemer i forholdet, der er blevet ligegyldige. I stedet har Jyttes øjne gjort, at han har fået øje på nogle ting i sig selv. Medvirkende: Jalal Arabi, Camilla Skov & Anton Hjejle. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Andreas Jeppesen.

Pil har altid følt, at hun står udenfor og kigger ind på nogle mennesker, der er langt mere spændende end hende selv. Når andre afviser hende synker Pil ind i en hæk og siger til sig selv, at det er fordi hun kedelig. Men hvad betyder det at være kedelig? Skal man virkelig bungee jumpe for at være tilstrækkelig? I løbet af det sidste halve år er Søren gået fra at være en massiv pleaser til at være megatræt af pis. Også i hans forhold. 25 års følelser, der pludselig vælter op, betyder, at Søren og hans kæreste har byttet roller. Men skal der altid være en pleaser i et forhold? Og hvordan sørger man for en balance mellem at føje den anden og at være træt af pis? Vi taler også om, hvordan vi gerne vil fries til (lyt med, Ditte), kælenavne til vores kærester og så nævner Jytte fire commitment punkter, som skal op på køleskabet Gæster: Pil & Søren Torpegaard. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Andreas Jeppesen.

Efter Signe har født for anden gang er der sket noget med hendes tanker. Hun er begyndt at hænge sig i ting, som før måske blev taget forgivet. Det udseende, som altid bare har været der, er begyndt at fylde negativt i Signes hoved. Hendes kone siger alt det rigtige, men det er som om, ordene ikke virker. Og hvis ikke engang ens livs kærlighed, kan hive én op, hvem kan så? Victor har fået øje på et mystisk behov i sig selv: Han skal altid forklare alting. Når han skændes med sin kæreste vil han med det samme retfærdiggøre sine handlinger i stedet for at forsøge at forstå hans kærestes følelser. Hvorfor gør han det? Vi taler også om, hvordan Jytte chikanerer mig med videoer fra luksushotelværelser, om vigtigheden af at tage sin sorg seriøst, selv når den føles forkælet, og så fortæller Jytte, hvordan magien kan ramme overalt - selv i en lille pis-by ved havet i Wales. Gæster: Signe Vadgaard & Victor Boy Lindholm. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Andreas Jeppesen.

Freja går i præventiv parterapi med sin kæreste, de taler om tingene, og det går i det hele taget ret godt. Men (for der er et lille men) Freja har brug for, at der er 100 procent styr på tingene og hendes kæreste har brug for (en gang imellem) at tage tingene 100 procent, som de kommer. Og hvad gør man så, når de to behov ramler ind i hinanden? Elias synes egentlig også, det kører ret godt, men så faldt snakken for nylig på det med at få børn. Det er Elias ikke klar til. Personen, Elias vil give alt, beder ham om det, han bare ikke kan give lige nu. Men hvis man nu alligevel er en person, der er vant til at lade andres betingelser fylde, så kan man vel godt give sig - eller hvad? Vi taler også om, hvornår Jytte sidst er blevet forført (eller kurtiseret), om hvad der sker når en tornado og en regnbue slår ned samme sted, og om hvorfor det egentlig er så pokkers stort et problem, hvis en fyr sover på et sort stræklagen??? Gæster: Freja Klint Sandberg & Elias Sadaq. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Andreas Jeppesen.

Selvom det tog Zelma lidt tid ikke at føle sig som en datinganalfabet, så er hun ved at have fod på singlelivet. Eller sololivet. Ja, hvilken slags er Zelma egentlig? Solotiden har gjort Zelma opmærksom på et mønster. Hun har det med at blive tiltrukket af folk med meget klare drømme og ambitioner, som man på en måde kan læne sig ind i. Men hvis man samtidig er både åben og nysgerrig, hvordan undgår man så at læne sig for langt ind i andre menneskers ideer om fremtiden? Og hvis nu man samtidig er en lillesmule konfliktsky, hvad gør man så, hvis man føler, at den anden pludselig fylder for meget i én selv? Ida-Sophia er en lidt en anden person end sin kæreste. Hun roder, ryger og drikker bajere. Mens han er en rolig, ordentlig indekat. Ida-Sophia vil gerne mere ud med sin kæreste, for er det ikke det, som alle andre gør hele tiden? Er det ikke det, man *bør* gøre som kærester? Men Ida-Sophias kæreste kan sagtens bare slappe af derhjemme. Hvad gør man, når man har to ret forskellige behov? Og hvordan sørger man for, at alt det, som andre kan mene, man "bør" gøre eller lave som kærester, ikke får lov at fylde? Og hallå, hvad i alverden er en kærlighedsåbner egentlig - og kan Jytte give samtlige Hjerteflimmer-lyttere sådan en på én gang? Vi snakker også om forelskelser - både de vilde og voldsomme men også de mere rolige, som jeg personligt bedst kender. Og hvad siger det i øvrigt om et forhold, hvis det starter med, at den ene tisser *lidt* i bukserne? (Sku spørge for en ven) Gæster: Ida-Sophia & Zelma Lewerissa. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Andreas Jeppesen.

Anton tænker, at han og kæresten Olav skal til at forberede sig på lidt flere konflikter. De skal nemlig flytte sammen lige om lidt. For at det hele skal gå lidt glattere, har de indført en Time Out-regel. Problemet er bare, at det ikke går glattere, når de pauser skænderierne med en Time Out, tværtimod ender Anton med at føle sig som et barn med al den ballade, der foregår inde i ham midt i stilheden. Men al den ballade viser sig faktisk at være guld værd, afslører guldgraver Vikkelsøe. Denice laver alt med sin partner. Både forretning og romantik. Efter 20 år med et forholdsvist åbent forhold er de helt særlige samtaler blevet sjældnere. Hvordan kan man få sårbarheden tilbage i forholdet, når det rationelle og emotionelle crasher? Og hvad gør man, når den ene part lader til at synes, det er *lidt* unødvendigt? Vi taler også om Antons Vredesbarometer, Jytte fortæller, hvor vigtigt det er at kunne skelne mellem indre og ydre konflikter, og så lider jeg under den (åbenbart meget danske) vildfarelse, at man kan slide 'jeg elsker dig'-sætningen op. Gæster: Anton Hjejle & Denice Klarskov. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold Up" Beyoncé. Redaktør: Andreas Jeppesen.

Kære alle ¶¶ I det her afsnit taler vi om det at miste et barn. Sandie er i en sorg, som hun aldrig kommer igennem. Men hun har lært at stå op i krisen, og det vil hun gerne have, at hendes mand skal vide. At han skal bekymre sig mindre om hende, så deres hjem og deres forhold i højere grad kan rumme andre ting end sorg og stress. Men hvordan kan Sandie overbevise stressen i Mikkels krop, om at hun er okay? Og hvordan kan sorgen leve i forholdet, uden den kvæler dem begge? Sol har store følelser og kan ofte blive overvældet af livet - også af ting, som Sol selv synes er *lidt* åndssvage, når de kommer på afstand. Det kan få Sol til at føle sig meget omsorgskrævende og til besvær. Så hvordan bliver man mindre afhængig af ens partner til at kalibrere ens nervesystem? Og hvor kommer den her følelse af at være til besvær egentlig fra? Jytte løfter (på en måde) sløret for hendes holdning til Løvernes Konge, hun lærer os, hvordan man kan sit all day i frontallappen (som jo er hjernens redningskrans i det store følelseshav) og så er vi nogen, der kæmper lidt med tårerne i det her afsnit. Jeg håber, I kan lide det. Kys én, I elsker, i dag. Gæster: Sol Wendel & Sandie Westh. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Andreas Jeppesen.

Maj mærker et behov for bevægelse oftere end de fleste. Og nu har det der behov meldt sig i Maj, som står med teltpælene i hænderne og er klar til at flytte. Igen. Mens Majs mand sagtens kunne blive boende i 100 år. Så hvordan påvirker det et forhold, når den ene holder af stilstand og den anden er afhængig af bevægelse? Og er der i grunden et element af flugt i Majs behov for bevægelse? Mattias er en klat smør smurt ud over lidt for meget brød. Han har for nylig kastet sig ud i et start-up-projekt - og musikken har han jo stadig. Og så er der hans venskaber. Hans privatliv. Og nåh ja, et ægteskab. Når noget skal skæres fra, ender det ofte med at blive forholdet. For det der med at gå hånd-i-hånd, det kan man jo altid gøre. Eller kan man? Hvordan kan det være, at det vigtigste bliver det nemmeste at droppe? Jytte fortæller om en malemetode, der er afhængig af både struktur og kaos, vi taler om at synkrondrømme og om at vokse i det komplekse(????) Ja, det lyder måske lidt langhåret, men tag denne skaldede mands ord for det, når han siger: det er det ikke. Det er spændende. Og så foregår det i afsindigt godt selskab. Gæster: Maj My Humaidan & Mattias Kolstrup. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Andreas Jeppesen.

Josefine er kærester med Malte, de har boet sammen i to år og nu prøver de at få et barn(!) Det går i det hele taget ret godt. I hvert fald, når det går godt. For når tingene spidser til, når de to har en konflikt, går det mere galt, end det behøver. Josefine synes, at Malte lukker af, når hun har behov for at komme videre. Han har brug for at være i sine følelser, mens Josefine har brug for at blive bekræftet i, at konflikten er overstået. Josefine kan ikke holde stilheden ud, for hvad sker der i Malte, mens han bearbejder en konflikt i stilhed? Hvorfor er den stilhed så svær at være i? Og hvordan håndterer man i det hele taget, at ens kæreste bearbejder konflikt på en helt anden måde end én selv? Huxi har haft fart på. Og ærligt talt: Hvorfor spilde tiden, når man ved, den er der? Nogen bruger tredje date på... noget andet, Huxi og Frederikke brugte tredje date på at planlægge deres fælles sommerferie til Canada. Og da de kom hjem fra Canada var Huxis nye kæreste gravid. Med tvillinger. Men hvordan bliver man kærester, når man føler, at man blev forældre først? Hvordan får man lavet alle de der ting, som kærester børlave - på bagkant? Og hvad bør kærester egentlig overhovedet lave? Jytte fortæller om den bedste gave, hun nogensinde har fået af en kæreste (spoiler alert: Det er bøger), Huxi fortæller om sin nyfundne tilværelse som kældermenneske og Josefine finder ud af, at hun er en speedbåd, hendes kæreste er et containerskib og jeg... ja jeg føler mig sgu lidt som optimistjolle #noobtimistjolle Gæster: Josefine Stork & Huxi Bach. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Andreas Jeppesen.

Johanne er single. Hun har godt nok et par elskere, men hun er træt af singlelivet. Både af den måde, vi taler om det på, hvor det at være single ses som en falliterklæring. Johanne er også udmattet af datingmarkedet, faktisk føler hun sig regulært uddatet. Hun er fyldt op af bittesmå omgange af hjertesorg, fordi hun bliver ved med at falde for de forkerte. Men hvad er det, der gør de forkerte, forkerte? Og kan man overhovedet bestemme sig for, hvem man forelsker sig, og hvem man ikke forelsker sig i? Esben skal dø. Ikke lige nu, heldigvis, men Esben har fået at vide, at hans kræftsygdom ikke kan kureres. Han er gift med Charlotte på 13. år og den nedslående besked fra lægen har de taget på to ret forskellige måder. Esben har lyst til at leve, feste og hoppe ombord i alle de party-busser, der kører forbi. Hans kone har det ikke på samme måde. Hun går i seng, mens Esben bliver siddende i sofaen foran fjerneren. Hvordan kan de leve på begge måder, uden at føle, at man begrænser hinanden? Hvordan får man det meste ud af resten af livet, når den, man deler det med, ikke står og venter ved det samme party-busstop som en selv? Jytte og jeg lærer, hvad det vil sige at danse i et bur. Og så taler vi om, hvad man egentlig skal acceptere og hvad man skal lære, før det hele er forbi. Av for en skefuld. Men det er altså ikke så alvorligt, som det lyder. Til gengæld er det vigtigt. Synes jeg. Gæster: Johanne Bille & Esben Dalgaard. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Andreas Jeppesen.

Camilla driver en succesfuld virksomhed, og nu har hun valgt, at ansætte en medarbejder. Og den ansatte er blevet hendes egen mand. Eller omvendt. Hendes mand er blevet hendes ansatte. Det lyder jo som opskriften på udfordringer, for hvordan navigerer man egentlig i chef/medarbejder-dynamikken, når man også er gift? Og når Camillas mand oveni købet gennemlever i en svær tid, bliver det måske endnu vigtigere, at Jytte kan svare på spørgsmålet: Kan man være både chefen med høje forventninger og den omsorgsfulde kæreste? Og hvor meget ansvar skal man tage for, at ens partner får det bedre, når han er brændt ud? Marc føler sig også udkørt, og føler faktisk, at han bruger det overskud, han har, på alle andre mennesker, end hans forlovede. Så hvordan lærer man at spare lidt på sig selv ude i verden, så man kan bruge al sin omsorg på hende derhjemme, der betyder det hele? Og kan man overhovedet spare sin omsorg op? Derudover har jeg været et smut i gemmerne og fundet mit allerførste kærestebrev og Jytte fortæller om at elske et andet menneskes sjæl. Gæster: Camilla Skov & Marc Johnson. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Andreas Jeppesen.

Lea blev skilt sidste år og nu, for første gang i 21 år, er hun single. Lea får mange reaktioner på sin skilsmisse, for det meste prøver folk at trøste hende. Som om det her med at være single er noget, der nok skal gå over. Men Lea har ikke brug for trøst lige nu, og hun har ikke brug for at skynde sig ind i noget nyt. Men hvordan finder hun egentlig ro i at være alene, når hun er blevet opflasket med, at selve meningen med livet ligger i tosomheden? Jalal troede aldrig han skulle blive forælder. Nu har han fået en søn med Mie, som han kalder sit livs kærlighed. Men selv med ens livs kærlighed skændes man nogle gange, og Jalal har meget svært ved at slippe det efter han har skændtes med Mie. Faktisk kan han have så svært ved at slippe et skænderi, at han ikke kan falde i søvn. Hvorfor har Jalal så svært ved at sige pyt? Og er det overhovedet noget, han bør lære? Vi snakker også om forelskelser med uoverskuelige omkostninger, Jytte vurderer, om der virkelig ér større chance for at forelske sig, når det er forår og Sebastian fortæller hvorfor han græd under sit første kys. Alt i alt en samtale, der har det hele. Hvis jeg (Sebastian) selv skal sige det. Gæster: Jalal Arabi og Lea Wermelin. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Andreas Jeppesen.

Helin er kæreste med en skøn mand. Desværre bor han i Holland, og Helin kunne godt tænke sig at finde ud af, hvordan hun kan hvile mere i "sin naturlige tilstand", når hun er sammen med ham. Kæresten synes, Helin er vidunderlig - også i hendes naturlige tilstand. Men alligevel kan Helin ikke lade være med at bruge tid og energi på at skjule, hvordan hun egentlig ser ud, som hun siger. Simons forhold til Nanna startede også som langdistance. I dag bor de tæt i Silkeborg med deres to børn. Simon beundrer Nanna og erkender, at hun bare er på et andet niveau, både når det handler om at tale om følelser og når det kommer til behov for intimitet. Hvordan lærer Simon at tale om sine følelser og det, at han har mindre lyst til intimitet, når han bruger meget tid i et omklædningsrum, hvor der ofte "snakkes om damer"? Vi synger "Love Yourself" med Justin Bieber sammen, vi taler om at blive friet til vha. en ble og Jytte forklarer os, hvordan plovens opfindelse og "the male gaze" hænger sammen. Gæster: Helin Erdem og Simon Skou Jakobsen. Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Andreas Jeppesen.

Sara har været single i 2,5 år. Men selvom hun er single, har hun stadig gennemgået et breakup. Med Jytte. For Sara skal ikke være vært på Hjerteflimmer for voksne mere. Nu er hun gæst i sit eget program og vil egentlig gerne have gode råd til, hvordan hun får en kæreste - men samtidig elsker hun sit liv og den frihed, hun har som single. Sara elsker udfordringer. Men ifølge Jytte tør hun ikke tage den største af dem alle. Imellem dem sidder den nye vært Sebastian og føler til tider, at han er på første date med et menneske, der har taget sin eks-kæreste med til bords. Altså ikke sådan for alvor, for det hele er meget hyggeligt. Vi taler også om hurtigtoge til selvudvikling, forskellen på frihed fra noget og frihed til noget og om Niels, som Jytte vragede midt på et dansegulv. Gæst: Sara Bro Ekspert: Jytte Vikkelsøe. Vært: Sebastian Lynggaard. Producer: Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Andreas Jeppesen.

Heute ist einer dieser wunderbaren Tage, an denen all unsere Fragen und Antworten thematisch nahezu perfekt ineinandergreifen. Da ist die Studentin im Auslandsemester, die aktuell mit ihrem Freund eine Fernbeziehung führt, sexuell aber auch vorher nie auf ihre Kosten kam. Nun wird sie im Ausland von den Mitstudenten umgarnt und würde dem so gerne nachgeben. Ihr Freund findet das aber alles andere als okay. Was also tun? Paartherapie ist immerhin ganz schön teuer, so die landläufige Meinung. Vor allem, wenn man noch kein richtiges Einkommen hat, so wie ein anderes Studentenpärchen, das uns geschrieben hat. Sie würden so gerne gemeinsam eine Therapie machen, trauen sich da aber nicht ran - wegen der Kosten. Denn Paar- und Sexualtherapie ist keine Kassenleistung, anders als Einzel-Psychotherapie. Ob die Sorge vor den Kosten berechtigt ist, und welche Alternativen es gibt - wir klären auf. Dass es kein Zufall ist, in wen du dich verliebst, darüber haben wir schon das ein oder andere Mal gesprochen. Woran es aber genau liegt, weiß Jytte Vikkelsøe. Sie hat das Buch "Darum verliebst du dich niemals in den Verkehrten/die Verkehrte" (frei übersetzt) geschrieben. Leider gibt es das nur auf dänisch. Ihr habt uns trotzdem schon so oft nach dem Titel gefragt, hier ist er nun: "Derfor forelsker du dig aldrig i den forkerte" (Gyldendal 2017). Für alle, die kein Dänisch können: Ende April trifft sich Ann-Marlene mit Jytte. Die Ergebnisse ihres Gesprächs werden wir im Mai hier im Podcast besprechen. Also habt noch ein wenig Geduld ... Und zu guter Letzt ist da noch unser 66-jähriger Hörer, der in seiner zweiten Ehe nicht mehr das Sicherheitsempfinden wie in seiner ersten Ehe hat. Anders als früher, kommt er beim penetrativen Sex nicht mehr zum Orgasmus. Woran es liegt, und was das mit all unseren anderen Themen heute zu tun hat, erfahrt ihr in der 20. Runde von "Ihr fragt, wir antworten!". Wir hören uns.

Det første spørgsmål er personligt til Jytte fra en lytter: "Hvad betyder det, når Jytte siger, at hun er stoppet med at se på sig selv med en mands blik?" En anden lytter spørger, om hun kan slippe sin dårlige samvittighed, efter hun som skyggekvinde fik sin lykkelige slutning? Så er der en anonym mand der spørger, om en nærdødsoplevelse kan vise hans virkelige forelskelse? Vi taler med Anna Lise i telefonen som spørger, hvordan man navigerer i fornuft og følelser, når man er begyndt at have stærke følelser for en person. Og til sidst spørger en lytter, hvorfor hun altid er tiltrukket af mænd på 40-50 år når hun selv er i start-20'erne? Jytte siger, at der ikke er ret mange ting der er uundgåelige - andet end jordskælv. Gæster: Sara Bro og parterapeut Jytte Vikkelsøe Vært: Sara Bro Klipper: Sara Bro / Cæcilie Helena Denman-Gretoft Redaktion: Sara Bro Musik: "Hold up" Beyonce Redaktør: Andreas Jeppesen Programansvarlig: Ralf Richardt Strøbech

Mai er lige blevet single efter en kort relation. Hun er på 3 datingapps og leder efter en kæreste, hun kan dele sit liv med. Så hvorfor falder hun altid for personer, der ikke ville committe sig? Kåre er blevet skilt for 1 år siden efter 12 års ægteskab og er nu indehaver af en lykkelig skilsmisse, hvor han som bonus også føler, at han er kommet tættere på sin søn. Han har 1 million kr.spørgsmålet med: Nemlig hvordan man undgår i et længerevarende forhold ikke at ende som venner/kolleger i en lille virksomhed, man driver sammen? Jytte svarer med 1 kr.'s og 1 million $ svar. Vi husker på, hvordan ægteskabet historisk er opstået, vi taler om fax-maskiner og Jungs Lebenswende og bonder over John Lennon-citat. Det hele er mega nuttet

Pernille er solo af eget valg og leder ikke aktivt efter en kæreste. Når hun bliver rigtigt forelsket, så fucker hendes "sår" så meget med hende, at hun er i tvivl om hun overhovedet kan reparere det. Hun bliver det modsatte af needy. JJ Paulo AKA Joram har været sammen med sin kæreste i 7 år, og de har boet sammen i tre år, OG de har renoveret en lejlighed sammen - udvidet Ikea-test kalder Pernille! Joram har aldrig kunne vise sine følelser ved at græde. Han kan slet ikke huske, hvornår han sidst har grædt. Så han spørger, hvordan han stadig kan vise sine følelser og vise, at han er investeret i sit forhold, uden at vise tårer. Skyggearbejde og sukumakultur er ret hurtigt på bordet. Joram kalder den i studiet - vi finder allesammen kærligheden, når vi mindst venter det. Vi andre tilslutter os den franske model for kvinder over 50 år (Sara fylder næste år - 2024). Og så taler Jytte om, at vi skal glemme mytologien om kærlighed og bare opleve kærlighedens konglomerat. Kærligheden er ligesom tyngdeloven - du kan ikke komme udenom den. Gæster: JJ Paulo, Pernille Melsted og parterapeut Jytte Vikkelsøe Vært: Sara Bro Klipper: Sara Bro / Cæcilie Helena Denman-Gretoft Redaktion: Sara Bro Musik: "Hold up" Beyonce Redaktør: Andreas Jeppesen Programansvarlig: Ralf Richardt Strøbech

Rosa er single, har været det i et år og leder efter kærligheden. Hun synes, at det er svært at være på apps, så hun er begyndt at spørge sine venner, om de kan hooke hende up. Alle de mænd, der har knust Rosas hjerte, har det tilfælles, at de aldrig rigtigt har ville knytte sig til hende, og det mønster vil hun gerne lave om, men hvordan? Pelle har på under fem år mødt sit livs kærlighed, er blevet forlovet, gift og har fået to børn. Han spørger, hvordan han bliver bedre til at balancere det hele og ikke mindst huske sine egne behov. Vi lærer om Maria-metoden, vipassana meditation og hvordan det at holde øjenkontakt i bare ét nanosekund længere end du plejer er nok til at finde ud af, om der er en særlig kontakt mellem dig og den person der også ser dig i øjnene. Og så kommer Jytte med et shout-out til filmen "Den blå kaftan", som selvom der står, at den bare handler om en mand der syr, handler om selve kærligheden. Gæster: Rosa Lund, Pelle Peter Jencel og parterapeut Jytte Vikkelsøe Vært: Sara Bro Klipper: Sara Bro / Cæcilie Helena Denman-Gretoft Redaktion: Sara Bro Musik: "Hold up" Beyonce Redaktør: Andreas Jeppesen Programansvarlig: Ralf Richardt Strøbech

Camma er single og dater. Hun er ikke på apps, men bruger bare Instagram. Hun dater flere ad gangen og fortæller om de principper, hun dater efter - og ja, du kan godt gøre dig klar til at tage noter, selv Jytte råber "BRAVO!" Cammas kærlighedsspørgsmål handler om, hvordan hun bliver bedre til både at afvise og selv at blive afvist i en romantisk relation. Glenn har været sammen med sin kæreste i 5 år. De bor sammen, dog sover de ikke sammen uden at aftale det. Glenn er mega stolt af sin relation til sin kæreste, den har helet ham, og Glenn er ikke længere inde i sin skal, og verden er blevet større. Glenns kæreste spørger "løber du fra mig, når du får det godt?" og Glenn spørger, hvad der ville ske, hvis han gik ud i verden, som den han er nu. Vi taler om at Tinder er kapitalistisk, patriarkalsk og hierarkisk, vi taler om den indre teenagedreng og den indre jailer. Og Glenn fortæller at det stadig er farligt at gå hånd i hånd, når man er same sex couple i København, og det er fucking rystende information!!!! VENNER WTF? Det er 2023! Vi må allesammen få vores killjoy på og trække i arbejdstøjet, det kan fandme ikke være rigtigt. Vi taler om Jyttes klaviatur og bootycalls, den virkelige udgave af "til døden os skiller" og Jytte er blevet pensum på UNI, det er en kæmpe vibe. Gæster: Camma, Glenn Bech og parterapeut Jytte Vikkelsøe. Vært: Sara Bro. Klipper: Sara Bro / Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Redaktion: Sara Bro. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Andreas Jeppesen. Programansvarlig: Ralf Richardt Strøbech.

Cathrine har været gift i 7 år og været sammen med sin kæreste, siden hun selv var 17 år. De har to små børn sammen. Cathrine vil gerne være bedre til at kunne udholde når der er dårlig stemning i parforholdet. Casper er lige blevet kærester med en, han har datet i en periode, men som han faktisk har kendt altid. Han har oplevet i tidligere parforhold at være jaloux, og han ønsker ikke at bringe jalousien ind i sin nye relation. Men hvordan undgår han det? Jytte siger, at jalousien altid er en fantastisk budbringer, men den er ikke problemet i sig selv. Vi taler om, hvordan man bliver venner med tavsheden, og vi lærer også, at inden vi er 3 år gamle er normen nedlagt i os. Og så får vi salten på bordet igen. Og så er Jytte på forkant med en bølge, der først rammer om 10-20 år. Selvfølgelig. Gæster: Cathrine Widunok Wichmand, Casper Eric og parterapeut Jytte Vikkelsøe. Vært: Sara Bro. Klipper: Sara Bro / Cæcilie Helena Denman-Gretoft. Redaktion: Sara Bro. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Andreas Jeppesen. Programansvarlig: Ralf Richardt Strøbech.

Sofie er blevet single samtidig med, at hun har fået konstateret en kronisk sygdom, der måske kan påvirke hendes fertilitet. Hun dater, men hvor ærlig skal hun være? Kristian har mistet sine børns mor til kræft, og selvom han har haft sin kæreste i to år, så har han stadig svært ved at slappe af, når hun er på besøg hos ham og børnene. Han vil gerne være mere til stede overfor hende, men hvordan? Vi praiser voicenotes på dating apps, taler om Nietzches 'amor fati' (meaning: kærlighed til din skæbne) og digital uddannelse. Og hvad tror du btw, Jytte synes om soulmate-lister? Gæster: Sofie Riise Nors, Kristian Ibler og parterpeut Jytte Vikkelsøe. Vært: Sara Bro. Klipper: Sara Bro / Kasper Christensen. Redaktion: Sara Bro. Musik: "Hold Up" Beyonce. Redaktør: Kasper Christensen. Programansvarlig: Ralf Richardt Strøbech.

Clara har været sammen med sin italienske kæreste i fire måneder. De mødte hinanden i Costa Rica og bor nu i en van i Danmark. Hun sætter meget hårde grænser i sit nye forhold og er selv lidt skræmt over det. Hvordan undgår hun, at hendes vrede stikker af med hende? Simon har været sammen med sin kæreste i 5-6 år - who's counting? Og sammen har de en søn på 1,5 år. Simon spørger, hvordan det kan være så usexet ikke at bidrage økonomisk til ens familie? Vi taler om kærlighedens kvantefysik, the double slit experiment, at kausalitet på mikroskopisk plan er F-weird, futoner og kvantebølger, hækkeløb, toginisme, vanlife og 100 kilo salt. Og så introducerer Jytte flip-en-coin-princippet. Gæster: Simon Stenspil, Clara Svane og parterpeut Jytte Vikkelsøe. Vært: Sara Bro. Klipper: Sara Bro / Kasper Christensen. Redaktion: Sara Bro. Musik: "Hold Up" Beyonce. Redaktør: Kasper Christensen. Programansvarlig: Ralf Richardt Strøbech.

Line Kirsten er forlovet og mor til en 1 årig datter. Der bor en diktator inde i hende, der gerne vil bestemme, hvor rent der skal være i deres hjem. Hun vil gerne finde en balance, så hun trives og samtidig ikke er nederen overfor hendes forlovede, men hvordan? Mattias har været gift i 5 år, og har både svært ved at mærke sine egne og sætte grænser, så han spørger, hvordan han bliver bedre til at se egne behov og formulere dem for andre mennesker? Og så taler Jytte om den meningsfulde tilfældighed. Gæster: Line Kirsten Nikolajsen, Mattias Kolstrup og Parterpeut Jytte Vikkelsøe Vært: Sara Bro. Klipper: Sara Bro / Kasper Christensen. Redaktion: Sara Bro. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Kasper Christensen. Programansvarlig: Ralf Richardt Strøbech.

I denne episode tager vi nogen af de lytterspørgsmål op som i har sendt ind til mig på min instagram. Den første lytter spørger om man virkelig kan stole på sin intuation på første date? Jytte taler om at give det ubevidste sind en chance. Det næste lytter spørgsmål lyder: Er der nogle samtaler man SKAL have inden man får børn? Vi laver en liste! Og så har vi lytteren Maria med på en telefon, hun spørger hvorfor hun vælger at gå efter fuckbois på 21, når hun i virkeligheden hellere vil have et forhold til en voksen mand? Og det sidste spørgsmål vi har med lyder: Hvordan definerer man kærlighed? Og her fortæller Jytte om de 4 commitments i kærlighed. Medvirkende: Sara Bro og Parterpeut Jytte Vikkelsøe. Vært: Sara Bro. Klipper: Sara Bro / Kasper Christensen. Redaktion: Sara Bro. Musik: "Hold up" Beyonce. Redaktør: Kasper Christensen. Programansvarlig: Ralf Richardt Strøbech.

Naima har været single i over 10 år. Hun investerer sig ikke emotionelt i nye forhold, fordi hun forventer, at de ikke varer særlig længe og hurtigt vil vise sig at skuffe hende. Hvis han ikke engang ved, at det er fordi, han er sulten, at han er sur, så er hun IKKE interesseret. Hun spørger, om der er noget galt med at mene, at parforholdet er overvurderet? David har været sammen med sin kone i 12-13 år, og nogle gange bliver hun jaloux. Muligvis fordi David for 7 år siden har været hende utro. David spørger, om der er noget, han kan gøre, for at hun ikke skal gennemleve det igen og igen. Og det er der - det er ret nemt for, som Jytte siger: Vi har også sendt folk til månen! Gæster: Naima Yasin, David Mandel og parterpeut Jytte Vikkelsøe. Vært: Sara Bro. Klipper: Sara Bro / Kasper Christensen. Redaktion: Sara Bro. Musik: "Hold Up" Beyonce. Redaktør: Kasper Christensen. Programansvarlig: Ralf Richardt Strøbech.

Welcome to the Aphasia Access Aphasia Conversations Podcast. I'm Katie Strong and I'm  a member of the Aphasia Access Podcast Working Group. Aphasia Access strives to provide members with information, inspiration, and ideas that support their aphasia care through a variety of educational materials and resources. I'm today's host for an episode that will feature Dr. Jytte Isaksen. We'll be talking about Making Communication about Healthcare Everyone's Responsibility: Communication Partner Training for Health Care Professionals Jytte Isaksen is an associate professor at the Department of Language and Communication, University of Southern Denmark in Odense, Denmark. She has a background as speech and language pathologist. Jytte lectures in the speech-language pathology and audiology programs in evidence-based practice, qualitative research methodologies, neurogenic communication disorders including aphasia, and other clinical subjects. Jytte's research is centred around communication with people with aphasia, for example communication partner training of health professionals, but she is also interested in outcome evaluation of aphasia therapy, involvement of people with aphasia in research, and supporting access and services for people with aphasia in low- and middle-income countries. A current research project of hers is about families living with aphasia and how to make sure that they get support throughout the care pathway. Jytte is a part of the international research group Collaboration of Aphasia Trialists, where she serves in the executive committee and as chair of the working group Societal Impact and Reintegration.     In this episode you will: Learn about the importance of trained healthcare providers who can communicate with people living with aphasia. Be introduced to the KomTil method of training developed in Denmark. Be inspired to consider how you might incorporate communication partner training with healthcare providers in your community. Katie: As we get started, I wondered if you could you tell our listeners exactly what is meant by communication partner training. And why is it so important for health care providers?   Jytte: Thank you so much, first of all, Katie and Aphasia Access for inviting me to talk about this topic that is very close to my heart. I think that conversation communication partner training, CPT, is defined in different ways in literature. But one of the definitions that I usually stick to is that CPT is an umbrella term that covers different types of complex interventions for communication partners of people with aphasia, and possibly the person with aphasia themselves. And why is it important to healthcare professionals? I would say it's important for everyone working with a person with aphasia because you need to be able to communicate with them. No matter if you are a nurse, or a physiotherapist, or anyone in the healthcare system. The secretary on the ward that needs to communicate with people with aphasia. You need to be able to express yourself in a way that people with aphasia better understand you, but also support them in their expression so that they can say what they really want to say, or some of it at least.   Katie: Absolutely. I completely agree. Being able to have conversations about your healthcare is just so important. So important. What role do speech-language pathologists play in the training of healthcare professionals?   Jytte: We play a very important role. I think it's a way of opening up participation in life, including in healthcare, for people with aphasia. Since we are the professionals especially trained in being able not just to treat, but hopefully also to communicate with people with aphasia, I think we as a profession are a good way into that. But I will later in this podcast talk about how other healthcare professionals can also be CPT providers. We have tried to do that in the project I will tell you about later today.   Katie: Yeah, that's so exciting. I'm really excited to talk about your work. I was wondering though if you could tell us how you got interested in the area of CPT.   Jytte: Yeah, that's a good question. Mainly because so many clinicians in Denmark were interested and still are interested in CPT. I think it was back in early 2000, some of my clinical colleagues went to the Aphasia Institute in Toronto, Canada and got trained by Aura Kagan and colleagues in the Supported Conversation for Aphasia, or the SCA program. They got back to Denmark, wrote a little bit about it, told a little bit about it, but it didn't really get that traction in the beginning. Maybe we weren't ready for that. I was more or less newly qualified at that time.   An evaluation of the Danish neurorehabilitation system was written up in 2011 and my now retired colleague, Lise Randrup Jensen from University of Copenhagen, was invited to evaluate and show the evidence around everything related to aphasia. What she enhanced in that evaluation was that there was moderate evidence that healthcare professionals trained to be better communication partners could have a different impact on people with aphasia's participation. That was picked up mainly at that time by one medical doctor. I should say, this is my interpretation of everything. That medical doctor or consultant in neuro, I think it was acute neurology, she said “I want to have this implemented in this hospital. So, no matter who is working with people with aphasia here should be trained to be better communication partners.” So, I think they are very brave. They employed a clinician that was already trained at the Aphasia Institute, and they employed Lise as a researcher on this part-time. Then they started to train all their staff to do research on it and then it really started to get some traction. They not only wrote at some point a research article, but they were also invited out into different health professional communities. They wrote in the nursing magazine, and the physio magazine, and so forth. All of a sudden, so many people around the country knew about SCA specifically, and went back to their SLP asking, “Can we be trained in this method?” And, somehow, I got interested. It was very natural that I picked it up together with Lise and then we started to do research together.   Katie: It's fantastic, the energy, it's such an the organic way that it came about. That seems really authentic and people being interested. All of the different disciplines. Showcasing and getting work out in interdisciplinary audiences is so important. Yeah, I love that story. Thanks for sharing. So, I'd like to get into a little more of the details. You've taken a lead role in training healthcare providers in Denmark, and I was hoping you could talk us through a little bit about how the training was developed and the philosophy behind your training.     Jytte: Yeah, as I mentioned previously, it was a lot of SCA going on, and there still is in Denmark. So many of us, Danish clinicians and researchers, have been to Toronto and gotten SCA training. But we got back with a material developed in a Canadian context with English speaking videos, and we had to do some adaption. But it was hard to know what could we change and still call it SCA. So, at some point, I was invited into a project at the local hospital in Espia, where I live on the west coast of Denmark. It was really a nurse at the acute ward there that also had read about SCA, and she went to one of the project people there saying, “I think we should be taught some kind of CPT.” And then it started.   So, our project man, he was very great at getting people together. Very funnily, he knew what SCA and CPT were because his daughter studied to be an SLP and wrote her master thesis about it. Lots of clinicians from that hospital, from the neurorehabilitation unit that the acute hospital usually would send their patients to, and then to the five surrounding municipalities that got the people with aphasia out where they lived afterwards. They got together, some researchers, me as an SLP researcher, and a colleague from public health. It wouldn't be right to say we were doing something new. So, we were standing on the shoulders of the giants, like Aura Kagan and Nina Simmons-Mackie, and other people that have worked before with CPT. We invited healthcare professionals from all stages throughout the care pathway, but definitely also people with aphasia and significant others. At first, we started with studying, “What is going on here? How do you communicate in this area of Denmark? How does the transfer happen between hospitals and from hospitals out into community care?” We got some ideas on what could be better. But then we again invited people in to do some co-design and co-development with us. So, that was how it all started. But you also asked about the philosophy, Katie.   Katie: That's alright. Well, before we get into that, I know many of them might, but I'm not sure if all of our listeners know what you mean by co-design.   Jytte: Yeah, I'm not sure that I know that either, Katie.   Katie: Well, how are you thinking of it?   Jytte: I claim I use co-design in many of the things I do. By that, I mean we invite all of the relevant stakeholders in. Well not all, but at least some of the relevant stakeholders for whatever we were going to develop. In this case, it was a CPT program, but it was also some support materials, and we developed a few other things I can talk about later. We have done workshops with them [stakeholders] asking them different questions, very open questions in the beginning. Our overarching goal from the beginning was not to create CPT, or communication partner training. It was to create cohesiveness throughout the healthcare system. It would be a good idea, we assumed, that all the way from when you were hospitalized until you finished your treatment out in your own home or in the community, that you would meet staff that knew what aphasia was, that knew how to communicate with aphasia, that used some of the same support materials. So, we asked them very openly, “How could that look? What is needed for that to be a reality?” We were quite sure from the beginning that some training had to take place. So, really, the CPT program called KomTil that we developed was a part of answering that more broad question.   Katie: Yeah, it's really a beautiful way to get something to work. I think that's why it's been so successful in your country, because you really brought it in from the ground up. People are truly interested, and then getting input from the health providers who are going to be using it, and the stakeholders, people with aphasia, family members. Thank you for sharing. I think that it's certainly something that's easier said than done, and you're showing us that it can be done, so thank you. So, did you want to remark on the philosophy?   Jytte: Yeah. So, I'm sitting here with the sheet in front of me. I think you will all be able to have a look at it and Katie will talk more about that later, where you can find it. But we have what we call our strategies and tools. There is a drawing, and it really looks like a dart board. There is a bullseye in the middle, and that is what is really most important to this training. It's also important for me to tell you that it has been people with aphasia and their family members that have told us what they found was most important. That strategy is called “person-to-person”. With that, we mean that in any kind of healthcare contact, it's important that both the person with aphasia, but also the healthcare professionals, remember that it's two humans really talking together. It's not about if you have aphasia or not, or if you are a nurse or not, it's about two people having to communicate. So, you need to try to work on creating a relationship. Be respectful to each other coming from different systems and with different points of view. The last point is to be honest about what you don't know or what you don't understand. When you don't understand what the person with aphasia is saying, instead of pretending, it's okay to say, “I'm sorry, I don't understand what you're saying.” So, that's the bullseye of our figure.   The next circle around the bullseye is parted into two, and one is called “your court”, like you are part of the tennis court. Those are the strategies that you can do yourself without making too much effort. So, you could slow down your speech rate. You could have a natural tone of voice, knowing that you are speaking to an adult competent person. Emphasize key words in your oral speech. Have short sentences, yes-no questions, one question at a time. So, that simple communication advice that many of us are using with clients, but also advise other people to use with people with aphasia. Also take your responsibility in the communication because you know, or are being taught, in the CPT program that you really need to not control but be responsible for moving forward the conversation and providing support. Then the other half of that middle circle is “know your co-player”. So, know who is on the other side of the court. Try to think about, “Who is it that you are speaking with? How must it be to have aphasia and not be able to express yourself in the way that you would like to feel that you are competent and intelligent?” It's as Aura Kagan always says, “the aphasia is masking who you are, and your competencies”. Make sure that there is enough time for the person with aphasia to give their response if you ask a question, or if they want to formulate something. Also, make sure that you understand each other. Try to check if, “What I understood you said was this and that. Is that true?” or “What I tried to say before was this and that, are you with me?”   Then there is the outer ring, divided into four parts and we call them “strategies”. They may be extra. Some of them are quite natural in communication and some of them are not so much. One tool could be “pointing”, so be more intentional about when you point at your body, towards things, and at the person you're communicating with. The next one is also rather natural. Try to use “facial expressions, gestures, body language”, and be intentional about it. Like right now as we are talking Katie, my hands are everywhere but it doesn't mean anything. But I could use my hands to be more precise in underpinning what I'm saying, and the same with my facial expression. Then the last two tools are the ones that are a bit more unnatural. “Write down keywords”. So, have pen and paper ready and write the keywords in whatever you were talking about. We're talking about tools, Katie, then I would write down tools on this sheet of paper. You could also use keywords if you want people to point at different choices you give them. So, it can work as a support for what you say, but it can also be something you write down based on what the person with aphasia says to make sure, “Have I understood you right?” In the written keywords section, we also have drawings. So, we could draw to show something more visually. The last one is “pictures” or any kind of pictorial support. Especially the last two things, written keywords, drawings, and pictures, need some kind of preparation. You need to have pen and paper with you. You need to be willing to draw. Many people say to me, “But I don't draw, and people can't see what I'm drawing.” Also, the pictures. Either you need to prepare the conversation and have pictures with you, or have a tablet or a smartphone, or have physical pictures that you can point at and talk about. So that was a long explanation about the KomTil.   Katie: Beautiful. So, this KomTil graphic will be in the show notes. The reference will be there as well as the articles that Jytte's talking about, so please check them out. I think brings [these strategies] to an intentional and simplified way. It really makes it make sense, breaking those things up into different areas. Wow, fantastic.   Jytte: Can I add one thing, Katie?   Katie: Of course.   Jytte: The idea with this model was also like, “Could we start in the middle, and actually solve or bridge over some of the communication challenges between us and the person with aphasia by just really being present and trying to build a strong relationship?” Or maybe a little bit more is needed. Maybe I need to slow down and do a little instead of starting in the outer circle with drawing or pictures because maybe it's not needed. You should use it if it's needed. If not, no need to do it.   Katie: Yeah. That's so important. I was actually earlier this week having a conversation with our local aphasia support group. We were talking about how to talk with your health care providers, and I think they would agree that being treated like a person and having that relationship is really the place to start. Well, you all have not only developed this, but you also are training different healthcare providers, speech pathologists, or other disciplines on how to train other people on communication partner training. So, could you talk to us about what's important about consistency in this program? Also, how does somebody become a trainer?   Jytte: Yes. So as SCA, that also has a train-the-trainer model, we have made the same. Because it's really not good to develop something and then keep all the knowledge within that small group. We wanted KomTil to have its own life, so that people could get trained as trainers and then go out into their workplaces and train their colleagues. That would also mean that you would have KomTil trainers in many places with specific competencies that could underpin implementation, train new staff, do some refresher training. So, that was really the intention from the beginning. For this to be sustainable, we need a train-the-trainer model. This is then a little bit different compared to most other CPT programs. We have chosen together with the co-designers we had in the beginning that it was not only SLPs that could be KomTil trainers. Our very first group of KomTil trainers when we were still a research and development project was a good group of SLPs, but also OTs and PTs. We had a few nurses, we had a nursing assistant. I think that is almost what I'm most proud about, especially when I look at those trainers today. They got trained, I think it was back in 2018 we did that. Here where I live, the local hospital is just down the road. When I speak with that nursing assistant and nurse on the acute neuro ward and listen to them still doing the training, still inspiring their colleagues, I get inspired, and I get very proud as well.   Katie: What a beautiful thing. I mean, that's just oh wow!   Jytte: Yeah. Also, I guess it's different because in the beginning, it was very much assumed you had to know a lot about aphasia to be able to train CPT. But I think we have cut it down to a model. Yes, there is information about training, but what is really needed in order to be a good communication partner is not necessarily a lot of knowledge about aphasia. Many of them know something because they work with people with aphasia, but it's a lot about how best to communicate with people with aphasia, and then training in it. So, really just practice, practice, practice. We have continued using that model. At the moment, I'm training a group together with a colleague in Iceland online. I also train with another colleague, some Danish healthcare professionals, and again, not just SLPs. We have a nursing assistant, nurse, and special education teacher onboard in our current group. So, the model is like that.   You are also asking, “How can you become a KomTil trainer?” At the moment, we have been charging a little bit here in Denmark when we have trained people. The group in Iceland is my second group outside the country. My second online teaching experience and the first teaching experience was a very mixed group. I got contacted together with Suzanne Beeke, who works with CPT for family members, by the World Federation of Neurorehabilitation because some, not necessarily only SLPs, also medical doctors and neuropsychologists, were interested in receiving training. That was right ‘bang' in the middle of the pandemic, so we met with them sometimes online. Well, they're all over the world, so we had to do that anyway. Then we agreed to make an online KomTil training for them. Now there are KomTil trainers in Egypt, Colombia, Serbia, Austria, and Greece. That was a crazy experience, but very fun. Some of the countries have really started using this and have trained their colleagues.   Katie: Wow, what an impact. What an impact. So, how many hours is the training for the train-the-trainer? What kind of investment of time do they put in?   Jytte: So, when we do the face-to-face package here in in Denmark, it's four full training days. We usually see them once a week for four weeks and would usually prefer a two-week break in the middle because we would like them to go out and use the KomTil strategies and tools themselves as well. When we have been training online, it's not just the training, we're also talking to them about how best to take a tool from one cultural context and not just do a linguistic translation, but also do a cultural adaption. But you can't meet for four full days on Zoom, you would go bananas. So, what I do with the group from Iceland at the moment is meet with them five times spread over five months. We expect them to read more and be a bit more proactive in acquiring this program because we can't be face-to-face so many hours online.   Katie: I love that there's some adaptability in that. That's great.   Jytte: What they then learn when they become a trainer is to give what we call the basic training. The training package is developed for their colleagues then. It's a two times three hours training. Again with a two-week break in between so you can go out and do some practice from time one to time two. A part of the train-the-trainer program is also adult learning strategies, implementation, implementation science, and I think we change a little bit every time we do this. Because we are not there yet, and we probably will never be. But what we hear from our trainers is, “Oh, it's so hard to get out and implement this, we really need more knowledge than that.” So that's really what we are very much working on at the moment. To be a bit more sharp in how to talk about implementation and how to get some good strategies out to people that need to not just convince their managers to spend time, but also get the trained colleagues to use the strategies that we taught them. And not just for the first month, but for the rest of their working career with people with aphasia.   Katie: Absolutely. Well, this all just sounds fabulous. And it sounds like it's working. But how do we know for sure? Have there been any measures that have been developed for the training?   Jytte: Yeah, we did develop some measures. Not exactly as a part of this project because so many clinicians here in Denmark also use SCA. They still should do that, I think it's a great program as well. Together with Lise from University of Copenhagen, and Iben Christensen and students we developed the Health Professionals and Aphasia Questionnaire, HPAQ, and it has been tested. It's a 16-item, self-report questionnaire. It can be given pre-post training to the participants (i.e., the health care professionals). It's really measuring if they think that they have become better. “Do I know what to do when I don't understand a person with aphasia? Do I know what kind of support I have in the system? Do I know what to do when things go wrong?” But it is measuring it from one side. We still need outcome measures or tools to measure the exact conversation, but that could be an observation tool. Many of you know that Aura Kagan developed that for her SCA training. There's the Measure of Support in Conversation and Measure of Participation in Conversation.   Katie: Yeah, we can put those references and the HPAQ in the show notes too if people are interested in checking that out more.   Jytte: And then we need an outcome measure for people with aphasia. But of course, you can't measure that “you have been speaking with staff that was not trained, and then they went on training, and now they maybe speak with you in a different way” because people with aphasia would be hopefully long gone from that hospital or wherever the training took place. But it would be nice with an outcome measure measuring the communication accessibility and the level of support. The Aphasia Institute has done the different CAMS measures (the Communication Accessibility Measures in Stroke), I think it is.   Katie: I believe so too, yeah.   Jytte: There is a version for frontline staff, there is a manager's version and there's also a version for people with aphasia, but it's very lengthy. And it has not been developed for this purpose, so I think there's still a gap there to be filled out.   Katie: Yeah, but some great things in the works and the HPAQ currently available. Fantastic. Well, I know in some of our previous conversations that this original project had some grant funding, but I believe that's ended now. But the program is still running today, and as you've been talking about, it sounds like it's growing, which is amazing. Can you share how the project has been sustained?   Jytte: Yeah, I have already said a little bit about the nurse and the nursing assistant down the road. So, we have those KomTil trainers from the first group of trainers. We have the training course we are doing face-to-face at the moment in Denmark, it's our third one. Hopefully we will be able to offer those training courses in the future as well. I know I'll be giving one with a clinical colleague later this year. Here, I'm connected with University of Southern Denmark, and I teach future SLPs. They have an elective course in our master's program that they can choose. They get the train-the-trainer training if they choose that course. So, hopefully lots of clinicians will come out here. The first 25 came out last year, and I'll repeat it later this year in the fall.     Katie: Fantastic. Well, you talked about that this is really something that started in Denmark, but that has grown into a more global effort. I know you recently had a publication in 2022 in International Journal of Speech-Language Pathology (IJSLP) with some colleagues that aligns with the Sustainable Goal Development 17. Can you tell us a little bit about that? I'm not sure if I know all about that, and I'm not sure if our listeners do, but talk to us about the importance of that.   Jytte: Yeah. So, the Sustainable Developmental Goals 17 is about partnerships, especially partnerships between developed countries and developing countries. That was really the idea when we first got in touch with the World Federation of Neurorehabilitation. I forgot to mention India, actually, when I mentioned all those countries. It was India, Egypt, at that point, also a physician from Kazakhstan. So, different developing countries where the SLP services are not necessarily that good, and that are maybe even more dependent on other healthcare professionals knowing something about aphasia and being able to communicate with people with aphasia. Maybe there are not at all or very few SLPs at hand. So, that was really what the project was about at that point. Then we ended up sort of sticking the Sustainable Developmental Goals to the whole framework of the work we have done because it was a special issue (in IJSLP) on the UN Sustainable Developmental Goals.   Katie: Wow, that's just amazing. As I'm listening to all of the things that we've talked about today, really CPT training takes a community effort, right? It really seems like it takes a lot. I'm sure a lot of our listeners, and myself included, are thinking, “Wow, this is a really big effort. I'd love to see something like this happen in my own community, but it just seems so big.” Do you have any tips that you could share with clinicians or researchers who are listening who might be interested in starting something in their own facility or region?   Jytte: Yeah, I could say many things. First of all, I think I will say “just do it”. I mean, the whole story I have told here is that in Denmark, it has all been very grassroot-led. It was clinicians thinking this was interesting, let's go to Toronto. It was clinicians asking managers or their colleagues, “Why don't we teach you some strategies for you to be able to better communicate with people with aphasia?” And get some training. I know there's online training available, the Aphasia Institute. Get in touch with me maybe to see what we could do together. I think there are several people that could provide some training to you. Then go out, find your people that would advocate for this as well. Try to tell other healthcare professionals the consequences if we are not able to communicate well with our patients/clients with aphasia. There are so many devastating consequences, as many of you would know already. Also, when we just look separately at the healthcare system. Like we know that people with aphasia are communicated with less when they are hospitalized, they are at greater risk of different types of adverse events, they fall more. Maybe they take the wrong medication because they don't understand what we have taught them. They have longer hospital stays, they are at risk to get back into hospital again because of different things when they are discharged home. So many devastating consequences should talk to everyone really, no matter if you are a manager, or if you are the staff on the ground, that you should do this. I'm sure everyone would be a better healthcare professional if they have those strategies and tools in their working toolbox. It's not enough to be a great nurse, you also need to be a great nurse that can communicate with people with aphasia, in order to be a great nurse to that specific group of patients that you're serving.   Katie: Absolutely. Well, I love this! You're inspiring. And the “Just do it.” I hear your message also in that we need to get out of our offices and really go out and start collaborations with colleagues. Beautiful.   Jytte: And I know many people do that already. Value that, but also spread it more. I know of many people training ambulance drivers and all sorts of staff. I think this could go on at so many different levels of healthcare and community.   Katie: I agree. You've got my wheels turning too. I spoke last month to the Michigan Stroke Program, and they are primarily frontline providers and a lot of EMTs, and so it makes me think a little bit about that continuum of care. I love it. Well, as we wrap up, any final thoughts you'd like to share with our listeners?   Jytte: Oh, that's a good question. I have already said “go out and do it”. I'm sure that so many of you support communication with people with aphasia every day. So many of your colleagues are already watching you when you do it. So, try to be a bit more expressive about that and say, “This is what I usually do, could you maybe try to do this?” It doesn't need to be complicated. That's really what we have tried to build into this model that I have talked to you about today. Don't start with pictures and keywords if you think that is complicated and not natural for your communication style. We can get most people to ask yes-no questions, or sit down, have a quiet conversation, and be respectful and slow down the pace. As we have said many times when doing this training, this is not rocket science at all. Many of us are doing this but teach everyone you meet on your road when working with people with aphasia to try to do some of the same things.   Katie: Absolutely. Well, Jytte, it's been a fabulous conversation. Thanks so much for joining us today.   Jytte: Thank you, Katie. It has been so nice to be able to talk about this.   Katie: Lots of food for thought. So, listeners, check out the show notes. I'll have all the links to the articles and the KomTil visual that you'll really want to make sure you take a minute to download and some other things that we talked about during today's conversation.   On behalf of aphasia access, we thank you for listening to this episode of Aphasia Access Conversations Podcast. For more information on Aphasia Access, and to check out our growing library of materials, go to www.aphasiaaccess.org. And if you have an idea for a future podcast topic, email us at info@aphasiaaccess.org. Thanks again for your ongoing support of Aphasia Access.         Contact information for Jytte Isaksen – Email jisa@sdu.dk  Twitter @jytteisaksen   Resources Aphasia Institute - Supported Conversation Training – https://www.aphasia.ca/communication-tools-communicative-access-sca/ Aphasia Institute – Communication Access for Measures for Stroke (CAMS) https://cams.aphasia.ca/ Aphasia Institute- Measure of Skill in Conversation (MSC) and Measure of Participation in Conversation (MPC) https://www.aphasia.ca/health-care-providers/resources-and-tools/rating-scales/ Bertram, M., Isaksen, J., Toft, L. E., Olsen, A. M., & Breckling, M. (2021). Evaluering af projekt Forløb for borgere med afasi samt afrapportering af implementeringsopfølgningen KomTil – fra udvikling til drift. Unpublished report from University of Southern Denmark. Cruice, M. Johansson, M. C., Isaksen, J., & Horton, S. (2018). Reporting interventions in communication partner training: A critical review and narrative synthesis of the literature. Aphasiology, 32(10), 1135-1166.  https://doi.org/10.1080/02687038.2018.1482406 Isaksen, J., Beeke, S., Pais, A., Efstratiadou, E-A., Pauranik, A., Revkin, S. K., Vandana, V. P., Valencia, F., Vuksanovic, J., & Jagoe, C. (2022). Communication partner training for healthcare workers engaging with people with aphasia: Enacting Sustainable Development Goal 17 in Austria, Egypt, Greece, India, and Serbia. International Journal of Speech-Language Pathology. https://doi.org/10.1080/17549507.2022.2145355 Kagan, A. (1998). Supported conversation for adults with aphasia: Methods and resources for training conversation partners. Aphasiology, 12(9), 816-830. https://doi.org/10.1080/02687039808249575 Kagan, A., Black, S. E., Duchan, J. F., Simmons-Mackie, N., & Square, P. (2001). Training Volunteers as Conversation Partners Using "Supported Conversation for Adults With Aphasia" (SCA): A controlled trial. Journal of Speech-Language-Hearing Research, 44(3), 624-638. https://doi.org/10.1044/1092-4388(2001/051) Kagan, A., Simmons-Mackie, N., & Shumway, E. (2018). Revised rating anchors and scoring procedures for Measure of Skill and Measure of Participation in Conversation between adults with aphasia and their conversation partners. Toronto, ON: Aphasia Institute. Retrieved from https://www.aphasia.ca/wp-content/uploads/2020/05/VF-MSC-MPC.pdf Kagan, A., Simmons-Mackie, N., Victor, C. J., & Chan, M. T. (2017). Communicative Access Measures for Stroke: Development and evaluation of a quality improvement tool. Archives of Physical Medicine and Rehabilitation, 98(11), 2228-2236.e5. https://doi.org/10.1016/j.apmr.2017.04.017 Randrup Jensen, L., Fromsejer Heiberg, R., Isaksen, J., Berg-Beckhoff, G. (2021). Psychometric properties of the Health Professionals and Aphasia Questionnaire (HPAQ): a new self-assessment tool for evaluating health communication with people with aphasia. Aphasiology, https://doi.org/10.1080/02687038.2021.1900534 Simmons-Mackie, N., Raymer, A., Armstrong, E., Holland, A., & Cherney, L. (2010). Communication partner training in aphasia: A systematic review. Archives of Physical Medicine and Rehabilitation, 91, 1814-1837. https://doi.org/10.1016/j.apmr.2010.08.026 Simmons-Mackie, N., Raymer, A., Cheney, L. (2016). Communication Partner Training in Aphasia: An Updated Systematic Review. Archives of Physical Medicine and Rehabilitation, https://doi.org/10.1016/j.apmr.2016.03.023       Acknowledgements – A special thank you to Serena Chase from the Strong Story Lab at Central Michigan University for her assistance in the transcription of this episode.       Please note: Be sure to scroll down to the next page to find the KomTil visual and citation.   

Drew er gift og hendes karriere har virkelig taget fart. Hun prioriterer sit arbejde højt, men hvordan undgår hun at få dårlig samvittighed overfor sin mand, når hun prioriterer, som hun gør? Sargun er the OG gusband - et udtryk han har opfundet, som betyder gay husband. Sargun har haft sin kæreste i 1 år og 2 måneder, og de bor ikke sammen. Hans kærlighedsspørgsmål har han skrevet som et digt, og tilføjer endnu et ord til den store kærlighedsrevolutionsordbog "hjerteflimmer realisme". Det handler om, at Sargun er en pleaser, som glemmer sig selv, og hvordan han bliver bedre til at lade være med at være det. Jytte har en ny kærlighedsstatus, og hendes dårlige skulder har et budskab med til os allesammen. Og så lærer vi også om mikro sansninger, og hvordan vi kan sætte grænser og stadig bliver i relationen. Gæster: Drew Sycamore, Sargun Oshana og parterpeut Jytte Vikkelsøe. Vært: Sara Bro. Klipper: Sara Bro / Kasper Christensen. Redaktion: Sara Bro. Musik: "Hold Up" Beyonce. Redaktør: Kasper Christensen. Programansvarlig: Ralf Richardt Strøbech.

Kareema har lige fejret 20-års dag med hendes mand. Hun bekymrer sig meget og selvom hun ved, at det tit er et tankespind i hendes hjerne, så føler hun ikke hun kan styre det og dét skaber konflikter i hendes ægteskab. Hun vil gerne stoppe med at have det sådan. Sebastian har helt uventet lige mødt en, han godt kan li'. Hans kærlighedsspørgsmål handler om, at han har en tendens til at være helt kold efter et brud med en kæreste, og han har svært ved at forstå, hvorfor han reagerer sådan og hvorfor han lukker ned for sine følelser, når han ser sig selv som en person fuld af kærlighed. Jytte siger, at vi ikke har lært at forholde os til smerte, og vi lærer kunsten at sige farvel. Gæster: Sebastian Bull og Kareema Bouylud og Parterpeut Jytte Vikkelsøe Vært: Sara Bro Klipper: Sara Bro / Kasper Christensen Redaktion: Sara Bro Musik: "Hold up" Beyonce Redaktør: Kasper Christensen Programansvarlig: Ralf Richardt Strøbech

Anna spørger, hvordan hun bliver klar til kærligheden? Hun har ikke lyst til at gå på kompromis med sin dejlige solo tilværelse. Karsten er nygift og spørger, hvordan man får kærligheden til at vare hele livet, eller så lang tid som muligt? Jytte siger, at de fleste af os går glip af kærligheden. At konflikterne er guld i parforholdet, og alligevel er det konflikterne, der gør, at vi bliver skilt, hun taler om forelskelsens matematik og lærer os alle sammen, hvordan man kan undgå at lide af FOMO. Gæster: Anna Lin og Karsten Lauritzen og parterpeut Jytte Vikkelsøe. Vært: Sara Bro. Klipper: Sara Bro/Kasper Christensen. Redaktion: Sara Bro. Musik: "Hold Up" Beyonce. Redaktør: Kasper Christensen. Programansvarlig: Ralf Richardt Strøbech.

Fatimah er forlovet med Ditlev, men de er også islamisk gift, så de kan bo sammen helt halal imens de planlægger deres bryllupsfest. Hun spørger, hvordan de kan blive bedre til at stoppe deres uenigheder inden de eksploderer i et skænderi? David er gift på 16. år, men han føler han har svært ved at være den kærlige far og mand som han gerne vil være, fordi han bliver frustreret over de - for ham - ligegyldige konflikter der, optræder i familiens hverdag. Jytte gør op med ordet "hustru" og samfundets kæmpe løgn om, at vi kan det hele på én gang. Og så forklarer hun, hvordan man kan bruge døden som rådgiver. Gæster: Fatimah Gabrielle, David Owe og Parterpeut Jytte Vikkelsøe Vært: Sara Bro Klipper: Sara Bro / Kasper Christensen Redaktion: Sara Bro Musik: "Hold up" Beyonce Redaktør: Kasper Christensen Programansvarlig: Ralf Richardt Strøbech