bro fm

Interne uenigheder i topledelsen er en udfordring for enhver leder. Men hvad gør man, når uenighederne ikke længere kan håndteres internt – og i stedet bliver til et offentligt opgør? Når medierne skriver med store typer, og hele organisationen holder vejret?I denne episode af bro fm taler jeg med Christian Stendevad om ledelse, konflikter og kriser – og om de erfaringer, han gjorde sig som CEO i Penneo, da interne uenigheder blev en offentlig sag.Christian havde prøvet det før. Bygget en virksomhed op fra startup til international succes. Så da han trådte ind i Penneo, var det med erfaring, ambitioner og mod på at gøre det hele én gang til. Men intet gik helt som forventet.Undervejs blev det tydeligt, at selv den bedste strategi ikke kan stå alene, hvis relationerne skrider. At det kræver mere end væksttal at skabe en organisation, der kan holde til modvind. Og at kriser ikke altid kommer udefra – nogle gange starter de i det stille og vokser frem mellem mennesker, der vil det samme, men ser verden forskelligt.Det er en samtale om de svære beslutninger. Om det usynlige arbejde bag vækst. Og om det ledelsesmod, det kræver at blive stående, når der opstår uro i organisationen – og blikkene rettes mod dig.Lyt med, og bliv klogere på:Hvad det kræver at skalere en virksomhed – ikke kun forretningsmæssigt, men menneskeligtHvordan du som leder håndterer konflikter og skaber tillid midt i en offentlig kriseHvilke spørgsmål du skal turde stille – og hvilke beslutninger du ikke kan uddelegereHvornår det er tid til at give stafetten videre – og hvordan du gør det med værdighed.

I denne episode af bro fm møder Helle Bro Susanne Dahl, generalsekretær for UNICEF Danmark – og én af de stemmer, der insisterer på, at håb er en forpligtelse, ikke en flugt.Siden hun tiltrådte som generalsekretær i 2022, har Susanne professionaliseret UNICEF Danmark og styrket de partnerskaber, der under covid-19 løftede omsætningen fra 200 til 800 millioner kroner. Med en baggrund fra den private sektor har hun arbejdet målrettet på at udvikle en organisation, der tænker og agerer som en professionel samarbejdspartner – og ikke som en klassisk NGO.Men hun har også stået med fødderne i mudderet. I teltlejre i Pakistan. I beskyttelsesrum under skoler i Ukraine. Hos børn, der både er sårbare og stærke – og som minder hende om, hvorfor det er værd at holde fast i ledelsens største ansvar: at blive ved med at være modig.Lyt med og bliv klog på:Hvordan man skaber en professionel organisation med afsæt i både strategi og medfølelseHvordan man leder i krydsfeltet mellem det indre og det ydre, det nære og det globaleHvad det kræver at træffe modige beslutninger – og stå ved de fejl, der følger medHvordan personlig disciplin og vinterbadning kan være et billede på organisatorisk modHvorfor håb og taknemmelighed ikke er floskler, men helt konkrete ledelsesredskaber

Dræber 8-16 effektiviteten og trivslen på arbejdspladsen?Dagens bro fm-gæst, ph.d. i Work-Life Balance, forfatter og stifter af B-Society, Camilla Kring, mener, at det er på høje tid vi genovervejer vores tidskultur i arbejdslivet. Menneskers biologiske døgnrytmer er nemlig vidt forskellige, og når virksomheder ignorerer den kronodiversitet med 'one-size-fits-all-løsninger', risikerer både trivsel, produktivitet og kultur at lide.For at sætte fokus på kronobiologi og ledelse har Camilla Kring i sin karriere arbejdet for mere fleksible arbejdsrammer. Hun har blandt andet stiftet B-Society – en international bevægelse for B-mennesker – og driver konsulenthuset Super Navigators. I mere end 15 år har hun rådgivet virksomheder i at skabe en tidskultur, hvor medarbejdere får autonomi til at arbejde i takt med deres eget indre ur.Hendes budskab er klart: Fremtidens arbejdsplads skal anerkende kronotyper og give plads til både A- og B-mennesker. For når medarbejdere kan følge deres kronobiologiske rytme, øges både deres trivsel og effektivitet. Det handler ikke bare om fleksibilitet, men om at lade kronobiologi og ledelse gå hånd i hånd.Lyt med, og hør:hvad kronodiversitet er, og hvorfor det er vigtigt, at du arbejder med det på arbejdspladsenhvorfor en fast 8-16 kultur kan skade både dine medarbejderes sundhed, produktivitet og arbejdskulturhvordan du som leder skaber fleksible rammer, der respekterer medarbejdernes døgnrytmer.

Er du én af dem, der stadig tror, at kunst og kultur hører hjemme i gallerier og på museer – og ikke i din virksomhed?I denne episode af bro fm, zoomer Helle Bro og dagens gæst, Merete Otillia Knudsen ind på kunsten som ressource for ledelse, branding og innovation.Merete Otillia Knudsen er tidligere marketingdirektør i Flügger, nu passioneret iværksætter og kvinden bag både The Danish Club og Erhvervslivets Kulturpris. Med en mission om at bygge bro mellem erhvervs- og kulturlivet har Merete for alvor taget sin egen medicin og sprunget ud som selvstændig med et mål om at åbne døre til unikke, kulturelle oplevelser, der både skaber begejstring og potentielt forandrer vores perspektiver på verden.Hør med, og bliv klogere på, hvordan:·      du kan bruge en kunstnerisk vinkel til at navigere i en verden i konstant forandring ·      du gennem kunst kan rykke på alt fra brandidentitet til trivsel·      du med kunst og kultur kan styrke kreativiteten og innovationen i din virksomhed.

Er du en af dem, som har nået mætningspunktet for højtflyvende, AI-hype snak? Får pragmatikeren i dig migræne, når din akut tech-postive kollega endnu en gang får drejet snakken over i et eller andet teoretisk science fiction-scenarie, hvor AI'en både afholder hans kundemøder og sorterer hans køkkenaffald?Denne episode af bro fm er til dig.Her går vi mere praktisk til værks og hiver AI-snakken med ned på jorden igen eller - som dagens gæst - med ud på løbetur. For Lars Gudbrandsson har en halv-kryptisk vision om at omsætte AI'en fra ”laksemadder til leverpostej”.Så hvem er Lars, og hvorfor skal du lytte til ham og hans leverpostejsfilosofi?Lars er en erhvervsleder med over 25 års erfaring inden for digital transformation og dataanalyse. Han er tidligere CEO for IIH Nordic og kendt for sin visionære tilgang til teknologiintegration, som har fået ham på "Nordic 100 in Data, Analytics & AI"-listen samt nomineret til Danish Digital Award.Senest har Lars demonstreret sine evner, ved at bruge AI til at træne op til 100kms-løb og gennemføre en MBA – samtidig.Altså en mand, der ved en ting eller to om, hvordan man omsætter nye teknologier til praksis. Sammen med ham forsøger Helle Bro at komme til bunds i, hvordan medarbejdere og topledelsen skal gribe AI'en an, hvor ansvaret for implementering skal placeres og hvordan de skal arbejde med den.Lyt med, og bliv klogere på:Hvorfor det er hul i hovedet at ansætte en 'Head of AI'Hvor ansvaret for AI skal placeres i din organisationHvilken kultur succesfuld AI-integration kræver af din organisation

En flytning kan give anledning til mange refleksioner. Hvad skal med videre, og hvad skal efterlades? Især for gamle organisationer kan en flytning være en god mulighed for at gentænke traditionerne og genopfinde sig selv. Det er i hvert fald den mulighed, som Janni Schou, kommerciel direktør i AP Pension, har øjnet. Sammen med sit team skal Janni tage stilling til, hvilke dele af kulturen der trænger til fornyelse, og hvilke der stadig skal være bærende i deres spritnye, moderne domicil. Og timingen er da heller ikke tilfældig. For udover den forestående flytning har AP Pension netop gennemgået en fusionering, og antallet af medarbejdere er mere end fordoblet på få år. Der er altså brug for nye rammer på alle fronter. Lyt med, og hør:Hvordan du lever og leder i store transformationerHvordan du bliver en kulturbærer for nye og gamle medarbejdere efter en fusionHvordan du inddrager dine medarbejdere i forandringerne og giver dem ejerskab.

Findes kilden til din ledelsessucces i Amazonas? Det mener dagens bro fm-gæst, debattør, antropolog, ph.d. og tidligere lektor ved KU, Christian Groes. For i Amazonas tætte underskov gror der imponerende ledelsesidealer blandt junglens stammefolk. Og dem har vi hårdt brug for herhjemme.Netop derfor er Christian, og medforfatter Dennis Nørmark, aktuelle med bogen, Gid min leder var høvding, som er et opgør med det klassiske ledelseshierarki med den bestemmende leder i toppen. Det bedre alternativ, argumenterer forfatterne, finder vi blandt Amazonas høvdinge, der besidder egenskaber, der gør dem til exceptionelt dygtige ledere.Høvdingene fornemmer nemlig ikke kun, hvorfor den ene klan er blevet uvenner med den anden, men ved også, hvordan de får dem til at tale sammen igen. Høvdingen ser mønstre, andre ikke får øje på, og navigerer i konflikter med en imponerende evne til mentalisering – sådan som vi kalder det i moderne ledelse. En færdighed, mange moderne ledere kunne lære meget af. Det handler om at sætte sig i andres sted, forstå deres perspektiv og bruge den indsigt til at skabe relationer – og resultater.Lyt med, og hør:hvad du kan lære af 'oprindelig viden'hvorfor generøsitet vinder følgeskabhvordan du konfliktmægler som en høvding.

Efter 15 år som chefredaktør for ELLE får Cecilie Ingdal at vide, at det er slut. Aller vil stoppe udgivelsen af det danske magasin.I to måneder forbereder Cecilie sig derfor på at vinke farvel til både sit team og hjertebarn. Men sådan endte det som bekendt ikke, og ELLE er stadig at finde på sin vante hyldeplads.For midt i det hele beslutter Cecilie og to kollegaer sig for, at danske ELLE må og skal reddes.Som 50-årige bliver Cecilie derfor pludselig selvstændig udgiver af et magasin i en tid, hvor trykte medier ellers har trange kår.Hør Cecilie fortælle om omstilling fra en stor koncern, med alle de muligheder for sparring og hjælp, som det indebærer, til et lille tremandsteam.Om ansvaret, friheden og samarbejdet. Men også om det, hun giver slip på, og hvorfor hun smiler mere i dag. Lyt med, og bliv klogere på:·      Hvordan du skifter fra en stor koncern til at blive selvstændig·      Hvordan du indgår i et mindre team og det delte lederskab·      Hvordan man kan holde printmediet relevant i 2024.

Sofie Plenge havde aldrig siddet i direktørstolen før. Faktisk havde hun kun begrænset ledelseserfaring at trække på, da hun sad der i familiens lejede autocamper i den amerikanske ødemark, og forberedte sig på sit hidtil største karrierespring. Sofie var nemlig sprunget ind i ferien som konsulent i Kommunernes Landsforening, men skulle nu lande på begge ben i rollen som kulturdirektør i Vejle Kommune på den anden side.En akrobatisk øvelse, som nok ville give de fleste koldsved. Men med sig i springet havde Sofie en vision om en moderne kommune og et fundament i religionspsykologien. Og det var nok. For knap 1½ år og en nedlukning af landet senere, blev hun også Sundhedsdirektør i kommunen med ansvar for en faggruppe, der nu talte alt fra arkæologer til tandplejere. Hvad der fik Vejle Kommune til at satse på Sofie, og hvordan hun er lykkedes på trods af hendes i starten begrænsede ledelseserfaring, corona-nedlukninger og et enormt bredt fagfelt, kan du høre om i dagens podcast. Lyt med og hør:hvordan du kan forberede dig på direktørrollenhvordan du kan skabe trivsel for både medarbejdere og lederehvordan religion og det spirituelle kan hjælpe dig i retning af en mere menneskelig ledelsesform.

Det amerikanske valg er over os og foran hele verden står to præsidentkandidater, der på overfladen sjældent har fremstået så polariseret – og polariserende. Intet føles sikkert og alt virker muligt. Det mærker vi også i Danmark, hvor vi følger valget med facination og bekymring. For som en forholdsvis lille, åben økonomi er der potentielt rigtig meget på spil, når magten genforhandles hos en af vores største samarbejdspartnere. Men hvor bekymrede behøver vi egentlig at være, og i hvilken kandidats hænder er vi sikrest? For at komme det spørgsmål nærmere har vi inviteret USA-ekspert og økonomisk redaktør på Berlingske, Ulrik Bie, med i studiet.                                                      Sammen snakker Ulrik og Helle om, hvad der er på spil i valget, både for kandidaterne og amerikanerne, men også for os hjemme i lille Danmark.Lyt med, og få en forståelse for:hvorfor især danskerne er særligt investerede i valget i USAhvordan de to kandidaters ledelsesstile adskiller sighvilke udfordringer kandidaterne står over forhvorfor køn stadig spiller en væsentlig rollehvad udfaldet at valget kan betyde for danskerne.

Roccamore har imponerende hurtigt slået igennem som landskendt støvle- og stiletmærke. Særtligt har de gjort sig bemærket ved at bevise at lækkert design og høj komfort sagtens kan gå hånd-i-hånd - men også ved deres dristige kommunikationsstrategi, hvor de ikke er blu for at tage stilling, udfordre eller ligefrem provokere.Bag succesen står designeren og entreprenøren Frederikke Antonie Schmidt, som jeg har haft glæden af at have med i bro fm-studiet.Skal vi forstå Frederikke og Roccamore, skal vi, ifølge Frederikke selv, tilbage til hendes barndom, hvor hun som enebarn til en hippiemor blev opfordret til selv at udforske sine grænser og meninger – og kæmpe for dem. Også når det er svært.En tilgang der har ledt hende både sydpå til Italien for at forfølge designerdrømmen og tilbage til Danmark igen som entreprenør.Lyt med, og hør Frederikke fortælle:hvordan tilgangen i Roccamore trækker tråde til hendes egen barndomom at finde sig selv og egen ledelsesstilhvilket råd hun i dag ville ønske, hun kunne give til sig selv som nyudlækket iværksætter. 

De fleste husker nok bedst Alex Pedersen fra dengang han fræsede over billedrør og landeveje som ungt, storvindende cykeltalent i 80'erne og 90'erne.I dag er cyklen parkeret i stativet foran Samn Forsyning i Horsens, mens Alex løser dagens opgaver fra direktørstolen.Det er her jeg fanger ham på telefonen til en snak om hans utraditionelle vej ind i det danske erhvervsliv og direktørrollen.For hvordan ender en professionel cykelrytter som direktør for et forsyningsselskab? Hvad har han, som ufaglært, lært om ledelse og hvad kan ledere lære af elitesporten?Lyt med og find ud af:hvordan Alex var med til at ændre måden, man i dag leder et cykelhold påhvad der overraskede Alex mest i overgangen fra cykelverdenen til det almindelige erhvervslivhvilke principper fra cykelverdenen han hhv. har holdt fast ved og givet afkald på.

Godt halvdelen af alle ledelsesansættelser mislykkes.Hvorfor står det så galt til?Jeg har, nysgerrig på problematikken, inviteret Henriette von Essen-Leise, direktør i Mercuri Urval, med i bro fm-studiet. I Mercuri Urval arbejder Henriette og hendes kollegaer med at matche ledere og virksomheder. Altså headhunting i folkemunde (eller executive search, som Henriette selv kalder det).Henriette er om nogen helt tæt på rekrutteringsprocesserne og den føromtalte problemstilling. Hvor tænker hun, at roden til problemet ligger? Og er der noget, vi kan stille op?Lyt med og blive klogere på:hvorfor vi skal sætte tempoet ned, når vi rekruttererhvorfor både virksomheder og kandidater skal være mere modigehvad en i Henriettes stol ser på, når hun kigger på CV'er.

De fleste har nok efterhånden hørt om de utallige muligheder, AI'en tilbyder. AI kan forbedre effektiviteten og produktiviteten. Den kan overtage rugbrødsarbejdet, så medarbejderen bedre kan bruge tiden på de værdiskabende opgaver. Og så kan AI sikre et godt fundament for beslutninger, fordi den kan analysere store datamængder hurtigere, end vi mennesker kan nå at overveje, hvad vi skal søge på.Og meget, meget mere.Det lyder jo alt sammen meget lovende og tillokkende. Specielt i en verden, der kører i så højt et gear, at vi selv har svært ved at følge med. Men er det for godt til at være sandt?Episodens gæst, Henrik Stenmann, som er selverklæret AI-evangelist og tidligere direktør i IHH Nordic, er ikke i tvivl. Glem snakken om utopier, AI er fremtiden:”Man kan gøre det, man plejer at gøre – bare endnu nemmere. Man kan i virkeligheden tale om, at man bliver udstyret med superkræfter”, fortæller han.Lyt med og bliv klogere på:hvorfor det kan være en god ide at være bevidst uambitiøse, når vi arbejder med AIhvorfor det er en dårlig ide, at ledere er dem, der ved mest om AIhvorfor vi skal tage et skridt tilbage fra AI-redskaberne, når vi kaster os over arbejdet med dem.

Tiden er løbet fra de kortsigtede strategier og heltelederen.Skal vi gribe fremtiden og samtidig lande på benene, må vi gøre det i fællesskab - på tværs af fagligheder og sektorer. I hvert fald, hvis du spørger Anders Folmer Buhelt.Anders er akademidirektør for Akademiet for Social Innovation, hvor udvalgte ledere mødes for at søge løsningerne på samfundets helt store udfordringer. Som Anders forklarer, så handler det for akademiets medlemmer ikke om at bryde kompleksiteten ned, men derimod at blive i den. Dét som en anerkendelse af, at udfordringerne sjældent er simple, og at løsningerne, tilsvarende, heller ikke kan være det. Løsningerne kræver enorm båndbredde, og derfor har vi både brug for hinanden og en helt ny tilgang til ledelse.I sin grundessens handler det om at gøre den kollektive intelligens til kollektiv visdom, som Anders så fint udtrykker det.Lyt med i podcasten, og hør mere om:tilgangen i Akademiet for Social Innovation  hvorfor det er strengt nødvendigt, at vi træner de dybe samtalerhvordan vi må gentænke lederrollen og derigennem selve magtstrukturen.

Generation Z, som generationen født mellem 1997 og 2010 bliver kaldt, får ofte en turi mediemøllen. De er blevet kaldt curlingbørn, forkælede og dovne. Det er voldsommepåstande om den generation, der i år 2025 vil udgøre 27 % af den globalearbejdsstyrke.Hvor tidligere generationer ofte blev i samme stilling i mange år, vil hver tredje medarbejder frageneration Z skifte job i løbet af et år. Som leder er man derfor nødt til atforholde sig åbent og nysgerrigt til den nye generation, hvis man vil fastholdedem på arbejdspladsen.I det hele taget nytter detikke at nedgøre andre generationer. Vi skal væk fra generationsKLØFT og i stedet skabe et generationsLØFT, som Emilia Van Hauen så fint formulerer det i sin nye bog om generation Z, 'Generationen, der skal redde verden'.Jeg har inviteret hende en tur forbi bro fm til en snak om, hvorfor vi insisterer på, at vores egengeneration har alle svarene. Og om, hvordan vi bedst leder generationen, derskal redde verden. 

”Net zero”, ”Carbon neutral” og ”bæredygtig”. Virksomhederne hopper ivrigt, og ofte ukritisk, med på klimakommunikationsbølgen – og lige ned i greenwashing-fælden.Sådan konkluderer forfatter og rådgiver, Astrid Haug, i sin nye bog "Klimakommunikation", der netop har ramt hylderne i de danske boghandler. Astrid opfordring er derfor klar: Skal vi løse klima- og kommunikationsproblemerne, skal vi først erkende, at den grønne omstilling er kompliceret, og at quickfixes både er umulige og utroværdige. Virksomhederne bliver derfor også nødt til at stille sig selv det afgørende spørgsmål: kan vi stå inde for det, vi prædiker?Lyt med, når Astrid og jeg snakker om:Hvordan Astrid holder sig opdateret på nye trends og fænomenerVigtigheden af bygge bro mellem virksomheder og klimaaktivisterHvordan vi undgår personlig udskamning og pege fingre i klimadebatten.

Som leder har du pligt til at kende dig selv. Det var refleksionen Lars Matjekta tog med sig, da han i 2020 måtte forlade stillingen som administrerende direktør i Aller Media. Når han tænker tilbage, står det i dag klart for ham, at hans ledelsesværdier var kommet i ubalance: Målbarheden var kommet til at fylde mere end mærkbarheden. Og det var slet ikke sådan, han forstod sig selv eller lederrollen. Lars brugte derfor tiden efter på at finde sig selv og en ledelsesfilosofi i balance. En filosofi der giver plads til mennesket og som udforsker potentialet i egne værdier. Han kalder det ”væredygtig ledelse”.  Lyt med, og hør Lars fortælle om: at skabe ”væredygtige” arbejdspladser, som ikke driver rovdrift på de menneskelige ressourcer.hvorfor han etablerede en netværksgruppe med buddhistisk forbilledeselv at skabe et væredygtigt arbejdsliv - først som freelancer, nu i Molt Wengel.

Hvordan føles det at være ansvarlig for 10.000 medarbejdere?Det ved Susanne Lauth, sygeplejefaglig direktør på Aarhus Universitetshospital, som netop er blevet udnævnt som ledelsesambassadør for staten. Hendes vej til topledelse lå bestemt ikke i kortene fra start. Og opgaven, hun har taget på sine skuldre, ligger heller ej i letvægterklassen.Sundhedssektoren står overfor flere komplekse udfordringer i de kommende år. Den aldrende befolkning vokser, og der er færre yngre mennesker til at sørge for deres ve og vel. Hvordan sikrer man lige fællesskab og sammenhængskraft, med så benhård en udfordring forude?Hør Susanne Lauth fortælle om:At skabe tid til at være proaktiv og undgå permanente brandslukningerVigtigheden af at se ledelse som en holdsport og modtage input fra kollegaerHendes rejse fra sygeplejerske til topleder.

Begavet og modig. Sådan opsummerer jeg Astrid Joos, Group CEO i Glamox, i denne episode af bro fm.Astrid er nemlig ikke bange for at flå teltpløkkerne op for at forfølge sine drømme, uanset om det leder hende tværs over Grønlandsisen eller til en lederstilling på den anden side af Skagerrak. Den slags drive kan være svær at greje. Jeg er derfor spændt på at høre, om Astrid kan sætte sit mod og energi på formular. Hvilke værdier driver hende? Hvordan lykkes hun med at balancere både fritids- og karrieredrømme? Og som nordmand, hvad er så hendes perspektiv på Danmark og vores ledelsesstil - har vi noget at lære af vores norske nabo?Lyt med, og bliv klogere på: ·      hvilke fem personlige værdier, der driver Astrid·      udfordringerne ved at bosætte sig i et nyt land·      hvordan Astrids ”ja til kvoter”-artikel i Berlingske skabte røre i ligestillingsdebatten ·      forskellene på dansk og norsk ledelsesstil·      hvordan en vandretur i det kolde nord kan inspirere ledelse.

Kvinder og mænd er ikke ens, og det er heller ikke ligestilling at behandle dem som sådan. I sin seneste bog 'Lige er ikke det samme som ens' sætter Birgitte Baadegaard spørgsmålstegn ved, om vi overhovedet bevæger os i retning af mere ligestilling på arbejdsmarkedet, eller om der i virkeligheden blot er tale om, at kvinder er ved at tilpasse sig et samfund, der i vid udstrækning er udviklet af og til mænd.Lyt til episoden med Birgitte, hvis du vil høre mere om:·      hvorfor vi skal være mere skarpe på forskellen mellem equality og equity·      hvad arbejdspladser går glip af, når kvinder tilpasser sig strukturer skabt af mænd·      hvorfor vi skal dykke dybere ind i emner, inden vi lægger os fast på et narrativ.

Hvad sker der, når man ryster posen og siger farvel til traditionel ledelse i en virksomhed? Det ved Casper Kirketerp-Møller. Han er direktør for Clever, hvor de for tre år siden besluttede sig for at kaste sig ud i en ledelsesfri kultur. Det taler Helle med ham om i seneste episode af bro fm. Ansvar og hierarki er ikke blevet fremmede begreber i Clever. De har bare fået en ny betydning. For en ledelsesfri struktur betyder mere frihed, men det betyder også mere ansvar til den enkelte, og som Casper siger, er det ikke for alle – endnu i hvert fald.I Clever har det været en gave at sætte virksomheden og medarbejderne fri. Det afspejler sig også tydeligt, når de søger nye medarbejdere, og indbakken bugner af ansøgninger. Men hvad er det, der gør en ledelsesfri struktur så spændende? Det finder du ud af i det nyeste afsnit af podcasten, hvor du også bliver klogere på:hvordan et opgavehierarki fungererhvorfor ydmyghed er et nøgleord i Cleverhvordan man hjælper en medarbejder, der pludselig skal tage en leders beslutninger.

Hvordan sikrer man, at alle er integreret i en organisation, hvor medarbejderne kommer fra 29 forskellige lande?Det er noget af det, du kan høre mere om i den seneste episode af bro fm. Her taler Helle med Thomas Mejlgård, som er HR-chef for Semco Maritime. Her arbejder de benhårdt for diversiteten. Og det er ikke altid let i en industri, der er præget af store paradokser på diversitetsområdet. For på den ene side er offshore industrien præget af mange normer og af medarbejdere, der har været det samme sted i mange år. På den anden side er den også præget af globalisering. Hos Semco Maritime løser de blandt det ved at ansætte relationsskabere og ved at tale om fællesskab og life-balance frem for work-life-balance. Lyt med, hvis du vil være klogere på:Hvordan de har fået diversitet og mangfoldighed på dagsordenen i den traditionelle, mandsdominerede offshore-virksomhedhvorfor du bør tale om life-balance frem for work-life-balancehvordan medarbejderne kan blive en af organisationens vigtigste hjælpemidler til at sikre diversiteten. 

Alle, der har mødt Helle, ved, at hun ikke er en kvinde af få ord. Hvad de fleste nok ikke ved er, at Helle har gennemført 4 dage i stilhed. Et stilhedsretreat, der, med Helles egne ord, var overraskende udfordrende. I denne episode af bro fm får Helle besøg af Marie Kronquist, som har gjort stilhed til en fast del af sin livsstil og levevej.Marie Kronquist er buddhist og coacher folk i, hvordan buddhismen hjælper os til at finde vores vej i en kompleks verden. Både når livet byder på store udfordringer, på stress eller på tankemylder. Men også, når vi bare føler, at livet hele tiden løber lidt hurtigere end os. Verden er nemlig, som den er – som Marie siger. Vi kan ikke ændre på, at tempoet er højt i 2023. Men i stedet for at løbe stakåndet efter et liv, som vi aldrig indhenter, kan vi stoppe op, tage en pause og reflektere over, hvordan vi bedst agerer i verden, som den er.Lyt med, hvis du vil blive klogere på:·      hvorfor vi skal fokusere mere på vores eget udgangspunkt·      hvorfor vi skal stoppe med at sige, at verden bevæger sig i for højt et tempo·      hvorfor Marie kalder sine coachingforløb for følgeskab.

Der er holdninger til, hvordan de fleste ledere passer deres arbejde, men når man hedder Kasper Holten, er der ekstra mange.Kasper er direktør på Det Kongelige Teater, og så er han første gæst i denne sæson af bro fm.Hverken ledelses- eller teaterverdenen er ny for ham. Han blev nemlig allerede operachef på Det Kongelige Teater som 26-årig. Selvom Kasper nærmest har statsborgerskab på Det Kongelige Teater, er der ikke tid til at hvile på laurbærbladene, når man er direktør for et teater med høje ambitioner, der skal være noget for alle danskere.I første episode af bro fm fortæller Kasper om, hvordan det er at være direktør for en organisation, der har skulle genopfinde sig selv mange gange i dens over 250 år lange levetid. En organisation, som mange danskere har holdninger til – både til det, der foregår på og bagved scenen. Og han fortæller om, at hans lederjob måske alligevel ikke adskiller sig så meget fra andres.Selvom ballet og opera ikke er noget, de fleste møder i deres hverdag, er grænsen mellem kunsten og det administrative ikke så skarp for Kasper. For uanset om det handler om en operaopsætning eller en ny vækststrategi, er Kaspers opgave som leder at motivere folk og sikre, at hans visioner giver mening for medarbejderne.Alt det kan du høre meget mere om i sæsonens første episode. Du finder den på Spotify, Apple Podcast og lige her på siden. 

Det er svært at forestille sig fremtiden, men hvis nogen har et bud, så må det være fremtidsforsker Anne Skare Nielsen.Når hun taler om, hvad der venter os forude, er hun fuld af håb og tillid - og det er rart at høre i en verden fuld af kriser.“Jo ældre vi bliver, jo mere imødekommende skal vi være for crazy, radikale idéer, fordi fremtiden bliver radikalt anderledes”. Der er lagt op til en interessant samtale om fremtidens arbejdsliv, for Anne Skare Nielsen er visionær og insisterer på, at alle løsninger ligger på den anden side af katastrofetanker og bekymringer. Lyt med for at høre: Hvordan en fremtidsforsker forestiller sig den nye pensionsalder, og hvorfor hun synes, du burde arbejde indtil du dørHvordan vores arbejdsrelationer kommer til at ændre sig markant i fremtidenHvorfor Anne mener, at produktivitet ikke kommer til at skabe en ny verden 

“Det kræver meget at blive entreprenør. Hvis jeg vidste, hvor hårdt det var, havde jeg måske aldrig kastet mig ud i det. Men jeg er satme glad for, at jeg gjorde det nu.” Sådan fortæller min gæst Anders Meinert om overgangen fra det flotte kontor med loft til gulv vinduer til, at han nu balancerer momsregnskaber, investormøder og strategiudvikling, imens han tømmer opvasken. De mange bolde jonglerer han samtidig med at realisere iværksætterdrømmen i den nye tech virksomhed Avallone. Jeg får også muligheden for at drømme tilbage til entreprenør-dagene, imens jeg taler med Anders om modet til at gå efter det, man brænder for og også, hvad der giver Anders ejerskab over sit arbejde på en fornyet måde. Vi diskuterer også mange andre emner fx:  Hvordan entreprenørskab gør, at vi måler succes på en anderledes mådeTransitionen fra positiv ledelse i en stor virksomhed til at blive en mere transparent og realistisk leder i en start-upHvorfor du som leder bliver tvunget til at planlægge kortsigtet og slipper kontrol med de lange planer

Kan du blive en bedre leder af at grine af dig selv? For 10 år siden sad Per Helge Sørensen utålmodigt på kontorstolen til endnu et langt ledelsesmøde. Det var det velkendte program med en overskrift, der begyndte på noget med værdier og sluttede på floskler. Absurditeten havde nået et komisk niveau - og netop dét blev afsættet for Per Helges gennembrud som komiker med satireshowet ”Djøf med Løgn”. Der er løbet meget vand i åen siden, og jeg har derfor inviteret Per Helge i studiet for at høre, om vores ledelse er blevet mere jordnær i 2022 – eller om han er i gang med at samle til bunke til en ny runde. Det kan kun blive sjovt og lærerigt. Lyt med og bliv klogere på:hvem den næste generation af medarbejdere er, og hvordan du kan møde dem i deres forventninger til arbejdskulturhvad ledere stadig overser hos sine medmennesker, og hvordan du kan undgå dethvorfor du bør tænke mere i adfærd frem for abstrakte ledelsesmodeller.

Lysten til bestyrelsesarbejde havde længe summet i Ulrikke Ekelund. Og så besluttede hun sig for, at det var fjollet at vente på grå hår, før hun forfulgte sine drømme. Ulrikke tog derfor en modig beslutning og vinkede farvel til gode kollegaer og en tryg stilling som kommunikationsdirektør hos Pensiondanmark til fordel for tre bestyrelsesposter, som hun nu lægger al sin energi i.Men hvordan har springet til bestyrelseslivet været? Hvad har det kostet – og hvad er vundet? Lyt med når Ulrikke og jeg taler selvledelse, relationsarbejde, diversity m.m. og bliv klogere på: Hvorfor det er dit ansvar, som bestyrelsesmedlem, at bringe et nyt perspektiv ind i bestyrelsesmødetHvordan man som bestyrelsesmedlem bliver sin egen chef og er ansvarlig for sin egen organisationsstrukturHvordan krisetiden får ledere til at snakke om formålsdrevet organisationskultur, ESG og diversitet.

Der er en helt særlig kultur hos Les Deux, hvor alle altid giver lidt ekstra af sig selv. Bag modebrandet står Andreas von der Heide, som har drevet sin virksomhed med samme drive, som fik ham til at løbe 250 km gennem Saharas ørken for at promovere brandet tilbage i 2014. En passion der også skinner igennem hos medarbejderne, hvor flere af dem ligefrem er så engagerede i Les Deux, at de har valgt at få tatoveret brandets logo på kroppen.Den slags medarbejderkultur bliver ikke skabt fra den ene dag til den anden. Derfor har jeg inviteret ham til en samtale, hvor vi undersøger, hvad det har krævet at nå dertil. Lyt med og bliv klogere på: hvad det kræver af dig som leder at skabe særligt engagement og arbejdsglæde blandt dine medarbejdernehvordan virksomhedskulturen ændrer sig, når garagevirksomhed bliver til succesfuldt modebrandhvordan Andreas von der Heide har forenet sine bedste egenskaber med sin rolle som leder, og hvordan du bør gøre det samme.

Christian Baltzer har skiftet forsikringsbranchen ud med vejhjælp og brandbiler i sin nye stilling som CFO hos Falck. Jeg har i den forbindelse inviteret ham med i studiet for at høre, hvad han tænker om sceneskiftet: hvilke erfaringer tager han med sig fra Codan, samt hvordan planlægger han at finde ind til kulturkernen i Falck for bedst at styrke organisationen. Lyt med og bliv klog på:  Hvorfor det er vigtigt at viske tavlen ren og gentænke ellers velkendte og velfungerende tilgange, når du starter på en ny arbejdspladsHvorfor det er vigtigt, at du som leder sikrer dig ordentlig indsigt i kulturen på din nye arbejdsplads (og hvordan Christian har tænkt sig at gøre det i Falck)Hvad der kræves af fremtidens CFO'er og hvordan deres agendaer ændrer sig lige nu.Forskellen på transformation og transition – og hvorfor det potentielt er en alvorlig fejl at måle på den ene uden at tage højde for den anden.

Som leder har du formentligt prøvet at træffe en beslutning, rigtig som forkert, som du efterfølgende har skammet dig over. Måske du har afvist en medarbejders ferieønsker, fyldt på toppen af en allerede presset kollegas to-do eller været lidt for hurtig til at placere en fejl. Lederskam er langt fra et ukendt fænomen, men heller ikke noget vi taler om. Hvorfor ikke? Det forsøger jeg komme nærmere i dette afsnit af bro fm, hvor ledelsesrådgiveren og forfatteren bag bogen ”Lederskam”, Elsebeth Hauge, gæster podcaststudiet. Lyt med og bliv klog på, hvorfor: det er svært som leder at tale om skamlederskam er en personlig, men ikke privat, sagdu bør skabe et rum på din arbejdsplads, hvor der er plads til at erkende eller tale om beslutninger, I fortryder eller skammer jer over-

I DanishDesignCenter, DDC, har de gentænkt hele deres ledelsesstil og udskiftet personalelederen med den personlige leder. Sune Knudsen, COO i DDC, har i den sammenhæng været forbi bro fm-studiet for at snakke med Helle Bro om, hvorfor DDC har valgt en mere personlig ledelsesstil, samt hvad hans og DDCs erfaringer har været med forandringen til nu.Lyt med og bliv klogere på: hvordan et mere personligt lederskab kan se udhvorfor du bør overveje at rykke beslutningsmandatet fra lederen til medarbejderenhvilke hensyn du skal tage, hvis du overvejer radikal gentænkning af ledelsesstilen i din organisation

Hvordan skaber lederen de bedste rammer for en kultur, der understøtter medarbejdernes mentale overskud? Med det spørgsmål in mente, har Helle Bro inviteret træningseksperten Anna Bogdanova med i studiet. Anna driver egen virksomhed, hvis formål er at hjælpe sine kunder med at finde en sundere balance mellem mentale og fysiske ressourcer samt arbejdsopgaver. Lige godt 1000 kvinder har været igennem Annas træningsforløb. 1001 hvis hun må tælle sig selv med – for Annas passion bygger på erfaringerne fra hendes eget stressforløb.  Lyt med og bliv klogere på:hvordan Anna vender mentalt underskud til overskudhvorfor objektive markører ikke må overskygge de subjektive sammenhængen mellem energikriser og ubalance i kropsøkonomienhvordan lederen på baggrund af Annas erfaringer kan skabe rammerne for en sundere organisationskultur

Hos PwC Risk Assurance hjælper Brian Christiansen og hans kollegaer virksomheder med at identificere og adressere risici, der kan true virksomheders integritet. Men hvad gør PwC og Brian, når hans kunder ringer midt om natten badet i sved og skal bruge kyndig vejledning i undgå de største kriser? Og hvad risikerer han egentlig selv ved at skulle lede 200 vidt forskellige fagligheder?Det forsøger jeg at komme til bunds i, når jeg sammen med medejeren af PwC, reflekterer over forholdet mellem risikostyring og virksomhedskultur. Lyt med og lær: hvordan du leder et team bestående af meget forskellige menneskerhvordan risikostyring bliver mere end et kapitel i en rapport men del af jeres kulturhvorfor Brians afdeling må gøre tingene helt anderledes end resten af PwC, for at passe indom du bør dele billeder fra jeres næste lederseminar på LinkedIn. Og så har jeg også en høne at plukke med hele begrebet ”risikostyring”. 

Hvordan får du mental sundhed på skemaet?Hvis der er noget godt, der er kommet ud af nedlukningen, så er det, at vi nu på samfundsniveau taler åbent om trivsel og mental sundhed på arbejdspladsen. Men hvad stiller vi op med alle vores erfaringer og alt det, vi har lært? Og hvordan sikrer vi, at de får en central rolle på fremtidens arbejdsplads?Helle har inviteret erhvervspsykologisk rådgiver, Louise Luxhøi, ind i studiet for at se nærmere på netop de spørgsmål. For åben mikrofon taler de om, hvad corona og nedlukning har betydet for trivsel og lederskab, hvorfor det er svært at tale om mental sundhed og hvorfor lige nu, er det rette tidspunkt at handle på det. I denne episode får du:perspektiver på, hvordan nedlukningen har påvirket trivsel og lederskabindsigt i, hvorfor vi står med et såkaldt 'moment of power', hvor det er lettere at flytte adfærd tre gode bud på, hvad den opmærksomme leder bør handle på nu.

Hos Chr. Hansen gror bakterier og bæredygtige strategier side om side. Her har de underskrevet og forpligtet sig til klimamål og skrevet bæredygtighed ind i virksomhedens formål og 2025-strategi. Men hvordan formår Chr. Hansen at få både bund og top med i de bæredygtige ambitioner? Og hvordan oversætter de strategierne til konkret adfærd? Det forsøger Helle Bro at blive klogere på i denne episode af bro fm, hvor hun har inviteret Annemarie Meisling, Senior Director i Corporate Affairs & Sustainability hos Chr. Hansen, i studiet til en snak om konkret implementering af bæredygtige mål. Lyt med, og bliv inspireret til:hvordan du indarbejder de bæredygtige værdier i virksomhedenhvordan det at fejle smart, kan hjælpe dig med at nå de bæredygtige målhvordan en ny tilgang til virksomhedsstrukturer kan være nøglen til at løfte ambitiøse strategiske mål.

At lede an handler paradoksalt nok også om at holde igen. Det ved Anders Kjørup, som på kærlig vis er blevet kaldt Terkels far for hans - til tider - tilbageholdende lederskab. For Anders, som i dag er CCO for Sticks'n'Sushi , handler autentisk lederskab om at kende grænserne, både hvad angår virksomhedens ambitioner, men også når det kommer til egne og kollegaers evner.Hvordan det alt sammen hænger sammen, kan du høre i denne episode af bro fm, hvor jeg taler med Anders om autencitet, følgeskab, medarbejderinddragelse og kulturelle udfordringer.Lyt med og få input til, hvor­dan du som led­er kan blive:mere eksplic­it omkring egne værdier ved at ​'walk the talk'.mere tro­værdig i rollen som led­er ved at anerk­ende egne og medar­be­jders evner.bedre til at få medar­be­jdere til at per­forme ved at invitere dem til at gøre det, som de er bedst til.

Godt adfærdsdesign bygger på gode indsigter. Men hvordan er det nu lige, at man får den nødvendige føling med både kunder og medarbejdere, når ens egen hverdag udspiller sig oppe på direktionsgangen? Helle Bro er trukket i de adfærdsvidenskabelige bukser og har inviteret Camilla Holm med i podcaststudiet til en snak om hendes nye stilling som koncerndirektør for kundevendte funktioner i PFA. Helle er nysgerrig på, hvordan Camilla lykkes med at matche kundernes virkelighed og behov med PFAs egne services – og omvendt. Lyt med når Helle og Camilla diskuterer udfordringerne ved at vedligeholde relationen med medarbejderne i en stor virksomhed, kundeindsigter og -rejser samt menneskelige barrierer. Bliv klogere på: · Udfordringerne ved at være synlig i en stor virksomhed (samt et par tips til hvordan du kan blive det)· Hvordan du når dine kunder lige dér, hvor de er i livet· Hvordan du får de interne ressourcer med, når services skal tilpassesHvorfor du skal blive ved med at stille spørgsmålstegn ved egne processer og viden

Helle har taget læge og forfatter, Imran Rashid, med i studiet. Med afsæt i Imrans nye bog ”Mærkbarhed” diskuterer de konsekvenserne af den digitale udvikling samt behovet for et modspil til målbarheden, der også tager højde for de menneskelige, og ofte irrationelle, aspekter ved arbejdslivet. Løsningen er mærkbarheden, men hvad er det nu lige, det er for en størrelse, og hvordan implementerer man den på arbejdspladsen? Lyt med og bliv klogere på:· Hvorfor digitale medier afføder reaktion fremfor refleksion· Forskellen på målbarhed og mærkbarhed· Hvordan et større fokus på mærkbarhed kan skabe tryghed og bedre performance

  Feedbackkultur, forventningsafstemning og sårbarhed er nøgleordene i denne podcast, hvor Helle Bro har inviteret parterapeut og forfatter Katrine Axholm i studiet til en snak om god dialog og svære samtaler på arbejdspladsen. Lyt med, når de bl.a. diskuterer, hvorfor en konflikt ofte starter med dig selv, og hvordan selvindsigt og ansvar er de første skridt på vejen mod en mere harmonisk arbejdsplads. Bliv klogere på, hvorfor: • konflikterne opstår på arbejdspladsen • det er dit eget ansvar, hvis du bliver stødt på manchetterne • du må se fordomsfrit på dig selv, før du kan se fordomsfrit på dine kollegaer • sårbarhed er en ubehagelig styrke.    

  Departementschef i Beskæftigelsesministeriet Søren Kryhlmand har rystet posen. Altså posen med havregryn. Og ud er faldet inspiration til hans personlige ledelsesstil: OTA. Som her står for ordentlighed, tydelighed og ambitioner. Tre centrale ingredienser i det ledelsesprodukt, som skal sikre den gode ledelse og kultur i ministeriet – også efter corona. Søren Kryhlmand begyndte i jobbet som departementschef i Beskæftigelsesministeriet få dage før Danmark lukkede ned for første gang i 2020. I denne episode af bro fm fortæller han, hvordan han håndterede den første tid, og hvad har han lært om ledelse og mennesker gennem krisen. Han fortæller om rollen som ambassadør for offentlig ledelse – en rolle, han for nylig er blevet udnævnt til af regeringen, KL og Danske Regioner. Og så taler han om vigtigheden af stærk kommunikation i ledelse. Det glæder naturligvis vært Helle Bro. Lyt med, og bliv blandt andet klogere på: • hvad OTA-ledelse er for en størrelse • hvad Søren Kryhlmands tid i det offentlige har lært ham om ledelse • hvad coronakrisen har betydet for samarbejdet mellem det offentlige og det private.      

Det kan være svært at finde vej til bestyrelseslokalet, hvis man ikke lige har 20 års topledelseserfaring, går i jakkesæt og hedder Jens. Rigide rammer for, hvordan man skal se ud og handle som bestyrelsesmedlem, holder talenterne for døren. Men hvem ligger inde med ansvaret? Lever fordommene i bestyrelseslokalet eller hos talenterne selv? Og hvad skal vi stille op, hvis tingene skal ændre sig? Forfatter og foredragsholder Laura Vilsbæk Olesen arbejder med strategisk og digital forretningsudvikling, og så har hun stiftet nyibestyrelsen.dk (husk link), der skal inspirere flere til at kaste sig ind i bestyrelsesarbejdet. Hun gæster denne episode af bro fm med en opsang til de danske bestyrelser – og en opfordring til unge kvinder med bestyrelsesdrømme. Det handler især om diversitet og om at turde drømme højt. Lyt med, og bliv klogere på: · fordomme: Hvorfor er det så svært at bryde igennem som kvinde? · nytteværdi: Hvad er en god bestyrelse, og hvordan ser den ud?  kunsten at så frø: Hvad kan du selv gøre som kandidat til en bestyrelsespost?

Skaber dit arbejde værdi? Måske ikke et spørgsmål, du har lyst til at stille dig selv. Eller svare på, for den sags skyld. Men dagens gæst i bro fm insisterer på, at vi alle sammen har et ansvar for, at det, vi bruger vores professionelle liv på, rent faktisk giver mening. Helle Bro har nemlig inviteret antropolog og forfatter Dennis Nørmark i studiet for at blive kloge på pseudoarbejde – et begreb, Nørmark introducerede med en filosof-kollega i en bog 2018, som tiltrak sig en hel del opmærksomhed. Der var tilsyneladende mange, der nikkede genkendende til diagnosen af arbejdsopgaver/arbejdslivet. Nu har Nørmark udgivet en opfølger: ”Tilbage til arbejdet - Sådan bekæmper vi pseudoarbejde i organisationer”. Her kigger han på, hvad ledere og medarbejdere konkret kan gøre for at bekæmpe det – i hans optik – meningsløse arbejde. Det er tiden værd at lytte med Lyt med, når Helle og Dennis taler om, hvor pseudoarbejdet kommer fra, og hvem der egentlig afgør, hvilke arbejdsopgaver der har værdi. De vender travlhedskultur, kunstigt lange arbejdsdage og ansvar (eller mangel på samme). Og om, hvordan vi alle sammen kan gøre op med pseudoarbejde. Du lærer blandt andet: · hvordan du spotter pseudoarbejde (hint: spørg til værdien) · hvordan du håndterer pseudoarbejde som leder (det kræver sårbarhed, ansvarlighed og en god portion mod) · hvordan du forbygger pseudoarbejdet i din organisation: Ærlighed er første skridt.

Helle Bro og Helle Øbo, administrerende direktør i AskovFonden, plejer at gå lange ture sammen og vende deres ledelsesmæssige udfordringer. I dagens anledning har de dog ladet vandrestøvlerne blive hjemme og er trukket i podcaststudiet. På 24 komprimerede minutter kommer de omkring: - hvordan coronanedlukningen har ændret forventningerne og kravene til lederrollen - hvilke samtaler vi alle sammen skal blive bedre til i en verden præget af digitale arbejdspladser - hvad det mest kompetente, Helle Øbo kan forestille sig fra en ansat, er (hint: det indebærer tillid og ærlighed). Helle og Helle runder også work-life-balance, forskellige forståelser af produktivitet og vigtigheden af at holde rigtig ferie. Du lærer blandt andet: - hvordan du kan overføre de sociale mellemrum til hjemmekontoret - hvordan du skal håndtere, når folk ikke leverer det, du regnede med - hvordan du leder opad, og hjælper din egen leder med at spille dig god.

  Efter et kort otium er bro fm nu tilbage med direktøren for det hele, Helle Bro, som vært. Hun har inviteret forfatter og foredragsholder Bastian Overgaard i studiet til en snak om den strukturerede stilhed som ledelsesværktøj. Bastian har netop udgivet bogen 'Støjfri ledelse. Hvordan vi opnår mere ved at snakke mindre'. Den har skabt debat rundt omkring på ledelsesgange og storkontorer, hvor vi har det med at tale mere end at klappe karry og reflektere. Med udgangspunkt i bogen og egne erfaringer diskuterer Bastian og Helle bl.a. mødekultur, støj, stilhed og personprofiler.  

Vi har inviteret fem kommunikationseksperter i bro fm-studiet til en snak om, hvilke kompetencer du som kommunikatør skal mestre i 2020, hvis du vil være fremme i de faglige sko. I panelet møder du: Per Lindegaard Hjorth, formand i forbundet Kommunikation og Sprog Stine Hove Marsling, kommunikationsdirektør i Danske Spil Kim Larsen, kommunikations- og marketingdirektør i Danske Bank Eva Rieks, partner i bro Henriette Winther, senior kommunikationsrådgiver hos Danner Vi har bedt de fem eksperter give deres bud på, hvad der gør dig til den bedste kommunikatør, hvilke undervurderede kompetencer du godt kan støve af, og hvad dine kernekompetencer skal være. På tværs af samtalerne er der dukket tre temaer op: 1. Du skal forstå konteksten, du kommunikerer i Det bliver mindre og mindre tilstrækkeligt, at du bare gør det, du er god til. Du bliver nødt til at se det store billede på tværs af kanaler og fagligheder, så din kommunikation kan tale ind i et større perspektiv. 2. Du er rådgiver, ikke bare medarbejder Kommunikation er en subjektiv størrelse. Det betyder, at der er mange, der har en holdning til dine leverancer. Det stiller høje krav til, at du tager din rådgivningshat på, at du er initiativrig, og at du tør udfordre, hvordan en historie skal vinkles. 3. Du skal dyrke dine relationer og se nye partnerskaber For enden af enhver kommunikation står et menneske. Derfor er det vigtigt, at du tænker holistisk i forhold til din modtager, at du indgår partnerskaber og at du ser nye muligheder for, hvordan du kan brænde igennem hos din målgruppe. De tre temaer er lige så afhængige af hinanden som benene på en trebenet taburet. Og de klæder dig på til at lykkes som kommunikatør. Som ekstra flødeskum får du et konkret råd til, hvordan du lander dit nye kommunikationsjob. Sæt dig godt til rette, og lyt til bro fm.

Hvad er der lige med de dér vaner for tiden? Svaret er ikke så overraskende: coronavirus (tadaaa). Den har rusket godt og grundigt op i vores tilværelse og medført en kæmpe forandring i vores hverdage på hjemmefronten og i den professionelle sfære. Mens nogle af os er begyndt at dyrke mere motion og have mere kvalitetstid med familien, så øger andre af os vores indtag af chokolade og pomfritter – og er lidt mere usoignerede derhjemme. Derfor er det vigtigt, at du får evalueret dine vaner og får sorteret ud, som var de en del af den årlige forårsrengøring. Det hjælper Niels og Henrik dig med, når der går vanesnak i den i dagens episode af bro fm. For helt ærligt – hvad ville du helst vælge: Topform eller isolationsdeller? Hvad går du glip af, hvis du ikke lytter med? En hel del. Du får nemlig: o en rigtig nørdet fessorforklaring på, hvad en vane er, og hvorfor vi har vaner o hele smøren om, hvorfor coronapandemien ikke er et helt dumt tidspunkt at skabe nye vaner eller bryde de gamle uhensigtsmæssige vaner o svaret på, hvorfor motivation er en nødvendighed i vaneligningen – men ikke er bærende for at skabe og fastholde en ny vane o fire trin til at skabe de bedste forudsætninger for at tage dine gode coronavaner med videre – altså post corona (ja, hvornår det så end er …). Og så får du svaret på, om det rent faktisk tager 21 dage at skabe en ny vane, som 259.000 Google-skrøner pt. fortæller os. Niels har et bedre bud. Så hvis dit FOMO-barometer godt kan klare, at du går glip af ovenstående, så kan du bare lukke dig selv ud J Ellers tryk på play-knappen ↑ Podcasten kogt ned Som altid deler vi også nogle af de vigtigste pointer med dig, der gerne vil have det på skrift. Men du får altså ikke det hele. For vi vil allerhelst, at du lytter til Henriks sprøde røst og Niels' kløgtige ord. Det kan du fx gøre lige her på Spotify, iTunes, Stitcher eller Podimo. Men tilbage til essensen: Du får fire trin, som kan hjælpe dig med at fastholde dine gode vaner – hvad end det er i privaten eller på jobbet. Trin 1: Find din motivation Det første, du skal gøre, er at finde motivationen for at skabe eller fastholde din vane. For som Niels afslører i podcasten, så er motivation en utrolig vigtig ingrediens. Hvorfor er din vane vigtig for dig som privatperson eller for dit arbejdsliv? Hvad er den egentlige drivkraft? Her kan du med fordel optage en video, hvor du svarer på spørgsmålene til dit fremtidige jeg. For vi kan med sikkerhed sige, at dit fremtidige jeg ikke er så motiveret, som du er lige nu, hvor du planlægger din nye vane. Trin 2: Bryd din vane ned til konkret adfærd Hvad enten du vil være mere forberedt til dine virtuelle møder eller være mere tilstedeværende for dit afkom, så bliver du nødt til at være konkret. Derfor skal du finde en måde at planlægge og skabe de bedste forudsætninger for, at du holder din vane. Det gør du ved at bryde din vane ned til konkret adfærd, som du også lærer på vores uddannelse i adfærdsdesign og på vores teamforløb i adfærdsdesign. Du kan fx definere, hvad du skal gøre, og hvornår du skal gøre det. Eksempel 1: Jeg skal hoppe på trampolin med mine børn hver tirsdag og torsdag efter arbejde. Eksempel 2: Jeg skal forberede tre spørgsmål til mine virtuelle møder hver morgen. Trin 3: Definer din trigger Hvis du vil gøre det nemt for dig selv at 'overholde' din vane, så skal du definere din trigger. Med andre ord: hvilken kontekst sætter gang i din vane? Hvad er det gode stikord – eller det gode tidspunkt for at aktivere den? Her kan du bruge 'når – så'-reglen, der tvinger dig til at hæfte din vane til en specifik kontekst. Det kunne fx være: Når mit vækkeur ringer, så laver jeg 20 sprællemænd eller Når jeg har børstet tænder, så forbereder jeg mig på dagens møder. Uanset om det er tidsligt eller fysisk, kan reglen hjælpe din hukommelse på rette vej. På denne måde giver du dig selv et (eller flere) stikord, der kan igangsætte din nye vane. Trin 4: Følg op Det sidste trin for at skabe de bedste vaneforudsætninger handler om at følge op. Det gør du ved at tracke din vane og progressionen, som du fluekneppefølger din vægt på den årlige juicekur. Opfølgningstrinnet er enormt vigtigt for at holde fast i vanen. For at hjælpe dit fremtidige jeg, bør du også lave påmindelser om, at du skal huske at udføre din nye vane. Det kan fx være via en online eller fysisk kalender, der minder dig om din vane på det tidspunkt, hvor du har planlagt, at du vil udføre din nye vane. Brug din båndbredde lige nu til at planlægge din nye vane, for den er begrænset i morgen. Ingen undskyldninger Det var de fire trin. Så det gør du da bare lige, ikke? Easy peasy. Nu er der ingen undskyldninger for at skabe en ny god og vedvarende vane.

Hvad gør du, når en Facebook-følger skriver, at du er en dum narrøv? Ja, undskyld mit franske. Men det ved Nana Dall en hel del om. Hun har førstehåndserfaringer både som selvstændig konfliktmægler og forfatter til en række bøger om konflikthåndtering i den digitale tidsalder. Derfor tænkte vi, at hun nok kunne lære os en ting eller tolv om, hvad vi skal gøre, når bølgerne går højt i kommentarfeltet. Bum! Vi fik ret (hvis vi selv skal sige det). I dagens podcast fortæller Nana nemlig, hvordan du kan trække grundbegreber fra konfliktmæglingsverdenen direkte ind på sociale medier. Alt det, du kan lære i dag Hvis det ikke allerede er indlysende, skal du da lytte med, fordi du får: en stribe af praktiske metoder og tilgange til skriftlig konflikthåndtering, som du kan tage i brug, når du skal reagere på en sur emoji eller en CAPSLOCK-kommentar (for husk nu, at du ikke skal pisse tilbage, før du kan gøre det iskoldt) en grundig indføring i den konfliktteoretiske baggrund for, hvordan konflikter opstår på sociale medier – og i skriftlig kommunikation i det hele taget. Selvfølgelig krydret med shitstorm-eksempler fra den virkelige verden. Og så kan du finde ud af, om du er en trykker eller en trækker. Ja, klik du bare på play-knappen ovenover for at finde ud af, hvad det betyder. Goodiebox (de vigtigste pointer) Vi kan ikke komme udenom, at Nana siger en hel del kloge ting i podcasten. Så vi har samlet de tre vigtigste pointer i en lille skriftlig goodiebox, som du kan åbne lige her. 1) Psykologiske præmisser for skriftlig adfærd For at forstå dine følgere er det vigtigt, at du forstår, hvad der rent psykologisk ligger bag adfærden på sociale medier. En af de præmisser kalder Nana for 'det unaturlige mod'. På sociale medier har vi en tendens til at være unaturligt modige, fordi vi føler os usynlige. Den følelse opstår på skrift, fordi vi ikke kan se den, vi kommunikerer med. Samtidig er vi mere følsomme overfor, hvad der bliver skrevet til os, fordi vi har en tendens til at opfatte ord hårdere på skrift. Derfor skal du huske – både når du skriver i, og når du læser kommentarsporet – at der er rigtig mange mellemregninger, der går tabt, fordi du og din følger sidder bag en skærm. 2) Retfærdighedens dyd Hvordan vurderer du, om noget er fair, når tasterne taler for dine følgere? Hvordan skal en dårlig oplevelse eller en klage behandles retfærdigt? Nana præsenterer to grundbegreber, som du skal kende til for at give dine følgere en oplevelse af en fair proces: 1) Processuel oplevelse (måden sagen forløber på) 2) Indholdsmæssig oplevelse (indholdet i sagen) Når vi håndterer konflikter på sociale medier, tænker mange af os, at følgeren bare gerne vil have ret. Uanset om det handler om en kommafejl på hjemmesiden eller et glemt guldmærke fra Føtex. Men for at dine følgere skal føle sig retfærdigt behandlet, skal du ikke gå indholdsmæssigt til værks. Tænk i stedet på, hvad du kan gøre i relation til processen. Sørg for, at dine følgere føler sig hørt, kan komme til orde og har indflydelse i konflikthåndteringen. En klog mand sagde engang ”Retfærdig er den, der vandrer retsindigt, lykkelige hans sønner efter ham”. Glem det, og lyt til Nanas vise ord. 3) Tryk eller træk? Den sidste vigtige pointe handler om to typer af kommunikation inden for mæglingsverdenen, som du skal forholde dig til, når der er optræk til ballade. De hedder noget så mundret som tryk-kommunikation og træk-kommunikation. I podcasten lærer du om begge stilarter og om, hvilke kommunikative kendetegn de hver især har. Tryk-kommunikation handler bl.a. om at komme med forslag, argumentere og forklare. Mens dét at stille spørgsmål, lytte, lave åbninger, skabe visioner og opsummere hører under træk-kommunikation. De fleste af os har en forkærlighed for tryk-kommunikation. Den slags bruger du fx, når du argumenterer og forklarer, uden at den, du kommunikerer med, har bedt om en forklaring. Og i en konflikt er det ofte mere hensigtsmæssigt at bruge træk-kommunikation: Træd et skridt tilbage, og prøv at finde problemets kerne. Så var der heller ikke mere unboxing for den 25-øre. Resten må du lytte dig til :)

”Kommer du lyd ind i dine ører, så kan selv mænd multitaske”. Sådan lyder ordene fra dagens podcastgæst. For i dag bringer vi en podcast om at podcaste. Den er til dig, der måske i længere tid har overvejet at starte en podcast – eller dig, der måske allerede driver en podcast, men som godt kunne bruge et staldtip eller to. Til den helt grå og garvede podcast-type, kan vi anbefale, at du lytter til vores tidligere episode: #45: Branding på lyd: Sådan får du succes med din podcast. Og hvem er så denne podcastgæst bag det indledende statement, tænker du nok? Det skal vi fortælle dig. Vi har inviteret en af dansk podcastings grand old men i studiet. Vores gæst har podcastet siden 00'erne (altså før det blev cool). For med 700.000 podcast-downloads med i bagagen er den garvede marketing-guru og podcast-nørd Ib Potter den helt rette mand til at give et lynkursus i podcast-disciplinen. Du får 3 gevinster ved at lytte til podcasten Du får alle 'hvorfor skal man podcaste'-argumenterne serveret direkte i din øresnegl. Bl.a. hvordan det kan være med til at skabe og etablere et personligt brand eller styrke dig eller din virksomheds position som ekspert eller thought leader. Du bliver trin for trin guidet gennem podcast-processen – både fra det strategiske, tekniske og lavpraktiske hjørne. Du kan begynde at podcaste liiige efter, du har hørt podcasten til ende (disclaimer: det kræver blot en telefon). Så … hvad venter du på? Play-knappen er lige deroppe ↑ 39 minutters lynkursus på skrift Kan du ikke overskue at lytte til en podcast – eller er du bare mere til det skrevne ord? Det kan også være, du bare har brug for at få genopfrisket et par pointer? Dig har vi selvfølgelig også tænkt på. Vi har samlet de vigtigste pointer fra hele lydbaduljen. Dem kan du bruge som en blød rettesnor, når du skal i gang med at podcaste. De kommer her: Forbered det rette udstyr og setting Når man skal i gang med podcasting, er der både noget, man skal tænke godt over – og udstyr man bør anskaffe sig. Men er du ikke klar til at investere i det store podcast-setup? Og har du heller ikke lyst til at gå ud og booke et lydstudie som det allerførste? Så er der tre ting, der er vigtige at have ved hånden: En god mikrofon, der kan optage din sprøde stemme. Det siger lidt sig selv. Et stykke optagelses- og redigerings-software på en computer. A hva' for noget? Hold den tanke – vi kommer til det lidt længere nede. Fysiske rammer, der giver god lyd – jo mere bamsebløde omgivelser, jo bedre. Alternativt kan du bare tage en dyne over hovedet. Skab et koncept Ingen podcast uden indhold. Derfor er det selvfølgelig vigtigt, at du har et koncept, som dit indhold kan navigere efter. Spørg dig selv: Hvad er formålet med min podcast, og hvem er min målgruppe? Hvilket format vil fungere bedst? Vært og gæst? Vært og vært? Eller noget tredje? Hvilken ramme skal podcasten følge? Og hvad med intro og outtro – og var der nogen, der sagde jingle? Hør fx hvordan Ib har opbygget sit koncept i PotterCut, og hvordan han sikrer genkendeligled, tryghed og indikation [14:52]. Sørg for en god rollefordeling Bag hver en podcast gemmer sig roller og opgaver, som skal sikre, at podcasten bringes til live. Det giver lidt sig selv, at der er en, der skal have styr på indholdet og evne at formidle det på lyd. Men den helt store pukkel ligger i efterbehandlingen af optagelsen – og hold lige fast, selvom det bliver liiiidt nørdet. Her taler vi det tekniske ansvar og det pernittengryn-klippearbejde, som sikrer at lydbidderne fra optagelsen bliver til en vaskeægte podcast. Hvis du selv har mod på at tage den kasket på, findes der en masse tilgængelige redigeringssoftware, som har nogle ret seje navne: Audacity, Hindenburg, Garageband. Brug (rigtig meget) tid på at markedsføre Faktisk, så siger Ib, at man bør bruge halvdelen af tiden på at lave selve podcasten – og den anden halvdel af tiden på at pushe det via online kanaler. Det kunne eksempelvis være på website, e-mail og sociale medier. Alt efter hvilken målgruppe, du vil nå ud til. På den måde, kan du sende din episode ud i verden på bedst mulig vis. Og hvem vil ikke gerne det? Godter fra podcasteren Det var så nøglepointerne (ja ja, i overskriftsform vel at mærke). Til dig, der bare ikke kan få nok … du kan være helt rolig. For vi har nemlig fået en række links fra Ib, som kan hjælpe dig med at komme i gang: Endnu en skarp podcastguide: https://www.smartpassiveincome.com/guide/start-podcast-pats-complete-step-step-podcasting-tutorial/ En rigtig nørdet oversigt over podcast-udstyr – vi snakker mikrofoner, optagelsesudstyr og redigeringssoftware: http://pottercut.dk/udstyr/ Et must have-lydprogram der sørger for, at din podcast har en sprød lyd: https://auphonic.com/ Og så kan du også allerede nu sætte Ibs egen podcast PotterCut i podcastkøen, efter du har lyttet denne episode af bro fm til ende.

Tænker du nogensinde ”Hvad er det, der går galt i det her samarbejde?”. Hvad der lige præcis går galt, ved vi ikke. Men vi kan muligvis give dig nogle redskaber til at forstå udfordringen. I denne episode i bro fm samler vi nemlig tråden op fra sidst. Vi har endnu engang sat vores gode kollega, Christina, i den varme podcast-stol for at forstå, hvordan vores forskellige profiler både kan arbejde for og imod os på jobbet. Har du ikke lyttet til episode #50 endnu? Så hør den først, og få de bedste forudsætninger for at gribe pointerne i denne episode. I denne episode dykker vi ned i de sidste to præferencepar i MBTI-værktøjet – også kaldet: · Thinking over for Feeling · Judging over for Perceiving Når du har lyttet til episoden, kan du måske bedre forstå, hvorfor din kollega fra IT tripper for at komme videre i mødet, når du fortæller om dit nye sommerhusprojekt. Eller hvorfor din kæreste – for at trække pointerne ind i privaten – insisterer på at planlægge og koordinere restaurantbesøg på jeres ferie, når du egentlig bare gerne vil slentre rundt og gribe de muligheder, der spontant viser sig. Få en forsmag på episodens indhold her ↓ Anders og Birte-eventyret fortsætter Endnu engang hiver vi Anders og Birte på banen som vores eksempelboksebolde. Et umage par, der mildest talt er hinandens modsætninger. Birte har fokus på sagen. Anders er relations-orienteret. Birte kan godt lide at planlægge og er typen, der får et kick af at sætte flueben. Anders er fleksibel og spontan – og så dyrker han især den her lad os se hvad der sker-mentalitet. Klik på play-knappen, og lær, hvordan Anders og Birtes forskelligheder: · kan resultere i rigtig mange sammenstød og misforståelser – og på samme tid kan være grobund for et utroligt givende samarbejde. · kan give indspark til, hvordan du skal forstå din kollegas måde at træffe beslutninger på. Hør også, hvordan det går på Anders og Birtes forlængede weekend i Rom (ja, de er simpelthen så gode kollegaer, at de nu tager på ferie sammen). Men er den ged så barberet? Du er måske en af dem, som allerede har taget et utal af personprofiler gennem tiden. Og du har måske ovenikøbet også reflekteret over, hvad profilerne konkret betyder for dig og dit samarbejde med kollegaer. Men det betyder ikke, at geden er barberet ned til det bare, lyserøde skind. Faktisk har den knapt nok fået studset uld-lokkerne. Med andre ord: dit arbejde må altså ikke stoppe her. Som Christina siger: ”Se personprofilen som et kærligt indspark til at blive klogere på dig selv, og brug det som et referencepunkt for udvikling.”