Detektor

Follow Detektor
Share on
Copy link to clipboard

Detektor konfronterer hver uge politikere, medier og andre magthavere med fejl og falske påstande i den offentlige debat. Vært: Camilla Stampe.

DR


    • Sep 30, 2022 LATEST EPISODE
    • every other week NEW EPISODES
    • 33m AVG DURATION
    • 136 EPISODES


    Search for episodes from Detektor with a specific topic:

    Latest episodes from Detektor

    Detektor: Detektors sidste stik

    Play Episode Listen Later Sep 30, 2022 44:07


    Detektor lukker og slukker efter mere end ti år i æteren. Vi slutter af med at tjekke, hvad der egentlig blev af den "lovende" coronavaccine, som Statens Serum Institut fik millioner af skattekroner til at udvikle i starten af pandemien. Til sidst i programmet hylder vi nogle af de gyldne øjeblikke fra et årti med udenomssnak og usandheder. Tak, fordi I lyttede, så og læste med. Vært: Adina Ren.

    Detektor: En frygtindgydende minister

    Play Episode Listen Later Sep 23, 2022 44:39


    Risikerer regeringen at skabe mere utryghed, når de taler om det? Nej, har justitsminister Mattias Tesfaye (S) skråsikkert sagt, men det er eksperter lodret uenige med ham i. Socialdemokratiets retsordfører, Bjørn Brandenborg, er i studiet for at forsvare Tesfayes påstand. En Kattegatbro vil gavne klimaet. Lyder det for godt til at være sandt? Det er det også. Vi konfronterer en af broens fortalere. Og så genbesøger Detektor historien om den kritiserede velgørenhedsorganisation Femme Future. Den ene stifter af foreningen har politianmeldt den anden, og et underselskab er sendt til tvangsopløsning. Vært: Adina Ren.

    Detektor: Tørklæder, statsministerfejl og en halv sandhed

    Play Episode Listen Later Sep 16, 2022 45:00


    Mette Frederiksen vil have De Konservative til at holde sig til fakta. Alligevel er det svært at få hende til selv at anerkende, at hun har sagt noget forkert om deres politik. Regeringen siger igen og igen, nul mink blev aflivet ulovligt af myndighederne. Men det er en halv sandhed. Myndighederne beordrede jo bare minkavlerne til selv at gøre det. Og det er lige så slemt, siger eksperter. Hør tidligere minkavler Louise Sander fortælle. Og så er der fejl og fordrejninger på begge sider af debatten om et tørklædeforbud i de danske skoler. Vært: Adina Ren.

    Detektor: Hvad babyer taler om, når de taler om kønsskifte

    Play Episode Listen Later Sep 2, 2022 44:46


    "Hvad sker der lige?" "Det er rablende skørt." Nu vil venstrefløjen lade små babyer skifte køn - i hvert fald hvis man skal tro Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Men passer det? Eller har de misforstået noget? Kan babyer overhovedet bede om at få skiftet køn? Detektor får styr på fakta i debatten om at fjerne aldersgrænsen for juridisk kønsskifte. Vært: Adina Ren.

    Detektor: Mettes ansvar og dansk Tour-feber

    Play Episode Listen Later Aug 26, 2022 44:24


    Kan Mette Frederiksen dømmes for sin rolle i minksagen? Strafferetsprofessor Lasse Lund Madsen hælder til det. Detektor tryktester hans vurdering. Senere i programmet undersøger Detektor, om der virkelig var to millioner tilskuere på de danske veje, da Tour de France rullede gennem Danmark. Vært: Adina Ren.

    Detektor: Dovne drenge med høj selvtillid

    Play Episode Listen Later Aug 19, 2022 45:07


    Drenge får år efter år dårligere karakterer end piger på gymnasierne. Hvorfor? Er det drengenes egen skyld? Er de bare dovne? Eller har vi et ligestillingsproblem? Tager uddannelsessystemet ikke ordentlig hånd om dem? Debatten kører derudaf. I dag taler Detektor med en ekspert, der peger på, at nogle drenge har så høj selvtillid, at de ikke ser nødvendigheden af at være flittig. Detektor tager også til pressemøde med Mette Frederiksen. Og til sidst i udsendelsen hører Detektor fra en mand, som ellers har været meget svær at få fat på. Vært: Adina Ren.

    Detektor: Nødhjælpskroner brugt i brugsen

    Play Episode Listen Later Aug 12, 2022 45:01


    Foreningen Femme Future indsamler millioner af kroner til velgørenhed og nødhjælp, og foreningen lover flere steder, at donationerne går ubeskåret til formålet. Men nu er Detektor kommet i besiddelse af 400 siders kontoudtog fra foreningen, som viser store udgifter til blandt andet dagligvareindkøb og tegn på privat forbrug. Vært: Adina Ren.

    Detektor: Virker botox mod depression?

    Play Episode Listen Later Jul 1, 2022 43:50


    Smil til verden, og verden smiler til dig. Ifølge læge Berit Lavik, så virker botox i vredesrynken lige så godt mod depression som antidepressiv medicin. "Det ved vi fra store studie," siger hun. Til dagligt arbejder hun på skønhedsklinikken AK Nygart, som Detektor har besøgt i denne uge. Vært: Adina Ren. (Sendt første gang 1. juli).

    Detektor - Andenklasses flygtninge og førsteklasses jobcenter

    Play Episode Listen Later Jun 24, 2022 43:43


    "For helvede altså, hvor er det dog lavt," skrev en politiker fra Enhedslisten på Twitter og beskyldte Københavns Kommune for at gøre forskel på hvide og brune flygtninge. Historien er opsigtsvækkende og skabte vrede, men er den også sand? Liberal Alliances leder, Alex Vanopslagh, roser Hjørring for at fyre kommunalt ansatte i jobcentret og i stedet hyre privatansatte for at få styr på sagerne. Men Vanopslagh har misforstået, hvad der er sket i det nordjyske - i virkeligheden var opskriften på succes den stik modsatte. Vært: Adina Ren.

    Detektor: Danske Bank-brøler og indisk Muhammed-krise

    Play Episode Listen Later Jun 17, 2022 45:05


    Fredag eftermiddag lige før påske fik russiskfødte Elena Friis en chokerende telefonsvarerbesked fra Danske Bank: På grund af krigen i Ukraine er alle jeres konti spærret. Detektor undersøger, hvad der gik galt. I Indien går folk på gaden i protest efter en tv-optræden fra regeringspartiets talsperson. Men hvad er folk helt præcist vrede over? BBC har bortcensureret udtalelsen i centrum for konflikten, men nu har Detektor fundet den frem. SF's partileder, Pia Olsen Dyhr, afviser at sige, om hun vælter regeringen, hvis den laver en asyllejr i Rwanda. Hun svarer nemlig aldrig på hypotetiske spørgsmål, siger hun. Men er det bare en dårlig undskyldning? Detektor har været i arkivet og fundet hypotetiske svar. Vært: Adina Ren.

    Detektor: Klimavoldsomt

    Play Episode Listen Later Jun 10, 2022 45:08


    Aktivister fra klimabevægelsen Extinction Rebellion vil have dig til at indse de drabelige konsekvenserne af din livsstil, men har de selv helt styr på fakta? I et debatindlæg anklager klimarebellerne både danskerne og Mærsk for dødstal, som eksperter kalder overdrevne. Var det en fejl, eller fremmer overdrivelse forståelsen? Til sidst i udsendelsen ser Detektor nærmere på Inger Støjbergs come back-slogan: "Jeg siger, hvad jeg mener". Vært: Adina Ren. (Sendt første gang 10. juni).

    Detektor: Giver vuggestuer angst og autisme?

    Play Episode Listen Later Jun 3, 2022 44:08


    Psykolog Kirsten Callesen anklager vuggestuerne for, at flere og flere børn og unge får psykiske diagnoser som angst, ADHD og autisme. Men der findes en anden og bedre forklaring på stigningen, som hun glemmer at nævne. Vært: Adina Ren. (Sendt første gang 3. juni).

    Detektor

    Play Episode Listen Later May 27, 2022 44:06


    Bliver Danmarks sikkerhed styrket, hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet? Kommer det til at koste flere penge til militæret? Bekæmper EU overhovedet menneskesmugling i Middelhavet? Og har Natos generalsekretær virkelig anbefalet danskerne at stemme ja? Lyt til Detektor og få ryddet op i de sidste fejl og misforståelser, inden du sætter dit kryds til folkeafstemningen på onsdag! Vært: Adina Ren.

    Detektor: En tvivler og en frustreret professor

    Play Episode Listen Later May 20, 2022 44:23


    Er du i tvivl om, hvad du skal stemme til folkeafstemningen den 1. juni? Det er den pensionerede skolelærer Astrid Fribo. Hun vil gerne vide, hvad de danske soldater ender med at blive sendt ud til, hvis vi fjerner forsvarsforbeholdet. Detektor forsøger at give hende svar. Til sidst bliver Detektor ringet op af en frustreret professor, som har været i debat med Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt. Vært: Adina Ren.

    Detektor: Druk og snedig retorik

    Play Episode Listen Later May 6, 2022 44:46


    De unge drikker mindre og mindre, siger Socialdemokratiets ungdomsformand, Frederik Vad Nielsen. Og derfor er det unødvendigt at hæve aldersgrænsen for køb af alkohol til 18 år. Men nu er der kommet nye tal fra Kræftens Bekæpelse, der tyder på, at det alligevel ikke står så godt til med de unges drikkeri. Kan det få ungdomsformanden til at ændre holdning? Senere i udsendelsen undersøger Detektor Socialdemokratiets retoriske krumspring op til folkeafstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni. Partiets tidligere forsvarsminister Trine Bramsen advarerede igen og igen danskerne om, at Danmark vil blive mødt med et krav om at sende danske soldater til EU, hvis vi afskaffer forbeholdet. Nu har partiet skiftet holdning og prøver at tale sig uden om de gamle advarsler. Vært: Adina Ren.

    Detektor: Messerschmidts EU-hær

    Play Episode Listen Later Apr 29, 2022 43:43


    Morten Messerschmidt (DF) advarer danskerne om en EU-hær, hvis vi afskaffer forsvarsforbeholdet 1. juni. Men hvad er det helt præcist, han frygter? Og vil det kunne lade sig gøre uden endnu en folkeafstemning? Vært: Adina Ren. (Sendt første gang 29. april).

    Detektor: Kampen om tilbudsaviser

    Play Episode Listen Later Apr 22, 2022 45:11


    Supermarkedsgiganten Coop vil lægge de gamle tilbudsaviser i graven for klimaets skyld, men de danske trykkerier kæmper imod. En tilbudsavis i postkassen udleder nemlig ikke mere CO2 end en mail med et billede, siger trykkeriernes organisation Grakom. Detektor rydder op i overdrivelser fra begge sider af debatten. Vært: Adina Ren. (Sendt første gang 22. april).

    Detektor: Folk vil dø af kulde

    Play Episode Listen Later Apr 8, 2022 44:43


    Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen siger, at folk vil dø af kulde, hvis EU lukker for gassen fra Rusland. Han peger på Rumænien og Ungarn, men hverken eksperter eller landene selv kan bekræfte påstanden. Detektor ser også på stemmesedlen til folkeafstemningen den 1. juni. Kan spørgsmålet på stemmesedlen snyde dig til at stemme ja? Til sidst hører vi fra statsminister Mette Frederiksen, der kalder det et demokratisk problem, at Detektor har spurgt ind til en anekdote fra hendes barndom. Vært: Adina Ren.

    Detektor: For Danmarks sikkerhed

    Play Episode Listen Later Apr 1, 2022 43:48


    Venstre opfordrer i en kampagne danskerne til at stemme ja den 1. juni "for Danmarks sikkerhed". Samtidig siger partiets stemmesluger Søren Gade, at vi ikke må ikke sige til borgerne, at deres sikkerhed afhænger af, om vi får fjernet forsvarsforbeholdet. Hvordan hænger det sammen? Detektor ser også på en træningsmission i Ukraine, der aldrig blev til noget. Og til sidst er der fake news om fake news fra den russiske tv-kanal Rusland 24. Vært: Adina Ren.

    Detektor: Konservativ svipser og Radikal beskyldning

    Play Episode Listen Later Mar 25, 2022 45:08


    De Konservatives forsvarsordfører Niels Flemming Hansen er kommet med en "fortalelse", som han selv kalder det, i debatten om det danske EU-forsvarsforbehold. Han har påstået, at danske virksomheder ikke må sælge militærudstyr til andre EU-lande, med mindre danskerne stemmer ja til at fjerne forsvarsforbeholdet til juni. I dagens Detektor kommer der styr på fakta. Og så går Det Radikale Venstres folketingsmedlem Zenia Stampe enegang og beskylder udlændingeminister Mattias Tesfaye for at have tilbageholdt vigtige oplysninger og vildledt Folketinget. Hverken Zenia Stampes eget parti eller de to andre støttepartier bakker op om beskyldningen. Vært: Adina Ren.

    Detektor: Facebookchef bliver klogere

    Play Episode Listen Later Mar 18, 2022 44:40


    Facebooks politiske chef i Norden, Martin Ruby, har sagt, at der ham bekendt ikke er et eneste stykke forskning i verden, der peger på en sammenhæng mellem sociale medier og øget polarisering. Han må nuancere sig, da Detektor viser ham en bunke studier, han ikke før havde læst. Vært: Adina Ren.

    Detektor: Kolde stuer, jødehad og en DF'ers eksamensbevis

    Play Episode Listen Later Mar 11, 2022 45:10


    Detektor ringer rundt til folk med gasfyr for at høre, hvor meget de er villige til at skrue ned for varmen for at slippe af med russisk gas. Socialdemokratiet nægter at sige, om partiets kamp mod antisemitisme også er en kamp mod hård kritik af drengeomskæring. Og så viser byrådsmedlem fra Dansk Folkeparti Erik Høgh-Sørensen sit gamle eksamensbevis fra USA. Han er i lang tid blevet beskyldt for at lyve om sin uddannelse, men beskyldningen bygger på en forfalsket mail, siger det amerikanske universitet til Detektor. Vært: Adina Ren.

    Detektor: Politisk gas

    Play Episode Listen Later Mar 4, 2022 45:11


    Tidligere på ugen lød det, at flere partier ville have Danmark til at gå forrest og lave et dansk forbud mod russisk gas. Men nogle ting er lettere sagt end gjort. Detektor kan fortælle, at flere af partierne nu vil vente og se, om resten af EU også vil lave et forbud. Og så har Detektor også spejdet efter fake news i udenlandske mediers dækning af krigen i Ukraine. Vært: Adina Ren.

    Detektor: Hvornår vælter Enhedslisten ministre?

    Play Episode Listen Later Feb 25, 2022 44:31


    Juraeksperter dumper regeringens forklaring på, hvorfor Morten Bødskov som skatteminister tilbageholdt tal på danske pluginhybridbilers CO2-udledning. Rune Lund, skatteordfører for Enhedslisten, er i studiet for at svare på, om de i Enhedslisten kan leve med regeringens forklaringer. Benny Engelbrecht er lige blevet væltet af posten som transportminister af Enhedslisten for en lignende sag. Vakler taburetten under Bødskov, eller slipper man for ansvaret, hvis man i mellemtiden har fået en ny ministerpost? Vært: Adina Ren.

    Detektor: CEPOS i Det Hvide Hus

    Play Episode Listen Later Feb 18, 2022 44:41


    Specialkonsulent Jonas Herby fra den liberale tænketank CEPOS skriver i Berlingske, at de danske corona-nedlukninger før vaccinen kun har reddet fem danskere fra døden. Han bygger det på en analyse, han har lavet sammen med to udenlandske forskere. Konklusionen er opsigtsvækkende. Den bliver delt med ordene "lockdowns are for losers" og er nået helt til Det Hvide Hus i USA. Detektor gennemgår i denne uge en stribe svagheder ved analysen i et langt kritisk interview med Jonas Herby. Vært: Adina Ren.

    Detektor: Løj skatteministeren?

    Play Episode Listen Later Feb 11, 2022 44:28


    Tidligere skatteminister Morten Bødskov har tilbageholdt oplysninger om, at danske plugin-hybridbiler udleder mere CO2, end man håbede på. Nu er Bødskov blevet flyttet over i forsvarsministeriet, og den nye skatteminister, Jeppe Bruus, skal forsvare sin forgænger. Detektor gennemgår regeringens forklaring. Detektor kigger også nærmere på en mail fra bilproducenten Ford, der skriver, at deres kunder er "vilde" med at oplade deres hybridbiler. Til sidst går Detektor ind i debatten om atomkraft. Er det farligt? Hvor mange mennesker døde af ulykken i Tjernobyl? Vært: Adina Ren.

    Detektor: Grønne biler og sorte tal

    Play Episode Listen Later Feb 4, 2022 44:28


    Danske plug-in-hybridbiler, der får milliardstore klimarabatter, bliver ikke kørt så grønt, som man håbede på. De udleder dobbelt så meget CO2, som det er tilladt for at få del i de grønne rabatter. Det viser tal fra Vejdirektoratet. Detektor kan fortælle, at Skatteministeriet har haft tallene uden at fortælle om dem. Regeringen har sat et mål om 1 mio. grønne biler i 2030. Skatteordfører for Socialdemokratiet, Troels Ravn, svarer på, om hybridbilerne skal tælle med som grønne til den tid. Vært: Adina Ren. (Sendt første gang 4. februar).

    Detektor: Masser af test, plejehjem og pædofile

    Play Episode Listen Later Jan 28, 2022 44:30


    Millioner af danskere er blevet testet for corona et utal af gange. Har det været spild af penge? En lektor siger til Berlingske, at han har fundet ud af, at de mange test "ikke har nogen effekt på antallet af hospitalsindlæggelser". I denne uges Detektor går det op for ham, at han nok har formuleret sig for skarpt. Detektor kan også fortælle, at der er ansatte på enkelte plejehjem, der benytter sig af corona-fripas, så de ikke behøver at blive vaccineret eller testet. Til sidst i programmet undersøger Detektor, hvad der egentlig skal til, for at man kan kalde en mand for pædofil. Vært: Adina Ren.

    Detektor: Regnbuefamilier og aktieeventyr

    Play Episode Listen Later Jan 21, 2022 43:49


    Borgerforslaget om at anerkende homoseksuelle mænd som fædre har rekordhurtigt opnået de gyldne 50.000 underskrifter. Forslagsstilleren Søren Juliussen kæmper selv for at få juridiske rettigheder over sin datter, som han har fået med sin mand og en rugemor. Men Detektor kan i dag fortælle, at det måske allerede kan lade sig gøre, som loven er indrettet nu. Til sidst i programmet konfronteres DF-politikeren Erik Høgh-Sørensen, der påstår, at hans aktier er steget på grund af Brexit. Vært: Adina Ren.

    Detektor: Nye toner hos tatovørerne

    Play Episode Listen Later Jan 14, 2022 44:29


    "Det er mink-skandalen en gang til". Tatovører må ikke længere bruge deres gamle blæk med farver i på grund af nye EU-regler. Det er en nedlæggelse af tatoveringserhvervet, sagde overlæge på Bispebjerg Hospital og chef for afdelingens tatoveringsklinik, Jørgen Serup. Men han har misforstået reglerne, oplyser Miljøstyrelsen og Det Europæiske Kemikalieagentur. Hør hvorfor, når Detektor også dokumenterer en af Danmarks første tatoveringer med det nye blæk. Vært: Adina Ren.

    Detektor: Snyd med corona-fripas

    Play Episode Listen Later Jan 7, 2022 43:49


    Mindst 5.900 danskere har fået et corona-fripas, så de kan komme på restaurant og arbejde uden at blive vaccineret eller testet ligesom alle andre. Der er ingen kontrol med fripassene. Du skal bare skrive under på, at du for eksempel har angst. Men er det nu også alle, der faktisk har det? Detektor konfronterer i ugens udsendelse flere personer med corona-fripas. Vært: Adina Ren.

    Detektor: Nytårskavalkade med udpluk fra årets bedste interviews

    Play Episode Listen Later Dec 31, 2021 44:19


    Formand for indfødsretsudvalget Marie Krarup diskriminerer, en direktør i Statens Institut for Folkesundhed har ikke styr på fakta, og en borgmester overholder kun loven, når han synes, det giver mening. Detektor har været vidt omkring de seneste måneder, og du skal nu lytte til en samling af de bedste eller skæveste interviews, vi har lavet i efteråret. Så kom med ud i skoven, rejs til både Nuuk og Kolding, besøg Berlingskes redaktionslokale og tag på olieeventyr med Dan Jørgensen i årets sidste Detektor. Vært: Adina Ren.

    Detektor: Juleudsendelse om grå biler i grøn indpakning

    Play Episode Listen Later Dec 24, 2021 44:42


    Transportministerens "grønne" plug-in-hybrid-bil kører på benzin 80 procent af tiden. Regeringens grønne bilrevolution er grå ifølge eksperter. Alligevel fastholder regeringen milliardrabat til 'grønne biler' - altså plug-in-hybrider. Regeringen har stadig til gode at dokumentere, at de er grønne. Og Radikale bruger anekdoter og "indicier" som argument for klimarabatten til bilerne. Detektor har det sidste halve år ridset i plug-in-hybrid-bilernes grønne lak, og i denne julespecial folder vi hele forløbet ud. Vært: Adina Ren.

    Detektor: Udsendelsen, hvor alle lægger sig fladt ned

    Play Episode Listen Later Dec 17, 2021 44:16


    "Patienter ligger på gangene og dør, fordi de ikke bliver tilset," sagde Luca Pristed, sygeplejerske og talsperson for gruppen, der opfordrer sygeplejerskerne til at sige op på grund af dårlige arbejdsforhold. Han indrømmer, at han ikke kan dokumentere det, men holder alligevel fast i sin påstand. Roder rundt i reglerne om statsborgerskab: Venstres Morten Dahlin og Radikales Kathrine Olldag indrømmer begge, at de får sagt forkerte ting i en tv-debat. Først gav partiet et ikke-svar, men nu vil Socialdemokratiets ligestillingsordfører Lars Aslan gerne svare og tage klart afstand til Polens abortlovgivning. Vært: Adina Ren.

    Detektor: Ulæste mink-bilag: Ikke tid til "hyggelæsning"

    Play Episode Listen Later Dec 10, 2021 44:01


    Mindst 26 ministre og embedsmænd havde mulighed for at læse, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink. Alligevel læste over halvdelen ikke bilagene. Ole Birk Olesen (LA) kritiserer regeringen - men læste han selv bilag, da han var minister? Kristendemokraternes formand Isabella Arendt vil ikke forholde sig til den polske abortlovgivning. I stedet søger Detektor svar hos partiets hovedbestyrelse. Og så mener Venstres Kristian Pihl Lorentzen ikke, at den danske biodiversitet er i tilbagegang. Eksperter vurderer, at Kristian Pihl Lorentzen er helt i skoven. Vært: Adina Ren.

    Detektor: 58 kommuner har henvist nul ledige til job

    Play Episode Listen Later Dec 3, 2021 44:40


    Berlingske skrev i oktober, at "København stort set står alene" med ikke at bruge henvisninger for at få ledige i job i hovedstadsområdet. Detektors aktindsigt viser, at over halvdelen af landets kommuner ikke har brugt henvisninger de seneste to år. Heriblandt adskillige kommuner i hovedstadsområdet. Hvordan hænger det sammen? Detektor spørger Berlingskes indlandsredaktør, Kasper Krogh, om avisen vil bringe en rettelse. Og så kan EU måske spænde ben for Inger Støjbergs vej til DF-tronen. Detektor ringer alle Dansk Folkepartis lokalformænd op. Er det et krav, at Inger Støjberg vil have Danmark ud af EU, hvis hun skal blive ny DF-formand? Vært: Adina Ren.

    Detektor: På sporet af den tabte tryghed

    Play Episode Listen Later Nov 26, 2021 44:40


    Regeringen vil med et nyt tryghedsudspil have "trygheden tilbage på S-togsstationerne". Detektor spørger Socialdemokratiets retsordfører, Kasper Sand Kjær, hvornår den forsvandt. Spoiler alert: Det kan han ikke svare på. Radikale Venstres klimaordfører "kender mange, der kører grønt" i deres plug-in-hybridbiler og vil ikke genåbne den aftale, der giver milliarder i rabat til netop den biltype. Rasmus Helveg Petersen er i studiet. Vært: Adina Ren.

    Detektor: Marie Krarup stemmer kun ja til muslimer, hun kender

    Play Episode Listen Later Nov 19, 2021 44:41


    Marie Krarup forskelsbehandler, når hun stemmer om statsborgerskab i indfødsretsudvalget. Hun stemmer nej, hvis hun kan forhindre, at en person fra et islamisk land får statsborgerskab. Medmindre det er en kristen, eller en muslim, hun kender. Det siger hun i dagens Detektor. Eksperter kalder den praksis for et muligt grundlovsbrud, men dét kalder Krarup "absurd". Skatteministeriets mystiske pressemeddelelse om "grønne" plug-in-hybrider nåede aldrig længere end Detektors indbakke. Og så bringer Detektor en efterlysning af Silkeborgs afgående borgmester. Vært: Adina Ren.

    Detektor: Kokset klimasammenligning af fly og hospitaler

    Play Episode Listen Later Nov 5, 2021 43:50


    En påstand om, at sundhedssektoren er en større klimasynder end flysektoren har bredt sig som ringe i den danske andedam. De to er dog ikke så simple at sammenligne. Vi taler med hospitalsdirektør Jonas Dahl, som har skrevet påstanden i Klimamonitor. Detektor har i ugevis forsøgt at få fat i Peter Skaarup fra Dansk Folkeparti. Han har udtalt, at der er lavet en "faglig vurdering" af DF's forslag om at oprette et udrejsecenter på en nedlagt militærbase i Grønland. Nu stiller han endelig op, og svarer på, hvor faglig den vurdering egentlig er. Vært: Adina Ren.

    Detektor: I Kolding gælder andre regler

    Play Episode Listen Later Oct 29, 2021 44:02


    Partierne i Kolding byråd aftalte at tyvstarte årets kommunalvalg og hænge valgplakater op før tid. Også selvom det er en "åbenlyst ulovlig beslutning". Koldings borgmester mener, det er vigtigt at overholde loven og gå foran som et godt eksempel "der hvor det giver mening". Detektor interviewer Venstre-borgmester Jørn Pedersen om beslutningen. Daybed og PH-lamper: Detektor følger op på tidligere kulturborgmester Niko Grünfelds (Å) 130.000 kr. dyre kontorindretning. Har hans efterfølger Franciska Rosenkilde holdt hvad hun lovede og brugt 0 kroner på indretning? Vært: Adina Ren.

    Detektor: Nuuk vinder bæredygtigheds-kapløb i konkurrence mod 0 andre

    Play Episode Listen Later Oct 22, 2021 44:41


    Nuuk er blevet hyldet som verdens første bæredygtige hovedstad, og ifølge kommunen har de slået alle andre hovedstæder. Der er dog "overdramatiseret en smule," erkender erhvervschef i kommunen Emil Skjervedal i et interview. "Vaccinerne virker fint," sagde formanden for foreningen Danske Mink og henviste til forskning i mink-vacciner i en række lande. Problemet er bare, at den forskning slet ikke er tilgængelig endnu. Detektor kommer også omkring Jeanette Ottesens nye bog, hvori hun kalder sig ambassadør for en anti-mobbeorganisation, der ikke er en anti-mobbeorganisation ifølge dem selv. Vært: Adina Ren.

    Detektor: Transportministerens "grønne" bil kører på benzin 80 procent af tiden

    Play Episode Listen Later Oct 15, 2021 43:50


    Selvom regeringen bryster sig af at være spydspids i den grønne revolution, så foregår langt størstedelen af turen på benzin, når transportministeren suser land og rige rundt i sin blankpolerede ministerbil. Det placerer ham i bunden som den mindst grønne af alle ministre med plug-in-hybrider. Detektor er på besøg i transportministeriet til et interview med Benny Engelbrecht, der indrømmer, at hans ministerbil ikke bliver kørt grønt. Og så er det i dag 38 dage siden, vi første gang bad om et interview om Mette Frederiksens tale på Flagdagen for Danmarks udsendte, der affødte krads kritik. Socialdemokratiet har nu definitivt afvist at stille op til interview. Vært: Adina Ren.

    Detektor: "Et klart hul i loven"

    Play Episode Listen Later Oct 8, 2021 44:20


    I fem måneder har Socialminister Astrid Krag (S) vidst, at underretningspligten ikke gælder på tværs af rigsfællesskabet. "Klart hul i loven", advarer advokat, der er bekymret for udsatte grønlandske børn. Men ministeren? Hun mener ikke, det er hendes ansvar. Detektor taler med den grønlandske børneminister, Paneeraq Olsen. Hun havde gerne set, at Astrid Krag tog kontakt til hende. Ordførerne fra de andre partier vil have Astrid Krag på banen, mens Karsten Hønge (SF) kalder området "ømtåleligt", før han opfordrer Detektor til at stoppe interviewet. Vært: Adina Ren.

    Detektor: Er "tsunami af psykisk sygdom" udeblevet under corona?

    Play Episode Listen Later Oct 1, 2021 44:36


    Corona har ifølge nyt dansk studie ikke medført den tsunami af psykisk sygdom, som man havde frygtet. Ifølge studiet er indlæggelser og henvisninger til psykiatrien ikke steget under corona. Men betyder det, at vores mentale helbred ikke er blevet påvirket negativt? Førsteforfatter Troels Boldt Rømer er i studiet. Inger Støjberg har dronningestatus blandt sine fans, der støtter hende gennem ild og vand og rigsretssag. Detektor ringer til dem for at finde ud af, om de egentlig tror, hun er gået længere for "barnebrudene," end hun selv påstår i sit forsvar i Rigsretten? Vært: Adina Ren.

    Detektor: Direktør kalder egen påstand om nikotinposer "helt i skoven"

    Play Episode Listen Later Sep 24, 2021 43:46


    Direktøren i Statens Institut for Folkesundhed roser regeringens forslag om prisstigninger på nikotinposer. De indeholder 80 gange så meget nikotin som en cigaret og får sandsynligvis flere unge til at starte med at ryge, påstår han. Men så stor en nikotinmængde vil slå et menneske ihjel, siger Kræftens Bekæmpelse. Detektor tjekker begge påstande og konfronterer direktør Morten Grønbæk. Detektor ringer også til CNN for at hjælpe klimaminister Dan Jørgensen med en berigtigelse. Vært: Adina Ren.

    Detektor: Tættere på DF's grønlandske udrejsecenter

    Play Episode Listen Later Sep 17, 2021 44:36


    Dansk Folkeparti har igen og igen turneret med forslag om at placere udlændinge i Grønland, senest med forslaget om et udrejsecenter til kriminalitetsdømte udviste. Faciliteterne er der, siger DF, men folketingsmedlem fra det grønlandske parti IA er uenig. Ingen af dem har fået faciliteterne undersøgt, men det har Detektor. Peter Skaarup erkender, at "en faglig vurdering kan være firkantet sagt", men stiller ikke op til interview. Det gør Aaja Chemnitz fra IA derimod. Vært: Adina Ren.

    Detektor: Frederiksens flagdagstale og plantemælk

    Play Episode Listen Later Sep 10, 2021 44:36


    Statsministeren stod med løftet pegefinger ved flagdagen for Danmarks udsendte. Hun efterlyste respekt og opbakning til soldaterne, men hvem pegede fingeren på? Det vil Mette Frederiksen ikke svare på. Detektor taler med dem, talen handler om. Radikale Venstres Zenia Stampe forsvarer havremælk mod regler, der ikke findes og henviser til planteproducent, der heller ikke har styr på fakta. Detektor taler med dem begge to. Vært: Adina Ren.

    Detektor: Regeringens grønne revolution er grå

    Play Episode Listen Later Sep 3, 2021 44:43


    Skatteministeren fejrede nyheden om 100.000 grønne biler på de danske veje og kaldte det en "grøn revolution". Men over halvdelen af de grønne biler er plug-in-hybridbiler, og de er slet ikke grønne, mener eksperter. Skatteordfører Troels Ravn (S) er i studiet. Hash er 20-30 gange farligere end cigaretter. Det påstod DF's Peter Skaarup i P1 debat. Men kan det passe? Detektor tjekker påstanden og konfronterer retsordføreren. Vært: Adina Ren.

    Detektor: Løber S fra løfte til fattige børn?

    Play Episode Listen Later May 28, 2021 28:01


    Før valget sagde Socialdemokratiet, at ca. 60.000 børn i Danmark i deres øjne er "decideret fattige". Nu mener statsminister Mette Frederiksen ikke, at alle børnene er fattige. Vært: Camilla Stampe.

    Detektor: Vil KD ændre på abortgrænsen?

    Play Episode Listen Later May 21, 2021 28:08


    Kristendemokraternes nye medlem Jens Rohde siger, at partiet ikke vil begrænse kvinders ret til abort. Men er formand Isabella Arendt og resten af partiet helt enige i det? Vært: Camilla Stampe.

    Detektor: Straffet med isolation

    Play Episode Listen Later May 14, 2021 28:10


    I 2015 ville Socialdemokratiet have reduceret brugen af isolation som straf til fængselsindsatte. Siden er antallet af fanger i isolation eksploderet. Vil Socialdemokratiet ændre på det nu, hvor de igen har fået magten? Vært: Camilla Stampe.

    Claim Detektor

    In order to claim this podcast we'll send an email to with a verification link. Simply click the link and you will be able to edit tags, request a refresh, and other features to take control of your podcast page!

    Claim Cancel