Podcasts about kapl

Da børsmæglere verden over sidste mandag vågner til enorme rystelser i den amerikanske tech-branche, ved de knap nok, hvad der har ramt dem. De amerikanske tech-aktier styrtbløder, mens DeepSeek - en kinesisk AI-virksomhed med en blå hval som logo - skvulper ind og udfordrer USA's førerposition i det globale AI-kapløb. For DeepSeek har på ganske kort tid udviklet en AI-model, som giver USA kamp til stregen om, hvilken supermagt, der er længst fremme med kunstig intelligens. Og dét kapløb bringer mindelser tilbage til tiden, hvor russiske Sputnik overhalede USA indenom i 1950'ernes store rumkapløb. I Genstart i dag taler vi med journalist og redaktør på Ingeniøren, Therese Moreau, om hvad der er på spil og om Kina reelt har en chance for at vinde. Vært: Simon Stefanski. Program publiceret i DR Lyd d. 3. februar 2025.

Har Kina lige overhalet USA i kapløbet om kunstig intelligens? Og dermed sikret sig et forspring i udviklingen af det, eksperter siger bliver helt afgørende for fremtidens forskning, teknologi og velstand? Det spørger 'Du lytter til Politiken' i dag Politikens korrespondent i Taiwan Sebastian Stryhn Kjeldtoft om. Han har nemlig selv leget med den nye kunstige intelligens DeepSeek, der har fået amerikanske teknologi-aktier til at styrtdykke dramatisk.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne epsiode er psykolog og skamforsker Krista Korsholm tilbage i podcasten, hvor vi denne gang skal i dybden med begrebet tilgivelse. Hvad betyder det at tilgivele, hvorfor skal vi tilgive og hvornår skal vi tilgive? Det er nogle af de spørgsmål samtalen folder sig ud fra. Vi taler om, om tilgivelse er det samme som forsoning, om man skal "stå lige" i en relation for at kunne tilgive og om man nogle gange skal passe på med at tilgive, for ikke at blive sårbar i forhold til at tillade for meget. Vi taler om tilgivelse af andre, tilgivelse af os selv, tilgivelse af personer der er i vores liv og tilgivelse af personer der ikke er i vores liv længere. Og så præsenterer Krista mig for et begreb, jeg synes alle burde kende til, nemlig Traumeskam. Hvad vi blandt andet kommer ind på i episoden:Kapløbet hvor vi måler os med hinanden og vurderer om vi må have det som vi har detHvornår man har ret til at tilgiveHvad vil det sige at tilgive?Om "øje for øje" har en ret i livet?Hvordan tilgivelse ikke handler om hævn eller karmaOm tilgivelse er det samme som forsoning eller det at slette konsekvenser?"Du har jo sagt du har tilgivet mig, så hvorfor skal vi blive ved med at tale om det"Hvor går grænsen mellem at tillade uønskede handlinger og tilgivelse?Hvordan du bedst kan imødekomme en undskyldningHvorfor vendingen "det er okay" er problematiskHvordan du kan arbejde med tilgivelse af personer der ikke længere er i dit livForskellen på at acceptere og konstatereEgoistisk tilgivelseTraumeskamHvordan vores trusselsreaktioner er ufrivilligeHvordan vi lever i et skyldssamfund, og hvad det gør ved osI episoden fortæller jeg om min test "Spiser du intuitivt", testen kan du hente lige her.Krista har tidligere været med i podcasten til en samtale om Skam, #47 Skamalarm med Krista Korsholm

Det syder og koger på kloden, hvor temepraturene er rekordhøje, og hvor klimakatstroferne allerede står i kø. Nu skal der handles. Derfor er ledere fra alverdens lande topfolk fra alverdens virksomheder samlet for at finde løsninger på klodens akutte klimaproblemer. Det foregår i Baku, i den fjerntliggende  oliestat Aserbajdjan.  Det handler rigtig meget om penge, men lige så meget om det muliges kunst. Danske virksomheder som Ørsted og Vestas er klar til at levere vind, sol eller noget helt trdje, lige som mange andre industrier verden over. Men de kræver garantier og deres ejere og investorerne kræver udsigt til indtjening. Lyt med, når Finans´ klimredaktør Jakob Martini er med fra Baku i Finans Weekend.  Gæst: Jakob Martini, Klimaredaktør, Finans.  Vært: Mads Ring.  Producer: Kasper Søegaard. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Había nacido el 29 de enero de 1926 en el barrio de Saavedra, Ciudad de Buenos Aires y murió el 27 de agosto de 1994 debido a una neumonía. En 1944, con 18 años, ganó un certamen de voces nuevas organizado por el Club Federal Argentino y entró a la orquesta del violinista Raúl Kaplún. En 1952, se convirtió en cantor de la orquesta de Horacio Salgán junto al vocalista Ángel Díaz, quien lo bautizó como `el Polaco´ por sus rasgos rubios. En 1956, se sumó a la orquesta de Aníbal Troilo,  vínculo que se extendería cerca de diez años, quien al ver su potencial le aconsejó que siguiera como solista. A lo largo de su carrera, grabó cerca de cien discos  y fue acompañado por las más prestigiosas orquestas tales como la de Pontier, Baffa-Berlingieri, Pugliese, Piazzolla y la Filarmónica del Teatro Colón. Interpretó versiones clásicas de Piazzolla, Ferrer y Gardel, como Naranjo en flor, Balada para un loco y Volvió una noche, entre otras. Destacaron sus versiones de Malena, Afiches, La última curda, Cafetín de Buenos Aires, Che bandoneón y El último café. Además de sus grabaciones, su estampa quedó inmortalizada en la película "Sur" de Pino Solanas, en cuyo rodaje entabló amistad con Fito Páez. Recibió diversos reconocimientos como el diploma al mérito como cantante masculino de tango entregado por la Fundación Konex;  Ciudadano Ilustre de las ciudades de Mar del Plata y de Buenos Aires; Premio Carlos Gardel, Martín Fierro y Estrella de Mar. Lo recordamos en esta fecha a través de un informe elaborado por el Área de Contenidos y conservado en el Archivo Histórico de Radio Nacional.

Lyt til den sidste EU-podcast før søndagens valg til Europa-Parlamentet, hvor Thomas og Rikke fortæller om de seneste målinger og kridter banen op både ude og hjemme.Vært og tilrettelægger: Thomas Lauritzen, Altingets Europa-analytiker.Medvært: Rikke Albrechtsen, Altingets EU-redaktør.Producer: Clara Vestergaard Lausen, podcastassistent. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Dnes v noci můžete navštívit více než 140 kostelů, kaplí a modliteben v Moravskoslezském kraji. Koná se totiž noc kostelů. Do ekumenické akce se zapojí nejrůznější církve z celého regionu. Tématem letošního ročníku je srdce.

Der Alltag hat uns wieder! Die Osterzeit ist mit Pfingsten endgültig vorbei, diese Pfingstwoche endet heute auch und wir sind wieder im Jahreskreis. Was für kirchlich geprägte Menschen total sinnvoll klingt, dürfte für die meisten eher merkwürdig daherkommen. Ostern, das ist doch schon lange her. Und Pfingsten ist doch das lange Wochenende, an dem alle Kölner nach Holland ans Meer fahren.Ja, man könnte jetzt jammern, dass viele Menschen nur noch wenig vom Glauben wissen. Ich frage mich da immer: Woher kommt das? Zumindest in West-Deutschland gab und gibt es flächendeckenden Religionsunterricht in der Schule, es gab starke volkskirchliche Strukturen mit Gruppenstunde, Kommunionunterricht und vieles mehr. Trotzdem scheint über Jahrzehnte das Glaubenswissen dramatisch weniger geworden zu sein und vieles, wie eben das besagte Kirchenjahr ist überhaupt nicht mehr selbstverständlich.Ich erlebe es regelmäßig, dass Katholikinnen und Katholiken viel von früher sprechen – früher war das Pfarrfest riesengroß, es gab drei Kapläne und über 100 Kommunionkinder.  Wat fott es, es fott – was weg ist, ist weg, sagt der Kölner und die Kölnerin. Und da hilft jammern nun gar nicht. Sondern schauen wir lieber auf das, was möglich ist.Und da ist ein ganz wichtiger Schritt, dass man mit Menschen ins Gespräch kommt. Wenn jemand interessiert nach unserem Glauben fragt, dann ist das gar nicht so wenig wie es scheint. Wir können dann erzählen, warum uns der Glaube wichtig ist, wie uns Gott erfüllt, was Christsein für uns bedeutet. Klar, wenn wir an die vollen Kirchen früherer Zeiten denken, wirkt im Vergleich dazu ein solches Gespräch erstmal etwas dünn. Aber angesichts der Fülle der Möglichkeiten, die sich den Menschen heute bietet, ist so eine ernst gemeinte Frage zum christlichen Glauben gar nicht mal so schlecht. Vielleicht schauen wir in diesen Tagen, in denen wir wieder im kirchlichen Alltag sind, doch ein bisschen genauer auf die Dinge, die uns Hoffnung machen: für unseren Glauben, für unsere Kirche.

Dagens erhvervsoverblik: Israels krigskabinet vil slå igen, men er uenige om hvordan, Novos konkurrent i USA haler ind i fedmekapløb, Coop-formand Pernille Skipper er enig i OK-opkøb. Vært: Sofie Rud (soru@borsen.dk)

Şiir - Yüzü kömür kaplı biri / Soma maden faciası! / Kerem Önder 01.06.2014 * Şehitler beş kısımdır: Bulaşıcı hastalığa yakalanan, ishale tutulan (karın ağrısından), suda boğulan, göçük altında kalan ve Allah yolunda savaşırken şehit olanlar." (Buhârî, Cihâd 30; Müslim, İmâre 164)

Danmark skal være en rummagt. Med danske satellitter over indlandsisen, affyringsramper ud for Esbjergs kyst og en mulig jordstation, der kan suge ting ned fra rummet, placeret på Færøerne. Sådan lyder visionerne, hvis man spørger i Forsvarsakademiet. Aldrig før har rummet været så tilgængeligt, som det er nu. Og det skal Danmark udnytte, ellers vil andre og mere modige lande overhale os. Journalist Sebastian Stryhn Kjeldtoft har undersøgt det nye kapløb om rummet, et kapløb, der er spidset til, siden Elon Musk meldte sig på banen. Men har Danmark nogen som helst chance i rummet? 

Voice: Magdaléna Studená, Petr Hegedűs, Štěpán Švagr

Goldman Sachs hæver kursmålet på Delivery Hero-aktien 100%, men giver det mening? Og er take-out overhovedet et fedt sted at lægge sin investering? Det diskuterer kapitalisterne, mens de er ved at få et glas Pomerol galt i halsen over Oskars halve sandheder.

Aluminium - dyrere end guld? Sådan var virkeligheden for mindre end to hundrede år siden, hvor grundstoffet var et statussymbol forbeholdt de rigeste og mest magtfulde. I dag er stoffet overalt omkring os, i alt fra dåsecolaer til flyvemaskiner. Hvordan blev det lette metal pludselig så billigt? Vendepunktet opstår i 1880'erne, hvor videnskabsmænd verden over leder efter en billig måde at udvinde aluminium på - det er nemlig en vej til sikker rigdom… Periodisk – en RAKKERPAK original produceret af Rakkerpak Productions.Historierne du hører bygger på journalistisk research og fakta.De kan indeholde fiktive elementer som for eksempel dialog.Hvis du kan lide min fortælling, så husk at gå ind og abonnér, give en anmeldelse og fortæl dine venner om Periodisk.Podcasten er blevet til med støtte fra Novo Nordisk Fonden.Hvis du vil vide mere kan du besøge vores website periodisk.dkAfsnittet er skrevet og tilrettelagt af Maya Zachariassen.Tor Arnbjørn og Dorte Palle er producere.René Slott står for lyddesign og mix.Simon Bennebjerg er vært.

Der Alltag hat uns wieder! Die Osterzeit ist mit Pfingsten endgültig vorbei, diese Pfingstwoche endet heute auch und wir sind wieder im Jahreskreis. Was für kirchlich geprägte Menschen total sinnvoll klingt, dürfte für die meisten eher merkwürdig daherkommen. Ostern, das ist doch schon lange her. Und Pfingsten ist doch das lange Wochenende, an dem alle Kölner nach Holland ans Meer fahren. Und Alltag ist Alltag, der Rest ist Urlaub. Ja, man könnte jetzt jammern, dass viele Menschen nur noch wenig vom Glauben wissen. Ich frage mich da immer: Woher kommt das? Zumindest in West-Deutschland gab und gibt es flächendeckenden Religionsunterricht in der Schule, es gab starke volkskirchliche Strukturen mit Gruppenstunde, Kommunionunterricht und vieles mehr. Trotzdem scheint über Jahrzehnte das Glaubenswissen dramatisch weniger geworden zu sein und vieles, wie eben das besagte Kirchenjahr, ist überhaupt nicht mehr selbstverständlich. Ich erlebe es regelmäßig, dass Katholikinnen und Katholiken viel von früher sprechen – früher war das Pfarrfest riesengroß, es gab drei Kapläne und über 100 Kommunionkinder. Wat fott es, es fott – was weg ist, ist weg, sagt der Kölner und die Kölnerin. Und da hilft jammern nun gar nicht. Sondern schauen wir lieber auf das, was möglich ist. Und da ist ein ganz wichtiger Schritt, dass man mit Menschen erst einmal ins Gespräch kommt. Wenn jemand interessiert nach unserem Glauben fragt, dann ist das gar nicht so wenig wie es scheint. Wir können dann erzählen, warum uns der Glaube wichtig ist, wie uns Gott erfüllt, was Christsein für uns bedeutet. Klar, wenn wir an die vollen Kirchen früherer Zeiten denken, wirkt im Vergleich dazu ein solches Gespräch erstmal etwas dünn. Aber angesichts der Fülle der Möglichkeiten, die sich den Menschen heute bietet, ist so eine ernst gemeinte Frage zum christlichen Glauben gar nicht mal so schlecht. Vielleicht schauen wir in diesen Tagen, in denen wir wieder im kirchlichen Alltag sind, doch ein bisschen genauer auf die Dinge, die uns Hoffnung machen: für unseren Glauben, für unsere Kirche.

  Zastrelení žiaci a pedagógovia – čerstvý prípad spred pár dní zo Spojených štátov. Strieľala pritom bývalá žiačka! Podobný inicident máme aj zo Slovenska - z Vrútok spred troch rokov. Bývalý žiak zabíjal nožom. Zostali po ňom dvaja mŕtvi päť zranených. A vídeí s násilným obsahom, na ktorých deti ponižujú deti, je v online priestore neúrekom! Čo sa to deje a kto za to môže? Deti, či ich rodičia?   Za túto bolestnú a citlivú oponu nahliadneme s Tomášom Gerbocom, jedným z nemnohých školských kaplánov na Slovensku. Ako vidí deti on a čo hýbe ich svetom?   Upratovaním k spoločenstvu Pôvodne historik, ktorý v sebe zacítil volanie k službe ľuďom v misijnej spoločnosti verbistov. Pôsobí na jednej z cirkevných škôl Bratislavy ako školský kaplán. Deti a študentov pritom nielen vyučuje, ale zdieľa s nimi aj čas pri zábave a povinnostiach.   Pravidelne ho možno stretnúť napríklad pri upratovaní kostola v obklopení mladých. A nerobí to z lásky k upratovaniu. „Vôbec ho nemám rád, z detstva mám až akúsi traumu, ktorá sa mi s ním spája“, hovorí s úsmevom. Prečo teda upratuje s mladými ľuďmi? „Keď niekoho pozývame k službe spoločenstvu, niekedy je potrebné aj ukázať, že sme ju ochotní robiť spolu s nimi“, vysvetľuje. „Nechcem byť ten, kto len hovorí, čo je potrebné urobiť, ale chcem byť ten, kto tú prácu s nimi aj rád urobí“.   Dôležitým rozmerom spoločnej práce je podľa Tomáša Gerboca vytváranie spoločenstva. „To nie je len o tom, že drhneme podlahu, alebo vysávame. Aj sa zasmejeme, spolu si urobíme kávu, čaj, alebo si vybehneme niečo zajesť. Tak sa buduje spoločenstvo, ktoré je pripravené robiť aj väčšie veci“.   Jedna nevydarená písomka, koniec všetkého? „Jednou nevydarenou písomkou, alebo pokazenou známkou akoby sa končil celý život a všetko strácalo zmysel“. Jeden z obrazov dnešných mladých ľudí optikou školského kaplána Gerboca.   Nie je podľa neho vôbec výnimkou, že žiaci či študenti dokážu pred vyučujúcimi „buchnúť do stola“ či „tresknúť dverami“, ale i „hodiť stoličkou“.   Čo je za takýmto až skratovým správaním? „Neraz príklad rodičov či iných dospelých ľudí“, hľadá odpovede Gerboc. „Stačí si všimnúť, aká vulgárna je dnešná spoločnosť. Čo si ľudia dovolia povedať, ako reagovať, či vysloviť smerom k druhému. Dokonca v momentoch, keď sa tvária, že sú v slušnej spoločnosti!“   Keď právo na niečo je viac ako povinnosť Zlým príkladom pre svoje deti sú podľa Tomáša Gerboca niekedy aj samotní rodičia. „Verim, že sa to nikoho nedotke, ale môže ísť o príklad rodičov, ktorí poukazujú na to, že človek má na všetko právo, všetko môže a tohto svojho práva sa aj musí dožadovať.“ Gerboc upozorňuje, že práve vtedy zabúdame na povinnosti.   Odhadnúť svoje sily, záujmy, sklony Problém vidí aj v „prehnane stanových cieľoch“. „Je dobré mať ciele, je dobré mať sny, no je potrebné aj reálne zhodnotiť, na čo vlasne mám“. A takýto pravdivý pohľad na seba prináša podľa Tomáša Gerboca aj poznanie, že niektoré sny sú jednoducho nedosiahnuteľné, alebo pre ich naplnenie je potrebná vytvrvalosť a rovnako trpezlivosť so sebou samým.   Študenti a žiaci riešia svojich rodičov S čím chodia žiaci a študenti na školským kaplánom? „Často riešia vzťahy s rodičmi. Nenaplnenie v týchto vzťahoch často vedie k tomu, že dieťa, ktoré navonok vyzerá ako veľmi silné, je v skutočnosti strašne zranené a dobité“, odpovedá. „Agresivita sa neraz prevteľuje do sklamania, opustenosti, nenaplnenia“, vysvetľuje školský kaplán Tomáš Gerboc.   Pre neprestajný tok informácií vytláčaní mimo realitu   24 hodinový spravodajský rytmus, ktorý so sebou prináša nové informácie prakticky v reálnom čase je podľa Gerboca je výzvou nielen pre schopnosť zachytiť, ale aj pre schopnosť kriticky spracovať informácie. „To všetko, čo nám zamestnáva oči a uši, nie sme prakticky schopní spracovať. Mozog premýšľa nad tým, čo som videl pred hodinou, pol hodinou, pred pätnástimi minútami. To všetko spracováva a v tom danom momente sa absolútne nevie sústrediť. Tých informácií je v porovnaní s minulosťou také množstvo, že sa nedokážeme sústrediť na daný moment a danú realitu“, konštatuje.   Dôsledkom sú aj najbanálnejšie veci typu „nie sme schopní pochopiť jednoduchú otázku a dať na ňu jednoduchú odpoveď“.   „Ako pedagóg som konfrontovaný so stavom, že ak do piatich minút neviem ponúknuť nový podnet, morálka v triede sa mi roztečie na stojatú vodu jazera a ja nemám šancu triedu do konca hodiny prebrať“, hovorí o svojej skúsenosti Gerboc. Pomoc nachádza v „dialogickom“ vedení hodín.   Existuje niečo mimo instagram, facebook či tik-tok? Tvrdí, že často je konfrontovaný s vlastnou otázkou, či pre dnešných mladých ľudí „existuje svet aj mimo instagramu, facebooku, tik-toku“. „Nechcem tým povedať, že dnešní mladí sú zlí, oni len žijú to, čo im tento svet prináša. Tento svet pritom tvoríme my, dospelí“, konštatuje.   Vnášať do takejto mentálnej výbavy dnešných žiakov a študentov koncepty ako „služba“ či „zodpovednosť“ alebo „zorientovanie sa v reáliach sveta“ sa potom podľa školského kaplána Tomáša Gerboca stáva ťažké.   „Sú zorientovaní vo virtuálnom svete, chýba im však kompas pre ten reálny“, dodáva. A tam vidí miesto „oživovania vzťahov“. V rodinách, v miestnych komunitách… „Inak nám hrozí generácia aj štyridsiatnikov závislých od svojich rodičov“, vystríha.   Pomocou má byť „investícia do vzťahov“, konkrétne do vzťahov medzi rodičmi a deťmi.   Podcast pripravil Jaroslav Barborák.

Zastrelení žiaci a pedagógovia – čerstvý prípad spred pár dní zo Spojených štátov. Strieľala pritom bývalá žiačka! Podobný inicident máme aj zo Slovenska - z Vrútok spred troch rokov. Bývalý žiak zabíjal nožom. Zostali po ňom dvaja mŕtvi päť zranených. A vídeí s násilným obsahom, na ktorých deti ponižujú deti, je v online priestore neúrekom! Čo sa to deje a kto za to môže? Deti, či ich rodičia?   Za túto bolestnú a citlivú oponu nahliadneme s Tomášom Gerbocom, jedným z nemnohých školských kaplánov na Slovensku. Ako vidí deti on a čo hýbe ich svetom?   Upratovaním k spoločenstvu Pôvodne historik, ktorý v sebe zacítil volanie k službe ľuďom v misijnej spoločnosti verbistov. Pôsobí na jednej z cirkevných škôl Bratislavy ako školský kaplán. Deti a študentov pritom nielen vyučuje, ale zdieľa s nimi aj čas pri zábave a povinnostiach.   Pravidelne ho možno stretnúť napríklad pri upratovaní kostola v obklopení mladých. A nerobí to z lásky k upratovaniu. „Vôbec ho nemám rád, z detstva mám až akúsi traumu, ktorá sa mi s ním spája“, hovorí s úsmevom. Prečo teda upratuje s mladými ľuďmi? „Keď niekoho pozývame k službe spoločenstvu, niekedy je potrebné aj ukázať, že sme ju ochotní robiť spolu s nimi“, vysvetľuje. „Nechcem byť ten, kto len hovorí, čo je potrebné urobiť, ale chcem byť ten, kto tú prácu s nimi aj rád urobí“.   Dôležitým rozmerom spoločnej práce je podľa Tomáša Gerboca vytváranie spoločenstva. „To nie je len o tom, že drhneme podlahu, alebo vysávame. Aj sa zasmejeme, spolu si urobíme kávu, čaj, alebo si vybehneme niečo zajesť. Tak sa buduje spoločenstvo, ktoré je pripravené robiť aj väčšie veci“.   Jedna nevydarená písomka, koniec všetkého? „Jednou nevydarenou písomkou, alebo pokazenou známkou akoby sa končil celý život a všetko strácalo zmysel“. Jeden z obrazov dnešných mladých ľudí optikou školského kaplána Gerboca.   Nie je podľa neho vôbec výnimkou, že žiaci či študenti dokážu pred vyučujúcimi „buchnúť do stola“ či „tresknúť dverami“, ale i „hodiť stoličkou“.   Čo je za takýmto až skratovým správaním? „Neraz príklad rodičov či iných dospelých ľudí“, hľadá odpovede Gerboc. „Stačí si všimnúť, aká vulgárna je dnešná spoločnosť. Čo si ľudia dovolia povedať, ako reagovať, či vysloviť smerom k druhému. Dokonca v momentoch, keď sa tvária, že sú v slušnej spoločnosti!“   Keď právo na niečo je viac ako povinnosť Zlým príkladom pre svoje deti sú podľa Tomáša Gerboca niekedy aj samotní rodičia. „Verim, že sa to nikoho nedotke, ale môže ísť o príklad rodičov, ktorí poukazujú na to, že človek má na všetko právo, všetko môže a tohto svojho práva sa aj musí dožadovať.“ Gerboc upozorňuje, že práve vtedy zabúdame na povinnosti.   Odhadnúť svoje sily, záujmy, sklony Problém vidí aj v „prehnane stanových cieľoch“. „Je dobré mať ciele, je dobré mať sny, no je potrebné aj reálne zhodnotiť, na čo vlasne mám“. A takýto pravdivý pohľad na seba prináša podľa Tomáša Gerboca aj poznanie, že niektoré sny sú jednoducho nedosiahnuteľné, alebo pre ich naplnenie je potrebná vytvrvalosť a rovnako trpezlivosť so sebou samým.   Študenti a žiaci riešia svojich rodičov S čím chodia žiaci a študenti na školským kaplánom? „Často riešia vzťahy s rodičmi. Nenaplnenie v týchto vzťahoch často vedie k tomu, že dieťa, ktoré navonok vyzerá ako veľmi silné, je v skutočnosti strašne zranené a dobité“, odpovedá. „Agresivita sa neraz prevteľuje do sklamania, opustenosti, nenaplnenia“, vysvetľuje školský kaplán Tomáš Gerboc.   Pre neprestajný tok informácií vytláčaní mimo realitu   24 hodinový spravodajský rytmus, ktorý so sebou prináša nové informácie prakticky v reálnom čase je podľa Gerboca je výzvou nielen pre schopnosť zachytiť, ale aj pre schopnosť kriticky spracovať informácie. „To všetko, čo nám zamestnáva oči a uši, nie sme prakticky schopní spracovať. Mozog...

Kapløbet mellem Google og Bing er i gang, og senest har Bing vist en demo af, hvordan deres AI kan hjælpe købere med at finde de produkter, de leder efter. Anders og Mikael er ikke særlig imponerede, men fremtidige versioner af AI bliver helt sikkert bedre. Spørgsmålet er, om vi som mennesker og affiliates stadig kan bevare vores forretning, og om AI i det hele taget får lov til at stjæle det indhold, der bliver lavet.

Dagens erhvervsoverblik: Eksperter kommer med sønderlemmende kritik af nyt ejendomsvurderingssystem, mens en 25-årig vindmølleordning bliver sat i bero af frygt for strid med EU's støtteregler, og Google løfter sløret for en ny chatrobot med kunstig intelligens.  Dagens vært: Frederik Vincent (frvi@borsen.dk) 

Episode 348 - optaget torsdag d. 2. februar 2023. NBA-podcast med fokus på LeBron James' jagt på ligaens scoringsrekord, Pacers og Pelicans i frit fald og den handel, der sendte Rudy Gobert til Minnesota Timberwolves før sæsonen. Medvirkende: Peter Wang og Kristoffer Vestrup

En este episodio hablamos acerca de los modelos comunicativos; la diferencia entre informar y comunicar; y porque es importante definir un modelo de comunicación en igualdad, entre el emisor y receptor, especialmente en el proceso de enseñanza-aprendizaje. Bibliografía Cantillo, C. (2022). Teorías de la comunicación. Obtenido de https://plataformaposgrado.ilce.edu.mx/pluginfile.php/3851/mod_label/intro/Teor%C3% ADas%20de%20la%20comunicaci%C3%B3n.pdf?time=1662998363847 Cloutier, J. (1983). Emérec et le monde en.. tique. In: Communication et langages. 57(3ème trimestre), 67-78. doi:10.3406/colan.1983.1577 Colomba, N. (2006). Lineamientos de diseño para el desarrollo de aplicaciones usables bajo entornos web. artemisa.unicauca.edu.co/~iclaros/usabi lidad/chapter3.htm> (consultado el 2 de abril de 2019). Deterding, S., Dixon, D., Khaled, R., & Nacke, L. (2014). Du game design au gamefulness: définir la gamification. Sciences du Jeu, 2. doi:10.4000/sdj.287. Freire, P. (1972). Pedagogía del oprimido. Tierra. Tierra. Kaplún, M. (2002). Una pedagogía de la comunicación. Caminos. Prensky, M. (05 de junio de 2014). Debemos descubrir la pasión de cada estudiante. (Tiching, Entrevistador) Obtenido de http://blog.tiching.com/marc-prensky-debemos-descubrir-lapasion-de-cada-estudiante/ Trejo González, H. (2019). Technological resources for the integration of gamification in the classroom. Tecnología, Ciencia y Educación, 13, 75-117., 75-11 --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/nancy-duarte4/message

Tusinder af milliarder kroner i statsstøtte og skattefordele står på spil i en dyst om grøn industri, som risikerer at udvikle sig til handelskrig over Atlanten. Det taler vi om i ugens podcast fra Bruxelles, hvor du også kan høre om alt fra rejeposer til mistænkelige russere.Vært: Thomas Lauritzen, Europa-analytiker.Gæst: Rikke Albrechtsen, EU-redaktør.Producer: Magnus Ebsen Bøgelund Pedersen, podcastassistent.Lyt til podcasten i afspilleren øverst i artiklen eller i din app. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Mustafa Ruhi Şirin'e Güre Edremit'e bağlı bir belde. Bir yanı Akçay, öte yanı Altınoluk. Sırtını Kaz Dağları'na vermiş, önü deniz. Akçay ve Altınoluk gibi beton-yapılaşmanın istilasına uğramamış. Pınarbaşından kaynayan buz gibi su hem çeşmelerden akıyor (gün boyu) hem araziyi suluyor. Güre asırlık çınarların gölgesi altında, eski dokusunu muhafaza ederek (İki kattan fazlasına izin verilmiyor. Ne güzel) su seslerini dinleyerek geçmiş günlerin âsude kucağında mütevazı hayatını sürdürüyor. İki yanı ağaçlı harika bir yol Güre'yi sahile ulaştırıyor. Sahil'de dünyaca ünlü bir kaplıcası var. Kaplıcanın bitişiğinde projesini mimar Cengiz Bektaş'ın yaptığı bir güzel devre-mülk tatil köyü bulunuyor: Körfez Tatil Beldesi. (Bektaş'ın projesi ile yapılan Körfez Tatil Beldesi bazı sebepler yüzünden yıkıldı, yerine başka bir proje ile inşa edilen yeni Körfez Tatil Beldesi kuruldu.) Kısa bir süre kaldığımız Güre için söylenecek çok söz var, lâkin ben öncelikle 1880 tarihini taşıyan camiden bahsetmek istiyorum.

Med Natasja Crone som ugens gæstemedvært går Tabloid på opdagelse i de redaktionelle redskabsskure: Hvordan fortsætter journalisterne gravearbejdet i en sag om et uopklaret drab, når politiet pludselig opklarer sagen, spørger vi reporterne bag Discoverys serie om drabet på Louise Borglit i 2016? Hvorfor betyder det noget for Brian Laudrups evner til at analysere VM-fodboldkampe, at han har medvirket i reklamer for Dubai, spørger vi TV2s sportschef Frederik Lauesen Og hvad er kriterierne, når DRs nyhedspodcast Tiden hver dag udvælger de "tre vigtigste nyhedshistorier" og fortæller dem med den samme metode, spørger vi Tiden-vært Simon Stefanski. Vært: Marie Louise Toksvig.

Markederne for både børsnoteringer og virksomhedshandler er gået helt i stå, og det får konsekvenser for dansk IT-virksomheds planer. EU på vej med nye tiltag i energikrisen. Coop og Salling Group i digital kapløb mens kunderne ændrer adfærd. Boligkøbernes købekraft er faldet 26 pct. Vært: Lasse Ladefoged (lala@borsen.dk)  

I caught up with my good friend, Timo Kapl while passing through Europe and wanted to find out what he has been up to, and what is future plans are.

Skal vi lære vores børn, at vi ikke må tænke på os selv? Og hvor efterlader det dem? – må de så heller ikke vælge egen vej, når de vokser op? Kapløbet er sat, når børnene skal have det bedste forspring i livets kapløb om at blive…? Den bedste? Den mest velfungerende? Den gladeste? Den dygtigste? Kan vi være en ”så god mor”, at vi mindsker al risiko for at noget galt sker i vores barns liv? Og er det overhovedet at være en god mor? Spørgsmålene er mange når vi samles om bordet i Lauras køkken. Line Kuhre og Tine Skovmøller gør os selvskab - og hvis du er mere tvivlende end da du startede med at lytte, så fortvivl ikke, så siger vi blot velkommen til fællesskabet. Skål for TVIVLEN!

Kapløbet om fremtiden er i gang, og bilens luftmodstand spiller en afgørende rolle Effektivitet er den nye valuta i elbiler. Tag blot de to nye modeller fra Hyundai og Volkswagen, som begge er udviklet med den lavest mulige luftmodstand, så rækkevidden bliver markant længere end i de kendte SUV-modeller.I denne uges Bilradio vender værten, Christian Schacht, de to biler med Jan Lang, som er markedsanalytiker hos Bilbasen. De to eksperter samler ligeledes op på sommerens store og små nyheder og svarer på lytterspørgsmål.Tidskoder:00:37: Ugens nyheder45:55: Ugens lytterspørgsmål

CyprusScene review by Richard Beale of the YARKÖY PGSK v KAPLICA KARADENIZ 61 KZ football match.... Click below to see pictures This episode is also available as a blog post: https://cyprusscene.com/2022/06/14/kaplica-win-top-of-the-table-clash/ Don't forget to select FOLLOW on our channel listing to hear more news and reviews from Northern Cyprus CyprusScene Podcasts can be found on the following apps Anchor, Google Podcasts, Spotify, RadioPublic, PocketCasts, Breaker, Castbox, Apple Itunes

Der Alltag hat uns wieder! Die Osterzeit ist mit Pfingsten endgültig vorbei, wir sind wieder im Jahreskreis. Was für kirchlich geprägte Menschen total sinnvoll klingt, dürfte für die meisten eher merkwürdig daherkommen. Ostern, das ist doch schon lange her. Und Pfingsten ist doch das lange Wochenende, an dem alle Kölner nach Holland ans Meer fahren. Und Alltag ist Alltag, der Rest Urlaub. Ja, man könnte jetzt jammern, dass viele Menschen nur noch wenig vom Glauben wissen. Ich frage mich da immer: woher kommt das? Zumindest in West-Deutschland gab und gibt es flächendeckenden Religionsunterricht in der Schule, es gab starke volkskirchliche Strukturen mit Gruppenstunde, Kommunionunterricht und vieles mehr. Trotzdem scheint über Jahrzehnte das Glaubenswissen dramatisch weniger geworden zu sein und vieles wie eben das besagte Kirchenjahr ist überhaupt nicht mehr selbstverständlich. Ich erlebe es regelmäßig, dass Katholikinnen und Katholiken viel von früher sprechen – früher war das Pfarrfest riesengroß, es gab drei Kapläne und über 100 Kommunionkinder.  Wat fott es, es fott - was weg ist, ist weg, sagt der Kölner, sagt die Kölnerin. Und da hilft jammern nun gar nicht. Sondern schauen wir lieber auf das, was möglich ist. Und da ist ein ganz wichtiger Schritt, dass man mit Menschen erstmal ins Gespräch kommt. Wenn jemand interessiert nach unserem Glauben fragt, dann ist das gar nicht so wenig wie es scheint. Wir können dann erzählen, warum uns der Glaube wichtig ist, wie uns Gott erfüllt, was Christsein für uns bedeutet. Klar, wenn wir an die vollen Kirchen früherer Zeiten denken, wirkt im Vergleich dazu ein solches Gespräch erstmal etwas dünn. Aber angesichts der Fülle der Möglichkeiten, die sich den Menschen heute bietet, ist so eine ernst gemeinte Frage zum christlichen Glauben gar nicht mal so schlecht. Vielleicht schauen wir in diesen Tagen, in denen wir wieder im kirchlichen Alltag sind, doch ein bisschen genauer auf die Dinge, die uns Hoffnung machen: für unseren Glauben, für unsere Kirche.

Barokní zámek ve středočeské obci Lány je oficiálním letním sídlem prezidentů České republiky. Stojí uprostřed křivoklátských lesů nedaleko Prahy. Právě v těchto dnech se otevírá nádherný zámecký park. Jarní procházku je možné ukončit ve zrekonstruovaném Kostele Nejsvětějšího Jména Ježíš, který byl původně zámeckou kaplí. Dnes je veřejně přístupným farním kostelem.Všechny díly podcastu Výlety můžete pohodlně poslouchat v mobilní aplikaci mujRozhlas pro Android a iOS nebo na webu mujRozhlas.cz.

Nyere sager om krænkelser i DR's pigekor og på TV 2 alle det til fælles, at de involverer en advokatundersøgelse til at afklare sagernes fakta. Men undersøgelser som disse bør fremover ses efter i sømmene, mener konsulent i tænketanken Justitia Gerd Sinding. Ifølge en ny analyse fra tænketanken Justitia er der et behov for, at undersøgelserne bliver afgrænset. Det bør ske af hensyn til retssikkerheden for de involverede. Der sker ting og sager på Christiansborg for tiden. DF er pludselig blevet et meget mindre parti. Det taler vi mere om, når vi skal have uddelt Ugens Fidusbamse til en værdig modtager.  Danmark er dumpet med et brag i verdens teknologiske kapløb, viser en ny undersøgelse. Med få undtagelser er Danmark og danske virksomheder ikke i nærheden af at kunne konkurrere med de mest succesfulde regioner i verden, når det kommer til teknologiudvikling. Det fremgår af en kronik skrevet af Charlotte Rønhof, formand, Science & Engineering Komiteen, ATV. Hun debatterer den dystre udvikling med De radikales forskningsordfører Stinus Lindgren. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Třicátá léta dvacátého století přestavují významnou stavební etapu proměňující tvář průmyslového města. V té době tu vznikla řada funkcionalistických staveb různého účelu.Všechny díly podcastu Němí svědci historie můžete pohodlně poslouchat v mobilní aplikaci mujRozhlas pro Android a iOS nebo na webu mujRozhlas.cz.

Fremtidens lastbiler og personbiler kommer måske til at køre på calcium-baserede faststofbatterier. Det arbejder to danske forskere på at blive de første til at føre ud i livet, men de er i hård konkurrence med blandt andet bilgiganten Toyota. Makkerparret Torben René Jensen, der er professor ved Institut for Kemi på Aarhus Universitet, og ph.d.-studerende Lasse Najbjerg Skov arbejder på højtryk for at fremstille faststofbatterier, der blandt andet kører på calcium. For hvis vi skal redde klimaet og stadigvæk have mulighed for at bruge smartphones og transportere os selv rundt i biler, er der behov for at finde nye måder at lave batterier på. I dag bliver mange batterier fremstillet ved hjælp af lithium og flydende stoffer, men i fremtiden skal batterier være mere sikre, have mere energi på mindre plads, og være billigere at fremstille. Det er dog ingen dans på roser for de danske forskere. For selvom calcium er et af de mest almindelige mineraler i verden, som man for eksempel kan finde i stor stil ved Møns Klint, er der mange problemer ved at fremstille calcium-faststofbatterier. Forskerne skal nemlig opdage helt nye kemiske forbindelser, der aldrig er beskrevet før, og generelt er der mange forhindringer, de skal hoppe over, for at blive førende på området. Og konkurrencen er benhård. For bilgiganter som Toyota kæmper også for at blive de førende indenfor udviklingen af fremtidens batterier. Lyt med og hør mere om, hvad faststofbatterier er for en størrelse, hvorfor det er forbandet svært at kunne masseproducere dem i stor skala, og hvorfor det ikke er en holdbar løsning at blive ved med at bruge flydende lithiumbatterier. Denne podcast er en del af podcastserien 'Vov at vide sæson 5', som er produceret af Videnskab.dk i samarbejde med Danmarks Frie Forskningsfond.

I et kapløb med tiden kæmper danske forskere, om at være de første til at udvikle såkaldte faststofbatterier. Makkerparret Torben René Jensen, der er professor ved Institut for Kemi på Aarhus Universitet, og ph.d.-studerende Lasse Najbjerg Skov arbejder på højtryk for at fremstille faststofbatterier, der blandt andet kører på calcium. De er i tæt samarbejde med forskningsgrupper fra Uppsala Universitet, Empa i Schweiz, samt Institute of Science and Technology i Seoul i Sydkorea. For hvis vi skal redde klimaet og stadigvæk have mulighed for at bruge smartphones og transportere os selv rundt i biler, er der behov for at finde nye måder at lave batterier på. I dag bliver mange batterier fremstillet ved hjælp af lithium og flydende stoffer, men i fremtiden skal batterier være mere sikre, have mere energi på mindre plads, og være billigere at fremstille. Det er dog ingen dans på roser for de danske forskere. Selvom calcium er et af de mest almindelige mineraler i verden, som man for eksempel kan finde i stor stil ved Møns Klint, er der mange problemer ved at fremstille calcium-faststofbatterier. Forskerne skal nemlig opdage helt nye kemiske forbindelser, der aldrig er beskrevet før, og generelt er der mange forhindringer, som de skal hoppe over, for at blive førende på området. Og kampen er hård. For bilgiganter som Toyota kæmper også for at blive de førende indenfor udviklingen af fremtidens batterier. I 2018 fortalte Toyota, at man inden længe ville præsentere biler, der kørte på faststofbatterier, men offentligheden har endnu til gode at se disse biler. Ifølge de danske forskere fortæller det en hel del om, hvor svært det er at udvikle faststofbatterier, men også om, hvor stor en gevinst vinderen af kapløbet kan ende med at stå med: »Hvis vi er heldige og slår igennem først, så har vi det hele, og de (Toyota red.) har ingenting,« siger Torben René Jensen i podcasten. Lyt med og hør mere om hvad faststofbatterier er for en størrelse, hvorfor det er forbandet svært at kunne masseproducere dem i stor skala, og hør også mere om, hvorfor det ikke er en holdbar løsning at blive ved med at bruge flydende lithiumbatterier. Denne podcast er en del af podcastserien 'Vov at vide sæson 5', som er sponsoreret af Danmarks Frie Forskningsfond. Medvirkende:  Torben René Jensen, Professor, Institut for Kemi - Center for Materialekrystallografi, Aarhus Universitet.  Lasse Najbjerg Skov, ph.d.-studerende, Interdisciplinary Nanoscience Center , Aarhus Universitet.  Søren Linderoth, Institut for Energikonvertering og -lagring Danmarks Tekniske Universitet Produceret af: Jeppe Aamand Øvig Musik: Jais Baggestrøm Koch

Peşinen söyleyeyim: Meclis kürsüsünde malum el hareketini yapan Mister Kemal listede yok. Kendisine, 12 yıllık Frankfurt'taki Kempinski Otel faturası zaten yetiyor! Kaldı ki... “Cumhurbaşkanı da olursam, böyle tuhaf bir faturayı ödemeye tam değecek” diye düşünüyor dahi olabilir. SADEDE GELELİM Mevzumuz, 2019'da cezaevinde ölü bulunan ve intihar ettiği açıklanan “seks ticareti, cinsel taciz ve çocuk istismarı” suçlusu Jeffrey Epstein! Daha doğrusu, onun içinde

Nuuk er blevet hyldet som verdens første bæredygtige hovedstad, og ifølge kommunen har de slået alle andre hovedstæder. Der er dog "overdramatiseret en smule," erkender erhvervschef i kommunen Emil Skjervedal i et interview. "Vaccinerne virker fint," sagde formanden for foreningen Danske Mink og henviste til forskning i mink-vacciner i en række lande. Problemet er bare, at den forskning slet ikke er tilgængelig endnu. Detektor kommer også omkring Jeanette Ottesens nye bog, hvori hun kalder sig ambassadør for en anti-mobbeorganisation, der ikke er en anti-mobbeorganisation ifølge dem selv. Vært: Adina Ren.

Dagens erhvervsoverblik: Kapløb om bank-lækkerbisken, indiske aktier med stort potentiale og en form for kvindelig nepotisme i de danske bestyrelser. Det er et udpluk af overskrifterne i torsdagens udgave af Børsen Morgenbriefing. Vært: Nis Refslund Poulsen (nipo@borsen.dk)

Vypočujte si týždenný súhrn diania v kresťanskom svete, ktorý pripravili Pavol Rábara a Pavol Hudák. V aktuálnom súhrne sa dozviete: ● Aké otázky trápia kňazov v súvislosti s pandemickými opatreniami ● Čo vníma ako najväčšiu výzvu pre mladých katolíkov kaplán internátu Svoradov ● Koľko bohoslovcov nastúpilo do prvých ročníkov v kňazských seminároch.

El 30 de agosto de 1918 Fanni Yefímovna Kaplán disparó contra el líder de la revolución soviética, Vladímir Ilich Uliánov, conocido para el mundo como Lenin.

Había nacido el 29 de enero de 1926 en el barrio de Saavedra, Ciudad de Buenos Aires y murió el 27 de agosto de 1994 debido a una neumonía. En 1944, con 18 años, ganó un certamen de voces nuevas organizado por el Club Federal Argentino y entró a la orquesta del violinista Raúl Kaplún. En 1952, se convirtió en cantor de la orquesta de Horacio Salgán junto al vocalista Angel Díaz, quien lo bautizó como `el Polaco´ por sus rasgos rubios. En 1956, se sumó a la orquesta de Aníbal Troilo,  "sociedad" que se extendería cerca de diez años, quien al ver su potencial le aconsejó que siguiera como solista. A lo largo de su carrera, grabó cerca de cien discos  y fue acompañado por las más prestigiosas orquestas tales como la de Pontier, Baffa-Berlingieri, Pugliese, Piazzolla y la Filarmónica del Teatro Colón. Interpretó versiones clásicas de Piazzolla, Ferrer y Gardel, como Naranjo en flor, Balada para un loco y Volvió una noche, entre otras. Destacaron sus versiones de Malena, Afiches, La última curda, Cafetín de Buenos Aires, Che bandoneón y El último café. Además de sus grabaciones, su estampa quedó inmortalizada en la película "Sur" de Pino Solanas, en cuyo rodaje hizo amistad con Fito Páez. Recibió diversos reconocimientos como el diploma al mérito como cantante masculino de tango entregado por la Fundación Konex;  Ciudadano Ilustre de las ciudades de Mar del Plata y de Buenos Aires; Premio Carlos Gardel, Martín Fierro y Estrella de Mar. Lo recordamos a través de un informe elaborado por el Área de Contenidos y conservado en el Archivo Histórico de Radio Nacional. Roberto Goyeneche  

Violette kænguruer, falske okser og uddøde kæmpefugle uden vinger. Kapløven der muligvis er retur og ulve der ses, hvor ingen ulve bor.

Ref.: Kapl. Johannes Maria Schwarz, Piemont Diese Episode fragt nach dem natürlichen Ziel des Menschen. Was ist sein Potential? Was sind seine Fähigkeiten? Heiligt der Zweck die Mittel? Wie kann man angesichts von Leid und Grausamkeit in der Welt an einen barmherzogen Gott glauben? Das beschäftigt uns in dieser Folge von "Mein Gott und Walter", bei der wir mit dem theologischen Kopf der bekannten Glaubenslehrreihe Kaplan Johannes Maria Schwarz ins Gespräch kommen.

Ref.: Kapl. Johannes Maria Schwarz, Piemont Wir kommen mit Kaplan Johannes Maria Schwarz, dem Initiator und Macher der Katechsenreihe "Mein Gott und Walter" über dieses Glaubensgeheimnis ins Gespräch - und hoffentlich zu einem tieferen Verständnis dieses Gottes in drei Personen.

Verden er under hastig forandring. Nye stormagter vokser frem, mens den amerikanske supermagt langsomt trækker sig tilbage. Europa-Kommissionens nye formand, Ursula von der Leyen, vil derfor styrke den fælles sikkerheds- og udenrigspolitik i EU. Målet[...]

Ved en konference i Berlin i 1884/85 aftalte de europæiske stormagter at dele Afrika op mellem sig, et kontinent hvis indre stort set ikke var blevet udforsket af europæerne. Det var især private firmaer og personer (såsom englænderen Henry Morton Stanley og tyskeren Carl Peters), der var frontløbere for en egentlig statslig kolonisering, både i Afrika og Asien. De økonomiske gevinster ved kolonierne var ofte ret begrænsede for staterne, der kastede sig ud i kapløbet af både indenrigspolitiske årsager og af frygt for at tabe terræn til konkurrerende stater.I samme periode rejste en hård kritik af imperialismen sig så småt, da man fandt ud af de uhyrligheder europæiske kolonimagter begik i Afrika. Her stod tyskerne ikke tilbage for andre lande med egentlige folkedrab på oprindelige befolkninger. Et uhyggeligt varsel om, hvad der senere skulle følge i det 20. århundrede.Dette er andet af fem afsnit i Kongerækken hos Politiken Histories nye podcastserie om racisme i kunst og samfund i det 19. og 20. århundredes Tyskland.Serien udkommer i samarbejde med Statens Museum for Kunst. Politiken Historie har haft fuld redaktionel frihed.

Afsnit 04 - Sæson: 3Titel: Et Sultent KapløbMad: McDonald’s & Jais MadhusPeter & USO er tilbage med Sæson 3 af Take Away Podcasten igen efter lockdown pause.Drengene bestiller mad fra to forskellige steder, så hvem får først mad?Skal VM virkelig afholdes i Qatar?Hvordan kan man støtte danske musikere?Det og meget mere kan du høre i dette afsnit af Take Away Podcasten…… Som altid er maden leveret af: Just-EatFølg os her:Instagram: @TakeawaypodcastenFacebook: www.facebook.com/TakeAwayPodcast

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Bjørn Godske, Martin Bernth og Thomas Djursing I denne uges Transformator sætter vi fokus på de nye energiteknologier, der under fællesbetegnelsen power-to-x handler om at konvertere vindmøllestrøm til en energiform, der er let at lagre, f.eks. brint, e-methanol eller ammoniak. Der kastes for tiden milliarder i PtX-projekter rundt om i landet i et kapløb om at sætte sig på strategisk vigtige lokationer, f.eks. hvor der er adgang til vindmøllestrøm, og hvor overskudsvarmen kan udnyttes. Og så skal vi til Mars, hvor Nasa i sidste uge succesfuldt landede roveren Perseverance, hvis hovedmission er at tage prøver i et floddelta to kilometer væk, hvor der muligvis er levn fra fortidigt liv. Efter landingen tager roveren sig et hvil, lader batterierne op og opdaterer sin software. Og på en lydoptagelse kan du høre, hvordan marsvinden blæser. Vi slutter af fra Lynetteholmen – den planlagte kunstige ø, der skal rumme boliger til 35.000 nye københavnere og fungere som klimasikring af hovedstaden. Ingeniøren har tidligere stillet spørgsmålstegn ved VVM-proceduren, der ret usædvanligt er delt op i flere enkeltdele, selv om øen, den tilhørende metrolinje og havnetunnel til biler er et samlet projekt. Og nu protesterer svenskerne over de miljømæssige konsekvenser af at hælde mere end 2,3 millioner læs jord i Øresund. Links Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis endnu ikke online Her er Danmarks PtX-planer Eksperter og branchefolk: Danmark har brug for en PtX-strategi Efter vild Mars-landing: Klar til labyrintræs og helikoptertest Leder: Svensk storm over Københavns prestige-ø

Kromě návštěvy horosedelské kaple si v Jihočeských kronikách poslechněte i kronikářku Mirovic Marii Hrdinovou, která představí dobře architektonicky řešený kulturní dům ve městě z 50. let a docela novou pamětní desku k osvobození na konci 2. světové války. A kronikář Doudleb Jan Šimánek poví o své roli ve zdejších slavných masopustních obchůzkách. 

Briterne pumper vaccine ind i deres borgere hurtigere end nogen kan nå at sige »teatime,« mens vi i EU pænt må vente på at få stikket. Men hvorfor er Storbritannien så meget hurtigere end EU? Det spørgsmål stiller mange, nu hvor Boris Johnson - foreløbig- har vaccineret hele 18 pct. af briterne, mens vi i EU kun har vaccineret 3 pct. Det svarer Politikens EU-korrespondent Nilas Heinskou på i dagens afsnit af 'Du lytter til Politiken.'

I en plastikkuvøse i Kiev ligger Louise og Christians lille nyfødte datter. Her har hun nu ligget i flere uger. Coronapandemien har lukket de europæiske grænser, men hjemme i Danmark pakker hendes kommende forældre nu bilen, og sætter kursen mod Ukraine, i håbet om at kunne få deres datter i armene.

I en plastikkuvøse i Kiev ligger Louise og Christians lille nyfødte datter. Her har hun nu ligget i flere uger. Coronapandemien har lukket de europæiske grænser, men hjemme i Danmark pakker hendes kommende forældre nu bilen, og sætter kursen mod Ukraine, i håbet om at kunne få deres datter i armene.

I en plastikkuvøse i Kiev ligger Louise og Christians lille nyfødte datter. Her har hun nu ligget i flere uger. Coronapandemien har lukket de europæiske grænser, men hjemme i Danmark pakker hendes kommende forældre nu bilen, og sætter kursen mod Ukraine, i håbet om at kunne få deres datter i armene.

Svatá Markéta je název vrchu nad obcí Dlažov v okrese Klatovy. Stojí zde stejnojmenná rozhledna a novogotická kaple zasvěcená této světici. 

Svatá Markéta je název vrchu nad obcí Dlažov v okrese Klatovy. Stojí zde stejnojmenná rozhledna a novogotická kaple zasvěcená této světici. Všechny díly podcastu Z rozhleden s rozhledem můžete pohodlně poslouchat v mobilní aplikaci mujRozhlas pro Android a iOS nebo na webu mujRozhlas.cz.

Bouzov je znám zejména svým hradem, který každoročně přiláká tisíce turistů. Jen málokterý z nich se zastaví také na dalších památkách městečka pod hradem. Třeba ve dvojici zdejších kostelů, z nichž ten současný farní chrám sv. Gotharda s historií hradu patrně úzce souvisí.

Bouzov je znám zejména svým hradem, který každoročně přiláká tisíce turistů. Jen málokterý z nich se zastaví také na dalších památkách městečka pod hradem. Třeba ve dvojici zdejších kostelů, z nichž ten současný farní chrám sv. Gotharda s historií hradu patrně úzce souvisí.

Toplinjen giver dig hver fredag en opsamling på ugen, der gik. Her kan du møde en række af vores journalister og redaktører, der analyserer aktuelle historier om erhvervslivets tendenser, mennesker og magt.

Csodálatos jubileumhoz érkezett Kaplár F. József. Napra pontosan 50 éve, 1970. június hatodikán mutatkozott be a televízióban. Ezt a jubileumot úgy ünnepli meg, hogy 15 órától ő lesz a Leverkusen – Bayern München meccs műsorvezetője. Ebben az interjúban visszatekintünk erre az 50 évre. Szóba kerül sok más érdekesség mellett az 5,5 milliós nézettségű híradó, a rókavadász Telesportos-öltöny, az olimpiák, Eric az angolna, Andy Murray neve, a Népstadionban fejelt gól, és persze számtalan élmény, amit a teniszközvetítéseknek köszönhet. Sőt, megtudjuk, ki a kedvenc teniszezője. Az egyik kisunoka is feltűnik a háttérben. Kapi, köszönjük ezt az ötven évet!

Kina vil være verdens førende inden for robotteknologi, kunstig intelligens og elbiler for bare at nævne nogle af de områder, hvor kinesiske Tech-firmaer lægger sig i selen for at bide skeer med de store. Strategien hedder Made in China 2025. Den skal reformere Kinas industrielle struktur og sammen med den nye silkevej gennem Centralasien til Europa satser Kina på at blive verdens førende teknologiske og økonomiske magt. Så er det store spørgsmål. Udnytter de danske virksomheder godt nok de mange markedsmuligheder, der er i Kina? Og hvor skal vi passe på? For Kinas forhold til overvågning og dataindsamling er som en George Orwell roman. Hvor meget af vores kritiske infrastruktur tør vi overlade til kineserne? Medvirkende: Journalist og forfatter Christina Boutrup samt Peter Bøgh Hansen, Head of DI China. Vært: Caroline Søeborg Ahlefeldt. Tilrettelægger: Anna Stribolt Rigas

Der bliver arbejdet på højtryk i biotek- og medicinalindustrien lige nu. Globale giganter som Johnson & Johnson, GlaxoSmithKline og Gilead har kastet sig ind i kampen mod corona, og også danske Bavarian Nordic er med. Og der er både prestige og enorme summer på spil i kapløbet om at udvikle en vaccine. Alene markedet for influenzavacciner udgør årligt omkring 30 mia. kr. Men hvem kommer først, og hvornår kan vi alle sammen regne med at få adgang til en vaccine mod Covid-19. Det spørger Følg Pengene om i dag. Vært: Mette Simonsen.

Naturen har givet os en besked med Corona-virus, sådan siger chefen for FN’s miljøprogram, danskeren Inger Andersen. Hør mere om, hvad det er for en besked i programmet. Der bliver også testet en vaccine mod Corona i Storbritannien, og mere end 70 virksomheder og forskergrupper i hele verden arbejder på at komme først. Vi ser på, om det er et kapløb eller et samarbejde. Og så opfordrede FNs generalsekretær alle væbnede grupper i verden til at indstille kampene i lyset af Coronakrisen. Vi forsøger at finde ud af, om terrororganisationen Al-Shabaab i Somalia har lyttet efter. Men vi starter i Grønland, der endnu engang er blevet centrum for stormagtspolitik og storskrydende verdensledere i kapløbet om Arktis. Vært: Christian Friis Bach. Tilrettelægger & Producer: Anna Stribolt Rigas.

Verden over arbejder forskere i døgndrift for at udvikle en vaccine mod corona. Seks hold forskere har allerede sendt deres testvaccine ind i menneskelige forsøgskaniner, og nu venter hele verden på resultaterne. Men hvor længe skal vi vente?Denne podcast er gratis og kan høres af alle.

Morten og Jennie er blevet et par og beslutter sig nu for at prøve at få et barn, selvom Morten har sin hjernetumor. De begynder i fertilitetsbehandling, og Jennie får at vide at hun ikke må stresse, hvis hun skal blive gravid. Men det er svært, når de samtidig skal tage stilling til, om Morten skal stoppe sine kemobehandlinger. Tilrettelæggelse: Camilla Magid. Producer: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk. (Sendt første gang 29. januar).

Rejsebranchen befinder sig lige nu midt i en historisk krise - hvor hotellerne er tomme og flyselskaber sætter hovedparten af deres fly på jorden. Men hvilken branchen kan vi forvente efter Corona-krisen? Er der store ændringer på vej?Hele rejsebranchen befinder sig lige nu midt i en historisk krise. Ingen ved hvor længe den varer og hvad fremtiden byder på. Er det en helt anden branche, som venter på os på den anden side af krisen? Er det slut på "Kapløbet mod bunden" eller bliver jagten på flere gebyrer endnu værre?Der er nok ingen tvivl om at vi kan forvente ændringer. Med omfanget af denne krise, så må det forventes at det også får indflydelse på hvordan branchen ser ud når vi bevæger os tilbage mod mere normale forhold. Det må også forventes at det tager lang tid inden efterspørgslen på flybilletter og rejser er tilbage på samme niveau, som før krisen.I denne podcast kigger vi nærmere på forskellige scenarier og ser nærmere på hvad flyselskaber og hoteller gør for at holde på deres mest loyale kunder. Der er nemlig stor forskel på hvordan situationen håndteres og hvor hurtigt de forskellige flyselskaber og hoteller har reageret.Læs også:Nordic Choice Club forlænger status for loyale kunderStore udfordringer for Norwegian - til trods for redningspakkeTidligere SAS-chef: Tid til nytænkning i nordisk luftfartFlyselskab forlænger statusperiode for loyale medlemmerDette bør flyselskaberne gøre for at forberede sig på tiden efter Corona-krisen

EU kommisær Margrethe Vestager offentliggjorde i sidste uge de første tre dokumenter i en omfattende plan for et mere digitalt EU. De handler om et indre marked for data og om kunstig intelligens i EU. Men har Europa allerede tabt kapløbet om, at blive ledende indenfor det mange mener, er fremtidens teknologi - nemlig kunstig intelligens? Medvirkende: Thomas Ploug, professo, AAU; Thomas Terney, forfatter; Cecilia Bonefeld-Dahl, direktør i brancheorganisationen Digital Europe

MedWatch-redaktionen ser tilbage på ugen, der gik. Kevin Grønnemann, Ulrich Quistgaard og Mikkel Aabenhus Hemmingsen er i studiet.

Morten og Jennie er blevet et par og beslutter sig nu for at prøve at få et barn, selvom Morten har sin hjernetumor. De begynder i fertilitetsbehandling, og Jennie får at vide at hun ikke må stresse, hvis hun skal blive gravid. Men det er svært, når de samtidig skal tage stilling til, om Morten skal stoppe sine kemobehandlinger. Tilrettelæggelse: Camilla Magid. Producer: Torben Brandt. Kontakt: radiofortaellinger@dr.dk. (Sendt første gang 29. januar).

Google, IBM, Microsoft og flere andre ligger i kapløb om at skabe verdens mest effektive kvantecomputer - altså en superhurtig regnemaskine - eller fremtidens computer. Microsoft bygger én fra bunden i Lyngby, men allerede nu løser IBMs kvantecomputere opgaver for firmaets kunder.

Entrevista a Gabriel Kaplún y Gustavo Buquet. --- Send in a voice message: https://anchor.fm/mediospublicosu/message

Kapløbet om at udvikle den første kvantecomputer er i gang. En computer så kraftig, at den potentielt revolutionere forskningen inden for sygdomsbekæmpelse, klimaforandringer og datasikkerhed. Hør professor Charles Marcus fortælle mere om teknologien og dens potentiale. Marcus er i den absolutte verdenselite, når det kommer til kvantefysik, og er en af hovedhjernerne i bestræbelserne på at udvikle og bygge verdens første almene kvantecomputer på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet og hos Microsoft. Podcasten er optaget af Caspar Haarløv. 

A műsor vendége Kaplán Tímea.

Značně nemilosrdná je teď Plzeň k motoristům. Zdá se, že je město rozkopané ze všech stran. Ale jsou lidé, kteří se z některých takto uzavřených ulic vyloženě radují – jako historik Jiří Stočes.

USA og Kina er løbet fra resten af verden på det digitale område. EU skal indhente de to, og torsdag fremlagde Danmark en ny national strategi for kunstig intelligens. Det ser Altinget: ajour på i dagens udsendelse. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Næsten alle flyselskaber har et utal af produkter, som inkluderer forskellige ting. Bonusoptjeningen varierer ud fra bookingklasse, som de fleste aldrig har hørt om og det bliver mere og mere uoverskueligt at se hvor man får mest ud af sit rejsebudget. I dag kræver det nærmest en universitetsuddannelse af få overblik over flyselskabernes produkter.Vi ser nærmere på hvorfor flyselskaberne ikke bare sammensætter produkter, som kunderne let kan overskue og er tilfredse med. Kapløbet mod bunden i branchen lyder måske som en god idé for flyselskabernes økonomer på kort sigt, men er det ikke at skyde sig selv i foden på lang sigt?Når vi - som kunder - er blevet skuffede over produkterne længe nok, vil vi så fortsætte med at være loyale?Følg også FinalCall.travel på Facebook, så går du ikke glip af de vigtigste nyhederHusk at du kan blive medlem af vores lukkede Facebook-gruppe for alle, som rejser mere end gennemsnittet. Svar blot på de tre spørgsmål vi stiller dig ved tilmelding. Tilmeld dig Frequent Traveler Danmark her.

I denne Genpres-episode, der er præsenteret af NordicBet, kigger Tom Carstensen på Superligaen med fokus på topstriden. Det gør han sammen med Karsten Krogh, der mangeårig fodboldkommentator og glødende FC Midtjylland fan og med stort kendskab til klubben. Med I studiet er også journalist, Morten Olsen, hvis hjerte banker for Brøndby IF. Morten laver blandt andet Brøndbypodcasten, der går under det midlertidige navn Oscar. FCK slog FC Midtjylland i topkampen i søndags. Kapløbet om mesterskabet er stadig komplet åbent med FCK tre point foran midtjyderne. Fra dem er der hele ni point ned til 3. Pladsen, hvor Esbjerg ligger – med OB, Brøndby og Horsens to point efter dem på en delt 4. Plads. Vestegnen har fået lidt gang i pointhøsten igen efter en skidt periode, hvor man rutchede ud af slutspilspladserne, som de nu er tilbage på.

Hvem skal afløse Juncker, Tusk og EU's andre chefer næste år? Er Vestager i spil? Er Lars Løkke? Lige nu er der ikke engang enighed om, hvordan udnævnelsen skal foregå. Bliv klogere på magtspillet i denne uges podcast med særligt fokus på spitzenkandidaten. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Både Rockers By Choice og MC Einar har øjnene fikseret på målet: Hvem udgiver Danmarks første ÆGTE rapplade? Kapløbet er i gang!

Direktør Thit Aaris-Høeg fra Fonden for Socialt Ansvar belyser de filantropiske fonde fra ansøgersiden i dette afsnit af podcasten Moderne Filantropi. Hun oplever, at det er blevet langt sværere for de små og mellem­store civil­sam­funds­orga­nisa­tioner at søge fonds­mid­ler hos de større fonde. Det skyldes, at fondene arbejder langt mere strate­gisk end tid­li­ge­re med fokus på lang­sigtede indsatser. Kapløbet om fondsmidler er blevet hårdere de senere år, oplever direktør Thit Aaris-Høeg, fra Fonden for Socialt Ansvar. Fonden er – modsat de øvrige fonde, der portrætteres i podcasten Moderne Filantropi – ikke en uddelende fond. I stedet er der tale om en ikke-erhvervsdrivende almennyttig fond, som arbejder med frivilligt socialt arbejde på flere niveauer. Fonden driver blandt andet ind­sat­ser­ne Natteravnene og Bydelsmødre og beskæftiger sig derfor også med at søge midler til fri­vil­ligt socialt arbejde hos de uddelende fonde. De større fonde i Danmark har i høj grad professionaliseret deres arbejde med uddeling af fonds­midler. I den forbindelse har deres interesse bevæget sig væk fra de mindre sociale pro­jek­ter, båret af lokale ildsjæle rundt omkring i landet. I stedet ønsker de at satse på større, langsigtede, strategiske indsatser. Fondene ønsker at bidrage til at løse de tunge sociale problemer i samfundet og søger derfor i langt højere grad end tidligere at samarbejde med stat og kommuner samt de større ci­vil­sam­funds­or­ga­ni­sa­tio­ner i bestræbelsen på at opnå en reel og dokumenterbar effekt af de ind­sat­ser, som fondsmidlerne er med til at finansiere. Fondene er dermed blevet mindre risiko­vil­lige, oplever Thit Aaris-Høeg. Denne udvikling har konsekvenser for de små og mellemstore civilsamfundsorganisationer, siger direktør Thit Aaris-Høeg i podcasten. Hun oplever det som langt sværere end tidligere at opnå såvel fondsstøtte som støtte fra offentlige instanser på grund af denne tendens. Fundraising kræver akademikere ”I dag er det en højakademisk proces at søge fondsmidler,” siger Thit Aaris-Høeg. Det kræver langt mere forarbejde og er dermed blevet dyrere for organisationerne at søge fonds­midler. Fondene ønsker mere dokumentation end tidligere og en intens dialog allerede i den indledende fase, inden den endelige ansøgning kan sendes afsted til fonden. Det lange for­ar­bej­de kræver en dygtig akademisk medarbejder, hvilket er en stor udfordring for de små og mellemstore organisationer at finde finansiering til. Fondene ønsker desuden i højere grad end tidligere at agere sparringspartnere før, under og efter, at de pågældende projekter er søsat. Den tætte kontakt mellem fond og ansøger kræver stor gensidig respekt og en villighed til at lytte og tage ved lære af hinanden, påpeger Thit Aaris-Høeg. Men hvis parterne anerkender hinandens rammevilkår og ekspertiseområder, er det kun godt at arbejde tæt sammen. Hun fortæller, at Fonden for Socialt Ansvar følger samarbejdet og koordineringen på tværs mellem staten, kommunerne, fondene og civilsamfundet med stor interesse og gerne vil bi­dra­ge til at udvikle og forbedre samskabelsen. Et godt samarbejde på tværs sikrer, at der ikke bliver dobbeltfinansieret og dobbeltorganiseret, forklarer hun. I podcasten fortæller Thit Aaris-Høeg desuden om fondens frivillige indsatser og om arbejdet med konceptet Rugekassen, som tilbydes visionære frivillige sociale iværksættere, som har behov for hjælp til at kvalificere og videreudvikle nytænkende indsatser.

Flyselskaberne har længe skåret ned på specielt økonomiklasserne og nu har vi set flere selskaber med Economy Light. Hvad kan vi forvente os i fremtiden? Hvornår slutter "Kapløbet mod bunden". Det ser vi nærmere på i denne udgave af Travel Smarter podcasten.

In this episode of the Fashion Photography Podcast we meet with the photographer Christina Kapl (instagram@christina_kapl_photography) What are the cons of assisting? Retouching your own photos versus retouching others people work. Choosing the right business card and why breakfast is important for your team. Want to submit to Jute Magazine? Do it here! Want to work with Verginiya Yancheva?  (instagram@vyancheva) FILL THIS FORM  Want to listen offline on your device? Download the episode from here (right-click and Save link as) JOIN US ON: Facebook and Google+ Links from this episode:  Andreas Ortner Heiner Hauck Portfolios  Moo

Doğruluk Payı, çoğunlukla siyasetçilerin beyanlarını inceleyen ve ifadelerin doğruluk payını kontrol eden bir proje. Projenin yaratıcılarından Koray Kaplıca'yla konuştuk. Bu sohbetimizde doğruluk payı kontrolünün ne olduğu, nasıl yapıldığı, bu gibi çalışmalara okuyucunun nasıl güvenebileceği üzerine konuştuk, Biz, doğruluk payı kontrolünün hem bir gazetecilik faaliyeti hem de bir yanıyla akademik bir uğraş olduğunu gördük. Bu işin zorlukları ölçüsünde Türkiye'nin demokratikleşebilmesi için ne kadar gerekli olduğuna ikna olduk. Bazen yöntem üzerine düşünerek, bazen güncel siyasi konulardan örneklerden konuşarak çok keyifli bir sohbet gerçekleştirdik. Sizin de seveceğinizi umuyoruz. Sohbet Tarihi: 19 Ekim 2016

Per Gregers Jensen er løber med stort L. Men han er lidt ud over det sædvanlige. Han har løbet 38 maraton og 10 ultraløb. Han har løbet 100 kilometer løb for slet ikke at snakke om 100 miles på mors - og det var 100 miles, som i 160 kilometer. Alligevel står Copenhagen Marathon i år som noget helt særligt - selvom tiden langt fra var den hurtigste. Hør i denne podcast om Pers vej fra kræftdiagnose, operation, strålebehandlinger til igen at krydse mållinien i et maraton. Og det helt specielle billede af ham selv og hustruen Majbrit - det billede der betyder ekstra meget for Per.

Kapløbet om DRs Romanpris 2013 skydes i gang med Kim Leines Profeterne i Evighedsfjorden. Hør Leine fortælle om friheden, vildskaben og tamheden, og de tætte bånd til Grønland. Tilrettelæggelse: Anne Kjær. (Genudsendelse fra torsdag).