Podcast appearances and mentions of rasmus willig

Den romantiske opfattelse af gammel bondekultur og landbrug dyrkes stadig på bedste Morten Korch-vis. Men glansbilledet konkurrerer også med et industrielt signalement og røster om, hvor dyrt og forurenende landbruget er. Hvilken identitet har vi bundet op i landbruget? Og hvorfor ser vi så forskelligt på det? Medvirkende: Rasmus Dalland journalist og forfatter og Rasmus Willig sociolog, andelsgårdmand. Tilrettelægger og vært: Carsten Ortmann.

Der er en CO2-afgift på vej. Landbruget hader den, regeringen er splittet over den, og i weekenden protesterer Inger Støjberg med fadøl og hoppeborg til det planlagte »CO2-rally«. Men debatten om landbruget er også udtryk for en vrangforestilling, mener sociolog Rasmus Willig: en romantisk fortælling om stråtækte gårde og smilende bønder, der slet ikke passer med moderne landbrug, som er en forurenende storindustri. Vi står midt i et paradigmeskifte, mener Willig. Alle ved, at dansk landbrug skal forandres, men hvad skal der til? Hvad er det egentlig for et landbrug, vi gerne vil have? Avistid er produceret og tilrettelagt af Marie Louise Vesthardt og Birgit Nissen Pedersen. Christian Bennike er vært.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Jeg kan sagtens blive forført af tanken om en 30 timers arbejdsuge og et mere simpelt arbejdsliv. Men er det virkelig løsningen på det pressede arbejdsliv mange oplever? Og findes det bæredygtige arbejdsliv i harmoni med os selv og resten af planeten? Gæster: Pernille Garde Abildgaard, direktør i Take back time, forfatter og foredragsholder og Rasmus Willig, forperson i andelsgaarde, sociolog og forfatter. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer. Vært: Svend Brinkmann.

Kan man både arbejde målrettet på at blive bæredygtig og så alligevel lave byggeri, der udleder CO2 og forbruger sparsomme ressourcer? Hvem skal drive omstillingen, når virksomhederne også skal tjene penge og politikerne skal gøre sig til for at få din stemme? Klimakrisen kræver drastisk forandring, men vi er alle del af et system, der fremmer det ubæredygtige. Der findes faktisk mange løsninger, der kan gøre byggeriet langt mere bæredygtigt, men lovgivningen og hele den måde, vi værdisætter på, gør det svært at implementere. Så hvordan kan vi sætte barren højere for bæredygtighed alligevel?    Det er nogle af de spørgsmål vi stillede Mikkel Bülow-Lehnsby, bestyrelsesformand for og medstifter af kapitalfonden NREP, som bl.a  forvalter investeringer i byudvikling, og Rasmus Willig, sociolog, medstifter af Andelsgaarde og forfatter til flere bøger, med titler som “Den bæredygtige stat" og  “Vi ved det jo godt”. Anne Katrine Harders er vært, og dette er en podcast fra det ugentlige live arrangement MorgenDAC på Dansk arkitektur Center. Podcasten er produceret af Munck Studios for Dansk Arkitektur Center.

I denne episode af podcastserien ADFÆRDSLEDELSE PÅ LYD taler Henrik Dresbøll med Rasmus Willig. Rasmus er jordopkøber, phd, forfatter og CSR-chef for biotekvirksomheden Gubra. Mennesket er et komplekst væsen: Vi står med fødderne plantet midt i vor tids største krise, nemlig klimakrisen. Alligevel lægger de færreste mennesker deres livsstil om, tilpasser sig til omgivelserne og ændrer deres adfærd i klimavenlig retning. 95% har gode intentioner om at gøre noget godt for klimaet, men når det kommer til handling, så sker det ikke hurtigt og konsekvent nok. Henrik Dresbøll taler med Rasmus Willig om, hvorfor det forholder sig sådan, og hvad vi hver især kan gøre for at få de forandringer til at ske, der gør, at vi omsætter de gode intentioner til handlinger. Gevinsterne ved klimavenlig adfærd er nemlig store, ofrene er små, og vi ved, hvad vi skal gøre, og hvordan vi skal gøre det.

Hvad mener vi med bæredygtighed? Og hvordan skal vi som sociologisk informerede mennesker og samfund forholde os til den potentielt altødelæggende trussel, som klimakrisen udgør? Samfundsvidenskaben giver svar. I dette afsnit taler Janus med lektor ved Københavns Universitet, Anders Blok, som sammen med Rasmus Willig har skrevet bogen, Den Bæredygtige Stat. Tilrettelæggelse:  Janus Elmstrøm Lauritsen og Magnus Schou Rothberg. Musik:...

Kveldens foredrag handler om en dypere erkjennelse av livets og naturens vesen, og hva dette innebærer for oss som mennesker. Menneskets herredømme er i ferd med å endre kloden, og vårt ansvar må settes under debatt. Arne Johan Vetlesen er professor i filosofi ved UiO, men er like kjent som foredragsholder og samfunnsdebattant. Har vært særlig opptatt av ondskapens problem og overgrep mot etniske minoriteter. Medlem av Tilregnelighetsutvalget (2013-2014). Miljøspørsmål ligger ham tungt på hjertet, ikke minst klimaproblemer og naturtap. Var med og etablerte Concerned Scientists Norway. Sterkt engasjert i unge menneskers livssituasjon og framtidsutsikter. Av det store forfatterskapet kan nevnes: Moralens sjanser i markedets tidsalder (med Jan Olav Henriksen, 2003), Menneskeverd og ondskap (2003), Frihetens forvandling (2009), Angsten for oppdragelse (med Per Bjørn Foros, 2012), Hva skal vi svare? (med Rasmus Willig, 2017), Smerte i vår tid (2020) og som grunnlag for kveldens foredrag: The Denial of Nature (2015) og Cosmologies of the Anthropocene (2019). Dette er et innslag i serien «Grenser». Se hele programmet, og les mer om serien her: https://litteraturhusetitrondheim.no/grenser/ Arrangementet fant sted på Kulturtorget den 11. desember 2020. Foto: Uio

Stater, som vi kender dem over det meste af verden, er gode til at sørge for skatter, uddannelse, sundhedsvæsen og velfærd. Men den grønne omstilling, den bæredygtige verden, dén kan de ikke klare. Den er de simpelthen ikke i gear til. Vi har 8-10 år til at ændre kurs, så vores børn og børnebørn har en klode, der er til at holde ud at bebo, og det kræver en radikal ændring af de måder, stater og lande gebærder sig - uanset deres ideologiske tilhørsforhold. En ny, dansk bog opregner, hvor de nuværende stater fejler og kommer med bud på, hvilke mulige veje vi kan gå. Som bl.a. den engelske filosof Kate Raworth påpeger; så vi ikke bliver hængende i en uønsket sump i hullet i doughnutten og heller ikke falder ud over doughnuttens yderkant/klodens begrænsninger. Medvirkende: Anders Blok, lektor i sociologi, Københavns Universitet. Rasmus Willig, lektor i sociologi, Roskilde Universitet. Carsten Ortmann, tilrettelægger og vært.

Rasmus Willig er både forsker og lektor i sociologi, forfatter, skribent, debattør og formand for foreningen Andelsgaarde. I denne udgave af Den Brogede Vej dykker vi sammen med Rasmus bag om hans lange CV. Vi bevæger os fra opvæksten på et nedlagt landbrug i Midtjylland, ind i den akademiske verden og hans forskerkarriere – til nu, hvor Rasmus har taget nogle konsekvente valg og er gået ind i klimakampen. I centrum for mange af hans valg står familien. Den Brogede Vej er et portrætprogram, hvor vi gør op med forestillingerne om den perfekte karrierevej og lader gæsten fortælle den ærlige version. Lyt med, når vi bryder med perfektionsidealet og viser, at karriere kan være mange ting, og at vejen gennem livet næsten altid er en broget affære. Vært: Anna Asghari Produceret af Ungdomsbureauet for Radio LOUD

"Det der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere". Robusthed og resiliens er ord, der bruges i psykologien om den særlige modstandskraft, der kan vokse ud af kriser og modstand i livet. Måske kan vi - både som samfund og som enkeltindivider - finde nye erkendelser og nye styrker gennem og i forlængelse af den igangværende coronakrise. Medvirkende: Mai-Britt Guldin, psykolog og seniorforsker ved Aarhus Universitetshospital. Rasmus Willig, sociolog ved Roskilde Universitets Center. Robin May Schott, Seniorforsker hos DIIS med fokus på fred, risiko og vold. Daniel Rye, fotograf og tidligere gidsel hos islamisk stat. Vært: Carsten Ortmann. Redaktion: Sara Røjkjær, Johanne Foersom, Rikke Stokholm og Mette Willumsen. Supertanker har sendt 10 særudsendelser i perioden 16.-27. marts, som griber fat i nogle af de problemstillinger, vi oplever ifm. Corona-krisen. Du kan høre eller genhøre alle 10 udsendelser på dr.dk/supertanker.

Den nye virkelighed, hvor mange af os er låst til vores hjem med børn og nærmeste familie, kan give kuller. Måske kan faste strukturer være vores redning. Medvirkende: Psykolog Anne-Mette Lange, Sociolog og lektor Rasmus Willig. Vært: Carsten Ortmann. Redaktionen: Sara Røjkjær, Bettina Ohlsen, Rikke Stokholm og Mette Willumsen.

Stressramte bliver så godt som altid mødt med “Hvorfor sagde du ikke fra?” eller “Du skal lære at sige fra!”. Men hvorfor siger vi ikke bare fra? Det har jeg spurgt Rasmus Willig om, og han har meget venligt givet sig tid til at tale om sin og Anders Ejrnæs’ bog Flexisme. Rasmus forklarer hvordan udviklingen på arbejdsmarkedet har haft voldsomme konsekvenser for det moderne menneskes selvforhold.    Flexisme er en ny teori om udviklingen på arbejdsmarkedet, der bl.a. viser hvordan vi nu befinder os på et arbejdsmarked, hvor det er normalt at blive udsat for udefra kommende internaliseret selvkritik. Han forklarer også hvordan dette skift fra en kritisk attitude til en resilient attitude, gør at det forventes af os at vi bliver nødt til at være hærdede og at vi skal kunne lære at finde os i noget vi ikke bryder os om … og så noget mere af det.    Rasmus Willig er lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC, Ph.d. programleder for Socialvidenskab, samt centerleder af Center for offentlige og privatansattes ytringsfrihed. Rasmus Willig modtog i 2012 FTF’spris på 100.000 kr. for arbejdet med ytringsfrihed og muligheden for at ytre kritik. Og i 2016 modtog han prisen ”Årets Sveske” af Danmarks lærerforening, for arbejdet om offentlige ansattes ytringsfrihed. 

I dag taler vi med Rasmus Willig, der er sociolog og forsker ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitetscenter. Rasmus har forsket i konsekvenserne af velfærdsstatens udvikling hen imod en konkurrencestat, og i hvordan denne bevægelse har betydning for klima og bæredygtighed. Og så er han medstifter af foreningen Andelsgaarde.dk, som er en forening, der tilstræber at koble bæredygtighed og nye sociale fællesskaber.

I dag taler vi med Rasmus Willig, der er sociolog og forsker ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på Roskilde Universitetscenter. Rasmus har forsket i konsekvenserne af velfærdsstatens udvikling hen imod en konkurrencestat, og i hvordan denne bevægelse har betydning for klima og bæredygtighed. Og så er han medstifter af foreningen Andelsgaarde.dk, som er en forening, der tilstræber at koble bæredygtighed og nye sociale fællesskaber.

I denne special episode af Donutmodellen besøger Anders Morgenthaler forskeren Rasmus Willig. Det bliver til en snak om, hvordan samfundet skal indrettes i fremtiden, hvis vi går fra at være en velfærdsstat (og konkurrencestat) til at være langt mere bæredygtige. Det handler selvfølgelig om den måde, vi driver forretning på, men også om hvordan, vi ved at danne fællesskaber, kan skabe alternativer til de store systemer. Vi befinder os midt i en tid, hvor vi må handle. Ikke kun fordi handling kan dulme vores klimaangst, men også fordi det er et moralsk anliggende at ændre på tingene, når man er blevet bevidst om, hvor sårbar vores fremtid er.

Afsnit 11 handler om begrebet frihed – et begreb som bruges ofte, men sjældent forklares eller defineres. Frihed for dig er måske ikke det samme som for mig. Og hvor slutter min frihed og hvor starter din, og hvad sker der i mødet mellem vores respektive ’friheder’. Vores samtale tager udgangspunkt i en artikel, ved navn – ’Vi har brug for et nyt frihedsbegreb’. Artiklen er et interview med to forskere, Svend Brinkmann og Rasmus Willig – henholdsvis professor i psykologi og lektor i sociologi. Vi diskuterer frihed indenfor områder som politik, det personlige, religion, Ramadan m.fl. Vi kommer også ind på begreberne positiv og negativ frihed og hvordan disse kan bruges til at forstå vores kontekst og skabe mål og retning i den måde vi forstår frihed. Artikel: https://www.hojskolebladet.dk/nyhedsarkiv/2018/okt/brinkmann-willig/

I dette afsnit af Plantetinget har vi besøg af Rasmus Willig. Rasmus er forsker og lektor ved RUC, forfatter til en række samfundsvidenskabelige bøger, skribent og debattør, samt formand i foreningen Andelsgaarde. I podcasten diskuterer vi først bogen "Hvad Skal Vi Svare?", der tager udgangspunkt i den klima-, miljø- og biodiversitetskrise, der ifølge Rasmus og hans medforfatter Arne Vetlesen, er ved at drage menneskeheden i en livsfarlig fælde. Bogen er et nødråb. Og som en direkte konsekvens af disse skræmmende forhold der udlægges i bogen, stiftede Rasmus sammen med en række andre, den nye folkebevægelse og forening, Andelsgaarde. Vi vender visionerne for denne nye bevægelse, der har til sigte at opkøbe landbrugsjorde og omlægge disse til bæredygtige landbrug, for at sikre både medlemmernes, og deres børns, fælles fremtid, så de måske en dag kan blive selvforsynende. Med noget så simpelt som en fitness-abonnements-model, vil de give alle muligheden for at blive medejere af bæredygtige jordlodder, for at sikre Danmarks fremtidige fødevarer, biodiversitet, klima og miljø. Udover at vende Andelsgaarde, diskuterer vi også hvordan man lever mere klimavenligt i hverdagen, hvordan man omlægger sin kost mere grønt, samt hvordan man nedsætter sit forbrug. Og vi hører også om hvorfor man kan blive mistænkeliggjort af ordensmagten, for at tage toget. Andelsgaarde online RasmusWillig.dk   Støt Plantetinget på 10er

De voksne har sviktet med tanke på å sikre en bærekraftig klode for fremtidige generasjoner. Hvilket ansvar har akademia? En bølge av skolestreiker, startet av Greta Thunberg i Stockholm i august 2018, har spredd seg til en rekke land over hele verden. Er tiden kommet for at forskerne viser et større borgeransvar, eventuelt i form av aktivisme? Er dette forenlig med samfunnets krav til upartiskhet og objektivitet i akademia, især i kontroversielle politiske spørsmål som norsk oljeutvinning? Arne Johan Vetlesen er professor i filosofi ved UiO og sterkt engasjert i klimadebatten. Av  relevante utgivelser kan nevnes The Denial of Nature (2015), Hva skal vi svare våre barn? (m/ Rasmus Willig, 2018) og Cosmologies of the Anthropocene (2019). Foredraget inngår i en serie møter av relevans for UiBs engasjement med FNs bærekraftmål, og blir arrangert i samarbeid med Bergen Global og SDG Bergen. Møteleder: Anders Johansen

De voksne har sviktet med tanke på å sikre en bærekraftig klode for fremtidige generasjoner. Hvilket ansvar har akademia? En bølge av skolestreiker, startet av Greta Thunberg i Stockholm i august 2018, har spredd seg til en rekke land over hele verden. Er tiden kommet for at forskerne viser et større borgeransvar, eventuelt i form av aktivisme? Er dette forenlig med samfunnets krav til upartiskhet og objektivitet i akademia, især i kontroversielle politiske spørsmål som norsk oljeutvinning? Arne Johan Vetlesen er professor i filosofi ved UiO og sterkt engasjert i klimadebatten. Av  relevante utgivelser kan nevnes The Denial of Nature (2015), Hva skal vi svare våre barn? (m/ Rasmus Willig, 2018) og Cosmologies of the Anthropocene (2019). I etterkant av foredraget ble Arne Johan Vetlesen intervjuet av Anders Johansen. Møtet og det påfølgende intervjuet var i samarbeid med Bergen Global og SDG Bergen. Intervjuet er også publisert hos Bergen Globals podcastkanal.

Professor i filosofi ved Universitetet i Oslo, Arne Johan Vetlesen, holdt foredrag om Thunberg-effekten i akademia i UiBs Forum for vitenskap og demokrati 4. april, 2019. På vei til toget etter foredraget tok han seg tid til å utbrodere noen av argumentene med UiBs egen Anders Johansen. Arne Johan Vetlesen er sterkt engasjert i klimadebatten og har blant annet skrevet The Denial of Nature (2015), Hva skal vi svare våre barn? (m/ Rasmus Willig, 2018) og Cosmologies of the Anthropocene (2019). I ett opprop i Aftenposten 14. mars, underskrevet av 25 akademikere og kulturpersonligheter, erklærte han samfunnspakten for brutt og ugyldiggjort av myndighetenes vedvarende mangel på handling i klimakrisen, og oppfordrer enhver prinsippfast og fredelig borger til å gjøre ikkevoldelig opprør (https://bit.ly/2U1fovT). Denne podkasten inngår i en serie samtaler av relevans for UiBs engasjement med FNs bærekraftsmål, og blir produsert av Forum for vitenskap og demokrati og Bergen Global.

Færre og færre pædagoger tager bladet fra munden og ytrer sig kritisk om deres arbejde. I denne særlige udgave af Børn&Unge Podcast kan du høre sociolog Rasmus Willig forklare, hvad han mener, udviklingen skyldes. Du kan også høre meget mere om hans forskning og om hvilken vej, han mener det kommer til at gå for ytringsfriheden for pædagoger og andre ansatte.

Pædagoger har som alle andre ret til ytringsfrihed. Det er en formel rettighed sikret gennem Grundloven. Men reelt er pædagogers ytringsfrihed under pres. En undersøgelse fra BUPL viser, at hver anden pædagog ikke ytrer sig om kritisable forhold i arbejdslivet. Det er en stor stigning i forhold til tidligere undersøgelser, og det vækker bekymring mange steder. I denne episode af Børn&Unge Podcast kan du møde sociolog Rasmus Willig, der giver et bud på, hvorfor pædagoger vælger tavsheden og holder kritikken inde. Du kan også høre om norsk forskning, der dokumenterer, at kritikken kan gavne både pædagoger og børn. Og så kan du møde pædagog Malene Seest Holmqvist, der gerne tager bladet fra munden og blander sig i den offentlige debat. Læs hele temaet om ytringsfrihed i Børn&Unge 01/2019

Som en gnist til diskussion og eftertanke, har vi inviteret sociolog og forsker i kritik Rasmus Willig, ind til samtale hos NXT. Tanker om natur, frihed og 'det gode liv'. Beskeden er, at vi ikke skal regne med politikerne når det kommer til klima og at det aldrig har været lettere at starte en revolution. Sidst deler Rasmus Willig visionen for det ny-startede Andelsgaarde.

Hvad er samvittighed? Hvor kommer samvittigheden fra? Er den fælles for alle – uafhængig af kultur og religion, og hvordan har samvittigheden i dagens Danmark? Sådan lyder nogle få af de centrale spørgsmål i denne[...]

Denne uge repræsenterer Jens Raahauge og Nikolaj Ifversen holdet af "Ronkedorer". Nikolaj Ifversen anbefaler "Ondskabens øjne" skrevet af Poul Duedahl, udgivet på Gads Forlag. Jens Raahauge anbefaler "Afvæbnet kritik" skrevet af Rasmus Willig, udgivet på Hans Reitzels Forlag

Den danske sociologen Rasmus Willig menar att självkritik har ersatt samhällskritik i dagens individualistiska kultur. Samtal mellan Rasmus Willig, religionshistorikern Anne-Christine Hornborg och kulturjournalisten Per Svensson. Nu slår sig partiledarna ner i terapifåtöljen i SVT:s nya serie Nyfiken på partiledaren. I åtta program försöker läkaren och psykoterapeuten Poul Perris förstå partiernas ideologi och värderingar utifrån deras ledares livserfarenheter. Den danske sociologen Rasmus Willig menar att självkritik har ersatt samhällskritik i dagens individualistiska kultur. Arbetslöshet, stress och problem i skolan ansågs på 1980- och 90-talen vara samhällets fel. Idag vänds kritiken inåt, och tystnaden breder ut sig. I Filosofiska rummet prövas Willigs hypotes. Utöver den danske sociologen själv deltar religionshistorikern Anne-Christine Hornborg och kulturjournalisten Per Svensson i samtalet, som leds av Lars Mogensen. Producent är Thomas Lunderquist.