Samtaler om Stress

Er der noget om at mennesker med ADHD oplever - eller kan opleve - en større stressbelastning gennem livet ? Og at mennesker med (uopdaget) ADHD kan være længere tid om at komme sig over stress? Og hvordan kender man forskel på stress og ADHD?   Det er nogle af de spørgsmål som Lisa Thygesen og jeg taler om, og forsøger at sætte perspektiver på. Lisa bidrager også med forståelsen af hvordan ADHD kommer til udtryk, og ikke mindst hvordan vi kommer i større trivsel, hvis vi lever med ADHD (og ADD).    Lisa Thygesen er uddannet psykoterapeut med speciale i ADHD hos voksne, både kvinder og mænd. Med et solidt fagligt fundament og en livslang personlig erfaring med ADHD og det neurodivergente liv, har hun en dybdegående forståelse for, hvordan diagnoser kan påvirke dagligdagen og livet generelt. Hendes unikke viden er afsættet for at udbrede viden, holde foredrag og hjælpe klienter med at navigere i livet med ADHD og andre neurodiversiteter.     Du kan finde mere info om ADHD, webinarer om ADHD og psykoterapeutisk hjælp til ADHD på Lisas hjemmeside her: https://lisathygesen.dk/    Jeg kan også anbefale disse bøger:   ‘ADHD, viden og redskaber til at mestre livet' af Kristin Leer, 2022   ‘ADHD hos piger og kvinder, fra dygtig pige til udbrændt kvinde' af Lotta Borg Skoglund, 2021   ‘Hører du overhovedet efter?!, fortællinger om at leve med ADHD', af Manu Sareen, 2021.

Jeg har haft en samtale med Lars Johansen om hvordan det opleves som erfaren psykoterapeut at blive ramt af et stresskollaps, han ikke havde set komme.    Nogle af os rammer stress så hårdt, at det ikke er et spørgsmål om at komme op på hesten igen. For hesten er der ikke! Så bliver det et spørgsmål om hvad jeg stiller op med min selvopfattelse og selvbillede uden en hest. Og at det måske var et “falsk selv”, der sad på den hest. Men hvordan finder jeg så et mere sandt selv?    Alt det har Lars oplevet og gjort sig overvejelser om på en måde, som jeg vil tillade mig at kalde meget indsigtsfuldt.    Vi taler også om mere generelle vilkår for vores liv: Om at være drevet af ‘gøren' og have en følelse af at “skulle” en masse ting. Og hvordan det påvirker vores stress og vores liv. Og om at livet nogle gange kan føles som en vild hest, som farer afsted med os på ryggen … og hvad gør vi så når vi nu havde en idé om at livet skulle føles helt anderledes end det nu gør?    Lars Johansen er psykoterapeut MPF med baggrund i gestaltterapien, og efteruddannelser indenfor bl.a. traumeterapi (Somatic Experiencing), tilknytningsproblematikker og Integral Somatic Psychology (ISP). Han har desuden været i spirituel træning hos Jens Erik Risom på Vækstcenteret, hos Madhurima Rigtrup i Conscious Heart samt taget yogalæreruddannelse i YogaSomatics hos Ateeka Borud.   Lars arbejder med terapi, supervision og gruppeforløb med fokus på ‘Væren, spiritualitet & personlig udvikling'.    Du kan finde mere info på hans hjemmeside her: www.lhj.dk  

“Jeg tror ikke jeg vidste, at jeg var syg nok til en sygemelding”. Line Johansson arbejdede som PPR-psykolog, gjorde rigtig meget for at undgå stress, men blev alligevel påvirket af arbejdsforholdene og blev til sidst rigtig dårlig. Det var en kollega som mente hun måtte blive sygemeldt.   Hør Line fortælle om hvordan et presset system til sidst får ram på hende selv. Hvilke erkendelser hun har haft undervejs. Og hvordan hun i dag har fundet en måde at leve med sin belastningsreaktion.    Line er autoriseret psykolog med praksis i Randers, Østjylland. Efter en del år i som psykolog i kommunen ved dagtilbud og skoler, fik Line en arbejdsrelateret belastningsreaktion (stress), og dér fik  hun, som hun skriver på sin hjemmeside: “prøvet, på eget nervesystem, hvordan vi mennesker virker (eller ikke virker), når den slags møder os.” I dag har hun taget den traumeterapeutiske forståelse af krop og nervesystem med ind i sin egen levemåde og professionelle praksis.   Jeg kan anbefale at følge Line på Instagram (psykologlinejohansson), hvor hun formidler sin viden i flotte illustrationer!   Hjemmeside: www.psykologlinejohansson.dk  Instagram @psykologlinejohansson

Her er en lille guidet øvelse til afslapning af muskulatur i øjnene. Det vil kræve at du kan have lukkede øjne i omkring 10 minutter. Du kan altså ikke lave øvelsen hvis du går eller køre i trafikken. Sørg for at du sidder eller ligger et sted du føler dig tryg og behagelig. 

Inge Holm er psykoterapeut (MPF) og Master i organisationspsykologi og arbejder som privatpraktiserende psykoterapeut, supervisor og organisationskonsulent. Hun har speciale i traumatisk stress, chock og traume, men abejder bredt med psykologisk lidelse og menneskelivets eksistentielle spørgsmål. Og så er hun forfatter til en række bøger, hvor hovedparten handler om tilknytning, stress og traumer.    Med baggrund i Inges nyeste bog ‘Forkert - skam, skyld og selvsabotage' taler jeg med Inge om, hvorfor mange af os lever et liv som må siges ikke at være i trivsel. Altså hvorfor vælger vi at leve på måder som ikke gavner os, og på sigt gør os syge på forskellige måde fx med stress? Vi kommer ind på bl.a. tilknytningsteori – med et særligt fokus på emotioner og indre følelsesmæssige konflikter, der skaber symptomer i både psyke og krop.   Du kan læse mere om Inge Holm her: https://ingeholmaps.dk/ 

I denne dybe samtale kommer vi ind på Kasper Karups livsrejse, som har ledt ham vidt og bredt omkring. Det har været en søgen efter at finde veje ind til sig selv og opleve ‘connection' med sig selv, andre og omverdenen. Det har også været mødet med et travlt arbejdsliv, kolleger som gik ned med stress og senere - noget uventet - ham selv. Alvorlige kropslige symptomer og udbrændthed, fik ham til at stoppe op og skifte spor.   I dag underviser han andre i vejrtrækningens kunst og laver både coaching-programmer, workshops og seminarer rundt omkring i Danmark og online. Han formidler sit arbejde gennem projektet “Breathe to Flow”, der sætter vejrtrækningen i et simpelt system, som alle kan forholde sig til og bruge.    Undervejs laver vi en åndedrætsøvelse, som man let kan være med i. Hvis du vil prøve en lidt længere åndedrætsøvelse, kan du finde den på dette link: https://www.breathetoflow.com/taster    Eller du kan finde mere om Kasper Karup på: www.breathetoflow.com 

Vi taler om det at være forælder til et sygt barn, og især hvordan man passer på sig selv i sådan en situation. Man kan jo sige meget om forælderskabet, og alle de udfordringer vi møder i rollen som forælder. Men i denne episode har vi fokus på hvordan man som forælder kan opleve at blive voldsomt stressbelastet, og hvordan man kommer over belastningen, og som en bonus kan opleve at komme tættere på sig selv.   Christine Herd er uddannet psyko- og kropsterapeut med stor erfaring med børn, unge og voksne, der af forskellige grunde oplever overbelastningsreaktioner. Ligeledes har hun stor erfaring med hvordan man igen kan komme i balance og hvordan man kan undgå flere overbelastningsreaktioner. Christine er også mor til 3 vidunderlige børn, hvor det ene har særlige behov, derfor kender hun det særlige liv, de særlige smerter og de særlige omkostninger forældre kan opleve. Christine kender også til hvordan krop og sjæl påvirkes og har gjort det til sit livs fokus at arbejde med området.   Du kan læse mere om Christine på christineherd.com 

Kan det mon være rigtigt at vi kan blive syge af stress? Det prøvede vi at sætte nogle ord på. Men det blev også en samtale om meget andet. Hvordan vores nervesystemer kommunikerer sammen. Hvordan vi kommer os over svær stress. Hvordan systemet forlanger at vi retter ind. Og tanker om hvordan vi kan blive bedre til at relatere, til hinanden og lidt dybere til os selv.  Ulla Rung Weeke er krisepsykolog med speciale i traumetologi, og har Skolen for Psykosomatik, hvor hun holder kuser og uddanner terapeuter i relationel biologisk traumeheling. Læs mere om Ulla her: https://skolenforpsykosomatik.dk 

Jonas Vennike Ditlevsen er psykolog og meget aktiv i psykiatri-debatten. I en undren over den store forekomst af psykiatriske diagnoser har jeg stillet Jonas nogle spørgsmål, i håbet om at han kan sætte nogle flere ord på de fænomener vi begge oplever. Vi taler om depression, angst, ADHD og autisme. De fleste stressramte oplever at i konsultation med deres læge, at få foreslået at de måske har en depression, og at det ville være en god ide hvis de tog antidepressiv. Rigtig mange viser ikke særlige tydelige tegn på noget depressivt, de føler sig ikke deprimerede - kun naturligt triste over deres situation - , og de har ikke lyst til at tage medicin. Mange frygter at det kan blive brugt imod dem, hvis de siger fra. Jonas er med til at belyse ulemperne ved den stigende diagnostisering af psykiske tilstande. Hvilke mekanismer der kan lægge bag de psykiske tilstande, og hvordan vi behandle dem, hvis ikke vi skal medicinere al afvigende adfærd. https://delfipsykologerne.dk  

Læge og forfatter Russell Kennedy deler her ud af sin viden og erfaring om angst. Russell ser angsten som en reaktion på et nervesystem, der er i alarmberedskab. The Anxiety MD, Russell Kennedy, siger også at angst er hjernens forsvar mod at mærke kroppen. Vi taler om 'the alarm-anxiety cycle' og Background og Foreground Alarm. Podcasten er på engelsk.  Du kan finde mere information om Russell Kennedy, MD og hans bog 'Anxiety Rx' på:  https://dr-russ.com 

Fra stressramt til belastningsreaktion til udbrændthed. Hvordan føles det egentlig? Mai Omi L. Daisola interviewer her Linda Clod Præstholm om det at blive ramt af svær stress, få diagnosen belastningsreaktion, få konstateret nedsat hukommelse, være udbrændt, og om at komme sig igen og opleve post traumatisk vækst. Dette er del 2 uf af 2.    Linda Clod Præstholm er normalt selv vært på ‘Samtaler om Stress', men nu er hun gæsten. Udover erfaringen med at have været alvorlig ramt af stress, er Linda psykoterapeut/traumeterapeut, stresscoach, yogalærer, foruden at være sygeplejerske og have en kandidat i It & Forretning.   Værten Mai Omi L. Daisola er normalt vært på podcasten ‘Den slemme slemme podcast' og arbejder med traumeforløsning og regressionsterapi, og underviser desuden i meditation. 

Fra stressramt til belastningsreaktion til udbrændthed. Hvordan føles det egentlig? Mai Omi L. Daisola interviewer her Linda Clod Præstholm om det at blive ramt af svær stress, få diagnosen belastningsreaktion, få konstateret nedsat hukommelse, være udbrændt, og om at komme sig igen og opleve post traumatisk vækst. Dette er del 1 uf af 2.    Linda Clod Præstholm er normalt selv vært på ‘Samtaler om Stress', men nu er hun gæsten. Udover erfaringen med at have været alvorlig ramt af stress, er Linda psykoterapeut/traumeterapeut, stresscoach, yogalærer, foruden at være sygeplejerske og have en kandidat i It & Forretning.   Værten Mai Omi L. Daisola er normalt vært på podcasten ‘Den slemme slemme podcast' og arbejder med traumeforløsning og regressionsterapi, og underviser desuden i meditation. 

Hvordan kan man forklare angst? Hvordan kommer angst til udtryk? Kan man have angst uden at vide det? Kan man have angst uden at være angst for noget bestemt? Hvem kan få angst? SKAL man have medicin mod angst? Kan man komme sig over angst uden medicin ? Hvordan? Hvad kunne man forstille sig, at angsten havde af årsag? Kan man ligefrem forstille sig at angst er en besked om noget?    Det er nogle af de spørgsmål Ayuna og jeg forsøger at belyse i denne anden del af vores rolige samtale. Vi har stor fokus på at skabe ro i nervesystemet undervejs. Så en “advarsel” skal lyde om at det er et meget langsomt og roligt tempo vi har sat for dette emne, der meget let kan berøre os alle. Undervejs bruger vi selv en masse metoder til at regulere angst, man kunne kalde det hjemmelavet selvmedicinering.   Ayuna Pedersen er psykoterapeut og har desuden flere certificerede tillægsuddannelser og træningsforløb inden for nyere neuropsykologi, traumebehandling, familie- & parterapi, kropsterapi, emotions fokuseret terapi, evidensbaseret coaching, positiv psykologi, systemisk familieopstilling og mindfulness. Ayunas arbejdsfelt rækker over et bredt område fra terapi for enkeltpersoner, par og familier med deres børn til konsulentarbejde med undervisning, personaleudvikling & coaching.

Hvordan kan man forklare angst? Hvordan kommer angst til udtryk? Kan man have angst uden at vide det? Kan man have angst uden at være angst for noget bestemt? Hvem kan få angst? SKAL man have medicin mod angst? Kan man komme sig over angst uden medicin ? Hvordan? Hvad kunne man forstille sig, at angsten havde af årsag? Kan man ligefrem forstille sig at angst er en besked om noget?  Det er nogle af de spørgsmål Ayuna og jeg forsøger at belyse i denne første del af vores rolige samtale. Vi har stor fokus på at skabe ro i nervesystemet undervejs. Så en “advarsel” skal lyde om at det er et meget langsom og roligt tempo vi har sat for dette emne, der meget let kan berøre os alle. Undervejs bruger vi selv en masse metoder til at regulere angst, man kunne kalde det hjemmelavet selvmedicinering. Ayuna Pedersen er psykoterapeut og har desuden flere certificerede tillægsuddannelser og træningsforløb inden for nyere neuropsykologi, traumebehandling, familie- & parterapi, kropsterapi, emotions fokuseret terapi, evidensbaseret coaching, positiv psykologi, systemisk familieopstilling og mindfulness. Ayunas arbejdsfelt rækker over et bredt område fra terapi for enkeltpersoner, par og familier med deres børn til konsulentarbejde med undervisning, personaleudvikling & coaching.

Merete Holm Brantbjerg er uddannet afspændingspædagog - eller psykomotorisk terapeut, som det kaldes i dag - fra Skolen for Kropsdynamik i 1978. Hun har arbejdet med gruppeundervisning og individuelle sessioner siden 1978 - hvoraf en lang årrække har været hos Bodynamic Institute - senere kaldet Bodynamic International.   Merete Holm Brantbjerg har derefter startet sin egen retning og uddannelse indenfor traumeterapi, som hedder Relationel Traumeterapi. Relationel traumeterapi kombinerer kropsorienteret færdighedstræning og systemisk gruppeproces, som begge anvendes i opbygningen af færdighedsniveauer individuelt og gruppemæssigt.   Et af Meretes specialer handler om hypotilstande - eller lavenergitilstande, som kan opstå i forbindelse med stress i alle grader, fra let stress over i traumetilstande. I denne podcast kommer vi ind på de forskellige grader af lavenergitilstande, hvordan de føles og hvad vi kan gøre ved dem.    Du kan læse mere om Merete Holm Brantbjerg på hendes to hjemmesider: www.moaiku.dk - på den ligger alle hendes artikler til download gratis rtt.thinkific.com - på den findes annoncering af online-kursus om “Including and awakening hypo-response”

Dette er en lille guidet øvelse / meditation / kropsskanning. Sørg for at du har nogenlunde ro omkring dig, og sid eller lig behageligt. Perfekt at lave når du kommer hjem eller lige har været igang med noget, eller du kan mærke at du er kommet op at køre og har mistet forbindelsen til dig selv.    God fornøjelse.

Hvad kan vi lære fra eventyrerne når vi står midt i stressen? - Karen Grue er psykoterapeut og jungiansk psykoanalytiker, men er også rundet af metoderne Somatic Experiencing, holotropi og shamanisme. Karen Grue holder foredrag og undervisning i drømme, symboler, eventyr og transpersonlig psykologi.   Eventyrerne indeholder oldgammel viden om hvordan vi løser problemer, finder ind til os selv og klarer os igennem svære livskriser. Jeg har taget en snak med Karen om hvilken visdom vi kan finde i eventyrerne. Om skyggesider, arketyper, trolde og drager.    Til sidst finder vi ud af, hvorfor man altid skal lytte til dyrene. 

Hvad er dårlig søvn? Hvad er god søvn? Hvad kan man gøre når man oplever problemer med søvnen? Hvorfor sover vi egentlig? Hænger dårlig søvn sammen med stress?    Liselotte Rønne er praktiseredene læge, psykoterapeut og søvnvejleder og deler i denne podcast ud af sine store viden om søvn; bl.a. om hvilken indvirkning søvnen har på kroppen og hjernen. Liselotte har også en stor værktøjskasse i forhold til søvnproblemer, og deler ud af de mest let anvendelige.    Liselotte har også et meget personligt forhold til søvnproblemer, og har endda udviklet en hovedpude til folk med søvnproblemer. Det var en af de samtaler der godt kunne have varet dobbelt så længe, men vi måtte jo stoppe. Grunden var bl.a. vores enslydende livserfaring, men også viden om traumeheling og krop og nervesystem.    Music & Speak: Anders Brandt Soundmaster: Tommy Bogs  

Mette Vesterager er filosof, rådgiver, coach, foredragsholder, underviser og ikke mindst forfatter til bl.a. bogen ‘Stress og eksistens’.    Jeg er vild med Mettes bog fordi hun stiller skarpt på de strukturelle forhold i samfundet vi befinder os i, og som næsten ikke kan føre til andet end stress. Vi taler om opgøret med individualiseringen af stress og hvordan de mest brugte forståelser af stress ikke har noget forskningsmæssigt belæg.    Vi taler også om ‘præstationssamfundet', og hvad det gør ved os når præstation bliver drivkraften for vores arbejde og liv generelt. Vi risikerer at blive fremmedgjorte og hvad betyder det? Og så er der den ‘sociale acceleration’, som er en underliggende kraft i vores liv. Hvad gør det ved os at hastigheden på stort set alt vi omgiver os med er steget og mulighederne i livet er uendelige?

Isabell Maria Axil er zoneterapeut og healer, og så har hun også prøvet at være udbrændt.   Isabell fortæller her om sin mors sygdomsforløb og hvordan hun brugte alle de resurser hendes krop havde. Træthed, overvægt og hårtab blev pludselig meget præsent.    Hun fortæller også om hvordan hun fandt en vej til healing af kroppen, og hvordan det også satte gang i en spirituel opvågning.    I dag bruger Isabell sin viden, erfaring og energi til at behandle klienter i samme eller lignende situationer. Du kan læse mere om Isabell her:   www.axil.dk    Og her er de links vi taler om i udsendelsen:   https://www.mettemitchell.dk/products/104538-Den-Sidste-Slankekur-vegansk-version?fbclid=IwAR0JfFwgXqI-dCYKXGqoPxQIEHLn_R0qQkop_0hLuDrEWheXTw6PGzQuWVs    https://www.hertoghe.eu/en/ 

At blive gjort til noget, sker når vi ikke ser mennesket bag. Bag opgaven, bag arbejdet, bag regnearket, bag problematikkerne, bag stressen. At blive gjort til noget føles afmægtigt og vil øjensynligt afføde vrede.    Jeg har talt med Lotte Schlosshauer Frøik om forskellen på at være noget og at være nogen. Hvordan Lotte selv har oplevet, qua sin egen erfaring med stress, at være blevet gjort til noget. Og om finde vejen hjem til sig selv, ved igen at blive til nogen.    Lotte slår et slag for at stress først og fremmest er relationelt, og at vi derfor i langt højere grad bør tale om ansvarspådragelse i forhold til de mange stressramte. Samtidig påpeger hun, at der bør være nogle grundregler for hvilke karakteregenskaber man bør besidde som leder. Vi er tilbage til de gode gamle dyder, som at være sandfærdig, venlig og respektfuld. Vi bevæger os således helt nede på det personlige plan hvor vi kender til vrede og udmattelse, men også oppe på det filosofiske plan, hvor vi berører de gamle filosoffer og dydsetikken.    Lotte Schlosshauer Frøik er cand.mag fra Københavns Universitet, uddannet i nordisk litteratur, filosofi og teologi og indehaver af virksomheden Eksistens. Hun har mange års erfaring fra social-og sundhedssektoren med efteruddannelse, vejledning, foredrag, temadage og ikke mindst filosofisk sparring med medarbejdere på alle niveauer. 

Stress bliver næsten altid ledsaget af skam. Vi skammer os. Over det der er sket med os. Over ikke at kunne følge med; Med de andre, med samfundet og med det vi mener der bliver krævet af os.  Men hvad er skam egentlig for et væsen? Og kan skam måske ligefrem gøre vores tilstand værre? Eller kan skammen have siddet i os? Det har jeg talt med Ulla Rung Weeke om, og hun giver sit bud og forklaring på hvordan erfaringer og tilstande af dyb lammende skam, følelser af værdiløshed, forladthed, ofte er skabt tidligt i os, som en vished, en klang i vores organisme, der ikke efterfølgende er blevet reguleret. De skamtilstande bor som spor i vores væv, nerve- og hormonsystem, metabolisme og kan flytte med os gennem livet. Og på lignende vis kan vi også møde skammen senere. Både den sunde skamregulering og den skam, der sluger os, løber begge som erfaringer langs vagusnerven og er derfor vældig betydningsfuld og tonegivende, også når vi efterfølgende skal komme os efter traumatiske tilstande. Denne viden kan give os en forståelse for hvordan hele kroppen påvirkes af stress og skam. Men også hvordan vi igen kan bevæge os mod healing. En healing der kommer dybt inde fra, og samtidig i kærlig spejling med vores omgivelser. Det blev en dyb og bevægende samtale der rørte os begge. 

Stressramte bliver så godt som altid mødt med “Hvorfor sagde du ikke fra?” eller “Du skal lære at sige fra!”. Men hvorfor siger vi ikke bare fra? Det har jeg spurgt Rasmus Willig om, og han har meget venligt givet sig tid til at tale om sin og Anders Ejrnæs’ bog Flexisme. Rasmus forklarer hvordan udviklingen på arbejdsmarkedet har haft voldsomme konsekvenser for det moderne menneskes selvforhold.    Flexisme er en ny teori om udviklingen på arbejdsmarkedet, der bl.a. viser hvordan vi nu befinder os på et arbejdsmarked, hvor det er normalt at blive udsat for udefra kommende internaliseret selvkritik. Han forklarer også hvordan dette skift fra en kritisk attitude til en resilient attitude, gør at det forventes af os at vi bliver nødt til at være hærdede og at vi skal kunne lære at finde os i noget vi ikke bryder os om … og så noget mere af det.    Rasmus Willig er lektor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC, Ph.d. programleder for Socialvidenskab, samt centerleder af Center for offentlige og privatansattes ytringsfrihed. Rasmus Willig modtog i 2012 FTF’spris på 100.000 kr. for arbejdet med ytringsfrihed og muligheden for at ytre kritik. Og i 2016 modtog han prisen ”Årets Sveske” af Danmarks lærerforening, for arbejdet om offentlige ansattes ytringsfrihed. 

Maj Thorsen er selvstændig socialrådgiver, whistleblower og en markant stemme i debatten om den økonomiske og retslige understøttelse af syge borgere i Danmark. Jeg taler med Maj om det mange gange svære møde, syge mennesker har med “systemet” altså kommunernes jobcentre. Vi taler om hvordan hun har oplevet at borgerne bryder sammen pga. af jobcenteret. Vi taler om sygedagpengelovgivning, og hvad man som borger skal være opmærksom på.   Vi kommer også ind på lovbrud, retssikkerhed og sikring af grundlæggende forvaltningsprincipper. Maj Thorsen får det sidste ord og fortæller om hvad hun kunne ønske sig, for at vi kan sikre syge borgere et empatisk, omsorgsfuldt og ordentligt sagsbehandlingsforløb.  

Jeg taler om Insecure Overachievers med Sarah Hammeken. Insecure Overachievers eller Usikre Ambitiøse er en ambitiøs vidensarbejder med et ekstraordinært præstationsniveau, som i høj grad er drevet af en indre usikkerhed. De er kendetegnet ved aldrig er blive tilfredse, de er ofte bekymrede for at miste det, de har opnået, og investerer typisk (for) meget tid og følelser i deres arbejde. Usikre Ambitiøse er i farezonen for at udvikle angst, udbrændthed og et udækket følelses- og privatliv. Jeg har taget en snak med Sarah om hvorfor det er vigtigt at kende til begrebet Usikre Ambitiøse og hvad man kan lære af det. Og er det kun et spørgsmål om individuelle tilstande eller findes der også en kultur som fremelsker Usikre Ambitiøse? Vi taler om egne erfaringer, om uhensigtsmæssige narrativer og om social kontrol.   Du kan finde Sarah på: http://sarahhammeken.com 

Jeg har lavet denne guide til stress-sygemeldte, da jeg møder rigtig mange der enten ikke ved hvorfor de skal søge hjælp ved stress, hvordan en stresssygemelding skal bruges, hvorfor det næsten er umuligt at klare stress'en selv og hvorfor man ikke bare kan sove sig ud af stress. Du kan også bruge denne guide hvis du allerede er i behandling for din stress, men er i tvivl om det er den helt rette behandlingstilgang. Behandling af stress bør nemlig ikke kun være psykoterapi, men heller ikke kun rådgivning.  Jeg fortæller her om hvordan jeg arbejder med rehabiliteringsprogrammer og ikke mindst en grundig stressudredning.  Endelig kan du bruge guiden, hvis du vil være sikker på om din pårørende får god nok stressbehandling.

Morten Saksø er læge. Han gik fra at være læge til at være patient, med alvorlig stress. Siden 2016 har Morten været på sit livs største rejse. Den indre rejse begyndte, da Morten var langtidssygemeldt på grund af stress og depression.  Jeg har talt med Morten om at opleve at gå ned med stress, hvordan han som læge selv måtte ind på psykiatrisk skadestue som patient, om at være en forælder der ikke kan rumme sine egne børn, om at gå med høreværn, om hvordan man vender tilbage efter stress, om hvordan han - selv som læge - ikke helt havde forstået hvad stress var, og endelig om hvordan vi navigerer i et stramt arbejdsmarked med og uden post-stress. I dag arbejder Morten Saksø som læge igen, men holder også foredrag under titlen “Den dag lægen blev syg”. Han vil gerne være med til at sætte større fokus på stress, og har bl.a. også talt for det Svenske folketing, og skal også tale for det danske til april 2020.  Hvis du har nogle spørgsmål, må du hjertens gerne kontakte Morten Saksø via mail eller på hjemmesiden: www.mortensakso.dk eller info@mortensakso.dk

Hvad får en hardcore DJØF’er til pludselig at skrive digte? Om stress. - Jette Louise Flensburg skriver om at nærme sig et streskollaps. Hun skriver gennem kollapset. Og hun skriver sig ud igen.    “Er det/ undergravende/ virksomhed/ at skrive/ en tale/ som skal få/ direktøren/ til at vise sig/ som menneske/ løfte en flig/ af skjorteflippen/ blotte en plet/ på jakken/ at der også er/ hul på sokken/ en gang/ imellem/ det er jo ikke/ statshemmeligheder.”   Jette Louise Flensburg er uddannet cand.scient.soc og har en mastergrad i ledelse og innovation. Efter 20 år som ansat i Staten, afsøger Jette nu nye veje til at skabe bæredygtigt arbejdsliv.  

Vidste du at vores nervesystemer taler sammen på et ikke sprogligt plan? Når man forstår det, forstår man også hvordan man kan blive smittet med stress. Det fik Anne-Mette Jespersen åbnet mine øjne for en del år tilbage. Nu har jeg spurgt hende om ikke hun har lyst til at tale lidt mere om det.    Forstå hvorfor vi påvirker hinanden hele tiden, positivt og negativt. Hvordan vi kan skærme os uden at lukke af - for os selv og andre. Hvad kan vi gøre for at regulere stress i kroppen.     Anne-Mette Jespersen er cand. scient og ph.d. i biologi, Krops- og Psykoterapeut, Mensendieck lærer, Pilates instruktør og Somatic Experiencing Traumeterapeut. 

Frank Vestergaard Olsen - psykolog, SE Traumeterapeut og medejer af Traumeheling Aps - forklarer hvordan Somatic Experiencing® (SE) bygger på en fokuseret opmærksomhed på kropsfornemmelser, hvorved kroppens iboende og helende ressourcer aktiveres.    Somatic Experiencing er en internationalt anerkendt tilgang til behandling af traumer. Metoden er udviklet af  Dr. Peter Levine, psykolog og biofysiolog. Frank forklarer i denne podcast hvordan balancen i nervesystemet kan genetableres, hvorved stressreaktionerne helt eller delvis kan opløses.    Arbejdet med at forløse traumer gennem kroppen har vist sig effektiv ved større katastrofer og successive traumer, såsom vold og seksuelle overgreb i barndommen, krigstraumer , PTSD m.m. Men også enkeltstående voldsomme oplevelser, langvarig stress, akkumuleret stress, hovedtraumer og usikker opvækst, kan behandles med SE. Endelig bruges SE til behandling af diverse funktionelle lidelser.

Gående Meditation eller Walking Meditation er en vidunderlig måde at få ro i hovedet og komme i kontakt med kroppen. Den er simpel og meget nærende for hjernen og nervesystemet.  Med denne korte introduktion kan du komme igang med Gående Meditation. Jeg anbefaler Gående Meditation til de fleste af mine klienter, og er også stor fan af at udføre den selv.  For mig er Gående Meditation ikke bare beroligende, nærende og healende, det giver mig også en følelse af at komme tilbage til mig selv og til naturen.  God fornøjelse. 

“Jeg ved godt at personlige erfaringer ikke er så ”comme il faut” i de her dokumentationstider.  Men jeg vil nu alligevel holde fast, i at det ikke findes noget alternativ til erfaringer.  Og de har vist mig at langsommelighed er at foretrække frem for hurtighed. … skal vi ikke starte en ”slow work ” bevægelse?”   Sådan skrev Thomas Milsted på de sociale medier i midten af sommerferien, og jeg kunne ikke være mere enig. Men kan det lade sig gøre at implementere mere langsomhed i vores overaccelererede samfund? Og hvorfor bliver vi ved med at holde tempoet oppe i en fart der påvirker vores helbred negativt?   Jeg stiller Thomas Milsted en række spørgsmål og prøver og få belyst, om han mener det er individet eller samfundet der skal sige fra overfor den høje fart og den deraf følgende stress. 

Smerteekspert Anemone Jørgensen fortæller om nyeste videnskab, hvordan hun selv behandler smerter og hvordan smerter også hænger sammen med stress.  Ud fra vores personlige oplevelser og historier sætter vi nyeste viden i spil. SE Traumeheling viser sig også at have stor lighed med hvordan smerter kan behandles.  Usikkerhed og stress viser sig ikke overraskende at have stor sammenhæng med smerter.   

Du skal høre en samtale mellem Johanna Søndergaard og mig. Vi har sat os ned for at tale om vores oplevede symptomer forbindelse med at have henholdsvis PTSD og traumatisk stress.  Det bliver en stærk og intens samtale, og derfor vil jeg advare dig der sidder og lige nu er ramt af stress eller traumer. HVIS det bliver for voldsomt, så opfordrer jeg dig til at tage en pause undervejs. Samtalen blev længere end forventet. Jeg bestræber mig altid på at holde podcast episoderne i kortere formater, men denne samtale udviklede sig sådan at det blev meget svært at klippe. De vigtige guldkorn dukker op alle steder. Der viste sig også hurtigt at vi begge havde et stort behov for at fortælle om alt det vi har været ganske alene om at opleve. Og blive lyttet til fordomsfrit og velkomment. 

Velkommen til denne episode af Samtaler om Stress, hvor jeg gerne vil forklare hvordan stress kan blive traumatisk, hvad et traume vil sige og hvornår man er ramt af traumatisk stress. I mit interview med Nadja Prætorius kan du høre mere om hvordan vi kan blive traumatiseret eller sagt med andre ord, ramt af traumatisk stress gennem forhold i vores arbejde, bør du høre interviewet med Nadja U. Prætorius. I denne episode vil jeg fortælle mere om de neurobiologiske mekanismer i traumer og forklare hvad der sker i kroppen rent kemisk og neurobiologisk. Altså grunden til at stress kan udvikle sig til traumatisk stress.  Jeg vil også kort berøre hvorfor denne måde at opfatte stress på ikke er så udbredt, både hvad angår forskning og klinisk praksis, og dermed også en kort omtale af hvilke behandlingsmetoder man bør bruge og hvilke man bør holde sig fra. Og så vil jeg tale lidt om min baggrund for min interesse for lige netop dette område. 

I dette interview fortæller Dennis Nørmark om sin og Anders Fogh Jensens udforskning og definition af det de nu kalder pseudoarbejde i bogen af samme navn. Dennis fortæller om at man for 100 år siden var overbeviste om, at vi i dag ville arbejde 15 timer om ugen. Det skete ikke. Vi arbejder sta­dig på livet løs, men det er ikke altid lige meningsfuldt det vi udfylder arbejdsdagendagen med. Vi kommer ind på hvordan meningsløse aktiviteter ikke bare tager vores kostbare tid, men også tager tid fra de egentlige arbejdsopgaver. Endda forhindrer at vi udfører det arbejde vi er uddannede til at lave. Det skaber stress i vores kropslige system. Det gør os syge. Nogle endda invaliderende syge. Vi kommer ind på nogle bud på hvordan man erkender overfor sig selv at man udføre pseudoarbejde, hvad man så skal gøre og hvad man som ledelse kan gøre. 

Nadja indleder med at fortælle om sin opdagelse af konsekvenserne af det store skift, der skete med de nye arbejdsrelaterede styringsstrategier i slutningen af 90’erne. Hvordan medarbejdere i optimeringens øjemed nu fik stillingsbeskrivelser, der ikke mere svarede til det arbejde de lavede. Hun taler også om, hvordan medarbejdere den dag i dag bliver bedt om at udføre urimelige mængder af arbejde, og om umulige arbejdsbetingelser, hvor de aldrig kan gøre det rigtige, hvilket i den grad kompromittere deres faglighed og selvværd. Nadja beskriver, hvordan hun med undren fik den første klient, der var blevet sygemeldt med Arbejdsrelateret stress for snart 20 år siden – en diagnose hun ikke havde set før. Det mest opsigtsvækkende for Nadja var dog, at klienten havde de selv samme symptomer, som hun så hos sine alvorligt traumatiserede klienter, der havde været ude for overgreb. På baggrund af sin forskning og kliniske observationer har hun påvist, at umyndiggørelsen, dehumaniseringen og fremmedgørelsen af borgerne på arbejdspladser og i uddannelsessystemet, gør borgerne syge af stress, angst, depression. 

Jeg har interviewet Mette Peoples om det at opleve hovedpiner når hun cyklede ind på sit arbejde, og hvordan det udviklede sig til at hun slet ikke kunne røre sig og endte med at blive indlagt på hospitalet. Hun var bange for at dø. Hendes krop havde sagt fra. - I dag kan hun stadig ikke forstå hvordan det kan være, men hun har i den grad taget konsekvensen af hvordan hendes krop og hovede reagerede på det tidligere arbejde. I dag er hun dedikeret til at hjælpe andre.

Fortsættelse fra første del af interviewet med Nadja Prætorius. Her fortæller Nadja bl.a. om hvordan de nye arbejdsrelaterede styringsstrategier fører til umyndiggørelse, dehumanisering og fremmedgørelse hos mennesker, og hvordan denne fremmedgørelse påvirker vores psyke. Nadja Prætorius påviser med andre ord hvordan vi har skabt nogle vilkår for vores arbejde, der for rigtig mange har den samme påvirkning, som hvis vi havde været udsat for et traume. 

Nadja U. Prætorius fortæller om sine erfaringer med arbejdsrelateret stress, og hvorfor vi må tage den langt mere alvorlig, end vi gør i dag. Nadja indleder med at fortælle om sin opdagelse af konsekvenserne af det store skift, der skete med de nye arbejdsrelaterede styringsstrategier i slutningen af 90’erne. Hvordan medarbejdere i optimeringens øjemed nu fik stillingsbeskrivelser, der ikke mere svarede til det arbejde de lavede. Hun taler også om, hvordan medarbejdere den dag i dag bliver bedt om at udføre urimelige mængder af arbejde, og om umulige arbejdsbetingelser, hvor de aldrig kan gøre det rigtige, hvilket i den grad kompromittere deres faglighed og selvværd. Nadja beskriver, hvordan hun med undren fik den første klient, der var blevet sygemeldt med Arbejdsrelateret stress for snart 20 år siden – en diagnose hun ikke havde set før. Det mest opsigtsvækkende for Nadja var dog, at klienten havde de selv samme symptomer, som hun så hos sine alvorligt traumatiserede klienter, der havde været ude for overgreb. På baggrund af sin forskning og kliniske observationer har hun påvist, at umyndiggørelsen, dehumaniseringen og fremmedgørelsen af borgerne på arbejdspladser og i uddannelsessystemet, gør borgerne syge af stress, angst, depression. 

I denne episode dykker vi ned i hvad stressresponsen i kroppen er, hvordan den virker og hvordan den bliver udløst. Vi går også ind i hvorfor stress kan være farligt og hvilke signaler vi får fra kroppen når vi er udsat for et skadeligt højt niveau af stress. 

Jeg fortæller her lidt om hvorfor jeg har startet denne podcast, den historie kommer ikke uden om min egen personlige historie. Det hele startede nemlig den gang jeg selv var sygemeldt ovenpå et alvorligt stresskollaps. Det var på mange måde en fuldkommen chokkerende oplevelse at blive ramt så alvorligt af stress.  Jeg gik derhjemme og drømte om et radioprogram der kunne fortælle hele den komplekse sandhed om stress. Også de historier der gør ondt. Dem man ikke vil høre. Den forskning der ikke er populær og ikke passer ind i den politiske dagsorden. Alle de mennesker der vil menneskeheden det godt. Som tænker på eksistens, på livet. Som vil det gode. Jeg havde samtidig en stærk fornemmelse af at det jeg blev om at gøre, ikke bare var forkert, men også skadeligt for min tilstand.  I et sidste desperat dødsstød, for at rede mig selv, begyndte jeg i mit eget langsomme tempo så at søge mere viden om stress. Gradvist fik jeg en anden forståelse af min tilstand. Jeg fandt svar på mine spørgsmål, og jeg fandt håb. Med tiden fandt jeg også healing og begyndte at rehabilitere.