Mig og min moster

Follow Mig og min moster
Share on
Copy link to clipboard

Reklamer lokker med gode tilbud og løfter om klimakompenserede rejser, status, succes og mere sex. Det tror ædruelige mennesker selvsagt ikke på, men alligevel køber vi. Selv ting vi ikke har brug for. Men vi kan ikke kan fortsætte med at bruge løs. Det ødelægger jorden. Vi undersøger vores eget og…

Marcus Feldthus & Hanne Feldthus


    • Apr 3, 2024 LATEST EPISODE
    • every other week NEW EPISODES
    • 37m AVG DURATION
    • 125 EPISODES


    Search for episodes from Mig og min moster with a specific topic:

    Latest episodes from Mig og min moster

    Værkstedet: Skandalerne står i kø, men de skandaløse skal bare dukke nakken

    Play Episode Listen Later Apr 3, 2024 36:29


    I mosterens barndom herskede Kirketårnsprincippet. Man handlede med dem, man kendte på godt og ondt. I dag kender vi ikke ret mange af dem, vi handler med, men de har kontrol med os via IT-systemer. De kan holde øje med os, men vi har svært ved at holde øje med dem. Og vi har ikke overskud til at følge med i alle de skandaler, medierne graver frem. Ligegyldighedsfaktoren er steget, og vores evne til at holde hinanden i ørerne er faldet.

    Værkstedet: Hvad er en god øjenåbner?

    Play Episode Listen Later Mar 28, 2024 32:32


    Marcus og Oscar vil ikke blot "prædike til koret." De vil også være med til at åbne folks øjne for, at teknologi ikke alene kan levere reduktioner hurtigt nok og i tilstrækkelig grad, og at vi dermed må gøre op med drømmen om endeløs vækst. At vi må ændre vores livsstil, hvis vi vil løse klima- og biodiversitetskrisen. Spørgsmålet som vi alle tre diskuterer i dag er derfor: Hvad er en god øjenåbner?Her kan I se nogle af de grafer, som vi taler om i episoden: https://www.linkedin.com/posts/marcusfeldthus_7-hard-hitting-facts-about-the-ecological-activity-7169332552036515840-e8_6?utm_source=share&utm_medium=member_desktop

    Værkstedet: Den effektive klasse

    Play Episode Listen Later Mar 20, 2024 48:03


    Engang handlede det om at have det fedt. Om at realisere sig selv. Nu handler det om at få mere for mindre. Mosteren fortæller om sin egen oplevelse med at gå fra den kreative klasse til den effektive klasse. Hun tager nevøen med på en historisk rejse tilbage til Alfred Rappaports skelsættende bog "Creative Shareholder Value", som hun mener ændrede alting. 

    Værkstedet: Danmark er et af de mest tillidsfulde samfund, men er vi naive?

    Play Episode Listen Later Mar 13, 2024 36:14


    Man melder sig ud af det gode selskab ved at udtrykke mistillid til systemet. Det lugter af konspirationsteori, men mosteren har problemer med at tro på myndighederne. Hvorfor forbyder vi ikke reklamer for pengespil, når vi har næsten en halv million ludomaner? Følg pengene. Spilreklamer og sponsorater giver os billigere tv-pakker og stadionbilletter. Og sådan er det hele vejen igennem. Vi gennemgår en række eksempler, hvor vi skal være på vagt. 

    Værkstedet: Postvækst samfundets dilemmaer

    Play Episode Listen Later Mar 6, 2024 49:30


    Marcus og Oscar kan ikke længere komme udenom det. De er nødt til at forholde sig til de makroøkonomiske dilemmaer ved grænser for vækst, selvom det er en stor mundfuld. Vi taler om, at Danmark har fået sig en økologisk økonom i verdensklasse, Peter Birch Sørensen. Vi diskuterer de fire store grupperinger inden for modvækst/postvækst og finder sammen en løsning for, hvordan Marcus og Oscar kan begynde at skrive om emnet.

    danmark dilemmaer samfundets peter birch s
    Værkstedet: Fordybelse er en muskel, der skal trænes. Æd smerten.

    Play Episode Listen Later Feb 27, 2024 40:42


    Alle taler om fordybelse. Mange brokker sig over ikke at have tid til fordybelse, de mangler den, ja de savner den, men hvad er fordybelse? Og hvorfor er det så svært? Mosteren taler om smerten ved fordybelse. Nevøen taler om en bog, der opfordrer til at blive i besværet. Fordybelse handler ikke om tid, men om ikke at lade sig distrahere bl.a. af den digitale verden, som tilbyder dig uendelige muligheder for distraktioner. Og det gør ikke ondt.

    Værkstedet: Marcus og Oscar springer ud som forfattere med en bog om grænser for vækst

    Play Episode Listen Later Feb 21, 2024 41:03


    Nevøen og hans forretningspartner har i flere år undersøgt, hvordan man kan drive en virksomhed uden at jagte vækst. Nu har de skrevet en bog om det. De taler med mosteren om, hvorfor og hvordan de har skrevet den. Og nok så vigtigt, hvordan de præsenterer sig som forfattere i bogen, så læserne kan tro på dem. Ikke mange tror på, at vi kan få samfundet til at fungere uden vækst, men jordens økosystem kollapser med vækst, så vi kommer ikke udenom.Du kan læse mere om bogen her: https://www.postgrowthguide.com/settinglimitstogrowth

    Værkstedet: Mosteren kæmper med at være belærende, moraliserende og utålelig

    Play Episode Listen Later Feb 7, 2024 29:55


    Det er ikke nemt at få en samtale om vores overforbrug i forhold til klimakrisen, uden at tonen bliver skinger og konfrontatorisk, men romanforfatteren Theis Ørntoft har fundet en løsning. Det kan man læse om i romanen ”Jordisk”, hvor han tillader sig at være i tvivl om alt og alligevel være alarmistisk. Hør hvordan mosteren lader sig inspirere af en dystopisk forfatter, som på trods af sine skarpe budskaber bliver taget alvorligt. 

    Værkstedet: Marcus & Oscar besøger Patagonia

    Play Episode Listen Later Jan 31, 2024 40:48


    Marcus og hans forretningspartner, Oscar, har afholdt en "Degrowth Q&A" for outdoorvirksomheden, Patagonia. Mosteren fortæller om sit forhold til virksomheden. Fra en 90'er fleece til reklamefolkets tilbedelse af Patagonia i 00'erne. Vi diskuterer, hvordan virksomheder kan lære at forholde sig til en ny virkelighed, hvor de skal producere mindre, men bedre for at reducere forurening og forbedre arbejdsforhold igennem værdikæder.

    Værkstedet: Hvordan træffer vi bedre beslutninger til glæde for os selv og verden

    Play Episode Listen Later Jan 17, 2024 68:31


    Mere end 100 podcasts om verdens tilstand har ændret vores liv og sat gang i en række nye projekter. Vi gør status over, hvordan vores liv er forandret, og hvad vi beskæftiger os med i dag. Vi har etableret et værksted, hvor vi arbejder på, hvordan vi selv kan komme til at træffe bedre beslutninger privat og på arbejde. Og forhåbentlig inspirere andre til at gøre det samme. 

    At rejse er at leve - eller hvad?

    Play Episode Listen Later Sep 29, 2023 43:48


    Mosteren var på sommerferie på en lille græsk ø en uge efter vildt vejr. De lokale lever af turisme, og det er ved at gå op for dem, at situationen er uholdbar. Når turisterne kommer lider klimaet, kommer de ikke, forsvinder deres indtægter. Vi diskuterer det dilemma ud fra Nikolaj Schultz' bog ”Landsyge”, hvor han folder dilemmaet ud i yderste potens. Vi slutter af med at undre os over, hvor autoriterne er henne i debatten. Denne episode er optaget i september 2023.

    Hvordan kan et lønloft være en grænse for vækst?

    Play Episode Listen Later Sep 29, 2023 32:20


    Hvordan kan virksomheder træffe bedre beslutninger i det 21 århundrede? Der er behov for et nyt frihedsbegreb for virksomheder. De må blive frie fra at vokse og maksimere afkast til aktionærer eller investorer for på den måde at blive frie til at træffe bedre beslutninger. Marcus har et eksempel med fra hans egen virksomhed: Hvordan har han og hans partner, Oscar Haumann, sat et lønloft og dermed en grænse for deres virksomheds vækst.Læs om lønloftet i Post Growth Guide her: https://www.notion.so/postgrowthguide/Applying-Systems-Thinking-To-Post-Growth-Guide-59b928523cc04afdb5068be38d1e107c?pvs=4Hvis du vil støtte Mig & min moster med en mindre donation per ny udgivelse, så kan du gøre det på 10'er: https://migogminmoster.10er.app/

    Hvordan kommer vi til at træffe bedre beslutninger?

    Play Episode Listen Later Sep 21, 2023 43:40


    Vi elsker og hylder vores frihed, men alt for ofte bruger vi friheden til at træffe dårlige beslutninger. Alene i DK bliver der brugt 16,6 mia. kr. til at indrykke reklamer, som lokker os til at købe noget. Shopping-centre, supermarkeder og hele internettet er designet til at få os til at forbruge. Vi har indrettet os, så udbyderne har frihed til at manipulere os, uden vi rigtig opdager det. Er det den form for frihed, vi ønsker at kæmpe for?Hvis du vil støtte Mig & min moster med en mindre donation per ny udgivelse, så kan du gøre det på 10'er: https://migogminmoster.10er.app/

    Frihed i fremtiden

    Play Episode Listen Later Sep 6, 2023 45:18


    Det har været næsten umuligt at komme til at tale om, hvordan vi skal indrette os i fremtiden for at undgå, at civilisationen bryder sammen i vildt vejr. Men efter sommeren 2023 er der så småt ved at komme gang i samtalen. Vi tager temperaturen på de forsigtigt nølende stemmer, de konkrete og håndfaste og en virkelig vild stemme. Hvis du vil støtte Mig & min moster med en mindre donation per ny udgivelse, så kan du gøre det på 10'er: https://migogminmoster.10er.app/

    En special om Mærsks katastrofale selvforståelse

    Play Episode Listen Later Aug 30, 2023 17:20


    Mærsk er i gang med at renovere deres hovedkontor. I den anledning udstille de deres selvforståelse på det plankeværk, som omgiver byggepladsen. De lægger ud med at påstå, at de gør livet bedre for ALLE. Det er fuldkommen vildt, når man tager i betragtning, at de udleder mere CO2 end hele Danmark, og at deres udledninger tilmed er stigende. Vi diskuterer Mærsk og corporate bullshit i dagens korte special.Hvis du vil støtte Mig & Min Moster med en mindre donation per ny udgivelse, kan du gøre det på 10'er: https://migogminmoster.10er.app/

    Christian Lollike mener kunsten skal redefinere begrebet frihed

    Play Episode Listen Later Aug 23, 2023 33:01


    En gang imellem slår et citat ned i en som et lyn, og man tænker, hvorfor har jeg ikke tænkt på det før? I denne episode diskuterer vi Christian Lollikes provokerende citat set i lyset af al den uro, der er i verden. Vi undersøger FN's menneskerettighedserklæring, som definerer vores begreb om frihed og ser på om den holder i en fremtid, hvor klimaet sætter dagsordenen.Hvis du vil støtte Mig & min moster med en mindre donation per ny udgivelse, så kan du gøre det på 10'er: https://migogminmoster.10er.app/

    skal hvis fn mig mener kunsten frihed begrebet christian lollike
    Fed øko-science-thriller viser den menneskellige intelligens begrænsninger

    Play Episode Listen Later Jul 7, 2023 35:37


    Bogen er på 900 hæsblæsende siders spænding og spækket med videnskabelige oplysninger og diskussioner om, hvordan vi mennesker sætter os selv over alt andet liv og dermed smadrer det økosystem, vi ikke kan leve uden. Naturen tager kampen op, og handlingen demonstrerer, hvor uforudsigelige klima og biodiversitetsforandringerne kan være. Vi diskuterer, hvor lidt vi forstår af den verden, vi lever i. Bogen anbefales varmt til sommerferien. Hvis du vil støtte Mig & min moster med en mindre donation per ny udgivelse, så foregår det på 10'er: https://migogminmoster.10er.app/

    Den mest overbevisende bog om, hvordan vores fremtid kan tegne sig

    Play Episode Listen Later Jun 29, 2023 50:32


    Økonomer holder stædigt fast i den kapitalistiske model. Det kan man godt forstå, da den har bragt fremgang og velstand til mia. af mennesker. Men de har ikke et holdbart bud på, hvordan vi undgår at smadre jorden. De venstreorienterede klimaaktivister vil bare af med kapitalismen, men det kan man ikke uden at skabe socialt ragnarok. Nu er der endelig kommet en bog med et kvalificeret bud på, hvordan vi løser det dilemma. Lyt med og hør hvordan. Hvis du vil støtte Mig & min moster med en mindre donation per ny udgivelse, så kan du gøre det på 10'er: https://migogminmoster.10er.app/ 

    Hvad hvis virksomheder arbejdede med "Degrowth"?

    Play Episode Listen Later Jun 26, 2023 44:26


    Nevøen er fuld af energi, fordi han netop har lanceret Post Growth Guide: En tænketankslignende organisation, der undersøger, hvordan virksomheder kan drive ikke-kapitalistisk forretning i jagten på bæredygtighed. Et opgør med endeløs vækst og jagten på profit. Der er skepsis, flere spørgsmål end svar, men interessen er stor i både Danmark og udland, og det løfter humøret hos mosteren, der ellers starter episoden med at være nedslået over de verdensfjerneløsninger i Rune Lykkebergs bog, Langsomme Samtaler II. Læs mere om Post Growth Guide her: https://www.postgrowthguide.com/Hvis du kan lide, hvad du hører, og ønsker at støtte os med en 10'er per ny udgivelse, så kan du gøre det her: https://migogminmoster.10er.app/

    Hvad hvis køleskab og fryser var opfundet for 1000 år siden?

    Play Episode Listen Later Jun 8, 2023 25:31


    Fortidens visdom. Vi forestiller os, at vi er meget klogere i dag, end de var i fortiden. Men vi overser, hvor kloge de var, og hvor meget vi skylder vores forfædre. Hvor fattig ville vores menu ikke være, hvis de havde levet med køleskab og fryser for 1000 år siden? Hvorfor står Colosseum 2000 år efter, det blev opført, når moderne bygninger kun holder i 100 år? Og hvad har ålegræs med det hele at gøre?

    Medierne forbinder ikke Mærsks succes med klimakrisen

    Play Episode Listen Later Jun 2, 2023 33:48


    Redaktionelt svigt. Det er til at blive vanvittig af. Om mandagen kan man i P1-programmet ”Følg pengene” høre journalister og gæster juble over, at Mærsk har tordnende succes. Om torsdagen i samme uge beskæftiger ”Følg pengene” sig med de unges klimasorg og frustrationer over, at der ikke gøres noget. Vi har fundet 8 forskellige emnespor, som hænger sammen, uden at medierne overhovedet forbinder dem med hinanden. 

    Mød Analogiseringsstyrelsen - et satirisk og dybt alvorligt projekt

    Play Episode Listen Later May 24, 2023 57:03


    Vi taler med Jesper Balslev, som kalder sig fuldmægtig i Analogiseringsstyrelsen. En privat tænketank der begyndte som et satirisk projekt, hvor man gør op med vedtagne sandheder om Danmarks evige jagt på mere digitalisering. Det udvikler sig til en både morsom, men i allerhøjeste grad øjenåbnende samtale. Lyt med og få indblik i nogle af de groteske ting, som foregår på det digitale område. Ingen ved fx, om vi opnår de besparelser, vi jagter.  Hvis du vil støtte Mig & min moster med en mindre donation per ny udgivelse, så foregår det på 10'er: https://migogminmoster.10er.app/

    Kom ud af CO2-tågerne og beregn dine udledninger med en ny app

    Play Episode Listen Later May 17, 2023 49:16


    Alle taler om grøn omstilling, men vi kender ikke vores personlige CO2-udledninger. Det er dumt, særligt fordi vi danskere er nogle af dem, som udleder mest CO2 pr. person i EU. Nevøen har fundet en app, som kan opgøre vores CO2-udledninger, og han lægger sit CO2-budget frem. Lyt med og find ud af hvor meget tøj og ting, transport og opvarmning, rødt og hvidt kød, streaming og kæledyr betyder for vores udledninger. Så svært er det heller ikke at skære ned.Link til appen i:Google Play (Android) - https://play.google.com/store/apps/details?id=de.climatelabs.klimaApp Store (Apple) - https://apps.apple.com/us/app/klima-fight-climate-change/id1527437330Web - https://klima.com/Hvis du vil støtte Mig & min moster med en mindre donation per ny udgivelse, så foregår det på 10'er: https://migogminmoster.10er.app/

    Christian Villum deler sin arbejdsuge op efter en 12-12-12-regel.

    Play Episode Listen Later May 10, 2023 48:02


    Stress og mistrivsel er konstant på agendaen. Vi har besøg af en gæst, som har lagt sit liv om og vekslet en lille lejlighed i KBH til en stor landejendom i Rold Skov, hvor han bor med sin kone og små børn. Hør hvordan man kan organisere sig, så man har tid til andet end arbejde. Vi taler også om, hvordan den moderne remse ”reduce, reuse, repair, recycle” udvikler sig både i DK og udlandet.

    Tak for mad

    Play Episode Listen Later May 3, 2023 32:07


    Siger du tak for mad? Hvem siger du tak for mad til? Måske til den person som har købt ind og lavet mad. Måske til den gud du tror på. Men måske skulle du sige tak til de dyr, som har måttet lade livet og de planter, som er høstet, for at du kan få noget at spise. I dag lever vi af og mod naturen. Engang levede vi i og med naturen. Der er noget, vi kan lære af jæger-samlerkulturen og de oprindelige folk. Og småbønder i Grækenland. Lyt med her. 

    Det halvintelligente menneske. Vi har mistet en afgørende indsigt.

    Play Episode Listen Later Apr 26, 2023 31:33


    Mennesket havner igen og igen i selvskabte kriser. Måske er intelligent liv en evolutionær blindgyde, hvor vi er smarte nok til at opfinde alle mulige teknologier til at underlægge os jorden, men ikke smarte nok til at gennemskue konsekvenserne af vores handlinger, hvorfor vi ender med at destruere vores eget livsgrundlag. Vi ser på, hvad både astrofysikkerne og biblen siger om den sag.

    Pas på med målsætninger, de kan være farlige

    Play Episode Listen Later Apr 21, 2023 35:36


    Den almindelige mening er, at det er godt at være målrettet og sætte sig mål. Vi gør det i vores personlige liv, og politikerne gør det i stor stil. De gør det gerne med beskeden om, at målsætningen er ambitiøs. Men hvad sker der med os selv, når vi nu ikke får tabt de 5 kilo, vi har sat os for? Og hvad sker der med vores forhold til regering og folketing, når de ikke indfrier de mål, de selv har sat? Det undersøger vi i dag.

    Hvordan skaber vi mening med livet som ung, moden og midaldrende?

    Play Episode Listen Later Apr 12, 2023 64:09


    Intet emne er for stort til vores podcast. I lyset af trivselskrisen har vi i denne episode besøg af Thomas Mark til en snak om meningen med livet. Thomas har en uddannelse som gestaltterapeut og har læst sig igennem alle de store tænkere på dette felt. Det handler om, hvad du giver til andre, hvad du får, og hvordan du bærer din skæbne. Det handler om væren og gøren, om relationer og følelsen af forbundethed med andre mennesker og med verden. 

    Få en simpel opskrift på at få mere tid, flere penge og større frihed

    Play Episode Listen Later Mar 29, 2023 52:45


    Vi har besøg af Jane Ibsen Piper, som har udgivet 9 bøger om at leve et simpelt liv og bestyrer en Facebook-gruppe med 34.000 medlemmer. Den hedder Minimalisme og købestop. Jane og hendes mand sparer hver måned halvdelen af deres lønindtægter op, selvom de bor i en villa med to børn og på overfladen lever et helt almindeligt liv. Lyt med og få Janes inspirerende historie om, hvordan man kommer ud af den moderne forbrugstrædemølle. Uden afsavn. 

    Visionære lovgivninger udfordrer idéen om endeløs vækst

    Play Episode Listen Later Mar 27, 2023 46:06


    Marcus har fundet eksempler fra hele verden på lovgivning, der gør op med jagten på den endeløse vækst. 'Degrowth' lovgivning kaldes det. Vi gennemgår listen med alt fra jordnære eksempler som allerede findes til pioner-eksperimenter i Østrig og afslutningsvist abstrakte og radikale teorier for, hvordan verden kan indrettes anderledes - uden at hverken økonomier eller naturlige økosystemer kollapser. 

    Klimaretssager: Sagsøg chefen ikke virksomheden, for chefen kan blive bange

    Play Episode Listen Later Mar 15, 2023 41:52


    Hvis du har på fornemmelsen, at vi konstant bliver udsat for greenwashing, tager du ikke fejl. Mange virksomheder siger et og gør noget helt andet. Og slipper af sted med det, men nu er NGO'er og aktivister begyndt at sagsøge ikke bare virksomheder, men cheferne personligt. Det er noget, som kan mærkes. En virksomhed kan ikke blive bange, men det kan chefen, når det er hans egen pengepung, der er i spil. Hør om nye, spektakulære sager.

    Ved du, hvad din chef tænker om dig? Er du nysgerrig? Har du spurgt?

    Play Episode Listen Later Mar 8, 2023 47:18


    Vi har besøg af Michael Andersen. Han har læst på INSEAD og Harvard, er optaget af psykologi og filosofi, arbejder som konsulent med speciale i HR og IT-sikkerhed. Han holder foredrag og debuterer snart som protestsanger. Vi taler med Michael om, hvad tidens opskruede tempo gør ved vores nysgerrighed og evne til at tænke en ekstra tanke, hvilket i sidste ende påvirker vores relationer til chefen og alle mulige andre mennesker. 

    Tempo og konkurrence er tidens orden, men gør det livet værd at leve?

    Play Episode Listen Later Mar 1, 2023 50:06


    I denne episode taler vi om tilværelsens irrationelle element. Alt det som ingen nytte giver, men som forbinder os med hinanden og livet på jorden. Det at man gør noget, fordi det simpelthen er værd at gøre, ikke for at opnå noget ved det. Vi har fundet en bog fra 1957 og en emmyvindende film fra 2021. De er begge bjergtagende i deres langsommelighed og blik for livets magi. Man kan nemlig ikke opleve det irrationelle i højt tempo.

    Hvad sker der, hvis man ikke kan identificere sig med sin arbejdsplads?

    Play Episode Listen Later Feb 22, 2023 41:25


    ”Hvad laver du?” Arbejde er en stor del af vores identitet. Man vil gerne kunne være stolt af sin arbejdsplads. Det betyder noget at være en del af en succes, som fx Novo Nordisk. Men hvad sker der, hvis ens arbejdsplads ikke betaler skat, er ligeglad med klimakrisen eller presser medarbejderne ud over deres grænser? Altså hvis man ikke kan identificere sig med sin arbejdsplads længere. Vi undersøger om en ny tendens er under opsejling. 

    Certifikater på grøn strøm er et stort illusionsnummer. Køb dem ikke.

    Play Episode Listen Later Feb 15, 2023 43:35


    Vi taler med Maria Flora Middelboe Andersen. Hun er 33 år og en sjælden ildsjæl, som forandrer verden uanset, hvor hun er. Da hun opdagede, at de certifikater på grøn strøm, hun havde brugt sin sparsomme SU på at købe, ikke gav en kilowatt-time mere grøn strøm, gik hun i aktion. I dag arbejder hun på at ændre systemet sammen med andre i virksomheden Reel. Det er mennesker som hende, der giver håb for fremtiden. 

    Økonomisk drama. Københavns Universitet afslører den store løgn om BNP

    Play Episode Listen Later Feb 8, 2023 38:36


    Bruttonationalproduktet, BNP, lyder som verdens kedeligste emne, men det er vildt dramatisk. Bobby Kennedy talte i 1968 om, hvor katastrofalt et mål BNP er. Han blev skudt. Herhjemme har debatten været fraværende. Her er BNP gud, men nu har Københavns Universitet beregnet, hvor galt det står til i Danmark. Det handler om 250 mia. kr., men det går under mediernes radar. Vi opruller dramaet, som afgør vores fremtid.

    Der bruges milliarder af reklamekroner på at fortælle os at mere er bedre

    Play Episode Listen Later Feb 1, 2023 36:54


    Vores liv er bygget op om en bestemt fortælling: Mere er bedre. Flere ting gør os mere lykkelige, får os til at føle os mere sikre, giver mere status. Flere ting, flere følgere på SoMe og flere likes er det synlige bevis på vores succes. Et nyt projekt ”The Week” vil engagere os i at gøre op med den altomfattende Illusion. Mosteren har deltaget og fortæller begejstret om sine oplevelser. Sandheden: Mere er kun bedre, når der ikke er nok. 

    Manipulation. Et bæredygtigt liv betyder liv i en jordhule. Eller gør det?

    Play Episode Listen Later Jan 25, 2023 37:17


    Argumenter mod klimakampen. Den offentlige debat er fyldt med lobbyister og debattører, som taler imod, at vi skal gøre noget ved klimaforandringer. I dag gennemgår vi nogle af indvendingerne. Vi undersøger, hvordan man bygger en effektiv manipulation op, så sagesløse mennesker tror på det. Historien er fyldt med eksempler på, at vi tror på en bestemt historie, indtil vi opdager, at vi er blevet taget ved næsen. Bagefter er det bare latterligt.

    Mød Søren Ejlersen fra Aarstiderne, Haver til maver og Fælleshaverne

    Play Episode Listen Later Dec 13, 2022 48:43


    Vi taler med Søren Ejlersen om det moderne liv, hvor vi sidder bag en skærm på kontoret og i skolen fjernt fra den konkrete virkelighed. Søren er en ildsjæl, der bringer den sanselige virkelighed tilbage i menneskers liv igennem haver, hvor skolebørn dyrker grøntsager og laver mad. Igennem haver på virksomheder, hvor medarbejderne kan gå tur og holde møder imellem grønsagsbede, frugttræer og vilde blomster. Og få hjemmedyrket mad i kantinen.

    haver igennem aarstiderne ejlersen
    Nevøen har smadret sit personlige klimaregnskab med en tur til Canada.

    Play Episode Listen Later Dec 6, 2022 36:28


    Ny hvidbog dokumenterer, at på trods af klimakrisen går alt vores forbrug op, så nevøen er ikke alene. Mosteren må også gå til bekendelse. Vi kan ikke finde ud af at holde vores CO2-udledninger nede. Vi taler om, hvor galt det står til, og at vi har brug for nye fællesskaber for at lægge vores liv om. Problemet er, at ingen kan forestille sig, hvordan et bæredygtigt liv ser ud. Men hvis vi skal i mål, bliver vi nødt til at prøve. 

    Ny bog af Bruno Latour og Nikolaj Schultz om den økologiske klasse

    Play Episode Listen Later Nov 29, 2022 26:28


    Oliebranchen vil sælge olie og gas uanset konsekvenserne. I 30 år har de bildt os ind, at klimaforandringerne IKKE var menneskeskabte. Nu siger de, at den grønne omstilling er omsonst. Det handler om at beskytte os mod forandringerne. Ny bog skitserer rammerne for en ny klassekamp imellem alle os, der ønsker, at kloden er beboelig og dem, der insisterer på mere produktion, mere vækst, mere forbrug. Selvom produktion er blevet til destruktion. 

    Samtale om ny anbefalelsesværdig bog af Peter Svarre: ”Digital Etik”.

    Play Episode Listen Later Nov 22, 2022 56:27


    Ny bog af Peter Svarre handler om, hvordan man undgår, at ens digitale løsninger skader brugerne og samfundet. Bogen rummer både en indsigtsfuld analyse og praktiske redskaber. Vi tager en principiel diskussion med Svarre om, hvordan fremskridt og storladende visioner er blevet til overvågning, manipulation, magtudøvelse og udnyttelse af mennesker. Spørgsmålet er: Kan etik i design blive til en konkurrencefordel, eller vinder de skruppelløse?

    Nevøen elsker fodbold, men boykotter VM i Qatar.

    Play Episode Listen Later Nov 15, 2022 30:01


    Mindst 6500 migrantarbejdere er døde i Qatar, fordi der skulle bygges nye, lækre fodboldstadions til VM. Vi føler os taget til gidsel i en situation, hvor vi gerne vil se landsholdet spille, men ikke føler at vi kan stå inde for det. Men nytter det overhovedet noget at boykotte VM? Og straffer vi landsholdet, hvis vi gør det? Vi diskuterer TV-rettighedernes betydning i fodbold, korruption, og hvordan dette ikke er det eneste sted i livet, hvor vi føler, at vi er taget som gidsler.Vi håber, at du vil lytte med. Og hvis du kan lide, hvad du hører, så del det endelig med venner, kollegaer og familie.Og hvis du rigtig godt kan lide, hvad du hører, ville vi være lykkelige for en donation af eksempelvis 10 kr. pr. episode. Det foregår på 10'er med MobilePay: https://migogminmoster.10er.app/

    Mød Alexander Holm. Biolog, podcastvært og aktivist med et ekstra gear.

    Play Episode Listen Later Nov 8, 2022 47:20


    Biodiversitet. Mig og min moster er så heldige at have besøg af et unikt menneske. En af den slags, som har et ekstra gear og ikke bare ved noget om biodiversitetskrisen, ikke bare formidler sin viden, men også samler penge ind til at købe jordlodder for at forhindre olieindustrien i at smadre regnskoven. Og så er han ved at blive snedker, så han kan skabe møbler af kvalitetstræ, som andre hovedløst smider ud. 

    Er Danmark virkelig et grønt foregangsland, eller er vi bare selvfede?

    Play Episode Listen Later Nov 1, 2022 35:11


    Industrien, landbruget og politikerne står i kø for at udnævne Danmark som et grønt foregangsland. I denne episode undersøger vi, om det er hele historien, eller om det nogle gange er en undvigemanøvre. Vi har fundet lande både langt væk og tæt på, som er væsentligt længere fremme i bussen end os. I stedet for at slå os selv på brystet, skulle vi være mere nysgerrige og lære af andre. 

    Der tales om danske værdier, men hvilke personlige værdier lever vi efter?

    Play Episode Listen Later Oct 26, 2022 35:01


    Vi kommer fra samme familie, men har ikke de samme værdier. Hvor stammer vores værdier fra? I denne episode sætter vi ord på det, som styrer vores liv, om vi er bevidste om det eller ej. Mosteren er opdraget med meget eksplicitte værdier. Nevøen har mere oplevet sine forældre handle efter dem og selv måtte drage sine konklusioner. Med en søn, der snart bliver et år, formulerer nevøen sig for alvor efter lange samtaler med kæresten derhjemme.

    Familiens praktiske betydning står måske over for en renæssance

    Play Episode Listen Later Oct 11, 2022 28:16


    Hvorfor kalder nevøen sin moster for moster og ikke Hanne? Hvorfor kalder mosteren sin nevø for Marcus og ikke nevø? I denne episode diskuterer vi familiens betydning. I mange år har vi udliciteret mange af familiens oprindelige funktioner til velfærdsstaten, men den er i krise. De ansatte siger op og søgning til velfærdsuddannelserne falder. Måske står vi overfor en ny tid med større behov for, at vi passer på hinanden. På godt og ondt. 

    hvorfor hanne praktiske
    Demokratisk samtale: Vi gider ikke høre på dem, vi er uenige med

    Play Episode Listen Later Oct 8, 2022 29:38


    I Mig og min moster tænker vi på os selv som nuancerede mennesker, der ønsker at høre en sag fra alle sider. Men ved nærmere eftersyn viser det sig ikke at være helt sandt. Vi gør os også skyldige i at leve i ekkokamre, hvor vi udelukker synspunkter fra dem, vi ikke bryder os om. I USA er de nået til ikke kun at være uenige i synspunkter, men også fakta. Vi diskuterer, hvad modvilje og had betyder for den respektfulde demokratiske samtale. 

    København har droppet at være CO2-neutral i 2025 – uden protester

    Play Episode Listen Later Sep 28, 2022 27:19


    Politikerne ævler om ambitiøse mål for mindre CO2, men nu er det første mål droppet i København. Bare sådan. Teknologien var der alligevel ikke. Mette F. lovede i sin nytårstale, at vi kan flyve CO2-neutralt på indenrigsruter i 2025, det kan ikke nås. Til gengæld er vi nu tvunget til at skrue dramatisk ned for energiforbruget, fordi politikerne ikke fik lagt om til vedvarende energi i tide. Samtidig buldrer det vilde vejr på alle kontinenter.

    Hvad betyder det at være et helt almindeligt menneske?

    Play Episode Listen Later Sep 20, 2022 29:57


    Mosteren skulle blive 58 år, før hun med hjælp fra en filosof erkendte, at hun er helt almindelig menneske. Det var så chokerende, at hun var ved at kaste op på gulvet. I dag taler vi om, hvor anstrengende det er at tro, at man er nødt til at være noget særligt. Hvad betyder tidens krav om at være exceptionel for vores relationer til hinanden og for vores trivsel? Vi har fundet tre eksistentielle råd til, hvordan nevøen kan opdrage sin søn. 

    Megatrend: Vi er trætte af, at de super rige kun bliver rigere og rigere

    Play Episode Listen Later Sep 14, 2022 30:34


    Økonomer, filosoffer, journalister og helt almindelige mennesker er tiltagende trætte af, at uanset hvilken krise vi er udsat for, så bliver de super rige bare rigere og rigere. Vi væmmes ved deres vulgære forbrug og forarges over deres hensynsløse omgang jordens ressourcer. Før i tiden misundte vi folk med store både og dyre biler, men nu minder det os om, at der er nogen, som rager til sig på vores bekostning. Uden at betale skat. 

    Claim Mig og min moster

    In order to claim this podcast we'll send an email to with a verification link. Simply click the link and you will be able to edit tags, request a refresh, and other features to take control of your podcast page!

    Claim Cancel