Podcasts about samfundets

En simpel idé er den bedste idé, Munden er rasende – som i rasende, "Her er fem fede ting, du skal prøve i Tokyo" – Instagram-syndromet, et differentieret og segmenteret mediebillede, vi elsker et godt kup, og Greenpeace rykker ind i Paris, Kongehuset støtter ferielejre, Ryanair nødlander i tordenstorm – med gebyr, de internationale nyheder, #ugensspacenews er tilbage med et objekt 15.000 lysår væk, vi holder frekvensen hen over sommeren – traditionen tro, "Hvis ikke du orienterer dig mod verden, er du provinsiel.", hvis du omregner gælden i USA til tid, Musken tripper balls på ketamin, Prinsen med privat sikkerhed på Haiti, Butikstyveri – og sæt en alarm på chokoladen, Samfundets forfald starter ved individet, de unge mænd og kvinder i yderkommunerne halter bagefter i uddannelse, de studerende på CBS har profit for øje – og får en erstatning.Få 30 dages gratis prøveperiode (kan kun benyttes af nye Podimo-abonnenter)- http://podimo.dk/hgdg (99 kroner herefter)Værter: Esben Bjerre & Peter Falktoft Redigering: PodAmokKlip: PodAmokMusik: Her Går Det GodtInstagram: @hergaardetgodt @Peterfalktoft @Esbenbjerre

I dette afsnit taler 'Du lytter til Politiken' med et menneske, der har været nødt til at gøre sig selv til pusher. Alene for at hjælpe sin bror. Det er et menneske, der hverken ønsker at bryde loven eller være med til at finansiere den kriminelle underverden. Men som føler sig tvunget til det. Vedkommende mener, at broren blev stofmisbruger, fordi han blev svigtet af det system, der skulle passe på ham. Og fordi den hash, der lindrer hans smerter, er accepteret overalt i praksis – men ikke formelt af dem, der laver lovene. Derfor føler personen sig tvunget til at gøre velfærdssystemets beskidte arbejde. Det arbejde beskrev vedkommende i et debatindlæg i Politiken i sidste uge – og gør det nu også i dette afsnit. For at hjælpe andre familier, der måtte stå i samme situation. Og: For at råbe de politikere op, som – ifølge dagens gæst – nægter at se virkeligheden, som den er. I det her afsnit er kildens stemme ændret ved hjælp af kunstig intelligens for at anonymisere kildens navn og køn. Politiken har valgt at anonymisere, fordi kilden kaster lys over en problemstilling, der har samfundsmæssig væsentlighed, og samtidig risikerer store konsekvenser ved at stå frem. Redaktionen kender kildens identitet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Samfundets forfald starter med individet – og Japan, følger de med i verdensorden? en gammel og en ældgammel japaner bukker sig ned i København K, Kurs mod riget, hvor solen stiger, betal et firma og forsvind fra jordens overflade, mændene river i begge retninger på statistikkerne – hvad er en betinget våbenhvile egentlig værd? Tingbjerg-retning hos MBS'eren, Ukraine med spillekortene i lommen, Ryborg melder ind fra Bruxelles, æg er den nye valuta, Musken begrænser administrationen, influencernes influencer kører Tesla-demo foran Det Hvide Hus, åbenlys korruption er også korruption, F-35 og en slukknap, Tyskland er back-baby på militærfronten, ID på caracalen og ny firmabil, Messerschmidt skal ikke be' om vejralarmismen, forbrydelser mod menneskeheden, Østens Donald Trump, og få nu bar' set White Lotus. Få 30 dages gratis prøveperiode (kan kun benyttes af nye Podimo-abonnenter)- http://podimo.dk/hgdg (99 kroner herefter)Værter: Esben Bjerre & Peter Falktoft Redigering: PodAmokKlip: PodAmokMusik: Her Går Det GodtInstagram: @hergaardetgodt @Peterfalktoft @Esbenbjerre

I denne episode udforsker vi de dybe og komplekse aspekter af moderskab, modenhed, og det afgørende valg af en partner til at få børn med. Vi diskuterer, hvordan personlig udvikling og modenhed spiller en kritisk rolle i forældreskab, og hvordan samfundets forventninger kan kollidere med personlige ønsker. Med fokus på selvforståelse og familiens dynamik, deler vi indsigt og erfaringer, der kan guide kvinder i deres rejse mod moderskabet. Lyt med, når vi dykker ned i, hvad det betyder at vælge den rette vej for sig selv og sine børn.Indhold:Moderskabets psykologi:Hvordan moderskab påvirker kvindens identitet og personlige vækst.Betydningen af at forstå egne grænser og behov.Modenhed og forberedelse til moderskab:Vigtigheden af følelsesmæssig og mental modenhed før beslutningen om at få børn.Valg af partner til forældreskab:Kriterier for at vælge den rette partner baseret på værdier og livsmål.Diskutere partnerens forældreevner og fælles vision for fremtiden.Påvirkningen af eksisterende børn:Hvordan et nyt barn kan ændre familiedynamikken og påvirke eksisterende børn.Samfundets forventninger versus personlige ønsker:Balancere mellem samfundspres og individuelle ønsker som mor.

Marcus og Oscar kan ikke længere komme udenom det. De er nødt til at forholde sig til de makroøkonomiske dilemmaer ved grænser for vækst, selvom det er en stor mundfuld. Vi taler om, at Danmark har fået sig en økologisk økonom i verdensklasse, Peter Birch Sørensen. Vi diskuterer de fire store grupperinger inden for modvækst/postvækst og finder sammen en løsning for, hvordan Marcus og Oscar kan begynde at skrive om emnet.

Hvis du er interesseret (og måske lidt bange for) samfundets fart, stimuli og strukturer, så skal du lytte med til dette afsnit, hvor jeg har forfatter, Maj My Humaidan, og meditationsekspert, Kristian Humaidan, i studiet. Maj har skrevet bogen Ærømanifesten, som har fået rigtig meget omtale, og Kristian, som de fleste måske kan huske som Ufo fra rap-duoen Ufo og Yepha, har efter en livskrise i dag viet sit liv til at arbejde med meditation og til at hjælpe folk med at kigge indad. Maj og Kristian bor på Ærø med deres 4 børn, hvor de i øvrigt har hjemmeskolet deres børn i en periode. I afsnittet taler jeg med Maj og Kristian om samfundets fart og om nogle af de samfundsstrukturer og normer, mange af os glemmer at sætte spørgsmålstegn ved - hvilket kan have konsekvenser for vores hverdag, liv, trivsel og glæde. Vi taler om, hvorfor Maj og Kristian har taget de livsvalg de har, og vi taler selvfølgelig om, hvad deres valg har lært dem om livet. Og jeg lover, at Maj og Kristian deler perspektiver, der er relevante at reflektere over i den moderne, forhastede verden, hvor flere og flere brænder ud. I afsnittet kommer vi bl.a. ind på:Hvorfor vi bør gøre op med samfundets fart og kassetænkning, som mange af os glemmer at sætte spørgsmålstegn ved.Hvorfor Maj og Kristian valgte at flytte med deres børn til Ærø og hjemmeskole dem i en række år.Hvorfor man også godt kan få migræne, når man bor på Ærø.Hvorfor Kristian gik fra at være Ufo i rap-duoen Ufo og Yepha til at dyrke meditation på fuldtid.Hvilke primære elementer i samfundet, Maj og Kristian mener bør ændres for at vi alle kan trives bedre.Vil du gerne støtte podcasten her? Det kan du gøre ved at dele på sociale medier, at du lytter/følger med og tag'e @MindCareCollective.Du kan også støtte podcasten ved at donere et valgfrit beløb via Mind Care Collectives MobilePay: 155503.Musik: Max Ulver Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Alt for mange sygemeldes med stress, og en del af sygefraværet kan undgås med enkle midler. Og så alligevel ikke, for forebyggelse af stress virker måske nemt i teorien, men kan være svært i praksis. Her kan du læse (og lytte til en podcastepisode) om forebyggelse af stress. Især hvad du selv kan gøre for at undgå at blive en del af statistikken. Der er behov for bedre stressforebyggelse - stress koster os alt for meget Tallene taler deres tydelige sprog - stress er et kæmpesstort og endda stigende problem for arbejdspladserne. I efteråret 2023 udgav NFA (Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø) et studie. Her estimeres, hvad hvad stressramte medarbejderes tabte arbejdstid koster danske arbejdspladser i produktionstab. Det beløb er svimlende 16,4 milliarder om året! Det medregner ikke de samlede samfundsmæssige omkostninger forbundet med stress. Under alle omstændigheder er stress ekstremt dyrt for arbejdspladserne og for samfundet. Der er al grund til at overveje, hvordan vi forebygger stress. Når alt kommer til alt, er det den enkelte stressramte, der betaler den største pris. Det er både helbredsmæssige, psykologiske og økonomiske konsekvenser samt vigtige relationer, der halter eller går i stykker. Så hvad gør vi? Politikere og arbejdspladser har et stort ansvar. Her sætter jeg fokus på, hvad du selv kan gøre for at forebygge stress. Lyt med herunder eller læs indlægget, der fortsætter længere nede. Jeg kommer ind på At det er samfundets skyld, vi er stressede, men vores eget ansvar at forebygge stress. Hvorfor vi skal passe på med at håndtere stress i lang tid i et stressfremmende miljø. Hvorfor forebyggelse af stress kan se helt forskelligt ud fra person til person. Hvordan det kan være, vi er mere stressede end nogensinde, når vi har mere stressbehandling og mere viden om stress end nogensinde. "Hvem hjælper mig med at stoppe op, når jeg bliver for stresset" og 6 andre spørgsmål, du kan stille dig selv for at forebygge stress i dit arbejdsliv. Samfundets skyld - dit ansvar Der er ingen tvivl om, at arbejdspladsen har et meget stort ansvar, når det kommer til forebyggelse af stress på arbejdspladsen. Vi ved, at især arbejdsmiljø, ledelse og ressourcer, der stilles til rådighed, har en stor betydning, når det kommer til forebyggelse af stress. Og på et mere overordnet plan, er det vigtigt, der lovgives omkring fx. arbejdsmiljø og arbejdstider. Sådan vi indretter arbejdsmarkedet på en måde, der forebygger stress. Lige nu er stress et stort og også stigende problem på arbejdsmarkedet. Vi skal altid søge hjælp og støtte, der hvor vi kan. Vi må dog også erkende, at samfundet eller arbejdspladsen ikke nødvendigvis kommer og hjælper os, før det måske er for sent. Derfor er det at forebygge stress primært vores eget ansvar. Men hvor begynder man? Og hvordan tager man ansvar uden at tage for meget ansvar? I denne artikel håber jeg, at du kan blive inspireret. Vi ved mere om stress end nogensinde - hvorfor virker stresspolitikker og stressbehandling ikke? Det er en paradoksal tendens i samfundet, at vi på én og samme tid ved mere om stress end nogensinde og har flere psykologer, stresseksperter, stressbehandling og stresspolitikker på arbejdspladser. Og på den anden side får vi også flere og flere mennesker, der er stressede og trives dårligt. Hvordan kan det være? Nogle vil sige, at vi har skabt problemet med stress ved at overfokusere på det. At når vi har et ord for stress, så vil alle pludseligt kunne genkende sig selv i det. Det kan være rigtigt til en vis grad, men det er ikke den primære forklaring. Stress er et reelt problem hos både børn, unge og voksne, og vi rammes hårdt på krop og sind, når vi bliver overbelastede. Det er ikke noget, vi forestiller os. Men hvorfor hjælper alle vores tiltag så ikke? En del af problemet er i mine øjne, at vi har haft en tendens til at individualisere problemet. Det vil sige,

Hei sveis! I dagens episode fikk vi storfint besøk fra Isak Kvandal fra Samfundets debattkomite. Han tok oss igjennom kveldens debatt, Sex til salg samtidig som vi fikk blitt bedre kjent med hva SDK egentlig driver med. Videre ble vi informert om det nye konseptet "novent" som Borghild viser stor entusiasme rundt, det er jo tross alt snart jul. Til slutt prøver vi å gjette ukens overskrift, og denne uken greier vi det faktisk også!! God lytt!

Sjefsforsker, Dr. Tor Bukkvoll, Forsvarets Forskningsinstitutt: Russland – for evig «et annet sted»? Merk: Lytt også gjerne til foredrag avholdt av Bukkvoll 3. mai 2016 i OMS: Hvor går Russland? Det er ikke forhåndspåmelding til foredraget. Se ellers ofte stilte spørsmål her: www.oslomilsamfund.no/oss Meny seksa Intendanten E-post: Send e-post Presse: Se vår guide rundt det å dekke et foredrag i OMS her.   Om Oslo Militære Samfund Christiania Militære Samfund ble stiftet 1. mars 1825. I 1925 ble navnet endret til Oslo Militære Samfund (OMS). Samfundet har i dag over 1300 medlemmer og har fire søyler: Talerstolen, Norsk Militært Tidsskrift, Samfundsbygningen og sosialt samvær. Samfundets formål er å utdype interessen for og kunnskap om totalforsvaret og de militære vitenskaper gjennom foredrag, diskusjoner og utgivelse av Norsk Militært Tidsskrift, samt å fremme kameratskap mellom offiserer, befal og forsvarsinteresserte gjennom selskapelig samvær.

Brigader Halvor Johansen, Sjef Cyberforsvaret: Cyberkrigføring – er vi godt nok rustet?   Om Oslo Militære Samfund Christiania Militære Samfund ble stiftet 1. mars 1825. I 1925 ble navnet endret til Oslo Militære Samfund (OMS). Samfundet har i dag over 1300 medlemmer og har fire søyler: Talerstolen, Norsk Militært Tidsskrift, Samfundsbygningen og sosialt samvær. Samfundets formål er å utdype interessen for og kunnskap om totalforsvaret og de militære vitenskaper gjennom foredrag, diskusjoner og utgivelse av Norsk Militært Tidsskrift, samt å fremme kameratskap mellom offiserer, befal og forsvarsinteresserte gjennom selskapelig samvær.

Forsvarssjef, general Eirik Kristoffersen foredrar: "Forsvarssjefens fagmilitære råd - og veien videre". Det er ikke forhåndspåmelding til arrangementet. Se ellers ofte stilte spørsmål her: www.oslomilsamfund.no/oss Meny seksa Intendanten E-post: Send e-post Presse: Se vår guide rundt det å dekke et foredrag i OMS her. Om Oslo Militære Samfund Christiania Militære Samfund ble stiftet 1. mars 1825. I 1925 ble navnet endret til Oslo Militære Samfund (OMS). Samfundet har i dag over 1300 medlemmer og har fire søyler: Talerstolen, Norsk Militært Tidsskrift, Samfundsbygningen og sosialt samvær. Samfundets formål er å utdype interessen for og kunnskap om totalforsvaret og de militære vitenskaper gjennom foredrag, diskusjoner og utgivelse av Norsk Militært Tidsskrift, samt å fremme kameratskap mellom offiserer, befal og forsvarsinteresserte gjennom selskapelig samvær.

Vi ønsker velkommen til medlemsforedrag i Oslo Militære Samfunds lokaler i Myntgata 3, mandag 02. oktober 2023.  Kveldens foredrag har tittelen: «Status og utfordringer for Norge», ved utenriksminister Anniken Huitfeldt. Talen er publisert på UD sine hjemmesider - klikk her. Se ellers ofte stilte spørsmål her: www.oslomilsamfund.no/oss Er du ikke medlem i Oslo Militære Samfund, kan du lese mer om veien mot et medlemskap her. Intendanten E-post: Send e-post Presse: Se vår guide rundt det å dekke et foredrag i OMS her. Om Oslo Militære Samfund Christiania Militære Samfund ble stiftet 1. mars 1825. I 1925 ble navnet endret til Oslo Militære Samfund (OMS). Samfundet har i dag over 1300 medlemmer og har fire søyler: Talerstolen, Norsk Militært Tidsskrift, Samfundsbygningen og sosialt samvær. Samfundets formål er å utdype interessen for og kunnskap om totalforsvaret og de militære vitenskaper gjennom foredrag, diskusjoner og utgivelse av Norsk Militært Tidsskrift, samt å fremme kameratskap mellom offiserer, befal og forsvarsinteresserte gjennom selskapelig samvær.

Vi ønsker velkommen til medlemsforedrag i Oslo Militære Samfunds lokaler i Myntgata 3. Er du ikke medlem i Oslo Militære Samfund, kan du lese mer om veien mot et medlemskap her. Kveldens foredrag har tittelen: «Status og utfordringer i Hæren» ved sjef Hæren, generalmajor Lars Lervik.  Se ellers ofte stilte spørsmål her: www.oslomilsamfund.no/oss Intendanten E-post: Send e-post Presse: Se vår guide rundt det å dekke et foredrag i OMS her. Om Oslo Militære Samfund Christiania Militære Samfund ble stiftet 1. mars 1825. I 1925 ble navnet endret til Oslo Militære Samfund (OMS). Samfundet har i dag over 1300 medlemmer og har fire søyler: Talerstolen, Norsk Militært Tidsskrift, Samfundsbygningen og sosialt samvær. Samfundets formål er å utdype interessen for og kunnskap om totalforsvaret og de militære vitenskaper gjennom foredrag, diskusjoner og utgivelse av Norsk Militært Tidsskrift, samt å fremme kameratskap mellom offiserer, befal og forsvarsinteresserte gjennom selskapelig samvær.

Vi ønsker velkommen til medlemsforedrag i Oslo Militære Samfunds lokaler i Myntgata 3. Er du ikke medlem i Oslo Militære Samfund, kan du lese mer om veien mot et medlemskap her.  Kveldens foredrag har tittelen: "Svartehavet - tsarer, sultaner og ukrainere" ved journalistene og forfatterne Jan-Erik Smilden og Sidsel Wold. Disse erfarne og kunnskapsrike journalistene tar utgangspunkt i den pågående krigen i Ukraina og går tilbake til Det osmanske rikets historie, osmanenes kamp mot russerne, med stor vekt på det strategiske Svartehavet. Deretter går de over til å snakke om tsar Putin i Kreml og sultan Erdogan i Ankara. Til slutt vender de blikket litt fremover, og ser på mulige utviklingstrekk.   Intendanten E-post: Send e-post Presse: Se vår guide rundt det å dekke et foredrag i OMS her.   Om Oslo Militære Samfund Christiania Militære Samfund ble stiftet 1. mars 1825. I 1925 ble navnet endret til Oslo Militære Samfund (OMS). Samfundet har i dag over 1300 medlemmer og har fire søyler: Talerstolen, Norsk Militært Tidsskrift, Samfundsbygningen og sosialt samvær. Samfundets formål er å utdype interessen for og kunnskap om totalforsvaret og de militære vitenskaper gjennom foredrag, diskusjoner og utgivelse av Norsk Militært Tidsskrift, samt å fremme kameratskap mellom offiserer, befal og forsvarsinteresserte gjennom selskapelig samvær.

I denne episode skal du høre historien om Werner Valeur, som indtil fornylig har stiftet selskabet Wolfpack der er Danmarks letteste udlægshåndtering, hvor medarbejdere kan uploade billeder af deres udlæg og straks få pengene overført til deres konto. I bagagen har han mere end 5 exits, hvor den mest kendte er med regnskabsprogrammet Billy. Vi kommer ind på Werners tidlige historie, hvor han fortæller om sine problemer i folkeskolen og hvordan han endte med at blive iværksætter. Vi taler også om, hvordan Werner gang på gang formår at udfordre status quo med Wolfpack, Billy og Salary, og hvordan drivkraften i høj grad ligger i at bryde normerne i samfundet. Du får også serveret Werners bedste tips og tricks til dig der driver eller gerne vil starte en virksomhed, og tilsidst i episoden spørger jeg ham om, det er attraktivt at være iværksætter i Danmark. Lyt til Podtribe Medias helt nye podcast "10 i 8 - Hele Danmarks Motivationspodcast" lige herMark Anthony er motivationsekspert og har fået tilnavnet Mr.Motivator. Nu har han skabt 10 i 8 .- så hele Danmark kan blive inspireret til hvordan man skaber og fastholder positiv motivation – til et godt liv. Mark har holdt foredrag for og undervist flere end 250.000 mennesker fra flere end 50 lande gennem de seneste 27 år. Og nu deler han ud af sine tips, erfaringer, redskaber og gode energi. Hvor morgen!Lyt også til Lykkefix med Mette Bloch lige herForedragsholder, forfatter og dobbelte verdensmester i roning - Mette Bloch - inviterer kendte danske personligheder ind til en uformel snak om livets mange facetter. Hvilket lykkefix giver dem energi i hverdagen? Hvad brænder de for? Og ikke mindst hvordan takler de livets udfordringer med et smil i en hektisk hverdag med fordomme, kaos og forventninger fra omverdenen. Er du interesseret i at annoncere på Iværksætterhistorier? Så kontakt vores producer Jakob Sloth Linneberg på 71904292 eller jl@uglifruitproductions.dkDin vært er Mark Anthony og podcasten er mixet og klippet sammen af Ugli Fruit Productions Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Julie Lindegaard dykker ned i arkivet sammen med sin gæst Marino Persiani, der er ung samfundsdebbatør. See omnystudio.com/listener for privacy information.

En podcast om overspisninger med @spisepsykologicoach Mette Fulgsang Larsen og coach Heidi Møller Jensen, der begge dagligt arbejder med kvinder og deres årsager til overspisninger. I denne episode snakker vi om hvad "Samfundet" har at gøre med vores problemer med mad, stress og alt det vi "burde" i vores liv.. Men hvad er dit, og hvad er "samfundets" ansvar egentlig? Er vi blevet ringe til at fastholde en beslutning? Er vores rygrad faldet sammen? Er vi som individer blevet svage og dovne? Eller.. Er det nogle ydre rammer, som de fleste af os har svært ved at navigere i, som trigger os? Få hjælp med vores nye Mentorforløb i 6 måneder Kom i gang for kun 179 kr. med forløbet: Stop (akut) overspisning Følg med på Instagram: @spisepsykologicoach Følg med på Facebook: www.facebook.com/MetteFuglsangLarsen Hent gratis foredrag her: www.mettefuglsanglarsen.dk/fa-hjaelp

Keren Gelfer er en dansende creative som er dukket op på pudsige måder på min tidslinje- og jeg hendes. I dette afsnit taler vi om det vigtige selv-arbejde, samfundets normer omkring mentalt helbred og en "bag om performancekultur." OG: - Angst, ADD og oplevelsen af skulle skjule det - Vejen til et helstøbt liv - Transit Pluto i konjunktion med MC (Karrierelinjen) - Sjælen der vil skinne igennem - Fordele ved gruppeterapi - Lys - Mørke skal kobles - Kerens arbejde foran kameraet  - Fisk, Vandbærer - Hvordan drømme ikke behøver gå i opfyldelse for at vi kan være glade - Faren ved at hele ens eksistens er koblet på et mål - Samfundets krav om labels  - Hvad er det du vil bevise overfor andre? Hvorfor gør du det, du gør?  - Grunde til folkesygdommen stress - Sociale mediers effekt på vores behov for at blive elsket af andre - Sulten på anerkendelse - Trangen til at stå på en scene - Hvordan indebrændt energi kan blive til angst - Vi får læst op af et digt Keren har skrevet ved navn "Uvished vis mig vej" - Lad livet vise dig vej - At stå frem i lyset med det hele menneske - Følelsen af at være en alien pga den man er - Søgen efter sin plads i verden - ADD som en måde at forstå sig selv på og dermed lettere acceptere de udfordringer der har været med hurtig hjerne - Du er god nok som du er!      LINKS til Keren Gelfer - skriv bare hende via her: -)   https://www.instagram.com/kerengelfer/   https://www.facebook.com/dancingpeeps   Mine links as usual:   https://www.mannahguldager.com/   https://www.instagram.com/astrologi_yoga_terapi/   https://www.instagram.com/lydenafetbedreliv/

Kvinder tjener 13,5% mindre end mænd, hvis man alene ser på alle mænds løn overfor alle kvinders. Det gør 17 fagforeninger opmærksom på i en ny kampagne. Selv korrigeret for fx forskel mellem fag er der ikke ligeløn i Danmark. Men er det et problem? Og er det den enkelte kvindes ansvar at gøre noget ved eller er det samfundets? Medvirkende: See omnystudio.com/listener for privacy information.

Solveig, Håkon og Susanne får besøk av høvding over Samfundet og Lytt På Nytt-veteran Una! Hun innfører oss i sine drømmer for Samfundets fremtid. Utenrikskorrespondent Birk har dratt til Polen for å lage quiz til oss. Vi turer innom USA for å finne ut om demokratiet der rakner like hardt som hos kongefamilien her i Norge. VI kårer programmets skitneste føtter og lurer på hva som er normal størrelse på den pølseformede delen av hjernen.

Den berømte tyske filosof og professor ved Frankfurterskolen Christoph Menke fortæller om kritisk teori og arven efter Benjamin, Adorno og Habermas. Han forklarer med henvisning til Kong Ødipus og den juridiske fejde mellem Johnny Depp og Amber Heard om lovens paradoks, og hvorfor man først kan blive fri, hvis man behersker det paradoks.

Forfatter og meningsdanner Anne Sofie Allarp er kendt for klare beskeder. Hun har et nært familiemedlem, hvis formodede langvarige bivirkning efter vaccine er indberettet af egen læge. Her forventede Anne Sofie Allarp så, at samfundet stod klar til at hjælpe og lære mere, men hun blev skuffet.

Hvad betyder videnskab for samfundet, for økonomien, sundheden, sikkerheden, miljøet og vores velfærd i det hele taget? Hvorfor er det umagen værd at poste flere penge i forskning, og har man ikke snart fundet ud af hvordan naturlovene fungerer? Videnskabsjournalist Jens Degett er taget ind til Niels Bohr Instituttet for at tale med astrofysiker og professor i offentlighedens forståelse for naturvidenskab og teknologi Anja C. Andersen.

Da Anette Madsen efter en ulykke kører med Flextrafik fra sygehuset til sit hjem, opdager hun pludselig, at chaufføren falder i søvn bag rattet. Det sker flere gange. Hun er en af dem, som Politikens journalist Jonas Pröschold har talt med. Hos Flextrafik er det den vognmand, der tilbyder den laveste pris for en tur, der får den. Det fører til, at nogle vognmænd betaler ekstremt lave timelønninger til chaufførerne, som skal køre rundt i flere og flere timer for at tjene en bare nogenlunde løn. Til fare for sig selv - og til fare for de sårbare og ældre borgere, de kører med.

Kender du til en intensitet, der borer et nærvær igennem luften, så du ved, at alle følelser i dig er accepteret? Kender du også til en intensitet, der er emotionelt ødelæggende, giftigt, fortærende og måske ender i stalking? Så har du mødt den højere og den primitive besvarelse på skorpion-energien! I dette afsnit betragter vi skorpion og tyre aksen fra lidt forskellige vinkler.  I fantastisk selskab med astrologerne Alexanndra X. S. Vestergaard og Johannes Vasco Lockwood taler vi om: - Hvad måneknuderne er ! - Hvad skiftet fra skytte - tvilling til skorpion -tyr vil bevirke kollektivt - Hvordan måneknuderne er et beregnet punkt og der kan være forskelle (Mht. skorpion og tyr indgangen er det True Node 19. januar- 19. juli 2023 og Mean node 23.december - 17.juli 2023) - Skorpionens psykologiske evner og hemmeligheder og desperation og kompleksitet! fx det kompleks, hvor det ikke er spor nemt at udvise sårbarhed personligt, og dog selvom forsvarsværket er stærkt, ser vi ofte netop en interesse for skam, skygger og frygt.  - Tyrens ro og bygge-evne og æstetik og kropslighed - Den tantriske akse og hvordan det især for manden kan kræve sit at give slip  - Refleksioner om hvordan de energier kan arte sig kollektivt fx gennem mere Me2 og langsomhed?   - Har rå sandhed per definition et negativt fokus? - At blive svigtet, tabe, dø....genfinde personlig empowerment, tiltrække magnetisk, hvilket giver magt - Tilknytnings-issues og hvordan alle køn bør gå i terapi ! - Seksualitet, utroskab og at bære nag (mens man tilgiver)  - Højere og lavere modenhedsniveauer  - Samfundets tabuisering af psykiske lidelser - Vi taler også om andre arketyper fx jomfru og saturn Tjek teaseren her: https://www.youtube.com/watch?v=wwN_wWZJxx8 Og giv mig et hint om den her type program er noget for dig. Bemærk at det ikke er astrologi undervisning, men astrologiske refleksioner, der slet ikke er udtømmende, men så er vi ligesom i gang. Jeg håber du vil reflektere videre selv-- j eg kan lige give dig et mix af offentligt kendte personer født i skorpionens tegn, så du måske kan spotte forskellige sider af en energi: Brené Brown, Hillary Clinton, Suzanne Brøgger, Søs Egelind, Lise Rønne, Søren Pind, Morten Messerschmidt, Astrid Krag, Mette Frederiksen, Mogens Jensen og Julia Roberts, Ryan Gosling, Leonardo DiCapiro, Matthew McMonaughey FIND MERE om det astrologiske arbejde mine gæster gør lige her:   Alexanndra Vestergaard: https://www.stardomseminars.com/ Johannes Lockwood: https://www.oneastronaut.com/ og mig:  https://www.mannahguldager.com/    

I denne episode af programmet kan du høre skribent og forfatter, Majbritt Maria Lundgaard og speciallæge i almen medicin og ekspert i digital sundhed, Imran Rashid kaste sig ud i debatten om croptops. Og få deres bud på, hvordan vi som forældre håndterer og forvalter vores børns påklædning. For hvis ansvar er det at regulere børns tøj? Samfundets eller forældrenes?See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvordan bliver vi til som mennesker? Gennem benhård socialisering i institutioner fra en tidlig alder. Samfundets krav går mod stadig mere selvbeherskelse, kropskontrol og subtile adfærdsmæssige balancer, og for forældre bliver ‘gode' børn et stadig vigtigere projekt. Antropolog Eva Gulløv fortæller om den indre civiliseringsprocess. Podcasten er sponsoreret af Carlsbergfondet. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vidste du, at det ikke er ved at købe ting, at vi opnår økonomisk vækst? Det er sandt! At købe ting får ikke samfundsøkonomien til at vokse. Det er kun, når mennesker arbejder og effektiviserer, at der skabes jobs og rigdom. Så hvis vi ønsker, at vores samfundsøkonomi skal vokse, er vi nødt til at fokusere på at minimere forbruget - ikke øge det. I dette afsnit af Kronede dage, skal vi tale om, hvorfor det at købe ting ikke er vejen til økonomisk vækst. --- Send in a voice message: https://anchor.fm/pengepugeren/message

Vi gør de minoritetsgjorte og de etnisk danske børn en bjørnetjeneste ved ikke at lade folkeskolen afspejle de etniske kompleksiteter der er i samfundet. Vi snakker om formålsparagraffer, undervisningsmateriale og fokusområder, Mette fortæller hvad vi kan og burde gøre anderledes.Dagens vært: Vitus Robak.@CzubataRobak.

Frank Rechendorff Møller er direktør for Augustinusfonden, som er en af landets betydeligste bidragydere til kulturlivet. I denne podcast fortæller han om fondens nye strategi og om, hvilke perspektiver han mener, der er særligt vigtige for museernes fremtid.--------Dette er anden sæson af Samfundets Museer. I Danmark spiller fondene en afgørende rolle for udviklingen af vores museer fordi de så rundhåndet yder økonomisk støtte til nybygninger, udstillinger og andre aktiviteter. Derfor taler museumsdirektør Jane Sandberg i denne sæson med en række fondsdirektører for at høre, hvilke museer de tænker, at vi skal skabe til fremtiden.

Denne episode er mit bidrag til sexismedebatten, som jeg gennem den seneste er blevet spurgt en del til. Jeg ønsker flere nuancer og dybder bliver berørt. For mig er sexisme mest af alt et symptom på en dybereliggende ubalance. Det er denne ubalance, jeg synes er mest interessant og her vil give mit perspektiv på. Jeg inviterer os alle til bordet for at mærke ind i: - Samfundets og opvækstens påvirkning af ubalancen? - Hvor og hvordan vi personligt bidrager til ubalancen? - Hvordan vi kan lære, modnes og tage personligt lederskab og dermed bidrage til at en ny balance indfinder sig? Afslutningsvis er der en meditation, som vil støtte transformationen af ubalancen indefra og ud. Herfra kan vi frit, ærligt, kærligt og respektfuldt nyde og lære af den leg, udveksling og magi, der opstår i og mellem mennesker. Vi kan ære og fejre livet. Mere af Tanja : www.liveinbalance.dk Gratis meditation til indre ro, visdom samt at skabe nære & respektfulde relationer: www.liveinbalance.easyme.dk/freebee2020NB

Kvindernes internationale kampdag fejres i stor stil hvert år, men i dag er det blevet den mindre kendte internationale mandedag. Mændene er i krise - de er mere udsat for vold, er mere syge, lever kortere, begår flere selvmord og så videre - årsagen finder man i følge mange eksperter i, at mænd ikke tør være sårbare og tale om deres følelser på samme måde som kvinder. Men hvem står for at bryde det tabu - mændene selv eller samfundet? Det taler vi om i dagens Ring til Due med to kvindelige panelister, en kvindelig vært - og en masse mandlige lyttere.

Samfundet er i evig udvikling – og det samme er vores sprog. Uden vi tænker over det, påvirkes sproget af samfundet, og det afspejler sig også i vores ordsprog. Nogle ordsprog vil med tiden forsvinde - men kommer der også nye ordsprog til? Det fortæller sprogforsker Michael Ejstrup om – med en række eksempler på både nye og gamle ordsprog.Ifølge Michael Ejstrup er de fleste ordsprog bygget op omkring enten region (især kristendommen), vores personlige fysiognomi (kroppens udseende), vejrlig, mad eller landbrugs- og søfartsliv.Nogle ordsprog falder fra, andre forbliverMen i takt med samfundets udvikling forsvinder nogle gamle ordsprog og vendinger gradvist. De yngre generationer kender ikke til de hundrede år gamle situationer og begreber, der i ordsprogene henvises til – særligt ikke når det kommer til ordsprog vedrørende mad, region og landbrug- og søfart.Samtidig med, at nogle ordsprog falder fra, forbliver andre. Det er særligt de ordsprog, der er dybt forankret i os mennesker og vores samfund. Det er ordsprog vi kan forstå og stadig håndtere, selvom de falder uden for vores nuværende værdier og livsstil.Sprog er en social overenskomstSamfundets udvikling – fx digitaliseringen – kan også danne grundlag for nye ordsprog. Nye ordsprog bliver dog ikke til over natten. Det tager lang tid før de er en del af sproget.Sprog er en social overenskomst. Betydningen i sproget er noget vi forhandler os frem til i fællesskabet – over lang tid. Og det kræver, at nogle bruger den nye betydning i en lang periode, indtil det er socialt accepteret. Sproget er en fælles ting vi skal bruge til at kommunikere med.MedvirkendeMichael Ejstrup, sprogforskerVærtAnne KejserBliv klogere på digitale penge

Rane Willerslev er direktør for Nationalmuseet. Igennem de seneste 2 1/2 år har han arbejdet med en massiv transformationsproces for at få langt flere danskere til at blive museets gæster. Nationalmuseet adskiller sig fra de øvrige museer, vi har besøgt i denne podcast, fordi museet er statsligt og således ikke har en bestyrelse. Museets direktør refererer derfor altid til den siddende kulturminister. Stiller det museet anderledes og mindre frit?I podcastserien ”Samfundets museer” taler museumsdirektør Jane Sandberg med en række danske museumsdirektører om, hvilke museer vi skal have i fremtiden. De er alle stærke stemmer i kulturdebatten, men arbejder fra forskellige perspektiver med, hvilke roller deres museer skal spille for samfundet.

Sarah Smed som er leder af Danmarks Forsorgsmuseum i Svendborg har i flere år arbejdet aktivistisk med museet. Bl.a. har museet spillet en afgørende rolle ift. et ændret fokus på tidligere anbragte børns vilkår. Et længere forskningsprojekt på museet om Godhavnsdrengene var således medvirkende til, at statsminister Mette Frederiksen i efteråret 2019 gav Godhavnsdrengene en officiel undskyldning på vegne af det danske samfund.I podcastserien ”Samfundets museer” taler museumsdirektør Jane Sandberg med en række danske museumsdirektører om, hvilke museer vi skal have i fremtiden. De er alle stærke stemmer i kulturdebatten, men arbejder fra forskellige perspektiver med, hvilke roller deres museer skal spille for samfundet.

Anne-Louise Sommer er direktør på Designmuseum Danmark. Museet har flere end 70 % af sine gæster fra udenlandske besøgende. Fordi vi ser ind i en periode med langt færre turister i Danmark, valgte Sommer at lukke sit museum det kommende år. Lukkeperioden bruges på at gentænke hele museet.I podcastserien ”Samfundets museer” taler museumsdirektør Jane Sandberg med en række danske museumsdirektører om, hvilke museer vi skal have i fremtiden. De er alle stærke stemmer i kulturdebatten, men arbejder fra forskellige perspektiver med, hvilke roller deres museer skal spille for samfundet.

Jeg har været i det skønne midtjylland i Ry, hvor jeg har snakket med Monica og Louise som er ansat i Skanderborg kommune aktivitet og træning De fik i 2019 pulje midler fra værdighedspuljen og lavede et projekt om betydningen sanseintegration hos ældre. Det skal vi snakke om i dagens episode, hvordan de ældste familiemedlemmers sansestimuli er lige så vigtig som de yngstes og hvordan man som personale og pårørende kan være med til at skabe et værdigt liv. hvis du vil læse mere om deres fund og projektet, kan du læse mere lige her https://www.sst.dk/da/udgivelser/2019/brug-af-sansestimuli-til-at-forebygge-og-reducere-udadreagerende-adfaerd-paa-aeldreomraadet hvis du har spørgsmål til dagens episode så er du velkommen til at sende mig en mail på kontakt@baby-steps.dk eller skrive til mig på instagram på babystepsdk jeg håber du kan lide episoden de bedste hilsner Ann Helene Baby-steps Support Babysteps Sansemotorik Podcast by contributing to their Tip Jar: https://tips.pinecast.com/jar/baby-steps-podcast Find out more at https://baby-steps-podcast.pinecast.co This podcast is powered by Pinecast.

Vi undersøger, hvordan coronakrisen har påvirket livet for folk på kanten af samfundet.Medvirkende: - Professor og speciallæge i psykiatri samt overlæge på Psykiatrisk Center København, Merete Nordentoft- Leder og chefkonsulent i Kirkens Korshær, Heinz Wolf- Områdechef i Odense Kommunes Beskæftigelses- og Socialforvaltning, Henriette Korf Graversen-----------------------Om podcasten Forskningsfortællinger: Hvordan kan vi bruge forskning til at afbøde de sundhedsmæssige konsekvenser af corona-krisen og minimere risikoen for, at vi skal igennem noget lignende i fremtiden?Det er nogle af de spørgsmål, vi stiller i første sæson af Forskningsfortællinger, der stiller skarpt på udvalgte eksempler på den forskning og viden, som corona-pandemien har affødt.Forskningsfortællinger tager dig med bag om aktuelle samfundstemaer ved at dykke ned i forskningsbaseret viden.Podcasten er den lydlige forlængelse af Novo Nordisk Fondens online medie sciencenews.dk, hvor du finder grundige artikler og videoer om et stort udvalg af de projekter, som fonden støtter.Udgives af Novo Nordisk Fonden.Produceres i samarbejde med podcastbureauet Kontekst & Lyd.Redaktion er podcastproducent Simon Brix og kommunikationspartner i Novo Nordisk Fonden, Sabina Askholm Larsen.

OBS: Lyden bliver markant bedre fra afsnit 6. Idealkroppen, perfekthedskulturen og præstationssamfundet er faktorer der præger os alle i en usund retning i forhold til sundhed. I podcastens første afsnit fortæller Nadja Vienberg sin egen historie og kamp med samfundets normer og idealer, som dannede grobund for et meget forstyrret forhold til mad, krop, vægt og træning. Lyt med og bliv spejlet, og hør om hendes vej ud af 'sundhedens' stramme greb.

Ledigheden blandt seniorer er generel lav. Men hvis du først oplever at stå uden for arbejdsmarkedet som senior, ja så kan det være svært at få foden tilbage ind i møllen. Seniorer oplever, at det er svært at søge job, at de sender mange ansøgninger uden det store udbytte. Skal virksomhederne tage et større ansvar og ansætte nogle af de ældre, eller det er privat problem, at skrive en god nok ansøgning? Medvirkende: Peter Halkjær, arbejdsmarkedschef i Dansk Erhverv og Palle Smed, direktør i Faglige seniorer

Krisen der viste os samfundets skjulte styrke: Beredskabet Af Jan Simmen og Adam Sonnich Meinertz I denne uge vil vi se ind i den livsvigtige beredskabsmaskine, der for længst var gået i gang da statsministeren den 11. marts 2020 lukkede landet ned. Det er en maskine som også du er en del af. En meget større del end du faktisk selv tror, og netop din viden og bevidsthed om beredskabet er et centralt arbejdsområde for Folk & Sikkerhed. Hvordan ordet ”beredskabsmaskine”, Corona, og den folkelige nyfundne interesse for beredskabet hænger sammen, det er noget af det du kan høre i vores udsendelse. Du har sikkert aldrig rigtig tænkt så meget over det, men over hele verden forbereder stater sig på både store og små kriser. De lægger planer for, hvordan et land skal håndtere en krise som for eksempel en oversvømmelse, et terrorangreb eller som i dag er meget aktuelt - et virusudbrud. Der er dog store forskelle landene imellem. I Finland har man i mange år forberedt sig på store kriser, som fx krige, og det har blandt andet betydet, at landet IKKE mangler hverken mundbind, håndsprit eller andet udstyr. I den anden ende af skalaen finder vi naturligvis 3. Verdenslande. Men også højtudviklede lande som USA. Så hvordan klarer Danmark sig i den sammenhæng? Vi har spurgt specialister på området, og de svarer, at Danmark faktisk klarer sig vældig godt. Én af dem er krisespecialist og tidligere beredskabschef for Bornholm Johnny G. Larsen. Han fortæller at, vist er der mange ting der kunne være gået bedre, men det store billede er tydeligt: Beredskabsmaskinen virkede og virker som den skal. Forstå det nu: Det kan blive meget værre endnu Selv om Corona virussen er yderst alvorlig, så findes der vira der er endnu mere alvorlige. Mere alvorlige fordi de enten er mere smitsomme, mere dødelige eller endda begge dele. Den Spanske Syge, der også ramte Danmark i 1918, havde en dødelighed pr. 1000 smittede, der godt nok var lavere end Coronaen, men til gengæld var meget mere smitsom. Den influenza epidemi slog flere mennesker ihjel, end hele 1. Verdenskrig. Over 50 millioner mennesker. Men der findes også potentielt endnu større dræbere, der BÅDE er ekstremt smitsomme OG dødelige. H5N1, også kendt som fugle influenzaen, vurderer WHO potentielt kan dræbe langt flere mennesker end Spanske Syge gjorde. Fordi den kan udvikle sig til at blive meget smitsom, smitte fra dyr til mennesker, samtidig med at den har en meget høj døds rate, hvor 40 procent af alle smittede vil dø. Derfor er det vigtigt at vi høster alle de erfaringer vi kan fra den nuværende epidemi. For én ting er sikkert: Det er ikke den sidste smitsomme dræber menneskeheden kommer til at opleve. Derfor er det meget vigtigt at lære af forløbet her. Både de positive og de negative erfaringer. Det er ligefrem livsvigtigt. Erfaringer der redder liv Eksperter vurderer, at de erfaringer vi nu har gjort os med Corona i fremtiden vil redde mange liv. I hvert fald hvis vi fastholder vores gode vaner med fx at spritte og vaske hænder. Det vurderer både læger og patientforeninger, som også påpeger, at vi i fremtiden kan opleve endnu være epidemier end Corona-epidemien. Men det vil også kræve at vi på øverste statslige niveau nytænker vores investeringer i beredskabet – alt fra materiel og reservepersonel til strategiske nationale beslutninger om robusthed og tryghed. Det er vigtigt at være godt forberedt – Et robust samfund kræver beredskabsplaner, reaktionsevne, lagre og meget andet. Corona-krisen har udstillet det moderne globale samfunds sårbarheder. Det bør vi lære af. Krisebevidsthed og beredskabsplanlægning er livsvigtigt for et samfund som det danske. Og et stærkt beredskab kan kun opbygges, når der ikke er krise. Derfor er det vigtigt, at Danmark prioriterer investeringer i et stærkt beredskab. Så kan det danske samfund være helt anderledes forberedt, når den næste krise rammer os. Danmarks tryghed og velfærd hviler på et stærkt beredskab.

Krisen der viste os samfundets skjulte styrke: Beredskabet Af Jan Simmen og Adam Sonnich Meinertz I denne uge vil vi se ind i den livsvigtige beredskabsmaskine, der for længst var gået i gang da statsministeren den 11. marts 2020 lukkede landet ned. Det er en maskine som også du er en del af. En meget større del end du faktisk selv tror, og netop din viden og bevidsthed om beredskabet er et centralt arbejdsområde for Folk & Sikkerhed. Hvordan ordet ”beredskabsmaskine”, Corona, og den folkelige nyfundne interesse for beredskabet hænger sammen, det er noget af det du kan høre i vores udsendelse. Du har sikkert aldrig rigtig tænkt så meget over det, men over hele verden forbereder stater sig på både store og små kriser. De lægger planer for, hvordan et land skal håndtere en krise som for eksempel en oversvømmelse, et terrorangreb eller som i dag er meget aktuelt - et virusudbrud. Der er dog store forskelle landene imellem. I Finland har man i mange år forberedt sig på store kriser, som fx krige, og det har blandt andet betydet, at landet IKKE mangler hverken mundbind, håndsprit eller andet udstyr. I den anden ende af skalaen finder vi naturligvis 3. Verdenslande. Men også højtudviklede lande som USA. Så hvordan klarer Danmark sig i den sammenhæng? Vi har spurgt specialister på området, og de svarer, at Danmark faktisk klarer sig vældig godt. Én af dem er krisespecialist og tidligere beredskabschef for Bornholm Johnny G. Larsen. Han fortæller at, vist er der mange ting der kunne være gået bedre, men det store billede er tydeligt: Beredskabsmaskinen virkede og virker som den skal. Forstå det nu: Det kan blive meget værre endnu Selv om Corona virussen er yderst alvorlig, så findes der vira der er endnu mere alvorlige. Mere alvorlige fordi de enten er mere smitsomme, mere dødelige eller endda begge dele. Den Spanske Syge, der også ramte Danmark i 1918, havde en dødelighed pr. 1000 smittede, der godt nok var lavere end Coronaen, men til gengæld var meget mere smitsom. Den influenza epidemi slog flere mennesker ihjel, end hele 1. Verdenskrig. Over 50 millioner mennesker. Men der findes også potentielt endnu større dræbere, der BÅDE er ekstremt smitsomme OG dødelige. H5N1, også kendt som fugle influenzaen, vurderer WHO potentielt kan dræbe langt flere mennesker end Spanske Syge gjorde. Fordi den kan udvikle sig til at blive meget smitsom, smitte fra dyr til mennesker, samtidig med at den har en meget høj døds rate, hvor 40 procent af alle smittede vil dø. Derfor er det vigtigt at vi høster alle de erfaringer vi kan fra den nuværende epidemi. For én ting er sikkert: Det er ikke den sidste smitsomme dræber menneskeheden kommer til at opleve. Derfor er det meget vigtigt at lære af forløbet her. Både de positive og de negative erfaringer. Det er ligefrem livsvigtigt. Erfaringer der redder liv Eksperter vurderer, at de erfaringer vi nu har gjort os med Corona i fremtiden vil redde mange liv. I hvert fald hvis vi fastholder vores gode vaner med fx at spritte og vaske hænder. Det vurderer både læger og patientforeninger, som også påpeger, at vi i fremtiden kan opleve endnu være epidemier end Corona-epidemien. Men det vil også kræve at vi på øverste statslige niveau nytænker vores investeringer i beredskabet – alt fra materiel og reservepersonel til strategiske nationale beslutninger om robusthed og tryghed. Det er vigtigt at være godt forberedt – Et robust samfund kræver beredskabsplaner, reaktionsevne, lagre og meget andet. Corona-krisen har udstillet det moderne globale samfunds sårbarheder. Det bør vi lære af. Krisebevidsthed og beredskabsplanlægning er livsvigtigt for et samfund som det danske. Og et stærkt beredskab kan kun opbygges, når der ikke er krise. Derfor er det vigtigt, at Danmark prioriterer investeringer i et stærkt beredskab. Så kan det danske samfund være helt anderledes forberedt, når den næste krise rammer os. Danmarks tryghed og velfærd hviler på et stærkt beredskab.

Ruben Knudsen er psykoterapeut og leder af Mand og Mand imellem. Det er nemlig søndagen før uge seks, hvor de fleste skoler har fokus på emnet. Samfundets og mediernes tale om sex bliver ofte en flad omgang, som mangler saft og kraft fra designeren (læs: Gud). Derfor sætter Kolding Valgmenighed sex på programmet.

Kropsidealer er en tidsperiodes fremherskende forestilling om hvordan en flot krop ser ud - og den forestilling forandrer sig over tid. I dag eksponeres vi kraftigt for nutidens perfekte ideal på sociale medier, i film og reklamer - og det er nemt at hele tiden sammenligne sig med det. Der reklameres med uopnåelige opererede (og photoshoppede) kroppe og kirurgiske indgreb som brystforstørrelse, botox, fedtsugning, hårfjerning og fillere bliver mere udbredte. I jagten på likes og anerkendelse åbnes alle døre og hvad der tidligere var idealer, er nu krav. Derfor oplever mange unge et stærkt kropspres, hvor alt skal være "perfekt". En usund og overdrevet dyrkelse af kroppens udseende fører for nogle til operationer, skønhedsbehandlinger, restriktive kost- og træningsregimer. Og med det kan følge både fysiske og psykiske problemer.  I episoden har jeg besøg af Morten Emmerik Wøldike til en snak om når kropsidealer bliver uopnåelige. Han er uddannet sociolog med speciale i seksualitet og kønsforskning og arbejder som vidensrådgiver i Sex & Samfund med fokus på køn, krop, sex, seksualitet og sundhed. Vi snakker blandt andet om: De herskende kropsidealer i 2020. Hvordan sociale medier giver et falskt billede af andres kroppe. Udviklingen af kropspres, kropsidealer og trends gennem tiderne. Hvordan en normal krop egentlig ser ud? Hvorfor udseende og krop får en central rolle i manges liv? Samfundets ansvar i forbindelse med kropsidealer og kropspres. Hvad du kan gøre hvis du føler dig fanget i jagten på uopnåelige kropsidealer. Læs meget mere på https://maxer.dk/staerk-smertefri/kropsidealer

Anne Skare Nielsen er fremtidsforsker og gæst i studiet hos ‘Diagnosen'. Hun taler med Jasper Ritz og Morten Pedersen om, hvordan fremtiden ser ud for de mennesker, der har en diagnose. Hun er begejstret på deres vegne og fuld af fortrøstning og håb. Anne Skare Nielsen beskæftiger sig blandt andet med hyperkompleksitet, og hvordan den vil påvirke vores hjerner fremover. Jasper Ritz & Morten Pedersen får derfor masser af tips, som de og andre med diagnoser, kan bruge. For Anne Skare Nielsen er ikke i tvivl: Der er brug for skæve hjerner i fremtiden.

Vi har hatt intervju med Aiming for Enrike, Fjellfrost og Samfundets interne teater idag! Og snakket om Tix, solarium og Mias nye joggesko!

Episode 1: Lurer du på hvordan Samfundet startet? Hvem hadde ideen og hvordan gikk det for seg? I Husets første sending snakker vi om selve opprettelsen av Samfundet, lappen som starta det hele, Åge Falck-Ytter og vårt eget forhold til huset.

Filosof og tidligere lederen af værestedet Outsideren Nis Bjarnhof fortæller blandt andet om samfundets skiftenden opfattelse af sygedom og især psykisk sygdom. Hvad er sammenhængen mellem #metoo kampagnen, blindes skamfulde liv for bare to generationer siden og psykisk sygdom? Det fortæller filosof, skribent og tidligere leder af Outsideren Nis Bjarnhof i foredraget om lidt. Han var inviteret af SilkeborgHøjskolen, som ofte afholder åbne arrangementer.

Skal man være bange for psykisk syge? Bliver de ved med at være syge? Hvordan opleves det egentlig, og hvis skyld er det, at flere og flere bliver syge? Spørgsmålene er mange, og udsendelsen her svarer på en del af dem. Skyld… skam… tage sig sammen… eller kan man? Det er noget af det, vi i den her udsendelse skal beskæftige os med. Men… Vi lægger ud med det her citat: - Min hovedpointe er, at man skal være bevidst om, hvem man gør hvad for. Så det handler om at finde ud af, hvad man gør for sin egen skyld, og hvad man gør for andres skyld. Og så lægge lidt mere vægt på, det man gør for sin egen skyld. Hvordan det her hænger sammen med sangen "det er samfundets skyld" med det danske band TV2, som mange af os skrålede med til dengang, ja, det vender vi tilbage til. Men vi kan godt afsløre, at de unge ikke synger med på den længere. Tvært imod. Det er måske nok et problem for bandet tv2, men vel næppe noget samfundet behøver at blive bekymret over. Eller…? Men som du siden skal høre, så er der faktisk et problem forbundet med det. Det hænger blandt andet sammen med nogle kedelige tal. Det er for eksempel vis tal der viser, at hver 5. unge gør skade på sig selv. Center for Selvmordsforskning udgav i 2015 en ny rapport der viste, at der er en stigning i antallet af især piger der gør skade på sig selv. 400.000 danskere lider af en angstlidelse. Og det er åbenbart bare toppen af isbjerget. Lyt til historien her., eller læs mere i artiklen på hjemmesiden: http://efolkeoplysning.dk

Med tre måneders forsinkelse præsenterede kulturminister Mette Bock torsdag regeringens medieudspil med forventede nedskæringer på DR, Radio24syv og TV2's regioner. Men hvordan vil udspillet gøre danske medier i stand til at klare sig bedre i kampen med de internationale giganter? Og hvad blev der af de tusindvis af input, som er samlet ind via høringer, rapporter og rejser rundt i landet? Interview med Mette Bock, som kalder sit udspil "ambitiøst" - og debat om indhold og visioner med medieordførerne Morten Marinus (DF), Britt Bager (V), Mogens Jensen (S) og Jacob Mark (SF). Samfundets vagthund: Principper var på spil og alt blev sat på et bræt, da New York Times og Washington Post i 1971 offentliggjorde hemmelige dokumenter om USA's krig i Vietnam. Stjerneinstruktøren Steven Spielberg fortæller historien om historien i den premiereaktuelle "The Post". Journalist Peter Christensen, forfatter til bogen "The Scoop", og Informations chefredaktør Rune Lykkeberg diskuterer den ikoniske journalistik og mediernes rolle - og perspektiverer til i dag, hvor, hvor klassiske nyhedsmedier trods benhård konkurrence har en unik chance for at genvinde tabt terræn. Pas på, der kommer ord: I tre dage syder kulturhuset "Nordkraft" i Aalborg af ord på den ottende "Ordkraft"-festival. Tabuer og forbudte ord i den offentlige debat og i medierne er i fokus. Det er nemlig ingen selvfølge at kunne ytre sig uden risiko for konsekvenser, fortæller journalist og "Ordkraft"-bestyrelsesformand Jørgen Pyndt. Skriv til menneskerogmedier@dr.dk. Vært og producent: Kurt Strand.

I dette afsnit tager vi udgangspunkt i et opslag Morten Elsøe lavede på sin Instagram om hvordan kæmpestore slikposer er blevet standarden – og at dette er et billede på det såkaldte fedmefremmende samfund. Det fik sindene i kog hos flere der læste med – men hvorfor egentlig? I dette afsnit kommer vi blandt andet ind på: Hvorfor vi skal erkende, at vi har et fedmefremmende samfund, hvis vi skal knække fedmekurven. (Læs blandt andet denne artikel, som vi omtaler i podcasten: “Did the food environment cause the obesity epidemic?  At der tilsyneladende kan være stor modstand mod denne erkendelse og hvordan denne modstand kommer til udtryk. At der er forskel på skyld og ansvar i fedmedebatten – og hvorfor den forskel er ekstremt vigtig at forstå. (Læs mere om dét emne, i Mark Mansons bog “The subtle art of not giving a fuck At Sundhedsstyrelsens nye rapport om danskernes sundhed fokuserer alt for meget på overvægt i forhold til hvor få, der dør af det – sammenlignet med de andre risikofaktorer (rygning, fysisk inaktivitet, alkohol og usund kost). 

Lars Seier Christensen og Nanna Gotfredsen tager i tredje og sidste afsnit af "På samfundets bund" til Bandholm på Lolland, hvor de besøger Nikita Juul, der efter år på gaden har fået et nyt liv i et lille rækkehus. Milliardæren og gadejuristen besøger også Skrænten i Aarhus, der er et hjemløse-kollektiv som brugerne helt selv styrer - og som koster en brøkdel af de dyre herbergspladser og botilbud, som Lars Seier Christensen og Nanna Gotfredsen tidligere har besøgt og forholdt sig kritisk til. Medvirkende: Lars Seier Christensen (milliardær og stifter af Saxo-bank), Nanna Gotfredsen (stifter af Gadejuristen), Nikita Juul(tidligere hjemløs og stofbruger) og Christina Strauss (formand for SAND) Tilrettelægger: Jette Damgaard. Redaktør: Karen Albertsen. Produceret til DR for Munck København.

Lars Seier Christensen og Nanna Gotfredsen tager i andet afsnit af "På samfundets bund" til Aarhus, hvor de taler med nogen af byens stofbrugere om de forhold, som brugerne fixer under i byen. I København besøger de Fixelancen og hører om nogle af de problemer, som stofbrugere oplever at have i forbindelse med en række regler, der er forbundet med lægeordineret stof. Medvirkende: Lars Seier Christensen (milliardær og stifter af Saxo-bank), Nanna Gotfredsen (stifter af Gadejuristen), Anja Plesner Bloch, formand for Brugernes Akademi, Jørgen Kjær, formand for Brugerforeningen for aktive stofbrugere, Christina Strauss, formand, Morten Damgaard og Kim Jørgensen. Tilrettelægger: Jette Damgaard. Redaktør: Karen Albertsen. Produceret til DR for Munck København.

Lars Seier Christensen og Nanna Gotfredsen tager i første afsnit af "På samfundets bund" til herberget Sundholm på Amager, hvor de besøger Jacob Nellesø, der har oplevet at måtte bo i eget skidt og møg på trods af, at han bor i et dyrt botilbud. Senere går turen til Mændenes hjem på Istedgade på Vesterbro i København, hvor et botilbud koster op mod 80.000 kr. om måneden. Medvirkende: Lars Seier Christensen (milliardær og stifter af Saxo-bank), Nanna Gotfredsen (stifter af Gadejuristen), Jacob Nellesø (stofbruger og beboer på Sundholm) og Heino (beboer på Mændenes hjem) Tilrettelægger: Jette Damgaard. Redaktør: Karen Albertsen. Produceret til DR for Munck København.

Tina Maria Larsen er forstander for den sikrede institution Kompasset, medlem af børnerådet og har mere end 20 års erfaring med udsatte børn og unge. I denne episode taler vi blandt andet om: Mennesket søger fællesskabet At vi ar brug for anerkendelse og blive set Hendes stærke retfærdighedssans Alle har udviklingspotentiale Åbenhed overfor andre mennesker Hvordan hun motiverer udsatte unge og giver dem succesoplevelser Hvordan vedholdenhed er vigtigt for at blive dygtig til noget Samfundets diskurs om at vi er vores egen lykkes smed og vi altid har et valg Dehumanisering At give en overdosis af succes for unge udsatte

Kulturredaksjonen har Sci-Fi-uke, og Filmofil snakker om bl.a. Blade Runner, Rick and Morty og Children of Men. Vi har også besøk av Siri fra Bokbaren, og Sondre og Vilde fra Kulturutvalget på Samfundet kommer innom for å snakke om Samfundets filmklubb.

I dagens sending kan du høre om studentnytt i Trondheim, et slående intervju med Ella Guru, et intervju med Silje - vokalisten i BENDIK. Vi fikk også besøk av Katrin som er produsent for The Shape of Things som Samfundets interne Teater setter opp på søndag! Du får også din ukentlige oversikt over helgas aktiviteter!

I årets første Katarsis-sending får du vite litt om hva du har å se fram til på både Trøndelag Teater, Teaterhuset Avant Garden og Trondheim kunstmuseum det kommende semesteret. I tillegg har vi besøk av leder for Samfundets kulturutvalg, Sindre Wigre, som gir deg halvårets kulturhøydepunkter, og Ragnhild er selvfølgelig tilbake med vår faste spalte - Ukas kunstner.

I dagens sending fikk vi som alltids besøk av Under Dusken som ga oss aktuelle studentnyheter. Vi fikk også besøk av Markus Tobiassen, redaktør i Under Dusken, for å diskutere Samfundets nye prosjekt med fengselstomta. I tillegg til dette hadde Olav intervjuet Chris Klemmetvold fra Panterne. Vi fikk også beøk av ansvarlig for Skakkfestivalen og sjefen fra LLH for å snakke om programmet. Helt til slutt fikk vi besøk av Autolaser.

Må vi handicappede egentlig godt brokke os?  Hvis vi gerne vil have et godt liv, så skal vi jo lære at fokusere på alt det positive, tage en dag af gangen og se mulighederne i stedet for begrænsningerne. Niels er ikke helt enig. Der er ikke noget galt med at være glad, men vi skal sandelig ikke glemme alle de negative ting. Samfundets måde at behandle os på, omgivelsernes måde at svigte på, og alle de velmenende portrætter af sygdommen der kun fortæller den halve sandhed. Hør bl.a.: - MS er ikke nødvendigvis indgangen til et rigere liv - at tænke konstruktivt i stedet for optimistisk - om at bruge skræmmebilledet som mentalhygiejne Tro nu ikke at Niels er en gammel bitter mand uden humor, for det er han langt fra. Men han er bare så træt af at handicappede altid fremstilles som glade. At MS er gået hen og blevet en kvindesag, og at ansvaret for at få det bedre kun ligger hos patienten. Scleroseforeningen burde være langt bedre til at få sygdommen og dens konsekvenser på landkortet, så alle, også det offentlige, ved hvilke konsekvenser MS kan få. Hør også nyt om podcast til smart-phones og reklame for tre gode grupper på Facebook. ... Dette podcast er publiceret med støtte fra Podconsult.dk og Hindenburg.

Martine Løkholm fra Samfundets interne teater forteller om Hjem kjære hjem, og vi har vært på utstillingsåpning til Trondheim kunstindustrimuseum. Dette og masse mer i Katarsis.