Radioaktiv er en podcast-kanal. Her kan du finde og lytte til et hav af forskellige podcasts. Det kan være sport, miljø, kultur og politik, altid med en fræk venstreorienteret vinkel. Vi bringer dig de nyeste nyheder fra klassekampen, dybdegående interviews, nørdede analyser og knivskarpe debatter.…

Revolutionen bryder ud. I Palermo, i Paris, i Wien, Berlin og i Prag. En revolution af en omfang som verden endnu ikke har set. Marx tager tilbage til Köln og starter Neue Rheinische Zeitung, der hurtigt vokser til at blive en af de vigtigste radikale aviser i Tyskland. Men så hastigt som de revolutionære kræfter stormer frem, så hurtigt bliver de efterfølgende drevet tilbage. Da kronen bliver dristigere lukker den avisen og anklager Marx for at have opfordret til væbnet opstand. Marx forsvarer succesfuldt sig selv, men må endnu engang se sig selv tvunget i eksil. Historien om Marx fortæller i ni afsnit historien om den revolutionære filosof Karl Marx, fra hans fødsel i Trier i 1818 og til hans død 64 år senere i London. I den periode gik Marx fra at være indflydelsesrig redaktør til at blive en ignoreret polemikker. Fra at være en marginaliseret aktør på den politiske scene, til at lede en nærmest verdensomspændende organisation der indgød de herskende eliter med eksistentiel angst. Og i slutningen af hans liv begynder hans ord at få nærmest profetisk kraft. Vært: Reinout Bosch Skuespillere: Som Karl Marx: David Rønne Marx ven i Köln: Claus Risbjerg Andreas Gottschalk: Daniel B Engels' mor: Karen Helveg Petersen Militær kommandør i Köln: Illias Berhili Indtaling af intro: Laura Winge Kilder: Clark, Christopher. Revolutionary Spring. Europe Aflame and the Fight for a New World. New York, NY: Crown Publishers, 2023. Draper, Hal. The Marx-Engels Cyclopedia. Berkeley, CA: Center for Socialist History, 1984. Gabriel, Mary. Love and Capital. Karl and Jenny Marx and the Birth of a Revolution. New York, NY: Little, Brown and Company, 2011. Hobsbawm, Eric. The Age of Capital 1848-1875. London: Abacus, 2000. Jones, Gareth Stedman. Karl Marx. Greatness and Illusion. London: Penguin Books, 2017. Mehring, Franz. Karl Marx: Hans livs historie. København: Rhodos, 1976. Nimtz Jr., August H. Marx and Engels. Their Contribution to the Democratic Breakthrough. New York, NY: State University of New York Press, 2000. Roberts, William Clare. Marx's Inferno. The Political Theory of Capital. Princeton NY: Princeton University press, 2017. Sperber, Jonathan. Karl Marx. A Nineteenth Century Life. New York, NY: Liveright Publishing Corporation, 2014. Musik og lydeffekter: Vivaldi - The Suspicion / Il Sospetto - RV. 199 - Arr. for Piano af Gregor Quendel via Pixabay Revolution-Epic Cinematic af Daniel Roberts via Pixabay Mozart – Requim Dies Arie af Gregor Quendel via Pixabay Tchaikovsky – 1812 ouverture op. 48. - Wikimedia commons Dvorak – Serenade op 22 II tempo di vals arranged for piano duet - Wikimedia commons Mozart – Eine kleine nachtmusik - Wikimedia commons Johannes Brahms - String quartet no. 1 - Wikimedia commons Lydeffekter: Cauby43, Free_sound_community, Max Hammarbäck, Olena, Luca Di Allesandro, Breakz Studios, Universfield , Aman Kumar via Pixabay - boomerangquest, Fillmat via Freesound.org

I dette afsnit, er det Jakob Mathiassen, der helt alene og for egen regning, gennemgår de udfordringer der kan komme fra fagforeningen og det fagretslige system, når I bruger organiseringsmetoden. Han kommer også omkring forhandlinger med ledelsen, og hvordan vi undgår at kampagnen går i stå under forhandlingerne. Indholdet stammer alt sammen fra bogen En Succesfuld Organisators Hemmeligheder.

Igen er Marx blevet drevet i eksil. Denne gang til Bruxelles. Fra sit nye hjem begynder Marx at knytte kontakter med socialister i forskellige lande, blandt andet gennem den kommunistiske korrespondancekomité som han organiserede. Hans selvstændige politiske position bliver stadig klarere og det fører til en række brud med tidligere samarbejdspartnere. Samtidigt betyder det også, at de retfærdiges liga i London inviterer Marx og Engels til at blive ledere for deres organisation og til at skrive et bemærkelsesværdigt manifest. Vært: Reinout Bosch Skuespillere: Som Karl Marx: David Rønne Som Friederich Engels: Klaus Münster Som Jenny Marx: Victoria Velásquez Som Pavel Annenkov: Illias Berhili Indtaling af intro: Laura Winge Kilder: Draper, Hal. The Adventures of the Communist Manifesto. Berkeley CA: Centor for Socialist History, 1994. Draper, Hal. The Marx-Engels Cyclopedia. Berkeley, CA: Center for Socialist History, 1984. Gabriel, Mary. Love and Capital. Karl and Jenny Marx and the Birth of a Revolution. New York, NY: Little, Brown and Company, 2011. Hobsbawm, Eric. How to Change the World. Tales of Marx and Marxism. London: Little, Brown, 2011. Holt, Matthew. “Capital as Fiction: The Communist Manifesto”. I Literature and Politics: Pushing the World in Certain Directions. Newcastle upon Tyne: Cambridge Scholars Publishing, 2012. Jones, Gareth Stedman. Karl Marx. Greatness and Illusion. London: Penguin Books, 2017. Marx, Karl. Den tyske ideologi : heraf hele Feuerbachafsnittet. Filosofiens elendighed : uforkortet. Karl Marx' skrifter i udvalg. Rhodos, 1974. ———. “Til kritikken af den politiske økonomi (forord)”. I Udvalgte skrifter I. København: Forlaget Tiden, 1976. Marx, Karl, og Friedrich Engels. “Det kommunistiske partis manifest”. I Udvalgte skrifter I. København: Forlaget Tiden, 1976. Sand, Shlomo: Venstrefløjens verdenshistorie, en introduktion, København: Forlaget Solidaritet, 2025. Sperber, Jonathan. Karl Marx. A Nineteenth Century Life. New York, NY: Liveright Publishing Corporation, 2014. Wheen, Francis. Marx's Das Kapital. A Biography. London: Atlantic Books, 2006. Musik og lydeffekter: Satie - Gymnopedie af Gregor Quendel via Pixabay Holst – Venus the Bringer of Peace (The Planets) - Wikimedia commons Tchaikovsky - Symphony No. 4, Op. 36 - IV. Finale (Excerpt) af Gregor Quendel Mozart - Concerto for Flute and Harp - 1. Allegro - Wikimedia commons Lydeffekter: Free_sound_community, Luca Di Allesandro, Breakz Studios, Universifield, Alban_Gogh, DRAGON-STUDIO via Pixabay

De to organisatorer, Janni Nielsen og Jakob Mathiassen, gennemgår igen bogen En Succesfuld Organisators Hemmeligheder. Vi er ikke de eneste der bevæger brikkerne på spillepladen. Vi skal forvente at møde modtræk fra ledelsens side. Det taler vi om i dette afsnit.

Marx er blevet færdiguddannet men står med sine radikale ideer uden et job. En mulighed byder sig, da en række industrialister og jurister i Köln gør forsøg på at starte en oppositionsavis. Først ansætter de Marx' ven Adolf Rutenberg som redaktør, men snart overtager Marx opgaven. I denne position udvikler Marx sine tanker, kommer i berøring med det sociale spørgsmål og må gå balancegang mellem sandhed og censur. Men rammerne er ham for snævre. Der går ikke et år før han smider håndklædet i ringen. Han vil til udlandet hvor man kan tænke og skrive frit. Beslutningen fører ham til Paris, hvor Marx, der før havde forkastet kommunismen nu bliver omvendt. Vært: Reinout Bosch Skuespillere: Som Karl Marx: David Rønne Som Arnold Ruge: Daniel B Som Friederich Engels: Klaus Münster Indtaling af intro: Laura Winge Kilder: Clark, Christopher. Revolutionary Spring. Europe Aflame and the Fight for a New World. New York, NY: Crown Publishers, 2023. Draper, Hal. The Marx-Engels Cyclopedia. Berkeley, CA: Center for Socialist History, 1984. Gabriel, Mary. Love and Capital. Karl and Jenny Marx and the Birth of a Revolution. New York, NY: Little, Brown and Company, 2011. Jones, Gareth Stedman. Karl Marx. Greatness and Illusion. London: Penguin Books, 2017. Levin, Michael. Marx, Engels and Liberal Democracy. New York, NY: St. Martin's Press, 1989. Marx, Karl. “Til kritikken af den politiske økonomi (forord)”. I Udvalgte skrifter I. København: Forlaget Tiden, 1976. ———. “Zur Kritik der Hegelschen Rechtsphilosophie”. I Marx-Engels-Gesamtausgabe (MEGA), Bd. 1975. I/2. Marx, Karl: Marx brev til Engels poststemplet 20 januar 1845 Darmen https://www.gutenberg.org/files/64327/64327-h/64327-h.htm Nimtz Jr., August H. Marx and Engels. Their Contribution to the Democratic Breakthrough. New York, NY: State University of New York Press, 2000. Sperber, Jonathan. Karl Marx. A Nineteenth Century Life. New York, NY: Liveright Publishing Corporation, 2014. Musik og lydeffekter: Sergei Rachmaninov - Piano concerto no. 2 in c-minor op. 18 ii. Adagio sostenuto - Wikimedia Commons Mozart concerto nr. 1 in F Major III - Wikimedia Commons J. S. Bach Violin Concerto in A-minor 3 movements af Gregor Quendel via Pixabay Liederjan: Das Weberslied (med tak til bandet for nådig lån af deres musik) Rimsky-Korsakov - flight of the bumblebee - Wikimedia Commons Haydn Stringquartet i A-minor af Gregor Quendel via Pixabay Lydeffekter: Free_sound_community, Semen Surin, Soul Serenity Sounds, Luca Di Allesandro, Breakz Studios, Floraphonic via Pixabay

Historien om Marx fortæller i ni afsnit historien om den revolutionære filosof Karl Marx, fra hans fødsel i Trier i 1818 og til hans død 64 år senere i London. I den periode gik Marx fra at være indflydelsesrig redaktør til at blive en ignoreret polemikker. Fra at være en marginaliseret aktør på den politiske scene, til at lede en nærmest verdensomspændende organisation der indgød de herskende eliter med eksistentiel angst. Og i slutningen af hans liv begynder hans ord at få nærmest profetisk kraft. Vært: Reinout Bosch Skuespillere: Som Karl Marx: David Rønne Som Heinrich Marx: Claus Risbjerg Som Henrietta Marx né Pressbrug: Janet Rodenburg Indtaling af intro: Laura Winge Kilder: Bloch, Ernst. “Der Student Marx”. I Karl Marx 1818-1968, 21–27. Bad Godesberg: Inter nationes, 1968. Draper, Hal. The Marx-Engels Cyclopedia. Berkeley, CA: Center for Socialist History, 1984. Gabriel, Mary. Love and Capital. Karl and Jenny Marx and the Birth of a Revolution. New York, NY: Little, Brown and Company, 2011. Hegel, Georg Wilhelm Friederich. Dialektik. Redigeret af Anna Cornelia Plough og William Mathorne. København: Mindspace, 2022. Jones, Gareth Stedman. Karl Marx. Greatness and Illusion. London: Penguin Books, 2017. Marx, Karl: Brev fra Karl Marx til Heinrich Marx 10. november 1837. Meikle, Scott. Essentialism in the thought of Karl Marx. London: Open Court, 1985. Rasmussen, Palle. Friederich Engels og historisk materialisme. Aalborg: Aalborg Universitetsforlag, 2022. Sperber, Jonathan. Karl Marx. A Nineteenth Century Life. New York, NY: Liveright Publishing Corporation, 2014. Swinton, John: "Karl Marx", The Sun, No. 6, September 6, 1880 Wheen, Francis. Marx's Das Kapital. A Biography. London: Atlantic Books, 2006. Musik og lydeffekter: Schubert - Impromptu, Op 142, No. 1 - D 935 - Arranged for Strings Af Gregor Quendel via Pixabay Anglesh: La Marseillese - Wikimedia commons Frederik Chopin: Fantasy impromptu opus 66 - Wikimedia commons Bach - Air on the G String - BWV 1068 - Arr. for Woodwinds and Strings Af Gregor Quendel via Pixabay Debussy - Suite Bergamasque - II. Menuet - Arranged for Strings Af Gregor Quendel via Pixabay Love 224172 af Gregor Quendel via Pixabay Lydeffekter: Free_sound_community, Luca Di Allesandro, Breakz Studios, Mikhail og u_f1ee7vf7na via Pixabay

De to organisatorer, Janni Nielsen og Jakob Mathiassen, gennemgår igen bogen En Succesfuld Organisators Hemmeligheder. I dette afsnit fortsætter vi planlægningen af en eskalerende kampagne. Lektion 5: Planlæg en eskalerende kampagne 31) Skru op for varmen 32) Sørg for at alle kollegerne er med ombord 33) Sørg for at alle opgaver bliver løst

De to organisatorer, Janni Nielsen og Jakob Mathiassen, gennemgår igen bogen En Succesfuld Organisators Hemmeligheder. I dette afsnit begynder vi planlægningen af en eskalerende kampagne. Lektion 5: Planlæg en eskalerende kampagne 28) Læg en plan 29) Alle chefer har et svagt punkt 30) Bliv ved med at overraske chefen

Normalt gennemgår de to værter Janni Nielsen og Jakob Mathiassen bogen En Succesfuld Organisators Hemmeligheder. Men i dette afsnit, er det Jakob, der helt alene og for egen regning, tager lytterne en tur igennem de begrænsninger som overenskomster og love sætter for hvilke kollektive handlinger vi må lave, og hvordan I kan arbejde med de begrænsninger.

Tidligere folketingsmedlem Halime Oguz (SF) fortæller eleverne på Grundtvigs Højskole sin fængslende historie om at leve i et arrangeret ægteskab på Fyn – og om at bryde ud af det og med det æreskulturelle miljø, der indtil da havde været hele hendes verden. Hun leverer en skarp kritik af de normer, der præger etniske parallelsamfund, og kommer med kontante forslag til, hvordan man kan gøre op med dem og hjælpe de kvinder, der lever i undertrykkelse. Vært: Peter Westermann.

Økonomiprofessor Nina Smith fortæller om sin bog Overskudskvinder (skrevet med Anne-Mette Barfod), de økonomiske regnemodeller, velfærdsstatens betydning for ligestilling og hvorfor drømmen om lavere arbejdstid eller ‘livet i Bulderby' kan true både velfærdsstaten og ligestillingen. Vært: Alex Arash Sand Alsing Kalaee

I denne episode af Sange om Merværdi snakker værterne Lasse Skou Lindstad og Alex Arash Sand Alsing Kalaee om to rapporter, der berører fortidens og nutidens imperialisme. Først kigger de på Thomas Piketty og Gastón Nievas working paper “Unequal exchange and north-south relations: Evidence from global trade flows and the world balance of payments 1800-2025”, der viser hvordan det globale nord har udbyttet og begrænset udviklingsmulighederne for det globale syd. Herefter vender de blikket mod imperialismen nuværende form med en rapport om det vestligt-støttede folkedrab i Gaza. Francesca Albanese, der er FN's menneskerettighedsrapportør i Israel/Palæstina, har skrevet ”From economy of occupation to economy of genocide”, der dokumenterer hvordan dele af erhvervslivet understøtter og tjener penge på folkemord. Hun nævner bl.a. at danske Mærsk spiller en afgørende rolle i at foretage våbentransport fra USA til Israel, og hun opfordre til omgående sanktioner mod Israel samt retsforfølgelse af erhvervsledere og virksomheder for brud på menneskerettighederne. Links til rapporterne: Piketty og Nievas Working Paper om det ulige bytte mellem det globale nord og globale syd: https://wid.world/document/unequal-exchange-and-north-south-relations-evidence-from-global-trade-flows-and-the-world-balance-of-payments-1800-2025-world-inequality-lab-working-paper-2025-11/ Rapport fra menneskerettighedsrapportør Francesca Albanese om folkedrabets økonomi: https://www.un.org/unispal/document/a-hrc-59-23-from-economy-of-occupation-to-economy-of-genocide-report-special-rapporteur-francesca-albanese-palestine-2025/

Normalt gennemgår de to værter Janni Nielsen og Jakob Mathiassen bogen En Succesfuld Organisators Hemmeligheder. Men i dette afsnit, er der tre gæster med i studiet, til en snak om organisering i den offentlige sektor. De tre gæster er Rasmus Weber Guldager - Organiser i FOA, Janni Andersen - HK-FTR og Ida Klimeck Stuhr - HK-FTR. Lektion 5: Planlæg en eskalerende kampagne Tip: Offentlige arbejdspladser er anderledes NB: afsnittet et genudgivet pga. udfordringer med redigering

Normalt gennemgår de to værter Janni Nielsen og Jakob Mathiassen bogen En Succesfuld Organisators Hemmeligheder fra A til Z. Men i dette afsnit, er faglig sekretær Anders Lange og klub-forkvinde Bolette Rose Jørgensen med i studiet, til en snak om hvordan man er en organiserende repræsentant. Janni har meldt afbud til dette afsnit, så det er endt med at blive et afsnit udelukkende om 3F - Bygge Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening, da de to gæster begge er medlemmer der og Jakob også har været medlem i mange år.

De to organisatorer, Janni Nielsen og Jakob Mathiassen, gennemgår bogen En Succesfuld Organisators Hemmeligheder. I dette nine afsnit undersøger vi det gode organiserings problem. Vi vælger jo ikke selv hvilke problemer vi har, men vi kan vælge hvilket problem vi løser først.

De to organisatorer, Janni Nielsen og Jakob Mathiassen, gennemgår bogen En Succesfuld Organisators Hemmeligheder. I dette ottende afsnit taler vi om meningsdannerne. Du kender dem godt, det er de kollegaer der kan få andre med til fredagsbaren, lotto klubben eller bare med ud i ryge-skuret. Dem skal vi rekrutterer til vores organiserings projekt.

De to organisatorer, Janni Nielsen og Jakob Mathiassen, gennemgår bogen En Succesfuld Organisators Hemmeligheder. I det syvende afsnit taler de værter om Lektion 3. Kortlægning, hemmelighed 22, 14,15 og 16

De to organisatorer, Janni Nielsen og Jakob Mathiassen, gennemgår bogen En Succesfuld Organisators Hemmeligheder. I det sjette afsnit taler de værter om overbygningen på En-til-en samtalen, den organiserende samtale. De to værter gennemgår indholdet i denne samtale i detaljer, og kommer med eksempler på hvordan den kan bruges.

De to organisatorer, Janni Nielsen og Jakob Mathiassen, gennemgår bogen En Succesfuld Organisators Hemmeligheder. I det femte skal vi tale om et af de aller, aller vigtigste værktøjer i Organiserings metoderne: En-til-En samtalerne. Lektion 2 - En-til-En samtaler 9) Du bliver nødt til at se dem i øjnene. 10) En mund to ører

I det dette fjerde afsnit har de to organisatorer, Janni Nielsen og Jakob Mathiassen fået hjælp af HKs jurist Leif Donnbæk, til at gennemgå rettigheds kapitlet i bogen En Succesfuld Organisators Hemmeligheder. De tre gennemgår samme Hemmelighed nr. 8 i bogen; Det hele handler om magt, sammen med en række nyttige tips og erfaringer med de regler og love der regere vores arbejdsmarked. HOLDNINGSJUSTERING Det hele handler om magt

Sange om merværdi har besøg af forfatter og debattør Emma Holten for at diskutere hendes bog Underskud. Bogen er en kritik af det økonomiske sprog, der former vores samfund, uden vi tænker over det. Undervejs kommer vi ind på kritik af Finansministeriets modeller og diskuterer idéen om, at økonomien bør forstås som et komplekst, foranderligt system, ikke som noget i ligevægt. Samtalen spænder også over spørgsmål som: Hvad er de politiske motiver bag Trumps vælgere? Hvorfor er den tyske statsgæld er alt for lille? Og hvorfor er trad-wife fænomenet ved at blive populært? Optaget i slutningen af marts. Vært: Alex Arash Sand Kalaee Tidligere afsnit med Katarina Juselius: https://solidaritet.dk/mervardi-okonomien-og-virkeligheden/ Alan Krueger om inflation og arbejdernes magt til at forhandle løn: https://www.kansascityfed.org/documents/6984/Lunch_JH2018.pdf

De to organisatorer, Janni Nielsen og Jakob Mathiassen, gennemgår bogen En Succesfuld Organisators Hemmeligheder. I det dette tredje afsnit gennemgår de hemmelighed 5, 6 og 7 krydret med nyttige tips og erfaringer fra den virkelige verden: HOLDNINGSJUSTERING Du er anderledes, og det er okay Vær ikke en helt Der er ingen genveje

De to organisatorer, Janni Nielsen og Jakob Mathiassen, gennemgår bogen En Succesfuld Organisators Hemmeligheder. I det dette afsnit gennemgår hemmelighed 3 og 4 krydret med nyttige tips og erfaringer fra den virkelige verden: HOLDNINGS JUSTERING Apati er ikke virkelig Sigt efter midten af skiven

De to organisatorer, Janni Nielsen fra HK Privats Organiseringsakademi og Jakob Mathiassen fra Enhedslistens Landskontor, gennemgår bogen En Succesfuld Organisators Hemmeligheder. Den bygger på de såkaldte organiseringsmetoder og i dette første afsnit fortæller de om ideerne bag bogen og gennemgår de to første hemmeligheder i den første lektion: LEKTION 1 - HOLDNINGSJUSTERING Organisering er en holdning En 100% organiseret arbejdsplads kan godt være uorganiseret

Der kommer en økonomisk krise. Så meget er sikkert. Men hvornår? Det er der ikke nogen der tør spå om. Men hvordan? Det har Bill Jefferies, professor ved SOAS og Karen Helveg Petersen fra Institut for Marxistisk Analyse nogle klare bud på. Med udgangspunkt i de lange linjer i økonomien ser de to økonomer på hvilke økonomiske og politiske skift, der har bragt os til den nuværende handelskrig mellem USA og Kina. Herfra diskuterer de mulige udveje for den kapitalistiske økonomi og mangler på samme. Interviewet forgår på engelsk.

Trumps toldmure får hele verdensøkonomien til at ryste. Hvordan er vi endt her? Hvilke fordele og ulemper er der ved at bruge toldmure til at fremme ens egen industri? Og hvorfor går toldmure og andre industripolitiske tiltag nogle gange galt? Det har Lasse Skou Lindstad interviewet Rune Møller Stahl, adjunkt i Politisk Økonomi ved CBS, omkring. Her vender de industripolitikkens historie og dens imponerende evne til at skabe økonomisk udvikling i nogle tilfælde, men også hvorfor industripolitikken andre gange slår fejl og ender med at forgylde en lille elite uden at komme resten af samfundet til gavn.

Per Bregengaard fortæller om sin nye bog, “Aldrig længere væk end en tanke - vores venskab i min hjertehjerne”. En essayistisk roman om venskabet, kærlighed, døden, historien og ideologien. Udsendelsen indeholder både samtale, oplæsning og veloplagt, dansksproget musik - optaget live i studiet. Lyt med og bliv klogere på politik og eksistens. Vært: Jeppe Rohde.

Betyder det noget for din behandling om din læge har børn? Iflg. ny forskning fra Rockwool Fonden har kvindelige patienter en lavere risiko for at dø af kvindespecifikke sygdomme, hvis deres læger har døtre. I det her afsnit er Sange om merværdi taget ud for at besøge Ida Lykke Kristiansen, postdoc i økonomi, for at høre mere om hendes forskning i hvordan døtre redder liv i det danske sundhedsvæsen. Vi snakker også om hvordan læger fra familier med lave uddannelser forbedrer behandlingen af patienter med lave uddannelser. Gæst: Ida Lykke Kristiansen, postdoc i økonomi på Københavns Universitet Væst: Alex Arash Sand Alsing Kalaee

Nogle gange bliver man simpelthen fanget af historien. Man sætter sig for at lave en podcast på 30 minutter, men samtalen er for god til at trykke stop. En sådan historie er historien om Fighters&Lovers. I dette afsnit af En løjtnants beretning fortæller Michael om sin tid som direktør for et ikke eksisterende tøj-firma. Om aktivister der skriver et manuskript som anklagemyndigheden spiller med dem i retten, ransagninger hvor politiet glemmer at tage de væsentlige papirer med sig og ganske vigtigt, historien om hvordan det danske retsvæsen ikke bare kan godtage arbitrære terrorlister som CIA opstiller. Der tales om ideen bag Figthers&Lovers, planlægningen og udførslen og så tales der om, hvorfor det lige var PFLP og FARC, der blev udset som de organisationer man ville støtte.

Michael Schølardt har efter mange års arbejde besluttet at pensionere sig fra venstrefløjen. Men kan man overhovedet det? Hvem har han spurgt om lov? Michael er ikke et kendt koryfæ som det borgerlige parnas vil savne. Men Schølardt har i årtier været et go to navn, hvis man som venstrefløjser ville have noget gjort. Det har placeret Michael på frontlinjen af alskens kampe. Fra de små sejre til de store nederlag. Så hvad kan man lære efter 50 år i venstrefløjens tjeneste? Gennem anekdoter, røverhistorier og løse rygter tager denne podcast dig med tilbage i tiden til dengang der stadig var mod til at forarge og fraktioner var noget man samlede på. Et indblik i hvordan vi er blevet hvad vi er i dag, men først og fremmest en række underholdende historier. Velkommen til ‘En løjtnants beretning'. Solidaritetshuset Der ligger et hus på Griffenfeldsgade 41 der i årtier har dannet rammerne om den københavnske venstrefløj. Her er mennesker der lærer om permakultur i Guatamala, andre laver Palæstina-aktivisme, nogle mødes blot for at snakke spansk, mens andre snakker om revolution. Tusinder af mennesker har brugt huset, men det er måske de færreste der har spurgt sig selv hvor det kommer fra. I dette afsnit af 'En løjtnants beretning' får vi historien om hvordan Solidaritetshuset blev til, hvordan erfaringerne fra beboeraktion indre by spillede ind og hører om hvordan Karens Minde Kulturhus i Sydhavnen blev skabt. Vært: Reinout Bosch

Hvad har våbenteknologi med demokrati at gøre? Og hvorfor er institutioner nøglen til økonomisk vækst? I dette afsnit er Sange om merværdi taget ud for at besøge Jacob Gerner Hariri, professor i statskundskab på Københavns Universitet, til en snak om, hvordan våbenteknologi kan bruges til at fastholde magt. Vi dykker også ned i årets Nobelpris i økonomi, der gik til Daron Acemoglu, Simon Johnson og James Robinson for deres banebrydende forskning i institutioners rolle. Hvad betyder det egentlig, når vi taler om “inklusive” og “ekstraktive” institutioner? Og hvorfor blev nogle lande rige, mens andre forblev fattige efter kolonialismen? Det bliver skarpt, nørdet og utroligt relevant. Gæst: Jacob Gerner Hariri Vært: Alex Arash Sand Kalaee Relevante links: Artiklen Jumping the Gun https://academic.oup.com/ej/article/133/650/728/6750008 Tidligere afsnit om progressive perspektiver på GMO med bl.a. Asger Mose Wingender https://soundcloud.com/radioaktivpodcast/sange-om-mervaerdi-43-gmo Tidligere afsnit om naturlige eksperimenter, instrumentale variable og Nobelprisen 2021 https://soundcloud.com/radioaktivpodcast/sange-om-mervaerdi-27-naturlige-eksperimenter-og-nobelprisen-2021

Michael Schølardt har efter mange års arbejde besluttet at pensionere sig fra venstrefløjen. Men kan man overhovedet det? Hvem har han spurgt om lov? Michael er ikke et kendt koryfæ som det borgerlige parnas vil savne. Men Schølardt har i årtier været et go to navn, hvis man som venstrefløjser ville have noget gjort. Det har placeret Michael på frontlinjen af alskens kampe. Fra de små sejre til de store nederlag. Så hvad kan man lære efter 50 år i venstrefløjens tjeneste? Gennem anekdoter, røverhistorier og løse rygter tager denne podcast dig med tilbage i tiden til dengang der stadig var mod til at forarge og fraktioner var noget man samlede på. Et indblik i hvordan vi er blevet hvad vi er i dag, men først og fremmest en række underholdende historier. Velkommen til ‘En løjtnants beretning'. Avisen Solidaritet Under påskestrejkerne er hele landet lukket ned. Heller ikke dagbladene bliver udgivet. Solidaritet er bladet man skal vende sig til hvis man vil have nyheder om strejken. Hver dag telefoneres der informationer ind til København. Hver dag arbejdes der på højtryk for at få skrevet det hele ned og få sat avisen op. Og så kører trykpressen på højtryk indtil det første tog mod Jylland afgår. I dette afsnit af 'En løjtnants beretning' får vi et stykke dansk mediehistorie med fortællingen om hvordan Solidaritet blev udgivet i 70'erne og 80'erne og hører om hvordan koncerter med Hoola Bandoola Band lagde grunden for at det overhovedet var muligt at fortsætte så længe. Vært: Reinout Bosch

Michael Schølardt har efter mange års arbejde besluttet at pensionere sig fra venstrefløjen. Men kan man overhovedet det? Hvem har han spurgt om lov? Michael er ikke et kendt koryfæ som det borgerlige parnas vil savne. Men Schølardt har i årtier været et go to navn, hvis man som venstrefløjser ville have noget gjort. Det har placeret Michael på frontlinjen af alskens kampe. Fra de små sejre til de store nederlag. Så hvad kan man lære efter 50 år i venstrefløjens tjeneste? Gennem anekdoter, røverhistorier og løse rygter tager denne podcast dig med tilbage i tiden til dengang der stadig var mod til at forarge og fraktioner var noget man samlede på. Et indblik i hvordan vi er blevet hvad vi er i dag, men først og fremmest en række underholdende historier. Kan man bare gå på pension? I første afsnit taler Radioaktiv med Michael om det med at gå på pension fra sit politiske virke. Hvad er det for en venstrefløj han pensionerer sig fra, og hvordan er den anderledes end den venstrefløj han meldte sig ind i for 50 år siden? Hvad har drevet hans politiske virke og hvordan kan man erklære sig som lunken pacifist og samtidigt støtte PFLP.

I denne episode tager Alex Arash Sand Kalaee og Lasse Skou Lindstad dig med gennem Draghi-rapporten – et ambitiøst forsøg på at redde Europas økonomi, der er udfordret af høje energipriser og konkurrence fra USA og Kina. Vi udforsker Draghis plan for en ny grøn industripolitik, der vil omdanne kontinentet med store investeringer finansieret af fælles europæisk gæld, skabe et mere sammenhængende indre marked og skære ned i reguleringen af de største virksomheder. Men ender planen med at være en gavebod for de rigeste? Vi kigger på fraværet af en progressiv skattepolitik, risikoen ved mere deregulering og det manglende fokus på lønmodtagernes rettigheder og interesser. Dyk med os ned i, hvordan Draghis forslag kan forandre Europas økonomi og hvad det betyder for fremtiden. Lyt også gerne til Episode 46 om Magnus Barsøes bog Det Grønne Pengetræ https://solidaritet.dk/sange-om-mervaerdi-det-groenne-pengetrae/ Episode 34 om fastkurspolitikken https://solidaritet.dk/sange-om-mervaerdi-fastkurspolitikken/ Episode 32 om europas energikrise https://solidaritet.dk/sange-om-mervaerdi-energikrise-elafgifter-og-overnormale-profitter/

”Boligstigen” kigger nærmere på det boligmarked, vi lever i og under. På 30 år er prisen på boliger mere end femdoblet. Boligmarkedet handler i dag mindst lige så meget om investering og spekulation, som det handler om et sted at bo. Vi har i dag besøg af tidligere socialborgmester i København Mikkel Warming. Sammen taler vi om, hvad de boliger, vi bor i, gør ved os som mennesker. Ifølge Warming er boligen nemlig altafgørende for det liv, vi går og lever. Vært: Frederik Fjordbæk Bager.

”Boligstigen” kigger nærmere på det boligmarked, vi lever i og under. På 30 år er prisen på boliger mere end femdoblet. Boligmarkedet handler i dag mindst lige så meget om investering og spekulation, som det handler om et sted at bo. I denne episode har vi besøg af menneskerettighedsjurist Pia Justesen. Har vi mennesker ret til en bolig? Og hvem bestemmer egentlig, hvem der har ret til at bo i byen? Og hvad siger de internationale menneskerettigheder om det? Vært: Frederik Fjordbæk Bager.

Hvad er sammenhængen mellem den globale kapitalisme, migration og sexarbejde? Og hvordan viser vi bedst solidaritet med sexarbejdere? Sine Plambech har igennem flere år forsket i migrant-sexarbejdere. I hendes bog Global Sex - Hvad sexarbejdere ved om kærlighed og kapitalisme, følger læseren hendes forskning igennem fem forskellige kvinders liv i sexarbejdets verden. Bogen vandt i oktober Jyllands-Postens litteraturpris for faglitteratur. I det her afsnit er Sange om merværdi taget ud til Dansk Institut for Internationale Studier for at lære mere om global sex i en global kapitalisme. Gæst: Sine Plambech, antropolog og seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Vært: Alex Arash Sand Kalaee

”Boligstigen” kigger nærmere på det boligmarked, vi lever i og under. På 30 år er prisen på boliger mere end femdoblet. Boligmarkedet handler i dag mindst lige så meget om investering og spekulation, som det handler om et sted at bo. Her i første episode har vi besøg af forfatter Peter Schulz Jørgensen – og sammen ser vi på, hvordan boligmarkedet har udviklet sig til det, det er i dag. Hvem skal eje jorden, og hvem skal eje boligerne? Vært: Frederik Fjordbæk Bager.

Sange om Merværdi taler i denne episode med Magnus Barsøe om hans nye bog "Det grønne pengetræ: Sådan scorer vi kassen på klimakrisen". Bogen er et argument for at vi både kan udfase fossile brændsler og blive meget rigere på samme tid. Vi kommer bl.a. ind på venstrefløjens forhold til vækst, hvorvidt statsstøtte til bestemte virksomheder gavner økonomien eller bare gør nogle rigmænd endnu rigere, og hvorfor venstrefløjen bør efterligne Milton Friedman og altid have en plan gemt i skuffen. Gæst: Magnus Barsøe, forfatter til Det Grønne Pengetræ og vært på Børsen Brænder på Radio IIII Værter: Alex Arash Sand Kalaee og Lasse Skou Lindstad Lyt også gerne til tidligere episode #41 om Postvækst eller Grønvækst her: https://solidaritet.dk/sange-om-mervaerdi-postvaekst-eller-groen-vaekst/

Kan forskelle i arbejderklassens styrke forklare hvorfor lande har forskellige velfærdsstater? I denne bogklubs-episode af Sange om Merværdi snakker værterne Alex Arash Sand Kalaee og Lasse Skou Lindstad om bogen "The Three Worlds of Welfare Capitalism" af Gøsta Esping-Andersen om forholdet mellem klassekamp og velfærdsstater. De kommer bl.a. ind på hvorfor Danmark og USA har så forskellige velfærdsstater, hvad arbejderbevægelsens rolle er i kampen for velfærd og hvorfor Lasse tænker på den østrig-ungarske økonom Karl Polanyi, når han kigger på Trump. Lyt med!

Er formueskat et effektivt middel til at bekæmpe uligheden? Sange om merværdi har i denne episode interviewet Jonas Gielfeldt fra Oxfam Danmark. Jonas er medforfatter på flere rapporter om ulighed globalt og i Danmark, og hans arbejde er bl.a. blevet benyttet af den amerikanske venstrefløjspolitiker Bernie Sanders. Vi snakker med Jonas om hvordan uligheden ser ud både globalt og i Danmark. Vi kigger også på om formueskatten er en god måde at sænke uligheden på samt de vigtigste argumenter mod en formueskat, såsom at de rige vil flygte ud af landet med kufferter fyldt med penge eller at den vil dræbe den økonomiske virkelyst i samfundet. Gæst: Jonas Gielfeldt Vært: Lasse Skou Lindstad

Venstrefløjens kandidater til EU-parlamentsvalget er ikke kun de velkendte ansigter øverst på partiernes lister. Graver man lidt i listerne finder man også guldkorn blandt de mindre kendte kandidater. Sådan nogle har Radioaktiv inviteret i studiet i dag. I kan høre, hvad der motiverer Elias Julius Binggeli fra SF og Enhedslistens Christian Schmidt Jacobsen til at føre EU-valgkamp. Og så får I også at vide, hvilke muligheder venstrefløjen har for at føre politik i et besværligt EU-parlament. Vært: Jonas Neivelt

Transport står for omkring 25% af udledningen af CO2 i Europa. I denne podcast forsøger to af SF's kandidater til Europa-Parlamentet at blive klogere på, hvordan vi i fremtiden kan fremme cyklisme i Danmark og Europa. Til at hjælpe sig har de denne gang Sidsel Birk Hjuler og Kenneth Øhrberg Krag fra Dansk Cyklistforbund. Lyt med og bliv klogere på hvordan det står til med cyklismen i dag, og hvilke tiltag vi kan bruge for at få endnu flere til at bruge cyklen i fremtiden! Vi kommer blandt andet ind på hvordan vi kan forbedre cykelinfrastruktur, sundhedsgevinsten ved at cykle, tophastighed i byer, og hvordan cyklen kan være et essentielt transportmiddel for dem der af flere gode grunde ikke kan transportere sig i bil!

Himlen over Bruxelles er en podcast som optakt til Europaparlamentsvalget 9. juni. I podcasten har vi inviteret en række ressourcepersoner på EU området ind for at snakke om venstrefløjens forhold til EU. Hvor står modstanden mod unionen nu hvor Folkebevægelsen mod EU ikke stiller op? Hvilken indflydelse har lobbyisterne i Bruxelles, og hvordan er venstrefløjens forhold til EU forandret over tid? I sidste afsnit har vi besøg at Kristian Mariager, projektleder hos oplysningsforbundet DEO, der syntes at venstrefløjens engagement i EU de seneste år har været en stor succes. Det er ikke bare leflen for vælgerne når venstrefløjen de seneste årtier har skiftet politik i forhold til unionen, det er god fornuft. Fra et udgangspunkt uden for venstrefløjen selv analyserer Kristian venstrefløjens skiftende forhold til EU og de årsager der er til det. Afsnittet er 35 minutter langt.

Valget til EU-parlamentet 9. juni er – ligesom mange andre valg – blevet beskrevet som det vigtigste valg nogensinde. Radioaktiv har inviteret SF's Rasmus Nordqvist og Enhedslistens Per Clausen i studiet for at høre, hvorfor det denne gang også er rigtigt. Men vi hører også nærmere om, hvordan den europæiske venstrefløj skal arbejde for at sikre indflydelse i et EU-parlament, hvor den yderste højrefløj står til at gå markant frem.

Himlen over Bruxelles er en podcast som optakt til Europaparlamentsvalget 9. juni. I podcasten har vi inviteret en række ressourcepersoner på EU området ind for at snakke om venstrefløjens forhold til EU. Hvor står modstanden mod unionen nu hvor Folkebevægelsen mod EU ikke stiller op? Hvilken indflydelse har lobbyisterne i Bruxelles, og hvordan er venstrefløjens forhold til EU forandret over tid? Hvert afsnit er ca. 30 minutter langt. I andet afsnit har vi besøg af Kenneth Haar fra Corporate Europe Observatory, den selvbeskrevede lobbyvagthund i Bruxelles. Efter sigende skulle der være 30.000 lobbyister i Bruxelles. Vagthunden består af 13 mennesker. Hvordan kan man overhovedet gøre noget mod lobbyisme med de ods? Og hvordan fungerer lobbyismen egentligt i Europa? Kommer vi til at kunne genkende den, når den måske også påvirker denne valgkamp? Vi kommer vidt omkring og som altid med EU er der utroligt meget at lære.

Himlen over Bruxelles er en podcast som optakt til Europaparlamentsvalget 9. juni. I podcasten har vi inviteret en række ressourcepersoner på EU området ind for at snakke om venstrefløjens forhold til EU. Hvor står modstanden mod unionen nu hvor Folkebevægelsen mod EU ikke stiller op? Hvilken indflydelse har lobbyisterne i Bruxelles, og hvordan er venstrefløjens forhold til EU forandret over tid? Hvert afsnit er ca. 30 minutter langt. I første afsnit har vi besøg af Susanna Dyre-Greensite, forperson for Folkebevægelsen mod EU for at høre hende om hvor Folkebevægelsen skal hen, nu hvor den ikke er at finde på stemmesedlen. Hvilken fremtid har bevægelsen der nu ønsker at være en tænketank og hvor skal pengene komme fra til at gennemføre det projekt? Susanna fortæller om bevægelsens planer og løfter sløret for hvordan den har tænkt sig at agere i den kommende valgkamp.

"Transport står for omkring 25% af udledningen af CO2 i Europa. I denne podcast forsøger to af SF's kandidater til Europa-Parlamentet at blive klogere på, hvordan vi i fremtiden kan rejse mere bæredygtigt. Til at hjælpe sig har de denne gang Jens Mandrup Rasmussen fra Transportøkonomisk Forening. Lyt med og bliv klogere på en masse nørdede detaljer om hvordan transportsektoren virker i dag, og hvad vi kan gøre i fremtiden for at gøre den mere bæredygtig! Vi kommer blandt andet ind på hvordan vi kan koordinere imellem EU-landende for at fremme den internationale togtrafik, og hvordan vi i Danmark faktisk kan lære meget om cykelisme fra andre EU-lande!"

Transport står for omkring 25% af udledningen af drivhusgasser i Europa - hvor især flyrejser sviner meget per kilometer. I denne podcast forsøger Emil Njor og Rikke Lauritsen at blive klogere på, hvordan vi i fremtiden kan rejse mere bæredygtigt. I denne podcast får de besøg af Poul Kattler fra Rådet for Bæredygtig Transport, Bevar Jordforbindelsen og mangeårig togrejseleder.

Overenskomstforhandlingerne er igang. Men hvad er der på spil? Hvordan står det til med den offentlige klassekamp og den danske model? Vi spørger en række faglige aktivister. Denne gang snakker vi med Susanne fra DSF om hvordan det er ikke at være med i fagbevægelsen, og hvordan man skaber gejst i den offentlige fagbevægelse igen. Værter: Louise Andreassen og Søren Nørgaard

Overenskomstforhandlingerne er igang. Men hvad er der på spil? Hvordan står det til med den offentlige klassekamp og den danske model? Vi spørger en række faglige aktivister. Denne gang snakker vi med Martin fra LFS om, hvad der gør LFS særligt og om behovet for solidaritet i lønnen. Værter: Louise Andreassen og Søren Nørgaard