Podcasts about forskningsenheden

Almen praksis var omdrejningspunkt i rekordmange debatter på årets Folkemøde på Bornholm.DSAM, FYAM, PLO, Lægeforeningen, Yngre Læger og Forskningsenhederne for almen praksis var med. Den nationale opgavebeskrivelse for almen medicin, den store kronikerpakkeleg, verdens bedste psykiatri, 5.000 praktiserende læger om 10 år og fremtidens almenmedicinske tilbud..I denne podcast kan du lytte med, når FYAM-redaktør på Practicus, Solvej Videbæk Bueno, taler med Sara Radl, næstforperson i Yngre Læger, Helene Larsson, bestyrelsesmedlem i DSAM, Maria Krüger, næstformand i DSAM og Jens Søndergaard, Professor og forskningsleder af Forskningsenheden for almen praksis i Odense og Esbjerg, som alle deltog som repræsentanter for almen medicin på Folkemødet 2025. 

Artiklen kan læses på side 42-43 i Practicus 274, som udkom marts 2025.Forfatter: Julie Jepsen Strøm, læge og ph.d.-studerende ved Forskningsenheden for almen praksis i Aalborg. Oplæser: FYAM-redaktør Solvej Videbæk Bueno.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Hanne Leth Andersen, rektor RUC Benjamin Arnfred, psykolog ved Forskningsenheden ved Psykiatrisk Center København Jacob Østergaard, professor ved DTU, divisionschef for Institut for Vind og Energisystemer Betina Langemark, CEO Ward 24/7 Anja Boisen, Professor i mikro- og nanosensorer ved DTU I denne uges Transformator Psykoterapi er en krævende og langsommelig intervention, der stiller store krav til både terapeut og patient. Men hvad nu, hvis vi erstatter virkeligheden med en virtuel virkelighed? Og hvad nu hvis vi ved hjælp af AI bygger i hørbar udgave af den indre stemme, der plager og nedgør patienten - og så lader terapeuten tale med denne stemme? Resultatet er overraskende og åbner en lang række spørgsmål til, hvordan vi skal lade teknologi og AI indgå som aktive medspillere i helbredelsen af psykisk syge i en tid, hvor presset på det psykiatriske system vokser fra måned til måned. Transformator sender i denne uge fra Digital Tech Summit konferencen, der sluttede torsdag i Øksnehallen i København. På vores åbne scene får vi besøg af en række eksperter og opfindere med bud på fremtidens medicin og fremtidens elektrificerede samfund. Links Tilmelding til Digital Tech Summit 2025

Vi fortsætter vores almenmedicinske opdagelsesrejse. I dette afsnit skal I høre om to danske læger der tog til Færøerne med hver deres mission:- Peter Panum som fik Panum Instituttet opkaldt efter sig. Hvad skulle han på Færøerne i 1846?- Praktiserende læge Thomas Berthou som i 2021 rejste fra Kruså i Sønderjylland sammen med sin familie til Klaksvik på Færøerne. Fra en tilværelse hvor tiden var knap er det nu lykkedes familien at etablere sig og få tid til hinanden sammen med praksislivet. Værter: Professor og praktiserende læge Per KallestrupRedaktør og praktiserende læge Christian VøhtzUdsendelsen her er et samarbejde imellem Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus og Månedsskriftet. 

Hvordan er almen praksis organiseret på Færøerne? Hvad betyder den store natur og det nære samfund?Tag med på opdagelsesrejse i denne fjerne, skønne afkrog af kongeriet. Vi møder Turið Holm Johannesen som er praktiserende læge i Hoyvik. Værter: Professor og praktiserende læge Per KallestrupRedaktør og praktiserende læge Christian VøhtzUdsendelsen her er et samarbejde imellem Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus og Månedsskriftet. 

Retssager om fysisk vold og seksuelle overgreb på børn er dybt afhængige af retsmedicinske beviser – i særdeleshed når det drejer sig om helt små børn. Manglen på håndfaste beviser er oftest det, der får sagerne til at falde, selvom der kan være tale om sager med en bestyrket mistanke. Det viser en kortlægning, der har fulgt de sager, hvor børn har været til undersøgelse på Retsmedicinsk Institut i Aarhus. Resultaterne stammer fra Forskningsenheden for Klinisk Retsmedicin, ledet af vicestatsobducent Ole Ingemann-Hansen Gæst: Troels Græsholt-Knudsen, læge og postdoc ved Institut for Retsmedicin, Aarhus Universitet. Interview og produktion: Mie Brandstrup

ALMENMEDICINSK SOMMERRADIO!I samarbejde med forskningsenheden i Region Sjælland sætter vi i denne sommerserie fokus på bæredygtighed i almen praksis. Bæredygtighed skal forstås bredt. Vi ser i serien på alternativer til læge-patient konsultationen, rekruttering, CO2 aftryk, gågrupper, arbejdsglæde og meget andet. Vi tager udgangspunkt i de aktiviteter der kommer fra forskningsenheden i Region Sjælland og gode kollegaers inspirerende initiativer. I det her afsnit besøger vi: Praktiserende læge Berit Lassen i KorsørPraktiserende læge, professor og leder af forskningsenheden Susanne Reventlow.I studietAnne Møller – Praktiserende læge og lektor ved Forskningsenheden for almen praksis i Sjælland og København og Afdelingen for almen medicin på Københavns Universitet.Christian Vøhtz – Praktiserende læge og redaktørOBS. Denne serie er produceret inden Sundhedsstrukturkommissionen udkom med sine anbefalinger.

I 2023 gentog Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus i samarbejde med PLO trivselsundersøgelsen. Tallene herfra er ikke opløftende, men håbet er, at de kan bruges konstruktivt i forhold til organiseringen af almen praksis for at ruste den til fremtiden. Practicus 269, side 15-17.

Får du rørt dig 30 minutter om dagen, og får du pulsen rigtigt op mere end to gange om ugen? Det spørgsmål stiller praktiserende læger ofte deres patienter. Problemet er, at over halvdelen af den danske befolkning ikke lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om 30 minutters motion om dagen. Men spørger man den del af befolkningen, der ikke får dyrket motion, svarer langt de fleste, at de gerne vil i gang. I Aarhus forsøger man sig med såkaldte sociale henvisninger. Altså, at en praktiserende læge i princippet kan henvise til et ikkemedicinsk, fællesskabsorienteret tilbud. For det er godt at få sved på panden i idrætshallen, men i nogle tilfælde kan øvelsen også godt ligge i bare at komme op af sofaen og få pulsen op på vej derhen. Medvirkende: Rasmus Østergaard Nielsen, seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Aarhus Tilrettelæggelse og produktion: Karen Sigrid Jacobsen

Det er nok de færreste af os, der kommer i kirken hver søndag. Men det burde vi måske - for vores sundheds skyld. Et nyt studie fra Syddansk Universitet viser nemlig, at religiøse personer har færre ture på hospitalet og lever længere end deres ikke-troende naboer. Men er det Guds velsignelse, der er på spil - eller handler forskellen om noget langt mere håndgribeligt? Det er det store spørgsmål i dagens program, hvor vi får besøg af to af forskerne bag projektet. Sammen udfolder vi resultaterne og dykker ned i det komplekse forhold mellem krop og sjæl. Derudover taler vi med en religionsprofessor, der har påvist at bønner har en lindrende effekt på smerte. Medvirkende: Linda Ahrenfeldt, lektor og seniorforsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis på SDU, Tobias Anker Stripp, læge og forsker ved Forskningsenheden for Almen Praksis på SDU og Center for Videnskab og Tro på KU samt Armin Geertz, professor emeritus i religionsvidenskab, AU. Vært: Peter LøhdeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvornår har du sidst bedt en bøn eller talt med nogen om meningen med livet? En nyligt publiceret kortlægning viser, at mere end fire ud af fem danskere har åndelige og eksistentielle behov. Så selvom det kan være svært at tale om i det danske, sekulære samfund, så bør vi blive bedre til at tage de store snakke og aftabuisere tro og åndelighed – også for vores helbreds skyld. I dagens program har vi inviteret en af forskerne fra kortlægningen i studiet til en snak om åndelige og eksistentielle behov, og hvordan vi kan blive bedre til at tale om dem. Medvirkende: Tobias Anker Stripp, Læge og ph.d.-studerende, og Niels Christian Hvidt, professor. Begge er fra Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet. Vært: Maja Jensen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Samfundet påvirker os hver dag og hele tiden. Desværre tror jeg, at mange vender problemerne indad mod sig selv og ikke ud mod samfundet. I dag kritiserer vi vores omgivelser og taler om, hvorfor det er afgørende at være kritisk overfor alle andre end dig. Gæster: Steen Nepper Larsens forfatter til "Evalueringsfeber og evidensjagt" og lektor ved Forskningsenheden i Samtidsdiagnostik ved DPU, Aarhus Universitet og Stefan Hermann forfatter til "En varm tid" og rektor for Københavns Professionshøjskole. Vært: Svend Brinkmann. Tilrettelægger: Christoffer Heide Høyer.

 En obligatorisk national akkrediteringsmodel blev implementeret i almen praksis i 2016-2018. I samme periode indsamlede en forskergruppe ved Forskningsenheden for Almen Praksis i Odense løbende oplysninger om de praktiserende lægers jobtilfredshed, jobmotivation, udbrændthed og ophør i almen praksis. Her opsummeres hovedresultaterne. Practicus 256, side 23-25.

Et Dansk forskningsprojekt ved navn CHALLENGE undersøger muligheden for, at VR-briller kan hjælpe skizofreni patienter af med stemmerne.Kraniebrud dykker i dag først ned i hvad skizofreni er for noget. Og nej det handler ikke om at have to personligheder - men der er mange myter om sygdommen. I dag er der desværre mange mennesker med skizofreni der ikke har ordentlig glæde af de behandlingstilbud der findes, men måske kan kombinationen af dygtige terapeuter og teknologi i form af VR briller og stemmeforvrængning hjælpe. I projektet skabes der en avatar - en digital figur der repræsenterer den stemme der findes inde i patientens hoved. Og den figur kan terapeuten styre og tale som. Det giver helt nye muligheder for at hjælpe patienterne. Medvirkende: Direktør i VR udviklingshuset KHORA Simon Lajboschitz og Lisa Smith der er specialpsykolog i psykiatri ved Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København. Vært Emil Hoffmann Nielsen.

At udføre korrekt diagnostik og behandling ved formodet UVI på plejehjemspatienten er svært. Rigtig svært! Sif Helene Arnold er læge og PhD ved Forskningsenheden for Almen Praksis i København. Hun har i sin forskning identificeret en lang række barrierer som her præsenteres som 6 myter. Myte 1: I Danmark bruger vi ikke så meget antibiotika.Myte 2: Man kan bruge urinstixen diagnostisk på samme måde hos alle patienter.Myte 3: Bakterier i urinen er tegn på UVIMyte 4: Uspecifikke symptomer er tegn på UVIMyte 5: Det er lægerne som diagnosticerer og ikke plejehjemspersonaletMyte 6: Hvis ikke vi behandler for UVI, som vi gør nu, dør patientenFor at du som lytter får lidt at tænke over har vi lavet en quiz i begyndelsen af samtalen som du får svar på i slutningen.

Når vi spiser piller, får en operation, går til kiropraktor eller fysioterapeut eller på anden måde får en behandling, hvordan ved vi så, hvad det er, der hjælper? Er det selve behandlingen, eller er det måske i virkeligheden bare det, at vi får at vide, at det har en gavnlig effekt på os? I dag får vi en gæst i studiet, som ved en masse om placebo og om den mindre kendte nocebo-effekt. Hvornår begyndte man at interessere sig for forventningers effekt på helbredet? Og hvordan bruger man placebo i dag? Det og meget mere bliver du klogere på i dagens program. Medvirkende: Lene Vase, professor i psykologi ved Aarhus Universitet, Lars Ole Andersen, medicinhistoriker, og Frede Olesen, professor ved Forskningsenheden for Almen Praksis ved Aarhus Universitet. Vært: Maja Jensen.

Dette er den første episode i en triologi om infektioner i almen praksis. Lars Bjerrum, praktiserende læge og professor ved Forskningsenheden for Almen Praksis i København, fortæller her om luftvejsinfektioner med udgangspunkt i den vigtige kliniske beslutning: "skal der gives antibiotika eller ej".Nedslag i episoden:Otit (1.48)Sinuit (8.20Tonsillit (15.24)Bronkit/pneumoni (24.00)KOL i EXA (31.42)

Dette er anden del i triologien om infektioner i almen praksis. Lars Bjerrum, praktiserende læge og professor ved Forskningsenheden for Almen Praksis i København, fortæller i denne episode om urinvejsinfektioner, der er en klinisk problemstilling, som praksispersonalet i almen praksis ofte er meget aktive i. Vi skal blandt andet høre om tolkning af stix, brug af mikroskopi og dyrkning af urin.

Dette er det tredje afsnit i triologien om infektioner i almen praksis. Lars Bjerrum, praktiserende læge og professor ved Forskningsenheden for Almen Praksis i København, præsenterer nogle af de alvorlige konsekvenser, det kan få, hvis den globale resistensudvikling får lov til at udvikle sig, som den gør. Vi taler blandt andet om, hvad vi i almen praksis kan gøre.

Lyt med når der debatteres, hvordan udviklingen af digitale løsninger kan være med til at skabe forudsætninger for at borgere selv kan mestre egne livsbetingelser. Deltagere i debatten: Karsten Uno Petersen, Regionsrådsmedlem, Region Syddanmark Dorthe Boe Danbjørg, Næstformand, Dansk Sygeplejeråd Carl J. Brandt, PhD, Forskningsenheden for Almen Praksis Rasmus Kjær Slot, Medlem af forretningsudvalg, DUF - Dansk Ungdoms Fællesråd

Podcast med Tina Marloth hygiejnesygeplejerske i Forskningsenheden for Antibiotic Stewardship og Implementering, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Herlev & Gentofte HospitalVi ved, at antibiotikaforbruget i Danmark er for højt, men hvad kan vi gøre for at mindske det? Herlev og Gentofte Hospital har kørt et forskningsprojekt kaldet ”Vidensopbygning blandt plejepersonale”, hvor de går ind i kampen mod antibiotikaresistens og unødvendig brug af antibiotika. De har ved hjælp af videndeling prøvet at se, om det kunne mindske forbruget af antibiotika og samtidig reducere infektioner. En af dem, der har været med i projektet, er hygiejnesygeplejerske Tina Marloth. 

Beskrivelse Vi er taget til Danske Fysioterapeuters Fagkongres i Odense, som forløber over 3 dage. Vi laver ét afsnit pr. dag og dette er det tredje og sidste i rækken. I denne episode har interviewet Michael Rathleff, omkring behandling af forreste knæsmerter hos sports aktive børn og unge. Vi fik også en snak med Henrik Riel omkring teknologiunderstøttet træning og dernæst fik vi snakket med Rasmus Husted omkring hans oplæg “1 hård øvelse til patienter med knæartrose - er det nok?”. Derudover fik vi mulighed for at snakke med Kieran O’Sullivan om patienter med længerevarende rygsmerter. Til sidst snakkede vi med Lene Nyboe omkring PTSD. Dagens afsnit 00:00:00 - Intro 00:01:05 - Behandling af forreste knæsmerter hos sports aktive børn og unge, Michael Rathleff 00:21:05 - Længerevarende rygsmerter, Kieran O’Sullivan 00:37:08 - Teknologiunderstøttet træning, Henrik Riel 00:50:47 - 1 hård øvelse til patienter med knæartrose - er det nok? Rasmus Husted 01:01:39 - PTSD, Lene Nyboe Dagens gæster Michael Rathleff - Fysioterapeut, PhD, lektor, Research Unit for General Practice, Aalborg Hospital Kieran O’Sullivan - Fysioterapeut, PhD, Sports Spine Centre at Aspetar Sports Medicine and Orthopedic Hospital, Qatar Henrik Riel - Fysioterapeut, PhD-studerende, Aalborg Hospital Lene Nyboe - Fysioterapeut, PhD, Forskningsenheden for Depression og Angst og Klinik for PTSD, AUH, Risskov Rasmus Husted - Fysioterapeut, PhD-studerende, Amager-Hvidovre Hospital Vil du vide mere? Michael Rathleff på ResearchGate Michael Rathleff på Twitter BJSM Blog om praksis anvendelse af belastningsalgoritme Kieran O’Sullivan på Research Gate Pain-ED

Beskrivelse Vi er taget til Danske Fysioterapeuters Fagkongres i Odense, som forløber over 3 dage. Vi laver ét afsnit pr. dag og dette er det andet i rækken. Vi har interviewet Professor Lance McCracken omkring Acceptance and Commitment Therapy og psykologisk fleksibilitet. Vi har interviewet Professor Peter Feys, omkring hans oplæg omhandlende multipel sclerose hvor vi bl.a. snakker om fysisk træning samt effekten af dette. Dernæst fik vi fat i Barbara Brocki, PT og PhD, som vandt Danske Fysioterapeuters pris 2018, omkring præ-kirugisk rehabilitering af lungepatienter. Efterfølgende snakkede vi med Professor Karen Ginn, hvis oplæg handlede om klinisk ræsonnering i forhold til valget af træningsøvelser til patienter med skulder dysfunktion. Til sidst snakkede vi med Helle Gerbild, PT og master i sexologi, samt Kristina Josefsson, PT og PhD omkring deres workshop om den fysioterapeutiske samtale om seksuel sundhed. Dagens afsnit 00:00:00: Intro 00:01:45: ACT og psykologisk fleksibilitet, Lance McCracken 00:19:55: Multipel sclerose, Peter Feys 00:32:55: Prækirurgisk rehabilitering af lungepatienter, Barbara Brocki 00:48:40: Øvelser til skulderdysfunktion, Karen Ginn 01:04:50: Fysioterapeutiske samtale om seksuel sundhed, Helle Gerbild og Kristina Josefsson Dagens gæster Lance McCracken - Professor, Institute of Psychiatry, Psychology and Neuroscience, King’s College Peter Feys - PT, Professor, University of Hasselt, Belgium Barbara Brocki - Fysioterapeut, PhD, Aalborg Universitetshospital Karen Ginn - PT, professor, Sydney Medical School, University of Sydney Helle Gerbild - Fysioterapeut, master i sexologi, PhD-studerende, Forskningsenheden for Almen Praksis, SDU. Kristina Areskoug Josefsson - Fysioterapeut, PhD, afdelingschef på Jönköping Academy for Improvement of Health and Welfare, Jönkoping Universitet, Sverige. Vil du vide mere? Lance McCracken på King’s College Lance McCracken på ResearchGate Lance McCracken på Twitter Peter Feys på Twitter

Lyt med, når IDA Podcast sætter fokus på evolutionære algoritmer og kunstige neurale netværk. Det er kognitive teknologier, som er fuldstændigt centrale for udviklingen indenfor kunstig intelligens i dag - og ikke til at overse, når vi skal forstå det eksponentielt accelererende paradigme, vi lever i. Vi stiller også skarpt på spørgsmålet, om maskiner kan være kreative, og på den vigtige rolle, kunstig intelligens spiller i en verden, hvor datamængden og processorkraften bare vokser og vokser. Podcasten er produceret af Danmarks ingeniørforening, IDA, i samarbejde med Brain Gain Group. Episoden er den tredje i en serie om fremtidsteknologi. Medvirkende Sebastian Risi, Associate Professor ved ITU og co-director for forskningsenheden Robotics, Evolution and Art Laboratory (REAL): http://bit.ly/2kTEKOC Thomas Terney, ph.d. i kunstig intelligens, foredragsholder og iværksætter: http://bit.ly/2kOQlik Vært og tilrettelæggelse: Matias Seidler Producer: Tobias Ankjær Jeppesen Lyddesign: Alexander Clerici SHOW NOTES [00:23] IBMs Deep Blue blev den første computer som slog en stormester, Garry Kasparov, i skak. Det skete i 1997: http://bit.ly/2kIkvkB [01:32] Link til præsentation af Henry Lieberman, MIT Media Lab, som forklarer forskellen mellem symbolsk (klassisk) kunstig intelligens og subsymbolsk kunstig intelligens: http://bit.ly/2k4lN7X [02:05] For en frisk introduktion til Deep Learning, tjek WIREDs artikel, ‘Why We Need To Tame Our Algorithms Like Dogs’: http://bit.ly/2kIIqQV [02:45] Forskningsenheden på ITU, ‘Robotics, Evolution and Arts Lab’, kan du kigge nærmere på her: http://bit.ly/2ksAxAE [03:27] For en illustrativ oversigt over hvad biologisk inspirerede algoritmer har af anvendelsesmuligheder kan du tjekke tag-søgningen på Robohub.org ud: http://bit.ly/2knkZf1 [04:42] Der er flere internationale priser og konkurrencer om at løse ‘General Artificial Intelligence’-udfordringen. Se bl.a. denne på 35M$: http://bit.ly/2knrUVA [06:32] Thomas Terney taler om styrkeforholdet mellem neuroner (eller enheder i netværket). Det betegnes som ‘weights’ på engelsk. Her er der en tråd med en række forskelligartede, uddybende besvarelser: http://bit.ly/2k40vMx [08:51] Baidu er den kinesiske ækvivalent til Google og har i januar 2017 hyret nogle af Microsofts dygtigste AI-udviklere: http://bit.ly/2lrPuS1 [10:34] Se NASAs whitepaper ‘Automated Antenna Design with Evolutionary Algorithms’: http://go.nasa.gov/2llsiYO [11:32] MIT Technology Review har en interessant artikel med løsningsforslag på problematikken: ‘Algorithms That Learn with Less Data Could Expand AI’s Power’: http://bit.ly/2ksG1M2 [14:23] I 2016 trak Googles AlphaGo headlines i hele verden da den slog Lee Sedol i det - i forhold til skak usammenligneligt - komplekse spil, ‘Go’. Og AlphaGo bliver ved med at sejre, se bare her: http://bit.ly/2k4t7jK [19:57] Apple er i fuld gang med at anvende ‘unsupervised learning’-princippet i udviklingen af selvkørende biler: http://bit.ly/2lplN3e [21:23] ‘Do you think computers have minds?’ Det er ikke kun Sebastian Risi, som synes det spørgsmål er godt. Bevidsthedsfilosofien har søgt seriøse svar på det, helt siden Alan Turing formulerede sin berømte test i 1950. Det er blevet omdrejningspunktet for en filosofisk tradition, hvis mest interessante og udfoldede svar elegant beskrives i The Internet Encyclopedia of Philosophy: http://bit.ly/2k4Bqw5