Podcasten er produceret af Ingeniørforeningen, IDA. RSS: http://feeds.soundcloud.com/users/soundcloud:users:275250712/sounds.rss
Hvad sker der, når du mixer bæredygtige løsninger, dygtige studerende og Roskilde Festival? Du får et telt fuld af idéer, teamwork og lidt støv på skoene. I dette afsnit møder du blandt andet nogle af deltagerne fra VELUX Sustainability Challenge 2024 – en case competition, hvor studerende udviklede grønne løsninger for VELUX midt i festivalens kaos og fællesskab. Vi taler om, hvorfor det giver mening at bruge sin sommer på case competitions, hvad man lærer af det, og hvordan man samarbejder med mennesker, man aldrig har mødt før – uden adgang til whiteboards og kaffe i maskinen. Hop med i teltet og hør, hvorfor case competitions ikke bare er for konkurrencemennesker – men for alle, der vil udfordre sig selv, møde nye mennesker og måske gøre en lille forskel.
Tiden omkring en eksamen kan være presset, forvirrende og fuld af nerver – men du er ikke alene. I dette afsnit af IDA Lyd har vi besøg af Catrine, der læser biologi på KU, og Line, som er rådgiver hos Studenterrådgivningen. Vi taler om det hele: Fra nervøsitet og præstationspres til forberedelse og mentale strategier. Du får konkrete værktøjer og ærlige refleksioner, du kan tage med dig – uanset om du står foran din første eksamen eller bare har brug for at få styr på nerverne. Lyt med og få ny energi og konkrete værktøjer til eksamensperioden.
Drømmer du om at tage på udveksling, men er i tvivl om, hvad det indebærer? Hvordan er det at starte et nyt liv i et fremmed land? Og hvad får man egentlig ud af at tage afsted? I dette afsnit taler jeg med Sofie, der har været på udveksling i Boston. Hun deler sine oplevelser, de største aha-øjeblikke og de bedste råd til dig, der overvejer at tage springet. Lyt med og bliv klogere på, om udveksling er noget for dig!
I dagens afsnit af IDA Lyd taget vi fat på et emne, som flere og flere studerende kender til – nemlig præstationsangst. I denne episode møder vi Cecilie, en studerende fra RUC, der har lært at navigere i udfordringerne ved præstationsangst gennem sin akademiske og personlige rejse. Vi udforsker, hvordan præstationsangst påvirker studerende både i og uden for auditoriet, og deler Cecilies personlige oplevelser og strategier for at håndtere denne almindelige, men ofte misforståede, angst. Lyt med og opdag nye perspektiver på, hvordan man kan omdanne angst til en drivkraft for succes og personlig vækst.
I dagens afsnit af IDA Lyd tager vi fat på en milepæl i enhver ung professionels liv: Den første jobsamtale. I dette afsnit har vi fornøjelsen af at have karrierekonsulent Sanne Matebjerg med i studiet. Sanne deler sine bedste råd til, hvordan du kan nærme dig din første jobsamtale med selvtillid og professionalisme. Fra forberedelse til opfølgning, får du indsigt i effektive strategier, der kan hjælpe dig med at skille dig ud og gøre et stærkt indtryk. Dette afsnit er fyldt med praktiske tips og opmuntrende råd, designet til at styrke nyuddannede og kommende jobsøgende.
I dette afsnit af IDA Lyd går vi i dybden med selvmotivation og personlig udvikling sammen med Hardeep Dhanjal, en af Danmarks mest anerkendte foredragsholdere. Hardeep deler sine erfaringer og synspunkter på, hvordan vi kan lære af nederlag og tage kontrol over vores egen udvikling. Hardeep mener, at ved at udfordre os selv og tage ansvar for vores handlinger, kan vi finde styrken til at nå de mål, vi sætter os. Lyt med, og bliv inspireret til at reflektere over din egen vej til succes.
I dagens episode tager vi hul på den del af studielivet, som du næsten ikke kan undgå - nemlig studiegrupper. Sammen med Lisbet Rask, chefkonsulent hos Absalon og forfatter til bogen 'Studiegrupper - samarbejde og facilitering', udforsker vi, hvordan man kan skabe og opretholde effektive studiegrupper. Lisbet deler sine bedste råd og strategier for, hvordan du kan forbedre din studiegruppeoplevelse, håndtere konflikter og maksimere din læring. Uanset om du er en garvet deltager i studiegrupper eller føler dig på udebane i gruppesamarbejde, har dette afsnit værdifulde indsigter til dig. Lyt med og bliv klogere på, hvordan du og din studiegruppe sammen kan nå nye akademiske højder!
I dagens afsnit af IDA Lyd bryder vi isen med en livlig diskussion om STEM-stereotyper og alle de fordomme der følger med. Med os har vi Louise fra KU, Mads fra ITU og Nicolai fra DTU, som alle er klar til at udforske og måske endda aflive nogle af de mest vedholdende fordomme om deres studieretninger. Hvem er de største nørder? Hvem holder de fedeste fester? Og hvilket universitet er i virkeligheden det bedste? Forbered jer på en episode spækket med humor, indsigt og måske et par overraskelser!
Velkommen tilbage til IDA Lyd! I dagens særlige episode dykker vi ned i de uskrevne regler ved studielivet. Vores gæster, Stine og Orson, er begge kandidatstuderende ved Roskilde Universitet og her for at dele deres personlige erfaringer fra overgangen fra nye studerende til erfarne universitetsborgere. Fra de mest uventede overraskelser i de første uger, til sjove fejlslutninger og livslektioner, der ikke findes i nogen studiehåndbog. Forvent en cocktail af skøre anekdoter og super nyttige råd, der kan lette din vej gennem de første måneder på universitetet. Hvis du er ny studerende, eller bare nysgerrig på livet på campus, så er dette afsnit for dig. Lyt med og opdag måske noget, som ingen tidligere har fortalt dig!
Dette er del 2 af afsnittet 'Introvert - succes uden store armbevægelser'. I dette afsnit af IDA Lyd dykker vi ned i det oversete potentiale hos introverte i en verden, der ofte hylder de mere udadvendte. Gennem en inspirerende samtale med Augusta Jakobsen, en erfaren IT-studerende, får vi et indblik i hendes rejse og indsigter som en stærk kvinde med introverte præferencer. Hun deler ikke kun sin professionelle vækst, men også hvordan hun har navigeret succesfuldt med sine introverte egenskaber. Tag med os på denne opdagelsesrejse, hvor vi udforsker Augustas unikke erfaringer og opdager, hvordan man kan omfavne sine introverte præferencer uden at gå på kompromis med sig selv. Vi deler praktiske tips og tricks til at styrke dine netværksfærdigheder og giver dig indsigt i, hvordan du kan trives i forskellige faglige og personlige situationer, uanset din personlighedstype.
I dette afsnit af IDA Lyd dykker vi ned i det oversete potentiale hos introverte i en verden, der ofte hylder de mere udadvendte. Gennem en inspirerende samtale med Augusta Jakobsen, en erfaren IT-studerende, får vi et indblik i hendes rejse og indsigter som en stærk kvinde med introverte præferencer. Hun deler ikke kun sin professionelle vækst, men også hvordan hun har navigeret succesfuldt med sine introverte egenskaber. Tag med os på denne opdagelsesrejse, hvor vi udforsker Augustas unikke erfaringer og opdager, hvordan man kan omfavne sine introverte præferencer uden at gå på kompromis med sig selv. Vi deler praktiske tips og tricks til at styrke dine netværksfærdigheder og giver dig indsigt i, hvordan du kan trives i forskellige faglige og personlige situationer, uanset din personlighedstype.
I denne episode af IDA Lyd, dykker vi ned i emnet diversitet på STEM-uddannelserne. I denne episode har vi fornøjelsen af at byde Johanne Skotte velkommen. Johanne er tidligere talsperson for IDA STEM Students og vil dele sin indsigt i, hvordan hun mener, at det ser ud med kønsrepræsentationen på STEM-uddannelserne i øjeblikket. Gennem podcasten vil vi udforske udfordringerne, fremskridtene og de nødvendige skridt for at sikre en mere inkluderende fremtid inden for STEM-felterne. Tune ind for at blive klogere på, hvordan diversitet bliver håndteret i uddannelsessystemet, og hvad vi alle kan gøre for at fremme en mere repræsentativ og retfærdig akademisk verden.
Er du nyuddannet, og står du over for din allerførste lønforhandling? Det kan være en udfordrende og nervepirrende oplevelse, men med den rette forberedelse kan du navigere samtalen med selvtillid. I dette afsnit af IDA Lyd dykker vi ned i kunsten at føre lønforhandlinger, specielt rettet mod nyuddannede. Med os har vi dygtige Nana Elager-Sørensen. Hun er konsulent og jurist i IDA, og deler sine uvurderlige insidertips og strategier. I afsnittet vil du blandt andet blive klogere på hvordan du bedst forbereder dig, hvordan du bedst forstå din værdi på arbejdsmarkedet og hvordan du kan benytte IDAs lønberegner. Uanset om du er lige ved at træde ind på arbejdsmarkedet, eller du er nysgerrig på, hvordan man tackler lønforhandlinger, er dette afsnit pakket med indsigter, der kan gøre en reel forskel for dig. Prøv IDAs lønberegner her: https://ida.dk/raad-og-karriere/loen/idas-loenberegner Bliv klar til din første lønforhandling: https://studerende.ida.dk/fra-uni-til-job/jobsoegende/naar-du-har-soegt-jobbet/din-foerste-loen/bliv-klar-til-din-foerste-loenforhandling/ Podcastvært og produktion: Caroline Geisler.
I denne fortsættelse af forrige afsnit af IDA Lyd udforsker vi igen et emne, som berører de fleste af os studerende - nemlig motivation. For hvordan fastholder man motivationen på studiet, selv når alt føles uoverskueligt og overvældende. Karrierekonsulent i IDA Majbrit Ølgaard deler praktiske værktøjer og teknikker til at genfinde og fastholde studiemotivationen. Majbrit giver indsigt i håndtering af studiestress, effektive studieteknikker, og hvordan man skaber en positiv læringsindstilling. Lær hvordan du sætter realistiske mål, finder balance mellem studie og fritid. Afsnittet er til dig, der føler dig overvældet eller træt af studiet, bringer dette afsnit konkrete løsninger og opmuntring. Få ny inspiration til at tackle studiets udfordringer. Få personlig rådgivning af IDA: studerende.ida.dk/personlig-raadgivning/ Lær dine styrke at kende: www.viacharacter.org/account/register Podcastvært og produktion: Caroline Geisler.
I dette afsnit af IDA Lyd udforsker vi et emne, som berører de fleste af os studerende - nemlig motivation. For hvordan fastholder man motivationen på studiet, selv når alt føles uoverskueligt og overvældende. Karrierekonsulent i IDA Majbrit Ølgaard deler praktiske værktøjer og teknikker til at genfinde og fastholde studiemotivationen. Majbrit giver indsigt i håndtering af studiestress, effektive studieteknikker, og hvordan man skaber en positiv læringsindstilling. Lær hvordan du sætter realistiske mål, finder balance mellem studie og fritid. Afsnittet er til dig, der føler dig overvældet eller træt af studiet, bringer dette afsnit konkrete løsninger og opmuntring. Få ny inspiration til at tackle studiets udfordringer. Få personlig rådgivning af IDA her: https://studerende.ida.dk/personlig-raadgivning/ Lær dine styrke at kende: https://www.viacharacter.org/account/register Podcastvært og produktion: Caroline Geisler.
Hvad er et studielån? Hvad kan være fordelene og ulemperne ved at tage et? Og bør man egentlig være nervøs for at tage et studielån som studerende? I dag går vi i dybden med et emne, der kan virke som en uoverskuelig jungle for mange studerende – nemlig studielån. Uanset om du er på vej til universitetet eller allerede er midt i studielivet, er det vigtigt at forstå, hvad et studielån indebærer, og hvordan det kan påvirke din økonomi både under og efter studierne. I afsnittet bliver vi taget godt i hånden af Christopher fra IDA + Lån og Spar, som vil gøre os meget klogere på, hvad et studielån egentlig er. Har du spørgsmål eller emner, du gerne vil have dækket i kommende afsnit? Send os en besked på @idaforstuderende, og husk at abonnere, så du aldrig går glip af vores fremtidige episoder. Velkommen til IDA Lyd.
Hvad er en studenterpolitiske organisation? Hvad kæmper de for? Og hvorfor bør man overhovedet interessere sig for uddannelsespolitik? Lyt med, når talsperson for den studenterpolitiske forening IDA STEM Students, Johanne Skotte, fortæller om hendes tid som frivillig i dansk uddannelsespolitik. I episoden kan du lære meget mere om, hvad uddannelsespolitik går ud på, samt blive klogere på hvad og hvem IDA STEM Students er. Du kan læse meget mere om IDA STEM Students her: https://studerende.ida.dk/ida-stem-students/
Ida bliver inviteret til to jobsamtaler. Hun siger “ja tak” til dét job, der minder mindst om hendes drømmejob og ligger længst væk fra, hvor hun bor. Det valg tager hun, fordi hun vægter det sociale højest. Men hvordan finder man motivationen til at arbejde i et ikke-drømmejob? Er hendes fordomme om at arbejde i kommunen sande? Og hvordan kan man alligevel få en masse vigtig erfaring med videre? Hør Idas fortælling og få gode råd til at finde motivationen i et ikke-drømmejob og til at håndtere stress efter 3 måneders ansættelse
Daniel ringer to gange, før virksomheden hiver ham ind til en samtale og tilbyder ham et job. Jobbet byder på spændende arbejdsopgaver, men også på mere ansvar, end han havde forventet at få i sit første job. Hvordan vinder man respekt, når man skal være leder for kollegaer med 15-20 års erfaring i faget? Og hvordan kan man bidrage med viden, når man er den eneste uden årtiers praktisk erfaring? Hør Daniels fortælling og få gode råd til tidligt lederansvar, uskrevne regler og at være den eneste nye uden praktisk erfaring
Helena lander et job i en mindre konsulentvirksomhed med en hierarkisk flad struktur - præcis som hun ønsker. Men hun er i tvivl om, hvilke timer hun skal timeregistrere på kunderne. Hun ender med at arbejde mere end dobbelt så meget, som hun registrerer på kunden - og det lægger chefen mærke til. Hvordan afslører man en udfordring for sin nye chef? Skal kunden betale for de 2 timer det tager at sætte sig ind i opgaven? Og skal de 10 minutter ved kaffemaskinen modregnes? Hør Helenas fortælling og få gode råd til at få styr på timeregistrering og modet til at snakke med sin chef om svære ting.
Episode 3: Rejser i verden og på tværs af landet Mads' jobsøgningsrejse bliver længere end hans studiekammeraters. Men alt godt kommer til den, der venter. Han får et arbejde med en god mentor og mulighed for at rejse ud i verden og på tværs af landet - for arbejdspladsen ligger 2 timer i tog fra, hvor han bor. Hvordan udnyttes transporttid bedst muligt? Hvorfor kan en 30 år ældre mentor være altafgørende for ens udvikling? Og hvor lange er arbejdsdage egentlig på forretningsrejser? Hør Mads' fortælling og få gode råd til at sikre sin udvikling på arbejdspladsen og til at blive glad for de mange timers transport ugentligt
Lærke glæder sig til at komme ud på arbejdsmarked. Hun glæder sig til at bruge teori og viden fra studiet i den virkelige verden inden for robotteknologi. Og så glæder hun sig til at have fri, når hun har fri. Men hvordan husker man at holde fri, når arbejdet også er en hobby? Hvad er vigtigst i et godt job? Og hvordan er det at være ene kvinde på arbejdspladsen? Hør Lærkes fortælling og få gode råd til, hvordan man kan holde styr på sine arbejdstimer, og hvorfor det ikke er et problem at være eneste kvinde på kontoret.
Louise får drømmejobbet allerede 2 uger efter, hun er færdiguddannet - en drømmesituation for mange. Men også en svær situation med følelsen af ikke at være god nok i starten - imposter-syndrom - og følelsen af ensomhed, da jobbet er langt væk, fra alt det hun kender - venner, familie og fester. Hvordan balancerer man et nyt liv som fuldtidsansat? Og hvad med det sociale liv og den nye start på voksenlivet, med nye kollegaer, som måske er et andet sted i livet end dig selv? Hør Louises fortælling og få gode råd til, hvordan hun selv og andre i samme situation kan tackle livet fra at være studerende til det nye liv på arbejdsmarked.
Hvordan kan man allerede som ung gå vejen som leder? Hvilke kompetencer kræver det, og hvad kan man gøre for at styrke sine lederevner? Lyt med, når Sofie Larsen, der selv er i gang med at gå ledelsesvejen, deler sine tanker om at være ung og have ledelsesambitioner. Hun fortæller om at starte sin karriere i foreningslivet og giver dig sine bedste tips til at udvikle dig som leder. Sofie fortæller også om at medvirke i talentprogrammet Future STEM Leaders, hvor hun fik udviklet flere af sine ledelseskompetencer. Læs mere om Future STEM Leaders her: https://ida.dk/arrangementer-og-kurser/future-stem-leaders
Kan man godt være studerende og iværksætter samtidig? Hvordan er livet i en startup? Og hvordan kommer man i gang med sin egen virksomhed? Lyt med, når Cecilie Engvang Lund, medstifter af virksomheden Tempty Foods, fortæller om sit iværksættereventyr, og hvordan hun lavede en startup, mens hun var studerende. Cecilie deler sine tanker om at være ung iværksætter og giver dig sine bedste tips til, hvordan du kan føre en idé ud i virkeligheden, hvis du selv sidder med en iværksætter i maven. Desuden fortæller Cecilie om at deltage i IDA Crowdfunding; en platform, hvor startups kan søge midler til deres projekter. Læs mere om IDA Crowdfunding her: https://crowdfunding.ida.dk/
Studieværter Mogens Langballe Nørgaard og Anders Kjærulff Christensen har inviteret studerende på København Universitet, Morten Hybschmann i TV Studiet sammen med formanden for Rådet for Digitalsikkerhed, Henning Mortensen. Emne: "Cybersikkerhed og kritisk Infrastruktur, hvordan sikres de organisatorisk og strukturelt, herunder med særlig fokus på løsningsforslag?" Henning har igennem en årrække været en markant stemme i den danske cybersikkerhedsdebat. Han står bag en lang række vejledninger om forskellige former for informationssikkerhed, og har en række forslag og ønsker til den nye Digitaliseringsminister. Morten Hybschmann er studerende på København Universitet og interesserer sig indgående for hvordan Danmark bedre kan sikre sig i cyberspace.
De to studieværter Mogens Langballe Nørgaard og Anders Kjærulff Christensen har den estiske ekspert, Lauri Almann i studiet. Han er medstifter af CybExer Technologies. Han er tidligere generalsekretær i det estiske forsvarsministerium - og oplevede i den funktion, det berygtede storstilede cyberangreb på Estland i 2007. Det fortæller han om i episoden, der også kommer ind på, hvordan et samfund kan ruste sig imod cyberangreb på centrale digitale infrastrukturer.
Studieværter Mogens Langballe Nørgaard og Anders Kjærulff Christensen har inviteret Mette Nikander, som er Senior Security Advisor i Nixu med arbejdsområder indenfor Security Awareness, GDPR og GRC samt kommunikation til pressen, og John M. Foley, uafhængig og selvstændig cybersikkerhedsrådgiver til debat i TV Studiet. Som opfølgning på cybersikkerhedskonferencen fortæller de om hvad de synes den nye Digtaliseringsminister Marie Bjerre og Folketingets Digitaliseringsudvalg bør fokusere på, og prioritere i den nærmeste fremtid. Endvidere drøftes mulighederne for at reorganisere og strukturere den måde cybersikkerheden gennemføres i Danmark og hvordan det evt. kan gøres bedre end hidtil. Især til gavn for civilsamfundet og befolkningen som helhed, med vægten på, at borgeren sættes i centrum.
Studieværter Mogens Langballe Nørgaard og Anders Kjærulff Christensen har inviteret Amalie Lyhne fra Berlingske i studiet for at høre om hendes holdning til digitalisering, it og cybersikkerhed. Amalie Lyhne har - inden valget - opfordret til at der udpeges en ministeransvarlig på området, hvilket som bekendt er sket. Og samtidig hermed er der også oprettet et Digitaliserings- og it udvalg i regi af Folketinget. Amalie har endvidere fortalt, at ”Den digitale udvikling går lynende stærkt og har meget stor indflydelse på borgernes hverdag og på samfundets indretning. Derfor bør vi have en minister, der tager et politisk ansvar for området.” Kasper Skov Mikkelsen, direktør for Sikkerhedsbranchen, er også inviteret i studiet. Organisationens motto er: "Vi sikrer danskernes tryghed'. Kasper ser Sikkerhedsbranchen som en del af samfundets beredskab, når det handler om at sikre folks liv og værdier. Arrangør af debatten: IDA Militærteknik
De to studieværter Mogens Langballe Nørgaard og Anders Kjærulff Christensen har denne gang inviteret Leif Jensen og Ditte Vinterberg Wang i studiet. Begge er er meget interesserede og engageret i samfundets cybersikkerhed. Leif Jensen er fra firmaet ESET og Ditte Vinterberg Weng er journalist på Computerworld. Leif har bla. udtalt og skrevet at der ses et behov for oprettelse af en "National CERT". Ditte er journalist med stor interesse og engagement for cybersikkerhed. Leif Jensen har bl.a. udtalt at der ses et behov for oprettelsen af en "National CERT" der kan støtte og servicere civilsamfundet.
Alexander Tetzlaff, Center for Militære Studier, Københavns Universitet er i studiet. Alexander har bl.a. skrevet bogen ”Samfundssikkerhed i Danmark”. Samfundssikkerheden i Danmark stiller nye krav til myndighedernes effektive håndtering, især til den tværgående koordination og samarbejde sektorerne imellem og behovet for institutionelle reformer. Episoden er en ud af i alt seks om emnet 'Cybersikkerhed i Danmark', der også er sendt som direkte online udsendelser, der modereres af Mogens Langballe Nørgaard sammen med journalist Anders Kjærulff Christensen og John Michael Foley
Når man træder ind i rollen som konsulent for første gang, venter en spændende ny verden fyldt med overraskelser og udfordringer, så hvordan tackler man presset? I denne episode taler vi med Niclas Horstad, der for 3,5 år siden blev ansat i sit første job hos Accenture. Lyt med når Niclas fortæller om starten på sin karriere, om at blive ramt af imposter syndrome, og om at tackle de udfordringer, der måtte dukke op undervejs, med åbenhed og ærlighed. Episoden er lavet i samarbejde med Accenture.
Kan du bruge det samme CV, hver gang du søger et job? Hvor lang tid bruger en arbejdsgiver på at læse din ansøgning? Og hvordan bliver du fastansat i den virksomhed, hvor du har et studiejob, når du er færdig på uni? Alt det og meget mere vil Sanne give svar på i denne korte episode af IDA Lyd, hvor vi har indhentet spørgsmål fra jer medlemmer. Link til studiejobfinder: https://studerende.ida.dk/ida_studiejobfinder/?gclid=Cj0KCQjw-JyUBhCuARIsANUqQ_K6DZlJgpCa9HHYl2D-UyNAZNClI0o0WWE45XXZunhApzggEkUu8OAaAnRFEALw_wcB
Hvorfor giver et studiejob stor værdi? Hvad skal du have på sit CV, & hvad hører til på ansøgningen? Og hvordan forbereder du dig til jobsamtalen? Lyt med når karrierekonsulent her fra IDA, Sanne Mattebjerg, vil gøre dig klogere på, hvor du kan lede efter studiejobs, hvad du kan bruge et studiejob til både under og efter uddannelse, og om hvordan du bedst muligt forbereder dig til en jobsamtale. Link til studiejobfinder: https://studerende.ida.dk/ida_studiejobfinder/?gclid=Cj0KCQjw-JyUBhCuARIsANUqQ_K6DZlJgpCa9HHYl2D-UyNAZNClI0o0WWE45XXZunhApzggEkUu8OAaAnRFEALw_wcB
Deina studerer på DTU, arbejder hos Microsoft, og er medstifter af Conflux, som er en studenterdrevet virksomhed, der tilbyder mentorforløb til studerende. I det her afsnit fortæller Deina om, hvordan hun scorede sit studiejob, om CV og ansøgning, og om hvordan hun balancerer sit studieliv for at få tid til både studie og arbejde.
Frederik er uddannet bygningskonstruktør, han står bag investeringsbloggen Ung Med Penge, og så har han en drøm om, at blive økonomisk uafhængig og leve af sine investeringer. Lyt med i denne episode af IDA Lyd, hvor Frederik kommer med gode råd og tips til, hvordan du allerede nu som studerende kan komme i gang med investering, så du kan opbygge en fornuftig opsparing og få en sund økonomi. Find Frederiks blog her: https://ungmedpenge.dk/
Er du interesseret i at blive klogere på, hvordan du som studerende, kan komme i gang med investering? Så lyt med i denne episode af IDA Lyd, hvor Christopher, der selv er studerende, fortæller om, hvordan han gør.
I denne korte ekstra episode af IDA Lyd vil ledelsesekspert Louise Sparf forklare dig, hvorfor vi skal stoppe med at dyrke travlheden og i stedet hylde pausen - pauser er nemlig enormt vigtige, når vi skal bruge vores hjerne effektivt på studiet. Udover pauser vil Louise også forklare dig om pomodoroteknikken, som er en teknik, du kan bruge til at holde fokus i en skriveproces, hvis du har skriveblokade, eller som redskab til at huske pauser.
Kender du følelsen af at alting går op i en højere enhed? At de mennesker du omgiver dig med, fylder dig med god energi i stedet for at dræne dig? At det du laver, er dybt meningsfuldt, og at du generelt er grundglad? Den følelse står ledelsesekspert Louise Sparf med efter hun i august 2021 trådte væk fra sin direktørpost og helhjertet gik ud i det ukendte. I det her afsnit af IDA Lyd, kan du blive klogere på, hvordan du kan bruge begrebet selvledelse til at hjælpe dig som studerende i forbindelse med fx store opgaver, eksaminer og i samarbejdet i studiegruppen.
Hvad er vigtigt for dig? Prioriterer du dine venner nok? Fester du for meget, og læser du for lidt? Spørgsmålene kan være mange, fordi hvordan finder du ud af, hvad der skaber mening i dit liv? Det kan du blive klogere på i denne episode af IDA Lyd hvor Mads, der studerer på DTU, og Lasse, der er ledelsesudviklingskonsulent i IDA, vil gøre dig klogere på begrebet selvledelse med udgangspunkt i, hvordan du kan bruge selvledelse til at blive klogere på dig selv, og hvad der er vigtigt for dig.
Hvert år i januar og september har mange nye studerende første dag på universitetet. Det kan være både nervepirrende, vildt sjovt og megahårdt. Derfor fokuserer vi i det her afsnit på studiestarten i et forsøg på at give dig et indblik i hvilke tanker og følelser der kan opstå, når man skal starte på en ny uddannelse. Lyt med når vi taler med studerende Martin Holmgaard om hans studiestart. Vi taler bl.a. om den første dag, om rusturen og om forskellen på gymnasiet og universitetet - alt sammen i et forsøg på at give dig ro i maven, inden det bliver din tur til at starte på universitetet.
Dilemma 4: Hvad gør man når ens kollega får mere i løn end en selv for samme job? Sofia har fået ny mandlig kollega, der næsten har samme job som hende. Dog tjener han mere allerede, hvad skal Sofia stille op med denne viden?
Dilemma 3: Hvordan sætter du sunde grænser, hvis en kollega vil følges til og fra arbejde? Sille har fundet sit drømmejob som kemiker og cykler 30 km hver dag til arbejde og nyder tiden alene, men nu har kollega Ulrik hægtet sig på turen – hvordan takker Sille nej til den nye cykelmakker?
Dilemma 2: Sådan kan du skabe et socialt fællesskab, hvor der ikke var et før. Ulrik har landet sit første fuldtidsjob. Dér hvor han var studentermedhjælper under sin uddannelse, havde de et godt socialt sammenhold, og det savner Ulrik i det nye job. Men kan han selv skabe et godt socialt fællesskab, hvis det ikke er der i forvejen?
Dilemma 1: Håndtér den nedladende kollega, så det ikke fylder i din dag. Jakobs kollega Bente er ofte nedladende overfor ham, men fordi hun er gammel studieven med den øverste chef og bestemmer over fordelingen af projekter i afdelingen, ved Jakob ikke, hvordan han skal sige fra overfor hende.
Hvorfor er det vigtigt med flere kvinder i tech-branchen og mere diversitet på STEM-uddannelserne? Det spørger vi vores gæst Nanna Bach Munkholm om i denne episode, hvor vi skal høre om Nannas rejse fra en sproglig studentereksamen, til bygningsingeniøruddannelsen og til i dag at arbejde med noget helt tredje nemlig som udvikler i virksomheden Trifork.
Vi bygger videre på temaet om stress, når stressrådgiver Thomas Pape giver svar på, hvad stress er og hvordan det påvirker os. Du vil desuden få gode råd til, hvordan du kan håndtere stress i forbindelse med din uddannelse.
Hver tredje nye studerende føler sig meget stresset, det viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut. Derfor er der en udbredt følelse af stress på de videregående uddannelser. I denne episode får vi besøg af studerende Michelle Bausager, som selv har oplevet at blive slået ud af kurs pga. stress, og som siden har skulle lære at acceptere at stress altid vil være en del af hendes liv.
Velkommen tilbage til IDA Lyd. En podcast hvor IDA inviterer studerende og eksperter i studiet for at tale om emner, der relaterer sig til livet på en videregående uddannelse. Hvordan undgår du stress i forbindelse med din studie? Hvorfor skal vi have flere kvinder på stem-uddannelserne, og hvad skal du gøre eller ikke gøre, for at få en god studiestart? Alt det og meget mere kan du få svar på i IDA Lyd. Jeg hedder Augusta, er vært på de første episoder og læser selv på Københavns Universitet. I vores podcast fokuserer vi på dig som studerende og dit studieliv. Vi håber, at du vil lytte med.
Over sommeren genudsender vi de nyeste afsnit af vores podcast Blinde vinkler, som du også kan finde på sin egen kanal i din podcatcher. Tilbage i 2015 blev et nyt landsdækkende digitalt værktøj taget i brug i jobcentrene. Det skaber dataprofiler af arbejdsløse på baggrund af personoplysninger. Ved hjælp af kunstig intelligens kommer det med en udregning om, hvorvidt en arbejdsløs borger er i risiko for at blive langtidsledig. Men det har mødt stor kritik. Blandt andet for at diskriminere på baggrund af etnicitet, og fordi forskere mener, at det simpelthen er urimeligt at stemple ledige på baggrund af dataprofilering. Blinde Vinkler er en podcastserie som undersøger, hvordan man drejer på biasknappen og sørger for lige muligheder for alle - i arbejdet med teknologi og videnskab. Den er produceret af Ingeniørforeningen IDA og IT-Branchen Gæster: Telli Betül Karacan, videnskabelig assistent hos DIIS, Dansk Institut for Internationale Studier Thomas Hildebrandt, professor på Københavns Universitet og projektleder for forskningsprojektet Ecoknow Links: ecoknow.org
Over sommeren genudsender vi de nyeste afsnit af vores podcast Blinde vinkler, som du også kan finde på sin egen kanal i din podcatcher. 91% af den offentlige sektor, forventer at de vil bruge kunstig intelligens om bare tre år. Allerede i dag bruges kunstig intelligens til vurderinger af feks udbetalinger af offentlige ydelser, men i de kommende år vil brugen af kunstig intelligens og machine learning brede sig til sagsbehandlingen. Men hvordan skal Kunstig Intelligens bruges? Skal en AI-assistent bidrage med research, skal den rådgive, komme med forudsigelser om mennesker eller ligefrem træffe beslutninger? Og er det overhovedet etisk ansvarligt at bruge kunstig intelligens på meget følsomme områder, som har stor betydning for menneskers liv - eller omvendt - er det ansvarligt IKKE at bruge kunstig intelligens, hvor den reelt kunne hjælpe? Blinde Vinkler er en podcastserie som undersøger, hvordan man drejer på biasknappen og sørger for lige muligheder for alle - i arbejdet med teknologi og videnskab. Den er produceret af Ingeniørforeningen IDA og IT-Branchen Gæster: Mikael Munck, CEO for 2021.ai Birgitte Eiriksson, vicedirektør og advokat i tænketanken Justitia og en del af Dataetisk Råd samt SIRI-Kommissionen Links: Vurderingsskema til samkøring af data i det offentlige fra Dataetisk råd dataetiskraad.dk/samkoering-af-da…-nye-teknologier 2021.ai samarbejde med Norrtälje Kommun itb.dk/maerkesager/offentlig…s-paa-socialomraadet/