Podcasts about domstolene

Trump overvelder amerikansk politikk med et ras av planer. Verden holder pusten, men amerikanerne liker det de ser. Etter 3 uker, så er tallene klare: Trump har aldri vært så populær. Et stigende flertall amerikanere støtter ham. Og hele 70% sier han har gjennomfører det han lover. Samtidig har handlingene allerede dramatiske konsekvenser. Å sette humanitær hjelp og medisinsk forskning på hold, mens de revideres, betyr noe her og nå. Domstolene har blokkert flere vedtak, men visepresident Vance sår tvil om deres legitimitet.

Hvilke forpliktelser har myndighetene til å redusere klimagassutslipp? Og i hvilken grad kan domstolene behandle søksmål om slike forpliktelser? Domstolenes rolle på klimaområdet er omdiskutert og i stadig utvikling. Vi diskuterer sentrale utviklingstrekk og problemstillinger på området sammen med Adele Matheson Mestad fra NIM.

Udestuen bliver større. Vi har brugt vores mediestøtte på at hive Hårdt mod Styrbord ind i folden, og fremover vil du kunne høre deres podcast her på kanalen!Hør blandt andet om tossede domme, tossede moderater, tossede Foldschack og hvor man finder øl i det nye studie?I studiet i dag:Kuzma PavlovPhilip PoppelCaspar Stefani

Sjefsanklageren i Den internasjonale straffedomstolen ICC ber om arrestordre for blant annet den israelske statsministeren,  og så kom FN- domstolen ICJ med krav om stans av Israels offensiv på i Rafah.  Hva går beslutningene ut på og hvilke konsekvenser får de? Gjester: Sigrid Redse Johansen (Generaladvokat og ekspert på krigens folkerett), Sindre Granly Meldalen (Presseforbundet), Merete Smith (Advokatforeningen)See omnystudio.com/listener for privacy information.

Ventetiderne ved de danske domstole er lange, og det har konsekvenser for kriminaliteten i samfundet. Ifølge et forskningsprojekt, der blev lavet tilbage i 2023, skaber fire måneder længere ventetid 5% mere kriminalitet over fem år. Men det er ikke fordi der nødvendigvis kommer flere kriminelle til. De, der er kriminelle, bliver bare endnu mere kriminelle, når de skal vente længere tid på at få deres dom. Hvorfor det er sådan, kan du få forklaringen på i denne uges afsnit af Magtens Tredeling. Og her kan du også høre om, hvad dagens gæst Lars Højsgaard Andersen, der står bag forskningen, mener om nogle af Rørdam-udvalgets forslag til forkortelse af ventetider ved domstolene, set i det lys. Gæst: Lars Højsgaard Andersen, forskningsprofessor samt chef for forskning i marginaliserede grupper hos Rockwool-fonden og ph. d. i kriminologi. Vært: Cecilie Uhre Magtens Tredeling publiceres af Karnov Groups juridiske medie K-NEWS. Læs mere på k-news.dk

Når Dagbladets bokspalte ringer, kan man la ChatGPT svare. Også i domstolene kan det være fristende å la KI ta over krevende oppgaver. Ikke å utøve godt judisium, kanskje - i alle fall ikke på en stund ennå, men andre ting. Som å lage en god oversikt over alle relevante rettskilder, for eksempel. Og fremstille sakens faktum. Og foreslå erstatnings- og straffutmåling. Og overbooke rettssaler. Skremmende fremtidsrettet? Definitivt. Anine har derfor fått med seg en representant for fremtiden, UiB-student Petter Hermansen, som skriver oppgave om bruk av KI til bevissortering. Takk&lov! NOU 2020: 11 - fire år gammel rettshistorie om KI i domstolene. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvordan kan advokaters karisma og fortellerteknikker påvirke utfallet av rettssaker? På hvilken måte påvirker mediedekningen og psykologiske faktorer rettssaker? Hvordan opprettholder domstolene sin integritet når staten har en sterk agenda i visse saker? For å besvare disse spørsmålene med flere har jeg fått besøk av Ola Berg Lande. Han er dommer med Oslo tingrett og har en variert bakgrunn som inkluderer tidligere stillinger hos Regjeringsadvokaten, Sivilombudsmannen, og i Statsministerens kontor, samt arbeid hos Wikborg Rein Advokatfirma AS. Lande har også en akademisk tilknytning til Universitetet i Oslo som universitetslektor. Han er også kjent for å være en av programlederne for "Dommerpodden", en podcast som tar for seg ulike rettslige temaer. Vi er innom: 00:00 Rettsystemet gjør avgjørelser basert på vitner. 10:01 Dommeres objektivitet er viktig, men vanskelig å oppnå. 13:42 Domstolene i Norge mer rettsliggjøring, politiske spørsmål. 16:11 Mange advokater er gode historiefortellere. 19:25 Dommerne er utløft på livstid, uavhengige av staten. 21:40 Organisert gjengkriminalitet i Norge og Oslo. 27:31 Vurder bevisene nøye før domfellelse.  28:33 Vanskelige vurderinger om straff og samfunnsansvar. 32:30 Ta beslutninger selv om de ikke er perfekte. 38:34 Foreldre og næringsliv trenger godt samarbeid. 40:30 Profesjonell balansegang i rettssaker og verdighet. 44:36 Domstolens rekruttering og menneskelige feil. 46:18 Sekvensseffekter i beslutninger og dommerutfall. God lytt! 

2,3 milliarder kroner – det er størrelsen på pengeposen, som de danske domstole langt om længe får. Formålet er, med Justitsministeren og et samlet folketing som afsender, at bringe sagsbehandlingstiderne ned ved domstolene. Men med pengene følger nogle ændringer i retssystemet, som formanden for Advokatrådets Procesretsudvalg kalder for fuldstændig unødvendige, og – siger han - retssikkerheden får et dyk, hans juridiske hjertebørn er efterladt tilbage på perronen, som de stedbørn ingen vil have, og han forudser, at nogle af de pålagte ændringer modvirker nedsættelse af sagsbehandlingstiderne. Gæst: Nikolaj Linneballe, advokat og formand for Advokatrådets Procesretsudvalg m.m. Vært: Dan Poulsen.

Mikkel snakker med AI-forskeren Inga Strümke om hvordan kunstig intelligens vil påvirke domstolene og rettssystemet. De diskuterer utfordringer som algoritmisk bias, manglende transparens og forklarbarhet, ansvarsfordeling og aktørskap, personvern, opphavsrett, EUs AI Act og mye, mye mer.

SVM-regeringen vil stoppe koranafbrændingerne. Den foreslåede løsning er at forbyde muligheden for at afbrænde skrifter såsom Koranen, Bibelen, Toraen eller eksempelvis et krucifiks. Forbuddet gælder på offentlige steder eller steder, hvor det med 'forsæt' kan udbredes til 'en videre kreds', lyder det fra justitsministeriet.Jeg spørger retsordfører for Socialdemokratiet, Bjørn Brandenborg, hvor vidtgående et forbud mod utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for et trossamfund kommer til at være. Og så spørger jeg, om alle trossamfund, religiøse individer, grupper eller nationer nu kan kræve, at domstolene retsforfølger en person, der ifølge dem muligvis 'forhåner' deres religiøse genstande.Svaret er, at 'det må være op til domstolene.'Gæst: Bjørn Brandenborg, retsordfører for SocialdemokratietVært: Ali AminaliRedaktør: Pola R. Bagger

De danske domstole har gennem de senere år været præget af forlængede sagsbehandlingstider. Men har de længere ventetider haft indflydelse på forekomsten af ny kriminel adfærd? Det giver et nyt studie fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed et bud på. Podcasten har besøg af forskningsprofessor Lars Højsgaard Andersen, som fortæller om analysens resultater og implikationer for retsstaten og vores velfærdssystem.

Sagsbehandlingstiden ved de civile sager vokser og vokser. Samtidig vælger virksomheder at se bort fra domstolene, sådan som de frarådes det af deres erhvervsorganisation. Forholdende krænker retssikkerheden, lyder det fra erhvervslivet. Har vi i Danmark i vores jagt på at lette presset på domstolene negligeret virksomhedernes ret til at få prøvet deres ret? Det bliver diskuteret i seneste afsnit af 'Revner i retsstaten'. Medvirkende: Kim Haggren, vicedirektør hos DI, og Betina Schiønning, chefkonsulent hos Dansk Erhverv Denne serie er produceret i samarbejde med Beam Audio Agency.

Maria venter lige nu på tredje år på at få sat et endeligt punktum i en sag, hvor hun har anmeldt en pædagog for seksuelle overgreb på hendes to små piger i børnehaven, da de var 4 år gamle. Både ofre og gerningsmænd venter op til flere år på at få deres straffesager afgjort i det danske retssystem.I dag undersøger vi, hvordan de lange ventetider påvirker vores retssikkerhed.Gæster:Nikolaj Linneballe, advokat og formand, Advokatrådets procesretsudvalg.Mikael Sjøberg, dommer i 23 år og formand for Den Danske Dommerforening i 12 år.Preben Bang, retsordfører VenstreMaria, anmelder af voldtægtssag for sine to små døtreVært: Ida GaunøTilrettelæggere:Camilla Michelle MikkelsenRazan El-NakiebProducer: Niels Frederik RickersRedaktør:Mille Ørsted

Politikerne ønsker hårdere straffe. Domstolene melder om et system, der er truet af kollaps, og at hårdere straffe vil sætte dem under yderligere pres. Hvad har det af konsekvenser, at domstolene er så presset? Er det en god idé at åbne de gamle kaserner? Hvem har bedste chance for at blive ny britisk premierminister? Dagens værter: Bjarne Steensbeck og Jan Falkentoft. www.dr.dk/p1morgen

Hvor viktig er det at dommeren som skal håndtere voldssaker, barnefordeling og økonomisk kriminalitet har lokal forankring? For et halvt år siden ble lokale tingretter slått sammen til regionale enheter. Nå vil den nye justisministeren oppløse dem igjen. Regjeringen lider av blind reverseringsmani, mener Høyre. Hør episoden i appen NRK Radio

Rusreformen ble stemt ned i Stortinget før sommeren, men i flere rettssaler får tunge rusavhengige lavere straff. Gjennomfører domstolene sin egen rusreform? Med Lennart Aker, Filter-journalist Marie Lytomt Norum og Aftenpostens politiske redaktør Kjetil B. Alstadheim.

Eirin Eikefjord (jurist og politisk redaktør i Bergens Tidende) og Jon Wessel-Aas (leder i Advokatforeningen og partner i Lund&Co) er tilbake i studio for å fortsette samtalen om høstens viktigste saker.Etter at nye regler om ankesiling i straffesaker ble innført i 2020 viser det seg nå at ca halvparten av anker over tingrettsdommer blir nektet fremmet.Er det i tråd med lovens intensjon – og hvilke konsekvenser har det for rettsikkerheten? Nå er en sak testet for Høyesterett. Hvilke konsekvenser vil domstolens avgjørelse ha?Rusreformen ble stemt ned, så hva er det som nå skjer i domstolene ved rettsavgjørelser på dette feltet? En tilsnikelsesreform – eller justering av praksis for å få straffenivået i samsvar med Stortingets syn og samfunnets endrede rettsoppfatning?

* Noen danset, noen slåss mens andre holdt seg unna - kom helgens gjenåpning litt kjapt? Enkelte vil trenge lang tid på å ikke lenger frykte andre, mener psykolog. * Straffen for å bruke narkotika her i landet stuper. Domstolene dømmer langt mer liberalt nå enn for kun kort tid siden - selv om rusreformen ble nedstemt i Stortinget. * Indremisjonsforbundet bekrefter nå at kun "egnede menn" kan sitte i eldsterådet. - Tror Jesus hadde ristet på hodet, sier styremedlem i forsamling.

Epost: Laernorsknaa@gmail.com Teksten til episoden: https://laernorsknaa.com/76-norsk-politikk-et-overblikk Patreon: https://www.patreon.com/laernorsknaa Twitter: https://twitter.com/MariusStangela1 YouTube: https://www.youtube.com/channel/UCxdRJ5lW2QlUNRfff-ZoE-A/videos Det kan være vanskelig å følge politikken i ett annet land. For eksempel er partiene ukjente, man har kanskje ikke hørt om politikerne og det politiske systemet kan også være ganske annerledes. I denne episoden skal vi se litt på de største partiene i Norge og hva som kjennetegner dem. Først skal vi se litt på det politiske systemet i Norge og gå igjennom noen viktige norske politiske ord og uttrykk. Norge er et såkalt parlamentarisk monarki. Dette systemet er basert på en grunnlov som er de øverste lovene i landet. Grunnloven er de øverste lovene i Norge og alle må følge dem. Makta i Norge er fordelt mellom regjeringa, Stortinget og domstolene. Regjeringa er den utøvende makta i Norge. Den foreslår ett statsbudsjett og nye lover for Stortinget. I tillegg er de ansvarlige for å iverksette de lovene som Stortinget har bestemt. Norge er et parlamentarisk system som vil si at det er mange partier i Norge. Partiene går ofte i allianse med hverandre og former da en regjering. Den koalisjonen med partier som får majoritet former regjering. Det største partiet innenfor denne koalisjonen får som oftest statsministeren som leder regjeringa. Statsminister blir offisielt utnevnt av kongen, den formelle lederen av regjeringa. Kongen har derimot ikke noe politisk makt i Norge. I Norge heter parlamentet vårt Stortinget. De har ansvaret for å lage nye lover i Norge. Stortinget består av 169 representanter valgt fra 19 valgdistrikter. Antall representanter fra hvert valgdistrikt justerer seg hvert åttende år, slik at det skal ta hensyn til befolkningsvekst og fraflytting. Det er valg for Stortinget hvert fjerde år og da kan alle byttes ut. Norge har ett valgsystem som gjør at vi har mange partier. De som vinner Stortingsvalget får også mulighet til å forme regjering, så det er ikke separate valg for regjering og Storting i Norge. Likevel har vi separate valg for Stortinget og kommuner og fylkeskommuner, altså det regionale og lokale nivået. Likevel er Norge en enhetsstat som vil si at kommuner og fylkeskommuner bare har makt i den grad Stortinget gir dem makt. I forbundsstater som Tyskland og USA har statene ofte egne grunnlover og egen makt. I Norge er all makt samla nasjonalt. Domstolene i Norge er delt mellom alminnelige domstoler og særdomstoler, eller domstoler for spesielle saker. De alminnelige domstolene består av tingrettene, lagmannsrettene og Høyesterett som er den øverste institusjonen for domstolene i Norge. Tingretten er den første domstolen. Det er der de fleste saker havner først. Det er det mest lokale nivået i Norge. Lagmannsretten er over tingretten. De har ansvar for ett større område og kan overkjøre tingretten. Øverst er Høyesteretten. Den består av 19 dommere og én justitiarius som er lederen for domstolen. Det er veldig få saker som kommer helt til Høyesteretten. De kan ta opp sivile saker, straffesaker, forvaltningssaker og grunnlovssaker. De kan altså dømme i mye forskjellig, ikke bare grunnlovsspørsmål. Det er ikke valg for høyesterettsdommere, men kandidater blir plukket ut, intervjua og blir deretter utnevnte av kongen sammen med regjeringa.

Det slo meg ved synet av menneskemengden som feiret at Benjamin Netanyahu var borte, at dette handlet om noe mer. Bibi kom godt ut av det med Trump. Er det selve mannsrollen som har forandret seg og blitt feminin slik at «gamlekara» ikke lenger tåles. Trump fikk jo tømt billass på billass med skit over seg. Men han er bare den siste i en lang rekke. Det begynte med Margareth Thatcher og Ronald Reagan. Thatcher var for pågående til at sentrum-venstre kunne godta henne. Hun provoserte sosialistene i EU og partikolleger synes hun var for dominerende. Politikken har ikke lenger plass for politikere med stort format. Man vil gjerne hugge dem ned. Ronald Reagan ble fremstilt som en undermåler som bare spiste godteri. Under ham mistet norske medier grepet på USA. I stedet overtok anti-amerikanismen. George Bush ble fremstilt som cowboy og denne stereotypen ble brukt til å nedkjøre politikere man ikke likte. Det mediene ikke forsto var at de selv ble gradvis dummere. Da Trump slo knockout på eliten fikk de sjokk. Trump ble deres besettelse. De fremstilte ham som alt de ikke likte ved en mann. G7 og NATO-møtet feirer den nye enheten over det de tror er hans politiske grav. Selv er de blasse, ubetydelige politikere som mer og mer ligner en nomenklatura, en privilegert elite slik det var i det gamle Sovjet. I sinn og skinn er de uegnet til å lede. Det vil bli mer og mer synlig. Den feminiserte mannen og det feminiserte systemet har ingenting å stille opp mot den voldskultur som folk fra MENA-landene har med seg. Domstolene tror på å være snill og begår dermed en enda større urett, mot ofrene og potensielle nye ofre. Øyvind Thuestad ser dette utspille seg i rettssalene daglig.      

Domstolskommisjonen avga i september i fjor NOU'en "Den tredje statsmakt - Domstolene i endring". Kommisjonen har foreslått en rekke endringer i domstolenes virksomhet. I denne episoden diskuterer kommisjonens leder Yngve Svendsen og leder for Dommerforeningen Kirsten Bleskestad noen av de mer kontroversielle forslagene. Gjestene kommer bl.a. inn på prosessen for utnevnelse av dommere, spørsmålet om avvikling av dommerfullmektigordningen, samt hvordan domstolenes relevans som tvisteløser best kan sikres. Programleder er tingrettsdommer Ola Berg Lande.

“Jeg lægger ikke skjul på, at jeg ikke er forsvarer for forskellige grupperinger. Uanset om det er politifolk eller andre. Jeg er forsvarer for den enkelte”. Sådan lyder det bl.a. i denne episode 26 fra min gæst og tidligere arbejdsgiver forsvarsadvokat Henrik Garlik, der bl.a. har været forsvarer i Brønderslev-sagen, Solhaven-sagen, Kundby-sagen (i starten), og sagen mod ekspolitikeren Per Zeidler. Derudover en række større narkosager og meget andet. Denne episodes hovedperson er efter min opfattelse en af landets mest erfarne forsvarsadvokater, og derfor har jeg også valgt at dedikere lige netop dette afsnit til at finde svar på en række spørgsmål, som jeg anser for at være essentielle i rollen som forsvarer. Spørgsmål der kan forekomme banale for forsvareren selv, men som kan være til stor læring for alle de mennesker, der ligesom jeg ønsker at blive klogere på, hvordan man kan gribe arbejdet an. For hvornår forbereder han eksempelvis sagerne, når han samtidig går i retten fem dage om ugen? Er der nogle sager, der kan “tages på rutinen”? Er han med årene blevet en mere progressiv forsvarer - og hvad med sandsynligheden for at “vinde” sagen?… Fortæller han nogensinde sine klienter, at domfældelsesprocenten i Danmark reelt er et godt stykke over 90%, hvilket betyder, at sandsynligheden for en frifindelse statistisk set er ganske lille? Og hvad tænker han i øvrigt som forsvarer også for politifolk om, at domfældelsesprocenten i de sager faktisk er markant lavere end i andre sager? Bliver der rejst alt for mange tiltaler mod politifolk? Giver det i øvrigt nogensinde problemer både at være forsvarer for “politi og røvere”?Og hvorfor vil han desuden helst ikke vide, om hans klient er skyldig? Hvorfor er det aldrig en vigtig oplysning? Det er nogle af de spørgsmål, som jeg stiller i det her afsnit, og særligt interessant var det for mig at høre om, hvorvidt der findes sager, som den person der sad overfor mig - en af landets førende forsvarsadvokater - ikke tager? Findes der med andre ord mennesker, som han ikke vil forsvare? Det spørgsmål blev han også stillet, engang han var inviteret ind i DR’s aftenshowet for bl.a. at tale om sagen mod Anders Breivik… Ville Henrik forsvare ham?Alt i mens Henrik sad der, og svarede på det spørgsmål, som naturligt lå mange mennesker på sinde, sad Henriks partner Niels Christian Strauss på søsterkanalen TV2, og svarede på selv samme spørgsmål. Men svarede de to garvede forsvarer det samme? Hør også Henrik forklare hvorfor det i dag i lang højere grad er en specialeopgave at forsvarer, end det var tidligere. “Det generelle billede er, at vi er mange forsvarer, som konstant mødes i de samme sager”, udtaler han bl.a. Det her er Forbrydelse og Moral episode 26. Mit navn er Jacob Barckmann. Rigtig god fornøjelse.

Krisetider skaper spesielle utfordringer for domstolene og for samfunnet for øvrig. Ragnar snakker med Harald Stanghelle og Hans Petter Graver om hva domstolene har gjort riktig, og når det går helt galt, i krisetider.

Mengden data som samles inn og lagres elektronisk øker stadig. Dette skaper utfordringer både knyttet til hvordan sånne data kan innhentes, kvalitetssikres og ikke minst gjennomgås. Domstolene befatter seg med elektroniske bevis på en rekke forskjellige måter, men dette er kanskje særlig krevende ved gjennomgang av advokatbeslag og i bevissikring utenfor rettssak. Hva skal vi be om? Hvor store ressurser vil gå med til gjennomgang og sortering? Hvordan sikrer vi et godt resultat? Og ikke minst: Hvem kan vi be om hjelp når oppgaven blir for stor? Dommerpodden snakker med Lars Wilberg og Kristian Thaysen, som begge har ekspertise innen digital etterforskning og gransking, og som en rekke ganger har har vært rettsoppnevnte sakkyndige i den egenskap.

Medvirkende: Advokat Mads Krøger Pramming og jurist Monica Lylloff Danmark bliver tit fremhævet som et af de lande i verden med den stærkeste retsstat. Så sent som i dette års Rule of Law. Men der er dog især et område, hvor borgernes retssikkerhed kommer på tynd is. Og det er, når det drejer sig om myndigheders afgørelser – og især i socialretlige sager. I en analyse fra foreningen Embedsværket viste det sig, at 42 procent af alle afgørelser truffet i kommunerne er truffet på et ulovligt grundlag. Og at antallet af hjemviste sager, altså sager, der sendes tilbage til kommunerne fra Ankestyrelsen er steget fra 16 procent til 32 procent mellem 2013 og 2019. Men selvom en borger er blevet offer for en forkert beslutning ude hos en myndighed, der måske endda er truffet på et ulovligt grundlag, så er det noget nær umuligt at vinde en sag mod myndigheden. For domstolene har nemlig en flere hundrede år gammel tradition om, at de ikke blander sig i myndighedernes afgørelser. Særligt hvis det drejer sig om skønsudøvelsen. Også selvom de laver fejl, er forkerte, eller direkte ulovlige. Hvorfor? Hvad betyder det for retssikkerheden? Og kan det ændres?

Medvirkende: Advokat Mads Krøger Pramming og jurist Monica Lylloff Danmark bliver tit fremhævet som et af de lande i verden med den stærkeste retsstat. Så sent som i dette års Rule of Law. Men der er dog især et område, hvor borgernes retssikkerhed kommer på tynd is. Og det er, når det drejer sig om myndigheders afgørelser – og især i socialretlige sager. I en analyse fra foreningen Embedsværket viste det sig, at 42 procent af alle afgørelser truffet i kommunerne er truffet på et ulovligt grundlag. Og at antallet af hjemviste sager, altså sager, der sendes tilbage til kommunerne fra Ankestyrelsen er steget fra 16 procent til 32 procent mellem 2013 og 2019. Men selvom en borger er blevet offer for en forkert beslutning ude hos en myndighed, der måske endda er truffet på et ulovligt grundlag, så er det noget nær umuligt at vinde en sag mod myndigheden. For domstolene har nemlig en flere hundrede år gammel tradition om, at de ikke blander sig i myndighedernes afgørelser. Særligt hvis det drejer sig om skønsudøvelsen. Også selvom de laver fejl, er forkerte, eller direkte ulovlige. Hvorfor? Hvad betyder det for retssikkerheden? Og kan det ændres?

En av digitaliseringens nestorer Arne Krokan fra NTNU har gjestet Digitaliseringspådden. I denne sendingen snakker vi om plattformenes makt, digitalisering av domstolen og et lite dypdykk i blokkjeder.

Domstolene værner om demokratiet, retssamfundet og den enkeltes retssikkerhed. Efter grundloven er dommerne uafhængige og har i deres kald alene at rette sig efter loven. Sådan lyder det, når man på dommerforeningens hjemmeside slår op under ”etiske principper for dommere”. Da jeg skrev og indtalte introen til de første 3 afsnit, var mit udgangspunkt at lave en strafferetlig podcast, med henblik på at finde ud af, om jeg efter studiet selv skal sigte efter forsvarer eller anklagervejen. Dommervejen, var ikke noget jeg overvejede. Men hvorfor egentlig ikke det? I denne episode forsøger jeg at øge min forståelse for, hvorfor jeg ikke selv har haft dommervejen mere med i mine karrieremæssige overvejelser – og jeg kan allerede løfte sløret for, at efter mit møde med denne 15. episodes gæst landsdommer Annette Dam Ryt-Hansen – er min forståelse og ikke mindst nysgerrighed for hvad domstolene som organisation er kun blevet større. ”Det her, det er et job, hvor man er i tvivl. Og man skal være i tvivl. Men så skal man forholde sig til den tvivl, og kunne træffe en afgørelse og det er rigtig rigtig vigtigt, at man ikke bare skyder fra hoften”, forklarer Annette eksempelvis, da jeg spørger, hvad der skal til for at blive en god dommer. Jeg forsøger også undervejs at forstå det for mig at se paradoksale i, at domstolene udadtil kan virke til at være relativt lukket land samtidig med, at danskerne statistisk set faktisk har en særdeles høj grad af tillid til selv samme system og dermed også de mennesker, som med deres egne ord skal værne om vores demokrati, retssamfund og retssikkerhed. Mit navn er Jacob Barckmann, og du skal have tak fordi du lytter med. God fornøjelse.

”Jeg kan til hver en tid forsvare, at forsvare, folk som har gjort hvad som helst. Jeg har haft klienter, der har begået overgreb mod børn, og jeg har haft terrorsager. Det har jeg intet problem med.” Sådan lyder det i denne 11 episode af Forbrydelse og Moral, hvor min gæst er forsvarsadvokat og partner hos Stagetorn advokater Thomas Brædder. Snakken faldt desuden på en af strafferettens grundprincipper, nemlig uskyldformodningen. ”enhver er uskyldig, til det modsatte er bevist”. Uskyldsformodningen er en af grundpillerne i strafferetten, men Thomas giver i det her afsnit udtryk for, at han til tider i praksis tværtimod oplever en ”skyldsformodning”, når retten skal tage stilling til, hvorvidt hans klient er skyldig eller ej. Hør Thomas nuancere og uddybe denne her pointe og mange andre lige her. God fornøjelse.

Domstolene er kanskje den av våre statsmakter som er mindre kjent for andre enn jurister - de fleste av oss har rett og slett svært sjelden noe med dem å gjøre i våre liv. Og takk og lov for det! Samtidig er den dømmende makt en helt sentral del av demokratiet og rettsstaten, så hva skjer egentlig der? Både i dagliglivet, men også nå: hvordan påvirkes domstolene egentlig av coronakrisen? Til å belyse disse spørsmålene har Anine invitert tingrettsdommer Ragnar Lindefjeld, en fin fyr som har de beste forutsetninger for å gi lytterne en god oversikt over domstolene både fra innsiden og utsiden. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Domstolskommisjonens første delutredning dreier seg om strukturen til landets domstoler. Hva er de viktigste forslagene kommisjonen kommer med? Til å fortelle om dette svært dagsaktuelle temaet har vi fått Yngve Svendsen, leder av Domstolskommisjonen, som gjest i studio.

Hvordan er det egentlig å ta en sak til retten? Risikerer jeg å bli sittende med en kjemperegning fra en advokat, eller kan jeg få dekket utgiftene av staten? Trenger jeg egentlig en advokat, eller kan jeg føre min egen sak? Dette er noen av spørsmålene som diskuteres i denne podkasten.

I Belgia er 95 % av førsteinstansdomstolene spesialisert, i Russland: ingen. I Norge er tallet 3 %, alt ifølge Europarådet. Debatten om spesialisering i domstolene er (igjen) aktuell, med Særdomstolsutvalget friskt i minne, samt Domstolskommisjonens pågående arbeid. Hva snakker vi om når vi snakker om spesialisering, hvilket problem skal spesialisering egentlig løse, og hvilke hensyn taler for og imot? Dette og mer til får Dommerpoddens lyttere høre mer om av de to som muligens er høyest spesialisert på området, professorene Ragna Aarli og Jørn Øyrehagen Sunde, begge fra UiB.

Domstolene blir stadig mer teknologibaserte. I dag er det Aktørportal og digitale rettsmøter. Men hva slags teknologi er det som kommer? Får vi elektroniske simultanoversettere i retten? Rettsmøte-apper? Automatisk beramming? Og når kommer robotdommerne? Ola Berg Lande snakker med Frode Støle og Thomas Bech Pettersen om teknologi i domstolene.

Nils Asbjørn Engstad og Heidi Heggdal er dommere med stort engasjement for domstolenes uavhengighet. Hør dem snakke om utviklingen i bl.a. Polen og Tyrkia, og hva de tenker norske domstoler trenger for å fortsette å være uavhengige. Programleder: Irene Ramm

Vi lever i en rettsstat , men hva betyr det egentlig? Kan vi være så sikre på at det varer? Domstolene er under angrep i dagens Europa, sies det i dette innslaget- bør vi være bekymra?