Podcasts about europar

Europa står inför en gigantisk utmaning i och med konkurrensen från Kina. Kinesisk export och subventionerade företag pressar europeisk industri. Inför Europarådets möte i juni står EU inför ett vägval: hålla fast vid frihandeln – eller stärka skyddet för sina egna företag. Vilken väg ska EU välja?Medverkande:Alexis von Sydow, analytiker på Nationellt kunskapscentrum om Kina (NKK), Utrikespolitiska institutet.Lena Sellgren, chefanalytiker på Business Sweden.Programledare och redaktör: Annica Ögren. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Sie hat die Organisation «PeaceWomen Across the Globe» vor zwanzig Jahren gegründet und bis vor kurzem präsidiert. Die frühere National- und Europarätin Ruth-Gaby Vermot spricht über ihr Leben und Wirken und erklärt, wo die Friedensarbeit der Frauen in den gegenwärtigen Kriegen geblieben ist. Weitere Themen:Was kann «PeaceWomen Across the Globe» konkret bewirken?Weshalb braucht es Friedensorganisationen, die ausschliesslich aus Frauen bestehen?Lehnt Ruth-Gaby Vermot (85) Waffen grundsätzlich ab?Sie stammt aus einer Taglöhnerfamilie und wollte aufs Gymnasium: Wie ist dieser Wunsch in Erfüllung gegangen?Sie doktorierte in Ethnologie, gründete mit einem katholischen Priester eine Familie und lebte zehn Jahre in Afrika: Was war prägend?1986 stieg sie in die Politik ein: Warum?Als Migrationspolitikerin hat sie viele Flüchtlingslager besucht: Was hat sie dort gesehen?Die Idee, 1000 Frauen für den Friedensnobelpreis zu nominieren, stammt von Vermot: Was war der Auslöser?Die Resolution 1325 des UN-Sicherheitsrates aus dem Jahr 2000 verlangt, dass Frauen mitverhandeln. Warum sieht die Realität anders aus?Friedensprozesse sind langwierige Prozesse. Was ist anders, wenn Frauen am Verhandlungstisch mitreden?Friede ist Papst Leo XIV. ein grosses Anliegen: Was erwartet Ruth-Gaby Vermot von ihm?

De fleste partier i Folketinget vil gerne gøre det lettere at udvise herboende udlændinge, der begår alvorlig kriminalitet. Og blandt de borgerlige partier har der været optræk til et opgør med de internationale konventioner, der vanskeliggør det. Men måske bliver det Mette Frederiksen, der ler sidst. For med en ny erklæring fra Europarådets 46 medlemslande kan Menneskerettighedsdomstolen blive nødt til at ændre praksis. Præcis som dens kritikere har krævet. Pilestræde tager temperaturen på det, der kan udlægges som en sejr for Mette Frederiksen og den ellers udskældte internationale retsorden – og spørger, hvordan det vil påvirke den politiske debat i Folketinget. Gæster: politisk journalist Daniel Tidemann og politisk kommentator Bent Winther. Vært: Jacob Rosenkrands.See omnystudio.com/listener for privacy information.

1000 Frauen für den Friedensnobelpreis nominieren – das war 2005 die Idee der ehemaligen SP-Nationalrätin und Europarätin Ruth-Gaby Vermot. Seit über 20 Jahren setzt sie sich dafür ein, dass Frauen bei Friedensverhandlungen mit am Tisch sitzen. Auch bei den Kriegen gegen die Ukraine oder im Sudan. Die Uno-Resolution 1325 gibt es vor: Frauen müssen bei Friedensverhandlungen gleichberechtigt beteiligt sein. Sicherheit ist nicht eine rein militärische Frage, sondern eine gesellschaftliche. 2005 nominierte die Initiative «1000 Frauen für den Friedensnobelpreis» 1000 Frauen, die sich weltweit für Frieden einsetzen. Damit sollte die Friedensarbeit von Frauen aus unterschiedlichsten Ländern und Kontinenten sichtbar gemacht werden. Daraus bildete sich die Organisation Peace Women Across the Globe. Nach über 20 Jahren hat Ruth-Gaby Vermot-Mangold das Präsidium abgegeben. Seit 2010 haben sich die bewaffneten Konflikte verdoppelt. Wie und wo bringen sich Frauen in den Friedensprozess ein? Wo gelingt es? Ruth-Gaby Vermot ist zu Gast im Tagesgespräch bei Karoline Arn.

En række lækkede e-mail sætter den prestigefulde Venedig Biennale under pres. De lækkede e-mails lader til at være sendt mellem Biennalen og den ansvarlig for den russiske pavillon. Vi ser nærmere op de lækkede e-mails med formanden for Europarådets udvalg for kultur, videnskab, uddannelse og medier. For ham er sagen klar: "Rusland skal ikke deltage på kunstbiennalen i Venedig. Vært: Linnea Albinus Lande Medvirkende: Anna Corell: kulturjournalist på K-Live Mogens Jensen: formand for Europarådets udvalg for kultur, videnskab, uddannelse og medier og medlem af Socialdemokratiet Aske Bang: filminstruktør Odee Friðriksson: Konceptuel Kunstner og ph.d.-studerende i Fine Arts på Texas Tech University Rebecca Bach Lauridsen: børnebogsforfatter Producer: Casper Dyrholm Redaktør: Lasse Lauridsen

Péter Magyar knuffar Viktor Orbán från den ungerska tronen efter 16 år. Hör om faktorerna som avgjorde och vad maktskiftet kan betyda för Europa. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radios app. En epok i Europas moderna historia är över. Så beskriver Daniel Alling det ungerska valresultatet där en portalfigur för den europeiska ytterhögern nu förlorar makten. Hör Sveriges Radios korrespondenter från Budapest med färska analyser av valresultatet och bilder från den historiska valnatten.Efter sexton år vid makten är Viktor Orbáns tid på tronen över. Péter Magyars parti, Tisza, vann en supermajoritet med 138 av parlamentets 199 platser, medan Orbáns Fidesz ihop med sina allianspartier fick 55 mandat. EU-vänliga europeiska ledare gläds åt resultatet och många hyser stora förhoppningar på att Magyar ska stå för en ny Europapolitik.Rättelse 13/4: I den ursprungliga versionen sades att observatörerna som på förhand väckt frågor om valets demokratiska legitimitet kom från bland annat Europeiska rådet. Korrekt är att de kom från Europarådet.Medverkande: Milan Djelevic, Sveriges Radios Östeuropakorrespondent, Daniel Alling, Sveriges Radios internationella korrespondent.Programledare: Catarina Spåre GustafssonProducent: Therese Rosenvinge

Uppgifter om röstköp, sprängladdningar och EU-läckor till Kreml. Viktor Orbán utmanas på allvar och Bryssel håller andan när Ungern går till val. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radios app. Ungern går till val den 12 april och premiärminister Viktor Orbán står inför sin största utmaning på 16 år. Samtidigt har Ungern blivit en geopolitisk kokpunkt där stormakternas intressen sammanfaller i Europa. För Putin finns starka skäl att vilja påverka det ungerska valet och även Trump-administrationen ger sig in i slutspurten när JD Vance besöker Budapest för att backa Orbán.Viktor Orbán vs Péter MagyarViktor Orbán och hans Fidesz ställs mot utmanaren Peter Magyar, partiledare för mittenhögerpartiet Tisza. Ungernkännaren Anders Blomqvist beskriver hur Orbán förändrat det ungerska samhället i grunden och Östereuropakorrespondent Milan Djelevic berättar vilka frågor som driver de ungerska väljarna. Samtidigt finns utbredd kritik om att valet inte är fritt, utan att påtryckningar och press är en realitet som många ungerska väljare känner av.Röstköp, läckor och desinformationSlutspurten kantas av uppgifter om läckor inifrån EU-möten, rysk påverkan och röstköp. En dokumentär med vittnesmål om hur röster kan köpas för pengar och mutor har skakat valspurten, men avfärdas av Fidesz som smutskastning. Europarådets observatörer varnar samtidigt för en aggressiv valrörelse med vilseledande kampanjer. Hur påverkar allt detta väljarna och valet? Medverkande: Milan Djelevic, Östereuropakorrespondent. Anders Blomqvist, Ungernkännare och historiker vid Högskolan i Dalarna. Fredrik Wadström, Rysslandskorrespondent.Programledare: Catarina Spåre GustafssonProducent: Therese RosenvingeTekniker: Marcus Östlund

Man skal stå tidligt op, hvis man skal følge med min gæst i denne podcast. Hun er energisk, politisk aktiv, mormor med stort M og sidder i dag i EU og Europarådet som lokal repræsentant, er næstformand i Sundhedsråd Vendsyssel og arbejder med implementeringen af 10-års planen for psykiatri, og så sidder hun også i regionsrådet i Nordjylland, hvor hun blandt andet skal arbejde med den nye sundhedsreform. Min gæst hedder Kirsten Morild Vincent Andersen. Hun er født og opvokset i Hjørring, tæt ved Hjørring Bjerge, i et hjem med højt til loftet, hvor farmand kørte i Mustang med høj cigarføring. Kirsten flyttede til Frederikshavn for over 40 år siden. Hun kaldes i familien Søs, er tillige pensioneret lærer og ”ægte socialdemokrat”. Hør om Kirstens store engagement i regionsrådet, hvor hun håber at gøre vores sundhedsvæsen bedre for alle, og på at få den nye sundhedsreform ført ud i livet. For tilrettelæggelse Gitte Hansen

Hvis du nogensinde har tænkt over det med politik og magt og hvem der egentlig bestemmer, så er den her episode af Børnebogcast lige noget for dig. I anledning af Vi elsker bøger festival 2026, har børnebibliotekarerne Julie og Sigrid besøg af ingen ringere end Margrethe Vestager. Margrethe er en meget erfaren politiker, som har siddet i både Folketinget og Europarådet, og så har hun altså også skrevet en bog om politik for børn. Den fortæller hun om i denne podcastepisode, og så så får du også gode tips til at forhandle med dine forældre om fx lommepenge og sengetider, og til hvordan du får din stemme til at tælle, når det gælder. I studiet: Julie Arndrup og Sigrid Klitgaard Brix Optagelse og klip: Berit Freyheit Find litteraturlisten her Følg Københavns Børnebiblioteker på: Facebook & Instagram Jingle: "The Show Must Be Go" Kevin MacLeod (incompetech.com) Licensed under Creative Commons: By Attribution 3.0 License

Europarådet har bestemt at Torbjørn Jagland mister immuniteten sin, og det betyr at Økokrim kan etterforske ham for fullt. Vi oppsummerer nyhetene for deg, i dag også om at Espen Barth Eide beklager habilitetsfeil.

Møde nr. 38 i salen 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 9: Forespørgsel til udlændinge- og integrationsministeren om dansk udtræden af Europarådets konvention om statsborgerret. Af Kristian Bøgsted (DD), Sandra Elisabeth Skalvig (LA), Frederik Bloch Münster (KF) og Mikkel Bjørn (DF). (Anmeldelse 13.01.2026). 2) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 10: Forespørgsel til indenrigs- og sundhedsministeren om efterlevelse af det borgerlige ombud ved lokale valg. Af Carl Andersen (LA) m.fl. (Anmeldelse 13.01.2026). 3) 2. behandling af lovforslag nr. L 76: Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelsesrum og CER-loven. (Styrkede beføjelser og tilsynsforanstaltninger på beskyttelsesrumsområdet m.v.). Af ministeren for samfundssikkerhed og beredskab (Torsten Schack Pedersen). (Fremsættelse 07.11.2025. 1. behandling 02.12.2025. Betænkning 08.01.2026). 4) 2. behandling af lovforslag nr. L 84: Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Midlertidigt økonomisk tilskud til husleje i 2026 til de mest udsatte borgere). Af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen). (Fremsættelse 10.12.2025. 1. behandling 18.12.2025. Betænkning 13.01.2026). 5) 1. behandling af lovforslag nr. L 89: Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Ansattes adgang til oplysninger fra tredjepart om resultater af asbestprøver, fængselsstraf til personer i ledelsen i særligt grove sager, forhøjelse af bøden for udvalgte formelle overtrædelser m.v.). Af beskæftigelsesministeren (Kaare Dybvad Bek). (Fremsættelse 17.12.2025). 6) Forespørgsel nr. F 4: Forespørgsel til beskæftigelsesministeren om tildeling af førtidspension. Af Nick Zimmermann (DF) m.fl. (Anmeldelse 31.10.2025. Fremme 04.11.2025). 7) 1. behandling af lovforslag nr. L 86: Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Øget anvendelse af kropsscannere, metaldetektorer og kropsvisitation, private vagter i psykiatrien, indførelse af klagefrister til Det Psykiatriske Patientklagenævn m.v.). Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde). (Fremsættelse 11.12.2025).

Møde nr. 38 i salen 1) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 9: Forespørgsel til udlændinge- og integrationsministeren om dansk udtræden af Europarådets konvention om statsborgerret. Af Kristian Bøgsted (DD), Sandra Elisabeth Skalvig (LA), Frederik Bloch Münster (KF) og Mikkel Bjørn (DF). (Anmeldelse 13.01.2026). 2) Spørgsmål om fremme af forespørgsel nr. F 10: Forespørgsel til indenrigs- og sundhedsministeren om efterlevelse af det borgerlige ombud ved lokale valg. Af Carl Andersen (LA) m.fl. (Anmeldelse 13.01.2026). 3) 2. behandling af lovforslag nr. L 76: Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelsesrum og CER-loven. (Styrkede beføjelser og tilsynsforanstaltninger på beskyttelsesrumsområdet m.v.). Af ministeren for samfundssikkerhed og beredskab (Torsten Schack Pedersen). (Fremsættelse 07.11.2025. 1. behandling 02.12.2025. Betænkning 08.01.2026). 4) 2. behandling af lovforslag nr. L 84: Forslag til lov om ændring af lov om social service. (Midlertidigt økonomisk tilskud til husleje i 2026 til de mest udsatte borgere). Af social- og boligministeren (Sophie Hæstorp Andersen). (Fremsættelse 10.12.2025. 1. behandling 18.12.2025. Betænkning 13.01.2026). 5) 1. behandling af lovforslag nr. L 89: Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmiljø og lov om udstationering af lønmodtagere m.v. (Ansattes adgang til oplysninger fra tredjepart om resultater af asbestprøver, fængselsstraf til personer i ledelsen i særligt grove sager, forhøjelse af bøden for udvalgte formelle overtrædelser m.v.). Af beskæftigelsesministeren (Kaare Dybvad Bek). (Fremsættelse 17.12.2025). 6) Forespørgsel nr. F 4: Forespørgsel til beskæftigelsesministeren om tildeling af førtidspension. Af Nick Zimmermann (DF) m.fl. (Anmeldelse 31.10.2025. Fremme 04.11.2025). 7) 1. behandling af lovforslag nr. L 86: Forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af tvang i psykiatrien m.v. (Øget anvendelse af kropsscannere, metaldetektorer og kropsvisitation, private vagter i psykiatrien, indførelse af klagefrister til Det Psykiatriske Patientklagenævn m.v.). Af indenrigs- og sundhedsministeren (Sophie Løhde). (Fremsættelse 11.12.2025).

Politico udnævner statsministeren som nummer to på listen over Europas vigtigste politikere i en uge, hvor Danmarks hårde linje over for immigration fik medvind. Nummer et på samme liste er USA's præsident, Donald Trump, der takker for æren ved at beskrive EU's ledere som svage, fortabte og selvødelæggende.Vært og tilrettelægger: Thomas Lauritzen, Altingets Europa-analytikerMedvært: Rikke Albrechtsen, Altingets EU-redaktørHør også: Udlændinge- og integrationsminister Rasmus Stoklund (S), EU's migrationskommissær Magnus Brunner, Europarådets generalsekretær Alain Berset, og USA's præsident Donald TrumpProducer: Camille Marie Guerry, podcastassistent Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Møde i Europaudvalget 1) Møde i Europaudvalget. Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2025Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2025. Forelæggelse ved justitsministeren.2) Møde i Europaudvalget. Forslag til afgørelse om indgåelse af Europarådets rammekonvention om kunstig intelligens m.m.Forslag til afgørelse om indgåelse af Europarådets rammekonvention om kunstig intelligens og menneskerettigheder m.m. Forelæggelse ved justitsministeren.3) Møde i Europaudvalget om harmoniserede krav i det indre marked vedrørende gennemsigtighed i interesserepræsentation m.v.Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmoniserede krav i det indre marked vedrørende gennemsigtighed i interesserepræsentation, som udføres på vegne af tredjelande, og om ændring af direktiv (EU) 2019/137. Forelæggelse ved justitsministeren.4) Møde i Europaudvalget. Rådsmøde (økonomi og finans) den 12. december 2025Rådsmøde (økonomi og finans) den 12. december 2025. Forelæggelse ved økonomiministeren.5) Møde i Europaudvalget. Rådsmøde (miljø - miljødelen) den 16. december 2025Rådsmøde (miljø - miljødelen) den 16. december 2025. Forelæggelse ved miljøministeren.6) Møde i Europaudvalget. Kommissionens meddelelse om strategi for ligestilling af LGBTIQ+ personer 2026-2030Kommissionens meddelelse om strategi for ligestilling af LGBTIQ+ personer 2026-2030. Forelæggelse ved ligestillingsministeren.7) Møde i Europaudvalget. Rådsmøde (konkurrenceevne - forskning og rum) den 9. december 2025Rådsmøde (konkurrenceevne - forskning og rum) den 9. december 2025. Forelægges ved uddannelses- og forskningsministeren.8) Møde i Europaudvalget vedrørende styrkelse af landbrugernes position i fødevareforsyningskædenKommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2021/2115 og (EU) 2021/211 vedrørende styrkelse af landbrugernes position i fødevareforsyningskæden. Forelæggelse ved ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.9) Møde i Europaudvalget. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2025Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2025. Forelæggelse ved ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.10) Møde i Europaudvalget. Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2025Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2025. Forelæggelse ved udlændinge- og integrationsministeren.

Møde i Europaudvalget 1) Møde i Europaudvalget. Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2025Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2025. Forelæggelse ved justitsministeren.2) Møde i Europaudvalget. Forslag til afgørelse om indgåelse af Europarådets rammekonvention om kunstig intelligens m.m.Forslag til afgørelse om indgåelse af Europarådets rammekonvention om kunstig intelligens og menneskerettigheder m.m. Forelæggelse ved justitsministeren.3) Møde i Europaudvalget om harmoniserede krav i det indre marked vedrørende gennemsigtighed i interesserepræsentation m.v.Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om harmoniserede krav i det indre marked vedrørende gennemsigtighed i interesserepræsentation, som udføres på vegne af tredjelande, og om ændring af direktiv (EU) 2019/137. Forelæggelse ved justitsministeren.4) Møde i Europaudvalget. Rådsmøde (økonomi og finans) den 12. december 2025Rådsmøde (økonomi og finans) den 12. december 2025. Forelæggelse ved økonomiministeren.5) Møde i Europaudvalget. Rådsmøde (miljø - miljødelen) den 16. december 2025Rådsmøde (miljø - miljødelen) den 16. december 2025. Forelæggelse ved miljøministeren.6) Møde i Europaudvalget. Kommissionens meddelelse om strategi for ligestilling af LGBTIQ+ personer 2026-2030Kommissionens meddelelse om strategi for ligestilling af LGBTIQ+ personer 2026-2030. Forelæggelse ved ligestillingsministeren.7) Møde i Europaudvalget. Rådsmøde (konkurrenceevne - forskning og rum) den 9. december 2025Rådsmøde (konkurrenceevne - forskning og rum) den 9. december 2025. Forelægges ved uddannelses- og forskningsministeren.8) Møde i Europaudvalget vedrørende styrkelse af landbrugernes position i fødevareforsyningskædenKommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 1308/2013, (EU) 2021/2115 og (EU) 2021/211 vedrørende styrkelse af landbrugernes position i fødevareforsyningskæden. Forelæggelse ved ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.9) Møde i Europaudvalget. Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2025Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 11.-12. december 2025. Forelæggelse ved ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.10) Møde i Europaudvalget. Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2025Rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 8.-9. december 2025. Forelæggelse ved udlændinge- og integrationsministeren.

To av de mest definerende sakene i Trump-perioden har vært Epstein Gate og Russia Gate. Og midt i dette - i kommunikasjonen mellom Epstein og Putin om Trump - står nå Thorbjørn Jagland. Selv mener han det er “normal diplomatisk aktivitet”. Hvordan i all verden havnet en tidligere norsk statsminister, Nobelkomitéleder og generalsekretær i Europarådet der? Og når det nå viser seg at han pleiet kontakt med Epstein gjennom flere år, er Jagland nå fanget av det han i sin tid kalte en “gal og absurd konspirasjonsteori” om at han en gang hadde spist middag med denne straffedømte, pedofile forretningsmannen? Vi gjør et dypdykk!

Møde nr. 2 i salen 1) Valg af stående udvalg m.v. Valg af 16 medlemmer til Udvalget for Forretningsordenen. Valg af 17 medlemmer til Udvalget til Valgs Prøvelse. Valg af 29 medlemmer til Beskæftigelsesudvalget. Valg af 29 medlemmer til Boligudvalget. Valg af 29 medlemmer til Børne- og Undervisningsudvalget. Valg af 21 medlemmer til Epidemiudvalget. Valg af 29 medlemmer til Erhvervsudvalget. Valg af 29 medlemmer til Europaudvalget. Valg af 17 medlemmer til Finansudvalget. Valg af 29 medlemmer til Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget. Valg af 29 medlemmer til Færøudvalget. Valg af 29 medlemmer til Grønlandsudvalget. Valg af 29 medlemmer til Indenrigsudvalget. Valg af 17 medlemmer til Indfødsretsudvalget. Valg af 29 medlemmer til Kirkeudvalget. Valg af 29 medlemmer til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Valg af 29 medlemmer til Kulturudvalget. Valg af 29 medlemmer til Ligestillingsudvalget. Valg af 29 medlemmer til Miljø- og Fødevareudvalget. Valg af 29 medlemmer til Retsudvalget. Valg af 29 medlemmer til Skatteudvalget. Valg af 29 medlemmer til Socialudvalget. Valg af 29 medlemmer til Sundhedsudvalget. Valg af 29 medlemmer til Transportudvalget. Valg af 29 medlemmer til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Valg af 29 medlemmer til Udenrigsudvalget. Valg af 29 medlemmer til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Valg af 29 medlemmer til Udvalget for Digitalisering og It. Valg af 29 medlemmer til Udvalget for Landdistrikter og Øer. Valg af 29 medlemmer til Ældreudvalget. Valg af 2 medlemmer til at føre tilsyn med Folketingets Bibliotek. Valg af 9 medlemmer til det i grundlovens § 71, stk. 7, omhandlede tilsyn med behandlingen af personer, som er underkastet frihedsberøvelse af den i grundlovens § 71, stk. 6, omhandlede art. Valg af 17 medlemmer og 17 stedfortrædere til Det Udenrigspolitiske Nævn. Valg af 16 medlemmer og 16 stedfortrædere til Nordisk Råd. Valg af 9 medlemmer og 9 stedfortrædere til Udvalget vedrørende Det Etiske Råd. Valg af 6 medlemmer og 6 stedfortrædere til OSCE's Parlamentariske Forsamling. Valg af 5 medlemmer og 5 stedfortrædere til Europarådets Parlamentariske Forsamling. Valg af 14 medlemmer til Den Arktiske Delegation.

Møde nr. 2 i salen 1) Valg af stående udvalg m.v. Valg af 16 medlemmer til Udvalget for Forretningsordenen. Valg af 17 medlemmer til Udvalget til Valgs Prøvelse. Valg af 29 medlemmer til Beskæftigelsesudvalget. Valg af 29 medlemmer til Boligudvalget. Valg af 29 medlemmer til Børne- og Undervisningsudvalget. Valg af 21 medlemmer til Epidemiudvalget. Valg af 29 medlemmer til Erhvervsudvalget. Valg af 29 medlemmer til Europaudvalget. Valg af 17 medlemmer til Finansudvalget. Valg af 29 medlemmer til Forsvars-, Samfundssikkerheds- og Beredskabsudvalget. Valg af 29 medlemmer til Færøudvalget. Valg af 29 medlemmer til Grønlandsudvalget. Valg af 29 medlemmer til Indenrigsudvalget. Valg af 17 medlemmer til Indfødsretsudvalget. Valg af 29 medlemmer til Kirkeudvalget. Valg af 29 medlemmer til Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget. Valg af 29 medlemmer til Kulturudvalget. Valg af 29 medlemmer til Ligestillingsudvalget. Valg af 29 medlemmer til Miljø- og Fødevareudvalget. Valg af 29 medlemmer til Retsudvalget. Valg af 29 medlemmer til Skatteudvalget. Valg af 29 medlemmer til Socialudvalget. Valg af 29 medlemmer til Sundhedsudvalget. Valg af 29 medlemmer til Transportudvalget. Valg af 29 medlemmer til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Valg af 29 medlemmer til Udenrigsudvalget. Valg af 29 medlemmer til Udlændinge- og Integrationsudvalget. Valg af 29 medlemmer til Udvalget for Digitalisering og It. Valg af 29 medlemmer til Udvalget for Landdistrikter og Øer. Valg af 29 medlemmer til Ældreudvalget. Valg af 2 medlemmer til at føre tilsyn med Folketingets Bibliotek. Valg af 9 medlemmer til det i grundlovens § 71, stk. 7, omhandlede tilsyn med behandlingen af personer, som er underkastet frihedsberøvelse af den i grundlovens § 71, stk. 6, omhandlede art. Valg af 17 medlemmer og 17 stedfortrædere til Det Udenrigspolitiske Nævn. Valg af 16 medlemmer og 16 stedfortrædere til Nordisk Råd. Valg af 9 medlemmer og 9 stedfortrædere til Udvalget vedrørende Det Etiske Råd. Valg af 6 medlemmer og 6 stedfortrædere til OSCE's Parlamentariske Forsamling. Valg af 5 medlemmer og 5 stedfortrædere til Europarådets Parlamentariske Forsamling. Valg af 14 medlemmer til Den Arktiske Delegation.

Nyheterna Radio 16:00

Ukraina gör upp med Europa om att ställa Ryssland till svars för krigsbrott under den ryska invasionen. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play. Ukrainas president Volodymyr Zelenskyj har besökt Strasbourg och undertecknat ett nytt avtal med Europarådet om en krigsbrottstribunal som ska utreda vem som ska hållas ansvarig för Rysslands fullskaliga invasion. Samtidigt lämnar Ukraina Ottawafördraget, som förbjuder användandet av personminor. Och Azerbajdzjans relation till Ryssland blir allt sämre efter våldsamma massgripanden av azerier i ryska Jekaterinburg.Hör Stig Fredrikson, journalist och författare med lång erfarenhet av Ryssland och Sovjetunionen, Joakim Paasikivi, militärexpert knuten till Mannheimer Swartling och Maria Persson Löfgren, Sveriges Radios Rysslandskorrespondent.Programledare: Fredrik WadströmProducent: Alice UhlinTekniker: Mikael SarabiOch så har vi en rättelse:I en tidigare version av det här avsnittet hänvisades till en intervju med en rysk soldat. Intervjun gjordes i rysk tv. I poddavsnittet sas att soldaten påstått att den ryska armén skär av fingrarna på ukrainska krypskyttar. Det var fel. Korrekt är att den ryska soldaten påstod att den ukrainska armén skär av fingrarna på ryska soldater om dessa tas tillfånga. Den här rättelsen är gjord den 3 juli 2025.

Del 2. Gunnar Strömmer har meddelat att ”att skydda advokater är att skydda rättsstaten” och att underteckna Europarådets konvention om ökat skydd för advokatyrket ”är en viktig signal till landets advokater, men också till omvärlden”. I detta avsnitt möter Advokatsamfundets Mia Edwall Insulander Justitiedepartementets statssekreterare, Charlotte Kugelberg, för att samtala om konventionens betydelse och ta sikte på arbetet framåt för att implementera konventionen i svensk lagstiftning. Medverkande: Charlotte Kugelberg, statssekreterare vid Justitiedepartementet. Mia Edwall Insulander, generalsekreterare för Sveriges advokatsamfund. Willy Silberstein, moderator.

Del 1 av 2. När andra länder går mot en auktoritär riktning väljer Sveriges regering att stå upp för grundläggande rättsprinciper som allas rätt till rättvis och oberoende juridisk representation. Detta, genom att underteckna Europarådets konvention om ökat skydd för advokatyrket. Det är ett historiskt beslut. I detta avsnitt har vi med oss Karin Åhman, professor i statsrätt vid Stockholms universitet och Jan E. Frydman, advokat och Advokatsamfundets representant i CCBE som benar ut betydelsen och vikten av denna konvention. I nästa avsnitt; del 2 om konventionen, kan ni höra Charlotte Kugelberg, statssekreterare på Justitiedepartementet och Mia Edwall Insulander, generalsekreterare på Advokatsamfundet. I det avsnittet har de fokus på hur konventionen kan och ska implementeras i svensk lag. Medverkande:Karin Åhman, professor i statsrätt vid Stockholms universitet. Jan E. Frydman, advokat och chef för Sveriges delegation till Rådet för Europas advokatsamfund. Willy Silberstein, moderator.

Zwei Matchbälle hat Eintracht Frankfurt schon vergeben. Nach Unentschieden in Mainz und gegen St. Pauli entscheidet nun das direkte Duell des Tabellendritten aus Hessen mit dem Vierten SC Freiburg darüber, wer in die Champions League einzieht. „Vielleicht brauchen sie auch diesen Druck von einem richtigen Endspiel, nicht nur einem Matchballspiel", sagt Almuth. Roman erinnert daran, dass Frankfurts Vergangenheit stets zeigte, wie zittrig die Knie am Main am Ende werden können. Dahinter lauern gerade die unter (Ex-Eintracht-Coach) Niko Kovač beflügelten Dortmunder, die ihre Aufholjagd noch mit der Königsklasse krönen wollen. Auch der Kampf um die Conference League tobt: Können sich die Mainzer mit Bo Henriksen belohnen und RB Leipzig von den Europarängen fernhalten?

Anine Kierulf er førsteamanuensis ved UiO, og spesialrådgiver ved NIM. Hun er en sentral forsker innen konstitusjonell rett, menneskerettigheter og ytringsfrihet i Norden, og sitter i ledelsen i faggruppen for konstitusjonell rett ved UiO. Hun er cand.jur. fra UiO, LL.M. fra Northwestern University (2001) og advokat (2003). Før hun kom tilbake til UiO i 2009 var hun rådgiver i ytringsfrihetsspørsmål for Europarådet, dommerfullmektig ved Ringerike tingrett og senioradvokat i advokatfirmaet Schjødt.I episoden vår i dag snakker vi om ytringsfrihet generelt og prinsipielt, om kanselleringskultur, og forsøket på å kansellere Cecilie Hellestveit, samt den kontroversielle nye sivilbeskyttelsesloven. ►  ⁠BLI ⁠⁠⁠⁠MEDLEM⁠⁠⁠⁠⁠ Fremover vil de som er støttemedlemmer få tilgang til episodene først. Da støtter du podcasten med det samme som prisen av en kaffe hver måned. Setter stor pris på om du blir støttemedlem. Tusen takk.► VIPPSOm du ønsker å støtte arbeidet med denne podcasten, kan du bidra med et stort eller lite beløp, etter eget ønske. All støtte settes pris på, og du bidrar til arbeidet med å lage flere episoder. Bruk Vippsnummer: #823278► Annonsere på Henrik Beckheim Podcast post@henrikbeckheim.no ► Kjøp klær, kopper, capser og merch her -  https://henrikbeckheim.com/store► Du kan altså støtte podden ved å donere et beløp til:➡ Vipps (lenke for mobil) eller bruk Vippsnummer: #823278➡ Eller bli MEDLEM og få tilgang til de nyeste episodene først.► Omtale/rating:Legg gjerne igjen en omtale/rating på ⁠⁠Spotify⁠⁠ & ⁠⁠Apple Podcasts⁠⁠. Det hjelper podcasten med å bli synlig for flere.► Linker:⁠⁠Youtube⁠⁠ | ⁠⁠Nettside⁠⁠ | ⁠⁠TikTok⁠⁠ | ⁠⁠Instagram⁠⁠ | Podimo | ⁠⁠Facebook⁠⁠ | ⁠⁠Apple

Det er et "demokratisk problem", at regeringen har udnævnt Venstre-politikeren Michael Aastrup Jensen som ambassadør og Danmarks faste repræsentant til Europarådet i Strasbourg. Sådan lyder kritikken fra fagforeningen Djøfs formand, Sara Vergo. Ambassadører bliver nemlig normalt rekrutteret blandt diplomater i udenrigstjenesten - og derfor opfordrer Djøf nu Folketinget til at dæmme op for politisk udpegede embedsmænd med ny lovgivning. Værter: Anne Phillipsen og Kasper HarboeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Redegørelsesdebat om Østersørådets, Europarådets og OSCE's rolle i en forandret verden 1) Redegørelsesdebat om Europarådets rolle i en forandret verdenRedegørelsesdebat om Østersørådets, Europarådets og OSCE's rolle i en forandret verden

Redegørelsesdebat om Østersørådets, Europarådets og OSCE's rolle i en forandret verden 1) Redegørelsesdebat om Europarådets rolle i en forandret verdenRedegørelsesdebat om Østersørådets, Europarådets og OSCE's rolle i en forandret verden

Redegørelsesdebat om Østersørådets, Europarådets og OSCE's rolle i en forandret verden 1) Redegørelsesdebat om Europarådets rolle i en forandret verdenRedegørelsesdebat om Østersørådets, Europarådets og OSCE's rolle i en forandret verden

Redegørelsesdebat om Østersørådets, Europarådets og OSCE's rolle i en forandret verden 1) Redegørelsesdebat om Europarådets rolle i en forandret verdenRedegørelsesdebat om Østersørådets, Europarådets og OSCE's rolle i en forandret verden

Tenk deg at du oppdager at du har et halvsøsken. Kanskje er det spennende: Det kan være gøy å bli kjent med en halvsøster eller halvbror og finne ut på hvilke måter dere ligner på hverandre og hvordan dere er forskjellige. Men det kan også få deg til å stille spørsmål ved din plass i verden, din egen identitet og familie. Tenk deg så at du finner ut at du har to, tre eller fire halvsøsken. Da blir kanskje disse spørsmålene litt større. Og hva om du hadde 20 halvsøsken? 30? Eller over 50? Dette er ikke science fiction – dette er virkeligheten for stadig flere mennesker, og et resultat av økende bruk av fertilitetsbehandling og sædbanker.Denne uken har Bioteknologirådet og de etiske rådene i Danmark, Sverige og Finland kommet med en felles uttalelse der de ber myndighetenen i de nordiske landene, Europarådet og EU om å få på plass internasjonale regler for hvor mange barn én sæd- eller eggdonor kan bli opphav til. Biotekpodden har besøk av Marianne Aasen, leder i Bioteknologirådet, og Anne Marit Ryen, seniorrådgiver i Bioteknologirådets sekretariat som forteller mer. Programleder: Mette Risa Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Universitet och högskolor spelar en viktig roll i samhällsutvecklingen, inte minst i samspel med näringslivet. Samverkan med lärosäten möjliggör för företag att ta del av den senaste forskningen och utveckla sina verksamheter genom forskningsbaserad kunskap. En vanlig form för samverkan mellan lärosäten och näringsliv är företagsdoktorander. Medverkande Lars Hultman, vd för Stiftelsen för strategisk forskning Johan Lundin, professor i informatik med inriktning mot lärande och viceprefekt med särskilt ansvar för forskarutbildningen vid Institutionen för tillämpad informationsteknologi på Göteborgs universitet Anna Sandström, senior director i Europa för samhällsfrågor inom forskning och utveckling, AstraZeneca Thomas Schön, Beijerprofessor i artificiell intelligens vid Uppsala universitet Magnus Strand, docent i Europarätt och universitetslektor i handelsrätt vid Uppsala universitet Anders Söderholm, rektor för Kungliga Tekniska högskolan (KTH) Linda Wedlin, professor i företagsekonomi vid Uppsala universitet Seminariet modereras av Jonas Klarin, forskningsledare på SNS.

De russiske myndigheder har besluttet at lukke Gulag-museet. Museet viser Stalin-tidens forbrydelser og fik i 2021 Europarådet museumspris. Samuel Rachlin, tidligere korrespondent i Moskva og forfatter til flere bøger om Rusland fortæller hvad det handler om. I Den grønne trepartsaftale står der, at store landbrugsområder skal udtages og omlægges til skov og i 40 procent af tilfældene til uberørt skov. Forliget markerer dermed et brud med det hidtige syn på det danske landskab. Vi ser på hvordan vores opfattelse af landskab har ændret sig. Dagens værter er: Morten Runge og Tony Scott.

- Vi kan ikke ta for gitt at resultatene av akademisk arbeid betraktes som viktige deler av beslutningsgrunnlaget i offentlige og politiske prosesser i Europa i dag. Vi må kjempe for det, sier æresdoktor ved Universitetet i Oslo Sjur Bergan. Bergan er tidligere leder at utdanningsavdelingen i Europarådet. Hør ham fortelle om kårene for akademisk frihet i Europa og Norge, i samtale med professor Peter Maassen fra Institutt for pedagogikk ved UiO. Programleder er Jorunn Kanestrøm.  

Europarådets 75-års jubilæum 1) Europarådets 75-års jubilæumEuroparådets 75-års jubilæum

Europarådets 75-års jubilæum 1) Europarådets 75-års jubilæumEuroparådets 75-års jubilæum

Om alla straffskärpningar i Tidöavtalet genomförs kommer svenska fängelser att ha i genomsnitt 35 000 fångar, jämfört med dagens ca 6 000. Sverige får i så fall flest fångar per capita i EU. Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play. ”Vi är mitt i kanske den största förändringen i modern tid för Kriminalvården. Vi har ju varit i ett läge nu i fler år där hela Kriminalvården är väldigt ansträngd på grund av beläggningsläget, antalet häktade och dömda, och samtidigt rustar vi nu för en ännu större utbyggnad.”, säger Kriminalvårdens generaldirektör Martin Holmgren i Ekots lördagsintervju.Från 6 000 till 35 000 fångarKriminalvården har räknat på effekterna av Tidöavtalets reformer på straffområdet i en rapport som lämnades till regeringen strax före jul. Om alla 13 förslag på straffområdet genomförs – från dubbla straff för gängkriminella till slopad villkorlig frigivning – skulle antalet fångar på svenska fängelser alltså öka från 6000 till 35 000. Sverige skulle gå från att vara ett land med relativt få frihetsberövande till att ha flest i EU. Men Martin Holmgren säger i Ekots lördagsintervju att han inte tror att det kommer att bli 35 000 fångar de närmsta 10 åren. Han tror att det kommer att räcka med 27 000 platser på både fängelser och häkten under de närmsta tio åren, och det är det myndigheten nu planerar för.”35 000 är ett högt scenario som vi inte alls är säkra på. Vi är trygga med att vi har gjort våra bästa möjliga bedömningar, men det är teoretiskt. Det bygger till exempel på att regering och riksdag helt och hållet tar bort reglerna om villkorlig frigivning som skulle få stor effekt och det vet man inte hur det blir med det i slutändan till exempel”, säger Martin Holmgren.Men också en utbyggnaden från dagens 9000 till 27 000 platser på häkten och fängelser är historisk i sin omfattning och kommer att kräva extremt snabb byggtakt, fördubblad personalstyrka ökad budget från dagens 16 miljarder till runt 40 miljarder kronor per år. Slopad villkorlig frigivningEtt av förslagen som skulle öka behovet att anstaltsplatser är att slopa dagens ordning med villkorlig frigivning. Villkorlig frigivning innebär att de interner som sköter sig släpps efter två tredjedelar av strafftiden. Att ta bort det skulle innebära tusentals fler fängelseår och det skulle också kunna innebära en ökad säkerhetsrisk på anstalterna, när internernas morot att sköta sig försvinner.”Jag tror att det det kan finnas sådana risker och det tänker jag att det behöver man ta hand om och analysera i utredningsarbetet.”, säger Martin Holmgren.Dubbelbeläggning det nya normalaPå de nya anstalterna som ska byggas kommer internerna som regel att dela cell. Enligt Europarådets antitortyrkommité, CPT, bör dubbelceller vara minst åtta kvadratmeter stora, helst tio kvadratmeter. Men på grund av platsbrist har Kriminalvården börjat dubbelbelägga celler som är minst sex kvadratmeter.”Som jag läser Europarådets regelverk så är det så att går man under sex kvadratmeter är det presumtion för att det är tortyrliknande förhållanden. Och då måste det landet i så fall visa eller förklara att det inte är det, så att vi utgår från den gränsen, sex kvadratmeter. Men det är otroligt litet, det är tufft. Men vi behöver klara uppdraget – om inte vi kan ta emot häktade och dömda finns det ingen annan instans eller funktion i samhället som gör det”, säger Martin Holmgren.Gäst: Martin Holmgren, generaldirektör KriminalvårdenProgramledare: Katarina von Arndt Kommentar: Simon Andrén, kriminalreporter på EkotTekniker: Hanna Melander Producent: Maja LagercrantzIntervjun spelades in fredagen den 12 januari

Johanna håller på att bli tokig efter månader i häktet och gör allt för att försöka hålla sig i schack inför varje ny omhäktningsförhandling. Brottsutredningen är i full gång, men varför kommer aldrig svaren på DNA-analysen av de narkotikapaket som polisen hittade i hennes källare? Det här är den andra delen av Johannas berättelse om sina 99 dagar i häkte, om hur isoleringen påverkade henne psykiskt och om kampen för att hålla sig stark. Sverige har länge fått internationell kritik mot sina regler för personer som sitter häktade. Både Europarådet och FNs kommitté mot tortyr har riktat kritik mot de långa häktningstiderna och för de hårda restriktionerna som gäller för den som sitter i svenskt häkte. För att förstå mer om häktningreglerna i Sverige och få en djupare inblick i just Johannas fall så pratar vi med hennes advokat Martina Berg. Missa inte att alla avsnitt av säsong nio finns ute redan nu, helt gratis, på podplay.se och i podplayappen.

En dag knackar det hårt på Johannas dörr. Det är polisen som meddelar att hon är misstänkt för grovt narkotikabrott och griper henne. Hur är det att leva i svenskt häkte egentligen? I det här avsnittet berättar Johanna om sina 99 dagar i häktet, om hur isoleringen påverkade henne psykiskt och om kampen för att hålla sig stark. Det ska också handla om hur hon mötte sitt livs stora kärlek, den person som också utförde ett brott bakom hennes rygg. Sverige har länge fått internationell kritik mot sina regler för personer som sitter häktade. Både Europarådet och FNs kommitté mot tortyr har riktat kritik mot de långa häktningstiderna och för de hårda restriktionerna som gäller för den som sitter i svenskt häkte. För att förstå mer om häktningreglerna i Sverige och få en djupare inblick i just Johannas fall så pratar vi med hennes advokat Martina Berg. Missa inte att alla avsnitt av säsong nio finns ute redan nu, helt gratis, på podplay.se och i podplayappen.

Mette Frederiksen har i denne uge haft besøg af Estlands premierminister, Tjekkiets præsident, været til Europarådets topmøde i Reykjavik og til Bilderberg-møde i Lissabon. Der bliver virkelig gnubbet skuldre, men hun er altså ikke i spil til en international toppost, og det er i øvrigt en ufin diskussion overhovedet at gå ind i. Det gør vi naturligvis. Vi kommer også rundt om hendes mulige afløser og om Jeppe Kofods afgang. Værter: Kristoffer Miles, Emma Buus og Brian Weichardt. Produceret og klippet af: Rasmus Søgaard. Lyddesign: Søren Gregersen. Programansvarlig: Sofie Rye.

Europarådet vill upprätta register över Rysslands krigsförbrytelser. Läsförmågan minskar hos fjärdeklassare. Debatt: Vems retorik splittrar Sverige? Äldre ska få prova på skateboard. Filmfestivalen i Cannes börjar idag.

Nyheter och fördjupning från Sverige och världen.

FNs “Top Cop” Ann-Marie utnämndes 2005 till en av de  första kvinnliga polismästarna i Sverige. Hon är också erfaren inom området brottsbekämpning och har arbetat för FN. Ann-Marie har varit utsänd till Haiti som polischef för FN´s polisstyrka och hon var medlem av Europarådets tortyrkommitté under åren 2004-2008. Under sin tid vid FN kallade den f.d Generalsekreteraren Ban Ki-moon Ann-Marie för sin “Top Cop”. Ann-Maries insatser har uppmärksammats internationellt. Ett spännande liv som Ann-Marie öppenhjärtigt berättar för oss om. Du vill inte missa hennes historia. Ann-Marie på Linkedin https://www.linkedin.com/in/ann-marie-orler/ Ann-Marie på Twitter https://twitter.com/chief_spc?lang=en United Nations Police https://police.un.org/en Här finns SWEA i Italien https://rimini.swea.org/ https://rom.swea.org/ https://milano.swea.org/   SWEA-poddens team i detta avsnitt Intervju: Marija Borenius (SWEA Global) och Anna Tvinnereim (SWEA Toronto) Redigering: Nina Brunk Hörnfeldt (SWEA Stockholm) Webbredaktör: Ann-Sofie Berg (SWEA Singapore) 

Hur vet man att ett barn är utsatt för föräldraalienation? Vilka konsekvenser får det för barnet på lång sikt? Och vilken roll spelar det omgivande samhället? Vi pratar med Michael Alonzo, mest känd som en av förgrundsfigurerna i Europarådets antirasismkampanj ”Alla olika, alla lika”. Han har varit aktiv i Föräldrajuristen, en byrå för främst fäder som inte får träffa sina barn. Han har också egen erfarenhet av föräldraalienation.Avsnitt 6 kommer den 20 oktober! Bli medlem i Under Ytan+ https://plus.acast.com/s/under-ytan. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Språket bjuder in till nordiskt mästerskap i dialekter. Bland annat undrar vi i vilket nordiskt land man kan hitta de flesta och mest särpräglade dialekterna. Vi tar även upp en riktig skitfråga. Veckans språkfrågorVilken kan sägas vara den nordiska dialektfrågan nummer 1 just nu?Hur kan det komma sig att grannländerna Sverige och Norge har så diametralt olika syn på dialekter, och vad gör det för folksjälen?En lyssnare pekar på att man i Norge kan höra många olika dialekter på tv/radio, vilket fallet inte är på samma sätt i Sverige. Samtidigt finns i Sverige särpräglade dialekter som bondska. Är det Norge eller Sverige som har flest speciella dialekter?I vilket av de nordiska länderna finns de flesta och mest särpräglade dialekterna?Hur mycket finns av dialekter inom det finska språket?En lyssnare från Värnamo-trakten noterade att hennes mormor i sin dialekt använde ord som finns i danska och norska. Är detta ett personligt drag eller finns det småländska dialekter som har plockat en hel del från våra grannspråk?Vad är skillnaden mellan en dialekt och ett språk?I vården i Umeå kan anställda hjälpa äldre människor "på klo", alltså toaletten. Dessutom finns det dialektala uttrycket "gubba", vilket betyder att bajsa. Varifrån kommer detta?Älvdalska klassas i Sverige som en dialekt, men en expertgrupp inom Europarådet sade häromåret att älvdalskan bör klassas som ett språk. Finns några tecken på faktisk förändring när det gäller älvdalskans officiella status i Sverige?Språkvetare Henrik Rosenkvist, professor i nordiska språk vid Göteborgs universitet. Programledare Jens Möller.

Överläkaren i psykiatri om incelmännens värld och sina egna yrkesmässiga irrfärder. Stefan Krakowski är författare, skribent och överläkare i psykiatri, som har uppmärksammats för boken Incel om ofrivilligt celibat och en mansroll i kris.Han tjänstgör inom akut- och slutenvårdspsykatrin i Sverige men har även arbetat som svensk representant i Human Rights-kommittén i Europarådet i Strasbourg.Stefan Krakowski har skrivit för bland annat Expressen och Svenska Dagbladet och driver podcasten KRAKOWSKI.Stefan Krakowski om sitt Sommarprat: I mitt Sommarprogram ska jag ta med er in i incelmännens värld, både den fredliga och den våldsamma. Men jag ska också prata om mina yrkesmässiga irrfärder och de val jag gjort i livet. Hur självständiga är vi egentligen när vi fattar våra livsavgörande beslut och hur ofta handlar det istället om dåliga kompromisser? Producent: Amanda GlansVill du få poddar, nyheter och direktsänd radio på ett ställe, ladda ner appen Sveriges Radio Play via https://sverigesradio.se/artikel/sveriges-radio-play.

** Folk som er ofre for menneskehandel i Norge kan gå glipp av hjelpen de trenger og har krav på, ifølge en rapport fra Europarådet. Ofte blir slike saker kategorisert som sosial dumping i stedet. ** Mangelen på straum og det å vere fattig kan vere to sider av samme sak - 1 milliard menneske manglar straum - vi skal møte eit norsk selskap som forsøker å gjere noko med dette ** Og lurer du på om du har begynt å høre litt dårlig? Om noen minutter kan du kanskje komme litt på vei i å finne ut det - en ny sang skal nemlig hjelpe deg med å oppdage om du har begynt å høre dårligere. Hør episoden i appen NRK Radio

Mens mange amerikanere stadig er i chok over drabene på 19 skolebørn og to voksne på en skole i Texas, afholder den magtfulde våbenlobbyorganisation, National Rifle Association, i dag årsmøde i den selv samme stat, hvor skoleskyderiet fandt sted for få dage siden. Drabsmanden brugte et semiautomatisk våben, der er så voldsomt, at det i flere tilfælde var umuligt at identificere de dræbte uden brug af DNA. Men for mange amerikanere ændrer drabene ingenting ved deres forhold til den amerikanske våbenlovgivning. Vi ser på, hvem det er, der bærer våben, og hvordan den magtfulde våbenlobby arbejder. Om under en uge skal danskerne til folkeafstemning. Det er noget, Fagbevægelsens Hovedorganisation har taget klart stilling til. FH anbefaler nemlig sine medlemmer at stemme ja til at afskaffe forsvarsforbeholdet. Men det falder langt fra i god jord hos alle underafdelingerne. Bygge-, Jord- og miljøarbejdernes Fagforening er lodret uenige og kritiserer skarpt dét, man opfatter som FH-ledelsens sololøb. Er de tætte bånd mellem dele af fagbevægelsen og Socialdemokratiet tilbage? Danmark blev tilbage i september 2020 dømt ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg for at have overtrådt forbuddet mod tortur og anden umenneskelig behandling. Sagen handler om behandlingen af en ung mand, der lå bæltefikseret i 23 timer, selv om han i en del af tiden ikke udviste tegn på farlighed. Siden har Danmark skulle redegøre overfor Europarådet, at man har iværksat tiltag der sikrer, at det ikke vil ske igen. Regeringen mener, at det nu er sket, mens flere organisationer ikke deler den opfattelse. Mette Vibe Utzon og Henrik Lerche er dagens værter, Tine Linde er redaktør. www.dr.dk/orientering

Statsministeren udskriver folkeafstemning om forsvarsforbeholdet, mens de russiske bomber falder mod øst og EU's ledere samles til topmøde om Europas sikkerhed. Hør analysen i ugens podcast, hvor du også kan møde chefen for Europarådets kontor i Ukraine, danskeren Steen Nørlov.Vært: Thomas Lauritzen, Europaanalytiker på AltingetGæst: Rikke Albrechtsen, EU-redaktør på Altinget See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Vad har samhället för ansvar gentemot sina minoriteter? Kanske finns det ett värde också för majoriteten att respektera och erkänna fåtalet, dess identitet, språk och religion. Kanske är rentav minoriteternas kulturer en del av majoritetssamhällets kulturarv? Om förhållandet mellan majoriteten och minoriteterna samtalar filosofen och professorn i mänskliga rättigheter Lena Halldenius med professor emeritus i socialpsykologi Lasse Dencik och Marie Hagsgård, jurist och president i Europarådets rådgivande expertkommitté för ramkonventionen om skydd för nationella minoriteter. Programledare är Lars Mogensen, producent Thomas Lunderquist. I redaktionen ingår också Paulina Witte.

Nu tar Polen EU-lagen i egna händer. Blir det som händer i Warszawa en förebild eller bara ett avskräckande exempel? Och vad kan EU göra? Medverkande: Carl Fredrik Bergström professor i Europarätt Uppsala Universitet, Lubna El-Shanti, Sveriges Radios Östersjökorrespondent och Susanne Palme, EU-kommentator.   Programledare: Claes Aronsson claes.aronsson@sr.se Producent: Irma Norrman irma.norrman@sr.se