Podcasts about ejerne

I ugens afsnit af Småt Brændbart er der dobbelt op på Martin. Vi har inviteret kommunikationsrådgiver Martin Einfeldt i studiet, som kommer med en skarp analyse af DR dokumentaren Ikea Elsker Træ. Der er skruet op for den dystre stemning, og der fokuseres på de rumænske skove og træer efter alle kunstens regler. Men der er et eller andet galt.CEO  i Horesta, Pia E. Woss fik sparket i denne uge, det kunne ikke gå hurtigt nok. Åbenbart var hun lederen fra helvede, men hvorfor har der ikke været en voksen i bestyrelsen eller direktionen, der sagde fra ? Det virker mere end usandsynligt at ingen har vidst at den var helt gal.Iværksættervirksomheden mitur.dk er endt i en gedigen shitstorm. De to succesfulde tvillinger, kendt fra Løvens Hule, er røget i uføre med deres dansk designede ure med inspiration fra Schweitz. En urmager påstår at kvaliteten er som et ur købt på TEMU og kvaliteten er derefter. Ejerne kaster sig på bedste vis ud i en ægte rockstjerne krisestrategi. Ikke alle i studiet er lige imponerede. Martin EinfeldtMartin Martensen-LarsenAnna Thygesen

PANELET 12: HVAD VIL EJERNE MED FCK? Og har vi noget at frygte mod Lyngby på søndag? Velkommen til Panelet – et debatprogram fra Copenhagen Sundays. Ønsker Panelet sig et højere, sportsligt ambitionsniveau fra ejerne? Og hvad ville Panelet spørge ejerne om, hvis de kunne? Det er noget af det, der bliver diskuteret i det lille studie, i denne uge, hvor det er medlemmerne af Facebook-gruppen Copenhagen Sundays - Debat, der står for emnerne og spørgsmålene. Steen O.G. har inviteret tre F.C. København-fans til at debatere en rækker emner fra FCK-land. Og ud over emnerne fra debatgruppen kommer hver paneldeltager med hver sit “lynemne”. Panelet – sæson 4, episode 12. Programmet er optaget i Parken, tirsdag den 19. november 2024, og udgives som video på X, Facebook og Youtube, og som podcast. Vært: Steen O.G. Panelet: Hans Tino Hansen, Jacob Lund Koch Nielsen og Pablo “Pabs” Bresciani. Idé og redaktion: Steen O.G./Copenhagen Sundays. Ansvarshavende redaktør: David E. Bastian-Møller Produceret af: Copenhagen Sundays. Partnere: Unibet og ProTreatment. Podcast fra Copenhagen Sundays.

(00:00): Regeringen skifter mening: Den arktiske ambassadør skal være fra Grønland. Medvirkende: Pele Broberg, formand for det politiske parti Naleraq. (31:00): FCK-fans kritiserer topscorersalg: Ejerne skummer fløden. Medvirkende: Steen Ordell Guldbrand Jensen, vært på fanmediet Copenhagen Sunday. (43:00): To amerikanske soldater er blevet angrebet af Tyrkiets Ungdomsunion (TGB). Medvirkende: Layal Freije, Mellemøstkorrespondent og vært på GAZA FM her på RADIO IIII. Værter: Mathias Wissing og Nicolai Dandanell See omnystudio.com/listener for privacy information.

Velkommen tilbage til Texas I denne episode tager jeg dig med til den 4. største by i USA – Houston. Her besøger jeg et af de mest ikoniske steder i byen, som satte Houston på verdenskortet, da NASA begyndte at sende folk i rummet. I starten af mit besøg skal jeg bo hos et lokalt par i en trailerpark. Men først skal jeg finde et køretøj, og jeg bestemte mig for at køre med stil.   BILLEJE MED TURO Jeg er i Ceder Park i den nordlige del af Austin for at hente min lejebil. Det er et smukt parcelhuskvarter med fint trimmede græsplæner foran husene. Min Uber sætter mig af ved et af husene, og jeg møder Gary, der ejer den bil, jeg skal køre i. Du undrer dig måske, hvorfor jeg henter en bil i et privat hjem i stedet for et kontor hos Avis eller Hertz i et industrikvarter. Så lad mig forklare – og her kommer et godt rejsetip: Jeg bruger Turo.  Turo er som Airbnb for biludlejning. Det er en online platform, hvor folk kan udleje deres egen bil til fremmede. Det er et rigtig godt alternativ til almindelig biludlejning. Ejerne (som Gary) kan udleje deres bil med Turo, og lejere (som mig) kan kigge på siden og leje dem til de priser, ejerne sætter dem til. Det er både første gang for Gary og mig, at vi bruger Turo. Jeg startede med at kigge på hjemmesider for almindelige biludlejningsfirmaer, og prøvede så at kigge på Turo. Og pludselig dukkede denne lille seje sportsvogn op – og den var billigere end selv de mindste biler, jeg havde set på lige før. Det virkede næsten for godt til at være sandt, men den var god nok. Det er en lille sort 2-sæders cabriolet, hvor taget folder tilbage, når man trykker på en knap. Det var bare noget, jeg blev nødt til at prøve, så jeg bookede den – og kort tid efter stod jeg og sludrede med Gary. ”Jeg har lige købt bilen, fordi jeg altid har haft lyst til at eje en lille bil. Jeg har altid drømt om at eje en lille cabriolet, og udnytte det gode vejr her i Texas. Turo giver mening for mig, fordi det giver mig mulighed for at leje den ud og måske tjene lidt penge den vej. Jeg købte den med den viden, at jeg ville leje den ud, så jeg har ikke noget imod, at fremmede kører i den – i bund og grund er det bare en maskine, der kan repareres, hvis der sker noget. Det er ikke min baby”. Efter en kort snak og instruktion fik jeg nøglerne og kontrol over denne lille sorte skønhed. Og det var så fedt. LANDEVEJENS ROCKSTJERNE I starten af mit besøg i Austin var jeg til endnu en rejseblogger konference, og en aften over et par øl ved en af de sociale events, mødte jeg Ed og Jeanie – et charmerende par fra Houston. Vi kom rigtig godt ud af det med hinanden, og i slutningen af aftenen, tilbød Ed mig at bo hos dem et par dage, hvis jeg skulle til Houston. Jeg var ikke helt klar over om det var øllene, der talte, men jeg tog ham på ordet og takkede ja. Så her var jeg, på vej fra Austin til Houston i en lille åben sportsvogn. Det er en køretur på to-en-halv time, og jeg nød at ligge der i fuld fart på de åbne landeveje. Med vinden i håret følte jeg mig som en rockstjerne, selvom det samtidig var en smule skræmmende med alle de kæmpestore Texas-lastbiler omkring mig. De kunne sandsynligvis ikke engang se mig helt dernede på vejen, og det var som at sidde i en gokart, som sagtens ville kunne køre und under lastbilerne… hvilket jeg dog ikke gjorde. AT BO I EN TRAILERPARK Du kan sikkert forestille dig, hvordan øjnene rullede, da jeg langsom trillede ned ad grusvejen i trailerparken mod Ed og Jeanies trailer, som skulle være mit hjem de næste par dage. Ed er en høj texaner, og alle kalder ham ”Big Ed”. Da jeg ankommer og bliver mødt af Big Ed og hans nabo, Randy, gør de store øjne. Det samme gør Eds lille hvide hund, Yogi Bear. "Woah, look at you man. Fuckin' pimpin'. That's great man, I can't believe you found us," siger Ed med et smil og en tyk Texas-accent. Jeanie og Big Eds trailer er stor. Den er 5x24 meter stor, og hvis man ikke lige ved det, ville man tro, at det var et almindeligt lille 120m² hus. Specielt når man træder indenfor. Der er en gang og adskille værelser – blandt andet to soveværelser. Så det er ikke den slags campingvogn, man spænder efter bilen og kører på sommerferie. Jo, måske her i Texas med en kæmpe truck foran. Men denne har ikke bevæget sig siden den blev parkeret her for flere år siden. Big Ed er pensioneret, og siden han ikke skal tidligt op går han sent i seng. Han fortæller mig, at han tit sidder oppe til 3-4 om natten og ser sport eller Fox News på deres store fladskærms-TV. Jeanie arbejder stadig (eller gjorde på dette tidspunkt – hun er også gået på pension her i 2021), så hun går tidligere i seng. For ikke at Ed skal vække hende hver nat, har de separate soveværelser. Men mens jeg er her, låner jeg Eds soveværelse og han vil stille kravle ind i Jeanies store vandseng. Noget det ikke virker som om, han har noget imod. Jeanie blev ikke spurgt. Mens solen langsomt går ned, begynder det at regne, og jeg satte mig ned med Ed på deres veranda foran traileren, og ville lære min gæstfrie vært bedre at kende. VERANDA-SNAK MED BIG ED Regnen forhindrede desværre Ed i at lave sine ”ikke-helt-nok-så-berømte-Houston-barbecue-spareribs”, som han kalder dem. Men han lovede, at han ville lave dem i morgen. Big Ed fortæller mig, hvordan han og Jeanie endte med at bo i en trailerpark. ”Vi har en dejlig lille hytte her. Specielt efter min kone har smidt næsten 30.000 dollars i forbedringer. Vi har granit-bordplader i køkkenet, har indsat nye badekar og meget andet. Det er et skønt lille sted for os to og vores lille hvide hundehvalp, Yogi Bear. Jeg har også lavet et lille udedørs område omme bagved, som jeg har lavet til en bar, og et sted, vi kan have små koncerter og hygge med vennerne”. Man kan næsten ikke kalde det en trailer, da den ikke har hjul mere. Big Ed fortæller, at de blev fjernet, da den blev stillet der, så man ikke lige kunne spænde den efter en bil og forsvinde i nattens mulm og mørke, hvis man var bagud med betalingerne. REJSENDE TRAILER PARKERE Big Ed og hans ”smukke Jeanie” rejser rundt i verden mere end de fleste. Det har de mulighed for, da Jeanie har arbejdet for United Airlines i 20 år og derfor har lov til at flyve med dem gratis. Hvor som helst og når som helst, de har lyst. De skal bare gå op til skranken og sige, hvor de vil hen – og de skal ikke engang betale for baggage. Det er en enestående mulighed, de udnytter så meget, de kan. Når folk spørger Big Ed, hvor de har været, siger han, at det er nemmere at tælle kontinenter end lande. Så jeg spørger naturligvis, hvor de har været. Han fortæller, at det er blevet en ting for dem at holde nytår i en hovedstad et eller andet sted i verden. Indtil nu har de gjort det i London, Paris, Rom, Phnom Penh og mange andre steder. Næste gang regner de med at det bliver Quito i Ecuador. At rejse så meget som amerikaner er bestemt ikke normalt. Og da især ikke, hvis man bor i en trailerpark i en rød stat som Texas. Ed fortæller: ”Kun omkring 42% af alle amerikanere har et pas, og af dem, der her det, er der ikke mange, der rejser meget udenfor landets grænser. Så vi er ikke som de fleste, og mange af vores venner kommer til os og regner med, at vi altid har en ny spændende historie at fortælle”. Big Ed er en berejst, intelligent og interessant mand, som jeg er glad for nu at kunne kalde min ven. Jeg nyder virkelig min snak på verandaen, men nu må jeg i seng, da jeg har en lang dag foran mig. Jeg skal til det sted, hvor de kommunikerede med den første mand på månen. Houston Space Center. Men først: EN PODCAST ANBEFALING Jeg har en podcast, jeg vil anbefale dig at lytte til. Det er en podcast for sådan nogen som os: Os der har børn, der er ”fløjet fra reden”. Værterne Tessa og Amir kalder det ”Open Nesters”. Lyt til The Open Nester podcast her. SPACE CENTER HOUSTON Efter 1,5 times kørsel fra Big Ed og Jeanies sted, ankom jeg til Space Center Houston. Det første jeg ser, er det imponerende syn af en kæmpe jumbojet med en rumfærge på taget. Jeg var meget spændt på at komme indenfor og lære en masse om den amerikanske historie i rummet. ”Houston, The Radio Vagabond has landed”… Siden 1992 har Space Center Houston budt mere end 22 millioner gæster indenfor. Gæster fra hele verden – og i dag kan de tilføje en dansker til listen. Næsten 1.250.000 besøger hvert år det 23.000 m2 store område. Hele verden kender det som stedet, der huser NASA Mission Control, International Space Station Mission Control og ikke mindst stedet, hvor astronauter bliver trænet. Vi kommer bag kulisserne og ser NASAs Johnson Space Center. Johnson Space Center (JSC) og NASA har en fantastisk historie at fortælle. Inden de åbnede dørene for offentligheden, havde de mange af de specielle ting udstillet på personalegangen. Hal Stall, director of Public Affairs ved JSC, har sagt, at det var som at have Hope Diamanten udstillet i en skotøjsæske. Men det ændrede sig som sagt i 1992. Efter en spændende film som introduktion tager jeg på en NASA Tram Tour rundt i området. Vi kommer først til en stor bygning, der huser den rigtige Saturn V raket. Den ligger ned og er enorm: 111 meter høj, hvilket svarer til en 36 etagers bygning og 18 meter højere end Frihedsgudinden. Og så vejer den omkring 400 elefanter. Mens den var aktiv var det den mest kraftfulde rumraket, der havde fløjet succesfulde missioner, og den blev brugt flittigt i NASAs Apollo program i 1960'erne og 70'erne. Når man går rundt om den – fra spidsen i den ene ende til de fem store booster raketter i den anden, fornemmer man, hvor vildt stor, den er. Senere på turen går vi på en gangbro gennem en anden stor bygning, hvor NASA-astronauter træner til kommende missioner. Der er også her videnskabsmænd og ingeniører udvikler den næste generation af rumfartøjer. Og så kommer vi til måske det mest ikoniske sted af dem alle: Mission Control. Og dette er den ægte vare – ikke noget, der er lavet til udstillingen. Det var præcis her, NASA kommunikerede med de legendariske Gemini og Apollo missioner – og det var her, de talte med Neil Armstrong og Buzz Aldrin, da de satte fødderne på månen.   Mens jeg går rundt i udstillingen, møder jeg en af medarbejderne, som har det danskklingende navn, Pernille. Og ganske rigtigt; Pernille er en dansk-amerikaner, der har boet her i omkring 30 år. Hun fortæller mig om sin internationale familie, og om hvordan det er at bo her i Texas. Det er også muligt at komme indenfor i den 1:1-kopi af den rumfærge, der er monteret oven på den store jumbojet, som jeg så fra parkeringspladsen. Flyet er det originale fly, der fragtede rumfærgen rundt, og indenfor er der en meget spændende udstilling Men der er så meget mere at se. Månekøretøjer, rumfartøjer, rundragter, interaktive udstillinger og så har de også verdens største udstilling af månesten og andre ting hentet ned fra rummet.   Der er så meget at se, og det er nemt at glemme tiden. Det gjorde jeg, og blev prikket på skulden og bedt om at gå kort før lukketid. Du kan se mere og bestille dine billetter på SpaceCenter.org. TILBAGE I TRAILERPARKEN Da jeg kom tilbage til Big Ed og Jeanie, var Ed i fuld gang med at udøve sin magi på deres store gril. Som lovet var han i gang med sine ”ikke-berømte spareribs”. Efter vi havde spist, måtte jeg konstatere, at de burde være berømte. Og så knappede vi en øl op og fortsatte vores snak på verandaen. Jeg bad Ed om at fortælle mig lidt mere om Houston. Han har boet her siden 1954, da hans familie flyttede hertil og han var 5 år (og stadig ”Little Ed”). Så han har været her så længe og det er ikke uden grund. Han er glad for byen. ”Houston er lige blevet den 4. største by i USA (efter New York, Los Angeles og Chicago). Det er ikke en typisk turist-destination, men det er en virkelig fed by, der tjener MANGE penge – og NASA har hjulpet med at få pengene til at flyde til byen. Jeg husker, hvordan astronauterne var store helte, da jeg var barn i 50'erne, og hvordan vi fulgte nøje med i alle de store NASA-missioner”. TALER POLITIK MED EN TRUMP VÆLGER Kan du huske min episode fra Maine, hvor jeg fik problemer, da jeg bragte politik på banen. Here med Big Ed, er det anderledes – selvom vi bestemt ikke er enige. Vi kan tale politik med respekt for hinanden, og med den forventning, at der nok ikke er nogen, der overbeviser den anden. Ed var klar over, at jeg nok ikke var Trump-fan og jeg forventede, at det var han nok. ED OG JEANIES REJSER Texas er jo her på grænsen til Mexico, og Ed og Jeanie har været syd for den mange gange. Ed fortæller mig om deres mange rejser til deres sydlige naboer og rundt omkring i Caribien. De er især vilde med Belize og har været der omkring 12 gange, hvor de har udforsket kysten og de forskellige øer.   En af de steder der er på deres ”bucket list” er et besøg til Påskeøerne. De planlægger at flyve til Chile og springe på en 5-timers flyvetur med et lille propelfly til Påskeøerne. Her kan de tage et andet propelfly til Tahiti og derfra direkte hjem til Houston. Alt sammen gratis med United Airlines takket være Jeanies misundelsesværdige ordning. Det har været fantastisk at besøge Jeanie og Big Ed, og det mest fantastiske var de gode samtaler, vi havde siddende på verandaen. Og Ed var glad for at jeg havde fundet en six-pack med Carlsberg, så han kunne smage en lille bid af Danmark. Jeg forlader trailerparken med to nye venner. NÆSTE EPISODE Jeg bliver lidt længere i Houston og i den næste episode, besøger jeg en gammel herboende ven. Han hedder Doug Harris og er en fantastisk person, som jeg har kendt i mange år og set i mange forskellige lande. Mit navn er Palle Bo – og jeg skal videre. Vi ses.

Knejpe Festival i Helsingør er aflyst i 2020 på grund af Covid-19. Men når folket ikke kan komme til Knejpe Festival – må Knejpe Festival komme til folket. I sidste time har vi besøg af Knejpe ejerne i Helsingør får at høre hvordan det er at stå på den anden side af baren imens, Knejpe Festival står på. Vi får også får besøg af Inger Kaare Andersen på 84 år, der samme med hendes veninder er stam gæster til Knejpe Festival. Og så slutter vi byvandringen rundt i Helsingør med at høre hvordan man kunne tjene en dobbeltløn som værftsarbejder på Helsingør Skibsværft. Så slå rommen i glasset og lyt med når vi fortæller gode historier fra ægte sørøvere, fribyttere, bolværksmatroser, landkrabber, kunstnere og andet godtfolk om Knejpe Festival.   Medvirkende i time 3. Tina fra Holger Danske, Tina fra Borgerkroen, Henrik fra Hold An, Lars fra Café Valdemar Heidi fra Københavnerne, Inger Kaare Andersen, André Andersen, Mikael Fock og Søs Krogh Vikkelsøe. Knejpe Radio er produceret af Radio H i samarbejde med Kulturværftet. Vært Julian Sonne. Producer Thomas Bernsen. Redaktion: Julian Sonne, Thomas Bernsen, Anne Borg og Søs Krogh Vikkelsøe.

Ejerne af fitnesscentrene er frustrerede over at de tidligst må åbne til august, selvom de har været på forkant med en detaljeret plan for hvordan de vil kunne åbne sundhedsmæssigt forsvarligt. Efterskoleeleverne kan nu vinke farvel til hjemmeundervisningen og tage retur til skolerne. Fra 18. maj får eleverne igen lov til at flytte ind på deres værelser. Vi taler med en elev på Skibelund idrætsefterskole. I torsdags fik 2.600 udvalgte danskere en besked i e-boks fra Statens Serum Institut. Her blev de bedt om at lade sig teste for Corona virus - også selv de ikke har symptomer. www.dr.dk/p1morgen

Noter og links på: SIVP.dk/33 Christian Kolthoff er dyrlæge og forretningsudvikler og han driver en lille konsulentvirksomhed der hedder PraQtice. Han har besøgt rigtig mange klinikker gennem tiden og han holder meget af at analysere trends i markedet. I denne podcast snakker vi om helsepakker og at selve administrationen af dem er vigtig at få styr på. Christian går også igennem de strategiske overvejelser, vi børe gøre os. Hvad skal en helsepakke indeholde? Christian sætter en streg under at man aldrig nogensinde snyder kunderne, ved for eksempel at putte yderser i pakken, som kunderne skal betale for, men som de dybest set ikke har brug for. Hvis indholdet ikke er reelt, vil det være utrolig svært at få sig selv til senere at sælge pakken til kunderne. Typisk vil der være 2 konsultationer/sundhedseftersyn i pakken. Den første er for det meste den årlige vaccination mens den anden er en halvårlig undersøgelse. Den sidste kan være udført at en veterinærsygeplejerske, men nogle steder vælger man at den også kan ”veksles” til en konsultation hos dyrlægen. Kloklip og vægttjek er oplagt at putte med i pakken, men det kan være fornuftigt at sætte en øvre grænse på. Christian foreslår 2-3 gange, ellers vil der være nogle klienter, som nu kan overrende praksis uden at skulle betale for det. Christian mener at sundhedspakkerne skal indeholde 2-3 blodprøver. Nogle af de etablerede firmaer, der leverer sundhedspakker, mener at der skal være årlige blodprøver. Det bliver nok lige over kill, synes Christian. Det kan dog være en rigtig god ide at have en nul-prøve, så de følgende kan sammenlignes. Derfra kunne man måske tage hvert andet år. Urinprøver giver også fagligt god mening at have med i helsepakkerne. Derudover er gratis receptudskrivning ofte en del af helsepakkerne. Med hensyn til afføringsprøver må man se på hvad der giver mest faglig mening i ens eget område, mener Christian. Det sidste vigtige element er forsikringerne. Hvis vi for tænkt den med ind i pakkerne er kunderne og patienterne dækket rigtig godt ind. Gratis konsultationer De fleste helsepakker bygger på gratis konsultationer, hvor klienten ikke betaler for ydelsen på dagen, men dækker udgifterne med sine månedlige betalinger. Det kan virke som en stor forskel for klienten når det ikke længere ”føles” som om dyrlægen tager penge for sine ydelser. Christian nævner et eksempel, hvor en dyrlæge var rigtig glad for den nye måde at klare betalingerne på. Det havde givet en god vækst, men det havde samtidig øget mængder af opgaver, så bundlinjen var i sidste ende ikke forbedret meget. Hvor skal det så koste noget? Det er vigtigt, siger Christian, at man på klinikken har en helt klar linje på hvornår skal ekstra ydelser koste noget: ”Hvis vi finder noget, koster det ekstra”. Her kommer udfordringen i at finde balancen mellem at være serviceminded og gerne vil hjælpe med det hele på én gang, mens vi på den anden side skal vi tjene penge og helst booke ind til kontrol. Prisen er regnet ud efter hvad alle de relevante ydelser inklusiv aflivningen koster for et helt liv divideret med et ca. gennemsnitlig levetid. Ekstra ydelser, der skal koste ekstra Nogle vælger at have tandbehandlinger og parasitmidler med i sundhedspakkerne, men det er Christian modstander af. Han tror ikke på at det er relevant for alle patienter. Derimod anbefaler han at kan købes til lidt efter Ryanair-modellen, hvor grundpakken er billig og alle ydelser aktivt skal vælges til af kunden. Det samme gælder for røntgenbilleder, hvor man ville kunne gøre rigtig meget godt for de relevante patienter, men ydelsen trækker helsepakkens pris unødigt op. Hvis en tandrens bare som eksempel koster 1800,- vil det øge pakkens pris med 150,- om måneden. Det kan i nogle tilfælde gøre en helsepakke næsten dobbelt så dyr, som det var tænkt. Det bunder ofte i at klinikken har en dyrlæger med et særligt interesseområde, og som godt kunne ønske sig en fuld ”guld-pakke” med det hele. Det bærer dog ikke altid den nødvendige værdi for kunden. Christian forklarer at for at få sådanne pakker til at lykkes, er det dog helt nødvendigt at få afstemt med kunder, hvad de kan forvente. Det er også vigtigt at dyrlægen for booket de nødvendige ekstra ydelser ind og ikke lige ”klarer det hurtigt”. Hovedpointer Kort sagt mener Christian at vi skal holde helsepakkerne så simple som muligt. Det gælder ikke om at putte alt muligt ind i dem, som kunder ikke (opfatter at de) får mere værdi ud af. Det gælder også med antallet af forskellige pakker. Det behøver måske ikke engang være forskellige pakker store og små hunde. Hav kun én til katte og én til hunde anbefaler Christian. Samtidig skal vi vende os til at vi skal undersøge vores patienter flere gange og vi skal undersøge langt flere raske uden fund end syge patienter. Ejerne er ikke altid interesseret i de samme faglige aspekter som os fagpersoner, forklarer Christian. Ejerne er mere fokuseret på følelsen af tryghed og vished om at de har ”gjort hvad de kan” for at deres kæledyr er sund og rask.

Noter på: SiVP.dk/24 Sofie Janniche blev færdiguddannet dyrlæge i 2014 og fik arbejde på Humlebæk Dyreklinik. Hun sluttede studiet af med at skrive speciale sammen med dyrlæge Janni Poulsen om pelsforandringer efter neutralisation af både hanhunde og tæver. Baseret på spørgeskema Data til specialet er samlet ind via et online spørgeskema, hvor ejerne selv angav deres oplevelse af deres hunds pels før og efter en neutralisation. De havde i alt 1000 besvarelser, hvoraf 800 er valgt ud til at gå videre med. Dog er nogle racer blevet overrepræsenteret, da spørgeskemaet har været delt i nogle udvalgte hundegrupper. Det gælder typisk langhårsracer som for eksempel Golden Retriever, Cocker Spaniels og Cavaliere King Charles, hvor ejerne har været specielt ivrige deltagere. Over 60 % oplever pelsforandringer Over 60 % angiver i spørgeskemaerne at de oplever pelsforandringer hos deres hund efter at den blev neutraliseret. De klassiske forandringer blev angivet til: • Mere ulden pels • Mere mat pels • Blevet svære at holde (filtrer let og bliver tjavset) Og for korthårsracerne gælder: • De fælder mere Det var en tendens i undersøgelsen til, at når hunde neutraliseres som voksne, oplever ejere tydeligere forandringer. Er hunden neutraliseret før 12-månedersalderen, oplever ejerne ikke pelsforandringer på samme måde. Det kan for eksempel skyldes at ejerne ikke kender deres hunds pels og altså ikke sammenholde før- og efter-pelsen og dermed heller ikke angive det korrekt. Forbedret ejerrådgivning Mange af ejerne i studiet (omkring 15 %) angiver at de ville have truffet en anden beslutning, hvis de på forhånd havde vidst at pelsen ville ændre sig så meget. Ejerne klager også over at skulle støvsuge mere.

Links og noter på: SiVP.dk/22 Trine Schütt har skrevet PhD om kongnitiv dysfunktion (demens) hos hunde og sidder nu i en post-doc stilling med fokus på samme emne. Mere fokus på at spørge ind Trine mener vi skal være mere fokuserede på at spørge ind til symptomerne på kognitiv dysfunktion. Ejerne tænker nemlig ikke altid over det. Klassiske symptomer på kognitiv dysfunktion er tydeligst i egne vante omgivelser: -           Hunden stopper op og har glemt hvad den skal -           Står og stirrer tomt ud i luften eller ind i en væg -           Restløs adfærd og vandrer formålsløst rundt -           Stereotyp adfærd -           Bliver mere ”klæbende til ejer” formentlig på grund af usikkerhed -           Urenlighed -           Nedsat social interaktion -           Manglende rummelig fornemmelse -           Søvnløshed Flere af disse symptomer kan pege på mange andre sygdomme, så en hund skal have tegn i flere kategorier for at de kan relateres til kognitiv dysfunktion. Den klinisk undersøgelse Den kliniske undersøgelser er absolut afgørende siger Trine. Det er uhyre vigtigt at udelukke andre årsager til hunden ændrede adfærd. En neurologisk undersøgelse er også vigtigt, da hjernetumor er en af de vigtigste differentialdiagnoser. Hvis for eksempel symptomerne er kommet hurtigt (over 1-2 måneder) laver Trine også en MRI-skanning af hjernen for at udelukke en hjernetumor. Kognitiv dysfunktion kommer normalvis langsomt over 1-2 år, og ejeren kan som regel ikke give en præcis angivelse af hvornår det startede. Derudover bør årsager som eksempelvis artrose udelukkes sammen med andre årsager til urenlighed. Derfor er en fuld biokemiske (eventuelt inklusiv thyroidea-profil) og hæmatologisk profil sammen med en urinanalyse næsten altid indikeret, fortæller Trine. Diagnosen: Kognitiv Dysfunktion Syndrom Diagnosen er primært baseret på at udelukke andre sygdomme. Derudover bruger Trine et spørgeskema til ejeren med 13 spørgsmål. Dette resulterer i en score, der kan klassificere den enkelte hund. Hjerneskanning kan være med til at støtte diagnosen, men viser ikke patognomiske forandringer.

Vi samler op på den seneste uges væsentligste nyheder og retter i draftsammenhængen blikket mod de store gutter på den offensive linje i vores sidste gennemgang af de offensive positioner. Programoversigt: 0:35: NFL-ejerne har stemt for at touchbacks på kick returns i den nye sæson flyttes til 25-yard linjen i stedet for 20-yard linjen som det er nu - vi diskuterer hvorfor og om det har den ønskede virkning. 10:00: Ejerne har ligeledes stemt igennem at to Unsportsmanlike Conduct-straffe i samme kamp fremover vil give en automatisk rejection. Vi ser på om det er det rigtige og fornuftige at gøre. 19:00: Cleveland Browns har hentet Robert Griffin III ind. Hvad skal vi forvente og hvad betyder det for Browns' ageren i draften? 34:45: Los Angeles Rams er blevet valgt til Hard Knocks. Hvad skal vi glæde os til at se? 44:25: Dallas Cowboys har signet Alfred Morris. Hvad kan han præstere bag Cowboys' stærke offensive linje? 50:30: Vi retter blikket mod draftens offensive linjemænd. Laremy Tunsil er anset for draftens bedste tackle - men hvor godt et prospect er han, og kan han bryde trenden fra de seneste år med højt valgte tackles, der underpræsterer tidligt? 1:00:05: Ronnie Stanley er umiddelbart anset for den næstbedste tackle - vi ser på hvad han mangler i forhold til Tunsil. 1:06:45: Vi byder ind med tanker om hvilke offensive tackle-prospects, der bliver overvurderet. 1:17:20: Hvilke offensive tackle-prospects bliver omvendt undervurderet? 1:26:00: Vi retter blikket mod indersiden af linjen - hvad gør Cody Whitehair til det bedste guard-prospect og hvor tidligt bør han vælges? 1:30:50: Hvem er det næstbedste guard-prospect og hvem undervurderes på positionen? 1:35:15: Vi kigger på et par overvurderede guards i Landon Turner og Vadal Alexander. 1:41:40: Vi ser på nogle spændende centers, foruden topnavnet Ryan Kelly.