Podcasts about typisk

Partiet FOR fikk gode 30 minutter på debatten på NRK til å snakke om sin politikk før de avslørte hvem som finansierte reklamekampanjen deres. Typisk norsk film: lang intro, kjedelig slutt. Apropos kjedelig; det er eksamenstid. Men er du heldig kan du bestikke en eksamensvakt med Chat GPT. Lyden på Eurovision er tuklet med. De har blant annet fjernet buing under Israel sitt bidrag. Kunne de ikke fjernet noen sure toner, og 7-8 låter istedenfor? 71 grader nord har sluppet ny cast. Lykke til Ingrid Gjessing Lindhave, når du skal dele telt med Sanna Sarromaa.

Christian Rustad var leder før vår tid – for KarriereDagene, Hovedstyret og Bindeleddet (ØkFi-leder) – og daglig leder i Junior Consulting. Allerede i 3. året på Indøk tok han på seg rollen som HS-leder – et stort lederansvar, veldig tidlig i løpet. Nå jobber han som konsulent i Simon-Kucher. I denne episoden møter vi en person som ikke bare har hatt mange verv, men som, med egne ord, kan stå i dritten når det trengs. Vi snakker om karakterbygging, verdibasert ledelse og selvinnsikt – og hva det faktisk innebærer å ta ansvar når mange ser på.

Christian Rustad var leder før vår tid – for KarriereDagene, Hovedstyret og Bindeleddet (ØkFi-leder) – og daglig leder i Junior Consulting. Allerede i 3. året på Indøk tok han på seg rollen som HS-leder – et stort lederansvar, veldig tidlig i løpet. Nå jobber han som konsulent i Simon-Kucher. I denne episoden møter vi en person som ikke bare har hatt mange verv, men som, med egne ord, kan stå i dritten når det trengs. Vi snakker om karakterbygging, verdibasert ledelse og selvinnsikt – og hva det faktisk innebærer å ta ansvar når mange ser på.

Generativ AI, såsom Microsoft Copilot og ChatGPT, er blevet et uundværligt værktøj, som mange af os bruger dagligt på arbejdet. Typisk foregår denne interaktion én-til-én, når vi sidder alene foran vores computer. Men forestil dig nu, at du træder ind i et mødelokale, hvor en AI deltager aktivt i mødet. Denne AI kan bidrage med viden fra internettet, dykke ned i virksomhedens eksisterende vidensbase eller huske og genanvende information fra tidligere møder om samme emne. Denne type generativ AI kaldes en agent, og en sådan agent, der deltager i møder og bidrager ved bordet, er præcis, hvad den århusiansk startup Proem er i gang med at udvikle. Medvirkende: Mads Rydahl, CPO, Proem Link: Proem: https://about.proem.ai

Rektor ved Bibelskolen i Grimstad, Anne Mari Vadset, avslutter taleserien Typisk Jesus hvor temaet er at det var typisk Jesus å velge de ingen andre velger.

Hovedpastor i Grimstad misjonskirke, Knut Moholt, fortsetter taleserien Typisk Jesus hvor han løfter fram at det er typisk Jesus å utfordre.

Hanna og Lotte er tilbake i studio, og i dag svarer de på lytterspørsmål! Håper Lotte på vaginal fødsel siden hun hadde keisersnitt sist? Hvordan ser en vanlig dag ut i matveien? Hvordan er en typisk treningsuke? Og hva er treningsmålene i år? See omnystudio.com/listener for privacy information.

Det er romjul. Noen av dere har kanskje tatt en større husvask i forkant av jul. For min del føler jeg at hele høsten har vært en eneste storrengjøring. Ikke av vegger og tak, men på innsiden.  Dagens gjest er Vigdis Gustavsen, også kjent som DiamantLyset. I samtalen snakker vi om egoet, om egodød og egogjenfødelse, og så snakker vi om ulike aspekter ved rollen som hjelper, og om det vi kan kalle hjelpesyndromet. Dette er nemlig noe mange spirituelle mennesker er eller har vært plaget av - som regel uten å vite det; Typisk kommer hjelpesyndromet til overflaten ved at man gir råd og hjelp i øst og vest uten å være invitert. Man blander sammen eget behov for å være til nytte for andre med andres behov for hjelp - og blir nærmest belærende, dette fordi man har funnet en sannhet som man har SÅ troen på, at man er sikker på at om alle andre bare skjønte det man selv har skjønt, så ville verden bli et langt bedre sted for alle sammen. Men så glemmer man at vi er ulike mennesker, med ulike behov, og ulike livsreiser. Og, ikke minst, så glemmer man at om man gir hjelp som ikke er etterspurt, så bidrar man faktisk ikke til vekst, men til å drenere energi - både fra seg selv og fra mottakeren. Så kjære lytter: dette var altså årets aller siste episode. Takk for at du lytter. Takk for at du er i ferd med å oppdage og uttrykke din egen stemme på en stadig mer autentisk måte. Og velkommen tilbake til LA MASKEN FALLE Podcast som i det kommende året vil bevege seg videre innover i vårt indre landskap gjennom nye menneskemøter og samtaler om personlig utvikling, spirituell oppvåkning og traumearbeid. For dette er tre sider av samme sak, slik jeg ser det, vel å merke. PS: Vil du følge Vigdis Gustavsen, så finner du henne på DiamantLyset på Instagram og Facebook. Og sjekk gjerne ut hennes hjemmeside, ⁠diamantlyset.com⁠. Den er full av åndelig visdom! Og meg kan du gjerne følge på @lamaskenfalle på Instagram eller på Facebook (Mai Camilla Munkejord) Jeg vil videre benytte anledningen til å informere om at jeg og psykoterapeut Hildur Vea, grunnlegger av Sofiasenteret, tilbyr over jul et veldig spennende seksukers online kurs som har tittelen: MORSSÅRET - finn det, forstå det, forløs det! Oppstart: 28. januar:) Det blir et meget potent og transformerende bra kurs for deg som er åpen for å bruke intuitiv skriving som verktøy for å gå innover og oppdage og gi slipp på det såret som du så lenge har bagatellisert og ignorert, men som likevel fortsetter å gnage... Mer informasjon og påmelding: https://lamaskenfalle.com/morssaret-finn-det-forsta-det-forlos-det/ To ting til: Jeg og Kristine Eikelind tilbyr et veldig spennende retreat i Latvia i sommer fra 6-10 august. Det blir fantastiske dager hvor vi kan nyte fellesskap, søsterskap, plantereremoni, nye innsikter og hvor hver enkelt gjennom intuitive skriveøvelser blir guidet lengre inn i sin egen egen historie. For først når vi eier vår egen historie, kan vi transformere den. Her er mer informasjon og mulighet for å sette seg på venteliste for å være blant de første som får informasjon og mulighet for påmelding: https://www.kristineeikelind.com/alkymistenes-skriveretreat Og til sist: skulle du ønske å vippse noen kroner for å støtte videre episoder i LA MASKEN FALLE Podcast - så VIPPS gjerne noen kroner til til 775376 - LA MASKEN FALLE m/ Mai Munkejord. Og til alle som allerede har vippset: tuuuusen takk!

Norge har kun én bedrift på topp 10-listen over nordiske selskaper; oljeselskapet Equinor. Mens Norge fortsetter å lene seg på oljen, er resten av Norden langt foran på innovasjon og teknologiselskaper. Det blir temperatur i studio sammen med professor Tale Skjølsvik ved Oslo Met og administrerende direktør Øystein Eriksen Søreide i Abelia når vi tar vi et dypdykk i hva som skal være Norges fremtidige konkurransefortrinn.

I dette afsnit af Kærlighedens Labyrint dykker vi ned i de vaner, som utroligt glade mennesker ofte har, ifølge en artikel af Travis Bradberry. Vi gennemgår de 10 centrale vaner, der hjælper glade mennesker med at holde fast i deres positivitet og overskud i livet.Fra evnen til at slippe kontrollen til at finde mening i hverdagens små glæder – vi taler om, hvordan vi selv kan implementere disse vaner for at skabe mere glæde og harmoni i vores liv.Læs artiklen: Ten Habits of Incredibly Happy People

(01:00): Kulturordfører: Typisk at ledelsens dumme beslutning går ud over medarbejdere. Medvirkende: Katrine Daugaard, kulturordfører Liberal Alliance. (15:00): Kunstner skabet debat med udstilling med AI-værker. Medvirkende: Nikolaj Vitting Hermann, chef for indhold og samarbejder i DR. (29:00): DR vil have færre medvirkende mænd og færre kilder fra hovedstaden. Medvirkende: Nikolaj Vitting Hermann, chef for indhold og samarbejder i DR. (43:00): Forbrugerrådet Tænk fraråder kunder at købe strøm hos hvert tredje elselskab. Medvirkende: Emil Rosager Schaarup, projektleder og testansvarlig i Forbrugerrådet Tænk. Værter: Kasper Harboe & Mathias Wissing See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi bilar oss fram med möda genom ett Rom där kollektivtrafikstrejk råder. Italienare är inte mycket för blixtlåsprincipen i trafiken — det är mer här-kommer-jag-principen som gäller — men solen skiner och det är 28 grader varmt. Vår bas är Hotel Locarno, efter att ha njutit av vänners gästfrihet på Palazzo Tiglio i Toscana. Av de rapporterade skyfallen märker vi inte mycket, utom en körare på motorvägen i onsdags. Finansministern lägger budget och ska rensa bland myndigheter, men det är inte direkt några kända, större myndigheter som får stryka på foten. Och så blir det skattesänkningar till "de rika" och "män", om man ska tro pressen. Vi vädrar tidig valrörelse. Och sossarnas lotteriskandal bara rullar vidare. Hur retro är det inte att sjukvården fortfarande faxar journaler? Och hur kommer det att Svenska Kommittéen mot Antisemitism under Ulrika Knutson har svårt att få något sagt och gjort efter den 7 oktober och när vänstern är full av antisemiter, men har lätt att angripa islamofobin? Typisk finvänster. Dessutom har de styrelsemedlemmar som baktalar Magnus Ranstorp, som gjort mer än någon annan för att förklara den militanta islamismen för oss. Mycket känns som en agentroman nu: exploderande personsökare, historien bakom Nord Streams sprängning och den ryska sleeper-familjen som nyligen blev hemskickad till Ryssland, trots att barnen inte ens visste att de var ryssar. Påminner oss om tv-serien Americans, som är värd att se. MP går upp en aning, men blir allt tydligare ett parti av hyfsat utbildade kvinnor i storstad. Segregeringen i väljarkåren hårdnar. Vi frossar i italiensk mat och vill ha tips på var vi ska köpa parmesan: hjälp oss! och till sist Eric Linklater och Djuphavspirater. Become a member at https://plus.acast.com/s/hakeliuspopova. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Norge har verdens høyeste sykefravær og verdens beste sykelønnsordning. Nå skal partene i norsk arbeidsliv bli enig om en ny avtale. Vil vi få mindre lønn når vi er syke i fremtiden? Med journalist Arnhild Aas Kristiansen. Foto: NTB

Se video av dette intervjuet på Pusterom.comErik Gandini er en italiensk-svensk filmregissør, forfatter og professor i dokumentarfilm ved Stockholms universitet. Han har laget dokumentarfilmen «The Swedish Theory of love», der han retter et kritisk blikk mot det nordiske prosjektet der man gjør familiemedlemmer uavhengige av hverandre. Han forteller om hvordan dette var et viktig sosialistisk prosjekt på 1970-tallet, og selv om det har noen gode sider, mener han at man bør stille noen sunne spørsmål rundt om dette prosjektet har gått for langt. I Norge plages 44 % av befolkningen av ensomhet, og tallet er skyhøyt også i Sverige. Han frykter at vi har en narsissistisk selvgodhet som gjør oss ute av stand til å ta et kritisk blikk på vårt eget prosjekt, og også vurdere om andre land i verden gjør ting på en bedre måte enn oss. Gandini mener at det er fornuftig å spørre seg om det skandinaviske selvstendighetsprosjektet har gitt lykke, og om det er det eneste rette. Er det en bra ting å trene seg opp til å ikke trenge andre mennesker, eller er våre samfunn et eksempel på et moderne prosjekt som har gått for langt?Erik Gandini:› The Swedish Theory of Love • Se på YouTube› The Rebel Surgeon • Se på YouTube› After Work • Se på nrk.noDiverse kilder:› zygmunt bauman (søk)› verdensdagen.no: Ensomhet, utenforskap og mobbing› Sveriges korona-strategi: – Typisk svensk • Det er typisk norsk å være god. Typisk svensk er å være best. • Hvorfor gikk det så galt i Sverige? • Skjer'a Sverige?› henry ford workday model (søk)› universal basic income (søk)› bullshit jobs (søk)Last ned episodenInnspilt: 2024-04-02Publisert: 2024-05-03Støtte Antijantepodden?Liker du arbeidet vi gjør, og vil bidra til at vi lager flere episoder?Finn ut hvordan du kan gi noe tilbake ved å gå til antijantepodden.com!Meld deg på vårt nyhetsbrev

Lars og Jon Cato har fått et tonn av innspill fra lytterne rundt fremtiden til LOLbua. Hva vil dere ha mer av? Hva vil dere ha mindre av? Går folk i fakkeltog for å få tilbake Parido-spalten? Alt fordøyes før vi neste uke relanserer LOLbua i ny og bedre versjon. Derfor har vi denne uka bare en kort oppdateringsepisode til dere. Men ikke bare det! På vår Patreon-side finner du også en splitter ny SIDbua-episode som tar for seg musikk fra 90-tallets FPS-spill. Et solid plaster på såret, håper vi. Episoden finner du kun på vår Patreon-side. Dette skyldes at Daniel EK og Spotify har begynt å klikke i vinkel og sensurere episoder med for mye musikk. Typisk svensker. Takk til alle som hører på! Vi gleder oss til å returnere med ny giv og energi neste uke!See omnystudio.com/listener for privacy information.

Namasté! OM! Badabim Badaboom! Stian Stinaldo som tar en prat med Kjetil Wiblemo Sjølingstad: Kokk, yrkesfaglærer på ungdomsskole, spillemann, aktiv naturverner, bondevenn, medlem av Sjøørretklubben og Naturvernforbundet. Typisk jobb han gjør: 1. Restaurere gytebekker og habitatet rundt. 2. Reetablering og skjøtsel av kystlynghei, slåttemark og hekkeholmer. 3. Bidra til opplysning og læring om verdien av plante- og dyreliv. 4. Vise og inspirere om mat og kosthold. Høsting av naturen, men også hvordan skape og bevare naturen. 5. Utøve og formidle musikk. Som lærer på ungdomsskole har han med skoleelever på alle de ovennevnte punktene. Dette passer inn i det behovet skolen og samfunnet har i forhold til å nå bærekraftsmålene. Lytt og del med en venn --- Send in a voice message: https://podcasters.spotify.com/pod/show/stian-stinaldo/message

Det blir diskusjon i studioet når Vida Lill anklager menn for å være lite oppmerksomme og dårlig til å planlegge. Bjørn og Michael er veldig skeptiske til vegetarmaten Christer serverer og hvem vinner dagens vitseduell? Episoden kan inneholde målrettet reklame, basert på din IP-adresse, enhet og posisjon. Se smartpod.no/personvern for informasjon og dine valg om deling av data.

Det europæiske bilmarked er i opbrud, og det giver helt nye muligheder for danske købere. Lige nu er der ekstremt billigere, såkaldte parallelimporterede modeller, til salg.Helt nye biler med 0 km på kilometertælleren lander nu i Danmark. Uden om de autoriserede forhandlere. I stedet er det andre store bilkæder, der henter elbilerne hjem via europæiske mellemhandlere. Typisk er modellerne blevet til overs på store markeder syd for Danmark, resultatet er enorme besparelser for danske bilkøbere.Hør historien i denne uges Bilradio, hvor værten, Christian Schacht, og den fast gæst, markedsanalytiker Jan Lang fra Bilbasen, også dykker ned i en stribe af ugens store nyheder. Her er der bla. et farvel til Fords danske selskab, et andet farvel til en elbil, der aldrig blev et hit og goddag til to nye elbiler fra de italienske klenodie-mærker, Alfa og Lancia.Eksperterne forsøger også at gætte prisen på en af næste års mest spændende biler, de redder trådene ud om en stor Tesla-sag og så kigges der nærmere på en ganske fremragende Volvo i testgaragen.02:10 – 13:33 Parallelimport af VW ID. Buzz 13:34 – 18:52 Farvel til Fords danske selskab 19:00 – 26:20 Farvel til Honda E efter tre år. 26:21 – 34:05 Vi gætter prisen på Renault Scenic 34:11 – 37:38 Alfa Milano 37:46 – 40:53 Helt ny Lancia Ypsilon elbil 41:00 – 43:49 Nu kan man bestille den elektriske Range Rover 44:00 – 47:30 Tesla, to mio. biler skal opdateres. 47:47 – 53:24 Testgaragen 53:25 – 58:05 Xpeng privatleasing 58: 06 – 1:07:00 Lytterspørgsmål

Mange kjenner ham sikkert fra tv-programmer som «Typisk norsk», «Tingenes tilstand» og «Typisk deg». For to år siden ble han kjent over hele landet da han vant selveste «71 grader nord». Og denne høsten er han med i det nye tv-konseptet «Jaget». I tillegg er han aktuell med boka «Alltid beredt» – en guide for alle som ønsker å lære mer om tur og friluftsliv. I «Utestemmer» forteller Petter Schjerven om bakgrunnen som speider, bestigningen av Store Skagastølstind under «71 grader nord» og om sine «fjellvettregler». Bare for å nevne noe.Programleder: Eivind Eidslott Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Paulus og Lukas er ute i hardt vær. Hva skjer med dem? Vil det gå bra? Og kan tallene: 3 - 13 - 276 være en slags kode som gjør at Tobben kommer tilbake? Jakob, Hanna og Kristin leser videre i Bibelen og prøver ut alt de har av idéer. Kanskje de har en ide som lykkes...

I denne episoden snakker vi om Pier Paolo Pasolinis Medea (1969), med den berømte sopranen Maria Callas i tittelrollen. Med Evripides Medea som forelegg, inviterer Pasolini publikum til en fascinerende, brutal myteverden. Med en dokumentarist sitt kamerablikk observerer han menneskers samhandling med naturen og blodsprutende ritualer. Typisk for Pasolini, trekkes det mytologiske og hellige ned fra himmelen til jorden. Medea er stor kunst – men også imponerende håndverk! Dette må være alle hattemakeres, smykkedesignere og tekstilkunstneres favorittfilm. Kostymene er signert Luchino Viscontis faste samarbeidspartner, Piero Tosi, og må være noen av de mest originale og heftige vi har sett. Ved mikrofonene sitter Karsten Meinich og Lars Ole Kristiansen. God lytting!

En gang var det typisk norsk å være god. Nå er det kanskje blitt mer typisk norsk å kalles krigsprofitør og klimahykler. Populariteten vår har fått mange smeller de siste årene. Men hvorfor er det i det hele tatt viktig å være godt likt? Journalist Kristoffer Rønneberg forklarer.

Hvorfor løp Niklas Baarli fra en restaurant i forrige uke? Og hva er EGENTLIG typisk norsk i 2023? Svaret får du heldigvis i dag! Episoden kan inneholde målrettet reklame, basert på din IP-adresse, enhet og posisjon. Se smartpod.no/personvern for informasjon og dine valg om deling av data.

I forrige uke leste jeg en interessant undersøkelse fra Ipsos om kunstig intelligens. Det vil si, undersøkelsen handlet ikke om kunstig intelligens i seg selv, men om vårt forhold til det som må sies å være den største og mest transformerende teknologiutviklingen vi kommer til å oppleve siden elektrisiteten. Den bør få mange oss til å bli bekymret for fremtiden, selv om jeg tviler på at det er så mange som vil bli det.Episoden presenteres av Epicenter - Oslos hub for digital innovasjon og et økosystem for innovative selskaper i vekst. Gå inn på epicenteroslo.com og bli medlem du også!Lenker til alt jeg har snakket om, finner du på HansPetter.info Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Arkitekturen runtom oss är en oundviklig del av våra liv och vår miljö. Vad spelar det för roll om den är modernistisk eller klassisk? Och vad är typisk svensk arkitektur? Arkitekturen i Sverige har de senaste åren varit livligt debatterad. Vad gör det offentliga rummet med oss? Arkitekturupprorets Michael Diamant menar att vi mår och trivs bäst med klassisk arkitektur runt oss, medan arkitekt Christer Larsson menar att arkitekturen måste spegla sin samtid och vara en kraft för samhällsförändring. Frida Rosenberg på ArkDes menar att dagens polariserade arkitekturdebatt kan leda till att vi reflekterar mer över vad vi bygger för framtiden – och kanske ska vi snarare bygga till och bygga om, än bygga nytt?Medverkande: Frida Rosenberg, arkitekt och intendent ArkDes; Christer Larsson, arkitekt Lund; Michael Diamant, grundare Arkitekturupproret; Marita Hjalmarsson, Falköpingsbo; Göran Kron, Falköpingsbo; Daniel Karlsson, Malmöbo.Reporter: Ylva Carlqvist WarnborgProducent: Björn Gunérbjorn.guner@sr.se

Programleder Kristian Bolstad er på ferie i Barcelona, men Erik A. Pedersen og Joakim Simensen holder i teknikken. De har med seg FFKs sportssjef Joacim Heier i ukens episode etter seieren mot Åsane. 

Vi snakker om 17. mai, bunadsregler og andre ting som er typisk norsk

Danskerne stjæler mere og mere. Alt fra basisvarer til Björn Borg-underbukser. Direktør for De Samvirkende Købmænd påstår, at det nu også er Hr. og Fru Danmark, der tager på indkøb med lange fingre. Vi synes, at Hr. og Fru Danmark fortjener retten til at forsvare sig. Det hele ender i et opgør mellem direktør Jannick Nytoft og Hr. Danmark. Justitsminister Peter Hummelgaard vil have hårdere straffe på knivoverfald. Tanken er, at fordi man gav hårdere straffe for pistoler - så begyndte folk at bruge knive. Men hvis strafrabatten på kniv bliver afskaffet, så kommer der jo bare strafrabat på noget nyt. Hvad kommer efter kniven? Kristendemokraterne har et problem. Ved hvert valg starter de i minus. Typisk falder de tilbage på en upopulær abortpolitik. Nyeste formand Jeppe Hedaa har en plan om, at nu skal partiet starte med en ren tavle. Men de har allerede fundet en fejl. I principprogrammet står der "et perfekt ægteskab er mellem en mand og en kvinde". Jeppe mener, at det er helt galt, så nu er principprogrammet fuldstændig fjernet. Dagens lytterpåstand kommer fra komiker Jacob Taarnhøj. Hans påstand er, at tånegle er overflødige. Det gør vi selvfølgelig vores bedste for at finde ud af! Værter: Martin Plauborg og Sebastian Johan Lund. Producerende redaktør: Simon De Assis. Medvirkende: Jacob Taarnhøj, komiker.

Sebastian Edman som forskar på muskelceller och mer specifikt skillnaderna mellan olika typer av muskelceller gästar denna vecka Jacob och Wille i Tyngre Träningssnack. Det blir en djupgående diskussion kring olika typer av muskelfiber, vad som skiljer dem åt, vad vi vet om hur träning kan påverka hur de fungerar och vad Sebastian har visat i sin forskning där han tittade på skillnader i aktiveringen av mTOR och proteinsyntesen i typ 1 och typ 2 fiber efter riktigt utmattande styrketräning. På Tyngre Träningssnacks instagram kan du hitta bilder relaterat till detta och tidigare avsnitt. Hålltider (00:00:00) Jacob är ute och reser för att komma före stormen (00:01:48) Veckans gäst Sebastian Edman (00:03:22) I samband med magisterstudierna så uppstod intresse för forskning (00:09:32) Doktorandstudier på muskelceller och fibertyper (00:10:52) Våra olika typer av muskelfiber och vad som skiljer dem åt (00:13:22) Mer tränade personer har mindre av de riktigt explosiva typ 2x fiberna (00:15:21) Är det andelen av olika fiber som skiftar eller andelen av muskelvolymen? (00:18:15) Typ 2 fiber hos en konditionsidrottare kan vara (00:20:19) Hur ser man skillnaden på typ 1 och typ 2 fiber i labbet? (00:24:38) Typ 1 fiber är uthålligare än typ 2 fiberna (00:30:27) Edmans speciella metod för att titta på muskelfiber (00:34:39) Edmans doktorsavhandling på mTor i olika muskelfiber (00:41:37) Typisk byggarträning med stor muskeltrötthet ger möjligen högre hypertrofi i typ 1 fiber (00:44:38) Varför man använde EAA som tillskott i studierna (00:46:03) Vilka fördelar tycker Sebastian att han fått från sina doktorandstudier (00:49:08) Fortsatt forskning under Ferdinand von Walden

Medan det fattas tiotusentals hjärnor i techbranschen råder det oproportionerligt stort underskott på kvinnor och ickebinära. Det här sliter föreningen DataTjej för att ändra på, och med över 4000 medlemmar i landet visar de att det knappast är intresset för tech som saknas. I det här avsnittet av Digitala Influencerpodden berättar Gabriella Norman, styrelsemedlem och poddskapare hos DataTjej, om det arbete de gör för att locka in och behålla kvinnor och ickebinära i branschen. Hon berättar också om sin ambition att lyfta fram fler förebilder än superhjältarna i sin podd, om hur tjejer kodar utan att själva fatta det och hur hon själv funnit sitt kall inom medicinska mjukvaror, efter att motvilligt ha tvingats ta en kurs i programmering.

Hvor er jeg landet?!

* Syke eldre får ikke plass på institusjon, og må bo hjemme mot sitt eget ønske. Rystende, sier Pårørendealliansen. Men er det også resultatet av villet politikk? * Venstre-leder Guri Melby mener Norge må ta ansvar for å gi Ukraina våpnene de vil ha. - Typisk utspillspolitikk, svarer Arbeiderpartiet. * Det blir ikke dyrere lån - nå. Men renta settes antagelig opp i mars, varsler norges bank. Hvofror ikke bare få det unna? og * Senterpartiets nestleder kritiserte politikere som dro til elitesamling i Davos. Nå er hun der selv. Hør episoden i appen NRK Radio

Typisk tror danskerne, at en socialdemokratisk regering er bedst til at sikre et godt sundhedsvæsen. Men spørger du fagfolk, vil de som regel sige, at Venstre har et stærkere hold af sundhedspolitiske tænkere. I dagens Ajour vurderer Altingets sundhedspolitiske analytiker, om Venstres nye sundhedsudspil lige så godt kunne komme fra Socialdemokratiet?Gæst: Ole Toft, sundhedspolitisk analytiker på AltingetVært: Caroline Tranberg, podcastredaktørProducer: Signe Løntoft, journalist og redaktørLæs mere om Altingets politiske fredagsbar 14. oktober her. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Podcasten er som altid blevet til i samarbejde med vores venner hos GF Forsikring. Afsnit 68 er publiceret d. 19. september, 2022. Husk, at I kan støtte op om Bilklubben ved at kigge ind i vores webshop: bilklubbenpodcast.dkSå er vi endelig tilbage i vores vante studie efter hele to afsnit for et LIVE publikum! Det har været så fedt at være ude at møde alle vores lyttere, men det er nu også meget rart at være tilbage i sendevognen, og der er rigeligt at snakke om: For Bilklubben rejser nemlig til US-of-mother-fucking-A om blot nogle få dage, og i dette afsnit kommer vi til at løfte noget af sløret for, hvad vi skal opleve. Men vi kan da allerede godt afsløre, at det kommer til at handle både om den nye Rivian og ikke mindst elbilen Lucid. Og så et par besøg hos nogle bilsamlinger fra øverste hylde, så har vi vidst ikke afsløret for meget. Nå, men tilbage til programmet, som selvfølgelig også rummer en masse af vores klassiske Bilklubben-segmenter. Vi har en ugens bil i form af VW ID.5 GTX. Så har vi også en stribe nyheder, som går på alt fra en nye generation af den legendariske Ford Mustang, til en kinesisk rædsels-bus. En ny Ferrari SUV, som fabrikken så absolut ikke vil kalde for en SUV (men som altså er en SUV. Typisk italienere...) og sidst men ikke mindst en Pagani Utopia, som deler vandene i ugens panel. Vi har selvfølgelig også Graukassen, hvor vi hjælper lyttere med deres problemer, og så har vi selvfølgelig også auktionsnyt, som handler om stort set alt andet end auktioner. Og sidst men ikke mindst kører vi en quiz om amerikanske biler.Alt dette i denne uges program! I mens I lytter til det, går vi straks igang med at pakke penge, pas og kørekort. Vi ses i USA! USA, USA, USA!!!

Første episode med gjest er nå ute i serien Typisk indøk med Anna og Marie. Hør hvordan Rubab har søkt seg inn på NTNU flere ganger og hvilket førsteinntrykk Rubab hadde av Marie. I tillegg løser vi selfølgelig deres case. God lytt

SYGEDAGPENGELOGIKKEN -  Lyt til denne hvis du vil høre mere om: - Sygedagpengesystemet, der tager sig af borgere med indkomstbortfald som følge af uarbejdsdygtighed pga. egen sygdom - Hvordan sygedagpengereglerne omsættes til praksis - Hvilke politisk-normative opfattelser af værdighed, der ligger bag inddelingen af syge og uarbejdsdygtige borgere  - Forlængelsesreglerne - Tildelingskriterier og forpligtelser - Tidsmæssige begrænsninger og hvordan det påvirker normerne for hvem, der reelt kan hjælpes De næste pinde er ud fra de forklarende noter, jeg har fået lov at dele af Jens: - Helt konkret skal alle sygedagpengeforløb, der strækker sig ud over 22 uger, revurderes mhp. at afgøre, om de skal (1) forlænges efter en af de 7 forlængelseskriterier i § 27 eller (2) overgå til et såkaldt Job-afklaringsforløb, hvor ydelsen er på et lavere niveau. I Jens Eistrups analyse er han kommet frem til, at som reglerne er, er det især sygdomme, som har et uforudsigeligt- 'ikke-lineært' - forløb og derfor er svære at sætte tidshorisont på, de sygdomme vil være tilbøjelige til ikke at blive forlænget - Jens Eistrups tolkning heraf er, at sygedagpenge-systemet dermed kommer til at nedgradere borgere med sygdomme der (1) kan så tvivl om ikke- selvforskyldtheden af sygdommen eller (2) kan være svære at adskille fra andre sociale problemstillinger (misbrug m.m.), der peger over i andre dele af det sociale hjælpesystem. - Vi taler om Jens Eistrups forklaring på forsikrings- og behovslogik, som er: "Behovs/residual-tænkning: man hjælper den enkelte efter det, der er behov for  Forsikrings-tænkning: man kompenseres/hjælpes i den grad, man har forsikret sig til. Typisk vil dette sigte efter, at man fastholder hidtidig social status. Der er dermed mindre brug for en vurdering af den enkeltes behov ift. et begreb om levevilkår, socialt medborgerskab el. lign. Det danske system er en blanding"   - Diffuse lidelser, der gør det svært for hjælpesystemet at kunne se forskellen på 'kan ikke' og 'vil ikke'. Jens Eistrup fortæller, at det er problemet, der gennemsyrer forlængelses-spørgsmålet både politisk og i praksis - Når forsørgelsesgrundlag afhænger af screeninger af borgeres ansvarlighed og medvirken– så de syges retssikkerhed afhænger af skøn i frontlinjen - Grundlæggende siger Jens Eistrup, at det danske system  historisk og komparativt set er ret finmasket og hjælpsomt – men at dets følgesvend hele tiden (på forskellig vis) har været en moralsk vurdering af borgeren, holdt op mod skiftende versioner af 'idealborgeren' (og dermed også en bestemt version af det gode liv: så vidt muligt arbejdsomt og selvforsørgende…) - VI TALER OM TABUER i hjælpearbejdet FIND Jens Eistrups artikel HER: https://socialraadgiverne.dk/publikation/uden-for-nummer-44/ Du kan finde mere om Jens Eistrup her: https://www.ucviden.dk/da/persons/jens-eistrup   Find mig på hjemmesiden:  https://www.mannahguldager.com/ og evt her:  https://www.instagram.com/lydenafetbedreliv/    

Wolfgang Wee Uncut #276: Sanna Sarromaa er en finsk historielektor, sosiolog og forfatter. Hun tok doktorgrad i sosiologi i temaet kjønnsforskning fra 2011.Temaer: Typisk Norsk, Kroppspositivisme, Kjønn og Pronomen, Lærerrollen og Bekymrede Foreldre, Morsrollen, Psykisk Vold, SkilsmisseSe hele episoden her: https://youtu.be/EQp5SkHamck► STØTT WOLFGANG WEE UNCUT!Nå som jeg satser for fullt på Wolfgang Wee Uncut, setter jeg stor pris på alle som ønsker å støtte arbeidet bak podden. Det gjør at jeg kan holde den åpen og tilgjengelig for alle, slik det bør være.Ler mer her om hvordan du kan støtte WWU:https://www.wolfgangweeuncut.no/slik-stotter-du-wolfgang-wee-uncut/ See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Denne uges afsnit er optaget live på Folkemødet og det har vi sg* ikke prøvet før. Men det gik fint og vi kom omkring alle de vigtigste kriser. Kronprinsessen i sit livs krise. Antimobning vs Herlufsholm. Socialdemokraterne basher løs på Venstrefolkene og omvendt. Typisk valgkampsretorik. Vi når selvfølgelig også forbi lidt Folkemøde-sladder og en ugens “woke-krise”. Medvært Benjamin Rud Elberth See omnystudio.com/listener for privacy information.

"Det der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere", er en sætning, jeg gerne vil mane til jorden én gang for alle. For selvfølgelig er det ikke sandt. Hvis du sidder derude lige nu og føler dig kørt midt over af livet og bestemt ikke føler dig stærkere, så er du ikke alene, og der er ikke noget i vejen med dig. Lyt til denne podcastepisode (eller læs med længere nede i indlægget), hvor jeg kommer ind på: Hvorfor vi ikke altid bliver stærkere, og hvorfor traumer og kriser kan give os angstHvad "overlevelsesbias" er, og hvorfor vi har brug for at tale mere om det fænomenHvorfor angst kan opstå efter traumerHvordan angst satte mig helt ud af spillet i en overgangHvordan vi kan blive både mere sårbare og stærkere på én og samme tidOm posttraumatisk vækst, og hvad vi misforstår ved det begrebOm det realistiske håb og om at stoppe kampen og begynde dansen med livetHvordan vi over tid kommer på ret køl uanset, hvad der har ramt os af ydre eller indre udfordringer. Hvorfor vi ikke altid bliver stærkere af udfordringer, kriser og traumer Det siger sig selv, vi ikke altid bliver stærkere, når vi gennemlever noget svært. Vi behøver bare kigge os omkring hos dem, vi kender eller på os selv for at se, at udfordringer, kriser og traumer ikke altid gør os stærkere. Jeg tror, at mennesker, der fuldt og fast tror på, at det, der ikke slår os ihjel, gør os stærkere, enten: er så heldige eller unge, at de endnu ikke ikke selv har prøvet at blive seriøst slået ud af kurs af livetbegår den fejl at tro, at bare fordi de selv eller andre er i stand til at overvinde kæmpe udfordringer, så er det ensbetydende med, at alle kanmangler selvindsigt, ydmyghed overfor livet og medfølelse overfor andre og en forståelse for, at alle ikke har samme ressourcer og privilegier. Da jeg var yngre, havde jeg til dels selv den holdning. Jeg var i hvert fald sikker på, at jeg selv kunne overkomme enhver udfordring, for jeg var kommet godt videre efter en barndom og ungdom, der nemt kunne have sendt mig i en helt anden retning, og jeg føler, det langt hen ad vejen er min egen fortjeneste, at jeg kom stærkere, klogere og mere videre ind i mit voksenliv, end der lige umiddelbart var lagt op til. Jeg skulle dog blive klogere, for der kom den dag, hvor jeg blev overmandet af udfordringer og især angst, som jeg ikke bare sådan lige kunne fikse eller overkomme, og jeg nåede til et sted i mit liv, hvor jeg bestemt ikke følte mig stærkere. Og måske har du også været et lignende sted, eller måske befinder du dig der lige nu. Sikke noget sludder. Selvfølgelig bliver vi ikke altid stærkere, bare fordi vi overlever! Hvis vi tror det, er det fordi, vi endnu ikke har oplevet at blive slået seriøst ud af kurs i livet.⠀ Hvorfor tendensen til "overlevelsesbias" giver os et forkert billede af, hvordan mennesker kommer videre fra traumer og kriser Der er ingen tvivl om, at vi mennesker kan komme videre og trives og i den grad blive stærkere og klogere og bedre versioner, når vi gennemlever meget svære ting. Jeg elsker selv historier om mennesker, der har overvundet kriser, angst, svære vilkår i barndommen, og mine bogreoler bugner af bøger - både fagbøger, biografier og romaner - der på den ene eller den anden måde repræsenterer det håb, der ligger i, at vi kan overkomme svære ting. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at nogle gange kan idéen om, at vi kommer igennem svære ting uden ar på sjælen og på en måde, så vi føler os stærkere, skade mere, end den gavner. I hvert fald hvis det bliver en unuanceret fortælling om, at vi ubetinget er bedre stillet efter krisen, end vi var før. I psykologien har vi et begreb, der hedder "overlevelsesbias". Det henviser til den logiske fejlslutning, vi nemt kan begå, at fordi nogle overlever og bliver stærkere, er det ensbetydende med, at det gør sig gældende for alle. Typisk vil de, der fejler og bliver slået ud af kurs være mindre synlige, og derfor overser vi dem.

"Det der ikke slår dig ihjel, gør dig stærkere", er en sætning, jeg gerne vil mane til jorden én gang for alle. For selvfølgelig er det ikke sandt. Hvis du sidder derude lige nu og føler dig kørt midt over af livet og bestemt ikke føler dig stærkere, så er du ikke alene, og der er ikke noget i vejen med dig. Lyt til denne podcastepisode (eller læs med længere nede i indlægget), hvor jeg kommer ind på: Hvorfor vi ikke altid bliver stærkere, og hvorfor traumer og kriser kan give os angstHvad "overlevelsesbias" er, og hvorfor vi har brug for at tale mere om det fænomenHvorfor angst kan opstå efter traumerHvordan angst satte mig helt ud af spillet i en overgangHvordan vi kan blive både mere sårbare og stærkere på én og samme tidOm posttraumatisk vækst, og hvad vi misforstår ved det begrebOm det realistiske håb og om at stoppe kampen og begynde dansen med livetHvordan vi over tid kommer på ret køl uanset, hvad der har ramt os af ydre eller indre udfordringer. Hvorfor vi ikke altid bliver stærkere af udfordringer, kriser og traumer Det siger sig selv, vi ikke altid bliver stærkere, når vi gennemlever noget svært. Vi behøver bare kigge os omkring hos dem, vi kender eller på os selv for at se, at udfordringer, kriser og traumer ikke altid gør os stærkere. Jeg tror, at mennesker, der fuldt og fast tror på, at det, der ikke slår os ihjel, gør os stærkere, enten: er så heldige eller unge, at de endnu ikke ikke selv har prøvet at blive seriøst slået ud af kurs af livetbegår den fejl at tro, at bare fordi de selv eller andre er i stand til at overvinde kæmpe udfordringer, så er det ensbetydende med, at alle kanmangler selvindsigt, ydmyghed overfor livet og medfølelse overfor andre og en forståelse for, at alle ikke har samme ressourcer og privilegier. Da jeg var yngre, havde jeg til dels selv den holdning. Jeg var i hvert fald sikker på, at jeg selv kunne overkomme enhver udfordring, for jeg var kommet godt videre efter en barndom og ungdom, der nemt kunne have sendt mig i en helt anden retning, og jeg føler, det langt hen ad vejen er min egen fortjeneste, at jeg kom stærkere, klogere og mere videre ind i mit voksenliv, end der lige umiddelbart var lagt op til. Jeg skulle dog blive klogere, for der kom den dag, hvor jeg blev overmandet af udfordringer og især angst, som jeg ikke bare sådan lige kunne fikse eller overkomme, og jeg nåede til et sted i mit liv, hvor jeg bestemt ikke følte mig stærkere. Og måske har du også været et lignende sted, eller måske befinder du dig der lige nu. Sikke noget sludder. Selvfølgelig bliver vi ikke altid stærkere, bare fordi vi overlever! Hvis vi tror det, er det fordi, vi endnu ikke har oplevet at blive slået seriøst ud af kurs i livet.⠀ Hvorfor tendensen til "overlevelsesbias" giver os et forkert billede af, hvordan mennesker kommer videre fra traumer og kriser Der er ingen tvivl om, at vi mennesker kan komme videre og trives og i den grad blive stærkere og klogere og bedre versioner, når vi gennemlever meget svære ting. Jeg elsker selv historier om mennesker, der har overvundet kriser, angst, svære vilkår i barndommen, og mine bogreoler bugner af bøger - både fagbøger, biografier og romaner - der på den ene eller den anden måde repræsenterer det håb, der ligger i, at vi kan overkomme svære ting. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at nogle gange kan idéen om, at vi kommer igennem svære ting uden ar på sjælen og på en måde, så vi føler os stærkere, skade mere, end den gavner. I hvert fald hvis det bliver en unuanceret fortælling om, at vi ubetinget er bedre stillet efter krisen, end vi var før. I psykologien har vi et begreb, der hedder "overlevelsesbias". Det henviser til den logiske fejlslutning, vi nemt kan begå, at fordi nogle overlever og bliver stærkere, er det ensbetydende med, at det gør sig gældende for alle. Typisk vil de, der fejler og bliver slået ud af kurs være mindre synlige, og derfor overser vi dem.

Dette er en reprise, men tematikken er fortsatt relevant. Forklart er tilbake med ordinære episoder tirsdag 19. april. I år var den første valentinsdagen der over en million mennesker i Norge bor alene. Men har vi et system som er laget for noe annet enn å være to? Med Maria Holand Tøsse og økonomikommentator i E24, Sindre Heyerdahl.

I år den første valentinsdagen det er over en million mennesker i Norge som bor alene. Men har vi et system som er laget for noe annet enn å være to? Med Maria Holand Tøsse og Sindre Heyerdahl.

Her vil jeg lære dig et beroligende åndedræt, som er godt at bruge ved sengetid. Øvelsen hjælper dig med at falde i søvn og med at sove dybt natten igennem. Du kan desuden også bruge det, når du generelt har brug for ro i krop og sind, hvis du oplever stress eller angst. Læs eller lyt med herunder, hvor jeg guider dig ind i en praksis med det beroligende åndedræt. Hvorfor åndedrættet og at arbejde med kroppen er den mest effektive vej til ro i sindet Uro i kroppen og tankemylder er ubehageligt og kan især forhindre os i at sove godt om natten. Måske har du svært ved at falde i søvn, eller måske vågner du nemt, fordi du ikke kommer dybt nok ned i søvnen. Der findes mange veje ind i ro, men ofte er den mest effektive måde at skabe ro i sindet at arbejde direkte med kroppen. Min erfaring er, at hvis der er tale om let uro kan du måske dæmpe uroen ved fx. at tænke noget rationelt eller fx. skrive dine bekymringer ned. Men når din uro eller angst når et vist niveau, er det som regel nødvendigt at gå kroppens vej for at skabe ro. Vi mennesker er vant til at se os selv som rationelt tænkende væsener, og derfor prøver vi ofte at berolige os selv med rationelle tanker eller ved at tale os selv til ro. Men en meget stor del af dig - de ældre dele af nervesystemet, din følelsesmæssige hjerne og resten af kroppen - forstår ikke ord, og derfor hjælper det sjældent, når du først er i alarmberedskab. Her hjælper det til gengæld at tale kroppens eget sprog. Det kan du gøre på flere måder, bla. ved: At involvere sanserne (beroligende lyde eller dufte)Berøring - fx. massage, kram eller beroligende strøgBevægelse - yoga, qi gong og andre rolige og afspændende måder at bevæge kroppen påBeroligende sang, nynnen enten alene eller sammen med andreVed hjælp af åndedrættet   Det beroligende åndedræt skaber ro i kroppen og stilner dit sind Når du arbejder direkte med at berolige kroppen, lader du kroppen fortælle din hjerne, at alt er ok og at det er ok at slukke for stressresponsen. Stressresponsen er den respons, der går i gang i kroppen, og som giver dig uro, tankemylder og holder dig vågen om natten. Én af de ting, der sker, når først stress og angst raser i krop og sind er, at åndedrættet bliver overfladisk. Du vil typisk have et sparsomt og overfladisk åndedræt, når du er bange eller stresset, som du dog sjældent er bevidst om, men som afspejler din sindstilstand. Typisk vil din indånding være kraftigere end din udånding, og det svarer lidt til at speederen sidder fast i dit nervesystem - dit nervesystem hænger fast i en stresstilstand. Når du er stresset, arbejder den sympatiske del af dit nervesystem på at gøre dig klar til en udfordring. En kraftfuld måde at slippe speederen på og til gengæld træde på bremsen i dit nervesystem og dermed skabe ro i sindet er at ændre din åndedrætsrytme. Når du aktivt ændrer din åndedrætsrytme til en rytme, der afspejler en afslappet og tryg tilstand vil din hjerne opfatte det som om, det er trygt at slappe af. Dit nervesystem vil falde til ro, og det vil automatisk smitte af på dit sind. Vagusnerven er som en motorvej fra kroppen til hjernen Når det er mere effektivt at lade kroppen kommunikere med hjernen, er det fordi der er langt mere kommunikation fra kroppen til hjernen end omvendt. Den vigtigste kranienerve hedder vagusnerven, som regulerer aktiviteten i nervesystemet. Vagusnerven er med til at at regulere bla. åndedrættet, fordøjelsen og immunsystemet. Op mod 80% af vagusnervens kommunikation går fra kroppen til hjernen. Det svarer til, at der går en bred motorvej i den ene retning og kun en smal sidevej den modsatte vej. Vagusnerven spiller en vigtig rolle i det, der kaldes den parasympatiske del af det autonome nervesystem. Parasympatisk aktivitet svarer til at træde på bremsen og skabe ro. Her bliver hjerterytmen rolig, fordøjelsen går i gang, åndedrætsfrekvensen bliver langsommere og blodtrykket stabiliseret.