RumSnak

I denne uge skal vi blandt andet høre om magnetisme på Månen, exomåner i kredsløb om fjerne planeter, og et rumskrot-skjold på den kinesiske Tiangong-rumstation. Og i vores hovedhistorie sætter vi fokus på en helt aktuel politisk begivenhed, nemlig den høring om den danske rumstrategi, der fandt sted på Christiansborg her onsdag den 28. maj. Den var Erhvervsudvalget som sammen med Uddannelses- og Forskningsudvalget havde inviteret til det de kaldte "en åben høring om Danmarks rumstrategi med fokus på rumforskning, rumteknologi og de kommercielle muligheder, der ligger heri." Lyt med

Her i RumSnak har vi nærmest gang i et lille tema om liv, og vi har tidligere fortalt om exoplaneter og biosignaturer i planeternes atmosfærer. Denne gang fortsætter vi med at stille de store spørgsmål om liv og ikke mindst liv andre steder i universet. Vi har besøg i studiet af videnskabsjournalist Gunver Lystbæk Vestergaard, der er på trapperne med bogen "Vores levende univers – videnskabens søgen efter rumvæsner og alt livs oprindelse", der udkommer den 3. juni. Her undersøger Gunver ikke bare de store spørgsmål om hvad liv er og hvordan liv er opstået, men altså også hvordan vi kan prøve at finde fremmed liv derude, og hvad der mon ville ske, hvis vi en dag havde sikre beviser for liv andre steder end på Jorden. Vi taler om definitioner af liv, om hvad vi kan karakterisere som tegn på liv, om liv er almindeligt eller sjældent, og meget mere. Gunver vender også begrebet 'lyfe', der har til formål at give en mere omfattende forståelse af, hvad der udgør liv, både på Jorden og potentielt andre steder. I de korte nyheder skal vi blandt andet besøge Titan, fjerne galakser i krig, og høre om mikroorganismer der har overlevet selv i "sterile" laboratorier hos NASA. Lyt med

I denne RumNyt skal vi blandt andet høre om kæmpe solar flares, om kinesiske rum-computere, og om mulige kandidater til en ekstra planet i Solsystemet. Og i vores hovedhistorie sætter vi fokus på nogle af de mange nuværende og kommende missioner, der har fokus på at kigge efter exoplaneter og ikke mindst deres atmosfærer – fra CoRoT til Habitable Worlds Observatory. Vi sender også en særlig tanke til Nancy Grace Roman Space Telescope, der næsten er færdig, men måske bliver slagtet af Trump-administrationen... Lyt med

Er der mon liv derude, og hvordan kan vi overhovedet finde det? Det er et af de helt store spørgsmål , ikke bare for rumnørder, men for alle mennesker på kloden. I denne episode sætter vi fokus på såkaldte biosignaturer – altså de tegn vi kan lede efter, som måske kan være spor efter liv. I vores eget solsystem leder vi fx efter liv i prøver der indsamles på Mars, men udenfor vores eget solsystem kan vi ikke ‘bare' sende robotter afsted for at indsamle prøver. Her er vores eneste mulighed at lede efter biosignaturer, fx ved at analysere lys der kommer ned til os igennem fjerne exoplaneters atmosfærer. Vi har haft besøg i studiet af Nanna Bach-Møller, der er post. doc på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, og som især arbejder med at lave computersimulationer af atmosfærer for at finde biosignaturer. I de korte rumnyheder skal vi blandt andet tale SphereX, Proba-3 og de hårde nedskæringer hos NASA. Lyt med

I denne RumNyt kommer vi igen vidt omkring. Vi følger op på både SpinLaunch og Biomass, hører om mærkelige exoplaneter om brune dværgstjerne, rumfartøjer der skal transportere ting ned fra kredsløb, og vender også kort balladen om molekylerne på K2-18b, der måske og måske ikke er tegn på liv. I vores hovedhistorie sætter vi fokus på rumstationer og fremtiden for mere eller mindre permamente ophold i kredsløb om Jorden. Vi er blandt andet blevet inspireret af besætningsskiftet på den kinesiske Tiangong-rumstation for nylig, men ser også på status for ISS og på nogle af de kommercielle projekter, der er under udvikling. Lyt med

I denne RumSnak LIVE optager vi i Empire Bio med hele tre gæster og et veloplagt publikum, som en del af Forskningens Døgn 2025. Vi sætter vi fokus på rumfart og bæredygtighed – for selvom raketter og rumfartøjer er fascinerende, er der ikke nogen tvivl om at de belaster både miljø og klima på mange forskellige måder. En enkelt opsendelse af Falcon 9 udleder fx omkring 336 tons CO₂, hvilket svarer til CO₂-udledningen fra cirka 395 transatlantiske flyvninger. Vi ser også på den hastigt voksende mængde af satellitter i kredsløb om kloden, og på hvordan vi forhåbentlig kan forhindre at de også bliver til kolossale mængder af rumskrot. Og endelig taler vi også om hvordan de mange satellitter forstyrrer forskernes observationer med både lys og radiobølger, som gør det sværere at fange de svage signaler fra fjerne stjerne og andre fænomener i rummet. Vi har tre gæster med denne gang, som hver især skal gøre os klogere på dele af udfordringen med at balancere ønskerne om rumaktivitet med kravet om bæredygtighed. Først vil rumforsker René Fleron fra DTU Space fortælle om raketter og brændstof Dernæst taler vi med specialkonsulent Hjalte Osborn Frandsen der har skrevet PhD om satellit-færdselsregler i rummet Og endelig får vi besøg af seniorforsker Bitten Gullberg fra DTU Space til en snak om lys- og signal-forurening fra de mange satellitter i kredsløb om Jorden og deres påvirkning af videnskabelige observationer Undervejs vil vi også spørge publikum om nogle af de dilemmaer rumfarten står i, hvis den skal forsøge at blive mere bæredygtig, og høre hvad de mener. Lyt med

I denne RumNyt sætter vi i vores hovedhistorie fokus på ESAs Biomass-mission, der snart skal sendes i kredsløb, og i de næste 5 år skal kortlægge og måle biomassen især i de store tropiske skove og jungler rundt om på kloden. Biomass er udstyret med en smart radar, der gør det muligt at skabe et detaljeret og dynamisk 3D-kort over bevoksningen på steder hvor man ellers aldrig ville kunne samle data. Missionen er i øvrigt en del af ESAs serie af store Earth Explorers missioner. I de korte rumnyheder skal vi som sædvanligt langt ud i hjørnerne. Vi fortæller blandt andet om en kommende supernova som ligger i vores kosmiske baghave, om udviklingen af ultrapræcise atomure og om hvordan vi stadig venter på de første observationer på ESOs ELT – Extremely Large Telescope. Endelig skal vi også kort vende den (ret spekulative) plan om at hente en af verdens første kunstige satellitter, Vanguard 1, der blev opsendt helt tilbage i 1958, men som nogen drømmer om at bringe tilbage til Jorden igen... Lyt med

I denne episode af RumSnak har vi besøgt Teknologisk Institut i Tåstrup, hvor man dyrker mikroalger, der skal undersøges på Den Internationale Rumstation (ISS). Projektet går ud på at lave forsøg med en særlig stamme af Chlorella Vulgaris-alger i vægtløs tilstand i en såkaldt 'science shell', et simpelt mobillaboratorium, der netop i disse uger er på vej til ISS. Forsøget er en del af det ESA-finansierede projekt Sophonster, og involverer også Sophie's BioNutrients og Yuri Gravity. Anne Christine Hastrup fra TI fortæller om bioressourcer, og mikroalge-specialist Nikola Medic forklarer, hvordan mikroalgerne kan have potentiale inden for fødevarer, CO2-fangst, og meget mere. Selve eksperimentet er relativt enkelt. Det handler om at lade mikroalgerne vokse i den lille science shell i 20 dage, og bagefter se om vægtløsheden og strålingen i rummet lader til at have haft en indflydelse på væksten og på om der er kommet nogle interessante mutationer ud af prøven. I de korte rumnyheder fortæller vi om James Webb-observationer af det tidlige univers, og en mulig mission til Merkur. Lyt med

I denne RumNyt skal vi blandt andet høre om rumskrot, galakse-billeder og en privat rummission der flyver over polerne. Vi møder også et sort hul, der spiser grimt(!), en ny metode til at finde exoplaneter, og skal igen-igen lige vende sagaen om Suni og Butch. I vores hovedhistorie gør vi en slags status for Europas opsendelses-kapacitet i kølvandet på test-opsendelsen af den tyske Spectrum-raket fra Isar Aerospace i Norge forleden. Dén opsendelse varede kun knap 40 sekunder og endte med en stor eksplosion, men ændrer ikke på håbet om at skabe europæiske konkurrenter til SpaceX, Blue Origin og de andre amerikanske raketfirmaer. Lyt med

Rummet over vores hoveder er fantastisk og fascinerende, men også farligt. Og i denne episode af RumSnak spænder vi hjelmen, bygger en bunker, fylder hylderne op med toiletpapir og smider ekstra batterier i den gamle FM-radio. Det skal nemlig handle om trusler fra rummet – solstorme, asteroider, rumskrot og meget mere – og om hvilket beredskab vi har, hvis katastrofen skulle ramme. Michael Linden-Vørnle fra DTU Space fortæller om asteroidenedslag og andre rumtrusler, og Torsten Schack Pedersen, minister for samfundssikkerhed og beredskab, fortæller om hvilken rolle rumtrusler spiller i beredskabet. I de korte rumnyheder kan man høre om en rumtornado(!) og asteroidefamilier. Lyt med

I denne uge skal vi blandt andet høre om gamle kratere, satellitter der skal finde skovbrande før de vokser sig store, og oxygen som er fundet i den fjerneste kendte galakse. Og i vores hovedhistorie sætter vi fokus på spritnye data fra Euclid, ESA-teleskopet som er igang med at tage billeder af en god bid af hele Universet, blandt andet for at hjælpe os med at blive klogere på mørkt stof og mørk energi. LINKS NYHEDER BBC: Så er Suni og Butch tilbage på Jorden (https://www.bbc.com/news/articles/c0mw221z2yyo) Space.com: Tidslinje for Starliner-astronauternes forlængede mission (https://www.space.com/space-exploration/international-space-station/why-nasas-starliner-astronauts-spent-9-months-in-space-on-a-10-day-mission-a-timeline) Space.com: NASA arbejder videre med Boeings problematiske Starliner (https://www.space.com/space-exploration/international-space-station/nasa-still-mulling-options-for-boeings-troubled-starliner-astronaut-capsule) European Spaceflight: Præsident for den polske rumfartsstyrelse fyret (https://europeanspaceflight.com/polish-space-agency-president-sacked-over-falcon-9-debris-controversy/) NASA: Webb-teleskopet opdager kuldioxid på unge exoplaneter (https://science.nasa.gov/missions/webb/nasas-webb-images-young-giant-exoplanets-detects-carbon-dioxide/) Space.com: Fire exoplaneter opdaget omkring Barnard's Stjerne (https://www.space.com/the-universe/exoplanets/4-rocky-exoplanets-found-around-barnards-star-one-of-the-suns-nearest-neighbors) Universe Today: Kan supernovaer have spillet en rolle i Jordens masseudryddelser? (https://www.universetoday.com/articles/exploding-stars-caused-two-of-earths-mass-extinctions) European Spaceflight: Avio skal teste genanvendelig raket i 2025 (https://europeanspaceflight.com/avio-to-begin-testing-next-gen-reusable-rocket-demonstrator-in-2025/) Space.com: Jorden ældste nedslagskrater opdaget i Australien (https://www.space.com/the-universe/earth/scientists-discover-earths-oldest-impact-in-australia) ESO: Ilt i den fjerneste kendte, unge galakse (https://www.eso.org/public/news/eso2507/) The Verge: FireSat-konstellation skal hjælpe med at opdage skovbrande tidligere (https://www.theverge.com/news/631618/first-satellite-launch-firesat-google) EUCLID ESA: Euclid åbner skatkammer af data (https://www.esa.int/Science_Exploration/Space_Science/Euclid/Euclid_opens_data_treasure_trove_offers_glimpse_of_deep_fields) BBC: Udfordrende ny viden om mørk energi (https://www.bbc.com/news/articles/c4geldjjge0o) RumSnak ep 58 om Euclid (https://www.rumsnak.dk/lyt-til-rumsnak-1/episode/f649576e/episode-58-lille-rumfartoj-skal-gore-os-klogere-pa-mork-energi) BONUS Propstore – ny auktion med masser af scifi-memorabilia (https://propstoreauction.com/auctions/catalog/id/449?page=1&view=grid&items=100&catm=any&order=order_num&xclosed=yes&featured=no)

Vi har efterhånden dokumenteret over 7400 exoplaneter, altså planeter der kredser om andre stjerner end vores egen Sol. Og med stadig bedre instrumenter og metoder har vi med tiden endda kunne måle på nogle af exoplaneternes atmosfærer – en præstation der kræver en ekstrem høj detaljegrad i observationerne. Men nu er jagten for alvor gået på på at finde og analysere en atmosfære på jordlignende planeter, hvilket dog er endnu sværere, fordi de typisk er meget mindre. Vi har besøg i studiet af professor Lars Buchhave fra DTU Space til en snak om atmosfærer og jagten på jordlignende planeter der måske kan huse liv. Lyt med

I denne episode af RumNyt får Tina lov til at fortælle om nogle af de mest spændende observationer og opdagelser fra James Webb Space Telescope (verdens bedste teleskop, siger hun) – fra dobbelt-planeter til sorte huller og kæmpegalakser i det tidlige univers. Inden har vi dog som sædvanlig en håndfuld korte nyheder, blandt andet om Ariane-opsendelse, rengøring på Den Internationale Rumstation og en computersimulation, der viser hvordan vores ydre Solsystem måske har op til en million gæster fra nabostjernen Proxima Centauri. Lyt med

I denne episode af RumSnak skal vi høre om hvordan man udvikler avancerede instrumenter til at detektere gammastråling blandt andet fra Mælkevejens centrum. Gammastråler er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde under 0,1 nm. Gammastråling findes øverst i det elektromagnetiske spektrum, hvor bølgelængden er kortest, og frekvensen er højest. I rummet skabes gammastråling mange steder – neutronstjerner, sorte huller, supernovaer og så videre – og observation af disse fænomeners gammastråling kan måske – forhåbentlig – give os ny viden om universet. Postdoc Selina Owe fra DTU Space er på besøg i studiet for at forklare om gammastråling og gammadetektorer. Det er simpelthen en vidunderligt nørdet blanding af astrofysik og partikelfysik, elektronik og ingeniørvidenskab, og så lige med et stort drys algoritmer oven i. Vi skal dog også have et par aktuelle nyheder…blandt andet denne gang om nye NASA-missioner, Mars-støv, sorte huller og spændende observationer fra James Webb teleskopet (og hvem mon har den nyhed med?) Lyt med

I denne RumNyt ser vi på DOGEs kontroversielle gennemgang af NASA's budget, og dykker ned i de seneste rumfartnyheder, herunder opdagelsen af en potentielt beboelig exoplanet og en høj-energisk neutrino fanget i en ufærdig detektor. Desuden går vi i dybden med seneste nyt om Månen, inklusive kinesiske og amerikanske bemandede missioner, geologiske kortlægninger og spændende fund fra Apollo-månelandingerne. Og så slutter vi selvfølgelig episoden af med endnu en omgang Gæt En Rumlyd! LINKS NYHEDER DOGE gennemfører udgiftsgennemgang hos NASA (https://www.astronomy.com/science/doge-personnel-conducting-spending-review-at-nasa/) NASA's siger farvel til 10 procent af medarbejderne (https://arstechnica.com/space/2025/02/by-the-end-of-today-nasas-workforce-will-be-about-10-percent-smaller/) Jeff Bezos' Blue Origin afskediger 1.000 medarbejdere (https://www.space.com/space-exploration/private-spaceflight/jeff-bezos-blue-origin-laying-off-1-000-employees-reports) Forskere bekræfter eksistensen af eksoplanet i beboelig zone (https://www.spacedaily.com/reports/Researchers_confirm_existence_of_habitable_zone_exoplanet_999.html) En ufærdig detektor opdager neutrino med ekstrem høj energi (https://www.universetoday.com/170914/an-unfinished-detector-has-already-spotted-the-highest-energy-neutrino-ever-seen/) Livets byggesten i prøver fra Bennu (https://www.spacedaily.com/reports/Lifes_building_blocks_in_Bennu_samples_999.html) Biodiversitet på Jorden kan måles fra rummet (https://www.spacedaily.com/reports/Multinational_research_project_shows_how_life_on_Earth_can_be_measured_from_space_999.html) BONUS "Fly Me to the Moon" – Scarlett Johansson i film om Apolloprogrammet på Apple TV+ (https://tv.apple.com/us/movie/fly-me-to-the-moon/umc.cmc.7bwrikjdeik56bk49vlr7c1h6) GÆT EN RUMLYD Musiker og rumsonofikatør Klaus aka Maple Pools (https://linktr.ee/maplepools) MÅNEHISTORIER Blue Ghost 1 går i kredsløb om Månen, mens Resilience flyver forbi (https://spacenews.com/blue-ghost-1-enters-lunar-orbit-as-resilience-flies-by-the-moon/) Lunar Gateway-modul er klar til test i USA-transport (https://www.moondaily.com/reports/Lunar_Space_Station_Module_Prepares_for_US_Transport_Ahead_of_Artemis_IV_999.html) Kina navngiver rumdragt og månerover (https://www.space.com/china-names-spacesuit-moon-rover-wangyu-tansuo) Frygt for turistplyndringer får Månen på liste over truede steder (https://www.dr.dk/nyheder/viden/frygt-turistplyndringer-faar-maanen-paa-liste-over-truede-steder) Månen størknede for 4,43 milliarder år siden (https://www.universetoday.com/170956/the-moon-solidified-4-43-billion-years-ago/) Et månekort over de bedste steder at tage prøver (https://www.universetoday.com/170868/a-lunar-map-for-the-best-places-to-get-samples/) Asteroide kunne ramme Månen i stedet for Jorden (https://bgr.com/science/city-killer-asteroid-could-strike-the-moon-instead-of-earth-reports-claim/) Månens episke Grand Canyons blev skåret ud på få minutter (https://www.astronomy.com/science/the-moons-epic-grand-canyons-were-gouged-out-in-minutes/)

Mars-missioner, prøver fra Månens bagside, en rumstation, hele to store satellit-konstellationer og massevis af raketopsendelser. Det er bare nogle af de mange rumaktiviteter, Kina har gang i. I denne episode retter vi teleskopet mod Kina, fordi der sker så voldsomt mange spændende ting derovre i disse år, der også påvirker rumaktiviteterne i resten af verden. Men vi har trods alt talt med en dansk rumekspert i Kina – nemlig Thomas Schumann, der i flere år var vært på Radio4-podcasten Den Nye Rumalder, og som i dag har sin egen rumpodcast, Schumanns Rumraket. Thomas er især interesseret i Kinas Chang'e rummissioner, og det er også et af de områder hvor Kina mest direkte ligger i konkurrence med USA. Og der er næppe tvivl om at det nye store rumræs står mellem netop de to nationer. Hør meget mere om det, når vi taler med Thomas – og så er der selvfølgelig også korte rumnyheder, denne gang blandt andet om gigantiske rumobjekter, supernovaer og nye ESA-projekter. Lyt med

Vi åbner sæson 2025 med at se på et udvalg af de mange ting der er sket siden vores seneste episoder tilbage i december. Det handler bla. om Blue Origins opsendelse af kæmperaketten New Glenn, om truende asteroider, og om masser af missioner til Månen - og så undgår vi nok heller ikke lige at vende hvad der er sket i de hektiske dage siden Trump satte sig tilbage i det Ovale Kontor... Tina er vendt tilbage fra forlænget ferie med jetlag, og Anders er ramt af årets vinterforkølelse – men RumNyt skal launches uanset hvad. God fornøjelse

Det er jo RumSnak-tradition at vi lukker sæsonen af med en slags bonus – og denne gang er det et tilbageblik på Greatest Space-Hits 2024, hvor vi har udvalgt Årets Rummission, Årets Forskningsresultat og meget mere. Vi har holdt vores valg hemmelige for hinanden indtil optagelsen, så hvis du også vil overraskes undervejs, skal du vente med at se på de mange links nedenfor til du har hørt episoden

“Rumteknologi kan gøre livet på jorden bedre, grønnere og mere sikkert og indeholder nye spændende muligheder for danske virksomheder.” Sådan står der i forordet i den rumstrategi, som blev præsenteret den 18. november i København. Strategien opstiller også et ambitiøst mål om fire nye danske flagskibs-missioner i Ørsted-klassen, den vil booste vækstlaget af rum-startups, og sætte ekstra skub på brugen af rumdata i forsøget på at forstå klimaforandringerne – og forhåbentlig hjælpe med at bekæmpe dem. Det er altsammen noget vi talte med minister Christina Egelund om, da vi havde hende på besøg i RumSnak-studiet i denne uge. Vi skal dog også have et par aktuelle nyheder, denne gang blandt andet om varme exoplaneter og verdens hidtil største computersimulation af universet. Lyt med

I denne uges RumNyt dykker vi ned i endnu en omgang rumnyheder fra galaksen og de nærmeste omgivelser. Vi ser blandt andet på Proba-3 missionen, der skal undersøge Solens corona, studerer et nærbillede af en kæmpestjerne 160.000 lysår væk, og fortæller om forskning i grønne områders betydning for temperaturen i byer. Derudover rapporterer vi om stigende problemer med rumaffald, Kinas test af et oppusteligt rummodul, og mystiske hændelser på Den Internationale Rumstation. I vores hovedhistorie bringer vi indtryk og refleksioner fra Rumkonferencen 2024, der netop har fundet sted i Aarhus. Det handler især om den nye danske rumstrategi og om planlagte videnskabelige missioner. Lyt med

Rumfart koster penge. Raketter, teleskoper, satellitter, brændstof, sikkerhedsudstyr, supercomputere og alt det andet grej er dyrt. Vi har besøg af Niels Vejrup Carlsen fra den nystartede danske kapitalfond Final Frontier, der håber at kunne investere op til 1 milliard kroner og give et ordentligt boost til firmaer og startups i rumbranchen. De fleste penge i rumbranchen – også til virksomhederne – kommer stadig fra de offentlige kasser, og går igennem NASA og ESA og de andre store organisationer, men efterhånden spiller også private investeringer en større rolle. Det sker ikke mindst i takt med at stadig flere private virksomheder og startups begynder at drive rumforretning, og håber på at de også kan tjene penge på rumfart, hvadenten det handler om raketter, testudstyr, dataanalyse eller noget helt fjerde. Flere og flere investorer står parat til at skyde penge i startups indenfor både rumfart og forsvar, selvfølgelig også fordi de håber at de nye rumfirmaer kan vokse sig store og give overskud og gevinst henad vejen – og det fortæller Niels meget mere om i denne episode. Derudover vender vi den nye danske Rumstrategi 2025-35, og skal også høre om en lille baby-planet. Lyt med

I denne uges RumNyt dykker vi som sædvanlig ned i et par håndfulde gode rumnyheder. Japanerne har sendt verdens første træsatellit i kredsløb, mens kinesiske forskere har dyrket ris fra rummet med lovende resultater. Voyager 2's gamle data har afsløret overraskende detaljer om Uranus' magnetfelt, og den 50-årige OSCAR-7 satellit fortsætter i sit omløb som verdens ældste stadig aktive rumfartøj. Hovedhistorien kredser om konsekvenserne af Trumps mulige tilbagevenden til Det Hvide Hus: Et potentielt nyt rumkapløb med Kina, tættere samarbejde med Elon Musk og SpaceX, samt mulige ændringer i NASA's missioner og prioriteringer. Trump kan komme til at sætte et markant aftryk på den amerikanske rumstrategi, men vil også få en stor indflydelse på rumstrategierne i resten af verden, inklusive her i Europa og Danmark. Lyt med

I denne RumSnak skal vi vidt omkring – fra kilonovaer og såkaldte ‘Universe Breakers' til sorte huller. PhD-studerende Albert Sneppen fortæller om nogle af de videnskabelige gennembrud, der kaster nyt lys over universets kompleksitet. Fra ekstreme neutronstjerner til mystiske galakser i det tidlige univers udforsker vi de grænsebrydende opdagelser, der udfordrer vores eksisterende teorier – og som samtidig, med Alberts ord, er både smukke og sjove. I de korte nyheder vender vi både et nyt rumteleskop, et europæisk satellitnetværk, og en neutronstjerne der roterer over 700 gange i sekundet. Lyt med

Vi skal som sædvanlig vidt omkring i denne episode af RumNyt. Tina fortæller blandt andet om jobs hos ESA, om et teleskop med solbriller og om hvad mulige budgetforhandlinger hos NASA kan betyde for ældre rummissioner. Anders ser på hjernelignende computerchips til Mars-rovere, på kulstofmolekyler og på missioner til forbipasserende asteroider. I hovedhistorien kigger vi nærmere på et af Tinas yndlingsbilleder fra Den Lille Magellanske Sky, der måske gemmer på en flok brune dværgstjerner. Lyt med

Velkommen til RumSnak episode 100! Vi fejrer jubilæet med en galaktisk galla på Bremen Teater i København, som blev optaget den 22. oktober 2024. Programmet kalder vi Alt Godt Fra Rummet: Først skal vi høre om liv i universet, mørkt stof og hvad der sker med kroppen i vægtløs tilstand, og i anden del skal det så blandt andet handle om rumskrot, rumdata og de store spørgsmål vi mangler at få svar på. Man kan møde Johan Olsen, Christian Fuhlendorff, Sarah Pearsson, Lonnie Grove Petersen, Huxi Bach, Anja C. Andersen og Klaus Nielsen. Vi er så fantastisk glade og taknemmelige for at I lytter med, og at vi nu i over 5 år har fået mulighed for at lave RumSnak! Tusind tak til jer alle derude – vi håber på minimum 100 episoder mere

Vi er blevet inspireret af den seneste Starship-test til at se nærmere på de helt store raketter, fra Saturn V og frem. Efter mange år med rumfærger og mindre raketter er der nu for alvor ved at være konkurrence på markedet for raketter over 100 meter… I de korte nyheder ser vi på ESAs idé om at ville reparere satellitter, på kommunikationsnetværket Moonlight, og på flotte nye data fra Euclid-missionen. Endelig skal vi selvfølgelig gætte en rumlyd! Lyt med

I projektet Smart Skin arbejder man på Teknologisk Institut med at printe elektronik og sensorer direkte på stof og andre materialer, der så kan bruges som en slags tætsiddende dragter til robot-arme. Ideen er at gøre robotterne sikrere og nemmere at bruge fx på ISS eller kommende baser på Månen eller Mars. For der er næppe tvivl om, at ligesom robotarme og små selvkørende robotter kan være en stor hjælp hernede på Jorden, så kan de også komme til at spille en stor rolle på fremtidige rummissioner – ikke mindst fordi det er nemmere, billigere og sikrere at sende maskiner afsted, og nøjes med så få astronauter som muligt. Inden sommer var vi på besøg på Teknologisk Institut for at se nærmere på den printede elektronik, og høre mere om hvordan man forestiller sig at det kan bruges på robotarme eller andre maskiner i rummet. I de korte nyheder skal det handle om Hera-missionen, internet-satellitter og fjerne galakser. Lyt med

Hvis alt går vel, så bliver ESAs Hera-mission sendt afsted her i begyndelsen af oktober, på kurs mod asteroide-parret Didymos og Dimorphos. Det var jo Dimorphos, der blev ramt af NASAs DART-fartøj i 2022. Med ombord på Hera er to cubesats, den ene fra GomSpace i Aalborg, og målet er at blive klogere på de to asteroider og ikke mindst eftervirkningerne af DARTs impact. Udover dén historie fortæller vi også i de korte rumnyheder om både rumskrot, strømbesparelser på Voyager 2, en selvmordssatellit og meget mere. Lyt med

Rummet er hot stuff igen, og de senere år har det ikke skortet på vilde visioner om kolonier på Mars, kæmpestore solfangere i omløb om Jorden og andre projekter som næppe bliver til virkelighed, i hvert fald ikke lige med det samme. Denne gang skal vi tale om nogle af de samfundsmæssige effekter af opblomstringen af det, man kalder new space, altså private rumfirmaer som SpaceX, RocketLabs og dansk-skotske Orbex, og ikke mindst deres science fiction-agtige drømme. Vi har talt med lektor og antropolog Nina Holm Vohnsen fra Aarhus Universitet, som blandt meget andet også har undersøgt hvordan rumfirmaernes visioner for Månebaser er med til at forme global politik, på godt og ondt – og hvad det betyder for vigtige spørgsmål som diversitet, kultur og den grønne omstilling. I de korte rumnyheder ser vi på rumfly, røntgenstråler og et nyt infrarødt kort over Mælkevejen. Lyt med

I denne udgave af RumNyt følger vi først op på et par af eftersommerens vildeste historier, nemlig Starliner-fiaskoen og Polaris Dawn-missionen. I de korte nyheder skal det blandt andet handle om den boblende overflade på en fjern stjerne, om hvorvidt Jorden engang har haft et ringsystem som Saturn, og om hvordan Kina virkelig er ved at blive en aktiv rumnation. I hovedhistorien ser vi frem mod opsendelsen af Europa Clipper – en mission til Jupitermånen Europa, der skal gøre os klogere på betingelserne for liv under den frosne overflade. Vi fortæller om Europa, om fartøjet og om de videnskabelige mål for missionen. Endelig skal vi igen gætte en rumlyd. Lyt med

I denne episode af RumSnak ser vi nærmere på såkaldte Near Earth Objects – nærjordsobjekter, eller bare NEO. Betegnelsen dækker over asteroider og kometer, der i løbet af deres baner kommer tæt på Jorden, eller i hvert fald inden for 1,3 astronomisk enheds afstand fra Solen – cirka 200 millioner kilometer. Udover alle de ting som objekterne kan fortælle os om Solsystemet udvikling og opbygning, så er det også objekter det kan være smart at holde øje med, netop fordi de er så tæt på og kan risikere at ramme Jorden. Vi har talt med professor Carrie Nugent, der til hverdag arbejder på Olin College of Engineering i Massachusetts, knap 30 kilometer vest for Boston – men som i foråret var gæsteforsker på Aalborg Universitet. Carrie arbejder altså med nærjordsobjekter, og hendes særlige fokus er at lave software, der kan hjælpe med at opdage og tracke de mange millioner objekter. I de korte nyheder følger vi op på Polaris Dawn og Starliner, og så skal vi også høre om tyngdebølger og penge til danske rumfirmaer… Lyt med

Velkommen til RumNyt uge 37, 2024. Denne gang kan I glæde jer til nyheder om Bepi-Colombo missionen til Merkur, norske rumhavne, solvind, 3D-print og en lille opfølger på Starliner-historien. Vi dykker også ned i den privatfinansierede Polaris Dawn-mission, der desværre ikke nåede at blive opsendt inden vores optagelse – men det forhindrer os ikke i at diskutere private missioner, både når det handler om sikkerhed og forskning. Vi slutter som sidste gang med en lille quiz, hvor man kan gætte med på hvilke rumdata der ligger til grund for Klaus Nielsens såkaldte sonifikation. Lyt med

I denne episode har RumSnak været på besøg hos Orbex, et dansk-skotsk raketfirma, der i cirka 8 år har arbejdet hårdt på at designe, udvikle og bygge en raket til opsendelse af mindre satellitter. Orbex's danske hovedkvarter ligger i Hvidovre i en lidt anonym bygning midt i et stort fabrikskvarter, men inde bag de grå vægge bygger Kristian von Bengtson og hans kolleger altså en vaskeægte dansk rumraket, der lige så stille nærmer sig den første opsendelse. I interviewet skal vi både høre om selve raketten, om bæredygtighed i rumfart og om forretningen i Orbex – og så skal vi på en lille rundtur i værkstedet, hvor firmaet blandt andet har en af verdens største metal-3D-printere. Det er en lang episode, og det var egentlig meningen at vi kun skulle have et par korte nyheder med, men altså – der foregår jo så meget spændende derude. Så vi fortæller også om wow-signaler, missioner til Jupiter og meget mere, inden besøget hos Orbex. God fornøjelse

Velkommen tilbage fra sommerferie, og velkommen til den allerførste udgave af RumNyt – RumSnaks nye nyheds-format, hvor vi hveranden uge samler masser af rumnyheder fra hele Universet. Vi fordobler altså antallet af RumSnak-episoder, så der fremover kommer RumSnak hver uge – med RumNyt og “RumSnak Classic” på skift. I denne omgang RumNyt skal det blandt andet handle om kinesiske Månemissioner, vand på Mars, rumskrot og arkæologi på Den Internationale Rumstation. Vi har naturligvis også et par bonus-links, og så slutter vi episoden med en lille quiz, hvor vi skal prøve at identificere hvilke rumdata der er blevet omsat til lyd. God fornøjelse

Der er jo tradition for at afslutte hver RumSnak-sæson med en lille bonus-episode, hvor vi gør noget andet end vi plejer. I sæson 10 er vi taget ud til Brorfelde Observatorium for at gå Planetstien, en 1,4 kilometer lang rute i det smukke, bakkede landskab, hvor de 8 planeter i Solsystemet er anbragt langs stien i afstandsforhold 1:3 milliarder. Undervejs fortæller vi selvfølgelig om planeterne, om størrelse, navne, missioner og meget mere – og der bliver også tid til at kigge lidt frem mod sæson 11… Apropos næste sæson, så har vi også en RumSnak-annoncering i starten – for der er spændende nyt på vej fra RumSnaks eget univers! Tak for endnu en sæson – vi høres ved på den anden side af sommerferien

RumSnak er, som vi plejer at sige, en podcast om de danske rumaktiviteter inden for både forskning, teknologi og forretning. Og især det sidste er ikke blevet mindre vigtigt de forgangne år. Der er flere og flere, der forsøger at bygge en business op med rummet som omdrejningspunkt. Nogle analyserer jordobservations-data, andre bygger testudstyr til Månemissioner, og atter andre bygger små satellitter til navigation og kommunikation. I denne episode skal vi tale med to forskellige gæster om især den kommercielle del af den danske rumbranche: Michael Lumholt har arbejdet i firmaet Ticra i små 30 år, og er i dag selvstændig rumkonsulent. Han er aktuelt med til at arrangere en inspirationstur for både rumvirksomheder, forskere og myndigheder til Silicon Valley. Jeffrey Manber er amerikaner og har en lang og mangefacetteret karriere i rumbranchen bag sig. Han har blandt andet være direktør i MirCorp, et firmaet som leasede den russiske rumstation Mir i 2 år, og han er varm fortaler for kommercielle aktører og entreprenører i new space. I nyhederne handler det blandt andet om en 90-årig astronaut og om solstorme. God fornøjelse

I denne episode skal vi – måske lidt abstrakt – tale om mennesket i et planetært perspektiv, med udgangspunkt i kunst og kultur. Vi har haft besøg af Jacob Lillemose, der hele sit liv har været fascineret af rummet, og også taget det med på arbejde i sin karriere som forfatter og kurator af en lang række udstillinger og andre kunstprojekter. Vi ser på hvordan et kunstnerisk og kulturelt blik på vores plads og rolle i verden også kan have stor værdi, når vi bevæger os ud i rummet – så det ikke altid “bare” handler om teknik, videnskab, penge og pionerånd. Men samtalen med Jacob Lillemose handler også om hvordan vi som biologiske væsener er knyttet meget tæt til vores planet og hele vores evolutionære historie – så selvom vi godt kan drømme om at udforske rummet, kolonisere Mars og måske en dag tage længere ud i det uendelige univers, så er vi stadig – endnu – bundet til kloden, og er jo også meget stærkt begrænset i hvad vores kroppe egentlig kan tolerere og overleve. I RumNyt fortæller vi blandt andet om exoplaneter og BepiColombo-problemer, og så er der en spændende annoncering i vores Bonus! Lyt med

Denne gang skal helt vi ned på Jorden og have fat i den meget konkrete og håndværksmæssige afdeling af rumbranchen. For selvom der er meget fysik, matematik og avanceret ingeniørvidenskab forbundet med rumfart, rumforskning, fartøjer og instrumenter, så er der jo også nogen der skal bygge de fysiske genstande fra bunden. Og i årets DM i Skills - hvor unge fra erhvervsuddannelserne dyster i hvem der er den bedste smed, elektriker eller konditor – var der netop tema om “Job i rumindustrien”, og to af fagkonkurrencerne havde rumtema. Vi har besøg i studiet af Oscar Dahl Nielsen, vinderen i kategorien Industritekniker CNC drejning, som lavede huset til et såkaldt stjernekamera ud af en stor blok aluminium. Vi får også besøg af Henning Michelsen, uddannelseskonsulent fra Industriens Uddannelser, og af en elektronikfagtekniker Martin Raal fra GomSpace, der fortæller om hvordan man så kan komme til at bruge sin erhvervsuddannelse ude i en dansk rumvirksomhed. I de mange korte nyheder fortæller vi blandt andet om tunge sorte huller i Mælkevejen, Starliner-test og pakkepost med raket(!). Lyt med

I denne RumSnak LIVE fejrer vi 10-års jubilæet for SWARM-missionen, der med tre satellitter i kredsløb om kloden har kortlagt Jordens magnetfelt i stor detaljegrad. Og jordens magnetfelt er ikke “bare” genstand for vores videnskabelige nysgerrighed, det er også et fænomen der spiller en kolossal rolle for klodens liv og vores moderne samfund. Magnetfeltet fungerer nemlig som et usynligt skjold, der beskytter os mod farlig stråling og ladede partikler fra rummet. SWARM-missionen er en konstellation af 3 satellitter som befinder sig i omløb om Jorden. De blev opsendt fra Rusland tilbage den i november 2013, og har i de forgangne 10 års tid lavet massevis af målinger og samlet tonsvis af data om Jordens magnetfelt. Til at forklare hvordan magnetfeltet er blevet dannet og hvordan det udvikler sig har vi besøg af professor Nils Olsen fra DTU Space, Mission Manager Anja Strømme fra ESA, og endelig Sussi Bech og Ingo Milton, der sammen med Jens Olaf Pepke Pedersen har lavet tegneserien “Ørsted: Han satte strøm til verden”, som handler om HC Ørsted og hans opdagelse af elektromagnetismen, der jo er en klar milepæl på vejen der har ført til Swarm og kortlægningen af Jordens magnetfelt. Lyt med

Denne gang skal vi nørde igennem med gravitationsbølger – bittesmå fluktuationer i selve rumtiden. Gravitationsbølger blev forudsagt af Albert Einstein i den generelle relativitetsteori, og selvom de i princippet opstår hver gang objekter bevæger sig i forhold til andre objekter, så er det først når der er store og ekstremt massive objekter involveret, at bølgerne bliver store nok til at vi kan måle dem – som fx når to sorte huller kolliderer. Men selv når sorte huller støder sammen er gravitationsbølgerne stadig meget, meget, meget små. Og derfor skal vi også helt op til 2015, før det første gang lykkedes at detektere gravitationsbølger med LIGO - Laser Interferometer Gravitational-Wave Observatory. TIl at fortælle mere om gravitationsbølger får vi besøg af professor Thomas Tauris fra Aalborg Universitet, der i mange år har arbejdet med kompakte objekter som neutronstjerner og sorte huller. Inden da skal vi selvfølgelig også have et par aktuelle nyheder – denne gang om Månebiler, is på Euclid og en exomåne som er opdaget af James Webb Space Telescope. Lyt med

I denne episode vender vi tilbage til Athena-missionen, der engang i slutningen af 2030'erne forhåbentlig skal hjælpe os med at studere universets røntgenstråling med langt større præcision end hidtil. Det er en mission som blandt andet DTU Space er dybt involveret i, især når det handler om udviklingen af belægninger til spejlene, der skal gøre det muligt at indsamle røntgenstrålerne – der jo ellers har en tendens til bare at ryge direkte igennem alting. Så for at kunne reflektere og opsamle strålingen i en sensor er man nødt til udvikle en helt særlig coating, og samtidig sørge for at strålingen rammer spejlene i en meget lav vinkel, som gør at de kan reflekteres og samles og måles. Vi har besøg i studiet af postdoc Sara Svendsen fra DTU Space, som arbejder med udvikling og test af belægningerne. Vi skal også have et par aktuelle nyheder…denne gang blandt andet om galakse-klassificering og endnu en test af monster-raketten StarShip. Lyt med

Der er nok mange der kender den der med “vi er alle gjort af stjernestof”, og det er også rigtigt – alle de atomer der udgør vores verden kommer fra stjernerne. Men der er stadig ubesvarede spørgsmål især om de grundstoffer som er tungere end jern – og hvilken rolle henholdsvis supernovaer og kilonovaer spiller. I denne episode af RumSnak har vi besøg af professor Darach Watson fra Niels Bohr Institutet, som blandt andet har været på jagt efter strontium og tellur i strålingen fra fjerne kilonovaer – de gigantiske eksplosioner som opstår når to neutronstjerner støder sammen. I de korte nyheder fortæller vi om månefartøjet Odysseus og om vand på planeter omkring fjerne stjerner, og så er der masser af bonus – om LEGO-modeller, tv-serier, live-events og Grundstofdag. Lyt med

I denne episode af RumSnak tager vi turen fra Jorden og ud forbi Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun, helt ud forbi Kuiperbæltet, dér hvor rummet for alvor er ved at blive mørkt og tomt. Men måske er der ikke helt tomt. Faktisk er der nogen der tror, at de har fundet en ny planet derude – Planet 9, som den kaldes indtil videre. Vi har besøg i studiet af Mike Alexandersen som er astronom på Minor Planets Center i Cambridge, Massachusetts, for at høre mere om Planet 9 – eller i hvert fald de observationer og simulationer som har givet anledning til hypotesen om bonusplaneten derude. Derudover skal vi selvfølgelig have et par aktuelle nyheder – og en held håndfuld bonusser – denne gang blandt andet om endnu en privat Månemission, om Euclid-missionen og om en dokumentarfilm med fokus på astronauters mentale og psykiske velbefindende. Lyt med

I denne episode tager RumSnaks helt egen Tina på tur til European Space Operations Center, ESOC. Det er herfra at alle ESAs missioner, på nær selve opsendelsen, bliver overvåget og styret. Derudover arbejder de også på at designe, udvikle og bygge det udstyr, man skal bruge til arbejdet med at styre missionerne. Vi skal møde to vidt forskellige medarbejdere på ESOC. Først Andreas Accomazzo, der har arbejdet på med at lede ESA-missioner i 24 år. Han er oprindeligt uddannet aerospace engineer, og har også en baggrund som pilot. Bagefter en af ESAs nyeste talenter, svenske Louise Fischer, der er såkaldt Young Graduate Trainee hos ESA, hvor hun især arbejder med rumvejr i ESOCs afdeling for space weather. I de korte nyheder skal det handle om Psyche og sorte huller. Lyt med

Det er fast rutine RumSnak at vi holder en god lang pause henover jul og nytår, så vi kan fylde brændstoftankene op igen og samle ny inspiration til den kommende sæson. Men det bliver jo ved med at strømme ind med historier fra det store univers, så i denne bonus-episode åbner vi sæson 10 med et lille udvalg af de vigtigste, særeste og vildeste rumnyheder fra de sidste par måneder. Vi skal høre om en mulig dansk Månemission – og aktuelle missioner med svingende grader af succes. Vi siger et stort farvel og tak for tro tjeneste til Ingenuity-helikopteren på Mars. Vi kigger på unge og mystiske sorte huller sammen med James Webb-teleskopet, og glæder os til at LISA-projektet nu snart for alvor går igang – og meget mere. Lyt med – og tjek links nedenfor, hvis du har lyst til at grave dybere i de mange nyheder. Velkommen til RumSnak Sæson 10

I årets sidste RumSnak lukker vi sæsonen med et kig tilbage på RumÅret 2023. Vi vender teleskopet, og ser på alt det der er sket i rummet de forgangne 12 måneders tid, både herhjemme, på resten af kloden og ude i det uendelige univers. Vi har i fællesskab fundet 10 kategorier – fra Årets Opsendelse til Årets Nyhed – og vælger hver vores favoritter i 10 forskellige kategorier. Eller rettere: i 9 kategorier, for vi har også bedt jer om at fortælle om jeres favorit-rumhistorie fra 2023, i den kategori vi kalder for Lytternes Valg. Og vi kan nok også godt på forhånd advare om, at der er en del navlepilleri især i anden del af vores tilbagekig. Kategorierne er: - årets opsendelse - årets rummission - årets rumbillede - årets rumforskningsresultat - årets rumidé eller rumvision ...og så altså lytternes bud på årets rumhistorie. RumSnaks egne navlepiller-kategorier er: - årets favorit-episode af rumsnak - årets rumsnak-nyhed fra nyhedsblokken - årets rumrelaterede julegaveønske Og så slutter vi af med at vælge: - hvad ser vi mest frem til i 2024? Tusind tak for at have lyttet med på endnu en sæson af RumSnak, vi glæder os til at RumSnakke til jer igen i sæson 10! God rumjul og godt nytår!

I denne episode har RumSnak-redaktionen været på udflugt på Center for Star and Planet Formation (StarPlan), på Øster Voldgade i København. Centrets formål er selvfølgelig at gøre os klogere på, hvordan stjerner og planeter opstår, inklusive Jorden selv. Og netop Jordens oprindelse er fokus for en række nyere af centrets artikler – artikler som mener at kunne påvise at Jorden blev dannet meget hurtigere end man hidtil har antaget, på få millioner år i stedet for 50-100 millioner år. For at høre mere om teorierne besøgte vi professor og centerleder Martin Bizzarro i hans lune hjørnekontor på Starplan, og fik også en kort rundtur til nogle af de laboratorier, blandt andet kemilaboratoriet, hvor Martin og hans kolleger undersøger meteoritter og støvprøver fra asteroider. Martin har nemlig tidligere været med til at analysere materiale fra asteroiden Ryugu og venter også på en lille leverance fra asteroiden Bennu… God fornøjelse

Den Internationale Rumstation ISS er først og fremmest et svævende rumlaboratorium i omløb om Jorden, hvor vi kan lave alskens eksperimenter i vægtløs tilstand. Så når 244 mennesker indtil videre har fået lov at besøge ISS, så er det først og fremmest for at kunne udføre hundredevis af små og støre forsøg – ligesom rumstationen jo også i sig selv er en slags videnskabeligt eksperiment. Vi har forbindelse igennem et in-flight call til Andreas Mogensen oppe på ISS, hvor han fortæller om hvordan det foregår når han som forskernes fortrop skal udføre massevis af forsøg i det vægtløse miljø. Men astronauterne og kosmonauterne på ISS får hjælp af et kæmpe hold af mennesker på Jorden, som har hver deres speciale. Der er både forskere, ingeniører, programmører, assistenter, bureaukrater og mange flere, som er dybt involveret i arbejdet med ISS. I denne episode af RumSnak sætter vi fokus på nogle af de danske forsøg, der aktuelt er oppe på ISS – og vi skal særligt høre om en aktivitetsmåler fra Danish Aerospace Company og om en søvntracker fra Aarhus Universitet. Det er Mads Toudal Frandsen (SDU), Kaare Mikkelsen (AU) og Thomas A. E. Andersen (Danish Aerospace Company) der fortæller. Lyt med på RumSnak LIVE, optaget på SDU den 8. november 2023

Denne gang handler RumSnak om hvordan man udfører missioner som Psyche, der netop nu er på vej ud til den metaltunge asteroide af samme navn. Det er nemlig langt fra trivielt at finde derud og komme tæt nok på til at man kan gå i omløb, lave analyser og måske tage prøver af sådan et himmellegeme – og der er meget der kan gå galt for sådan et lille fartøj med et begrænset antal navigationsinstrumenter og sensorer. Vi har besøg i studiet af post doc Christina Ayoe Toldbo fra DTU Space, der præcis arbejder med at forbedre de teknikker man bruger på missioner ud til det man kalder non-cooperative targets, altså objekter der “ikke hjælper til”. Vi skal dog også have et par aktuelle nyheder – denne gang blandt andet om solvejr og univers-simulationer, og selvfølgelig lidt baggrund om de her usamarbejdsvillige himmellegemer. Lyt med

Da Andreas Mogensen tidligere i år var på vej op til ISS sammen med resten af Crew-7, så endte turen med at blive et par timer længere end oprindelig planlagt. Det skyldtes at man oppe på ISS måtte tænde for sine servicemodul-motorer og lade dem fyre af i præcis 21 et halvt sekund for at skifte bane og undgå risikoen for at blive ramt af et stykke rumskrot! Det er absolut hverken første eller sidste gang at et stykke rumskrald giver problemer. Mængden af 'space debris' er vokset kolossalt siden vi mennesker første gang begyndte at sende ting i rummet. ESA anslår at der findes omkring 130 millioner stykker rumskrot med en størrelse mellem 1 millimeter og 10 centimeter derude, i omløb om Jorden fra Low Earth Orbit (nogle få hundrede kilometer) og hele vejen ud til geostationært omløb (ca 36.000 km). Samtidig kommer der bare mere og mere skrald, efterhånden som flere ting kommer i rummet og ramler ind i hinanden og går i stykker og bliver til mere rumskrot, og så videre og så videre... Der bliver heldigvis arbejdet på at løse problemet med både lovgivning og teknologi. I denne episode af RumSnak skal vi især tale om den første del af løsningen – nemlig at finde, tracke og analysere især de udtjente satellitter der stadig befinder sig i omløb og skaber potentiel ballade derude. Vi havde for nogle måneder siden besøg i studiet af Ann-Sofie Bak Nielsen, der dengang arbejdede som Space Situational Awareness-ingeniør i et spansk firma (idag arbejder Ann-Sofie i Uddannelses-og Forskningsministeriet hos kontoret for rum). Derudover har vi selvfølgelig korte nyheder og bonus – og så fortæller vi om den foreløbig sidste omgang RumSnak LIVE, hvor vi skal tale direkte med Andreas oppe på ISS! Lyt med

Mørke er et fænomen, der strækker sig fra vores hverdagsliv og vores kultur til ting som sorte huller og mørkt stof. Mørke er selvfølgelig noget helt konkret i en videnskabelig sammenhæng, men det har også en symbolsk kraft, der har formet vores kultur, mytologi og sociale liv. I denne episode af RumSnak skal vi dykke ned i tre aspekter af mørke: lysforurening, sorte huller og mørkt stof – emner som alle er relevante for rumforskere, der arbejder med at udforske og forstå universet. Episoden blev optaget live på scenen foran publikum på RumSnak Festival den 7. oktober 2023 med tre gæster, der har hver deres take på mørke. Rumjurist Emilie Marley Siemssen fortæller om, hvordan vi kan regulere raketopsendelser som Starlink for at passe på vores mørke. Ph.d-studerende Albert Sneppen fortæller om sorte huller – og om hvordan de næsten paradoksalt kan hjælpe os med at se bedre. Og Lektor Troels C. Petersen taler om arbejdet med at forstå mørkt stof, der har en masse som er 5 gange større end det stof vi kan se og "røre ved", men som vi stadig ikke rigtig ved hvad er. God fornøjelse