Podcasts about solsystemet

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Thomas Djursing, journalist Ingeniøren Jens Ramskov, journalist Ingeniøren I denne uges Transformator Ingen har nogen sinde været i tvivl om Elon Musks ambition om at sende mennesker til Mars for at etablere en koloni. Førende eksperter tvivler på både realismen og fornuften i det projekt. Men ikke præsident Trump, der vil have sat Stars and Stribes i det røde sand inden udgangen af hans sidste valgperiode. Siger han. Men hvad nu hvis, der ligger en helt anden masterplan bag, som ikke sigter efter ekspansion i Solsystemet men efter militær overlegenhed? Så bliver der i hvert fald flittigt brug for løfteraketterne fra SpaceX og den udvidede version af Starlink. Mistanken næres af en række nedskæringer, fyringer og ansættelser i Nasa, der efterlader forskningsdelen som en planlagt fuser og ligefrem skærer forbindelsen til igangværende missioner til Pluto og Jupiter. I denne uges Transformator tillader vi os derfor at tage sølvpapirshatten på og lede efter et mønster, der tegner en space masterplan i magtrummet mellem verdens rigeste og verdens mest magtfulde mand. Men vi tager også stråhatten på og bevæger os ud i sommerlandet, hvor forskere nu med hjælp fra fototeknik og AI har afdækket hemmeligheden bag sommerfuglens elegante flaksen omkring blomsterne.

I denne RumNyt skal vi blandt andet høre om kæmpe solar flares, om kinesiske rum-computere, og om mulige kandidater til en ekstra planet i Solsystemet. Og i vores hovedhistorie sætter vi fokus på nogle af de mange nuværende og kommende missioner, der har fokus på at kigge efter exoplaneter og ikke mindst deres atmosfærer – fra CoRoT til Habitable Worlds Observatory. Vi sender også en særlig tanke til Nancy Grace Roman Space Telescope, der næsten er færdig, men måske bliver slagtet af Trump-administrationen... Lyt med

Det er jo RumSnak-tradition at vi lukker sæsonen af med en slags bonus – og denne gang er det et tilbageblik på Greatest Space-Hits 2024, hvor vi har udvalgt Årets Rummission, Årets Forskningsresultat og meget mere. Vi har holdt vores valg hemmelige for hinanden indtil optagelsen, så hvis du også vil overraskes undervejs, skal du vente med at se på de mange links nedenfor til du har hørt episoden

Vi er på den tredje planet ud af otte, som kredser om vores stjerne i det vi kalder solsystemet. Men hvordan opstod solsystemet, og kender du egentlig de andre syv planeter? Og hvilken af dem er i øvrigt fedest?? Vært: Huxi Bach Gæst: Tina Ibsen. Glæd dig til dagens episode, som du nu kan høre i DR Lyd.

Uranus månar har kommit upp på listan för tänkbara platser för liv i solsystemet. Hör också om växtforskaren i Olesya i Ukraina och om halta hästar. Eller är de bara osymmetriska? Lyssna på alla avsnitt i Sveriges Radio Play. Vi får en lägesrapport om Olesya Bezsmertna, växtforskaren i Ukraina som med stöd från Österängens konsthall i Jönköping gett ut en flora mitt under brinnande krig. Nu har det skett igen!Många tävlingshästar visar sig ha osymmetrisk gång. Är de halta? Eller kanske inte alls? Medverkande: Reportrarna Lena Nordlund och Sara Sällström, och Vetenskapsradions nyhetschef Katarina Sundberg.Programledare: Camilla Widebeckcamilla.widebeck@sverigesradio.se

Nivå: ~A2-B1 I det här avsnittet får du lära dig nya ord och fakta om vårt solsystem. Gillar du rymden blir det här avsnittet extra intressant för dig! Vill du läsa mer om planeterna i vårt solsystem kan du kolla här. För att stödja podden och få transkript till avsnitten - bli patron för bara 5€ per månad – klicka här! Låter bootcampet intressant? Läs mer här! ------------------- Instagram: swedish.linguist YouTube: Swedish Linguist Website: www.swedishlinguist.com Language Lock-in: https://www.languagelockin.com/ ------------------- Ett smakprov (sample) på transkriptet: Hej där! Du lyssnar på Simple Swedish Podcast. Idag ska du få lära dig lite nya ord och kanske lite nya fakta om vårt solsystem. Jag har alltid varit fascinerad av rymden, och ja, vårt solsystem är ju liksom det som ligger närmast oss i rymden. Rymden, det är ju då allt det som ligger utanför jorden. Jorden, alltså planeten som vi bor på. Först och främst, jag ska tacka fyra nya patrons. Det är Oksana, Carlo, Matthew och Hamda. Tack till er för att ni stödjer den här podden. Alla som stödjer podden får ju då transkript. Eller transkriptioner, tror jag heter på svenska. Jag tror att jag har sagt fel i alla dessa år. Men det skiter jag i. Jag säger transkript ändå. Ni får transkript till alla avsnitt. Om det är någon annan som vill bli patron så gå till www.patreon.com/swedishlinguist.   Om man är patron på 10-euronivån så får man också uttalsövningar varje vecka. Alla vet att det är viktigt att ha bra uttal på svenska. Vad är då solsystemet? Det är helt enkelt det här systemet där vi har solen i mitten, och alla planeter cirkulerar runt solen i banor. I omloppsbanor. De kretsar, cirkulerar, kretsar, snurrar, kan man säga. De kretsar kring solen. De cirkulerar runt solen i sina omloppsbanor.   En bana. Varje planet har en bana. En slags rutt som den reser i. Färdas i. Runt solen.   Och det finns åtta planeter. Och det är..i ordning från solen så är det:   ....för att läsa hela transkriptet till detta och alla andra avsnitt, klicka här!

I denne episode af RumSnak ser vi nærmere på såkaldte Near Earth Objects – nærjordsobjekter, eller bare NEO. Betegnelsen dækker over asteroider og kometer, der i løbet af deres baner kommer tæt på Jorden, eller i hvert fald inden for 1,3 astronomisk enheds afstand fra Solen – cirka 200 millioner kilometer. Udover alle de ting som objekterne kan fortælle os om Solsystemet udvikling og opbygning, så er det også objekter det kan være smart at holde øje med, netop fordi de er så tæt på og kan risikere at ramme Jorden. Vi har talt med professor Carrie Nugent, der til hverdag arbejder på Olin College of Engineering i Massachusetts, knap 30 kilometer vest for Boston – men som i foråret var gæsteforsker på Aalborg Universitet. Carrie arbejder altså med nærjordsobjekter, og hendes særlige fokus er at lave software, der kan hjælpe med at opdage og tracke de mange millioner objekter. I de korte nyheder følger vi op på Polaris Dawn og Starliner, og så skal vi også høre om tyngdebølger og penge til danske rumfirmaer… Lyt med

Senioringeniør Hans Jensen fra Terma fortæller om hvordan den danske elektronik-virksomhed Terma kom med i det internationale rumkapløb tilbage i 1960erne og nu leverer elektronik til nogle af de mest spektakulære missioner i rummet nogensinde. Der er tale om en helt række af missioner, hvor dansk elektronik har spillet en afgørende rolle for meget præcis styring af satellitter over meget store afstande i solsystemet. Den avancerede teknik skal virke fejlfrit inden for minutter selv om satellitten har været 10 år undervejs. Det er vidrnskabsjournalist Jens Degett som interviewer senioringeniør Hans Jensen fra Terma. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS. Podcasten er en del af vores projekt Historier om Dansk Rumforskning støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

Tag med på sommerens længste kør-selv-ferie. I denne uge giver Kraniebrud dig nemlig en "Turen Går Til"-guide til solsystemet, hvor vi hver dag tager på sightseeing på to af vores interplanetare naboer. På med huer og vanter! I rejseguidens sidste afsnit besøger vi den iskolde Neptun og den degraderede planet, Pluto. Og så leder vi efter en hypotetisk niende planet. Medvirkende: Astrofysiker Tina Ibsen. Vært: Peter LøhdeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Tag med på sommerens længste kør-selv-ferie. I denne uge giver Kraniebrud dig nemlig en "Turen Går Til"-guide til solsystemet, hvor vi hver dag tager på sightseeing på to af vores interplanetare naboer. Forbered dig på turbulens! Dagens udflugt tager os tæt på den vilde og voldsomme ring-planet Saturn. Og bagefter besøger vi planeten, der vender forkert - Uranus. Medvirkende: Astrofysiker Tina Ibsen. Vært: Peter LøhdeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Tag med på sommerens længste kør-selv-ferie. I denne uge giver Kraniebrud dig nemlig en "Turen Går Til"-guide til solsystemet, hvor vi hver dag tager på sightseeing på to af vores interplanetare naboer. Vær forberedt på dårligt vejr! Dagens etape tager os forbi en af Jupiters mange orkaner, der har 400 år på bagen. Og så tager vi et fieldtrip til den tørre, røde overflade på vores nabo, Mars. Medvirkende: Astrofysiker Tina Ibsen. Vært: Peter LøhdeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Tag med på sommerens længste kør-selv-ferie. I denne uge giver Kraniebrud dig nemlig en "Turen Går Til"-guide til solsystemet, hvor vi hver dag tager på sightseeing på to af vores interplanetare naboer. Pak badebukserne! Vi tager et pit-stop på vores våde hjem, Jorden. Og så besøger vi planeten Venus, hvor klimaforandringerne er gået amok. Medvirkende: Astrofysiker Tina Ibsen. Vært: Peter LøhdeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Tag med på sommerens længste kør-selv-ferie. I denne uge giver Kraniebrud dig nemlig en "Turen Går Til"-guide til solsystemet, hvor vi hver dag tager på sightseeing på to af vores interplanetare naboer. Husk solbrillerne. Første stop på rejsen er den livsgivende sol og hurtigløberen Merkur. Medvirkende: Astrofysiker Tina Ibsen. Vært: Peter LøhdeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Der er jo tradition for at afslutte hver RumSnak-sæson med en lille bonus-episode, hvor vi gør noget andet end vi plejer. I sæson 10 er vi taget ud til Brorfelde Observatorium for at gå Planetstien, en 1,4 kilometer lang rute i det smukke, bakkede landskab, hvor de 8 planeter i Solsystemet er anbragt langs stien i afstandsforhold 1:3 milliarder. Undervejs fortæller vi selvfølgelig om planeterne, om størrelse, navne, missioner og meget mere – og der bliver også tid til at kigge lidt frem mod sæson 11… Apropos næste sæson, så har vi også en RumSnak-annoncering i starten – for der er spændende nyt på vej fra RumSnaks eget univers! Tak for endnu en sæson – vi høres ved på den anden side af sommerferien

Seniorforsker Jens Frydenvang har de sidste 12 år brugt en stor del af sin arbejdstid med at køre rundt med en og på det seneste 2 rovere på Mars. Hør om hvad forskerne finder på Mars og hvordan det er at arbejde i sådant et usædvanligt miljø. Jens Frydenvang fra Globe Instituttet på Københavns Universitet bliver interviewet af videnskabsjournalist Jens Degett. Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning II" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Med silkebløde toner og rolig stemme leverer P8 Jazz den blide start på din dag. Så bliv endelig liggende i sengen og nyd morgenkaffen - så sørger vi for resten! Vært: Julian Svejgaard.

Uten Deep Space Network, et globalt nettverk av radioantenner, hadde utforskningen av Solsystemet vært utenkelig. Helt siden 1950-tallet har paraboler tatt imot supersvake radiosignaler fra romsonder og forvandlet dem til bilder og måledata. Vi snakker med Maria Hammerstrøm om systemet som gav oss de første bildene av Pluto og som lar oss fly en drone på Mars.

I dette afsnit er Hasse og Lasse tilbage efter en del arbejde - Andreas Mogensen skulle lige i rummet. James Webb Teleskop har muligvis set en biomarkør, vi runder dværgplaneter i Ind i Solsystemet og Ariane 6 er lidt (mere) forsinket.   ESA's Huginn side https://esa.int/huginn Her kan du følge Andreas mission: https://www.instagram.com/astro_andreas/ https://www.facebook.com/ESAAndreasMogensen/   Billede af Pluto fra New Horizons: https://www.nasa.gov/feature/five-years-after-new-horizons-historic-flyby-here-are-10-cool-things-we-learned-about-plut-0  

I dette afsnit snakker Hasse og Lasse om deres 3 års jubilæum (tak til alle som stadig lytter med), en ny form for måde at observerer gravitationelle bølger med pulsarer og opsendelse af Andreas Mogensen som er blevet flyttet - den er i skrivende stund sat til 21. aug med backup den 25. og 26.    Gravitationelle bølge artikel:  https://arxiv.org/pdf/2306.16213.pdf   "Popcorn" overflade af solen:  https://nso.edu/press-release/inouye-solar-telescope-first-light/#foobox-3/0/Full-Image-high-scaled.jpg   Andreas Huginn side hvor du kan følge missionen:  www.esa.int/huginn    

Jo lenger ut i Solsystemet vi kommer, jo lengre blir det mellom drammene. Saturn er blitt besøkt av fire romsonder, tre fløy forbi (Pioneer 11 og Voyager 1 og 2) og en gikk inn i bane. Den siste var til gjengjeld legendarisk. Cassini kretset rundt Saturn i 13 år, kartla måner og ringer i detalj og sendte ESA-sonden Huygens ned til månen Titan i 2005. 18 år seinere har vi ennå ikke klart å gjøre noe tilsvarende.

Vi snakker om Pioneer 10 og 11, de første sondene til å forlate det indre Solsystemet og sette kurs mot stjernene. Så kommer vi ikke unna Galileo-sonden, som gav oss mesteparten av kunnskapen om Jupiter-månene vi nå bruker til å planlegge fremtidige ferder. Som at Europa viser tydelige tegn på å ha et hav under isskorpa si.

Senioringeniør Hans Jensen fra Terma fortæller om hvordan den danske elektronikvirksomhed Terma kom med i det internationale rumkapløb tilbage i 1960erne og nu leverer elektronik til nogle af de mest spektakulære missioner i rummet nogensinde. Der er tale om en helt række af missioner, hvor dansk elektronik har spillet en afgørende rolle for meget præcis styring af satellitter over meget store afstande i solsystemet. Den avancerede teknik skal virke fejlfrit inden for minutter selv om satellitten har været 10 år undervejs. Det er vidrnskabsjournalist Jens Degett som interviewer senioringeniør Hans Jensen fra Terma. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS. Podcasten er en del af vores projekt Historier om Dansk Rumforskning støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond.

På oppfordring fra dere skal vi denne sommeren ta en tur gjennom Solsystemet og se på hvordan romsonder har forandret vårt syn på planeter og smålegemer. Vi arbeider oss utover fra Sola, så første stopp blir Merkur og sondene Mariner 10, Messenger og BepiColombo.

I dette afsnit snakker Hasse og Lasse om Rumrejsen 2023 i Danmark, Saturn som igen topper flest antal måner, Uranus som er den næste planet i "Ind i Solsystemet" og Boings Starliner som bliver forsinket igen.   Rumrejsen: https://www.rumrejsen2023.dk/ Uranus set fra James Webb Space Telescope: https://webbtelescope.org/contents/media/images/2023/117/01GWQD6PSGTBK7VQBZST09YYKW  

Bitcoin-millardæren Jed McCaleb har lansert Haven-1, en romstasjon som skal opp med Falcon 9 i 2025 og tilby 30 dager lange opphold for forskere og romturister. Utgangspunktet er nøkternt: Kjent teknologi og alt betalt av McCaleb selv. Så... tar det litt av. Om ti år skal kjempestasjoner sendt opp med Starship spinne rundt Jorda, på 2040-tallet skal de sendes ut i hele Solsystemet. McCaleb vil bosette 232 billioner mennesker i rommet, og plutselig virker Musks millionby på Mars ganske stusselig.

Alt, der begynder, har en ende – og i denne liveoptagelse af podcasten RumSnak skal vi tale om slutninger: Hvilke trusler fra rummet kan ødelægge Jorden? Hvad betyder den sjette masseuddøen på kloden for vores eksistens? Hvordan vil Solsystemet og selve Universet ende? Og vi får besøg af hele tre kloge hoveder denne gang: Først vil Ph.d. og project manager Line Drube fra DTU Space fortælle om stråling og især asteroider og andre store sten fra rummet. Bagefter får vi besøg af professor Carsten Rahbek fra Københavns Universitet, der vil fortælle om biodiversitetskrisen, som vi befinder os midt i – og som truer både natur, dyr og mennesker. Til sidst vil professor Johan Fynbo fra Københavns Universitet fortælle om universets ende, og de forskellige scenarier for altings slutning – fra The Big Freeze til Vacuum Decay. Episoden blev optaget foran et spillevende publikum i Empire Bio på Nørrebro i København. God fornøjelse

I dette afsnit snakker Hasse og Lasse om Starship som endelig(!) kom op og flyve, om Saturn som er den næste planet i Ind i Solsystemet segmentet og til sidst i-space som prøvede at lande på Månen.   Husk du altid er velkommen til at skrive ind til os på modstjernerne@gmail.com   SpaceX opsendelsesplatform der er blæst i stykker: https://www.businessinsider.com/spacex-starship-rocket-crater-concrete-launchpad-upon-liftoff-2023-4?international=true&r=US&IR=T Billede fra Huygens af Titans overflade: https://photojournal.jpl.nasa.gov/catalog/PIA07232 DragonFly missionen til Titan: https://www.nasa.gov/press-release/nasas-dragonfly-will-fly-around-titan-looking-for-origins-signs-of-life  

Denne gang får vi vendt det nyligt annoncerede hold der skal en sviptur rundt om Månen på Artemis II-missionen (tænk lidt i retning af Apollo 10). Vi tager længere ud i Solsystemet, hvor vi vender måne-kongen Jupiter - og meget passende blev ESA-missionen Jupiter Icy Moons Explorer (JUICE) opsendt her den 14. april. Til sidst snakker vi også om den danske satellit DISCO-1, der også lige er blevet sendt afsted.   Naturligvis også et shout-out til Gustav Holst for at lave en banger af et musikværk. Husk at du selvfølgelig kan sende dine spørgsmål til os på mail (modstjernerne@gmail.com) eller sende os en DM på 'Gram'en.   Artemis II crew: https://www.nasa.gov/specials/artemis-ii/ Jupiters nordpol, set i IR af Juno: https://webbtelescope.org/contents/media/images/2020/38/4719-Image?news=true    

Denne gang retter vi teleskopet mod Solsystemets såkaldte 'mindre objekter'. De udgør tilsammen langt under en promille af Solsystemets samlede masse, men kan alligevel fortælle os meget om de sidste 5 milliarder års historie. Nåja, og så er det også den slags der risikerer at ramme Jorden, så det kan også være smart at holde øje med de mindre objekter, der ligger i nærheden af vores planet. For selv himmellegemer der "kun" er få hundrede eller tusinde meter i diameter kan forårsage katastrofale skader på vores klode, hvis de rammer os. Vi har talt med postdoc Mike Alexandersen, der er dansker og uddannet på Københavns Universitet, men de senere år har arbejdet på Minor Planets Center i Cambridge, Massachusetts, som blandt andet holder styr på de hundredetusindvis af små objekter vi allerede kender i Solsystemet. Derudover er der naturligvis også korte nyheder og lidt bonus, denne gang om 3D-printede raketter, vandets oprindelse på Jorden og meget mere. God fornøjelse

Denne gang snakker Hasse og Lasse om rumvejret, og de seneste geomagnetiske storme, lidt om den 3D printede raket "Terran 1", og selvfølgelig om den næste planet i "Ind i Solsystemet" - nemlig Mars! Vi vender også lige Axiom's nye månedragter som ser brandgodt ud.   Husk du altid kan skrive ind til os på modstjernerne@gmail.com hvis du har spørgsmål til os ;-)   Space Weather Prediction Center, hvor man kan se varslinger om nordlys: https://www.swpc.noaa.gov/ Terran 1 opsendelse: https://www.youtube.com/watch?v=DQj1LbYiVHo og print timelapse: https://www.youtube.com/watch?v=9OlGy_dOZj4    

I dette afsnit snakker Hasse og Lasse om MS-23 Soyuz som skal bringe kosmonauter ned fra ISS samt Crew 6 som er kommet op, brev i brevkassen hvor vi runder teorier om tiden før Big Bang og hvad mørk energi er (spoiler: det er svært at vide) og så er vi nået til den tredje planet, Jorden, i vores segment "Ind i Solsystemet".   Husk du altid kan skrive ind til os på modstjernerne@gmail.com hvis du har spørgsmål til os :-)   MS-22 læk vi snakkede om: https://www.youtube.com/watch?v=sTQDbfdQKOs Crew 6 ankomst til ISS: https://www.youtube.com/watch?v=5LfbydveSIc      

I dette afsnit kommer Hasse og Lasse forbi de nye måner som er opdaget omkring Jupiter, Young Graduate Trainee stillingerne som ESA har slået op, den næste planet i det nye segment "Ind i Solsystemet" og selvfølgelig lige SpaceX-hjørnet.   Hvis du har ris, ros, spørgsmål eller gode tanker, så skriv ind til os på modstjernerne@gmail.com Du kan også skrive ind til os på Instagram hvor du også kan følge os: https://www.instagram.com/modstjernerne/   ESAs YGT stillinger: https://www.esa.int/About_Us/Careers_at_ESA/ESA_YGT_applications_now_open (du har indtil den 28. feb) SpaceX booster test: https://www.youtube.com/watch?v=QfIdwskWABk  

Velkommen til andre episode av Tull, Tøys & Tanker!

I dette afsnit snakker Hasse og Lasse om et hul på Soyuz kapslen ombord på ISS som udskyder den næste mission, InSight missionen som slut efter 4 år på Mars' overflade, 2 raket opsendelser som desværre ikke kom i kredsløb og det nye segment i podcasten - Ind i Solsystemet. Som altid kan du jo skrive ind til os på modstjernerne@gmail.com hvis du har et spørgsmål, ris, ros eller bare vil snakke   Video af Soyuz kapslen der lækker: https://youtu.be/c-WJcih2Zsw?t=16 Video om Merkur og hvorfor den er tættest på Jorden (og de andre planeter) det meste af tiden: https://youtu.be/SumDHcnCRuU Fly-by af Merkur fra BepiColombo: https://www.youtube.com/watch?v=qiNS1gG43I0

I denne episode af RumSnak skal vi se nærmere på kort – mere specifikt topografiske kort over Månen. Man kender jo nok godt det her med at man kigger på et kort, hvis man skal hen et sted man ikke har været før – så man ved hvordan man finder derhen, og hvordan man orienterer sig når man skal gå omkring. Sådan er det også med Månen – problemet er bare at de eksisterende kort ikke er særligt præcise, og de kræver også meget regnekraft at lave. Nu er det dog lykkedes at lave nye matematiske behandlinger af både billeder og laser-målinger, som giver meget bedre Månekort, og som oven i købet kræver meget mindre computerkraft. Det fortæller gæsteforsker Iris Fernandes fra Niels Bohr Institutet. Udover Månekort har vi masser af korte nyheder, og vi fortæller også om vores næste live-optagelse, der finder sted i Rundetårn den 11.11. God fornøjelse

Solsystemet dannelse har været svært at genskabe i computermodeller. Professor Anders Johansen fandt i samarbejde med kollegaer for et lille årti siden en løsning. Hvis den er rigtig, kan man frygte, at vores solsystem er en sjælden fugl blandt stjernerne – og at det kan blive overordentligt svært at finde beboelige planeter, som ligner Jorden. Her bliver Anders Johansen, Professor i Astrofysik fra Lunds Universitet, interviewet af videnskabsjournalist Henrik Prætorius fra Science Stories. Professor Anders Johansen er siden interviewet flyttet til GLOBE institutet på Københavns Universitet.

Over fire afsnit forsøger jeg at undersøge, hvor ”vi” kommer fra. Men hvem er ”vi” og hvor langt skal vi kigge tilbage? I dette første afsnit tager vi de meget lange linjer. Vi ser tilbage på først universets og siden vores eget lille undselige solsystems oprindelse. Astrofysiker Ole Eggers Bjælde fra Aarhus Universitet giver fortællingen om altings tilblivelse fra Big Bang og frem til den planet, vi står på i dag. En rejse på milliarder af år og ufattelige afstande. Og Thomas Greve fortæller om James Webb rumteleskopet. Vært: Emil Hoffmann Nielsen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Episoden så mange av dere har etterlyst er endelig her: Vi snakker om Voyager-sondene, som utforsket de ytre planetene og forandret vårt syn på Solsystemet totalt. Nå er de på vei mot stjernene med hver sin hilsen til eventuelle romvesener: En plate full av bilder fra Jorda, musikken til Chuck Berry og en hilsen fra en gammel nazist (nei, ikke han dere vet).

Saturn er visdommen, der går hårdt arbejde ud for at have opnået - og som i den grad kan bruges til at bidrage fx via et arbejde. Uranus er rebellen, der først må være en del af et fællesskab for så at forlade det, og blive unikt sin egen.  Neptun er mystikeren, som kan bringe enorm forvirring i forhold til praktiske forhold på jorden, men som samtidig bringer det element ind, der gør livet værd at leve: Bevidsthed, Ubetinget kærlighed og Oplevelsen af at være forbundet til noget større (Mannahs fortolkninger og frie associationer!) VI TALER VIDERE -- med Michael Linden- Vørnle er astrofysiker og en del andet, da han både er vædder og har en god del fisk i sit horoskop. Kreativiteten og iderigdommen og passionen holder aldrig fri. Spoiler-alert, så kommer det frem at Michael muligvis er genial med sin Uranus placeret i 3. hus. Det giver kapacitet til noget nær at uddanne sig selv, det giver en none-lineær tidsopfattelse, måske baglæns med konklusionen først og så undersøgelserne, og det kan give let adgang til nye ideer. Som det beskrives er Uranus også et chok til systemet, og med 3 hus har chokket været i personens intellektuelle virkelighedsforståelse. Det kan give personen en oplevelse af, at være på en fuldkommen anden bølgelængde end andre -- og det tror jeg nok lige kommer til udtryk i den her!  Lyt med til dette sidste afsnit hvor vi fortæller om Saturn, Uranus, Neptun og en smule om Pluto - både fra astronomisk perspektiv og astrologisk betydning. Musikken er her: https://open.spotify.com/artist/3ah0370zthYecqTZ74OUz6 Og min, Mannahs, hjemmeside er her: https://www.mannahguldager.com/  

Venus er vores lyst - Mars er hvordan vi forfølger lyst - Jupiter er vores overbevisninger og trangen til at lære mere. Vi fortsætter simpelthen rejsen ud i solsystemet og taler om planeterne Venus, Mars og Jupiter. Henholdsvist fra et astronomisk og et astrologisk udgangspunkspunkt. BEMÆRK- vi kommer ind på hvad retrograde planeter er for noget.  Musikken er fra: https://open.spotify.com/artist/3ah0370zthYecqTZ74OUz6 Link til astrologen: https://www.mannahguldager.com/ Astrofysikeren googler du bare TEASEREN her : https://youtu.be/r0rrfW40biw  

Mannahs beskrivelse: MEGA FED special om astro -- både den ene og den anden slags - første afsnit ud af formentligt tre. Michael Linden-Vørnle er astrofysiker og hjælper mig med astronomien - og jeg sætter ord på den dybere forståelse af planeterne. Michaels beskrivelse: En snak om Solen, Månen og planeten Merkur set med både astrologiske og astronomiske briller. Michael fortæller om astronomiens syn på vores nærmeste stjerne, Jordens drabant og den mindste planet i Solsystemet, mens Mannah giver det astrologiske perspektiv - og kigger ind i Michaels horoskop. Link til musikken: https://open.spotify.com/artist/3ah0370zthYecqTZ74OUz6 Link til Mannah: https://www.mannahguldager.com/   TEASER for dette program her: https://www.youtube.com/watch?v=KtRdoUdYMLg   PS Ideen med astrologisk at gennemgå Planeternes betydning er netop at kunne skelne mellem hvad Merkur versus Solen i Vædderens tegn har af betydning. Groft. Fintuner vi lidt ser vi på forholdet til de andre planeter, og det er også relevant hvor langt inde i tegnet Planeten er. 

Solen er sommer, solen er liv - det er bogstaveligt talt solen, som styrer vores hverdag her på Jorden.Men solen er også lunefuld. Kig på den for længe, og du bliver blind, glem solcremen og du bliver rød. Uden Jordens ozon-lag og magnetfelt, ville solens UV-stråler og solvinden rive cellerne i alt liv på Jorden i stykker. Og selvom den skinner over vores hoveder hver dag, så er der stadig meget, vi endnu ikke ved om vores egen stjerne. Kom med på NASAs rejse til solen med Parker Solar Probe og Ray Bradburys science-fiction novelle og med dagens gæster; Bertil F. Dorch, Lektor på Syddansk Universitets institut for Fysik, Kemi og Farmaci, og Jørgen Christensen-Dalsgaard, Professor ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet.

Lille Ingenuity har bevist at luftfartøy kan utforske fremmede planeter, men NASA har ingen konkrete planer om å sende flere helikoptre til Mars. Neste sted som får besøk av en drone er Saturn-månen Titan, med Dragonfly som skal sendes opp i 2027 og ankomme i 2036. Der skal en 450 kilo tung og atomdreven (!) drone gjøre kilometerlange hopp og utforske et dypfryst landskap så fullt av hydrokarboner at det kan bli bensinstasjon for halve Solsystemet.

På Venus ville du blive stegt og kvast, for temperaturen er højere end i en stenovn og det atmosfæriske tryk ligeså kraftigt som på havets bund. Alligevel er der forskere, som mener, at liv har en chance på Venus, og at vi måske har set spor fra mikrober i planetens skytoppe, og derfor er der fornyet interesse for at udforske vores søsterplanet. Medvirkende: Kai Finster, professor i mikrobiologi ved Aarhus Universitet, Michael Linden-Vørnle, astrofysiker ved DTU Space.

Uden for Mælkevejen findes der andre stjerner, som agerer sol for andre planeter. De planeter kaldes exoplaneter og findes i tusindevis - og man finder jævnligt flere. For nylig fandt forskere forhold, der minder om Jordens på én bestemt exoplanet. Hvordan den ligner Jorden og hvad det betyder, taler vi med Lars Buchhave om, som er professor og astrofysiker ved DTU Space. Og så har vi sat vores reporter på prøve. DTU Space har nemlig samlet en masse øvelser, opgaver og viden online under navnet 'Vild med Rummet' for at fange særligt de unge. Dét projekt fortæller Morten Garly Andersen, chefkonsulent og ingeniør ved DTU Space, mere om i dagens program, hvor du også kan høre, hvem der scorede højest i øvelserne mellem unge gamere og den danske astronaut, Andreas Mogensen.

Uden for Mælkevejen findes der andre stjerner, som agerer sol for andre planeter. De planeter kaldes exoplaneter og findes i tusindevis - og man finder jævnligt flere. For nylig fandt forskere forhold, der minder om Jordens på én bestemt exoplanet. Hvordan den ligner Jorden og hvad det betyder, taler vi med Lars Buchhave om, som er professor og astrofysiker ved DTU Space. Og så har vi sat vores reporter på prøve. DTU Space har nemlig samlet en masse øvelser, opgaver og viden online under navnet 'Vild med Rummet' for at fange særligt de unge. Dét projekt fortæller Morten Garly Andersen, chefkonsulent og ingeniør ved DTU Space, mere om i dagens program, hvor du også kan høre, hvem der scorede højest i øvelserne mellem unge gamere og den danske astronaut, Andreas Mogensen. See omnystudio.com/listener for privacy information.

'SpaceX' prototype på Mars-rumksibet Starship SN10 fløj natten til torsdag, og jeg fulgte med live. Hør hvordan testflyvningen gik, og lyt med til min samtale med Michael Linden-Vørnle om, hvordan ESA og NASA vil gøre science ficition til virkelighed. Og til sidst i udsendelsen kan du høre fra en af de danskere, der har bygget en mikrofon, som har optaget de første lyde på Mars. Medvirkende: Michael Linden-Vørnle, astrofysiker og chefkonuslent på DTU Space, Rene Mørch, product manager hos DPA Microphones

Universet er så utrolig stort, at alverdens asteroider og planeter og stjerner og galakser nærmest intet fylder. Men med alle de store sten, der hele tiden krydser Jordens bane, skal vi være glade for, at der er så god plads.   Dette er afsnit 4 af Informations serie, hvor vi fortæller naturvidenskaben forfra. Du kan også læse serien her. Du kan læse og høre serien i den rækkefølge, du foretrækker. 

Så vidt vi ved er vi mennesker stadig de eneste eksempler på liv i Universet - men jagten fortsætter, både i det nære og det fjerne rum. I denne episode af RumSnak ser vi især på et par af de store rumnyheder fra efteråret, hvor særligt to opdagelser fik meget opmærksomhed - nemlig da man fandt biomarkøren fosfin i Venus’ atmosfære og underjordiske søer på Mars. Vi har talt med astrobiolog Kai Finster om opdagelserne, for selvom de nye resultater kunne antyde, at der måske er en slags liv i Venus' atmosfære og et potentiale for liv i Mars' undergrund, så skal man afgjort vente med at åbne champagnen. Derudover har vi også korte nyheder, denne gang om solvind og gamle teleskoper, og så markerer vi i øvrigt afslutningen af sæson 3 af RumSnak - med håbet om at vende tilbage med sæson 4 i 2021 (og hvem ved, måske er der også en lille julebonus inden da…). LINKS NYHEDER OG BONUS Så er det slut for Arecibo-teleskopet (https://arstechnica.com/science/2020/11/famed-arecibo-observatory-to-be-decommissioned-in-wake-of-cable-breaks/) Uha, tæt på! (https://newatlas.com/space/earths-nearest-miss-record-asteroid-iss/) Find sidste nyt om solaktiviteten på SpaceWeather (https://www.spaceweather.com) Fireball-dokumentar om meteoritter (https://www.wired.com/story/fireball-herzog-meteorite-documentary/) Podcasten Silberbauer & Blomseth har et rigtig godt afsnit om 'new space', kommerciel rumfart, etc (http://podcast.silberblom.dk/1172690/6458950-new-space) RUMLIV Professor Kai Finster, Aarhus Universitet (https://pure.au.dk/portal/en/kai.finster@biology.au.dk) Vand på Mars i store underjordiske søer (https://www.nature.com/articles/d41586-020-02751-1) Vand gemt i støvet på Månens overflade (https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/nasa-finder-vand-paa-maanens-solside-det-er-epokegoerende) Fosfin i Venus’ atmosfære kan være tegn på liv (https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/efter-aartiers-spekulation-forskere-finder-spor-efter-muligt-liv-paa-venus) Lyt også episoden om exoplaneter og liv fra sæson 1 (https://rumsnak.fireside.fm/8)

I dette afsnit snakker Hasse og Lasse om den nye besætning på ISS, NASAs OSIRIS-REx mission og et deep-dive i planeterne i Solsystemet!   Billede af Jupiters nordlys: https://www.nasa.gov/sites/default/files/thumbnails/image/hs-2016-24-a-print-new.jpg

Biologerne Johan Olsen og Vicky Knudsen tager på tidsrejse tilbage til dengang for milliarder af år siden, hvor solsystemet blev dannet. Johan udnævner vores solsystem til galaksens hyggeligste, selv om han bliver svimmel af at tænke på det. Vicky kæmper for at holde styr på de ufattelige afstande og forskellen på universet, galakser og solsystemer. Heldigvis får de tålmodig hjælp af astrofysiker og erklæret rumnørd Majken "Astronomicca" Christensen. Historien om solsystemets dannelse er første afsnit i en sommerserie, hvor Johan og Vicky fortæller deres egen vildt naturlige skabelsesberetning. Adam og Eva er ikke med. Til gengæld er der sex, skønhed, vold og massedød - og en masse fantasifulde evolutionære krumspring, når livet opstår og udvikler sig. Værter: Johan Olsen og Vicky Knudsen. Gæst: Majken B. E. Christensen, astrofysiker og rum-formidler som @Astronomicca. Producer: Søren Bjørn-Hansen. Redaktør: Carsten Nielsen. vildtnaturligt@dr.dk

Spørg astronomien om alt mellem himmel og jord - men mest om himlen.I dag i Kraniebrud får vi besøg af astrofysiker Ole Eggers Bjælde, der sidder klar til at svare på dine bedste spørgsmål om vores rumlige hjem - vores solsystem og hvordan, vi udforsker det. Er det rigtigt, at der har tidligere har været liv på Mars? Hvorfor er det så længe siden, vi har været på månen? Og hvordan kan du komme helt tæt på både Jupiters stormvejr og Saturns smukke ringe? Få svar på alt det og meget mere i dagens fredagsudgave af Kraniebrud, hvor du kan spørge til alt, hvad du vil vide om solsystemet. Medvirkende: Ole Eggers Bjælde. Vært: Emil Hoffmann Nielsen

Solsystemet dannelse har været svært at genskabe i computermodeller. Anders Johansen fra Lunds Universitet fandt i samarbejde med kollegaer en løsning. Hvis den er rigtig, kan man formode, at vores solsystem er en sjælden fugl blandt stjernerne – og at det kan blive overordentligt svært at finde beboelige planeter, som ligner Jorden. Her bliver Professor i Astrofysik fra Lunds Universitet Anders Johansen interviewet af videnskabsjournalist Henrik Prætorius.

Romfarten har lenge vært en "etikkfri sone", der beslutninger om liv og død har vært tatt av ingeniører og forskere. Det vil fagfeltet "space ethics" gjøre noe med. Vi har invitert Norges første rometiker, Andrea Owe, opp i kapselen for å snakke om satellitter som stjeler stjernehimmelen, bjørnedyr på Månen og nasjonalparker på Mars. Kan vi ture fram som vi vil i rommet, eller har også mulig liv på Mars rettigheter vi må respektere? Hvordan sørger vi for at alle blir med på koloniseringen av Solsystemet - og er det i det hele tatt riktig å snakke om kolonisering?

Hør Universets og livets fantastiske ca. 14 milliarder år lange historie, når astrofysiker Ole Eggers Bjælde og biolog Tove Hedegaard Jørgensen gør dig klogere på, hvordan Universet, Solsystemet, Jorden og Månen blev til, hvornår vand og liv opstod på Jorden, hvordan livets udvikling har formet sig gennem evolutionen, og hvorfor mennesket i dag er den mest dominerende art på Jorden. (Præsenteres i samarbejde med Folkeuniversitetet).

Fyrtiotvå år efter att den lämnade jorden, passerade Nasas rymdsond Voyager 2 heliopausen, gränsen där solsystemet anses ta slut och den interstellära rymden, gapet mellan stjärnorna, börjar. Voyager 2 blev därmed det andra föremål tillverkat av människohand som lämnade solsystemet, näst efter tvillingsonden Voyager 1 som passerade gränsen 2012. Vi tar en närmare titt på Voyagertvillingarna, våra sändebud till evigheten, och vad de har lärt oss om vår plats i universum. Redaktör: Marcus Rosenlund. E-post: marcus.rosenlund@yle.fi

Det var igen tid til at tage i biografen og se en film sammen. Igen var det med Brad Pitt i en hovedrollen som astronauten Roy McBride der bliver pålagt at rejse gennem Solsystemet for at lede efter sin far. Så var klar til at det bliver rigtig meta. En far og søn anmeldelser en film og en far og en søn. Filmen kom med en masse gode anmeldelser i ryggen, og forventningerne var skruet godt op inden vi tog inde og så den. Levede den så op til det? Lyt med i ugens afsnit hvor vi snakker om filmen Vi kommer også omkring hvad vi har set siden sidst, nogle cool ting vi har fundet og sidst men ikke mindst hvilke film vi ser frem til.

Solsystemet fikk nylig besøk av et sigarformet objekt fra det ytre rom. Men hva var det: romskip eller komet? Dessuten - Lønner det seg å sykle eller løpe eller gå i regnvær? - Hvordan veit knoppene at det er på tide å springe? - Grønne spirer inni tomater - Hva måler pulsklokka på natta? Har A- og B-mennesker forskjellige søvnfaser? - Var Oumuamua et romskip? Harvardprofessor Avi Loeb mener det kan ha vært det. - Løvetann som bøyer seg for gressklipperen. Hekken som slutter å vokse der vi går. - Hvorfor klarer vi ikke å sove selv om vi er kjempetrøtte? - Hvorfor kjenner vi trøtthet i øynene? - Hvor mye mindre veier en Tesla når batteriet er tomt? i panelet: Astrofysiker Jostein Riiser Kristiansen Botaniker Charllotte Sletten Bjorå Søvnlege Harald Hrubos-Strøm

Solsystemet fikk nylig besøk av et sigarformet objekt fra det ytre rom. Men hva var det: romskip eller komet? Dessuten - Lønner det seg å sykle eller løpe eller gå i regnvær? - Hvordan veit knoppene at det er på tide å springe? - Grønne spirer inni tomater - Hva måler pulsklokka på natta? Har A- og B-mennesker forskjellige søvnfaser? - Var Oumuamua et romskip? Harvardprofessor Avi Loeb mener det kan ha vært det. - Løvetann som bøyer seg for gressklipperen. Hekken som slutter å vokse der vi går. - Hvorfor klarer vi ikke å sove selv om vi er kjempetrøtte? - Hvorfor kjenner vi trøtthet i øynene? - Hvor mye mindre veier en Tesla når batteriet er tomt? i panelet: Astrofysiker Jostein Riiser Kristiansen Botaniker Charllotte Sletten Bjorå Søvnlege Harald Hrubos-Strøm

Det er fredag, og Overblik har samlet en buket af ugens vigtigste videnskabsnyheder, der blandt andet byder på lægers usædvanlige fund af en tand i en mands næse. Og lidt om blodsugende mider: forskere har lavet et nyt kort, der viser, hvor der lever flest flåter i Skandinavien. Videnskab.dk’s astro-korrespondenter er med på en telefon, hvor de blandt andet fortæller om en mulig niende planet i Solsystemet, og rigmænds ‘penis-måling’ om hvem der kan sende turister længst op i rummet. Der bliver også tid til MFR- og HIV-historier, og - nåh ja - en nyhed om goplers flygtige anus. Lyt med og få ugens vigtigste forsknings-historier i Videnskab.dk's ugentlige radioavis, Overblik. **Medvirkende:** * Marie Barse, journalist på Videnskab.dk * Lea Pilsborg, journalist på Videnskab.dk * Henrik Stub, skribent på Videnskab.dk * Helle Stub, skribent på Videnskab.dk **Læs mere om episodens historier her:** * [Dansk mand bøvlede med dårlig lugtesans: Havde tand i næsen](https://videnskab.dk/krop-sundhed/dansk-mand-havde-problemer-med-lugtesansen-i-2-aar-havde-tand-i-naesen) * [Første kort over flåter i Skandinavien: Blodsugerne flytter nordpå](https://videnskab.dk/naturvidenskab/foerste-kort-over-flaater-i-skandinavien-blodsugerne-flytter-nordpaa) * [Endnu en gang påvist: Ingen sammenhæng mellem MFR-vaccine og autisme](https://videnskab.dk/krop-sundhed/endnu-engang-paavist-ingen-sammenhaeng-mellem-mfr-vaccination-og-autisme) * [Anden HIV-patient nogensinde er tilsyneladende kureret ved hjælp af stamceller](https://videnskab.dk/krop-sundhed/anden-hiv-patient-nogensinde-er-tilsyneladende-kureret-ved-hjaelp-af-stamceller) * [Efter otte år kan USA igen opsende astronauter: Hvad skyldes den lange pause?](https://videnskab.dk/teknologi-innovation/efter-otte-aar-kan-usa-igen-opsende-astronauter-hvad-skyldes-den-lange-pause) * [Unikt dyrs anus viser sig kun, når det skal skide: Forklarer måske numsehullets oprindelse](https://videnskab.dk/naturvidenskab/unikt-dyrs-anus-viser-sig-kun-naar-det-skal-skide-forklarer-maaske-numsehullets) **Er du interesseret i astronomi og rumfart? Her er episodens 'astro-anbefalinger'**: * [Heavens Above](https://heavens-above.com/) * [Stellarium](http://stellarium.org/) **Redaktion:** Jais Baggestrøm Koch og Jonas Salomonsen **Produktion, musik og vært:** Jais Baggestrøm Koch **Kontakt:** * jbk@videnskab.dk * [Twitter](https://twitter.com/JaisBKoch) * [Facebook](https://www.facebook.com/VidenskabdkPodcast/)

Rymdsonden Voyager 2 har nu nått solsystemets gräns och trätt ut i den interstellära rymden. Med sig har den liksom Voyager 1 meddelanden till eventuella utomjordingar. Systersonden Voyager 1 nådde den interstellära rymden redan 2013. Vi följer i sondernas spår genom radions rapportering sedan 1980. Programledare:Camilla Widebeck camilla.widebeck@sverigesradio.se

Nyupptäckt solsystem förbluffar astronomer med sin uppsättning på hela sju jordliknande världar, varav samtliga i teorin kunde tänkas hysa liv. Hör mer om detta. Följ också med på en utställning om robotar på Londons Science Museum. Redaktör: Marcus Rosenlund.

Så er der nyt om challengecacher Indhold: [00:00] Intro [02:05] Siden sidst [09:55] FTF jagt [11:30] DGP-cacher den første [12:15] Randers event [14:10] Mail Hannemil [15:28] Nyt om Challenges [35:40] DGP-cacher den næste 10 [37:20] Skåne Wilsoncacher [43:10] DGP-cacher 2 mere [43:55] Afslutning Link til cacher og ting vi snakker om: Blogindlæg om Challengecacher Guidelines omkring Challengecacher Brev til F - by Styker Mørkets herre og flugten fra Azkaban - Natcache NFC Jagten Alle DGP-cacher Randers Fjord Event Randers fjord Event hjemmeside HKR mind exerciser: Don't Panic! CacheHolk - Dungen Head of Canute g.S.F.R?T. Moving Cache Halley's Comet i Solsystemet

Det finns mängder av galaxer i universum men bara en som är vår egen. Tillsammans med astronomen Marie Rådbo utforskar reportern Arvid Hallberg planeterna och stjärnorna i vårt solsystem. Planeterna och deras egenskaper presenteras, från Merkurius som kretsar närmast solen till Neptunus längst bort. Här berättas även om himlakroppen Pluto som tidigare var en planet men inte längre anses vara det.

Det finns mängder av galaxer i universum men bara en som är vår egen. Tillsammans med astronomen Marie Rådbo utforskar reportern Arvid Hallberg planeterna och stjärnorna i vårt solsystem. Planeterna och deras egenskaper presenteras, från Merkurius som kretsar närmast solen till Neptunus längst bort. Här berättas även om himlakroppen Pluto som tidigare var en planet men inte längre anses vara det.

Gänget diskuterar hur och när människan tar det stora steget och börjar kolonisera vårt solsystem, och vad som skrivits och filmats kring detta. Från Aniara till The Martian. Mängder av läs- och titt-tips! Med Joakim Bennet, Ida Lindkvist, Jakob Nilsson och Jacob Hugosson   Länklista The Expanse (James S. A. Corey, serie 2011-) https://en.wikipedia.org/wiki/The_Expanse_(novel_series) The Expanse (SyFy, Mark Fergus, Hawk Ostby, 2015-)https://en.wikipedia.org/wiki/The_Expanse_(TV_series) Aniara (Harry Martinsson, 1956)https://sv.wikipedia.org/wiki/Aniara Home Fires (Gene Wolfe, 2011)http://www.wolfewiki.com/pmwiki/pmwiki.php?n=WolfeWiki.HomeFires SpaceXhttp://www.spacex.com/about Mars colonial transporterhttps://en.wikipedia.org/wiki/Mars_Colonial_Transporter Mars Onehttp://www.mars-one.com NASA Journey to Marshttps://www.nasa.gov/content/nasas-journey-to-mars Earth 2, avsnitt 1 ( Michael Duggan m.fl.,1994–1995)https://www.youtube.com/watch?v=52gCUsb4S9c Battlestar Galactica (Ronald D. Moore, 2004-2009https://se.hbonordic.com/series/all-series Liftarens Guide till Galaxen, (Douglas Adams, 1979)https://sv.wikipedia.org/wiki/Liftarens_guide_till_galaxen_(roman) Teknikens Under Aktuellt från rymd, land och hav i text och teckningar. Illustrationer av Sune Envall.http://www.seriesam.com/cgi-bin/guide?s=Teknikens+under+(1976) Universums Öde - George Johansson- Uppbrott från jorden (1979)- Planetjakten (1980)- På okänd planet (1982)- Datorernas död (1983)- Barn av Andromeda (1986)http://www.georgejohansson.se/universums-ode/ Mars trilogy - Kim Stanley Robinson- Red Mars (1993)- Green Mars (1994)- Blue Mars (1996)https://en.wikipedia.org/wiki/Mars_trilogy Heechee Saga - (Frederik Pohl)- Gateway (1977)- Beyond the Blue Event Horizon (1980)- Heechee Rendezvouz (1984)- The Annals of the Heechee (1987)https://en.wikipedia.org/wiki/Heechee The Martian (Andy Weir, 2011)https://en.wikipedia.org/wiki/The_Martian_(Weir_novel) Babylon 5 (J. Michael Straczynski, 1994-1998)http://www.imdb.com/title/tt0105946/ Star Trek Enterprise (Rick Berman, Brannon Braga,2001-2005)http://www.imdb.com/title/tt0244365 Star Trek II: The Wrath of Kahn (Nicholas Meyer, 1982)http://www.imdb.com/title/tt0084726 Star Trek III: The Search for Spock (Leonard Nimoy,1984)http://www.imdb.com/title/tt0088170 Star Trek: First Contact (Jonathan Frakes, 1997)http://www.imdb.com/title/tt0117731 Chasm City (Alastair Reynolds, 2001) https://en.wikipedia.org/wiki/Chasm_City

http://rimligheten.blogspot.com/email: poddenrimligheten@gmail.comSidan "Rimligheten" på facebook En podcast av forskare för gemene hen