POPULARITY
Vi dykker ned i de gamle amerikanske love (helt tilbage til 1798) for at se på, hvad lovgrundlaget egentlig er for Trumps politik på immigrantområdet, handelspolitik og evt. fyringer af højtstående embedsmænd som fx Fed-chef Powell. Vi ser også på ugens vigtigste nøgletal, og der er mange, inkl. den amerikanske jobrapport. Den helt store fokus for investorerne er, hvor meget og, hvornår økonomien bliver ramt usikkerheden på handelsområdet og andre tiltag fra Trump.
I dagens Finans Brief gør vi status på handelskrigen efter en af de vildeste uger længe. Vi går også bag om Trumps toldpolitik og analyserer det, som kan vise sig at være verdens dyreste formel. Selvom toldagendaen stadig kan vise sig at løbe med fokus i Påskeugen, er der også vigtige nøgletal fra Kina og USA og et ECB-møde på Skærtorsdag med rentenedsættelse. Endelig er den amerikanske regnskabssæson også skudt i gang.
Vi samler i dagens Finans Brief op på den første positive aktieuge i en måned og ser på de gode udsigter for europæiske aktier. Vi vender også de lidt mere positive nyheder omkring de planlagte toldforhøjelser d. 2. april fra Trump. Ugen betyder på de første nøgletal for marts og forskellige indikatorer for de amerikanske forbrugere. Du får det hele i ugens Finans Brief. Vigtig investorinformation.
I denne uge skal du lære to nye finansudtryk, som selvfølgelig har noget med Trump at gøre, og som er ganske afgørende i den nuværende situation på aktiemarkedet. Vi runder også den amerikanske forbruger med detailsalgsdata mandag, hvilket kan blive ugens vigtigste begivenhed fordi der er lidt begyndende vækstnervøsitet omkring USA's økonomi. På Fed-mødet onsdag er der mest fokus på de økonomiske forecast og Powells udtalelser. Kan der spores noget vækstnervøsitet og begynder toldforhøjelser at spille ind i inflationsforecastet?
Finans Brief forsøger at give overblik over alle forskellige økonomiske og geopolitiske temaer, der rammer markederne. Og det er ikke småting i denne uge. Selvom medierne fokuserer på det sikkerhedspolitiske efterspil med skænderiet mellem Trump og Zelenskyj i fredags (som også er vigtigt), er finansmarkederne i øjeblikket mere optaget af toldtruslerne. Vi analyserer det hele i dagens udsendelse, og vi må ikke glemme, at ugen også byder på ECB-møde og amerikansk jobrapport.
Den sidste uge i året byder ikke på vigtige nøgletal, så vi vender i stedet fokus på de seneste tendenser indenfor den økonomiske og finansielle juleforskning. Hør om Det Store Juletab og om, hvorvidt julemanden findes på de finansielle markeder! Vigtig investorinformation.
Vores prognose for aktiemarkederne i 2025 er klar. Vi ser tilbage på 2024 med store forskelle i aktieafkast og kigger ind i 2025. Hør bl.a. om, hvorfor det amerikanske marked kan have ”lånt” afkast fra fremtiden, vores tre (vilde?) overraskelser og vores tema omkring investering i indiske aktier. Vores forventninger til 2025 er også omtalt i vores investeringsmagasin Katjing, samt i vores investeringsstrategi for december. Snak med din Jyske Bank rådgiver om mulighederne for at få vores Investeringsstrategi løbende. Vigtig investorinformation.
Vi samler op på en begivenhedsrig weekend, og vender et par highlights fra vores Outlook 2025. Ugens vigtigste begivenheder er ECB-mødet på torsdag og de amerikanske forbrugerpriser onsdag. Vi analyserer det hele i ugens Finans Brief. Vigtig investorinformation.
Det bliver en kortere uge for de amerikanske tradere med Thanksgiving torsdag og Black Friday. Vi ser på udsigterne for årets Black Friday handel i USA, og de er afdæmpede. Fed referatet fra mødet lige efter præsidentvalget kommenter nok ikke på valget, men måske på, at der er mindre risiko for svagere vækst, og det kan betyde, at Feds slutrente er højere. Der er vi faktisk enige i. Ugens europæiske højdepunkt er inflationsdata fredag, som kommer til tage et hop op i november. ECB kommer dog til at tage det roligt, fordi det er tekniske basiseffekter i form af et svagt sammenligningsgrundlag i 23, der er årsagen. Nedtrenden på inflationen bliver genoptaget efter november. Vigtig investorinformation.
I dagens Finans Brief ser vi på, hvad Trump 2.0 kan betyde for finansmarkerne. Det amerikanske marked oplevede et veritabelt ”Trump Bump” på aktiemarkedet med næsten 5% stigning og ny aktierekord i sidste uge. Spørgsmålet er, hvor lang tid det kan fortsætte. Vi vender også de to vigtige amerikanske nøgletal, inflation og detailsalg, der før har påvirket markedet markant. Vi ser endelig på udsigterne for de kinesiske aktivitetsnøgletal som runder ugen af, hvor man især vil holde øje med om stimulanspakkerne begynder at virke.
Ugen er sprængfyldt med vigtige nøgletal inkl. amerikansk jobrapport og amerikanske regnskaber her, hvor den amerikanske valgkamp går ind i sin sidste uge. Vi vender lige aktiemarkedsbevægelserne omkring præsidentvalget og sætter vores Trump trade vs. Harris trade til at forudsige valgresultatet. Vi ser også på, om Trump giver inflation. Så er det tid til nøgletallene: Vi ser på BNP-væksten for 3. kvartal i USA og Eurozonen, og der er tale om to helt forskellige billeder; hør hvorfor. Også vigtige inflationstal fra Eurozonen får en kommentar. Vi skal selvfølgelig også runde jobrapporten i USA, hvor orkaner har ”blæst tallene omkuld”. Vi ser på, hvad det betyder. Som om det ikke var nok, er det også ugen, hvor det vælter ind med amerikanske regnskaber, vi giver en status på, hvordan det ser ud indtil nu.
Selvom mange holder efterårsferie, så er finansmarkederne i fuld sving. Ugens højdepunkt bliver ECB-mødet, hvor der venter endnu en rentenedsættelse, efter at både inflationsdata og væksttal har været til den svage side. Spørgsmålet er, hvordan Lagarde ser den fremtidige udvikling for renten. Vi ser også på verdens vigtigste forbruger, den amerikanske, hvor der kommer detailsalg for september. Selvom den amerikanske forbruger har været presset fra mange sider, bliver kreditkortet stadig brugt. Vi vender også regnskabssæsonen for 3. kvartal, som blev skudt i gang i USA i fredags. Vi løfter sløret for, hvorfor det ikke kun var regnskabsresultaterne selv, der løftede Finansaktierne, men også en tendens som investorerne synes godt om. Vi runder også både nøgletal og stimulanssituation fra Kina, som har været i stærk fokus den seneste måneds tid.
Hele ”hoffet” af nøgletal, US jobrapport og ISM aflægger besøg i den her uge sammen med europæisk inflation. Data for aktiviteten i USA fortsætter med at være blandede til både den svage side (arbejdsmarked og konjunkturindikatorer) og den stærke (BNP og privatforbrug). Måske vi bliver lidt klogere i denne uge. Vi vender også sidste uges vilde stigninger på det kinesiske aktiemarked , hvor stimulanstiltag sendte aktierne op med over 15%! Vigtig investorinformation.
Jyske Banks chefanalytiker på USA, Kim Fæster, og chefstrateg, Ib Fredslund Madsen, analyserer de økonomiske og finansielle konsekvenser af det amerikanske præsidentvalg d. 5. november 2024. Hvordan er de to kandidaters økonomiske politik, hvem er bedst for aktiemarkedet? Findes der nogle gode valginvesteringer? Kan Trump fyre Jerome Powell? Hvem stemmer renterne og dollaren på, hvis de kunne stemme? Hvad vil de to kandidater gøre ved USA's offentlige gæld? Få svar på det hele, uden selv at skulle faktatjekke, i vores udsendelse om det amerikanske præsidentvalg.
Ugens store fokus bliver det amerikanske central bank møde onsdag, hvor alle venter en rentenedsættelse. Sidste rentenedsættelse cyklus blev startet i 2019. Det store spørgsmål er, om det bliver 25 bp eller 50 bp? Vi vender det hele i dagens Finans Brief, hvor du også får at vide, hvordan aktiemarkedet plejer at reagere på den første rentenedsættelse. Vigtig investorinformation.
Det store fokuspunkt i denne uge bliver den amerikanske jobrapport på fredag. Sidste måneds jobrapport skuffede og skabte frygt lavvækst i USA. Det var også en af de udløsende faktorer, for de markante kursfald i starten af august, så det er data , der kan ”flytte” markedet. Spørgsmålet er, om det var en ”one-off” begivenhed bl.a. pga. en storm, eller der var andre faktorer på spil. Når man hører ordene virus og WHO, der slår global sundhedsalarm, skaber det ikke gode mindelser. Vi vender lige den aktuelle Mpox epidemi i Centralafrika, som dog ikke har potentialet til at blive en ny Corona epidemi. Danmark spiller en rolle på flere områder i Mpox, vi vender det hele i ugens Finans Brief. Vigtig investorinformation.
Aktierne har lavet et pænt comeback efter sommeruroen. I ugens Finans Brief sætter vi lidt perspektiv på uroen og undersøger årsagerne til nervøsiteten på finansmarkederne. Vi ser også på udsigterne fremadrettet og på, hvornår man skal købe på aktietilbagefald. Ugens topnyheder er ”Powell på prærien”, Powells tale på Jackson Hole centralbank-konferencen og de første nøgletal for august i form af flash PMI'erne. Vigtig investorinformation.
I dagens Finans Brief ser vi på de dramatiske begivenheder i weekenden med skudattentatet på Trump, med fokus på, hvordan finansmarkederne reagerer på situationen. Ud over det politiske efterspil, som bl.a. kan ses i det Republikanske Konvent, der starter mandag, er der et par andre personer i fokus den her uge: Den amerikanske forbruger, Xi Jinping og ECB's præsident Christine Lagarde. Vi runder det hele i dagens Finans Brief.
Ugens Finans Brief kommer vidt omkring : Vi ser på markedskonsekvenserne af det franske valg, 1. halvår på aktiemarkedet, den amerikanske regnskabssæson for 2. kvartal, og hvordan Bidens debat-kollaps har sat sig i markedet. Og vi må ikke glemme ugens nøgletal: Amerikansk inflation som gerne skal fortsætte med at pege nedad, og endelig er den amerikanske Fed chef Powell på sit halvårlige besøg i Kongressen.
Vi går ind i en uge fyldt med politisk risiko, som vi analyserer i ugens Finans Brief. Joe Biden mødes i TV-duel med Donald Trump, torsdag nat og Frankrig skal stemme i 1. runde af parlamentsvalget søndag, hvor Macrons parti kun ligger nr. 3. Vi runder også de kommende inflationsdata fra EU og USA og ser på udsigterne der. Og, hvis du har spurgt dig selv om, hvor mange dage der er gået siden det amerikanske aktiemarked er faldet mere end 2% på dagen, får du også svaret i ugens Finans Brief. Vigtig investorinformation
Det er en Finans Brief med fransk tema! Vi ser på , hvordan den politiske uro i Frankrig op mod lynvalget 30. juni spreder sig til udvalgte finansielle markeder. Vi vender også, hvad den nærmeste udvikling kan byde på op mod de to valgrunder 30/6 og 7/7. Ud over Frankrig byder ugen også på nyt fra den amerikanske forbruger og de første nøgletal for juni i form af de europæiske konjunkturbarometre PMI'erne. Det kan ende med, at de eneste gode nyheder for Frankrig i denne uge bliver fodboldkampen i EM mod Østrig 17/6, og den er vel ikke gang sikker!
I dagens Finans Brief kommer vi rundt om meme stocks og afslører ,hvad ”Degen trading” betyder. Nvidia er nu verdens 2. største aktie, og spørgsmålet er om det er berettiget. Næste onsdag har vi udnævnt til Superonsdag, fordi der først er amerikansk inflation og om aftenen Fed møde. Begge begivenheder har ”market moving potential”, og vi ser på, hvad man skal lægge mærke til i ugens helt klart vigtigste begivenheder.Vigtig investorinformation.
Vi går en stor uge i møde med Fed-møde, europæisk inflation, amerikansk jobrapport og mange regnskaber. Hør hvorfor IT-aktierne lavede comeback i sidste uge, og hvordan regnskabssæsonen tegner indtil videre.
I dagens Finans Brief får du den eneste graf, der er nødvendig for at forstå Nvidia-aktiens himmelflugt. Vi ser også frem mod ugens forskellige centralbankmøder, der i princippet kan byde på det hele: Rente op, rente uændret og rente ned. Hør hvem der gør hvad og hvorfor.Vigtig investorinformation.
Magnificent 7 tech-aktier har trukket det amerikanske aktiemarked, men Europa kan også være med sine "Granolas". Hør mere om det i dagens Finans Brief, hvor vi også vender den politiske Super Tuesday i markedssammenhæng. Nok lidt mere markedspåvirkning kan vi forvente når den amerikanske centralbankchef Jerome Powell skal berette om økonomiens tilstand og pengepolitikken i den amerikanske kongres. ECB holder møde torsdag, hvor fokus er på prognosen og den verbale guidance. Ugen rundes af "Super Friday" med den amerikanske jobrapport.Vigtig investorinformation
I dagens Finans Brief ser vi på markedssituationen som i sidste uge ligner en genudsendelse af 2023. Vi runder de første PMI-tal for 2024, der giver os den økonomiske temperatur i bl.a. Euroområdet. ECB's Lagarde får formentlig et let rentemøde med copy paste af december mødet, selvom markedet utålmodigt venter på rentenedsættelser. Endelig ser vi på, hvad der kan have drevet afkølingen af amerikansk økonomi i 4. kvartal når der kommer BNP-tal torsdag.
Når man ser på agendaen for den her finansuge, så passer den gamle julesang i overskriften fint. Både store centralbankmøder i Fed og ECB og vigtige nøgletal skal overstås inden jul. Vi starter med amerikansk inflation, hvor fokus især er på kerneinflationen (ex. fødevarer og energi), der stadig er dobbelt så høj som Fed's målsætning. Fed mødet onsdag indleder 24 timer med møder i Fed, ECB, Bank of England, Norges Bank og Nationalbanken i Schweiz. Ingen renteændringer hos Fed og ECB men prognoser og centralbank udtalelser kan sagtens sørge for markedsudsving. Detailsalg for både USA og Kina er også på programmet. Den første økonomiske temperaturmåling for december får vi fredag, med de såkaldte flash PMI'er. Vi holder især øje med de europæiske PMI'er, som ser ud til at stabilisere sig, dog på et niveau under 50, der viser, at aktiviteten er presset.
I denne uges Finans Brief får vi besøg af The Magnificent Seven og får styr på ugens finansbegivenheder. Selvfølgelig fokus på omsætningstallene fra Black Friday i USA som pejlemærke for privatforbruget og julehandlen. Vi får netop de månedlige forbrugsdata for personligt forbrug og indkomst for oktober. De indeholder også den inflationsindikator som den amerikanske centralbank holder mest øje med det mundrette navn, Core PCE deflator! De første data for amerikansk industri kommer fredag med konjunkturbarometret ISM. Vi skal også have europæiske inflation for nov., som ikke får samme hjælp fra energibasiseffekter som de foregående måneder.Vigtig investorinformation
Stigende renter = faldende aktiemarkeder. I ugens Finans Brief ser vi på den historiske samvariation mellem aktier og obligationer og hvad der afgør, hvornår aktierne godt kan klare rentestigninger. Ellers har vi nøgletal fra de to største økonomier globalt, USA og Kina, som vi gennemgår. Og så genopføres det velkendte ”teaterstykke” : ”Nedlukning i USA?” for gud ved hvilken gang, med deadline på fredag. Vi anmelder stykket og så kan det også blive ugen med lidt optøning af det amerikansk/kinesiske forhold når præsidenterne Joe Biden og Xi Jinping mødes i San Francisco.Vigtig investorinformation
Ugen byder på masser af regnskaber igen (bl.a. Apple) og inflation og BNP fra Eurozonen. ”Kongen og dronningen” af nøgletal og Jerome Powell (”knægten?!”) er i fokus fra USA. Investorerne holder særligt øje med Feds rentemøde onsdag aften og jobrapporten (”kongen”) på fredag. Der kommer også ISM-indeks (”dronningen”) fra industrien og servicesektoren. Hvis du skal have et overblik over hele situationen, er Finans Brief et must-see i denne uge.
I dagens Finans Brief analyserer vi Hamas/Israel konflikten ud fra finansmarkedernes synsvinkel, og afklarer hvorfor olieprisen stiger når ingen af parterne er olieproducenter. Vi ser på udsigterne for 3. kvartals regnskaberne, og hvorfor markedsreaktionen kan være positiv på den korte bane. Endelig skal vi runde nøgletal fra verdens to største økonomier, USA og Kina, især med fokus på forbrugeren.
Vi står foran en stor centralbank uge med Fed-mødet som vigtigste begivenhed. Selvom vi ikke venter nogen renteforhøjelse, hvilket markedet og alle økonomer heller ikke gør, så er der stor fokus på prognoserne og Powells pressekonference, som kommer til at sætte rentestemningen i verden den kommende tid. Til gengæld kan vi vente renteforhøjelser fra centralbankerne i Norge, Sverige og Storbritannien, selvom det bliver af forskellige årsager. Vi runder de første økonomiske signaler for september, PMI'erne, og ser på hvad aktiernes ”gåen i takt” kan fortælle os om markedet.
Det gik opad for både Tour-rytterne og aktiemarkedet i sidste uge. Vi ser på årsagerne ... for aktiemarkedet :). Vi runder også lige de amerikanske bankregnskaber fra i fredags, som skød regnskabssæsonen for 2. kvartal i gang. Vi ser på sæsoneffekter i aktiemarkedet, som egentlig tilsiger , at juli er bedste aktiemåned, men der er flere faktorer, der kan kaste grus i maskineriet. Vi skal også forbi det amerikanske detailsalg, der kan få et i løft i denne måned.
I ugens Finans Brief ser vi på ugens to fokuspunkter: Inflation og Q2 regnskabssæson. Markedet er blevet mere nervøs for flere renteløft fra centralbankerne, og de amerikanske forbrugerpriser i denne uge kan hhv. skrue op eller ned for den nervøsitet afhængig af tallet. Den overordnede inflation er forventet at ville falde. Q2 regnskabssæsonen i USA bliver skudt i gang 14/7 med de store bankregnskaber. Vi kommer ind på udsigterne for indtjeningen og på, hvad de store temaer i regnskaberne kan blive.
Ugens Finans Brief kommer vidt omkring. Vi giver vores første take på det militære oprør i Rusland i weekenden 24/25. juni set med finansmarkedets fokus, runder de vigtige europæiske inflationstal, der kommer fredag og endelig ser vi på de regionale aktiekonsekvenser af det vigtige AI-tema.
AI-megatrenden har potentiale for at give økonomien et nyt løft – vi ser også muligheder for investoren. I udsendelsen ser vi på, hvad der kendetegner den nye generative AI. Vi kommer ind på, hvordan økonomien kan påvirkes af AI. Endelig ser vi på, hvordan man kan investere i megatrenden AI. Og så kan du for øvrigt møde min digitale AI-ferieafløser😊.
Vi er på vej ind i sommerens musikfestival-sæson, og centralbankerne vil også være med. I den her uge får vi rentemøder i både Fed og ECB (Roskilde Festival), og i den lidt mindre ende Bank of Japan og Kinas centralbank (Tinderbox).I ugens Finans Brief gennemgår vi udsigterne for de store rentemøder, og for Fed er vores holdning noget anderledes end konsensus. Som optakt til central-festivalerne får vi amerikanske inflationstal for maj, og de kommer til igen at vise en aftagende inflation. Vi vender også lige detailsalget fra verdens to største økonomier, USA og Kina. Skynd dig at få købt festivalbillet og se Finans Brief!
I ugens Finans Brief ser Jyske Banks chefstrateg, Ib Fredslund Madsen, på den amerikanske gældsaftale, der kom på plads i weekenden og som nu skal stemmes igennem Kongressen.Han ser også på, hvorfor USA's aktiemarked var det eneste i plus i sidste uge (hint: AI). Vi gennemgår også alle de vigtige nøgletal for ugen, som alle kommer fra øverste hylde: Europæiske inflation, amerikansk konjunkturbarometer ISM og jobrapport.
Alle der har set ”90 års fødselsdagen”, som bliver sendt hver nytårsaften, kender plottet og slutningen. Lidt det samme gør sig gældende med forhandlingerne om hævelse af det amerikanske gældsloft, der er en tilbagevendende situation i USA og med den samme slutning hver gang: En hævelse af gældsloftet. Men ligesom i ”90 års fødselsdagen” er der en del rabalder og dramatik før man er i mål. Vi ser på situationen i ugens Finans Brief ligesom vi ser på, hvordan investorernes nervøsitet viser sig i markedet. Vi vender også detailsalg i verdens to største økonomier USA og Kina.
Chefstrateg i Jyske Bank, Ib Fredslund Madsen, kommer vidt omkring i dagens Finans Brief, når han skal lægge op til ugens finansbegivenheder:Update på regnskabssæsonen, som har været bedre end frygtet,Hvad siger BNP for 1. kvartal for de to af de største økonomier (USA og Eurozonen)?Vil inflationen for april give grønt lys til 50 bps rentestigning fra ECB?Og hvad er det for noget med begrebet: ”Uelskede aktiekursstigninger”?
Trods en aftale i weekenden om, at UBS køber den kriseramte Credit Suisse med visse statsgarantier, er der stadig en nervøs afventende stemning på finansmarkederne. Det store spørgsmål for investorerne er: 1) Er det nok? og 2) Er der andre problembanker?I dagens Finansbrief fokuserer vi på banksektoren, og ser på både baggrunden for krisen, og hvorfor det samlede banksystem ser robust ud, hvilket er vigtigt at huske i den øjeblikkelige uro. Vi ser også frem mod Fedmødet onsdag, hvor centralbanken står i et dilemma mellem inflation og bankuro. Vi forventer det bliver til en hævning på 25 bps.
Ib Fredslund Madsen ser på de sidste dages uro i banksektoren: Hvad har forårsaget uroen og er det symptom på større problemer i banksektoren? Det vurderer han ikke, og det ligner derfor mere virksomhedsspecifikke problemer, som har ”smittet” resten af banksektoren og gjort, at investorerne overreagerer med frygt og følelser, og ikke ser på de fundamentale forhold.
I Finans Brief i denne uge fokuserer jeg på sæsoneffekter i aktiemarkedet og ser frem mod to store amerikanske begivenheder for den nye uge. Powells taler i den amerikanske kongres (tirsdag og onsdag) sætter retningen for forventningerne til renten, så her lytter Verden opmærksomt. Fredag kommer så ugens vigtigste nøgletal, den amerikanske jobrapport for februar. Var chokstigningen i beskæftigelsen i januar en enlig svale, eller er amerikansk økonomi virkelig så robust? Februar jobrapporten kan være med til at besvare noget af det spørgsmål. Aktier kan godt lide økonomisk vækst, men ikke hvis inflationen ikke kommer ned, og renterne skal yderligere op. Lidt af et dilemma, som vi også kommer på i Finans Brief.
Markederne holdt ikke vinterferie, så rigeligt med nyheder. Bliv klædt på til den nye Finansuge, og hør hvad den store fokus på højere centralbankrenter betyder for aktiemarkederne. Vi skal også runde de første nøgletal for februar, og høre hvorfor regnskabet fra verdens største detailkæde Walmart kan give et fingerpeg om inflationsudviklingen. Det hele sker i ugen, hvor det d. 24/2 er 1-års dag for Ruslands invasion af Ukraine, som markerer en tragisk milepæl, men som ikke længere er højt på markedernes radar.
Vigtige økonomiske temperaturmålinger i denne uge + et kig på, hvorfor europæiske aktier slår amerikanske i øjeblikket I denne uges Finans Brief samler vi op på sidste uges kursfald og ser frem mod de vigtigste nøgletal i denne uge. Første europæiske nøgletal for 2023 og et bredt billede på amerikansk økonomi i form af 4. kvartals BNP. Vi ser også på, hvorfor europæiske aktier slår amerikanske med den største margin i 30 år over de seneste måneder.
Alle har travlt med at blive færdige med juleforberedelserne. Det gælder også verdens centralbanker og økonomiske nøgletal. Derfor er der utrolig mange vigtige møder og nøgletal på programmet i årets sidste vigtige uge. Amerikansk inflation tirsdag har før skubbet markedet markant rundt: -5% i sep. og +6% i november. Onsdag kommer den amerikanske centralbank, Fed, på banen med 50 bp renteforhøjelse. Også stor fokus på Feds prognose for renterne, de såkaldte DOTS, som kan give et fingerpeg om, hvor renten skal toppe. Endelig har Powell mulighed for på pressekonferencen at ”bekræfte/skræmme” markedet i deres forventninger. Knap er markedet faldet til ro efter Fed, før ECB melder sig på banen torsdag med en ny renteforhøjelse. Vi venter +50 bp, som er ned i kadence fra sidste gang. Men vi ser også, at Lagarde godt kan finde den indre ”høg” frem og skærpe retorikken for at forhindre, at markedet bliver alt for begejstret over en mindre renteforhøjelse. Fredag kommer de globale konjunkturbarometre, PMI'erne, som er det første bud på den økonomiske aktivitet i december. Og fik vi nævnt, at Kina kommer med industriproduktion og detailsalg ligesom USA også gør + rentemøder i Bank of England og Norges Bank.
Vi har lige afsluttet den bedste aktieuge siden juni med næsten 6 % stigning i S&P 500. Lavere end ventet amerikansk inflation, lempelser af Kinas Covid-19 politik og Ukraines indtagelse af den vigtige by Kherson var alt sammen med til løfte aktiehumøret. Den positive markedspsykologi kan sagtens fortsætte en rum tid endnu, men markedet kan løbe ind i problemer med en prisfastsættelse, der er steget igen. Kina er i fokus i denne uge. Både med en række data for den indenlandske økonom, mødet mellem Kinas leder Xi Jin Ping og USA's præsident Biden på G20 mødet i Indonesien og regnskaber for de store kinesiske virksomheder Alibaba og Tencent. Biden er rejst til G20 med en demokratisk sejr i Senatet efter at den næstsidste stat blev afgjort i weekenden. Der er også data for det amerikanske detailsalg og ikke mindst det amerikanske boligmarked, som i stigende grad udviser svaghed. Boligsalget er allerede faldet 27% i år pga. de stigende boligrenter.
Vi har lidt af mellemuge uden de helt store nøgletal og begivenheder, men Kina leverer både BNP og signaler fra Partikongressen, hvor præsident Xi Jinping formentligt befæster sin magtposition. Regnskaberne for 3. kvartal ruller, og kan give et fingerpeg om, hvordan virksomhederne ser den økonomiske fremtid på vej mod en recession. Vi ser i den forbindelse på, hvorfor indtjeningen i de europæiske selskaber har været så robust trods alverdens dårligdomme med krig i Ukraine og en energikrise. EU diskuterer netop energikrisen på et topmøde sidst på ugen, mens Storbritanniens premierminister stadig er under pres efter den tumultariske situation omkring deres finanspolitik, som kostede finansministeren jobbet i fredags.
Aktierne er stadig under pres. Efter forsøg på stabilisering i Asien efter nyt fald på Wall St. i fredags har et hop i olieprisen på spekulation om en større OPEC+ produktionsnedskæring trukket risikoappetitten ned igen. Frygten for en recession i lyset af aggressive centralbank rentehævninger lurer også stadigvæk. Ugens fokus ligger på de amerikanske nøgletal, ISM mandag og jobrapport fredag. Markedet håber paradoksalt nok på en afdæmpet beskæftigelsesvækst, fordi den amerikanske centralbank så kan agere lidt mindre aggressivt.
Der er plusser på de asiatiske aktiemarkeder, som er åbne (Kina og Syd Korea er lukkede) ovenpå stigningerne på Wall St. i fredags. Svage kinesiske inflationstal både løfter håbet om flere kinesiske stimulanser og nærer håbet om moderate amerikanske forbrugerpriser tirsdag. Det sker trods noget mere aggressiv Fed-retorik i fredags. Ukraines overraskende fremgang på fronten i weekenden kan også påvirke håbet om en eller anden form for aftale. Markedsfokus• Asiatiske aktier viderefører stigningerne fra fredag• Kan forbrugerpriserne få Fed til at ændre renteforhøjelsen?