Kejserriget (audio)

Follow Kejserriget (audio)
Share on
Copy link to clipboard

Kejserriget er Jyske Banks podcast for alle os, der er nysgerrige efter at vide, hvordan alt det, der sker i verden omkring os, har indvirkning på vores økonomi. Værten er Anne Kejser, og hun får besøg af de stærkeste eksperter, der trækker emnerne ned på et plan, hvor alle kan være med og udvide de…

Jyske Bank TV

  • Oct 29, 2020 LATEST EPISODE
  • every other week NEW EPISODES
  • 26m AVG DURATION
  • 58 EPISODES


Search for episodes from Kejserriget (audio) with a specific topic:

Latest episodes from Kejserriget (audio)

Kejserriget: Tokenisation - køb Ronaldo eller lidt af Eiffeltårnet

Play Episode Listen Later Oct 29, 2020 32:32


Et nyt begreb indenfor den finansielle verden er på vej - Tokenisation. Med den måde at handle værdier på, vil du i fremtiden kunne blive medejer af din yndlings fodboldklub, et skovområde, veteranbiler, naboens hus eller hvad du ellers har lyst til at investere i. Kristian Sørensen, betalingsekspert og partner i Norfico forklarer her i programmet, hvordan det hele hænger sammen, og hvordan der nærmest ikke er grænser for, hvad du i fremtiden kan eje helt eller delvist. Medvirkende: Kristian Sørensen, betalingsekspert og partner i Norfico Vært: Anne Kejser

Kejserriget: Hvad er e-kroner?

Play Episode Listen Later Oct 22, 2020 25:47


Har du styr på, hvad e-penge egentlig er? Måske tror du, at det er de penge, der står på dit Visakort eller Dankort. Men det er det ikke. I dette program forklarer betalingsekspert Kristian Sørensen, hvad e-penge egentlig er. Og så sætter han os ind i, hvad fordelene er ved at udvikle disse penge, og hvorfor centralbanker i hele verden lige nu har fokus på udviklingen af dem. Medvirkende: Kristian Sørensen, betalingsekspert og partner i Norfico Vært: Anne Kejser

Kejserriget: Skal vi slå plat og krone?

Play Episode Listen Later Oct 15, 2020 24:16


Samfundet er i evig udvikling – og det samme er vores sprog. Uden vi tænker over det, påvirkes sproget af samfundet, og det afspejler sig også i vores ordsprog. Nogle ordsprog vil med tiden forsvinde - men kommer der også nye ordsprog til? Det fortæller sprogforsker Michael Ejstrup om – med en række eksempler på både nye og gamle ordsprog.Ifølge Michael Ejstrup er de fleste ordsprog bygget op omkring enten region (især kristendommen), vores personlige fysiognomi (kroppens udseende), vejrlig, mad eller landbrugs- og søfartsliv.Nogle ordsprog falder fra, andre forbliverMen i takt med samfundets udvikling forsvinder nogle gamle ordsprog og vendinger gradvist. De yngre generationer kender ikke til de hundrede år gamle situationer og begreber, der i ordsprogene henvises til – særligt ikke når det kommer til ordsprog vedrørende mad, region og landbrug- og søfart.Samtidig med, at nogle ordsprog falder fra, forbliver andre. Det er særligt de ordsprog, der er dybt forankret i os mennesker og vores samfund. Det er ordsprog vi kan forstå og stadig håndtere, selvom de falder uden for vores nuværende værdier og livsstil.Sprog er en social overenskomstSamfundets udvikling – fx digitaliseringen – kan også danne grundlag for nye ordsprog. Nye ordsprog bliver dog ikke til over natten. Det tager lang tid før de er en del af sproget.Sprog er en social overenskomst. Betydningen i sproget er noget vi forhandler os frem til i fællesskabet – over lang tid. Og det kræver, at nogle bruger den nye betydning i en lang periode, indtil det er socialt accepteret. Sproget er en fælles ting vi skal bruge til at kommunikere med.MedvirkendeMichael Ejstrup, sprogforskerVærtAnne KejserBliv klogere på digitale penge

Kejserriget: Min pung er tom

Play Episode Listen Later Oct 15, 2020 26:51


Hvad sker med vores adfærd, når penge ikke skal tages op ad pungen, men betalingen kan klares med et swipe?(podcasten er på engelsk)Jonas Hedman er professor i digitalisering på CBS. Han har blandt andet været med i et forskningsprojekt, der viser, at Sverige i praksis er kontantløst i 2023. Anne Kejser taler her med Jonas Hedman om, hvordan vores forbrugsmønstre ændrer sig i takt med, at vi oftere og oftere klarer betalingen med et swipe og ikke ser vores penge fysisk.Kontanter bliver dyrereI løbet af de seneste 10 år er kontanter i høj grad blevet erstattet af teknologi, og det betyder, at kontanter er blevet dyrere at bruge. ”Der kommer snart et tidspunkt, hvor det vil koste en butik mere at håndtere de kontanter, de får ind på et køb, end det beløb, de kan tjene på salget. Så de vil i praksis tabe penge på at tage imod kontanter. Jeg tror, nogle butikker allerede er i den situation i dag,” forklarer Jonas Hedman.Derfor forudser han, at kontanter også her i Danmark vil blive endnu mindre brugt i almindelige butikker. Om kontanter helt forsvinder fra et samfund som det danske, vil ifølge Jonas Hedman afhænge af lovgivningen.Pain of paying forsvinderSpørgsmålet er, hvad der sker med vores adfærd efterhånden som langt de fleste betalinger sker med kort og mobil. Det er jo en lidt anden proces end at tage sedler og mønter op af pungen og lægge på disken.”Vi ved, at folk er villige til at bruge flere penge, når de betaler digitalt, fremfor med fysiske penge. Der findes en teori, der hedder ’pain of paying’, som går på, at man oplever en lille fysisk smerte, når man skal afgive noget. Ifølge den vil man være mere modvillig mod at købe, når man betaler med kontanter. Og når det blot er et nummer på en skærm, så vil man købe mere,” forklarer Jonas Hedman.Det er også nemmere at bruge penge, når man betaler digitalt, og derfor vil vi sandsynligvis også bruge flere. Man gør det, der er nemt.”Der er også stadig nogle, der bruger kontanter til at styre deres økonomi. De hæver det, de må bruge, indtil de får løn igen. Det mister man uden kontanter, siger Jonas Hedman. Forskel på generationerHer skal man være opmærksom på, at der er forskel på generationer. Dem, der er vokset op med kontanter og dem, der er vokset op med kort og MobilePay. ”Jeg fik min første løn i kontanter, og jeg ser stadig mine penge for mig i kontanter. Så jeg har et mentalt link mellempengesedler og arbejde. Hvis man spørger unge mennesker, der aldrig har brugt kontanter, så forstår ikke hvorfor de skulle bruge dem. De foretrækker elektroniske betalingsmåder. Den generation vil have en anden oplevelse af penge, det er noget der er på deres telefon,” siger Jonas Hedman.De sorte kontanterI samtalen med Anne Kejser er Jonas Hedman også inde på, hvad en del af de tilbageværende kontanter i Danmark bliver brugt til. ”Jeg har kun set en 1000-kroneseddel én gang i de 13 år jeg har arbejdet i Danmark. Jeg var i lufthavnen, og der så jeg en mand, der købte en telefon med syv 1000-kronesedler. Så tænker man jo lidt over, hvor de penge kommer fra,” siger Jonas Hedman.Der findes en sort økonomi i Danmark som primært fungerer via kontante betalinger.”Min personlige holdning er, at det er ærgerligt at bruge skatteydernes penge på at hjælpe den sorte økonomi til at trives. Efter min mening burde vi ikke trykke og udstede 1000-kronesedler i Danmark,” siger Jonas Hedman.Medvirkende:Jonas Hedman, professor i digitalisering på CBSVært:Anne KejserBliv klogere på digitale penge

Kejserriget: Kinas digitale udvikling

Play Episode Listen Later Oct 8, 2020 33:53


I Kina betaler de med ansigtet. En statsstøttet teknologisk revolution har gjort Kina til frontløber.Forestil dig, at din bank brugte kunstig intelligens til at vurdere din troværdighed. At ja eller nej til din ansøgning om billån eller huslån blev afgjort af dit ansigts mikro-bevægelser. Blinker du lidt for hurtigt med øjnene, holder du dem for længe lukket – eller bevæger du dem uvilkårligt fra side til side…Det er et eksempel på, hvordan kinesiske virksomheder gør brug af kunstig intelligens i samspillet med deres kunder og forbrugere. Og det er interessant, for Kina har overtaget førertrøjen, når det gælder teknologi – og billedet er ved at vende, så det nu er Vesten, der er begyndt at kopiere kinesernes digitale ideer og forretningsmodeller.Kina sætter nye standarder for teknologi Ovenstående er hentet fra en udgave af podcasten Kejserriget, der sætter fokus på ”Kinas digitale udvikling”. I en samtale med Anne Kejser fortæller Kina-ekspert Christina Boutrup om nogle af de nye, digitale forretningsmodeller kineserne har udviklet, som en del af de seneste års teknologiske revolution i landet. En revolution, der har ført til nye standarder og bragt Kina foran de virksomheder, vi i Vesten er vant til at se som frontløbere. ”Jeg tror, der er rigtig mange beslutningstagere – både politikere og erhvervsledere – der har en blind vinkel her, fordi vi har det bare med at kigge kun på Amazon, Google og Facebook, når vi skal kigge på nye, digitale forretningsmodeller, men pointen er faktisk, at de er simpelthen længere fremme i Kina.” I samtalen kommer Christina Boutrup også ind på bagsiden af medaljen. Hvordan teknologien øger statens muligheder for at overvåge den enkelte borger. Og hun ser på magtbalancen mellem Kina og USA – økonomisk og teknologisk, hvor Kina allerede har overhalet USA på udvikling af fx elbiler, droner, finansielle teknologier og praktisk anvendelse af kunstig intelligens. WeChat og andre eksempler på Kinas forspringWeChat er et af eksemplerne på, at kineserne er et skridt eller flere foran, fortæller Christina Boutrup. Fra starten som ren chat-app er WeChat vokset til en digital schweizerkniv til storbyernes moderne digitale liv. Den er en digital betalingsløsning til både fysiske butikker og avanceret online-handel. Man kan booke taxi, betale elregningen og meget mere. Samtidig byder den på masser af spil og underholdning – og som en af de mere kuriøse funktioner kan man sågar blive skilt vie WeChat. Fra at være en kopi af Facebook er WeChat i dag en alt-i-en app med talrige funktioner, som både Facebook og Instagram lader sig inspirere af, fortæller Christina Boutrup.Som andre eksempler på kinesernes forspring fremhæver Christina Boutrup betalingsappen Alipay, hvor man kan alt fra at bestille mad til at købe forsikringer og foretage investeringer. Og så er der den automatiserede sundhedsløsning Ping An Good Doctor, hvor konsultationen foregår uden fysisk møde mellem læge og patient, men som videokonsultation. Her kan én læge nå 6-700 patienter om dagen fordi en robot har klaret de indledende spørgsmål!Staten gør innovation og udvikling attraktivtI udsendelsen giver Cristina Boutrup et godt indblik i, hvordan den kinesiske statskapitalisme påvirker den digitale udvikling. Fra konkrete eksempler og forretningsmodeller til etik og moral. Den kinesiske stat er den vigtigste driver for innovation og udvikling. Fordi den opsætter klare, strategiske mål, fx inden for robotteknologi eller udvikling af elbiler – og gør det attraktivt for virksomheder, der vil investere i de udvalgte områder. Det kan være ved at give gratis byggegrunde eller bygninger – eller tilbud om gratis samarbejder med forskere fra lokale universiteter. ”Man gør det så attraktivt at investere i udvalgte brancher, så pengene og hjernerne simpelthen valfarter dertil.”Markedet skaber de nye kundeoplevelserNår staten har lagt linjerne og strategien, er det virksomhederne og markedet der driver digitaliseringen og skaber de nye brugeroplevelser og forretningsmodeller. På markedsbetingelser. Og da der er flere internetbrugere i Kina end i Europa og USA tilsammen – er der en enorm konkurrence om at give kunderne de bedste oplevelser. Det fremmer udviklingen. I modsætning til vestlige virksomheder, kan kinesiske virksomheder nærmest frit indsamle kundeoplysninger som kan bruges i udviklingen af nye kundeoplevelser, fx ved Alipay alt om deres kunder; hvad de køber, hvad de spiser, hvor de bor og hvem de bor sammen med – mens staten kigger med over skulderen. Her er endnu ingen beskyttelse af borgernes personoplysninger, ingen GDPR som i Europa. Christina Boutrup tror på, det kan blive en fordel for de virksomheder, der sætter mennesket i centrum for teknologien. At GDPR og respekt for privatlivet kan blive et salgsargument på linje med bæredygtighed. Samtidig peger hun dog på, at stram databeskyttelse kan være en hæmsko i forhold til fx forskning og medicinudvikling.Et vindue til fremtiden – på godt og ondtPå den ene side oplever kineserne en hverdag, som gøres lettere af de digitale muligheder. Noget af det virker helt scifi-agtigt, fx ansigtsgenkendelse som bruges i ”pay with a smile”, som gør det let at betale i supermarkeder og på togrejser. Ansigtet er både betalingskort og rejsekort. På den anden side giver teknologien staten nye muligheder for overvågning. Det er netop tilfældet med ansigtsgenkendelse. Og det er også tilfældet med landets helt nye sociale kreditvurderingssystem, hvor den enkelte kineser vurderes ud fra opførsel. Her noteres personlige handlinger – fra velgørenhed til lovovertrædelser. God opførsel belønnes med point eller fordele. Dårlig opførsel giver en lav score, som fx giver begrænsninger i brugen af højhastighedstog. Mange kinesere er positive over for det nye system fordi det kan fremme en bedre moral – men samtidig kan det bruges af regeringen til at gøre livet surt for systemkritikere og menneskerettighedsforkæmpere. Simpelthen ved at sørge for, at de har en lav score i det sociale kreditvurderingssystem. ”På mange måder kan man sige, at Kina er blevet et vindue til fremtiden. På godt og ondt. Men jeg synes det er vigtigt, at vi kigger ind ad det vindue og ser: Er der noget her, vi kan bruge?”Gæst: Christina Boutrup, journalist, forfatter og Kina-ekspertVært: Anne KejserBliv klogere på digitale penge

Kejserriget: Svindel og humbug

Play Episode Listen Later Oct 4, 2020 21:19


I anledning af national cybersikkerhedsmåned i oktober, stiller Jyske Bank skarpt på, hvordan du bedst passer på dig selv, så du undgår at blive bedraget og svindlet. Martin Bøttker, der er fraudspecialist hos Jyske Bank, giver her gode råd til, hvordan du kommer svindlerne i forkøbet, og hvad du skal være opmærksom på, så du ikke falder for svindelnumrene. Medvirkende: Martin Bøttker, fraudspecialist, Jyske Bank Vært: Anne KejserMere om at undgå svindelGuide: Sådan snyder du svindlerneSyv svindeltyper, du skal kendeSikkerhed på nettet

Kejserriget: For og imod et kontantløst samfund med digitale penge

Play Episode Listen Later Oct 1, 2020 22:59


Skal vi leve i et kontantløst samfund? Er det sikkert med digitale penge? Og hvad med dem, der ikke kan eller vil undvære kontanter? De to digitaliseringseksperter, Anders Kjærullf og Jan Damsgaard, diskuterer i denne podcast den aktuelle udvikling, hvor penge digitaliseres og kontanter udgår som betalingsmiddel.Kontanter giver muligheder og frihedAnders Kjærullf er fortaler for, at vi i det danske samfund skal have muligheden for selv at vælge mellem kontanter og digitale penge, selvom behovet for kontanter er faldende. For ham er kontanter et vigtigt alternativ til de digitale penge, som vi i høj grad har taget til os.Vi danskere kan godt lide kontanter, og ifølge Kjærullf er kontanter for mange danskere at sidestille med muligheder og frihed. Mange vil gerne have muligheden for at hæve sine penge og dermed undgå alverdens overvågning.Er digitale penge for alle?Jan Damsgaard er professor i digitalisering på CBS, og ifølge ham er det et generationsspørgsmål, når vi taler om digitale penge og kontanter. Han oplever, at unge ikke har samme behov for kontanter som ældre. Unge handler i høj grad online, og foretrækker kort og andre digitale betalingsløsninger. Omvendt mener Kjærullf, at der findes flere forskellige typer – fx typer, som ikke kan eller vil undvære kontanter. Kjærullf fremhæver at der bl.a. findes:Digitale analfabeter, som ikke kan computere og som har brug for, at penge er konkrete.Ældre, som føler sig mere trygge ved kontanter og ikke bryder sig om det digitale.Unge, som bliver frustreret over de mange krævende digitale systemer i en travl hverdag, og derfor foretrækker de simple kontanter.En gruppe af mennesker, som fravælger det digitale. Det er personer som ikke vil være så afhængige af fx internettet og mobilen, og derfor har brug for kontanter.Al begyndelse er sværtFor Damsgaard er det dog ikke kompetencerne, der bør være en undskyldning for ikke at benytte sig af digital betaling i form af fx et kort. Netop kortbetaling har været tilgængeligt på det danske marked i mange år, og langt de fleste borgere har derfor stiftet bekendtskab med denne betalingsløsning.Og så er brugervenligheden i dag høj på de digitale betalingsløsninger, og der er som regel også god hjælp at hente.Hvad med sikkerheden?Heller ikke hvad angår sikkerheden på det digitale betalingsområde er de to eksperter helt enige.Ifølge Kjærulff florerer der en myte om, at så snart noget er elektronisk, så er det sikkert. Det er alt imens mængden af cyberkriminalitet stiger, og mængden af klassiske pengetyverier falder. Kjærullf pointerer derfor igen vigtigheden i at have kontanter som et alternativ, hvis de digitale systemer bliver angrebet eller går ned.Omvendt fremhæver Damsgaard, at sikkerheden trods alt er stor digital. Digitalt er det fx muligt at spore transaktioner, hvis man bliver svindlet. Det giver mulighed for at få tilbageført pengene, hvilket ikke er muligt med stjålne kontanter. Derudover er der også en vis sikkerhed i, at man ikke opbevarer større kontante beløb på sig, men derimod har en digital betalingsløsning på sig i stedet for.Løsninger til de europæiske systemerDamsgaard mener dog også, at man på enkelte punkter skal være varsom i forhold til den digitale udvikling. Der findes fx betalingsløsninger i USA og Kina som ikke tilgodeser de europæiske normer inden for fx overvågning og deling, hvilket derfor skaber utryghed. Det er løsninger som oftest afvises i vores samfund. Til gengæld mener Damsgaard, at der bør bygges løsninger tilpasset de europæiske systemer.  Gæster:Anders Kjærullf, journalist, radiovært, debattør og manden bag bevarkontanter.dkJan Damsgaard, professor på institut for digitalisering på Copenhagen Business SchoolVært:Anne KejserBliv klogere på digitale penge

Kejserriget: Når skidtet går ned

Play Episode Listen Later Sep 24, 2020 26:12


Kan betalingsnettet gå ned? Det er nemt og bekvemt at betale med kort eller mobilen. Men når man betaler på den måde er man jo helt afhængig af it og internet – og hvad nu hvis hele nettet bryder sammen? Så kan man jo ikke betale? Eller hvad? Det taler Anne Kejser med administrerende direktør for JN Data, Søren Lindgaard om i denne podcast. Langt de fleste betalinger i danske butikker sker efterhånden med lyden af et elektronisk bip i stedet for lyden af klirrende mønter. Og det kan jo få én til at frygte en situation, hvor nettet bryder sammen, betalingsautomaten opgiver og eneste mulighed for at betale er gammeldags kontanter. Systemerne går hele tiden ned – men du opdager det ikke Den dårlige nyhed er, at der faktisk sker nedbrud hele tiden. Den gode nyhed er, at det som oftest bliver løst, uden at forbrugerne ude i butikkerne mærker noget som helst. Det fortæller Søren Lindgaard, administrerende direktør hos JN Data, der driver mange af de it-systemer, der tilsammen danner betalingsnetværket for en lang række danske banker. ”Risikoen er der jo, og man oplever også mindre nedbrud på Nets eller andre centrale systemer. Men det er noget systemerne håndterer. Så når man skal lave en betaling nede i butikken, så gennemføres den langt de fleste gange alligevel, og når så systemerne kommer op igen, så laver de selve overførslen bagefter,” forklarer han. Overvågning fanger problemerne Faktisk opdages mange nedbrud, inden de rigtig sker. ”De fleste nedbrud fanger vi i vores overvågning, før de sker. Vi kan se, at hvis vi ikke gør noget, så får vi et nedbrud. Nogle gange får vi mindre udsættelser af transaktioner og lignende, men så når vi at gøre noget, så forbrugeren ikke oplever, at vi har et nedbrud. Så i langt de fleste tilfælde, oplever man jo ikke noget som forbruger,” siger Søren Lindgaard. Kan hele betalingssystemet gå ned? Betalingssystemet er med andre ord i god form. Så spørgsmålet er, om der er en reel fare for, at det danske betalingssystem går helt ned, så vi kun har kontanter tilbage? ”Alt kan jo ske, men sandsynligheden er så lille, at jeg næsten ikke kan forestille mig det. Måske i en Hollywoodfilm,” siger Søren Lindgaard. Hackere vil have penge – ikke nedbrud Han forklarer, at hvis man skulle lave så stort et nedbrud, så ville man skulle ramme mange forskellige systemer på én gang. Desuden er der ikke rigtig nogen, der har interesse i, at det hele bryder sammen. ”Langt de fleste hackeres formål er at få penge, altså låse nogle data og få nogle løsepenge. Og så stort et nedbrud vil ikke gavne en, der vil have penge. Så hvis det skulle ske, så er vi ude i krigsførelse, og i det tilfælde er der jo mange lande, der beskytter hinanden fx i Nato, så det kan jeg simpelthen ikke forestille mig,” siger Søren Lindgaard. I podcasten kan du høre mere om, hvordan JN Data beskytter de systemer, der fx sørger for at du kan betale en liter mælk i Brugsen. Fx bliver it-specialisterne jævnligt ’trænet’ ved hjælp af bestilte hackerangreb.Gæst: Søren Lindgaard, administrerende direktør hos JN DataVært:Anne KejserBliv klogere på digitale penge

Kejserriget: Mor, hvad er penge?

Play Episode Listen Later Sep 17, 2020 27:56


Sådan lærer du dine børn om penge - uden penge. I takt med at penge digitaliseres, bliver mange ting nemmere for os. Men ikke alt! For hvad skal vi gøre, når vi skal lære vores børn om, hvad penge er, og hvilken værdi, de har? Det er en reel problematik, når vi ikke længere kan veje pengene i hånden, lægge til og trække fra. Anne Kejser taler i denne udgange af Kejserriget med børnepsykolog og forfatter Margrethe Brun Hansen for at få gode råd til, hvordan vi i fremtiden skal opdrage vores børn i forståelsen af penge og deres værdi. Børn spejler sig i de voksne Ifølge Margrethe Brun Hansen er børn meget længere fremme i forståelsen af penge, end vi egentlig er klar over. Børn har fx allerede aflæst, at voksne ikke betaler med mønter og sedler, men med et kort. Det er det, de har set os gøre. Så børn lærer det at bruge penge ved at se på os voksne. Derfor er det ifølge Margrethe Brun Hansen også lidt sjovt, at legetøjet til de helt så børn, fx det klassiske kasseapparat ikke afspejler den virkelighed, børnene vokser op i – men en gammeldags virkelighed. Tal er den vigtigste visualiseringNår vi skal lære vores børn om penge, skal de først og fremmest forstå grundprincippet i, hvad penge er for noget. ”Og det handler egentlig ikke så meget om, hvad penge er, eller hvad en betaling er, for det kan de jo se, når vi voksne kører kortet igennem i supermarkedet. Men mere om, at de skal forstå en værdi. Og den værdi afspejles i tal. Så det er tal – digitale eller håndskrevne, der visualiserer en værdi,” siger Margrethe Brun Hansen. Før og efter 6 års-alderen Og det er vigtigt at lære sit barn om penge i en tidlig alder. Barnets hjerne kan dog først forstå abstrakte begreber som ”penge”, når det er en 8-9 år. ”Børn mellem 0 og 6 år opfatter ting meget konkret, så selve begrebet penge er svært for dem at forstå. Men de kan lære at forstå, hvad der er dyrt, og hvad der er billigt. Fx at en barnevogn koster meget mere end en liter mælk, eller at noget kan være for dyrt at købe lige nu, selvom man brændende ønsker sig den ting. Og at der er forskel på, hvad man skal købe, og hvad man kan købe.” fortæller Margrethe Brun Hansen. ”Fra 6-7 års alderen begynder børnene at kunne forstå penges værdi. Og de kan fx få lommepenge, som man kan snakke med dem om, hvad de kan købe for. Hvor langt rækker de? Børnene kan lære meget på en indkøbstur, hvor man snakker om, hvad de forskellige ting koster, og hvad man kan få for en halvtredser.” siger Margrete Brun Hansen. Og vi skal ifølge hende vænne os til at inddrage børnene i, hvordan vi voksne bruger penge, fordi det ikke er synligt. Forkælelse kan også foregå digitalt Hvordan stikker man sit barnebarn en tier? Den lidt ældre generationen skal også vænne sig til at gøre tingene på en ny måde og ikke hænge fast i gamle romantiske forestillinger om tandfeer og rigsdalere. Bedsteforældregenerationen må ifølge Margrethe Brun Hansen også komme ind i den nye tidsalder og få MobilePay. ”Vi skal evne at tage skridtet ind i nutiden/fremtiden og erkende, at vores barndom og verden ikke er det samme som deres barndom. Det skaber glæde og forståelse hos børnene, hvis du som bedsteforælder benytter deres kanaler,” siger børnepsykologen, som også selv er farmor. Tal med dit barn om penge og økonomi Nutidens børn er vant til, at vi har mange penge, og at der er råd til det meste. Hvordan lærer de så, hvorfor det er vigtigt at spare op, eller hvad et lån er? Margrete Brun Hansen synes, vi skal øve os i ikke at tale hen over hovedet på børnene, når samtalen falder på økonomi: ”Inddrag gerne børnene i snakken om de store økonomiske prioriteringer. Valget af ferier fx, og hvis vi fx vælger at vente et år med at købe den nye bil, fordi vi så får sparet flere penge op. Eller hvordan vi låner penge i banken til at få nyt tag på huset, og at de penge skal betales tilbage, før vi kan låne til noget andet. Når det gælder opsparing, skal forældre prøve at være standhaftige, så børnene ikke lærer, at penge vokser på træerne, men at der ikke er noget at gøre, hvis lommepengene er brugt for en uge og der pludselig dukker en aktivitet op, der kræver penge. Så må de vente til ugen efter. Og det føles tit lidt unaturligt for forældre i dag, fordi de fleste faktisk har penge nok. Det må ikke være pinligt ikke at have råd til noget,” siger Margrethe Brun Hansen.Gæst:Margrethe Brun Hansen, børnepsykolog og forfatterVært: Anne KejserBliv klogere på digitale penge

Kejserriget: Flere penge til dig og mig

Play Episode Listen Later Sep 10, 2020 16:22


Færre kontanter - mere velfærd? Det er snart slut med klirrende mønter og lyden af en krøllet halvtredser. Forskerne er enige om, at vi skal vænne os til en hverdag uden kontanter. Men hvor langt er den hverdag væk? Hvordan skal vi så betale? Og hvad med sort arbejde? Vi kigger frem i tiden sammen med Jan Damsgaard, der er professor i digitalisering på Copenhagen Business School.Hvornår bliver Danmark kontantfrit?"Danmark er allerede godt på vej til at blive kontantløst. Kontanter bliver mindre anvendelige – det har vi også set under corona-krisen. Selv uden et forbud vil kontanter blive et særsyn. En svensk kollega har regnet sig frem til, at fra 24. marts 2023 er der ikke flere kontanter i Sverige. I Danmark er vi lidt bagefter, men godt på vej."Hvordan skal vi så betale?"Vi kender allerede fx MobilePay. Der er også det kontaktløse betalingskort og mobilbetaling med Apple Pay, Google Pay og AliPay. Og der vil komme andre."Skal man gemme lidt kontanter til krisetider?"Vi har ikke det store behov for kontanter og vil ikke føle afsavn. Checken forsvandt fx stille og roligt. Og brevet er også på vej ud – det er ikke særligt anvendeligt længere. På samme måde er kontanter ikke særligt anvendelige."Hvad med sort arbejde?"Langt de fleste kontanter i omløb er store sedler, og de bruges ikke til betaling, men til værdiopbevaring. Det er fint at have et system, hvor børnene kan købe en is for 10, 20 eller 100 kr. Men i almindelig handel har vi ikke brug for 500 kr.-sedler og 1000 kr.-sedler, så hvis vi vil gå til angreb på sort arbejde, skal de store sedler fjernes."Bliver konsekvensen af digitale penge mindre sort arbejde i fremtiden?"Det bliver i hvert fald mere besværligt, når vi har digitale penge i stedet for kontanter."Du advarer mod en skyggeøkonomi. Hvad vil det sige?"Hvis vi helt forbyder kontanter fra den ene dag til den anden, vil vi begynde at bruge andre måder at lave sort betaling på. Fx euroen. Så hvis vi ikke laver en fornuftig udfasning, så vil der opstå skyggeøkonomier."Hvis vi gør det ordentligt, vil vi så tvinge det sorte arbejde til at blive hvidt?"Vi skal gøre det mere attraktivt at betale på legitime måder. Allerede nu er der en lov, der gør, at man ikke må betale mere end 10.000 kr. i kontanter. Beløb derover skal betales via overførsel eller digitale penge.Sverige har fx reduceret sort arbejde betragteligt ved at lave et højere håndværkerfradrag på 120.000 kr. pr. voksen i en husstand, og de har lavet en pengeombytning, hvor man kan komme i banken med sine 1.000 kr.-sedler og få dem byttet til andre sedler. I Danmark kunne man gøre noget lignende."Hvordan kan pengeombytning gøre noget ved sort arbejde?"Man får folk til at reflektere over, om det nu er god praksis at have så mange kontanter liggende. Der ligger jo rigtig mange kontanter i madrasser og bankbokse."Der er jo forskelligt sort arbejde - ikke bare håndværkere, barnepiger og vinduespudsere. I den tungere afdeling er der narkohandel og mennesmugling og våbenhandel. Hvad vil der ske der?"Det er allerede ved at skifte, så de i mindre grad bruger kontanter. Det er bedre og nemmere for de kriminelle at flytte pengene elektronisk på tværs af landegrænser. Så der er det allerede på vej, og de bliver ikke hængende i kontantverdenen."Men de penge kan jo spores?"Ja, og det er en af de positive ting, at man meget lettere kan se, hvem der har sendt og modtaget. Det er de store beløb, vi taler om der."Hvis man vil være kriminel, kan man så ikke altid finde en måde at omgås det på?"Det er et kapløb mellem tiltag fra det offentlige og SKAT og de kriminelle. Det handler om at gøre det så besværligt som muligt."Hvis vi næsten får afskaffet sort arbejde – hvad vil det så betyde for vores samfundsøkonomi?"Det vil have positive konsekvenser. Hvis vi ikke havde sort arbejde, ville skattegrundlaget stige voldsomt, og der ville komme flere penge i kassen til vores velfærd."Kan man sige noget om – eller gætte sig til – hvad det kunne betyde for vores skattetryk?"Det ville falde betragteligt, hvis der ikke var noget sort arbejde. Rockwool-fonden har lavet en opgørelse, der viser, at 20% af danskerne er engageret i en eller anden form for sort arbejde, der svarer til 1,2-2% af samfundsøkonomien, og det ville man kunne omsætte til skattenedsættelser."Kontanter er ikke helt billige at bruge i forhold til digitale penge. Hvordan det?"Kontanter er dyrere at anvende for samfundsøkonomien. En kontant betaling koster 6 kr., mens en kortbetaling koster 2,5 kr., så det er ikke billigt at køre sådan et betalingssystem med kontanter. I de her klimatider kan man også sige, at der er omkostninger og miljøebelastning forbundet med at flytte kontanter ved hjælp af lastbiler."Er der andre positive ting ved at det sorte arbejde mindskes og besværliggøres?"Det danske samfund er i høj grad et tillidsbaseret samfund. En del af tilliden ligger i, at jeg med glæde betaler min skat, hvis andre også betaler deres skat. Så hvis vi kommer i en situation, hvor de sorte penge er med til at forpurre det billede af, at vi alle sammen løfter i forhold til samfundet, så vil vi være mindre tilbøjelige til at betale egen skat."Gæst:Jan Damsgaard, professor i digitalisering på Copenhagen Business SchoolVært:Anne KejserBliv klogere på digitale penge

Kejserriget Special Erhverv: Coronasituationen - om opkonvertering, lån og...

Play Episode Listen Later Mar 23, 2020 7:55


Gode råd til erhvervsdrivende om, hvordan man navigerer i forhold til lån, finansiering og op-konvertering i denne Corona-situation.Jyske Banks boligøkonom Mikkel Høegh forholder sig til seks aktuelle spørgsmål. Vi har skrevet tidskoder efter hvert spørgsmål, så du kan spole hen til de emner, der interesserer dig mest:1)   Hvordan adskiller lån på det professionelle marked sig fra lån på det private marked, når vi taler finansiering til ejendomme? (0.30-1.11 min.)2)   Hvad er det, der sker på Realkreditmarkedet netop nu? (1.11 - 1.47 min.)3)   Når obligationskurserne falder så meget; hvad er den rigtige strategi i for hold til fast rente eller variabel rente? (1.47- 2.42 min.)4)   For hvem og hvornår kan det betale sig at op-konvertere? (2.42- 5.37 min.)5)   Er det bedre at vente og håbe på eventuelle nye og yderligere kursfald? (5.37 - 6.22 min.) 6)   Hvad er din overordnede anbefaling lige nu? (6.22 - 7.27 min.)Medvirkende: Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Bank Vært: Anne Kejser

Kejserriget bolig-special: Coronasituationen - det skal jeg gøre som boligejer

Play Episode Listen Later Mar 19, 2020 26:03


Verdensøkonomien er rystet af Corona-pandemien, og vi ser store udsving på det finansielle marked. Også på boligmarkedet har det konsekvenser, og i denne særudgave af Kejserriget forklarer Mikkel Høegh, boligøkonom i Jyske Bank, hvordan du skal forholde dig til lån, omlægning, køb, salg og afdrag.Vi har skrevet tidskoder i en parantes efter hvert spørgsmål, så du kan spole hen til det emne, som interesserer dig mest.Spørgsmålene og svarene i kort version:1. Jeg er ved at optage et boliglån. Hvad gør jeg?[0.59 - 4.49 min.]Der er store bevægelser og kursudsving på markedet for realkreditlån. Men bare rolig; renterne er stadig utroligt lave, selvom de er steget lidt. Overvej om du er til trygheden og sikkerheden ved et fastforrentet lån – eller om du har økonomi og ro i maven til at vælge et variabelt lån, hvor ydelsen kan risikere at stige. Tal det godt igennem med din rådgiver.2. Jeg har et lån med variabel rente? Hvad nu, hvor renten stiger? Skal jeg søge mod fastforrentede lån?[4.49 - 7.52 min.]Med den lave rente giver det god mening, at låse renten fast. Specielt hvis du er blevet utryg ved dit variable lån. De fastforrentede lån er dog blevet lidt dyrere de seneste uger på grund af kursudsving. Er du derimod glad for dit variable lån – og kan leve med at ydelsen kan gå op og ned – så er der ingen grund til at ændre. Den månedlige ydelse på variabelt forrentede lån er stadig noget lavere end på de fastforrentede. 3. Jeg har opsagt mit lån og skal hjemtage et nyt lån med lavere rente. Hvad skal jeg gøre?[7.52 - 10.12 min.]Har du opsagt dit lån og ladet det ligge åbent for at spekulere i et rentefald – så kan du blive klemt. Måske var din plan at lukke lånet sidst på måneden, men nu gælder det om hurtigt at finde en løsning. Så få en snak med din rådgiver hurtigst muligt.4. Der har været markante kursfald på fastforrentede obligationer. Hvornår og for hvem er det en god ide, at konvertere op i rente? Og hvad er en såkaldt skrå konvertering?[10.12 - 16.57 min.]Har du et fastforrentet lån, så kan du spekulere i at købe din gæld tilbage. Hvis du fx kan indfri lånet til 90 % og lægge det om til en højere rente. Det giver dig en lavere gæld – men en højere ydelse. Du kan så håbe, at renten falder igen – så får du både mindre gæld og lavere rente. Men husk, at markedet er usikkert, så kan det ende med at blive en dårlig idé. Få en dialog med rådgiver – og gør det op med dig selv.Læs vores anbefaling om opkonvertering fra den 20. marts 2020Ved en skrå konvertering lægger man sit fast forrentede lån om til et variabelt. Det giver både lavere gæld og lavere ydelse. Men vær opmærksom på, at det ændrer din risikoprofil. Hvis renten stiger – så kan du risikere at den månedlige ydelse stiger. Den usikkerhed skal der være plads til i maven og økonomien.5. Jeg er ramt på økonomien på grund af Corona-situationen. Er der mulighed for hjælp? Hvad skal jeg gøre?[16.57- 20.11 min.]Afdragsfrihed er en god mulighed, hvis man har brug for lidt ekstra luft i økonomien. Muligheden afhænger af låne-typen. Har du et fastforrentet lån, kan der være mulighed for at konvertere, så der opnås afdragsfrihed. Ved et variabelt forrentet lån, er afdragsfrihed typisk bygget ind som et vilkår. Er det endnu ikke bevilget, kræver det refinansiering af lånet.Men kontakt din rådgiver for at høre om mulighederne, hvis du har behov for hjælp.6. Jeg vil gerne købe eller sælge bolig. Hvordan ventes Corona-situationen at påvirke huspriserne?[20.11 - 22.48 min.]På kort sig kan vi forvente, at boligmarkedet bremser op. Folk plejer at kigge hus i foråret – men vil blive hjemme i den nuværende situation. Det giver færre fremvisninger og færre handler. På den lange bane kan priserne komme under pres – fordi markedet hænger sammen med beskæftigelsen og folks indkomst. Det kan presse boligmarkedet indtil tingene på sigt vender tilbage til normal tilstand.7. Sommerhusmarkedet, hvordan påvirker krisen markedet?[22.48 - 24.11 min.]Sommerhuse er et luksusgode – og priserne burde falde i en krisetid. Men mon ikke mange ser ind i en sommerferie i år, hvor de er hjemme, hvilket kan betyde, at flere vil kigge på sommerhusmarkedet. Der er i øvrigt mange sommerhuse til salg og priserne er ikke steget så meget som det øvrige boligmarked – man kan stadig gøre en god handel.  8. Udlejning af sommerhuse. Der har været rekordår på rekordår, kan det fortsætte?[24.11 - 26.02 min.]Udlejning har haft en god udvikling de senere år. Flere danskere holder ferie hjemme og mange tyskere har valgt sommerhusferie i Danmark. Vi kan forvente en nedgang i antallet af tyske turister i år, men måske kan det opvejes af, at endnu flere danskere bliver hjemme. Det er svært at spå om fremtiden, men der er god chance for, at sommerhusmarkedet går en god tid i møde, når den værste usikkerhed har lagt sig.OBS:Hvis du har flere spørgsmål om, hvordan du er stillet i denne situation, så kontakt din bankrådgiver, der er klar til at hjælpe dig.   Medvirkende: Mikkel Høegh, boligøkonom, Jyske Bank. Vært: Anne Kejser

Kejserriget: Når verden lukker ned

Play Episode Listen Later Mar 11, 2020 20:42


Der er ingen tvivl om, at Corona-virusset er farligt for de svagestes helbred. Men udover at gøre mange folk syge, har virusset også en stor indflydelse på vores lands økonomi. Alle virksomheder bliver økonomisk påvirket. Det mener Peter Thagesen, underdirektør hos Dansk Industri, der er medvirkende i denne udgave af Kejserriget. Men hvor galt går det? Har vi set det værste nu, eller kan vi i sidste ende risikere, at vores land ikke kan holde til det økonomiske pres? Det er nogle af de spørgsmål Anne Kejser søger svar på i dette program. Medvirkende: Peter Thagesen, underdirektør i Dansk Industri Kim Fæster, chefstrateg i Jyske Bank. Vært: Anne Kejser

Kejserriget: Den Danske Model - udvikling eller afvikling?

Play Episode Listen Later Feb 28, 2020 22:38


For over 200 år siden blev grundstenene lagt til den måde arbejdsmarkedet er organiseret på i dag. Det er det, vi kalder den danske model. Meget er sket med modellen siden da, og i programmet taler Anne Kejser med eksperter om, hvad modellen har af betydning for os i dag, hvordan andre lande organiserer sig, og om modellen har betydning vores fremtidige arbejdsmarked, eller om vi er på vej til at kunne klare os uden. Medvirkende: Tina Winther Frandsen, chefanalytiker hos Jyske Bank Lars K Christensen, historiker og forfatter Niels Rønholt, cheføkonom i Jyske Bank Vært: Anne Kejser

Kejserriget: Pandemier og panik - påvirker sygdomme vores økonomi?

Play Episode Listen Later Feb 14, 2020 19:45


Panikken spreder sig på verdensplan, når vi ser sygdomsudbrud som Corona-virusset fra Kina. Det påvirker også verdensøkonomien.Men hvor stor er påvirkningen på vores økonomi på verdensplan, på nationalt plan og personligt, når pandemierne rammer vores klode?Gæsterne i dette program ser på sygdomme i et historisk perspektiv, taler om den økonomiske påvirkning, og om hvordan vi selv skal forholde os til situationen økonomisk.Medvirkende: Jan Pedersen, lektor i historie, Københavns Universitet. Ib Fredslund Madsen, chefstrateg, Jyske Bank. Vært: Anne KejserFølg den aktuelle situation på aktiemarkederne jyskebank.dk/finansnyt

Kejserriget: Hjælp! Jeg er ny på aktiemarkedet!

Play Episode Listen Later Jan 31, 2020 21:26


Flere og flere føler sig pressede af negative renter og inflation. For at undgå tab er én af de eneste muligheder efterhånden at investere sine penge.Men mange brænder nallerne, da de er novicer på aktie-investeringsområdet, såkaldte "turister" på aktiemarkedet, siger Ole Søeberg, formand, Dansk Aktionærforening.Guldkorn og advarselsflag til de nye i aktie-trafikken fra Ole Søeborg og Ib Fredslund Madsen, chefstrateg, i Jyske Bank, som Anne Kejser har talt med.Nedslag fra podcasten:”Jeg ville synes, det var meget kedeligt, hvis folk, der ikke er erfarne med aktieinvestering bevæger sig ud på aktiemarkedet nu her og så taber penge uden at forstå hvorfor. Så længe man forstår det og ved den risiko, man er ude i, så er det jo fint.Det værste man kan gøre er, hvis man er så heldig at tjene en masse penge på kortere sigt - at tænke: ”Jeg er super god til det her”, og så tager man mere risiko måske uden det er det rigtige at gøre.” - Ole Søeberg. ”There’s no free lunch, som det hedder. For at få et højere afkast, er du nødt til at tage en større risiko”. – Ole Søeberg ”Det vil typisk være ét af hovedrådene: Spred din risiko! Og det kan man gøre på en forholdsvis billig måde ved at investere i en fond, for der har spredningen sørget for, at man ikke kun investerer i få aktier”. – Ib Fredslund Madsen.”Og så skal du gøre det modsatte, når der står på forsiden af avisen, at nu har folk tjent så og så mange penge de sidste 12 måneder på børsen og hurra hvor det går. Det plejer at være dér, man skal vende kajakken den anden vej”. – Ole Søeberg  Medvirkende:Ole Søeberg, formand, Dansk AktionærforeningIb Fredslund, chefstrateg, Jyske BankVært: Anne Kejser

Kejserriget: Råd til dig når skilsmissen rammer

Play Episode Listen Later Jan 31, 2020 7:06


At stå i en skilsmisse er en stormfuld tid, og det kan være umådeligt svært at holde fokus på praktiske ting som økonomi. Også selvom det er vigtigt og nødvendigt.Her får du en kort og præcis økonomisk guide.Medvirkende: Trine Overgaard Back, bankrådgiver i Jyske Bank Linda Oline Schou, psykolog og parterapeut hos Psykologcentret Silkeborg Vært: Anne Kejser

Kejserriget: Det skal du vide om dit testamente

Play Episode Listen Later Jan 24, 2020 6:42


Hvorfor skal jeg have et testamente? Og hvad skal der stå i det? Og er det ikke hundedyrt at få lavet et testamente? Det er nogle af de sædvanlige spørgsmål, når snakken falder på testamenter. Her får du et kort og præcist overblik over de ting, du bør vide om dit testamente. Medvirkende: Anne Kjærhus Mortensen, advokat med speciale i familie- og arveret, indehaver af Ret og Råd i Aarhus. John Hansen, pensionsspecialist i Jyske Bank Vært: Anne Kejser

Kejserriget: Det skal du vide om pensionsopsparing

Play Episode Listen Later Jan 17, 2020 8:15


Hvornår skal du starte din pensionsopsparing? Hvor meget skal du spare op? Og hvor skal dine pensionsmidler placeres? Her får du et kort og præcist overblik over det største overvejelser og svar på de spørgsmål, vi ofte har til vores pension. Medvirkende: John Hansen, pensionsspecialist, Jyske Bank Vært: Anne Kejser

Kejserriget - Det skal du vide om aktiehandel

Play Episode Listen Later Jan 10, 2020 6:46


Her får du de vigtigste pointer, når det kommer til handel med aktier. Så selvom du ikke kender noget som helst til aktiehandel, kan du på få minutter blive sat ind i emnet og høre om, hvad det kræver at komme i gang med at handle med aktier.Medvirkende: Sarah Ophelia Møss, investeringsrådgiver og medstifter af Facebook-gruppen ”Moneypenny – kvinder som investerer” og Ib Fredslund Madsen, økonom, Jyske Bank. Vært: Anne Kejser. Mere om investering Få en personlig investeringsplan Lynkursus i investering (Webinar 40 min)

Kejserriget: Ny krise på vej?

Play Episode Listen Later Dec 27, 2019 28:40


Kan vi forvente os en ny finanskrise i 2020? Nogle økonomer mener det, mens andre mener, vi roligt kan slappe af. I denne udgave af Kejserriget får du to eksperters velbegrundede vurdering af den økonomiske situation både i Danmark og i udlandet. De ser også på, hvordan det kan være, at nogle agerer, som var vi allerede i en krise. Og så kan du høre ligheder og forskellige i den økonomiske situation i forhold til krisen i nullerne. Medvirkende: Michael Møller, professor på CBS Ib Fredslund Madsen, chefstrateg i Jyske Bank Vært: Anne Kejser

Kejserriget: Vær den bedste udgave af dig selv på jobbet

Play Episode Listen Later Dec 20, 2019 31:52


På mange arbejdspladser er der et væld af forskellige mennesketyper, ledertyper og opgaver, der skal løses. Konkurrence, forventninger og egne ambitioner kan være med til at gøre dig til en udgave af dig selv, du ikke har lyst til at være. Dagens gæster mener, det er altafgørende at forsøge at være den bedste udgave af sig selv på jobbet, og det kommer ikke af sig selv. Hvordan du kan gøre det, får du hjælp til i dagens udgave af Kejserriget. Medvirkende: Lars H Nielsen, ledelsesrådgiver og strategifacilitator, Olympeak.dk Sus Desirée, erhvervspsykolog og partner i HumanAct i Aarhus Sine Askov Møller, arbejdsmiljøkonsulent i Jyske Bank Vært: Anne Kejser

Kejserriget: Hvad siger manden? ..om volapyk i banken

Play Episode Listen Later Dec 13, 2019 29:43


Optaget den 12. november 2019.Hvad siger manden ... om volapyk i banken.Har du oplevet at sidde til bankmøde og ikke forstå, hvad din bankrådgiver siger? Eller modtage et alenlangt dokument fyldt med fagord? Så er du ikke alene. En undersøgelse fra Voxmeter viser, at halvdelen af os ikke forstår det indviklede banksprog.Hvorfor er det er så tabubelagt, at vi ikke forstår bankens kryptiske ord og begreber? Det burde det ikke være.-Man skal endelig ikke holde sig tilbage. Der findes ikke dumme spørgsmål. Spørg. Spørg. Spørg, siger boligøkonom Mikkel Høegh.Medvirkende:Mille Skjold, kvinden bag økonomibloggen ´Funnyfinans.dk´Mikkel Høegh, Jyske Banks boligøkonom.Vært: Anne Kejser

Kejserriget: Find guld i budgettet

Play Episode Listen Later Dec 6, 2019 36:14


Vil du have dine penge til at række længere? Så lyt til denne udgave af Kejserriget. Her får du gode, konkrete råd til, hvordan du finder op til flere tusind kroner i budgettet hver måned. Du får også at vide, hvor det ikke kan svare sig at have fokus, hvis du vil spare penge. Og bedst af alt, så er besparelserne ikke engangsbesparelser, men penge, du kommer til at spare år efter år.Medvirkende:Jeanette Riise Jakobsen, bankrådgiver, Jyske BankLars Baadsgaard, Projektleder, Test og Analyse, Forbrugerrådet TÆNK Vært: Anne Kejser  

Kejserriget: Ordførende dir. Anders Dam og ledelsescoach om vinderstrategier

Play Episode Listen Later Nov 29, 2019 36:21


For at få succes med en virksomhed, skal mange faktorer spille sammen. I dette program taler ordførende direktør i Jyske Bank, Anders Dam, med ledelsesrådgiver og strategifacilitator, Lars H. Nielsen, om de faktorer, der er afgørende for, hvorvidt en virksomhed får succes eller ender i fiasko.-Man skal have en overordnet ambition, et mål, der har et meget højt niveau. Gerne crazy-level-niveau - ellers får man bare mere af det samme, siger Lars H. Nielsen.Anders Dam´s 2020-mål for Jyske Bank, som han satte i 2013, havde et crazy-level-niveau. Banken nåede det. Og lidt til. Ugens Kejserrige tager på lange strækninger Jyske Bank som udgangspunkt. Anders Dam og Lars. H. Nielsen fortæller om vigtigheden af at få medarbejderne med sig – og ikke imod sig. Om en hemmelig seddel med fire punkter, hvad der skal til for at få en god ledergruppe, om diversitet, eksempler på god og mislykket kommunikation, om at tage kommandoen i stormvejr og sætte scenen for sektoren. Medvirkende: Anders Dam, ordførende direktør, Jyske Bank. Lars H. Nielsen, ledelsesrådgiver og strategifacilitator. Vært: Anne Kejser

Kejserriget: Black Friday - kan det betale sig?

Play Episode Listen Later Nov 21, 2019 28:38


Hvert år bruger hver dansker cirka 2500 kroner i gennemsnit på Black Friday. Spørgsmålet er, om det kan betale sig at gå forbrugsamok denne ene dag om året. Programmets gæster argumenter både for og imod. Der er mange gode råd at få, hvis du vil undgå at blive fristet af mere eller mindre gode tilbud. For eksempel er det ikke lige meget, hvem af dine venner, du tager ud og shopper med. De kan have en stor indvirkning på din købelyst. Du kan også høre, hvilke tilbud du rent faktisk skal slå til på. Medvirkende: Jakob Rachmanski: adfærdsrådgiver Ib Fredslund: chefstrateg i Jyske Bank Vært: Anne Kejser

Kejserriget: Købermægler - hvad er det?

Play Episode Listen Later Nov 15, 2019 26:24


Fænomenet købermægler er stadig nyt i Danmark, og mange ved ikke, at man har mulighed for at købe sig til rådgivning og mæglerassistance - som køber! Men kan det betale sig at smide penge efter en købermægler? Og hvad er det, man betaler for? Det kan du høre i denne udgave af Kejserriget. Medvirkende: Trine Lykke, købermægler hos Købersmægler Mikkel Høegh, boligøkonom, Jyske Bank Vært: Anne Kejser

Kejserriget: Skal I skilles?

Play Episode Listen Later Nov 8, 2019 27:39


En skilsmisse er én af de største livskriser, vi kan havne i. Derfor er der naturligvis sjældent overskud til at tænke meget over den fremtidige økonomi, både vores egen og vores fælles fremtidige økonomi med eks-partneren. I programmet i dag får du råd til, hvordan du skal håndtere den første turbulente tid, når det kommer til det økonomiske overblik. Medvirkende: Trine Overgaard Back, Jyske Bank Linda Oline Schou, psykolog og parterapeut hos Psykologcentret Silkeborg Vært: Anne Kejser

Kejserriget: Bag om Brexit og Boris Johnson - den intellektuelle bølle

Play Episode Listen Later Nov 1, 2019 31:29


Brexit er udskudt til først i det nye år og der ligger en aftale med EU, som det britiske Parliament har godkendt. Men typisk for det tumultariske forløb, gambler premierminister Boris Johnson med det hele ved at presse et valg til Parliamentet igennem i utide.Tina Winther Frandsen, chefanalytiker hos Jyske Bank og ekspert i Brexit, forklarer de interessante konsekvenserne af det.En anden gæst i programmet er Mads Qvortrup, forfatter og professor i statskundskab på Coventry University. Han går bag om Boris Johnson, og tegner et billede af et flamboyant, begavet magtmenneske, der har studeret latin i fire år, kan sin Voltaire, men ikke afholder sig fra racistiske, homofoiske bemærkninger og som har en række af underlige skandaler i bagagen.Tina Winter Frandsen og Mads Qvortrup pointerer også, at de egentlige aftaler og forhandlinger mellem EU og Storbritannien slet ikke er startet endnu. Aftalen der er indgået er kun trædestenen, de egentlige handelsaftaler er slet ikke formet. Og det kan meget vel give nye store No Deal-lignende problemer.Medvirkende:Tina Winther Frandsen, chefanalytiker hos Jyske Bank og ekspert i Brexit Mads Qvortrup, forfatter og professor i statskundskab på Coventry University.Vært:Anne Kejser

Kejserriget: Stresser jobbet dig?

Play Episode Listen Later Oct 25, 2019 33:38


Vores arbejdsliv stresser os som aldrig før, og arbejdsrelateret stress er mere eller mindre blevet en folkesygdom.Gæsterne i Kejserriget hjælper os til at kunne navigere i en omskiftelig og presset arbejdsdag. Medvirkende: Lars H Nielsen, ledelsesrådgiver og strategifacilitator, Olympeak.dk Sus Desirée, erhvervspsykolog og partner i HumanAct i Aarhus Sine Askov Møller, arbejdsmiljøkonsulent i Jyske Bank Vært: Anne Kejser

Kejserriget: Testamente - et spørgsmål om liv og død

Play Episode Listen Later Oct 18, 2019 27:05


Hvem får dine penge, når du dør? Hvis ikke du får skrevet testamente, før du dør, risikerer du, at din eks-svigersøn eller -datter får halvdelen af de værdier, de har arvet fra dig, hvis dine børn bliver skilt. Eller at dine værdier kommer til at gå til den forkerte, fordi du ikke har fået testamenteret dine værdier til den, du selv synes skal arve dig. Mange ønsker at få skrevet testamente, og kun få får det gjort. Men det er hverken dyrt eller tidskrævende, og i programmet i dag bliver du klogere på, hvordan et testamente er relevant for dig. Medvirkende: Anne Kjærhus Mortensen, advokat med speciale i familie- og arveret, indehaver af Ret og Råd i Aarhus. John Hansen, pensionsspecialist i Jyske Bank Vært: Anne Kejser

Kejserriget: Overvåger banken dig?

Play Episode Listen Later Oct 11, 2019 25:00


Det korte svar til dagens programs overskrift er JA! Dine konti bliver overvåget døgnet rundt. Før du får koldsved over de 5.000 kroner, du brugte på stripbar i weekenden, så kan vi berolige dig med, at det ikke er din bankrådgiver, der kigger med på dit kontoudtog. Overvågningen er fuldt automatiseret. Banken skal komme kriminelle i forkøbet, så derfor bliver alle vores transaktioner overvåget og analyseret. I dagens udgave af Kejserriget fortæller Jane Nygaard, områdedirektør for Kundekendskab og Hvidvask i Jyske Bank, hvordan bankerne arbejder med de informationer, kundernes transaktioner giver dem, hvordan man behandler en alarm, og hvad der sker med informationerne efterfølgende. Medvirkende: Jane Nygaard, områdedirektør, Kundekendskab og Hvidvask i Jyske Bank Vært: Anne Kejser

Kejserriget: Grønne penge

Play Episode Listen Later Oct 4, 2019 30:38


Hvis din vægt fulgte din CO2-udledning, ville du veje over 500 kg. Den sammenligning laver Nina Bendixen, vejrvært på DR, klimaekspert og gæst i dagens Kejserriget. Det er på tide at gå på CO2-kur og i fremtiden skal din bank hjælpe dig via grønnere bankprodukter.Få råd til, hvordan du sparer CO2 og penge i dagens udgave af Kejserriget.Medvirkende: Tine Lundegaard, ansvarlig for det strategiske bæredygtighedsprogram og invester relations i Jyske Bank Nina Bendixen, vejrvært, klimaekspert og journalist Vært: Anne Kejser

Kejserriget: Du vinder på gyngerne men taber på karrusellerne

Play Episode Listen Later Sep 27, 2019 23:55


Du vinder på gyngerne, men taber på karrusellerne. Boliglånet giver overskud på kontoen, men du mister penge på din pensionsopsparing. Hvad er klogest for dig at gøre i den situation? Og hvem er hårdest ramt på pensionstabet? Det taler dagens gæster om.Medvirkende: John Hansen, pensionsspecialist, Jyske Bank Mikkel Høegh, boligøkonom, Jyske Bank Vært: Anne Kejser

Kejserriget: Hvad skal vi bruge en bankrådgiver til?

Play Episode Listen Later Sep 20, 2019 29:28


Internettets muligheder gør, at rådgivning om økonomi er let at google sig til. Meget rådgivning på nettet er tilmed uvildig. Spørgsmålet er, om bankrådgiverens rolle, som vi kender den i dag, er udspillet? Få svaret på hvilken i dagens udgave af Kejserriget. Her kan du også høre, hvornår du rent faktisk med fordel kan søge råd på nettet. Medvirkende: Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom i Forbrugerrådet Tænk Christian Sørensen, afdelingsdirektør i Kundefokus i Jyske Bank Vært: Anne Kejser

Kejserriget: Rugbrød eller rødvin - pensionsopsparingen afgør det

Play Episode Listen Later Sep 13, 2019 28:24


Vil du gå på pension som 64-årig eller 70-årig? Vil du have 3.400 kroner udover folkepensionen eller 25.000 kroner? Pensionsopsparingen har stor betydning for din livskvalitet i dit livs efterår og vinter, men mange undervurderer, hvornår man skal starte pensionsopsparingen, og hvor meget, der skal spares op. Jyske Banks pensionsspecialist John Hansen har en nem huskeregel klar til dig, så du altid er sikker på at få sparet det rigtige beløb op til pensionen ligemeget hvor du er i livet. Og her får du også råd til hvilken type opsparing, der er relevant for dig. Medvirkende: Anne Kjærhus Mortensen, advokat med speciale i familie- og arveret, indehaver af Ret og Råd i Aarhus. John Hansen, pensionsspecialist i Jyske Bank Vært: Anne Kejser

Kejserriget: Der kan være penge i at dele

Play Episode Listen Later Sep 6, 2019 31:50


Flere forskellige jobs, adgang til 10 biler og 7 delesommerhuse. Det kan være din fremtid i en deleøkonomisk verden om få år. Det mener gæsterne i Kejserriget. Det vil betyde en ny måde at låne penge på, forsikre dig på og betale din skat på. Og alt kommer ikke til at gå lige gnidningsfrit. Lyt med når en deleøkonomiekspert fortæller, hvordan deleøkonomi kommer til at gøre vores fremtid lettere – og måske også sværere. Medvirkende: Claus Skytte, deleøkonomiekspert Allan Mortensen, forretningsdirektør, Jyske Finans Vært: Anne Kejser

Kejserriget: Hvad er dit og hvad er mit - særeje kan være guld værd

Play Episode Listen Later Aug 30, 2019 28:15


Denne udgave af Kejserriget handler om det, mange af os egentlig helst ikke vil høre om, men som det er klogt at høre om: Hvordan sikrer jeg mit firma, mine børn, mine værdier etc., hvis jeg bliver skilt, i tilfælde af sygdom og død osv.Der er mange forskellige former for særeje. Hør hvordan du kan sikre dit firma, dine børn og dig selv - og hvilken en af særejeformerne, man skal holde sig fra.I udsendelsen får du konkrete råd fra Anne Kjærhus Mortensen, advokat og indehaver af Ret og Råd i Aarhus og John Hansen, pensionsspecialist i Jyske Bank.

Skal det nu koste penge at have penge i banken?

Play Episode Listen Later Aug 23, 2019 26:39


I tirsdags offentliggjorde Jyske Banks nyheden om, at der nu er negativ indlånsrente for velhavende kunder med en formue på over 7,5 millioner kroner. Sagt med andre ord: Det koster nu penge at have penge stående i banken. Anne Kejser taler med ordførende direktør for Jyske Bank Anders Dam om, hvorfor Jyske Bank har indført negativ indlånsrente, hvordan en situation som denne er så usædvanlig, at der ikke står noget om det i Universitets lærebøger om økonomi, og om det kommer til at berøre den gennemsnitlige bankkunde. Medvirkende: Ordførende direktør for Jyske Bank, Anders Dam Vært: Anne Kejser

Kejserriget: Er det for godt til at være sandt? Op og ned på det nye minuslån

Play Episode Listen Later Aug 16, 2019 30:28


Et fastforrentet realkreditlån med ti års løbetid, hvor renten er minus 0,5 procent. Det er første gang i verdenshistorien, vi ser den type lån, og det er det sidste nye udspil fra Jyske Bank.Hvorfor er lånet blevet en realitet? Det forklarer Jyske Banks boligøkonom, Mikkel Høegh.-Og rent praktisk har minus-lånet krævet, at Jyske Bank-kolleger har måtte regne og udvikle i ekstremerne for at udvikle et obligationslån med negativ rente. Det er svært stof og det er blevet en historie, som er gået viralt verden over, fortæller Mikkel Høegh om i udsendelsen.Seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk, Morten Bruun Pedersen, mener, det er blevet svært for boligejerne at agere i det, han kalder lånejunglen. Han siger, at forbrugerne skal være opmærksomme på, at det er dyrt at lægge lån om ofte- selvom renterne falder og falder.Han opfordrer forbrugerne til at få et 360 graders økonomitjek, før de kaster sig ud i nye lån og låneoplægninger og Jyske Bank er helt enig i det.Men selve lånet vurderer han som et "rigtigt fint lån til de rigtige mennesker". Især hvis man bruger lånet til at indfri dyr gæld eller til energiforbedringer.Han og Mikkel Høegh diskuterer også bidragssatserne, som Morten Bruun Pedersen mener, er "blevet temmelige høje", men Mikkel Høegh mener, at det ikke har været billigere at låne end i øjeblikket samlet set.Intet kommer gratis-Men intet kommer gratis og selvom man som boligejer får et billigt lån, så er lånet tegn på, at der er usikkerhed og mørke skyer forude, som måske kan ende i recession, mener Morten Bruun Pedersen.Det er Mikkel Høegh enig i: -Noget af det boligejerne får foræret i form af meget lave renter på deres boliglån, er betalt af tabt pensions-opsparing, siger han.Er lånet et krisetegn?-  Ikke a la Finanskrisen, men vi kikker nok ind i noget recession og normalt kan man afbøde det ved at sætte renterne ned. Den chanche ser ikke ud til at være her denne gang, konstaterer Mikkel Høegh.Det vender Anne Kejser med dagens gæster i denne podcast. Medvirkende: Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk Mikkel Høegh, boligøkonom, Jyske Bank Vært: Anne Kejser

Kejserriget: De konkrete konsekvenser af et hårdt Brexit

Play Episode Listen Later Aug 9, 2019 39:52


Den 31. oktober skal Storbritannien træde ud af EU. Det siger deres nye premierminister Boris Johnson.Briterne er langt fra en aftale med EU om en overgangsordning. Men med premierministerens hårde retorik, og den britiske selvforståelse som Imperie, tyder meget på, at briterne træder ud, også uden aftale.Det vil få store økonomiske konsekvenser for Storbritannien - og for Danmark. Store konsekvenserUden en aftale, har de britiske virksomheder ikke længere mulighed for at sælge til et stort indre marked med 500 mio. forbrugere uden told, som de er vant til. Fra den ene dag til den anden.Hør chefanalytiker Tina Winther Frandsen, Jyske Bank, skitsere scenariet i detaljer. Konsekvenserne vil blive enorme i den første periode.Lasse Hamilton Heidemann, EU- og international chef i Dansk Erhverv, siger at: -Studier viser, at Danmark er ét af de lande, som vil blive ramt hårdt af et Brexit uden en aftale.Nogle brancher vil blive ramt hårdere end andre. Hør hvad man kan - og bør gøre nu. Men på den lange bane, ser Tina Winther Frandsen også interessante muligheder for Storbritannien: - Der er andre muligheder end EU og måske er det meget sundt nogle gange at få ruske lidt op i det politiske, sætter spørgsmål ved den politik, der bliver ført ved institutionerne og den politik der bliver ført i landene, siger hun.Måske kan datoen udskydes endnu engangTina Winther Frandsen vurderer, at der før skærings-datoen i oktober, kan komme et mistillidsvotum imod Boris Johnson, som sidder på et uhyre spinkelt flertal. Og derefter et nyvalg til det britiske Parliament og det kan muligvis udskyde exit-datoen endnu engang. Men det ændrer ikke ved, at Dansk Erhverv anbefaler sine medlemmer at forberede sig på livet efter et hårdt Brexit, for at være beredte. Medvirkende: Tina Winther Frandsen, chefanalytiker, Jyske Bank. Lasse Hamilton Heidemann, EU- og international chef i Dansk Erhverv Vært: Anne Kejser

Kejserriget: Kan forholdet bære økonomisk uenighed?

Play Episode Listen Later Aug 2, 2019 30:03


Bruger din partner for mange penge? Eller for få penge? Og bliver pengene altid brugt på det forkerte? Parforhold og penge kan være en brandfarlig cocktail. Det handler ofte ikke så meget om økonomien i sig selv, men om at være trygge ved hinanden og den relation, man har. Det mener psykolog og parterapeut Linda Oline Schou, der er den ene gæst i Kejserriget i dag. Vi har desuden en række gode råd fra en bankrådgiver, der er vant til at hjælpe par med at finde den rette økonomiske model for deres forhold. Medvirkende: Teuta Deli, bankrådgiver hos Jyske Bank Linda Oline Schou, psykolog og parterapeut hos Psykologcentret Silkeborg https://psykologcentret-silkeborg.dk/profiler/linda-oline-schou-profil/ Vært: Anne Kejser

Tak for gaven mor! Lån og gaver i familien.

Play Episode Listen Later Jul 26, 2019 27:31


Mange har nok prøvet enten at låne penge ud til familiemedlemmer eller selv låne penge. Det samme gælder, når det kommer til pengegaver i familien. Men der er mange regler, man skal have styr på, når penge, sommerhuset, familievirksomheden eller andre aktiver skifter hænder i familien. Det er vigtigt at vide, hvad du må og kan gøre inden for lovens rammer, og hvor du skal være ekstra opmærksom, så du ikke uforvarende får en knap så venlig hilsen fra Skattefar, eller at der opstår splid i familien. Det og meget mere hjælper gæsterne i dagens program dig med at få styr på. Medvirkende: Conny Ankersen, skattespecialist, Jyske Bank Anne Kjærhus Mortensen, advokat med speciale i familie- og arveret, Ret og Råd. Vært: Anne Kejser

Nyt job? Hvornår kan det betale sig?

Play Episode Listen Later Jul 19, 2019 30:36


Der er mange ting, du skal overveje, før du smider opsigelsen på chefens bord. Især hvis du gerne vil vinde økonomisk på et jobskifte. To eksperter ser på, hvornår, hvordan og hvor ofte du skal skifte job, og hvornår det er bedst at vente og blive der, hvor du er nu. Medvirkende: Anders Frederiksen, professor i erhvervsøkonomi på Aarhus Universitet Niels Rønholt, cheføkonom, Jyske Bank Vært: Anne Kejser

Karrierevalg - hvad er værd at overveje?

Play Episode Listen Later Jul 12, 2019 30:42


Når du skal vælge din karrierevej i livet, så er der mange aspekter, der er værd at vende. Mange vælger ud fra interesser og passion, men der er mange andre ting, du bør kigge på, før du vælger. Nogle af dem er chancerne for arbejde, og hvor meget, du kan regne med at tjene. I dagens program taler en professor i erhvervsøkonomi og en afdelingsdirektør i Jyske Bank om, hvad du skal overveje, før du vælger uddannelse, og hvordan man kan kombinere interesser med den gode indkomst. Medvirkende: Anders Frederiksen, professor i erhvervsøkonomi, Aarhus Universitet Ulla Vestergaard Madsen, afdelingsdirektør, Jyske Bank Vært: Anne Kejser

Kejserriget: Fremtidsfuldmagt - hvad er det?

Play Episode Listen Later Jul 5, 2019 28:05


I 2017 trådte loven om fremtidsfuldmagter i kraft. Nu kan man skrive en fuldmagt, som først træder i kraft i fremtiden eller måske aldrig.Den er oplagt at få lavet, hvis man vil sikre sig, at der i fremtiden er én eller flere, der kan råde over et dement familiemedlems økonomi. Men faktisk er den relevant for os alle, der vil sikre os selv eller vores virksomhed, hvis uheldet er ude, og du ikke selv kan tage vare på din økonomi. I dagens program kan du lære meget mere om, hvad fremtidsfuldmagter er, hvornår sådan én er relevant for dig og dine nærmeste, og hvad der skal stå i den. Medvirkende: Anne Kjærhus Mortensen, familie- og arveretsadvokat, Ret og Råd Heidi Skovbjerg, Advokat, Jyske Bank Vært: Anne Kejser

Kejserriget: Bonus for at arbejde?

Play Episode Listen Later Jun 28, 2019 31:33


Det kan umiddelbart lyde tillokkende at få en økonomisk bonus, hvis man når nogle specifikke mål på arbejdspladsen. Men det er langtfra alle jobfunktioner, hvor det giver mening. Anne Kejser taler med ordførende direktør i Jyske Bank, Anders Dam om, hvad hans holdninger og erfaringer med bonusser er. Ligeledes stiller erhvervspsykolog Sus Desiree skarpt på, hvornår bonusser virker, og hvornår de ikke gør. Medvirkende: Anders Dam, ordførende direktør, Jyske Bank. Sus Desiree, erhvervspsykolog og partner, HumanAct. Vært: Anne Kejser

Kejserriget: Kvinder på aktiemarkedet

Play Episode Listen Later Jun 21, 2019 27:40


Kvinder og aktiehandel. Det er for mange ikke noget, der umiddelbart rimer på hinanden. Men det er ifølge én af Kejserrigets gæster helt forkert. Hun underviser kvinder i aktiehandel. I dagens program ser Anne Kejser og gæsterne nærmere på, hvorfor kvinder sakker bagud i forhold til mændene, når det kommer til aktiehandel, og hvordan og hvorfor kvinder burde fokusere mere på at investere i aktier.   Medvirkende: Sarah Ophelia Møss, sociolog, forfatter, iværksætter med Ophelia Invest Ib Fredslund, økonom, Jyske BankVært: Anne Kejser

Få råd til ferien

Play Episode Listen Later Jun 14, 2019 29:55


Står der 0 kroner på ferieopsparingen i år, eller bliver ferien blevet meget dyrere, end du lige regnede med? Så er der heldigvis stadig noget at gøre. I programmet i dag får du råd og vejledning fra en bankrådgiver, og så taler de medvirkende også om, hvordan man laver en god opsparing til næste års ferie, uden det bliver en sur tjans at lægge penge til side. Hør også hvorfor det for nogen er ualmindeligt svært at lægge penge til side. Medvirkende: Teuta Deli, bankrådgiver, Jyske Bank Linda Oline Schou, psykolog, psykologcentret Silkeborg, https://psykologcentret-silkeborg.dk/profiler/linda-oline-schou-profil/ Vært: Anne Kejser https://psykologcentret-silkeborg.dk/profiler/linda-oline-schou-profil/

Stoler du på din bank?

Play Episode Listen Later Jun 7, 2019 30:10


Stoler du på din bank? Hvis du svarer nej, så er du en del af en stigende tendens i Danmark. Hvidvask i milliardklassen og skattelysager har de seneste år sat et negativt aftryk på vores tillid til dem, der skulle passe på vores penge. Hvad skal bankerne gøre ved det? Og hvad kan vi selv gøre? Det taler Anne Kejser med dagens gæster om. Medvirkende: Peter Schleidt, bankdirektør Jyske Bank Anne Knudsen, forbrugeranalytiker, Dentsu Aegis Network Vært: Anne Kejser

Økonomisk curling - gør du dit barn en bjørnetjeneste?

Play Episode Listen Later May 31, 2019 31:50


Vores gennemsnitlige økonomiske råderum er større end nogensinde før. Men samtidig kniber det med at finde tid til at være sammen med vores børn. Konsekvensen bliver for mange forældre, at de undgår konflikter med børnene og fjerner udfordringerne på deres vej - med andre ord bliver de curlingforældre med curlingbørn. Børnene bliver ikke opdraget til at kunne styre deres egen økonomi, og det kan have grelle konsekvenser. Gæsterne i Kejserriget i dag giver deres bud på, hvordan man kan opdrage sine børn til at kunne administrere deres egen økonomi på en sund måde - også selvom man forkæler dem. Medvirkende: Katja Wittenhoff Hoelgaard, specialist i Privatkoncepter, Jyske Bank Linda Oline Schou, psykolog, Psykologcentret Silkeborg Vært: Anne Kejser

Claim Kejserriget (audio)

In order to claim this podcast we'll send an email to with a verification link. Simply click the link and you will be able to edit tags, request a refresh, and other features to take control of your podcast page!

Claim Cancel