POPULARITY
Intervju: Stanley Rune Städning 20240616 by Nyhemsveckan
Louise har drömt länge om att sända direkt från Köpenhamn, och NU HÄNDER DET! Allt om danska valet, om den danska maten, om det danska språket, och om de danska människorna. Vi sänder direkt från borggården utanför det danska Folketinget inför dagens danska val.Med oss har vi Samuel Larsson, Sveriges Radios Danmarkskorrespondent som förklarar hur Venstres tidigare partiledare Lars Løkke Rasmussen kan gå så urstarkt i opinionen med sitt nya parti Moderaterne.Med oss har vi också Ann-Sophie Dahl, statsvetare och docent i internationell politik, som pratar om blockpolitikens död i den danska politiken. Sedan undrar vi vad det egentligen är som gör att danska är så svårt för oss svenskar att lära oss. Med oss är Stefan Ketelsen, adjunkt i danska och retorik Göteborgs universitet. Och så har vi EN DANSK i programmet, nämligen Danmarks radio P3:s programledare Rune Stürup Hansen som undersökt vad de unga danska väljarna egentligen prioriterar i årets val. Programledare: Louise Epstein Bisittare: Thomas Nordegren Producent: Olle Björkman
På tide å endre Wikipedia-informasjonen til en av Norges mest populære ordførere. Podcasten Rød tråd har hatt prominent gjest i studio: nyvalgt stortingsrepresentant Rune Støstad!
Sammen med gjester, diskuterer og forklarer vi de viktigste og morsomste sakene i Kommune-Norge når møtet settes i Kontrollutvalget hver uke. Dagsorden 28. april: 1 Stort flertall av innbyggerne vil oppløse Viken, forteller Ole Gustav Narud i Lokalsamfunnsforeningen. Frp kan sørge for flertall i fylkestinget, sier gruppeleder Lavrans Kierulf. 2 Regjeringen har fått gode råd fra ungdommens distriktspanel, hvor Trym Talgø Olsen har deltatt. 3 "Fra rådhuset til Stortinget" med Nord-Fron-ordfører Rune Støstad (Ap), andrekandidat i Oppland. 4 Eventuelt: Veddemål i misjonens tjeneste. Journalist Tone Holmquist og kommentator Jan Inge Krossli er møteledere i Kontrollutvalget og styrer også teknikken. Jonas Brekke Krossli har laget vignettene.
I dagens udsendelse runder vi alt fra ufrivillig gemmeleg med drillende børn, til stive får og køb, der er på grænsen til at være dårlige. Så får vi også en slem mavepuster, da vi endelig får noget feedback på programmet fra det danske bingo-samfund. Den kommer vi os over ved at høre om det værste, I kan forestille jer og en elendig første skoledag. Redaktør Henrik har mistet sit nøglekort og mistænker af erfaring sin datter for at stå bag gemmelegen. Vi leder derfor efter flere små-kriminelle, der har gemt ting af vejen. Emma gemte sin fars underbukser hver morgen, mens han var i bad, og Per låste alle husets døre og smed nøglerne i kloakken. Bjørne Corydon får os til at lede efter en dansker, der har lavet en handel, de selv synes var god, men alle andre synes, var på grænsen til dårlig. Vi er egentlig mest optaget af, hvad på grænsen til dårlig kan være. Et par gode forslag er Simons ølskummer og Nicklas bamsekran. Vores praktikant Sofie Sytnik har været ude og gøre os... en bjørnetjeneste. Hun har nemlig på eget initiativ lavet en brugerundersøgelse om vores program, men valgt at foretage den i en bingo-klub, der ikke ligefrem tager vores koncept til sig. Derfor leder vi nu efter andre danskere, der heller ikke er blevet anerkendt af deres bedsteforældre. Det bliver til en snak om tatoveringer og motorcykler. I en engelsk safaripark har en flok bavianer fået fat på knive, skruetrækkere og en motorsav, som de vandaliserer parken med. Vi leder derfor efter en lytter, der har givet noget til et dyr, de aldrig skulle have givet, og det giver os historien om en flok fulde får. Rune Stürup er dommer i dagens nyhedsbingo og bestemmer, at vi skal lede efter en lytter, der har haft den værst tænkelige første skoledag. Her får vi fat i Martha, hvis nabo følger hende til den forkerte skole på første skoledag. Hun når at gå der i 2 uger, før det bliver opdaget. Vi slutter af med "det værste jeg kan forestille mig", som i dag er at brække sig, mens man ligger ned, og den har Nikolaj til os - spændt fast på Oslo-færgen. Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.
I dagens program leder vi efter en dansker, der er blevet hæmmet af en sygdom, som de fejlagtigt har troet, de har haft, og en der er kommet i problemer pga. Siri. Vi runder også lige en dyrefortælling fra den græske mytologi, som Dan Jørgensen ville misbillige, og finder en dansker, der er kommet i store problemer pga. en gave, de har givet. Til slut skal vi selvfølgelig lige dyste i nyhedsinspireret bingo og spille omvendt bingo med lytterne. I Aarhus forstår mellem 10-20 procent af befolkningen ikke forskellen på positiv og negativ, når de får svar på en coronatest. Derfor vil vi gerne finde nogen, der er blevet hæmmet af en sygdom, som de fejlagtigt troede, at de havde. Stefans ven blev pumpet op på morfin på en ski-ferie, alt sammen pga. et ben, der ikke var brækket. Og Jasmins læge sendte hende fejlagtigt til lysterapi, fordi han antog, at hun på M.J style var ved at skifte hudfarve. Og så vil Bjørne Corydon have os til at snakke med Keith og høre om, hvordan Siri fik ham i problemer, da hun ringede op til hans far midt i et for sjov skænderi med kæresten. Jacobs overraskelse til Andreas er en fortælling fra den græske mytologi om en meget smuk tyr, der blev givet i gave til Kong Minos, som hans kone endte med at være utro med. Klassiker! Derfor skal vi lede efter nogen, der gav en gave, som skabte ret mange problemer for dem. Her får vi fat i Benno, der gav sin søn et hammer-legetøjssæt i gave på det helt forkerte tidspunkt. Han havde nemlig selv lige fået nogle kirugiske skruer i fingeren, der til forveksling lignede legetøjsskruerne. Av av av. I Australien er der fundet en del nye fluearter, og de er blevet opkaldt efter Marvel-karakterer, og i den anledning snakker vi med Marie og Tonny, der begge har opkaldt deres børn efter superhelte. Rune Stürup er klar som dommer i dagens nyhedsinspirerede bingo-dyst. Utroligt nok løber Andreas med sejren, og vi skal lede efter en dansker, der ville have ønsket at baren havde lukket 2 timer tidligere. Her får vi fat i Paw, der faldt i søvn på klubbens toilet efter lukketid, og Jannik, der gerne ville have undgået at få knækket penissen. Til slut tester vi igen lytternes opmærksomhed i vores nye og måske forbedrede koncept omvendt Bingo. Vi leder efter det modsatte af en, der lige præcis overlevede, og vi får fat i en lytter, der ikke rigtig lyttede efter. Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.
Verdens bedste lyttere sørger for, at vi får strøget en historie fra listen over danskere, vi ikke kunne finde. Vi samler op på i går og har en lytter med, der har været på Tinderdate med en morder en mørk og stormfuld aften langt ude på landet. På DRTV kan man se den spritnye serie "Om natten lyver jeg aldrig" om den homoseksuelle Yosuf, der må holde sin seksualitet skjult for sin familie. Derfor leder vi efter en dansker, der har løjet om et forhold. Vi får fat i Laura, der i 5. klasse kunne blære sig med forholdet til Dannik, indtil at klassekammeraterne gennemskuede, at Dannik i virkeligheden var farens lastbil. Andreas drømmer sig til julemarked i Sverige inspireret af hans nye internetinteresse: Wikipedia-sider. Her har han fundet ud af, at der på et svensk julemarked 37 gange er blevet brændt en 15 m. høj strå-ged ned på trods af alverdens foranstaltninger. Det får os til at lede efter en dansker, der har været i en meget hård kamp for at beskytte noget. Kathrines far har forsvaret hans elskede Mercedes mod hendes to vilde katte. Han forsøgte med vandpistol, tegnestiftstæppe, kemikalie-ring, og det der var værre. Bjørne Corydon tvinger os til at lede efter en, der har skudt en fugl med en kanon, og vi får fat i Lars, der har ramt en rede med en appelsinkanon. Vi gentager succesen og har Rune Stürup klar som dommer i dagens udgave af Nyhedsbingo. Det fører os til jagten på en mand, der ikke har holdt godt nok fast på en kvinde, inspireret af at Forsvaret gerne vil holde på deres stigning i antallet af kvinder i værnepligten. Her snakker vi med Kristian, der mister sin crowdsurfende veninde til en Topgunn-koncert. Til slut fortsætter vi med at bevise, at tirsdag 11.45 er Ugens Værste Tidspunkt ved at høre lytternes elendige formiddagshistorier. Kenny holder i kø på motorvejen. Kristian har det endnu værre, da han slæber en vaskemaskine op på tredje sal for at finde ud af, at kunden ikke er hjemme. Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.
Vi er tilbage fra sommerferie, og vi starter ud med at afprøve en klassisk Danskerbingo-teori om, at der ikke findes gode historier fra gode ferier. Hestehviskeren Jon gør et ihærdigt forsøg, men fejler. Og teorien består. Udenfor Andreas' opgang er der blevet plantet strategisk edderkoppespind, og det virker ærlig talt som en snedig fælde. Derfor efterlyser vi mennesker, der er blevet lokket i en fælde af et dyr. Det er Morten, da han blev straffet af sin blåpandede amazonepapegøje, fordi han kælede alt for sjældent med den. Jacob har en overraskelse med til Andreas, nemlig spændingsromanen "På date med en morder". Det fører til en jagt på en lytter, der har været netop dette. Dog forholder det sig sådan, at Danskerbingos lyttere ikke dater mange mordere, så Bjørne Corydon kommer os til undsætning. I stedet leder vi efter en dansker, der har handlet med den helt forkerte. Her får vi fat i Jesper, der har solgt en varevogn til en tatoveret gut, som kæresten tror er rocker. Fordomsfuldt, mener Jesper, indtil politiet står foran deres dør. Nyhedsvært Rune Stürup afgør, at lytterne har det bedste bud i Nyhedsbingo, og vi starter en eftersøgning på en korrupt elevrådsrepræsentant. Her snakker vi både med Søren, der konfiskerede bajere til alkoholfri fester for at drikke dem selv. Og elevrådsformanden Anders, der fik festerne til at vokse til det 10-dobbelte, så elevrådet kunne tage på Jensens Bøfhus en gang om ugen. Til slut spiller vi omvendt-bingo og tester lytternes opmærksomhedstærskel. Det gør vi ved at lede efter en dansker, der har gjort det omvendte af at brække benet på en dramatisk måde. Vi får Loay fra 'Kørelærerne' igennem, der helt misforstået fortæller sin dramatiske historie. Heldigvis bliver den fulgt op af Mortens ekstremt kedelige indspark om, at han aldrig har brækket en knogle. Perfekt og bingo. Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.
Måske er det en gammel nyhed for nogle, men officielt er det ikke desto mindre, at Danmarks buffeter er klar til at åbne igen. Jacob, der selv har formået at savle ned i en chokoladefondue engang, vil gerne finde nogle, der har fået lukket en buffet. "Skal vi ik' bare sige det sådan", at Michael og hans 40 medstuderende fik tømt færgens buffet på deres studietur. Bjørne Corydon har luft i maven, og vi går på jagt efter nogle, der har udfordret nogle, de aldrig skulle have udfordret. Henrik manglede penge til byen, men fortrød hurtigt, at han udfordrede sin far i ske-kast for at tjene nemme penge. Kasper skulle nok heller aldrig have udfordret sin date i en omgang squash. I vores "Sjovt Du Sir' Det"-kæde lærte vi i går, at fynboer er præcise helt ned til et kussehår. Ninna er også fynbo, og det nye led i kæden. Præcisionen var dog ikke helt så skarp, da hun som nyudlært lastbilchauffør skulle levere en stor mandskabsvogn på en lille byggeplads. Jacob er gået i krig med "Primal"-tegneserien på HBO. Seriens hovedrolleindehaver får spist sine børn af en dinosaur. Det samme sker for en anden i serien, og gennem det fælles traume bliver de gode venner. På baggrund af den historie går vi på jagt efter nogle, der er blevet venner på grund af en meget ens oplevelse. Runa fandt en god veninde på Skejby Sygehus, hvor de begge havde deres sønner liggende under et kræftforløb. Rune Stürup tager sin dommermødom i dagens Nyhedsbingo. Lytternes seddel, der er inspireret af nyheden om, at danskere, der ikke har mulighed for at isolere sig i eget hjem, måske kan blive smidt på et hotel, løber med sejren. Vi skruer op på level 'hard' og ser, om vi kan finde nogle, der er blevet smidt ud af deres lejlighed, fordi roomie og kæreste fandt sammen i stedet. "Aske Bollefjæs" var kun to øl fra, at det gik helt galt. "Hvad er det værste du kan forestille dig?" Åbenbart ikke at få sine børn på en institution, hvor ens ex arbejder? Men at blive inviteret på fin restaurant, hvor du overhovedet ikke kan lide maden, kender Nikoline til. Den 13-retters menu blev til 14, da hun måtte en tur på Mac'en på vej hjem. Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.
Megastjerner som Kim Kardashian, Beyonce og Rihanna er alle gået ind i kampen for at forhindre, at den drabsdømte amerikaner Rodney Reed får dødssprøjten den 20. november. De mener nemlig, at han er uskyldig - og de forsøger at råbe politikerne op, inden det er for sent. Men kan indflydelsesrige superstjerner stoppe en henrettelse? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Væltede gravsten, jødestjerner og andre antisemitiske symboler. På årsdagen for Krystalnatten blev der over hele landet begået hærværk - rettet specifikt mod jøder. Et tydeligt bevis på, at antisemitismen stadig eksisterer mere end 1.000 år efter, den blev til. Men hvor stammer hadet fra - og hvorfor lever det stadig? Det undersøger Den daglige dosis. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen. Værter: Caroline Clante og Rune Stürup Hansen.
Når danske politikere taler om Rusland, så er det sjældent for at rose - i stedet handler det om et land, der udgør en militær trussel og vil påvirke vores folketingsvalg - og sådan er fortællingen også i medierne. Men Danmark og Rusland har jo før været på samme side - så hvad er forklaringen på, at vi nu har sådan et anstrengt forhold til hinanden? Det undersøger Den daglige dosis. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen. Værter: Caroline Clante og Rune Stürup Hansen.
Tusinder er blevet evakueret, huse er brændt ned til grunden og mennesker har mistet livet. Lige nu opsluger voldsomme skovbrande alt, hvad de kan komme i nærheden af i USA's delstat Californien. Staten har kæmpet mod flammerne længe, men de seneste tre år er skovbrandene steget i antal og intensitet. Men hvad er forklaringen? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
I mørke afkroge af internettet sidder unge mænd og opbygger et stærkt kvindehad. Incels bliver nogle af dem kaldt - det er mænd, der lever i ufrivilligt cølibat og lider under det. Frustrationerne er i flere tilfælde endt i voldelige angreb, og nu vil regeringen til bunds i, hvor omfattende de internetmiljøer er herhjemme. Men hvem er disse incels - og hvordan er hele den kultur opstået? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Om lidt under et år skal amerikanerne bestemme, hvem der skal være landets næste præsident - og hos det demokratiske parti er man allerede i fuld gang med at finde ud af, hvem der skal være den kandidat, der skal forsøge at slå Donald Trump. De tre bedste bud hedder Joe Biden, Elisabeth Warren og Bernie Sanders - og de er 76, 69 og 78 år gamle. Men hvorfor er de demokratiske top-kandidater så gamle? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Overlægen tager hornhinderne frem fra en plastikbeholder, hvor de ligger i en rød væske. De skal give en ældre kvinde synet tilbage efter hendes øjne har været ramt af øjensygdommen grå stær. Og vi har fået lov til at komme med til hornhindetransplantationen. Hornhinderne kommer fra en organdonor, som har sagt 'ja' til, at en anden kunne overtage hornhinderne, når døden kom. Noget som mange danskere har svært ved. 10% vælger faktisk hornhinderne fra, når de melder sig til donorregistret. Så hvorfor har vi det svært med at donere vores hornhinder? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Mens tyrkerne og kurderne kæmper i Syrien, har de danske politikere kigget med herhjemmefra. Og de er bange. Bange for at danske IS-krigere i Syrien vil vende hjem til Danmark igen. Derfor har Folketinget netop vedtaget en ny lov, der giver vores udlændinge- og integrationsminister carte blanche til at fratage fremmedkrigere deres danske statsborgerskab - uden en rettergang. Men den nye lov er i den grad blevet kritiseret. Så hvorfor er den et problem? Det undersøger Den daglige dosis. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.
Vi ved alle sammen, hvor stor indvirkning alkohol har på vores krop og hjerne - men promillen betyder ikke kun noget, når vi tager i byen i weekenden. Faktisk er alkohol afgørende for meget af vores sociale liv - og mange af de relationer vi har, siger eksperter. Og hvis du pludselig ændrer på dine drukvaner, så kan det ende med at ændre på, hvem der er dine venner. Det skete for 21-årige Christian, som Den daglige dosis taler med i dag. Reporter: Sille Ugelvig. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.
Det bliver kun dyrere at bo i landets største byer - uanset om du er på jagt efter en ejer-, andels- eller lejebolig. I København er det de sidste fem år blevet over 30 procent dyrere at bo til leje i en toværelses - og lige nu diskuterer politikerne, hvordan de kan ændre lovgivningen, så priserne ikke løber endnu mere løbsk. Men hvilke muligheder har vi så overhovedet, hvis vi vil ind på boligmarkedet lige nu? Det guider Den daglige dosis dig igennem i dag. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Det er ikke kun vælgerne, der flygter fra Liberal Alliance. For siden katastrofe-valget i juni, hvor man endte med kun fire mandater, har flere af partiets profiler også valgt at sige farvel og tak. Det liberale eventyr startede ellers meget godt; partiet fik to kanon-valg, og i de år var der masser af hype omkring partiet. Men hvad er det, der siden er gået så galt? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Der er stor ros til to whistleblowere i USA, der beskylder Donald Trump for magtmisbrug i forbindelse med et opkald til den ukrainske præsident. Men det er sjældent uden konsekvenser at stå frem med hemmelighedsstemplede oplysninger. Det mærkede den danske whistleblower Anders Kærgaard, da han offentliggjorde en video fra det danske forsvar. Den daglige dosis har talt med ham om, hvordan han mistede store dele af sin omgangskreds - og hvordan hele hans lange karriere i forsvaret smuldrede, fordi han delte sandheden. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Vi downloader apps, der tracker, hvor hurtigt vi løber, hvor meget vi spiser, og hvordan vi sover. Dermed giver vi også - helt frivilligt - virksomhederne bag adgang til nogle af vores mest personlige oplysninger - og den data er guld. Men hvilke konsekvenser har det for dig og mig, at vi deler løs af vores data i bytte for gratis apps? Det undersøger Den daglige dosis. Tilrettelægger: Laura Aller Jónasdóttir. Værter: Caroline Clante og Rune Stürup Hansen.
I efteråret 2018 arbejdede Britta Nielsen i Socialstyrelsen - ingen i offentligheden kendte hende - hun var blot en helt almindelig kontorfuldmægtig fra Hvidovre. Dog var hun en betroet medarbejder. Men det skulle alt sammen ændre sig 9. oktober 2018. For her stod daværende socialminister Mai Mercado frem og fortalte, at man mistænkte Britta Nielsen for at have overført millionsummer til sin sig selv - penge der skulle være gået til de svageste i Danmark, er ifølge Anklagemyndigheden i stedet gået til Britta Nielsens luksusliv på første klasse. Nu skal Britta Nielsen i retten - men hvordan endte vi her? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
I årevis har der været krig i Syrien - men da der endelig begyndte at komme lidt ro på, brød en ny konflikt ud. Denne gang i det nordøstlige Syrien, hvor Tyrkiet og kurderne har trukket linjerne op mod hinanden. Kurderne er den her gruppe , der har ikke sit eget land - derfor bor mange i Tyrkiet. Men hvorfor skændes de to grupper, når de faktisk bor side om side? Det undersøger Den Daglige Dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Skraldeposer fyldt med rådden mad og stanken af gammelt affald hober sig op i den italienske hovedstads gader. Men for at skraldet kan forsvinde skal der ryddes op i den korruption, der har plaget Rom de seneste år. Mafiaen har nemlig stadig stor indflydelse, også politisk - og indflydelsen bruges til at tjene ulovlige penge, blandt andet på den affaldshåndtering, der nu har forvandlet Rom til en svinesti. Men hvor meget magt har den italienske mafia? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Bulimi, angst, personlighedsforstyrrelse og PTSD. Det er bare nogle af de diagnoser, man kan læse om i 25-årige Christine Thomsens lægejournal. På trods af adskillige psykiske lidelser har Christine kæmpet for at få sit første fuldtidsjob - og nu er det lykkedes. Men hvad betyder jobbet for Christine? Og hvor vigtigt er det for personer med psykiske lidelser at have et arbejde at stå op til? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup-Hansen.
Isen smelter - vandstanden stiger - verden bliver varmere - og naturkatastroferne kommer oftere og er mere ekstreme. Vi hører konstant og hele tiden om de konsekvenser, klimaforandringerne har - eller kommer til at have - for vores klode. Men hvor meget af det her er skræmmescenarier? Og hvilken tilstand er vores klode egentlig i lige nu? Det undersøger Den daglige dosis på klimamissionens dag to. Tilrettelægger: Theodora Renard. Reporter: Agnes Rasmussen. Værter: Caroline Clante og Rune Stürup Hansen.
Klimakatastrofen nærmer sig med hastige skridt. Det bekymrer os mere end nogensinde før - og mens havene stiger og vejret bliver mere ekstremt, så svømmer klimadebatten rundt i fakta, der kan være svær at finde hoved og hale i. De næste tre dage går Den daglige dosis i klimaterapi for at få styr på tankemylderet. Vi får en klimaforsker til at lægge de helt rigtige facts på bordet - og vi får en psykolog til at hjælpe os med at håndtere den fakta, vi får, bedst muligt. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Anmeldere verden over har allerede udnævnt filmen 'Joker' som et nybrud inden for superheltegenren - og måske er hovedrolleindehaver Joaquin Phoenix allerede i gang med at skrive et udkast til en Oscar-tale. Men filmen møder også kritik - nogle mener, at filmens portræt af den forskruede hovedkarakter 'Jokeren' er for sympatisk - og at det i sidste ende kan få unge, vrede mænd til at retfærdiggøre og begå voldelige angreb. Er der noget om snakken - har vi noget at frygte? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Rune Stürup Hansen og Theodora Renard.
I Frankrig bliver 12 kvinder hver eneste måned dræbt af deres partner eller ex-partner - og nu har demonstrationer fået politikere til at handle. Men det her problem eksisterer overalt i Europa - fra Spanien til Rumænien - og Danmark. Men hvad er det, der får særligt mænd til at dræbe partnere, de har elsket og levet sammen med? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Rune Stürup Hansen og Theodora Renard.
"Føj for satan, hvor er du klam - du får ikke én kammerat herude!" Sådan sagde to baggagemedarbejdere til en vikar, da han ikke ville melde sig ind i den samme fagforening som resten af flokken. Sagen har skabt stor debat både blandt politikere og fagforeningsfolk. Det giver sig selv, at kollegerne her er gået langt over grænsen - men hvorfor reagerer bagage-arbejderne så stærkt, når det handler om valget af fagforening? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Rune Stürup Hansen og Theodora Renard.
Vi ved, at mobning er et problem i folkeskolen - og på arbejdspladsen. Det er til gengæld sjældent, at vi taler om mobning på gymnasier, erhvervsskoler og videregående uddannelser - men det betyder ikke, at den ikke eksisterer. Mobningen er bare anderledes og nemmere at overse, og eksperter frygter, at problemet er langt større, end det tallene viser. Men hvorfor er det sværere at tale om - og få øje på - mobning, når de sker på ungdomsuddannelserne? Det undersøger Den daglige dosis i dag. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Donald Trump har før været i vælten for upassende kommentarer, tys-tys-penge til en pornostjerne og mistænkelige russiske forbindelser. Men denne gang er præsidenten for alvor presset. Han bliver nemlig beskyldt for afpresning, korruption og magtmisbrug for at bruge sit embede til at finde snavs på en politisk modstander. Så nu står den amerikanske præsident overfor en mulig rigsretssag, som kan koste ham jobbet i Det hvide hus. Så hvordan fyrer man en præsident? Det undersøger Den daglige dosis. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.
Mange af os er ret bekymrede over, hvad der møder os, når vi engang er klar til at indtage arbejdsmarkedet - og den bekymring starter allerede i folkeskolen, viser forskningen. Vi ved, at arbejdsmarkedet kommer til at se anderledes ud - men det kan være svært at forestille sig præcis hvordan. Det prøver Den daglige dosis at give dig et svar på - ligesom du også får et par råd til, hvordan du kan navigere på det nye arbejdsmarked. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard.
Argentina står lige nu på randen af en statsbankerot - landet er simpelthen ved at gå fallit. Det er niende gang, det sker for Argentina, og vi forbinder nok efterhånden mest af alt landet med økonomisk kaos og korruption. Sådan har det ikke altid været - for i begyndelsen af 1900-tallet var Argentina faktisk et af de rigeste lande i verden - så hvad er forklaringen på, at Argentina siden er kommet i så store økonomiske problemer så mange gange? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Skuddrab, eksplosioner og visitationszoner i flere dele af Storkøbenhavn. Det er lige nu konsekvenserne af uvenskabet mellem de to bander Brothas og NNV - der begge hører til på Nørrebro i København. Men hvorfor er konflikten opstået? Og er der nogle generelle grunde bag, når forskellige bandegrupperinger ryger i totterne på hinanden? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Ni skamferede mexicanere blev fundet dinglende fra en motorvejsbro. Et resultat af narkokartellernes brutale vold. Noget vi har set utallige gange, når narkokartellerne slås om at sidde på narkomarkedet i Mexico. Men denne gang handlede mordene ikke om stoffer - men avocadoer. Kartellerne har nemlig bevæget sig ind på avocadomarkedet - og det går ikke fredeligt for sig. For narkokartellerne bruger nøjagtigt samme metoder, som de altid har gjort, for at få penge i lommen. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Det er næsten umuligt ikke at blive fanget af et kamera, hvis vi går uden for hjemmets fire vægge. Der er omkring 1,5 millioner af dem i Danmark - og vi kan hverken tage S-toget eller gå i supermarkedet uden at blive set af linsen. Overvågningen er med til at forebygge kriminalitet, og så er den vigtig i politiets efterforskning - men hvordan bruger politiet de her kameraer i deres arbejde? Og hvad må de egentlig? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Hun hældte benzin udover sin krop, tændte en lighter, og satte ild til sig selv. Det var, hvad den 29-årige Sahar Khodayari gjorde, da hun blev smidt ud fra et fodboldstadion i Iran. Siden 1979 har kvinder nemlig ikke haft adgang til tribunerne, og selvmordet blev en protest for den unge fodboldfan. Men det er blot én af de mange rettigheder, som iranske kvinder har fået taget fra sig gennem tiden. For en gang var det ikke sådan i Iran. Så hvorfor er det endt sådan her? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Den næste tid skal retten tage stilling til, om tre mænd, der er tiltalt for at have købt drone-udstyr i Danmark og sendt det til Islamisk Stat, har medvirket til terror. De sidste år har vi set flere terrorsager herhjemme, der ikke kun har handlet om et konkret angreb, men også om planlægningen af det - og mulig medvirken fra andre end dem, der udfører terroren. Så hvad skal der til, for at man kan blive dømt efter terror-paragraffen? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Demonstrationerne i Hong Kong, der har stået på i flere måneder, har fået hele verdens opmærksomhed - og det har fået Hong Hongs leder, Carrie Lam, til at trække det lovforslag tilbage, der satte gang i protesterne i første omgang. Alligevel går demonstranterne stadig på gaden hver weekend - og en af dem er 28-årige Jaco Lam. Men hvad er det for et pres fra Kina, som hongkongerne kan mærke - og som får dem til at fortsætte protesterne? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Der landede en milliardbøde på medicingiganten Johnson & Johnson's skrivebord. For de har fået skylden for at skabe en dødelig epidemi med smertestillende medicin i USA. Ifølge dommeren har de nemlig nedtonet hvor afhængig, man kan blive af den slags medicin. Og det er ikke helt unormalt i medicinalindustrien. De private virksomheder tester nemlig deres egen medicin af, inden vi kan købe den nede på apoteket. Og der er tale om en milliardforretning. Så hvor meget magt har medicinalindustrien egentlig? Det undersøger den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Peter Kofod fra Dansk Folkeparti og SF's Kira Peter Hansen har så småt pakket kufferterne ud, efter de landede i Bruxelles. De er nemlig nogle af de nye danske Europa-parlamentsmedlemmer. Aldrig før er der valgt så mange nye medlemmer ind i parlamentet, og en stor del af dem er unge. Og det kan spille ind på den politik, der laves i Bruxelles og ryger ud til alle medlemslandene. Så hvordan har "Peter og Peters" første tid som parlamentsmedlem været i Bruxelles? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Reporter: Lasse Winther og Agnes Rasmussen. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Olga Misik er iført en skudsikker vest og Ruslands forfatning, da hun sætter sig foran en gruppe kampklædte politifolk og begynder at læse op. Selvom hun kun er 17 år, er hun blevet et symbol på den kamp for demokratiet, som foregår i Rusland lige nu. Men hvordan er det endt sådan - og hvad er det egentlig, hun kæmper for? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Rune Stürup Hansen. Reporter: Cecilie Kallestrup.
Det er præcis 18 år siden terrorangrebet den 11. september 2001, der ramte World Trade Center og Pentagon i USA. Og lige så længe har der været alternative forklaringer på, hvad der egentlig skete den dag - og hvem der egentlig stod bag. Konspirationsteorierne lever nemlig i bedste velgående - uanset om det handler om 9/11, holocaust eller rapperen Tupac Shakurs død. Men hvordan opstår de her teorier? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
I mange år er antallet af unge hjemløse, der lever på gaden, steget. Men nu er kurven vendt - for første gang i flere år er antallet af hjemløse mellem 18 og 24 nemlig faldet, viser en ny rapport. I dag følger Den daglige dosis 22-årige Lasse Østergaard, der har været hjemløs siden han var 18, men nu er kommet væk fra livet på gaden. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Regeringen har lovet, at Danmark skal nedbringe udslippet af drivhusgasser med 70 procent inden år 2030 - og netop det løfte var med til at sikre, at Mette Frederiksen kunne indtage statsminister-kontoret efter folketingsvalget i juni. Men hverken Mette Frederiksen - eller hendes klimaminister Dan Jørgensen - kan sige, hvordan vi skal nå det mål. Der er simpelthen ingen, der ved det. I dag undersøger Den daglige dosis, hvad vi mangler for med sikkerhed at kunne sige, at vi rammer målet om 11 år. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
Det er ren kaos i det britiske parlament i de her uger. Det forestående Brexit splitter tilhængere og modstandere, der tager alle tænkelige - og utænkelige - tricks i brug for at få netop deres dagsorden presset igennem. Men det her hårde politiske spil er faktisk ret normalt i det britiske parlament - så hvordan bliver politikerne dér nogensinde enige om noget som helst? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.
I løbet af årets første otte måneder har der været 251 masseskyderier i USA - og i weekenden skete endnu et i Texas. Og hver gang sådan et skyderi finder sted, blusser debatten om USA's milde våbenlovgivning op på ny. Men hvad er amerikanernes bedste argumenter for, at alle skal have ret til at bære et skydevåben - og holder de argumenter? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.