Podcasts about anklagemyndigheden

Flere end 220 gange om dagen bliver en bilist herhjemme sigtet for en forseelse i trafikken, der fører til et klip i kørekortet. Samlet set løb det op i 81.000 klip i 2024, og særligt tre overtrædelser fylder i statistikken. Det viser nye tal, som Anklagemyndigheden har udleveret til Gjensidige. Skadedirektør i Gjensidige, Lene Rasmussen fortæller hvad det er for tre overtrædelser der fylder i statistikken

Det kan føles som en hel anden tid, men det er kun fire år siden: Corona-nedlukninger – og demonstrationer mod dem og magthaverne. Den 23. januar 2021 havde tre mænd en plastikdukke med til sådan en demo på Frederiksberg. Dukken havde Mette Frederiksens ansigt påklistret og et skilt på maven med ordene: »Vores fælles indsats er helt afgørende. Vi må og skal bekæmpe virussen. Vi får brug for samfundssind. HUN MÅ OG SKAL AFLIVES.« De tre mænd blev efterfølgende politianmeldt og anholdt for at have fremført trusler mod Mette Frederiksen. Sagen er gået hele vejen til Højesteret, hvor der forleden faldt dom: De tre mænd blev kendt skyldige og fik 40 dages fængsel. Hvorfor var det her en vigtig sag for Anklagemyndigheden at retsforfølge? Hvilken betydning får afgørelsen for vores ret til at kritisere vores magthavere? Gæst: Anne Risager, specialanklager ved Anklagemyndigheden - og hende der har ført sagen i Højesteret Vært: Anne Sofie Allarp See omnystudio.com/listener for privacy information.

En buste i Københavns kanaler antændte tilbage i 2020 en ophedet diskussion om, hvornår noget er kunst. I sidste uge blev der så sat et punktum på sagen. Der skulle betales erstatning, og samtidig har Anklagemyndigheden meldt, at hun ikke tiltales for vandalisme. Vi får besøg af rådsleder i Akademiraadet Peter Holst Henckel til en snak om deres rolle i afgørelsen. Netop nu kan man på Østre Gasværk opleve Sprogøe-pigerne i et musical univers. Musical Reading Festival hedder arrangementet. Historien om Sprogøe pigerne er et af Danmarks historiens mest gruopvækkende kapitler, hvor "moralsk defekte" kvinder blev deporteret til Sprogøe. Og dette er bare et eksempel på, at musicalgenren er i gang med en fornyelsesproces, hvor der også er plads til de mørke kapitler af danmarkshistorien. Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.

Sagen mod Charles Manson påbegyndes, men hvem i inderkredsen tør at tale imod ham? Anklagemyndigheden ønsker at få Manson dømt for syv drab. Men hvordan dømmer man en mand, som ikke selv har blod på hænderne? Det er samtidig et større puslespil at samle vidner, mens der er uenighed om, hvilket motiv for mordene man skal forsøge at overbevise en kommende jury om. Velkommen til begyndelsen på det 20. århundredes længste og mest groteske retssag.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Anklagemyndigheden har rejst tiltale mod en 32-årig mand, der i april blev anholdt på sin bopæl. Her blev en 13-årig pige holdt frihedsberøvet, efter hun var forsvundet dagen før. Ud over frihedsberøvelse, voldtægt og forsøg på at dræbe den 13-årige pige, er han også tiltalt for frihedsberøvelse, voldtægt og drab på Emilie Meng i 2016 og for forsøg på frihedsberøvelse og voldtægt af en 15-årig efterskoleelev i 2022. Skyggesiden taler med chefanklageren fra Sydsjællands og Lolland-Falsters politi, og tegner et billede af de tre rystende sager.Værter: Janni Pedersen og Carsten NortonMedvirkende: Marie Bindslev, chefanklager i Sydsjællands og Lolland-Falsters PolitiLyddesign: Pauli Galsgaard og Leo Peter Larsen Redaktør: Amanda Heiberg Boberg Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Anklagemyndigheden dropper at føre alle sager mod den hjemsendte spionchef Lars Findsen, tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og den 63-årige tidligere PET-kildefører. Tilbage står det altoverskyggende spørgsmål: Hvem har ansvaret for skandalen? ... og om vi nogensinde får svar på det?  Berlingskes graverchef fortæller om en af de mest opsigtsvækkende og betændte sager i nyere tid - og om en »fuldstændig mind-blowing« kamp mellem den dømmende og den udøvende magt. Gæst: Lars Nørgaard Pedersen, chef for Berlingskes gravegruppe.  Vært: Kaare Svejstrup. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Justitsminister Peter Hummelgaard vil undersøge, om det kan blive nemmere for Anklagemyndigheden at føre sager, hvor der er blevet røbet hemmeligheder om statens sikkerhed. Men det er en dårlig ide, mener ekspert. For første gang taler man om mulige krigsforbrydelser efter at bomber har ramt Gazas største flygtningelejr. To russiske ekssoldater fortæller om et russisk militær, hvor metoder som vold og ture i de såkaldte 'sorte huller' er dagligdag. Vært: Annika Wetterling. Medvirkende: Eva Smith, professor emerita og ekspert i strafferet. Emil Rottbøll, Ruslandskorrespondent for Berlingske.

Fredag afgjorde Højesteret, at straffesagerne mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen skal køre for delvist åbne døre. Vi ser nærmere på baggrund og konsekvenser af afgørelse, før vi prøver at blive klogere den kaotiske situation i verden omkring. Vi kommer også omkring Forsvarsministeriets nytiltrådte departementschef og om en ny bog, der vil lære danskerne om krigens logik. Oversigt: - Sagerne mod Findsen og Hjort skal køre for delvist åbne døre – hvorfor? - Jens Worning vender verdenssituationen - Forsvarsministeriet har fået ny fast departementschef - Anders Puck Nielsen udgiver bog om krigens logik Vært: Peter Ernstved Rasmussen. Tilrettelægger: Kasper Junge Wester. Medvirkende: Sten Schaumburg-Müller (juraprofessor, Syddansk Universitet), Jens Worning (udenrigskommentator, Kristeligt Dagblad), Hans Engell (politisk kommentator) og Anders Puck Nielsen (forfatter og militæranalytiker på Forsvarsakademiet) See omnystudio.com/listener for privacy information.

»Hvad sagde jeg,« indleder Martin Krasnik Avistid. »Men de åbne døre fortæller jo ikke i sig selv, om der er skyld på spil,« replicerer Arne Hardis i salen på Dokk1 i Aarhus, hvor denne uges program foregår.  Anklagemyndigheden har opgivet sagen mod Claus Hjort Frederiksen og Lars Findsen. Betyder det så, at sandheden om hele FE- skandalen aldrig kommer frem?  »Vi finder muligvis aldrig ud af, hvem der traf beslutningerne, men der kan skrives en god roman om det,« siger Hans Mortensen. Programmet er produceret af Birgit Nissen Pedersen. Optagelsen fandt sted tirsdag aften.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Højesteret har givet Justitsministeren en mavepuster, da de nu har vurderet, at når Claus Hjort Frederiksen og tidligere spionchef Lars Findsen skal i retten for at have afsløret statshemmeligheder, skal offentligheden have delvist mulighed for at følge med.Det sker på trods af, at Anklagemyndigheden tidligere har sagt, at den her retssag ikke ville kunne køre for åbne døre.Det er et eklatant nederlag for Justitsministeren, mener tidligere PET-chef Hans Jørgen Bonnichsen.Bliver sagen overhovedet til noget nu, hvor befolkningen har ret til at følge med?Gæster: Morten Skjoldager, journalist på PolitikenHans Jørgen Bonnichsen, tidligere PET-chefTilrettelæggere:Alexander BrøndumJeppe Aamand ØvigVært:August StenbroenProducer: Mille ØrstedRedaktør:Mille Ørsted

I dag skal Mette Frederiksen i audiens hos Joe Biden. Det måtte hun vente fire, stive år på. Anklagemyndigheden vil forsøge at opløse rockerklubben Bandidos. Men er rockerne for gamle i gårde til den slags juridisk kispus? En stofsele er blevet genstand for endnu et råb om afbureaukratisering i det offentlige. Hør historien i Tiden. Vært: Simon Stefanski.

Voldsomme prisstigninger på varme og el har fået regeringen til at foreslå et såkaldt prisloft, der skal gøre det muligt for forbrugerne at udsætte dele af deres energi-regninger i op til fem år. Men de energiselskaber, som får til opgave at administrere ordningen, advarer nu om, at ordningen vil give store it-udfordringer og administrative byrder. Chefen for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Lars Findsen er blevet tiltalt for læk af højt klassificerede oplysninger, oplyser hans advokat, Lars Kjeldsen, til DR Nyheder. Anklagemyndigheden oplyser, at der er rejst tiltale efter straffelovens paragraf 109 om læk af statshemmeligheder. Lækkene er skete over for seks personer, heraf to journalister. Et nyt EU-forslag kan få betydning for en række varer. EU vil nemlig forbyde import af varer produceret ved tvangsarbejde, lyder det i et lovforslag præsenteret i onsdags. Lovforslaget bliver af mange opfattet som et angreb mod Kina, hvor menneskerettighedsgrupper mener, at op imod en million uighurer bliver presset til at arbejde i lejre i Xinjiang-regionen. Kina bliver dog ikke direkte nævnt i EU-forslaget. Søren Carlsen og Michael S. Lund er dagens værter. Christian Brandt Pedersen er dagens redaktør. www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Min politianmeldelse  omkring den forsvundne rabat på indkøb af kontormøbler fra august 2020, blev i januar 2022 støvet af og Nordsjællands Politi Afdelingen for økonomisk kriminalitet begyndte at efterforske sagen. Siden den dag har sagen rullet frem og tilbage mellem Afdelingen for økonomisk kriminalitet og Anklagemyndigheden intet mindre end tre gange.25. august 2022 landede sagen igen hos Anklagemyndigheden hos Nordsjællands Politi, som nu skal vurdere sagen.Afdelingen for økonomisk kriminalitet kunne over for mig oplyse, at der er foretaget en betydelig efterforskning af sagen. Støt mit arbejde fast med kr. 39,- hver måned. LINKVed at støtte Magtindsigt får du ikke blot løbende spændende, anderledes og dybdegravende journalistik. Du støtter også en vagthund, som med sine afsløringer og vedholdenhed "vaccinerer" andre mod at misbruge magt og privilegier. En vaccine er ikke gratis at lave, og sommetider er en vaccine ikke nok. Så støt din vagthund.God fornøjelse.Rasmus Visby Jeg kan kontaktes på mailto:podcast@visbysverden.dkeller på Twitter @rvisbyvisbysverden.dk og magtindsigt.dkFølg Visbys Verden på Facebook

En historisk afgørelse – sådan lød det fra flere sider, da Højesteret 1. september 2021 slog fast, at bandegrupperingen Loyal to Familia var at betragte som en ulovlig forening. Og altså dermed blev tvangsopløst for brud på grundloven. Forud for afgørelsen lægger fire års forberedelse – fra den første udmelding fra daværende justitsminister Søren Pape i 2017, til Anklagemyndigheden to år senere tog hul på sagen i Københavns Byret. Sammen med anklager Emil Folker ser K-NEWS i denne podcast nærmere på, hvad der ligger til grund for afgørelsen. Hvordan prøver man overhovedet et så principielt spørgsmål ved de danske domstole? Hvornår er bestemmelsen i grundloven sidst blevet udfordret? Og hvordan fører man en sag gennem retsstatens instanser, mens folkedomstolen maser sig på på den anden side af murene?

En historisk afgørelse – sådan lød det fra flere sider, da Højesteret 1. september 2021 slog fast, at bandegrupperingen Loyal to Familia var at betragte som en ulovlig forening. Og altså dermed blev tvangsopløst for brud på grundloven. Forud for afgørelsen lægger fire års forberedelse – fra den første udmelding fra daværende justitsminister Søren Pape i 2017, til Anklagemyndigheden to år senere tog hul på sagen i Københavns Byret. Sammen med anklager Emil Folker ser K-NEWS i denne podcast nærmere på, hvad der ligger til grund for afgørelsen. Hvordan prøver man overhovedet et så principielt spørgsmål ved de danske domstole? Hvornår er bestemmelsen i grundloven sidst blevet udfordret? Og hvordan fører man en sag gennem retsstatens instanser, mens folkedomstolen maser sig på på den anden side af murene?

I mere end fem år har Morten Messerschmidt fastholdt sin uskyld i den såkaldte Meld- og Feld-sag. Men nu barsler bagmandspolitiet med en tiltale af Messerschmidt for både misbrug af 100.000 kroner i EU-midler - og for dokumentfalsk. Anklagemyndigheden hævder, at en EU-støttet konference, som Messerschmidt arrangerede, aldrig fandt sted. Men det gjorde i stedet Dansk Folkepartis sommergruppemøde. Hvad har anklageren på Messerschmidt? Mathias Friis, der er undersøgende journalist i DR, fortæller, hvad der skete på sommergruppemødet. Vært: Knud Brix.

“Jeg hører ikke til den skole, der mener, at klienten partout er bagud på point”.Sådan lyder det bl.a. i denne episode 28 af Forbrydelse og Moral fra den nystartede forsvarsadvokat Danni Richter, da snakken endnu engang faldt på uskyldsformodningen. Det princip som tilsiger, at en sigtet i en straffesag er uskyldig, indtil anklageren har løftet bevisbyrden. Hvis du imidlertid tidligere har kastet dig over de øvrige Forbrydelse og Moral afsnit, så rynkede du måske også på næsen over, at lige netop det citat skulle stamme fra en forsvarsadvokat. Udtalelsen flugter nemlig ikke med den holdning, som flere af Danni Richters forsvarerkollegaer i denne her podcast har givet udtryk for, herunder at der i praksis snarere hersker en decideret skyldsformodning.Men det er der måske en god forklaring på. Denne episodes hovedperson er nemlig gennem de seneste 10 år blevet skolet i det offentliges tjeneste, hvor han har gjort en imponerende anklagerfaglig karriere. Han har således som anklager både været ansat i Midt- og Vestsjællands Politi og i PET, været medhjælper hos Statsadvokaten og senest fungeret som senioranklager i henholdsvis Københavns Vestegns Politi og i Københavns Politi – nærmere bestemt advokatur SEØ, hvis opgave er at bekæmpe organiseret, kredsoverskridende kriminalitet, herunder eksempelvis rocker-banderelateret kriminalitet. Da Danni og jeg fredag den 5. februar optog episode 28, var det i virkeligheden kun en måned siden, at han havde smidt arbejdshandskerne som senioranklager og startet op som forsvarsadvokat i Schønnemann Advokatfirma. Med sig i afskedsgave fik Danni fra sine kollegaer i politiet en Darth Vader figur. En afskedsgave hvis symbolik talte sit eget klare sprog. Nu havde han tilsluttet sig ”the dark side”. Det skal retmæssigt nævnes, at Danni i det her afsnit nuancerer det citat, som jeg indledningsvist valgte at plukke ud fra den sammenhæng, hvori det indgår. Afsnittet er således netop dedikeret til at nuancere og dermed forstå, hvad der ligger til grund for, at nogle – som Danni – så at sige skifter side og derved går fra at skulle anklage den tiltalte, til pludseligt at skulle forsvare og dermed tale for den tiltaltes uskyld. Jeg har tidligere haft den mangeårige anklager og nuværende advokaturchef Kristian Kirk som gæst, og da jeg spurgte, om han kunne finde på at sige sit job op for at tilslutte sig standen af forsvarsadvokater, lød det koldt, at hans synspunkter ikke kunne købes. Men vil det sige, at Dannis synspunkter er blevet købt? Eller er det noget andet og mere end økonomi, der ligger til grund for et sådant skifte? Hvilke overvejelser gjorde han sig forud for sit skifte, og hvordan kan han som nystartet forsvarsadvokat bruge det, at han i årevis har siddet overfor utallige forsvarsadvokater og betragtet deres ageren fra den modsatte side i retssalen? Det er bl.a. nogle af de ting, som jeg taler med dette afsnitts hovedperson om. En god og efter egen opfattelse lærerrig snak, som jeg håber, at såvel jurainteresserede som alle andre der lytter med, finder brugbar. Det her er Forbrydelse og Moral episode 28. Mit navn er Jacob Barckmann. God fornøjelse.

Corona-pandemien har i det mindste været godt for klimaet. Verdens udledninger af drivhusgasser er faldet , fordi vi ikke rejser, flyver og fordi vi arbejder hjemme. Men hvis ikke hjælpepakkerne bruges til grønne løsninger, så er vi snart på dramatisk kurs for klimaet igen, skriver FNs miljøprogram i sin årlige Emission-gap rapport (rapporten om forskellen mellem den mængde CO2 verden må udlede uden at overskride en temperaturstigning på 1,5 grader og den mængde CO2, vi faktisk udleder). Vi dykker ned i rapporten i dagens P1 Orientering. Frankrigs tidligere borgerlige præsident Nicolas Sarkozy risikerer at skulle i fængsel for korruption og magtmisbrug. Anklagemyndigheden krævede i aftes fire års fængsel - herunder to års ubetinget - til Sarkozy i den første af flere retssager om magtmisbrug og korruption. I går blev de første briter vaccineret mod corona, og snart kommer turen til os andre i vores del af verden. Men i verdens fattigste lande risikerer ni ud af ti indbyggere ikke at blive vaccineret i løbet af det kommende år, fordi de rige lande støvsuger markedet for de mest lovende vacciner. Det advarer flere humanitære organisationer som Amnesty International og Oxfam om. Karin Axelsson og Søren Carlsen er dagens værter. Birgitte Gadegaard er redaktøren. www.dr.dk/orientering

Hver måned oplever Ahmad tilråb, chikane eller overfald på grund af hans seksualitet. Flere gange har han forsøgt at melde det til politiet som en hadforbrydelse. Det har dog aldrig ført til en retssag. Faktisk ender meget få sager om hadforbrydelser foran en dommer.I tredje del af podcastserien Hadet undersøger vi, hvorfor så få hadforbrydelser ender i retten og hvordan man beviser had.Medvirkende:Ahmad Mahmoud, debattør, forfatter og bestyrelsesmedlem hos SabaahNanna Magrethe Krusaa, jurist og chefkonsulent hos Institut for MenneskerettighederHenriette Andrea Nobili, specialkonsulent hos Det Kriminalpræventive RådPernille Østergaard, chefkonsulent hos Rigsadvokaten

”Jeg har indtil for nylig boet på Nørrebro i 15 år… Jeg har aldrig nogensinde følt mig utryg ved at gå ned ad Nørrebrogade, og jeg spiser nogle gange nede på Blågårds Plads”. Sådan lyder det i denne 16 episode af Forbrydelse og Moral fra anklager hos Statsadvokaten i København Mads Kruse, på trods af at han de seneste år har været en af de anklagere, for hvem det har været hverdag at stille nogle af de mange bandemedlemmer, der som led bandekonflikten har overtrådt straffeloven, til ansvar for deres gerninger hos domstolene. Svaret faldt prompte fra Mads, da jeg nysgerrigt spørger, om han egentlig nogensinde overvejer, at han i virkeligheden er en torn i øjet på de enkelte bander og deres kriminelle virke. Spørgsmålet havde sammen med flere andre forud for mit møde med Mads hobet sig op i mit hoved. For hvordan er det som professionel aktør at skulle forsvare eller i Mads’ tilfælde anklage de her ofte meget unge mænd, som bliver suget ind i banderne? ”Størstedelen af de tiltalte jeg har haft, er nogle meget unge mænd, der måske ikke altid lige har kunnet overskue konsekvenserne af deres handlinger… Det gør indtryk på mig” forklarer Mads blandt andet. Dette afsnits hovedperson har desuden ved Landsretten ført danmarkshistoriens største straffesag om menneskehandel, den såkaldte Hvepsebosag, men også en sag som Trippeldrabs-sagen bør nævnes. Det er imidlertid blot nogle af de sager, som Mads Kruse kan skrive på sit anklagerfaglige CV. Mit navn er Jacob Barckmann, og det her er forbrydelse og moral episode 16. God fornøjelse.

“Det er fint med korte straffe til nogen, hvor der virkelig er forbedringspotentiale, men så er der også en lille gruppe af meget farlige kriminelle... Der skal nøglerne helst smides væk.” Sådan lyder det bl.a. i denne 14. episode af Forbrydelse og Moral fra tidligere anklager gennem 45 år Anne Birgitte Stürup, der som den eneste i Danmark har ført 150 nævningesager, hvoraf sagen mod Amagermanden kan nævnes som blot en blandt flere. Jeg kom hjem til Stürup en solrig fredag morgen sidst i maj. Vi satte os hurtigt til rette. Hun bød på croissanter og the, og før jeg egentlig var klar med mikrofonerne, begyndte hun at berette om ting, som jeg for alt i verden gerne ville optage. Det du som lytter får lov til at høre, er en samtale mellem mig og Danmarks vel nok mest erfarne anklager, for hvem det har været hverdag at sætte de værste drabsmænd, voldtægtsforbrydere, og pædofile i fængsel. Ligeså benhård som jeg forestiller mig, at Stürup kunne være i retten, ligeså behageligt et menneske var hun at tale med denne morgen. Mit navn er Jacob Barckmann, og du skal have god fornøjelse, hvis du lytter med.

Hvad har Kundby-sagen, Ubådssagen, Dronesagen og Danmarkshistoriens største rockersag tilfælles? …. I alle sagerne har advokaturchef Kristian Kirk været anklager. For Kristian har det i flere år været hverdag at se mordere, rockere, bandemedlemmer – og terrortiltalte i øjnene og stille dem til ansvar i retten. Af samme grund, kunne jeg da heller ikke undgå at være en anelse nervøs forud for vores møde. Jeg ville have den bedst mulige samtale med denne her tilsyneladende benhårde og erfarne ”stjerneanklager”, som pressen ofte har døbt ham. Da jeg kom ud til anklagemyndigheden på Station Bellahøj ringede jeg på. Jeg har tidligere arbejdet derude som student, men denne gang havde jeg ikke noget adgangskort. ”Vi sender ham ned”, sagde den betjent jeg fik fat på. Kort efter kom Kristian Kirk ned og hentede mig. Han smilede og vi gav hinanden albuen på den efterhånden gængse måde her i corona-tiderne. ”Alt vel?” Spurgte han. Jeg blev allerede mere rolig. Vi kom op på Kristians kontor, satte os til rette og Kristian bød heldigvis på en kop sort kaffe af den slags, man kun finder ude på Station Bellahøj. Jeg har ofte tænkt, at hvis ikke man får hår på brystet af at gå i retten, så giver kaffen formentlig noget lig det samme. Jeg fik sat mikrofonerne til, og nu var tid til at høre om Kristian Kirks vej til at blive advokaturchef, anklagemyndighedens håndtering af corona-krisen, hans tanker om et begreb som ”ondskab”, grænserne for det objektivitetsprincip som anklagemyndigheden er underlagt i sit arbejde, (u)skyldsformodningen og ikke mindst hvorvidt Kristian nogensinde har overvejet at skifte side, og blive forsvarsadvokat sådan som han gennem tiden har oplevet, at flere af hans kollegaer har gjort det. ”Mine synspunker kan ikke købes”, svarer Kristian eksempelvis til sidstnævnte. Mit navn er Jacob Barckmann, og hvis du lytter til det her afsnit, må du have rigtig god fornøjelse.

Et af de tiltag vi alle sammen mærker lige nu, er, at vores ret til at forsamle os er begrænset, og herudover giver epidemiloven vidtrækkende muligheder for, at myndighederne kan gøre indgreb i den personlige frihed og integritet – eksempelvis ved tvangsvaccination, indgreb i retten til familie og ikke mindst ved indgreb i den fri bevægelighed. Dertil kommer desuden, at regeringen netop i dag fremsætter et hastelovforslag om højere straf for en række lovovertrædelser. Eksempelvis lægger regeringen op til, at man vil firedoble straffen for virksomheder, der begår svindel i forbindelse med de hjælpepakker, som regeringen og folketinget har indført for at hjælpe virksomheder og iværksættere, der er ramt af nedlukningen af Danmark.Da jeg besluttede mig for at lave en Corona-special, var jeg ikke i tvivl om, at den helst skulle give et bud på en skeptisk eller kritisk, om man vil, tilgang til nogle af de tiltag, som vi oplever pt. fra politisk hold. Det ville simpelthen være mest interessant. Idet forsvarsadvokat Peter Secher i episode 4 af Forbrydelse og Moral havde forklaret mig, at han anså det som sin opgave at være professionelt skeptisk og kritisk overfor politiets arbejde, slog det mig, at jeg nok næppe ville finde en bedre kandidat end lige præcis Peter Secher, når jeg ønskede en kritisk tilgang til myndighedernes arbejde. Jeg forsøgte at medtage nogle spørgsmål, som i en eller anden grad tog afsæt i den Corona krise vi alle oplever lige nu, men hvor fokus var på, hvordan retssystemet påvirkes. Jeg håber, at de af jer som giver episoden et skud vil finde den interessant.

Du skal aldrig bede mig om at gå på kompromis med reglerne. Forsvarene skal have et etisk kompas, som er fuldstændigt klokke klart, og det kræver noget robusthed. Sådan lyder det i denne episode fra forsvarsadvokat Anders Schønemann, da jeg spørger om, hvordan han som forsvarsadvokat håndterer en klients ønske om, at han går på kompromis med nogle af de regler og etiske fordringer, som retsplejeloven udstikker for forsvarerhvervet. Anders er desuden forsvarer for den mand, der lige nu i medierne er kendt som ham der kørte ”vanvidskørsel” over langebro i København, og som på tragisk vis tog livet fra en politibetjent. ”Vanvidskørsel” kaldte statsminister Mette Frederiksen det i sin nytårstale. Men lige præcis vanvidskørsel er det, som Anders’ klient nægter, og Anders kritiserer derfor, at statsministeren ”fælder dom” over hans klient, før sagen overhovedet har været for domstolene.

Ønsker man efter jurastudiet at gå anklagervejen, skal man først arbejde som fuldmægtig i 3 år, og i det her afsnit fortæller mine gæster om, hvad der lå til grund for deres strafferetlige interesse, deres vej ind i anklagemyndigheden og ikke mindst hvad det er de er så draget af, ved lige præcis det her arbejde. Jeg mener, at det giver god mening at dyrke den anklagerfuldmægtiges rolle mere dybdegående, i lige præcis denne her podcast, og det her afsnit henvender sig derfor nok i særlig grad til den gruppe af de jurastuderende, der ligesom jeg, ønsker at arbejde med strafferet og som derfor heller ikke kan undgå at skulle forholde sig til anklagernes rolle i retssystemet.

Hvad udgør "den gode anklager"? I episode 3 besøger jeg advokaturchef Helle Just Krag, der med sin mangeårige erfaring som anklager giver sit bud herpå. Helle fortæller også om, hvordan det var som enlig mor at blive sendt til Tønder i et halvt år, for som anklager at føre en af nyere tids mest medieomtalte sager om seksuelt misbrug af børn. Helle er en særdeles erfaren anklager, som senere hen blev advokaturchef og få måneder efter vores optagelser af dette afsnit, startede Helle som vicestatsadvokat. Lyt med og lad dig fascinere af Helles fortællinger lige her. God fornøjelse!

Jakob Buch Jepsen har arbejdet som anklager på flere af landets største og mest medieomtalte straffesager, bla. som anklager i den såkaldte "ubådssag" mod Peter Madsen. I dag arbejder han som advokat hos advokatfirmaet Koch Christensen, og i dette afsnit af Forbrydelse & Moral snakker jeg bla. med Jakob Buch Jepsen om ondskab, og jeg spørger ham om, hvilke sager der har været de hårdeste for ham at møde i. Er det eksempelvis psykisk hårdere at møde i en drabssag end i en sag om børneporno? Afslutningsvist deler Jakob også sin holdning til spørgsmålet om åbenhed i retsplejen.

Svindeltiltalte Britta Nielsen fortæller om den dramatiske anholdelse i Sydafrika, hvor hun følte sig presset til at underskrive en udleveringsaftale til Danmark uden en tolk og advokat til stede. Anklagemyndigheden fastholder til gengæld, at alt er gået efter bogen. Og så løfter en chef i Socialstyrelsen sløret for, hvad det har kostet at rydde op efter Britta Nielsen. Tilrettelæggelse: DR's retskorrespondent Trine Maria Ilsøe og Adnan Sircic.

I efteråret 2018 arbejdede Britta Nielsen i Socialstyrelsen - ingen i offentligheden kendte hende - hun var blot en helt almindelig kontorfuldmægtig fra Hvidovre. Dog var hun en betroet medarbejder. Men det skulle alt sammen ændre sig 9. oktober 2018. For her stod daværende socialminister Mai Mercado frem og fortalte, at man mistænkte Britta Nielsen for at have overført millionsummer til sin sig selv - penge der skulle være gået til de svageste i Danmark, er ifølge Anklagemyndigheden i stedet gået til Britta Nielsens luksusliv på første klasse. Nu skal Britta Nielsen i retten - men hvordan endte vi her? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Theodora Renard. Tilrettelægger: Rune Stürup Hansen.

Kim Larsens familie takker pænt nej tak til en plads opkaldt efter hele Danmarks spillemand. Sagsmapperne hos Anklagemyndigheden hober sig op. De amerikanske college-studerende har svært ved at betale deres studiegæld, så de søger hjælp hos popstjerner. Apropos pengeoverførsler, så er Donald Trump atter kommet i mediernes søgelys for formentligt og ulovligt at have overført knap 130.000 dollar til pornostjernen Stormy Daniels. Talkshow-værten James Corden skyder med skarpt mod Bill Maher, der mener, fatshaming skal have et comeback. Og nu vi snakker om overvægt, så viser et nyt studie, at hvis du har for mange kilo på sidebenene, så er der ret stor sandsynlighed for, at din hund – hvis du har sådan en – også er for tyk. Hvem siger, man ikke kan turnere, når man er død? I hvert fald ikke Whitney Houston, som mirakuløst gæster Danmark næste år. Kødklister er forbudt i Danmark. Alligevel kan vi ikke være sikre på, at det kød, der ligger i vores køledisk, ikke er klistret sammen. En højtid, der bestemt ikke må mangle kød, er julen. Og hey, nu viser det sig, at det faktisk kan være en god idé at pynte op til jul allerede i september. Så on that note glædelig jul.

Så skal der ævles om anklagemyndigheden!Du opretter et donations-abonnement til Schøtministeriet på schoetministeriet.10er.dk

Hvad laver en anklager på Twitter. Mød Ulla Greibe med Twitterprofilen @ChefanklagerFyn. Hun har 30 års erfaring fra med danske retssager, men blev alligevel Danmarks første chefanklager på Twitter. I denne episode svarer hun klart og tydeligt på, hvilke overvejelser hun har om brugen af sociale medier for Anklagemyndigheden. Ulla Greibe fortæller om strategi og mål med Twitter i et offentligt embede. Som lytter kommer du tæt på tankerne bag de ledelsesmæssige perspektiver ved brug af Twitter i offentlig kommunikation. Twitter lyder nemlig ikke som det mest oplagte sociale medie for en anklager, men alligevel har Fyns Politi taget de 140 tegn i brug. Lyt med og hør fx, hvad der giver mest respons på Twitter for Anklagemyndigheden, og hvor langt en anklager egentlig kan gå på sociale medier, når det kommer til sager om kriminalitet. Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles afdeling for Kurser & videreuddannelse laver interne og eksterne kurser for både mediearbejdspladser, kommuner, fagforeninger, regioner, organisationer og private virksomheder. * Har du spørgsmål til kurser på vores hjemmeside kan du ringe på tlf.: 89 440 440. * Har din arbejdsplads ønsker eller idéer til interne kurser eller kompetenceforløb kan du ringe til Trine Nebel på 50831006 eller læse mere på http://www.dmjx.dk/kurser-og-videreuddannelse * Har du forslag til andre ledere, vi skal interviewe i podcasten, så kontakt værten Trine Nebel på tne@dmjx.dk eller læs mere på hjemmesiden via dette link: http://www.dmjx.dk/case/view/kurser-for-virksomheder Trine Nebel på Twitter: @TrineNebel Fyns Politi på Twitter: @FynsPoliti Danmarks Medie- og Journalisthøjskole på Twitter: @dmjx Danmarks Medie- og Journalisthøjskole: www.dmjx.dk