Podcasts about forskerne

For nylig lavede tre forskere et eksperiment. De rensede ti mobiltelefoner for alt indhold. Oprettede profiler, hvor det så ud, som om telefonerne tilhørte drenge og unge mænd. Og så blev de ti falske profiler sendt ud på nettet. Forskerne ville se, hvad det er for noget indhold, unge mænd får præsenteret af algoritmen – den usynlige digitale hånd, der er drevet af ukendte ordrer, og som leder os allesammen hen i forskellige hjørner af internettet. Maja Brandt Andreasen, som er forsker i køn ved universitetet i Stavanger, er gæst i dagens udsendelse. Hendes forskning får ekstra stor opmærksomhed i disse uger. For den populære tv-serie ’Adolescence’ sætter fokus på det kvindefjendske indhold, drenge og unge mænd møder, når de er på nettet – og mange, der har set serien, spørger sig selv, om det også er sådan i virkeligheden.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I denne episoden har Ergotrip besøk av fire PRPP forskere i Innlandet og praten dreier seg om hvorvidt kognitiv strategi trening kan forbedre hverdagen til personer med schizofreni? Spennende, synes du? Ja, det synes vi også!I denne episoden møter du:Linda StigenElisabeth Haug, psykiaterIngvild Haugen, psykologPia Johnsen, stipendiat Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vi kender alle Bamse fra fjernsynet. Den store, gule, barnlige bjørn, som bor i et lille, skævt legehus af træ i en skov. Han er egoistisk, i sine følelsers vold og så er han ikke altid så god til at tage hensyn til andre - særligt ikke hans bedste ven, Kylling. Bamse skal forestille at være ligesom et almindeligt børnehavebarn. Men er børn virkelig lige så onde som Bamse? Og hvad foregår der egentlig inde i hovedet på dem? Det undersøger podcast-værterne Nana Elving Hansen og vikar-vært Benjamin D'Souza i denne episode af Brainstorm.  For at blive klogere på børns udvikling har de snakket med to forskere, Dora Kampis og Toril Sveistrup Jensen, der hver dag arbejder med at finde ud af, hvad børn mon tænker. Forskerne fortæller, hvordan små børn forstår verden omkring dem - og så giver de også et par gode råd til, hvad du kan gøre, hvis dit barn opfører sig lige så tarveligt som Bamse. Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende: Dora Kampis,  adjunkt og ledende forsker ved Center for Småbørns Kognition på Københavns Universitet Toril Svejstrup Jensen, adjunkt på VIA University College Redaktion:  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Benjamin D'Souza Links: Dora Kampis' studie om super sociale småbørn Toril Sveistrup Jensens Videnskab.dk-artikel om hendes forskning i små børns hukommelse Review, der viser, at børn under 4 år systematisk klarer sig dårligere i falsk antagelses-tests  Eyetracker-studie med 15 måneder gamle børn, der peger på, at også yngre børn kan klare testen med falske antagelser  Gennemgang af Theory of Mind-begrebet. Hvordan feltet har udviklet sig, og hvilke indsigter der er opnået  

Gennem nogen tid har man kunnet høre politikere og meningsdannere tale om at skære ned på uddannelserne, gøre dem kortere og udhule indholdet, så man ikke behøver at kunne så meget. Antallet af studerende skal skæres ned, og det skal være sværere for mange at komme ind på den uddannelse de ønsker sig. Forskerne klager samtidig over at forskningsmidler som udbydes i fri konkurrence er stagneret i gennem de sidste år og helt galt står det til med EU-Midlerne der modregnes i forskningsbudgettet, så når forskerne har success til at hjemtage midler fra EU, så bliver der færre penge til den øvrige forskning. Hvad foregår der egentligt? Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories har talt med har spurgt forskningsordfører fra Radikale Venstre, Stinus Lindgreen om udviklingen inden for uddannelse og forskning. Er der et rationale bag, eller er forsknings og uddannelsessystemet bare meget dårlige til at forklare hvorfor de er vigtige?

Et nyt studie publiceret i Psychology Today viser, at FRYGT kan være en stor motivation i kærlighedsjagten. Forskerne har undersøgt, hvordan frygten for at være single påvirker vores indsats på datingmarkedet og fundet, at de, der frygter en tilværelse som enlige, er mere tilbøjelige til at bruge tid og ressourcer på at finde en kæreste. Hvad siger det om singlens status og kulturhistorie? Vi spørger Sarah Holst Kjær, etnolog og parforholdsforsker. En opgørelse fra det amerikanske Stat Significant viser, at musikere i populærmusikken har kortere karrierer end musikere inden for andre genrer. Thomas Sandberg, forperson i Dansk Musiker Forbund, forklarer hvorfor det er så svært at hænge ved og kommer med gode råd til at få arbejdslivet som musiker til at strække sig over et helt liv. Værter: Karen Secher og Chris Pedersen.

FIRST EPISODE IN ENGLISH Join researchers lisahunter and Fiona Dowling as they unpack the norms in sports and physical education that can exclude certain groups. They offer practical advice for teachers and coaches on fostering inclusivity and ensuring everyone feels valued. Dive into the discussion on the influence of gender and sexuality, the importance of inclusive language, and the steps we can take to make real, not just superficial, changes. Hosts are Associate professor at Department of Sports Medicine at Norwegian School of Sport Sciences, Christina Gjestvang and content producer, Gjermund Erikstein-Midtbø. Vi prøver oss for første gang på engelsk i denne episoden, i anledning at lisahunter, som er ekspert på feltet, var gjesteforeleser på NIH.  Her er en kort oppsummering på norsk: Forskerne diskuterer normer i idrett og fysisk utdanning som kan ekskludere visse grupper. De gir praktiske råd til lærere og trenere om hvordan man kan fremme inkludering og sørge for at alle føler seg verdsatt. Hør diskusjonen om påvirkningen av kjønn og seksualitet, viktigheten av inkluderende språk, og stegene vi kan ta for å gjøre reelle, ikke bare overflatiske, endringer.

Månedens Forsker #5 2024: Den nærmeste exoplanet ligger cirka 4,3 lysår væk. Forskerne estimerer, at der findes milliarder af exoplaneter. De eksisterer nemlig omkring alle stjerner uden for vores eget solsystem.  Professor Lars A. Buchhave forsker i exoplaneter, og han er særligt optaget af at finde ud af, om der er liv på nogle af dem? Mange af exoplaneterne er nemlig jordlignende og ligger i en afstand af deres stjerne, som gør, at der hverken er for koldt eller for varmt til, at der i teorien kan opstå liv. For at undersøge det store spørgsmål studerer Lars A. Buchhave især atmosfæren omkring exoplaneterne, da forholdene her kan givet et hint om, hvorvidt betingelserne for liv er til stede eller ej. Vært er Nynne Bjerre Christensen.

Lort på pille.  Ja, det lyder jo knapt så delikat, men det er ikke desto mindre dét, et forskerhold fra Københavns Universitet har givet en gruppe kvinder med anoreksi.  Forskerne er i gang med at undersøge, om det kan lade sig gøre at behandle anorektikere med tarmbakterier fra andre mennesker. Det lader nemlig til, at anorektikere mangler nogle bestemte tarmbakterier, og at det kan være en del af årsagen til deres lidelse.  I dagens afsnit af Brainstorm dykker værterne Nana og Anne Sophie ned i forskningsprojektet sammen med Kenneth Barfod, som er en af forskerne bag. Og de går på opdagelse i tarmens ‘økosystem' for at få svar på, hvad der i det hele taget lader til at gå galt i tarmen på anorektikere. I episoden kan du også få svar på:  Hvordan den mulige nye behandling til anorektikere virker  Om det i det hele taget kunne lade sig gøre, at få kvinderne i forsøget til at sluge en pille med andre menneskers afføring i Hvordan mus reagerer, når man giver dem tarmbakterier fra anorektikere Hvordan fæcestransplantation måske kan hjælpe mennesker med mange andre psykiske lidelser end anoreksi Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Følg Brainstorm på Instagram. Medvirkende Kenneth Barfod, lektor i mikrobiologi, Institut for Fødevarevidenskab - KU Food, Københavns Universitet Mette Bentz, forsker og psykolog, Region Hovedstadens Psykiatri Redaktion  Anne Sophie Thingsted, Nana Elving Hansen, Astrid Marie Wermus, Caroline Overskov Studier Kenneth Barfod og kollegaers preprint-studie, hvor de har givet mus tarmbakterier fra anorektikere Det danske studie, der har kortlagt tarmbakterier fra 77 anorektikere ... og så lige to andre Brainstorm-afsnit om tarmen og hjernen: Mærk dig på maven – derinde sidder din ‘anden hjerne' Kan tarmen gøre din hjerne syg?

Hvad synes eksperterne er det mest interessante, når det gælder netop deres vidensområde? Det bliver vi klogere på, når vi taler med en medieforsker og en konservator. Herigennem dykker vi bl.a. ned i: Hvordan nye medier som lydbøger og podcasts betyder, at vi i dag lytter os igennem en hel del af vores litteraturforbrug. Hertil ser vi på en samling historiske tandlægeredskaber - hvad fortæller disse smukke, men gruopvækkende instrumenter om dansk medicinhistorie? Medvirkende: Iben Have, lektor i Medievidenskab på Aarhus Universitet & Amalie Suurballe Schjøtt-Wieth, konservator ved Medicinsk Museion. Vært: Emma Elisabeth HoltetSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Forskerne var de første, der advarede mod det stigende CO2 indhold i luften allerede for 125 år siden. Senere kom der flere og flere beviser på, at menneskets forbrug af fossile brændsler førte til en stigning i klodens temperatur og en frygt for at processen kunne løbe løbsk. Den berømte Keeling kurve for CO2 i atmosfæren har vist en stigning hvert år siden omkring 1960. Dengang var niveauet på ca. 315 ppm, og nogle forskere frygtede at det ville gå helt galt hvis den nåede til 400 ppm. Det skete omkring 2016, og kurven fortsatte til det niveau vi har i dag på 420 ppm med en fortsat stigning hvert år på 1-3 ppm. Hvor alvorligt er det? Hvor vigtig er den grønne omstilling, og hvad skal der til for at vores samfund reagerer tilstrækkeligt til at knække kurven. Bioetiker Mickey Gjerris fra Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, taler med videnskabsjurnalist Jens Degett fra Science Stories om hvad der skal til, og hvem der kan redde os? Det ser sort ud, men måske en strofe af et digt af Michael Strunge kan være med til at inspirere os. Podcasten er produceret med støtte fra DM. Foto kredit: Jens Degett, @Science Stories ApS

Månedens Forsker #3 2024: Hvad er erindring? Hvorfor husker man nogle begivenheder frem for andre på et bestemt tidspunkt i livet? Og hvad betyder evnen til at genkalde sig oplevelser i fortiden for vores muligheder for at handle moralsk og indgå i sociale sammenhænge i komplekse samfund? Dorthe Berntsen er professor i psykologi på Aarhus Universitet, hvor hun igennem mere end 25 år har forsket i selvbiografisk hukommelse og erindringers betydning for, hvordan vi forstår os selv i både fortid og nutid. Selvom blandt andet hjernescanninger de senere år har bidraget til at kaste lys over, hvad der sker i hjernen, når erindringer tager form, er der stadig meget, vi ikke ved om eksempelvis samspillet mellem erindringer og evnen til at handle moralsk. Forskerne vil også gerne vide mere om, hvordan man gennem brug af bestemte ledetråde kan stimulere erindring hos demens- og alzheimerpatienter. Vært er Nynne Bjerre Christensen

Podkasten Hjernesterk tar opp den ferske diskusjonen mellom to norske forskermiljøer om 4*4 treningsmetoden. Forskerne bak  4*4 – metoden hevder de har forskning som bekrefter at dette er den treningsformen som gir best effekt. I et innlegg i Aftenposten nylig kom forskere fra Høyskolen i Kristiania med kritikk av metoden og forskningsresultatene bak teorien om at 4'4 minutter og 4'4 repetisjoner gir den beste treningseffekten. Ole Petter og Mads snakker om argumentene som preger forskerdebatten, hvorfor 4*4 er bitt et såpass kjent begrep, og sine meninger om hva som gir den beste treningseffekten på sikt.

I laboratorierne forskes der lige nu i alt fra immunterapi og AI-diagnostik til personlige kræftvacciner. I takt med at disse behandlingsmuligheder udvikles, bliver det så en dag muligt, at leve i en tid hvor kræftsygdommene ikke længere er den helt store dræber? Dét søger vi svar på, når vi dykker ned i molekylærbiologiens mulighedsrum og i vores cellers mikroskopiske verden. Medvirkende: Lotte Bjergbæk, lektor ved Institut for Molekylærbiologi og Genetik på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth HoltetSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvorfor nyser vi af pollen, og hvorfor er der noget medicin, som vi ikke kan tåle? Det søger vi svar på i dagens program, hvor vi stiller fem skarpe spørgsmål til to af landets førende allergiforskere. Blandt andet kan du blive klogere på, hvorfor flere danskere egentlig tror, de er overfølsomme overfor lægemidler - selvom de ikke er det. Og så kan du også blive klogere på, hvordan man måske i fremtiden kan få bugt med pollenallergien. Medvirkende: Lene Heise Garvey, professor i anafylaksi og lægemiddelallergi ved Københavns Universitet og Hans Jürgen Hoffmann, professor i lungesygdomme på Institut for Klinisk Medicin, AU. Vært: Peter LøhdeSee omnystudio.com/listener for privacy information.

I dagens episoe skal jeg snakke om ulike strategier i relasjoner som egentlig ikke skaper en autentisk kontakt, men snarere representerer et spill hvor man forsøker å tilkjempe seg noe man trenger. Den avhengige personligheten er et eksempel på dette. Avhengighet i denne forstand handler om å klamre seg til andre i frykt for å være ”alene i verden”. Denne ”personlighetstypen” følte seg ofte forlatt, isolert, redd eller ensom i oppveksten. Det kan hende man har opplevd ulike grader av omsorgssvikt. Noen har levd i familier med aggressive foreldre, mens andre har vokst opp under forhold hvor utryggheten var mer subtil. Det kan altså dreie seg om forhold som har skapt utrygghet i familien over en viss periode, enten det var skilsmisse, dødsfall, sykdom, åpenlyst uvennskap eller foreldre som av ulike årsaker ikke fungerte godt nok som omsorgspersoner. For å unngå frykten forbundet med ensomhet, forsøkte barnet å ”vinne” andres oppmerksomhet og omsorg ved å opptre på en ”lydig”, medgjørlig eller ettergivende måte. De utvikler seg som ”snille” og ”føyelige” personer for å få det de hadde behov for fra andre.Som voksne vil deres behov for andres omsorg og medfølelse komme til uttrykk som et inderlig behov for en venn, kjæreste eller livspartner som kan ”fullbyrde alt de forventer av livet”. De kjemper ikke for et likestilt forhold til en partner, men de kjemper om et menneske som kan fungere som en slags livsforsikring eller en trygg base. De er mer fokusert på egen trygghet enn på partneren, og de vil ofte tilkjempe seg sin utkårede uansett hva denne personen måtte føle for dem. Det er altså ikke et relasjon basert på en ekte, kjærlig og likestilt kontakt, men en relasjon hvor man får eller ikke får det man «trenger». Relasjonen blir en transaksjon, og ikke en «ekte relasjon». Jegh tror at denne typen dynamikk er svært vanlig, og jeg tror det fører til en underliggende følelse av mangel, ensomhet og despereasjon som igjen er blant de viktigste driverne i veldig mange sykdomsbilder.I dagens episode skal jeg forsøke å kaste lys over ulike varianter av relasjonsproblemer, og deretter undersøke hvorvidt et ganske kontroversielt stoff kan være en del av den terapeutiske løsningen mot et mer nært og kjærlig forhold til andre, og til seg selv. Stoffet heter MDMA og det er et psykoaktivt stoff. MDMA er et sentralnervestimulerende, psykoaktivt middel som i disse dager viser lovende potensial som medisin.Stoffet omtales gjerne som et såkalt empatogen fordi det kan ha virkninger som eufori, økt våkenhet, forsterkede sanseopplevelser, økt utadvendthet og sosial omgjengelighet, og en følelse av nærhet og empati overfor andre.Studien tyder på at MDMA kombinert med intensiv samtaleterapi er trygt og har god effekt, selv på pasienter som er krevende å behandle på grunn av rus- og alkoholavhengighet. Forskerne omtaler behandlingen som potensielt banebrytende.MDMA utløser hormonet oxytocin i hjernen. Det skaper følelser av trygghet og nærhet, noe som virkelig kan være til hjelp i en terapeutisk setting. Dersom vi begynner å forholde oss til oss selv og andre mennesker med mindre skespis, tvil, frykt, skam og usikkerhet, og erstatter dette med en langt vennligere og mer åpen holdning, tror jeg vi kan vinne enormt mye helse. Spørsmålet er om denne typen holdningsendringer kan fasilliteres av en oversvømmelse av kjærlighetshormonet Oxytocin, understøttet av et psykedelisk preparat i kombinasjon med samtaleterapi. Velkommen til en tilknytningsteoretisk og psykedelisk episode av SinnSyn.   Få tilgang til ALT ekstramateriale som medlem på SinnSyns Mentale Helsestudio via SinnSyn-appen her: https://www.webpsykologen.no/et-mentalt-helsestudio-i-lomma/ eller som Patreon-Medlem her: https://www.patreon.com/sinnsyn. For reklamefri pod og bonus-episoder kan du bli SinnSyn Pluss abonnent her https://plus.acast.com/s/sinnsyn. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vi udfritter eksperter indenfor hhv. genetik og ADHD og kæbe- og tandsmerter for seneste nyt indenfor deres respektive forskningsfelter. Herigennem bliver vi bl.a. klogere på hvordan de genetiske risikovarianter, der bidrager til ADHD symptomer, også har vist sig, at hænge sammen med bl.a. diabetes, overvægt, rygning og alkoholisme. Hertil zoomer vi ind på hvordan hele 85% af de kæbe- og tandsmerter, der tidligere blev overset og betegnet som "fantomsmerter", har vist sig at være alt andet end indbildning. Medvirkende: Professor Ditte Demontis fra Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet & professor Lene Baad-Hansen fra Institut for Odontologi og Oral Sundhed på Aarhus Universitet. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Lytter du til “søvnfremmende” eller “kæledyrs-beroligende-musik”? Dét bliver du klogere på i første del af dagens program, hvor vi dykker ned i musikstreamingtjenester. Herunder ser vi nærmere på hvordan - og ikke mindst hvorfor - genrebegrebet har ændret sig fra at være de gængse betegnelser – rock, jazz, pop, osv. – til nu at være situationsbaseret? I anden del, der stiller vi skarpt på hvordan vi kan bruge kunstigintelligens som forskningsværktøj, når vi zoomer ind på; hvordan AI kan gøre os klogere på Grundtvigs - og hermed måske også på samtidens - verdensbillede? Medvirkende: Katrine Frøkjær Baunvig, lektor på Grundtvig Centeret ved Aarhus Universitets Institut for Kultur og Samfund & Mads Krogh, lektor ved Musikvidenskab på Aarhus Universitet. Vært: Emma Elisabeth Holtet.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Professor i astrofysik Anja C. Andersen er aktuel med en ny og meget omfangsrig bog om verdensrummet. ‘Det gådefulde univers', hedder den, og den handler kort sagt om det vi ved, og det vi ikke ved - og også nogle af de ting, som vi godt ved, men som ikke nødvendigvis er rigtige. Forskerne bliver hele tiden klogere på universet, og i dagens program flyver vi milliarder af kilometer ud af atmosfæren og forsøger at svare på nogle af universets gåder. Vært: Malte VuorelaSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Har du tenkt over at økt antibiotikaresistens er en av de mange negative helsekonsekvensene av moderne krigføring (1)? Krigen mellom Israel og Hamas preger noen av de internasjonale tidsskriftene denne uken også (2–6). Forskerne bak en ny studie publisert i JAMA Internal Medicine har sett nærmere på opprinnelsen av – og nytteverdien av – nye medikamenter (7, 8). ADHD-medikamenter kan føre med seg økt risiko for hjerte-karsykdommer, hvordan skal man balansere fordeler og ulemper opp mot hverandre (9, 10)? Hvor effektivt er det å redusere saltinntaket hos hypertensive pasienter (11)? Hvor effektivt er regional lymfeknutestråling ved brystkreft (12, 13)? Har kirurgens kjønn noe å si for pasientens overlevelse (14)? Hvor uheldig er det for skrøpelige og eldre om de blir liggende på akuttmottaket, sammenlignet med på sengepost (15, 16)? Hvorfor får mennesker med Alzheimers sykdom endringer i sitt mikrobiota i tarmen (17)? Hør mer om hva som rører seg i internasjonale medisinske tidsskrifter den siste tiden i ukens episode av Stetoskopet! Se litteraturlista på tidsskriftet.no: https://tidsskriftet.no/2023/11/podkast/redaktorens-hjorne-58-krig-og-antibiotikaresistens-adhd-medisinering-har-kirurgens-kjonn-noe-si Tilbakemeldinger kan sendes til stetoskopet@tidsskriftet.no.   Stetoskopet produseres av Caroline Ulvin Johansson, Are Brean og Julie Didriksen ved Tidsskrift for Den norske legeforening. Ansvarlig redaktør er Are Brean.   Jingle og lydteknikk: Håkon Braaten / Moderne media Coverillustrasjon: Stephen Lee

Hvem var egentligt jordens første kapitalister? Det bliver vi muligvis snart klogere på, når et nyt forskningsprojekt fra Nationalmuseet vil undersøge, hvornår mennesket opfandt begrebet 'værdi'. Forskerne mener at den nye viden, måske kan hjælpe os til at leve mere bæredygtigt - vi spørger hvordan? Buffy Sainte-Marie, en legendarisk musiker, blev et billede på oprindelige nordamerikaneres frihedskamp i USA og Canada. Hun kendte ikke sine rigtige forældre, sagde hun, for hun var blevet bortadopteret som spæd. Hendes ukendte forældre havde muligvis tilhørt cree-stammen - MEN det viser sig, at hun var af europæisk afstamning. Og hvad så, spørger vi - kan man skabe kunst ud fra et traume, man ikke selv er rundet af? Værter: Karen Secher & Jesper Dein.

Hvad rører sig indenfor forskellige forskningsdiscipliner? Og hvad er det mest interessante, ifølge eksperterne selv, når det gælder netop deres område? Dét bliver vi klogere på, når vi taler med en historiker, en horrorekspert, samt en forsker i videnskabsstudier og -formidling. Herigennem får vi eksempelvis svar på; hvordan gys og gru hænger sammen med børns udvikling og deres mentale sundhed senere i livet? Medvirkende: Mathias Clasen, Horrorforsker og lektor i Engelsk på Aarhus Universitet, Kristian Hvidtfeldt Nielsen, lektor i Videnskabsstudier på Aarhus Universitet & Martin Husted, historiker, foredragsholder og forfatter. Vært: Emma Elisabeth Holtet See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hva driver utviklingen av kunstig intelligens framover? Og kan vi som medarbeidere og fagpersoner få en hånd på rattet? Kan fagforeninger ha en rolle? Elisabet Haugsbø, president i fagforeningen Tekna og ekspert på IT-sikkerhet, slår et slag for at partssamarbeidet og demokratiet i arbeidslivet brukes i innføringen av KI, og at bruken av KI må være formålsdrevet. Inga Strümke, forsker, forfatter og dronningen av kunstig intelligens, sier at gode intensjoner ikke er nok for å sikre en forsvarlig utvikling av kunstig intelligens, og peker på at vi i dag «gir fra oss data om atferden vår for mindre enn en Snickers». Bedriften Otovo bruker allerede kunstig intelligens i den daglige driften av salg av solceller. Co-founder Simen Fure Jørgen er bekymret for at Norge kommer bakpå med KI. – Et stort konkurransefortrinn for dem som tar det i bruk, mener han. Vi snakker også om KI-samarbeid i offentlig sektor, algoritmedeling, tverrfaglighet og kunnskapsdeling. PS: Denne episoden er spilt inn før Regjeringens løfte om en milliard til forskning på kunstig intelligens. Programleder er Vibeke Vesterhagen, reporter Sondre Tallaksrud og teknisk ansvarlig er Andreas Killie-Grenasberg.KAPITLER:00:00:00: Du hører på en podkast fra Tekna00:00:30: Elisabet Haugsbø og Inga Strümke er tilbake i del 200:01:00: Hva driver teknologiutviklingen?00:02:04: Hvilket land ligger i front? Har Norge sjans?00:03:17: Hvem bør bestemme utviklingen? Forskerne? De som lager produktene?00:05:07: Inga mener Elisabet er for diplomatisk00:05:57: Er regulering redningen?00:07:22: Kan de ansatte og fagforeningen ta en rolle?00:09:42: Inga drar inn Heidegger00:10:50: Kan vi tilpasse oss så raskt?00:11:59: Klarer man å regulere?00:13:18: Innslag: Simen Fure Jørgensen i Otovo er bekymra for at Norge havner bakpå00:15:06: Er dere redd for at man kan regulere seg ut av konkurransen?00:17:40: Teknas mening om KI og bruk i offentlig sektor00:22:28: Man bør samarbeide og ta kontakt med andre i fagmiljøet?00:27:52: En helt vanlig medarbeider - hva er tipsene for å komme i gang med å bruke KI? Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Hvad mener historikerne, er det vigtigste, og mest spændende, indenfor deres felt? Og hvad drømmer de om at finde svar på gennem deres forskning? Dét finder vi ud af når vi nørder ned i nogle af de vigtigste begivenheder, perioder og personer i både dansk og europæisk historie. Medvirkende: Historikere Claus Møller Jørgensen & Peter Yding Brunbech. Vært: Emma Elisabeth HoltetSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Du kender næsespray som et trofast middel mod snue og snot, men forestil dig, at psykopater kunne sprøjte hormonet oxytocin op i næsen for at få mere empati.  Mange med dyssocial personlighedsstruktur - i daglig tale psykopati - begår forfærdelig kriminalitet og er ofte til stor skade for sig selv og deres omverden. Det har fået et hold forskere til at undersøge, om man kan ændre psykopaters hjernekemi for at gøre dem mere empatiske. Forskerne har givet en lille gruppe voldelige psykopater næsespray med oxytocin. Oxytocin menes nemlig at spille en stor rolle i forhold til blandt andet følelsesmæssig tilknytning, samarbejde og empati. Men kan et pust næsespray virkelig en dag sætte en stopper for voldelige psykopater? Det kan du høre mere om i dette afsnit af Brainstorm - Videnskab.dk's podcast om hjernen.  Her dykker podcast-værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted ned i det nye hjerneskanningsstudie. Du kan også høre om et skræmmende eksperiment fra 1960'erne, hvor forskere fik psykopater til at udføre terapi på hinanden. Med LSD…  Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden. Medvirkende:  Robert James Blair, klinisk professor i psykiatri ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og professor i translationel psykiatri ved Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center i Region Hovedstadens Psykiatri Katarina Howner, adjunkt ved afdelingen for klinisk neurovidenskab på Karolinska Institutet og overlæge ved Rättsmedicinalverket Studie om oxytocin-næsespray til psykopater: ‘Oxytocin normalizes the implicit processing of fearful faces in psychopathy: a randomized crossover study using fMRI', Nature Mental Health, 2023 Følg Brainstorm på Instagram.

Hva handler det såkalte barnålbeviset om? I 1999 beslagla politiet en rekke eiendeler som de knyttet til Kristin Kirkemo, deriblant en sokk og en parykk. På disse gjenstandene ble det funnet flere barnåler som skulle få stor oppmerksomhet. Bioingeniører undersøkte under rettssaken i 2002 hvorvidt barnålene kunne stamme fra skogholtet bak kårboligen - et sted Kristin Kirkemo hevdet at hun aldri har vært i nærheten av. Forskerne kom et stykke på vei med analysene, men kunne ikke konkludere sikkert om funnene. Nå er det en ny utvikling om etterforskningen av dette sporet. Det opplyser Veronica Orderud i et eksklusivt intervju med oss. I denne bonusepisoden tar vi for oss barnålbeviset og undersøkelsene rundt dette frem til i dag.Se utdraget med Veronica på YouTube-kanalen vår: https://youtu.be/Rm--_pia6QkI videoen kan du også se bilder av parykken, sokken og en av barnålene som ble funnet. Følg oss også på Instagram for flere oppdateringer: https://www.instagram.com/orderudmysterier/ Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Forskerne i SpedAims fortsetter å besvare spørsmål fra lytterne våre. Denne gangen handler det blant annet om ADHD, utviklingsmessige språkforstyrrelser og evnerike barn. Tusen takk til alle som har bidratt med gode spørsmål og problemstillinger! Programleder og produsent: Fredrik Solli Wandem, kommunikasjonsrådgiver i SpedAims. 

Er der reelt en risiko for borgerkrig i Amerika? Det søger vi svar på, når vi stiller skarpt på hvilke udfordringer USA's demokrati står overfor lige nu? Vi zoomer også ind på de vigtigste begivenheder og præsidenter, der har formet den moderne amerikanske stat og nation. Vi vender hertil blikket indad mod vores eget kontinent, og på de begivenheder, der har skabt det moderne europæiske fællesskab. Her ser vi bl.a. nærmere på hvor udviklingen mon peger hen, når vi kigger ind i fremtiden? Medvirkende: Historikere Anne Mørk & Thorsten Borring Olesen. Vært: Emma Elisabeth Holtet See omnystudio.com/listener for privacy information.

Bli med på en gjennomgang av de skjulte hemmelighetene bak hva som fungerer når du skal studere. Kanskje er du student og står ovenfor en eksamensperiode eller skal i gang med nye studier? Kanskje er du nysgjerrig på hvordan du kan forbedre egne læringsstrategier på jobb eller andre arenaer? Uansett bør spørsmålet dukke opp; hvordan kan jeg studere smartere, og ikke hardere? Har du lyst på gode karakterer? Da er denne episoden et must! I denne episoden tar Jeanette Sleveland for seg boken "Study like a Champ" - den psykologibaserte guiden til beste karakter! Her får du praktiske tips til hvordan du skaper gode studievaner og jobber på lag med langtidshukommelsen din. Nyttig for deg som er student og deg som har lyst til å huske bedre og forstå hva som fungerer og hva som ikke fungerer når du skal lære noe nytt. Vi tar blant annet for oss elementene planlegging, spacing og hva som er det lureste du kan gjøre i forberedelsene til eksamen. I tillegg ser vi nærmere på notater, har det noe for seg? Og isåfall; er det egentlig best å notere for hånd eller på maskin? Finnes det ulike læringsstiler og bør vi tilrettelegge for egen preferanse? Isåfall hvordan gjør vi det? Og sist men ikke minst - hvordan fungerer det å høre på musikk mens man studerer? Kan det hjelpe på hukommelse og fokus?Forskerne bak boken "Study like a Champ", Regan A. R. Gurung og John Dunlosky gir oss sine beste tips og har fått fremragende resultater med sine studenter både i forsøk og i klasserommene. Velkommen inn i læringens verden og lær hvordan du lærer best! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Vi hører ofte om nye forskningsresultater fra rummet og der bliver ofte vist flotte billeder af fjerne galaxer og stjernetåger. Forskerne har flere instrumenter og vores opfattelse af rummet og os selv bliver påvirket af ny viden. Men ud over forskningen og facinationen, så er der faktisk også en masse virksomheder som producerer instrumenter og nye materialer til rumforskning. En af de virksomheder er Space Composite Structures Denmark, der med sine med 8 medarbejdere, har leveret JWST kamerates centrale ophængning og dele af teleskopets struktur, som er vævet af kulfibertråde. Videnskabsjournalist Jens Degett taler med Damir Ljubicic fra Space Composite Structures Denmark. Podcasten er en del af vores projekt "Historier om Dansk Rumforskning" støttet af Otto Mønsteds Fond og Thomas B. Thriges Fond. Foto kredit: Jens Degett, © Science Stories ApS

Hvordan ser fagfornyelsen ut i klasserommet? Hva er læreres perspektiver på en praksisendring som den nye læreplanen medfører? Er læreplanen for diffus? Den ferske rapporten "Å observere fagfornyelsen i klasserommet" ble overlevert Udir for noen uker siden. Der presenteres tre observasjonsprotokoller for lærere; en for livsmestring, en for utforsking og en for digital kompetanse. Forskerne har vært inne i 108 klasserom i grunnskolen og videregående flere steder i landet. Til sammen har de 420 timer med videoopptak som de nå er i ferd med å analysere. Lisbeth Brevik er engelskprofessor og leder prosjektet EDUCATE ved Institutt for lærerutdanning og skoleforskning på Universitetet i Oslo. Hun er gjest i ukens episode av Rekk opp hånda.

Forskerne var de første, der advarede mod det stigende CO2 indhold i luften allerede for 125 år siden. Senere kom der flere og flere beviser på, at menneskets forbrug af fossile brændsler førte til en stigning i klodens temperatur og en frygt for at processen kunne løbe løbsk. Den berømte Keeling kurve for CO2 i atmosfæren har vist en stigning hvert år siden omkring 1960. Dengang var niveauet på ca. 315 ppm, og nogle forskere frygtede at det ville gå helt galt hvis den nåede til 400 ppm. Det skete omkring 2016, og kurven fortsatte til det niveau vi har i dag på 420 ppm med en fortsat stigning hvert år på 1-3 ppm. Hvor alvorligt er det? Hvor vigtig er den grønne omstilling, og hvad skal der til for at vores samfund reagerer tilstrækkeligt til at knække kurven. Bioetiker Mickey Gjerris fra Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, taler med videnskabsjurnalist Jens Degett fra Science Stories om hvad der skal til, og hvem der kan redde os? Det ser sort ud, men måske en strofe af et digt af Michael Strunge kan være med til at inspirere os. Podcasten er produceret med støtte fra DM. Foto kredit: Jens Degett, @Science Stories ApS

Hvorfor bygges naturen ned i kommunene, og hva slags effekter har det på natur og samfunn? Og hvordan kan arealforvaltningen blir mer bærekraftig? Forsker Anders Tønnesen ved Cicero senter for klimaforskning har ledet en studie som har sett på arealbruken i fire kommuner med lav befolkningstetthet. Frøya har hatt rask befolkningsvekst og stor byggeaktivitet, i Åfjord etableres en stor park for vindkraft og Sigdal er en stor hyttekommune, mens Flakstad i Lofoten har vedtatt arealnøytralitet. Forskerne har intervjuet politikere og administrativt ansatte på lokalt, regionalt og nasjonalt nivå, og representanter fra næringsliv. Hovedspørsmålet har vært: Hva er de viktigste faktorene som former bærekraftig arealbruk i disse kommunene? I denne episoden forteller Anders Tønnensen om hvilke svar de har fått. Uten å røpe alt, kan vi si at det å sørge for vekst og god økonomisk utvikling har vært viktig for alle kommunene. I studio har vi også med Astrid Arnslett fra Cicero. Hun jobber med kommunikasjon og har snakket mye med ledere og medarbeidere i mange kommuner de siste årene, og bidrar med refleksjoner og eksempler på hvordan ulike kommuner har jobbet med klima- og arealarbeid i praksis. En liten presisering: I intervjuet sies det at studien har tatt for seg kommuner i SSBs sentralitetsindeks kategori 4 og 5. Det riktige skal være kategori 5 og 6, det vil si landets mest desentraliserte kommuner. Dette hører du om i denne episoden: Hva er forskningssenteret Include? https://www.sum.uio.no/include/ Oppsummering av Include-studien "Bærekraftig arealbruk i kommuner med lav befolkning"  https://www.sum.uio.no/include/publikasjoner-media/resultater-og-anbefalinger/2022/include-resultater-og-anbefalinger-2022-08-barekraftig-arealbruk-i-kommuner-med-lav-befolkning.pdf Lofoten - De grønne øyene (Klimapodcast 42):  https://www.miljodirektoratet.no/tjenester/klimapodcast/klimapodcast-42-vil-bli-verdens-reneste-oyrike/ Hjelp til lokalt klimaarbeid Miljødirektoratet har mange ressurser for deg som jobber med lokalt klimaarbeid, blant annet: Veiledning og ressurser Her finner du veiledning i klimatilpasning, klima- og energiplanlegging og hvordan kommunen kan kutte utslipp i ulike sektorer, søke støtte til lokalt klimaarbeid, lese søknader og rapporter fra Klimasats- og klimatilpasningsprosjekter, og mye mer. https://www.miljodirektoratet.no/ansvarsomrader/klima/  Webinarer om lokalt klimaarbeid Webinarer er gratis seminarer via nett. Her kan du melde deg på webinarene, eller se tidligere webinarer i opptak. https://www.miljodirektoratet.no/aktuelt/arrangementer/webinar  Kontakt oss Kontakt oss på klimapodcast@miljodir.no Podcastens hjemmeside: www.klimapodcast.no

Det har vist sig at genernes funktioner er langt mere kompliceret end forskerne først troede. Nu ved vi at en funktion ikke nødvendigvis stammer fra et enket gen, men kan være en kombination af mange gener. Selv om man har alvorlige genfejl så kan de blive ophævet af særlige gener, som beskytter kroppens celler så fejlen ikke betyder noget. Videnskabsjournalist Jens Degett fra Science Stories taler med Professor Søren Brunak fra Novo Nordisk Foundation Center for Protein Research, SUND, Københavns Universitet i dette andet af tre programmer, der handler om bioinformatik og systembiologi. Foto kredit: Chris Heller for Science Stories.

I 1822 klarte forskerne å tyde skriften på Rosetta-steinen. Dermed forsto de oldtidens egyptiske hieroglyfer - en kode til det egyptiske samfunnet. Hør episoden i appen NRK Radio

De første billeder fra Trappist 1 fra James Webb Space Teleskopet er taget og ved at blive analyseret. Derfor sender vi denne podcast, som blev sendt første gang for to år siden. I 2016 offentliggjorde belgiske forskere, at de havde fundet tre planeter omkring stjernen TRAPPIST-1. Efterfølgende observationer afslørede yderligere 4 planeter hvor tre af dem, befandt sig i den beboelige zone. Forskerne er slet ikke færdige med at kigge på TRAPPIST-1, for når det nye rumteleskop Nu nårJAMES WEBB er i kredsløb ved sit Lagrange punkt kæmper astronomer verden over kæmpe om observationstid for at lære endnu mere om det fjerne solsystem. En af dem, er den danske astronom og professor ved DTU Space i Lyngby, Professor Lars Buchhave. Den næste lille times tid rejser vi med Professoren og Science Stories mand på sagen, Morten Remar, 40 lysår ud i rummet mod konstellationen vandmanden, hvor det fascinerende solsystem befinder sig. Privatfoto. Professor Lars A. Buchhave, DTU Space

En skilsmisse eller samlivsbrudd påvirker alle involverte i lang tid. Barn kan påvirkes med hensyn til egne holdninger til kjærlighet og parforhold senere i livet.Konflikt er en fremtredende stressfaktor for barn, og koblingen mellom å oppleve konflikt mellom foreldre og psykiske helseproblemer er allerede godt etablert i alle type familier – gifte, samboende, skilte eller separerte. Dette kan man lese på psykologisk.no og det refereres til en artikkel av Karey O'hara i Medical Xpress.Hun er forskningsassistent ved Arizona State University, og hovedforfatter bak den nye studien.Forskerne visste på forhånd, basert på tidligere konfliktstudier hvor foreldrene var gifte eller samboende, at barn opplever foreldrekonflikt som en trussel. I den nye studien ønsket derfor forskerne å se nærmere på hvordan denne opplevelsen spesifikt var for skilsmissebarn.– Konflikt mellom skilte eller separerte foreldre predikerer at barna vil oppleve frykt for å bli forlatt av en eller begge foreldrene sier forskerne bak studien. – Denne frykten er videre forbundet med fremtidige psykiske helseplager, særlig hos de barna som hadde en sterk tilknytning til faren. Få tilgang til ALT ekstramateriale som medlem på SinnSyns Mentale Helsestudio via SinnSyn-appen her: https://www.webpsykologen.no/et-mentalt-helsestudio-i-lomma/ eller som Patreon-Medlem her: https://www.patreon.com/sinnsyn. For reklamefri pod og bonus-episoder kan du bli SinnSyn Pluss abonnent her https://plus.acast.com/s/sinnsyn. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Forskerne har hittil ikke funnet behandlinger som effektivt kan bremse eller stoppe Parkinsons sykdom, eller sykdomsforløpet. All behandling av Parkinsons sykdom dreier seg i dag i stor grad om symptomlindring. I denne episoden forteller ulike forskerne om dagens behandlingsformer ved Parkinsons sykdom, og ser spesielt på avansert behandling og dyp hjernestimulering (DBS), en behandlingsform benyttet av mange med parkinson. Gjester: Silje Bjerknes (nevrolog OUS) og Jens Volkmann (professor Uniklinikum Würzburg). Med programleder Nils Johan Halvorsen og husnevrolog Espen Dietrichs, professor ved OUS Produsert av Tid og Lyst AS for Norges Parkinsonforbund, med støtte fra Stiftelsen Dam.

Hvilken betydning har genetikk for Parkinsons sykdom? Forskerne vet at det å få Parkinsons sykdom ikke har en felles årsak hos alle pasienter. Det er en liten andel pasienter, kanskje rundt 5 prosent, som har en rent arvelig Parkinsons sykdom. Det betyr at 95 prosent har en ikke-arvelig Parkinsons sykdom. Betyr arv noe hos dem? Det ser parkinsonforskerne nærmere på i denne episoden. Gjester: Mathias Toft (professor ved OUS) og Lasse Pihlstrøm (nevrolog og overlege ved OUS). Med programleder Nils Johan Halvorsen og husnevrolog Espen Dietrichs, professor ved OUS Produsert av Tid og Lyst AS for Norges Parkinsonforbund, med støtte fra Stiftelsen Dam.

Forskerne lager stadig bedre mål på økonomisk ulikhet. I to nye studier finner samfunnsøkonom Martin Eckhoff Andresen at verdiene plassert i selskaper utenfor børs har blitt betydelig undervurdert. Er ulikheten i Norge derfor mye større enn vi har trodd? Vi snakker med Martin om studiene og om hvordan man måler formue og inntekt i Norge.

Raudåten er den største proteinressursen vi har i havet, og i næringskjeden er den på nivå med både hjort, sau og ku. Samtidig er den "morsmelken" til de fleste av de artene vi fisker på. Forskerne gir grønt lys for fiske på raudåten, samtidig som fisket er kontroversielt. Journalist Ketil Svendsen har snakket med forsker Cecilie Broms om både biologi og fakta rundt den næringsrike maten.

Vært: Henrik Heide Medvirkende: Ulrik Andersen og Gitte Laasby fra Ingeniøren samt Anders Bjarklev, rektor, DTU. I denne uges Transformator skal det først handle om solceller. De voldsomme stigninger på el får rekordmange boligejere til at smide et sted mellem 70 og 100.000 kroner i solceller på taget derhjemme. Men er det nu også så god en forretning? Men én ting er økonomien i solceller. Noget andet er, at både forskning og konkrete brande viser, at en brand kan brede sig voldsomt under tagmonterede solceller, også selvom tagkonstruktionerne lever op til alle brandkrav. Det får Danske Beredskaber og en ph.d.-forsker til at advare om den oversete brandrisiko. Til slut samler vi op på det udskældte tv-koncept ‘Ellen imellem', der kørte på DR i forsommeren. Her blev anerkendte danske forskere inviteret i studiet for at diskutere bl.a. fladjordsteorier og andre konspirationsteorier, men hvad de ikke vidste var, at journalisten Ellen blot gentog spørgsmål fra sin øresnegl, som blev stillet af netop diverse konspirationsteoretikere. Forskerne følte sig til grin og ført bag lyset, og vi har spurgt DTU-rektor Anders Bjarklev, hvordan deres tillid til DR kan genoprettes. Links Nogle artikler kræver abonnement og er muligvis ikke online endnu Solceller med batterier ikke økonomisk for de fleste, siger eksperter Farlig cocktail: Tage og solcelleanlæg øger risikoen for brandspredning Brande breder sig under solpaneler: Britisk videncenter må lukke i ni måneder Brug for regler for at tøjle brandrisiko DTU-rektor Anders Bjarklev: Forskere og medier bør samarbejde om vidensformidling Professor Anja C. Andersen om DR-medvirken: ‘De misbruger min troværdighed' Professor kan ikke få stoppet program, hvor han bliver narret: 'DR har løjet for mig flere gange'

Den verdensberømte politiske filosof, Michael Sandel, fortæller i denne langsomme samtale om, hvordan universiteterne gik fra at skabe social mobilitet til at producere ulighed, hvorfor fyrre års nyliberalisme har ført til mistillid til eksperter, hvordan man tænker globalt som vestlig filosof i dag, og hvorfor vi skal hjælpe hinanden med at skabe offentlige mødesteder.

Sporløst forsvinder flere og flere ulve I Vestjylland. For nylig er et tredje ulvepar i Ulfborg-reviret forsvundet ud af det blå. Forskerne kan ikke forklarer deres forsvinden, og man frygter derfor at ulvene er blevet dræbt af mennesker. For siden ulven kom til Danmark i 2012 har den skabt så stærke følelser, at den har ledt til eksplosive debatter, dødstrusler og ulvedrab. For er ulven unik vild dansk natur, eller er den et farligt dyr, vi bør beskytte os mod? Journalist Helge Røjle fortæller om den ulvedebatten og de følelser, ulven vækker. Vært: Anna Ingrisch.

De er de aller første som får se hvordan det ser ut nedi dypet i de norske havområdene. Forskerne som kartlegger havbunnen med videokamera i Mareano-prosjektet har avdekket titalls nye korallrev - og oppklart et forsvinningsmysterium fra 1913. 

Forskerne har funnet frem til verdens beste lukt! Vi er også innom en del andre gode, og kanskje ikke fullt så gode kandidater! Episoden kan inneholde målrettet reklame, basert på din IP-adresse, enhet og posisjon. Se smartpod.no/personvern for informasjon og dine valg om deling av data.

En gang hvert årti skriver USAs rumforskere en rapport, som de giver til NASA. I rapporten er der en lang liste af anbefalinger til, hvilke planeter det amerikanske rumfartagentur skal sende rumsonder ud til. I denne uge udkom den seneste rapport, og forskerne opfordrer blandt andet NASA til at sende en mission til iskæmpen Uranus, som ikke har været besøgt siden 1986. Forskerne vil også have NASA til at sende en rumsonde til den lille måne Enceladus, som kredser omkring Saturn, og som har et varmt ocean af flydende vand under sin overflade af is. Sonden skal undersøge, om der kan være liv under månens is. Medvirkende: Hans Kjeldsen, professor i astrofysik ved Institut for Fysik og Astronomi på Aarhus Universitet. Uffe Gråe Jørgensen, professor i astrofysik og planetforskning på Niels Bohr Instituttet. Peter Laursen, Astrofysiker på Cosmic Dawn Center ved Niels Bohr Instituttet. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Nordmenn opplevde en kraftig økning i symptomer på både angst og depresjon relatert til korona-nedstengningen. I oktober 2020 var forekomsten allerede doblet eller tredoblet. Mange, lange dager innendørs og alene ga mye tid til grubling og bekymring.Trenden er imidlertid global. Og forskere har angrepet problemet med nye studier; hva kan vi gjøre for å forebygge dårligere psykisk helse som følge av mindre sosial kontakt?En gruppe forskere fra University of Tokyo ville finne sammenhengen mellom det å ha kontakt med naturen og hvor god en persons psykisk helse er. Studien ble publisert i tidsskriftet Ecological Applications.3000 voksne fra Tokyo besvarte en online-spørreundersøkelse, og forskerne fokuserte på fem forskjellige mål: graden av depresjon, tilfredshet med livet, subjektiv lykkefølelse, selvtillit og ensomhet.Men kontakt med naturen måtte ikke nødvendigvis medføre å gå ut i frisk luft, hvis man for eksempel er i karantene. Forskerne tok i betraktning to forskjellige varianter av naturopplevelser. Deltakerne svarte for det første på hvor ofte de var ute i det grønne - for eksempel i en park.De svarte også på hvorvidt de hadde utsikt til naturen, i en eller annen form, gjennom vinduene i hjemmet sitt.Resultatene av studien viser at å være omgitt av natur kan fungere som en buffer for å redusere de negative effektene av en svært stressende situasjon. Masashi Soga ved University of Tokyo og forskerteamet rundt ham kom nemlig frem til at både oftere bruk av grøntarealer i nærområdet, og å ha utsikt til grønne områder gjennom et vindu, økte nivåene av tilfredshet med livet, subjektiv lykkefølelse og selvtillit – samtidig som det senket nivåene av depresjon og ensomhet.At frisk luft og natur er sunt for både psykisk og fysisk helse er riktignok ikke noe nytt. At det hjelper å ha utsikt til trærne fra hjemmet, er kanskje litt mer overraskende.Det er sannsynligvis mange årsaker til at naturen har en svært positiv effekt på oss mennesker. Kanskje er det en påminnelse om at naturen og livet går videre selv om vi lever i en usikker tid? Det er mange studier som belyser forholdet mellom naturopplevelser og psykisk helse, noe som også er tema i dagens episode av SinnSyn. Blant annet viser studier fra Norge at en spasertur i uka, hvor man legger spesielt merke til små detaljer, gjør deg gladere og mindre stressa. Hvis man går 20 min hver dag i turterreng, har det en formidabel effekt på psykiske helse og spesielt stressreduksjon. Når høsten og vinteren står på trappene, er vinterdepresjon også et fenomen som dukker opp. Akkurat hva det skyldes, er ikke helt opplagt, men det har en del med mindre sollys å gjøre, samt mindre turer ut i frisk luft. En tur ut, helst hver dag, er kanskje blant de viktigste grepene man kan gjøre for å unngå depresjoner i den mørke tiden. Ute er det slik at sansene våre aktiveres på en annen måte. Oppmerksomheten vår endres, vi blir mer tankefulle, humøret roer seg hvis vi er oppstemte, eller vi muntres opp dersom vi føler oss nedstemt eller deprimert. Fantasien vår vekkes og vi kan få et nytt perspektiv på livet, prosjekter og problemer. Og alle disse fordelene jeg nå har nevnt ved naturen, skraper egentlig bare i overflaten på naturens potensielt sett helbredende effekter. Naturen kan altså fungere både forebyggende og som medisin mot en rekke psykiske plager. Velkommen til en ny og biofil episode av SinnSyn.Takk for at du hører på SinnSyn. Vil du har mer SinnSyn hver måned kan du gå til Patreon.com/sinnsyn. Her finner du masse eksklusivt materiale. Her er det flere episoder av SinnSyn, mentale øvelser, mye videomateriale og jeg leser bøkene mine, kapittel for kapittel, slik at Patreon til slutt huser lydbokversjonen av mine tre bøker. Hvis du finner verdi her på SinnSyn, vil ha mer SinnSyn hver måned, og har lyst til å støtte prosjektet, slik at jeg kan holde hjula i gang her på podcasten, er et abonnement på Patreon av stor betydning for denne podcsten. Du kan selv velge beløp per måned, og beløpet vil altså gi deg et medlemskap på mitt såkalte mentale treningsstudio. Jeg vil også benytte anledningen til å takke alle dere som allerede er Patreon supportere. Det er lyttere som dere som sørger for at lysene er på her inne på SinnSyn uke etter uke, måned etter måned, år etter år. Det er kostnadskrevende på mange måter å drive denne podcasten, men jeg elsker å gjøre det, og med støtte fra Patreon-lyttere kan jeg prioritere SinnSyn hver uke! Tusen takk for det! See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

FNs klimarapport er ubehagelig lesning. Forskerne som har bidratt til rapporten har lenge stirret dystre prognoser i hvitøyet. Vi har snakket med Mette Skern-Mauritzen, som er forskningssjef ved Havforskningsinstituttet og ledende forfatter bak kapittelet om havet. Vi spurte om alt virkelig er helt beksvart. Skern-Mauritzen intervjues av Ketil Svendsen, journalist i Fiskeribladet.

Spor av liv på Mars betyr at vi ikke er alene i universet. Forskerne leter i spenning, og et av instrumentene ombord på roveren Perseverance er RIMFAX – utviklet og bygget i Norge. Professor Svein-Erik Hamran har ledet prosjektet, og sammen med Marianne Vinje Tantillo ved Norsk romsenter snakker vi om hva forskerne egentlig ser etter, og hvilke muligheter og utfordringer som ligger i Mars-forskningen. Programleder er Elina Melteig. 

Strukturbiolog Poul Nissen fortæller, hvordan kroppens biologi bliver til kemi og fysik, når man går på opdagelse helt inde i cellernes enkelte byggestene. Forskerne kortlægger og visualiserer enzymer og receptorer med røntgenstråling og elektronmikroskopi for at forstå de komplekse molekylers funktion. Deres struktur er ikke bare nøglen til at skræddersy medikamenter, men giver indsigt i selve livets gåde. See omnystudio.com/listener for privacy information.See omnystudio.com/listener for privacy information.