Podcasts about finanskrisen

Bankerne har fået rigtig meget skældud for deres gebyrer og bidragssatser. Ikke mindst efter Finanskrisen, hvor bidragssatserne blev set som en måde for bankerne at hive det tabte hjem. Nu går Danske Bank den anden vej. I et opsigtsvækkende forsøg på at tiltrække nye boligkunder fjerner banken gebyrerne på en række lån. Hør denne Finans Lyn-analyse og bliv klogere på, hvor meget gebyrerne fylder i et boliglån, og hvad det betyder for konkurrencen i banksektoren. Gæst: Claus Iversen, finansredaktør, Finans. Vært: Mads Ring. Producer: Mads Ring.See omnystudio.com/listener for privacy information.

I jubileumsepisode #50 har vi med oss NRK-legenden Christian Borch, som tar oss med på en historisk reise gjennom økonomiske og politiske skifter. Med innsikt fra sin lange karriere som utenriksreporter og nyhetsanker deler han sine skarpe refleksjoner om hvordan markedskreftenes frislipp på 80-tallet har formet dagens globale utfordringer. Med oss i studio er også investeringsdirektør Sturla Skogland, sammen med vertene Michael og Heidi.01:08 – Christian Borch: Hans historie og karriere07:45 – Slutten av 1970-tallet: Etterkrigstidens sosialdemokrati, velferdsstatens vekst, klassekamp, streiker og fremveksten av økonomisk liberalisme med Margareth Thatcher og konservatismen.12:39 – 1980-tallet: Markedsfrislipp, Sovjetunionen, den norske bankkrisen og Berlinmurens fall.17:59 – 1990-tallet: Tiden etter Berlinmurens fall, krigene i Jugoslavia, EU-debatt, Sovjetunionens kollaps, økonomisk vekst, «McKinseyismen», reklame og populismens fremvekst.31:21 – 2000-tallet: Finanskrisen og Eurosonens utfordringer48:00 – Hvor står vi i dag?Disclamer:Söderberg & Partners Wealth Management AS sin podcast skal ikke betraktes som investeringsrådgivning. Handel i verdipapirer medfører til enhver tid risiko, og historisk avkastning er ingen garanti for fremtidig avkastning. Söderberg & Partners Wealth Management AS er verken rettslig eller økonomisk ansvarlig for direkte eller indirekte tap, eller andre kostnader som måtte påløpe ved bruk av informasjon i denne podcasten. Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Dagens erhvervsoverblik: Årets mest opsigtsvækkende aktier findes blandt de amerikanske giganter, mens der også er opsigtsvækkende tal hos de danske vækstaktier. USA kæmper med voldsomme problemer i forbrugernes økonomi. Betalingsvirksomheden Flatpay rejser 430 mio. kr. af investorer. Fagbosser vil have arbejdsgiverbetalt medlemskontingent til fagforeninger. Vært: Frederik Vincent (frvi@borsen.dk) 

Det går lidt for hurtigt med at lange boliglån over disken til boligkøbere i storbyerne for nogle banker. Sådan lyder advarslen fra Nationalbanken i den halvårlige analyse af den finansielle stabilitet i Danmark. Det er de mindre og mellemstore banker, der i højere grad er blevet hurtigere til at låne penge ud til højt gældsatte boligejere i Storkøbenhavn og Aarhus.  Men har bankerne ikke lært noget af Finanskrisen? Og kan situationen udvikle sig til noget lignende?  Hør denne Lyn-analyse og bliv klogere på banksektorens låne iver.  Gæst: Claus Iversen, finans redaktør, Finans.  Vært: Mads Ring.  Producer: Kasper Søegaard.See omnystudio.com/listener for privacy information.

Dagens erhvervsoverblik: Tidligere statsminister og Nato-generalsekretær Anders Fogh Rasmussen er træt af det sortsyn, der præger debatten om Donald Trump som præsident - foreslår ny milliardplan. Ejendomshandleren Martin Lüts er nu indberettet til politiet efter afsløringer i nyt ejendomsselskab. Forskudsopgørelsen lander i dag, og der er lavere boligskatter på vej. Klimatopmødet COP29 er i gang, og her skal forhandles om finansiering til verdens fattigste landes klimakamp.  Vært: Frederik Vincent (frvi@borsen.dk) 

Politikerne vil straffe bankerne for at være grådige op til Finanskrisen og som en måde at give tilbage på efter hjælpepakkerne i kølvandet på krisen. Derfor skal de betale en særkat, så nedslidte kan gå tidligere pension.  Men er det reelt bankerne der betaler den store milliard-regning, eller ender det som oftest med at nogle helt andre ender med at betale.  Lyt til denne Finans Lyn-analyse, hvor du får indsigt og overblik på få minutter. Gæst: Claus Iversen,finans-redaktør, Finans.  Vært: Mads Ring, nyhedsredaktør, Finans  Producer: Kasper Søegaard, podcastredaktørSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Dansk erhvervslivs mest magtfulde mødelokale ligger i Danske Bank i Holmens Kanal i København. Afgørende kreditbeslutninger er blevet truffet i Tolvmødesalen i mere end 100 år, men nu forlader Danske Bank lokalet. Banken er i gang med sin flytning til nye lokaler i Postbyen. Niels Lunde og erhvervsforsker Martin Jes Iversen har sat sig ved direktør Emil Glückstadts gamle mødebord i Tolvmødesalen. De to tager en vemodig og nørdet afsked med en historisk epoke i dansk erhvervsliv, og taler om personer, begivenheder og iagttagelser set indefra Tolvmødesalen. 09.30: Landmandsbankens tragiske figur: Direktør Emil Glückstadt. 18.15: Sammenbruddet i 1922-1923 kaster en skygge over bankens historie. Helt op til i dag. 21.40: Magtskiftet mellem de to store erhvervsledere H. N. Andersen, stifteren af ØK, og Arnold Peter Møller. Mødet 20. oktober 1931 (og Danske Banks eftertackling på ØK mange år senere).   37.45: Efterkrigstiden: Forsigtighed og karteldannelse. 45.25: 1990erne: Internationalisering og de store fusioner. 51.20: Old Boys Network. 57.01: Finanskrisen. 1.04.30: Dansk kapitalisme set fra mødebordet i Tolvmødesalen. Gæst: Martin Jes Iversen, erhvervsforsker ved CBS, og MPA professor på Singapore Management University. Producer: Peter Emil-Witt. Få Niels Lundes nyhedsbrev: Tilmelding på borsen.dk/nyhedsbreve.

I det här avsnittet får vi lära känna Anders Sundström - norrbottningen som gjort det mesta. Den högsta positionen du kan ha i näringslivet är ordförande och det tyngsta uppdraget inom finans är för Sveriges största bank. Om vi blickar mot staten så ligger posten som näringsminister nära till hands. Få har haft någon av dessa poster, Anders har haft båda. Dessutom har han tackat nej till partiledarrollen i Socialdemokraterna vid två tillfällen.Under finanskrisen var han med och räddade Swedbank och när Northland Resources kraschade 2014 så lade han ned tusentals timmar för att snicka fram en lösning för att åter väcka malmgruvan i Kaunisvaara - något som gick hem och som idag återfinns inom Kaunis Iron.Dessutom är han styrelseordförande i bl.a. SkiStar och Kaunis Holding och ledamot i Europas största privata skogsägare SCA. Historisk har han hunnit vara ordförande i Swedbank och vd på Folksam - som dessutom räddade Swedbank under finanskrisen och gjorde århundradets affär.Psst... sist men inte minst delar han med sig av knepet för den perfekta pitepalten.Delikat lyssning på dig,Nicklas Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

I denne #pengepodden-episoden har Bjørn Erik besøk av Rune Bjerke, tidligere konsernsjef i DNB. Tema er hvordan Rune opplevde finanskrisen som sjef for Norges største bank, hvordan han ser på konkurransebildet i norsk finansbransje, samt hans refleksjoner fra en lang karriere på toppen i norsk næringsliv.Agenda:18:13 - Konkurransebildet i norsk finansbransje28:19 - Ledelse, kultur og innovasjonDenne podcasten skal anses som markedsføringsmateriell, og innholdet må ikke oppfattes som en investeringsanbefaling. Podcasten er kun ment til informasjonsformål og generell spareveiledning. Nordnet tar ikke ansvar for eventuelle tap som måtte oppstå ved bruk av informasjonen i denne podcasten. Les mer på Nordnet.no Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Efter första världskriget tryckte Tyskland pengar, fick hyperinflation, och sen blev det nazism. Det är ungefär den historia som brukar berättas när Hitlers resa till makten ska beskrivas. Men däremellan skedde också en stor finanskris, som inte bara påverkade Tyskland, utan också var på väg att dra med sig hela världen i sitt fall. Vi blickar tillbaka till 1931, ett av det senaste seklets mest betydelsefulla år.

Da det er 15 år siden finanskrisen hærgede over Danmark og 15 år siden at Finansiel stabilitet blev oprettet har vi lavet en episode om finanskrisen og det danske demokrati.Som medvirkede i episoden har vi tidligere Erhvervsminister og formand for det Konservative Folkeparti Lene Espersen samt tidligere formand i bankernes brancheorganisation Finans Danmark og administrerende direktør for Nordea Danmark Peter Schütze. Moderator er prodekan og lektor på Copenhagen Business School Martin Jes Iversen. forfatter til bogen ”Sidste udvej” fra 2013 om Finansiel Stabilitets historie.Episoden er lavet i samarbejde med Finansiel stabilitetFølg os på LinkedIn:André: www.linkedin.com/in/andréthormann/Benjamin: www.linkedin.com/in/benjaminzumofen/Intro musik:Deadly Roulette by Kevin MacLeodLink: https://incompetech.filmmusic.io/song/3625-deadly-rouletteLicense: http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/

Dagens episode er del 2 af mit interview med Frank Buch-Andersen fra ejendomsselskabet Rent Estate, der ejer erhvervsejendomme for +1 milliard. Frank startede som revisor, blev senere kortvarigt direktør for fodboldklubben, Brøndby og I dag er familievirksomheden, Rent Estate en efterhånden ganske stor forretning. Læs mere om podcastens sponsor, ladeoperatøren Zapp og forstå hvordan ladestandere kan være en god tilføjelse til dine ejendomme: https://zapp.dk/pages/business-solutions Vil du lave effektiv due diligence af ejendomme? Opret en gratis prøveadgang på https://app.resights.dk/joinus

Dagens erhvervsoverblik: Danske Bank lover højere indtjening og udbytte og vil frasælge i Norge. Energihandlere jagtes af udenlandske fonde efter forgyldt år. Industri­an­satte hiver største lønstig­ning hjem siden finanskrisen. CNN's topchef stopper. Vært: Lasse Ladefoged (lala@borsen.dk)    

Ser vi på prisingen av aksjer relativt til renter, er vi på nivåer før finanskrise-toppen, sier dagens gjest. Nå er resultatsesongen på børsene i gang. Hva har den avslørt om selskapene så langt? Og hvor skal vi nå lete etter risiko og muligheter? Med aksjestrateg Paul Harper i DNB Markets. Produsent Kristine Aadne. Programleder Sindre Heyerdahl

Du lærer mer om deg selv i ett år som leder enn på nesten noen annen arena i livet, mener Trine Eilertsen. Dagen før hun tok over som sjefredaktør i Bergens Tidende, gikk storbanken Lehman Brothers konkurs. Finanskrisen i 2008 ga henne en knallhard start på lederkarrieren. I ukens Preik forteller hun hva hun lærte av den tøffe starten.I tillegg snakker vi om:McKinsey-syndrometHva som kjennetegner et godt ledermøteÅ outsource det å skaffe perspektiv Hva ungdomsskolelæreren hennes har lærte henne om ledelse#AlltidNysgjerrigAldriUtlærtAbonner og hør på Preik via Spotify, Apple Podkaster, Acast, Player FM eller hvor enn du hører på podcast.Medvirkende:Trine Eilertsen, sjefredaktør i AftenpostenJan Erik Kjerpeseth, konsernsjef, Sparebanken Vest Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Finanskrisen betød et meget markant tilbageslag i vores økonomi, som ledte til en efterfølgende recession med en længerevarende tilbagegang i beskæftigelsen. Men hvor lange spor trak finanskrisen, og hvad betød tilbageslaget og den store tilbagegang i beskæftigelsen? En ny analyse fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed sætter lys på årtiet efter finanskrisen og hvem, der især har haft udfordringer med at bringe sig tilbage efter krisen. I podcasten har vi besøg af cheføkonom og forsker Anders Bruun Jonassen, som står bag analysen, og hjælper os med at forstå resultaterne.

En av Europas största banker står på randen till kollaps, rapporterade flera av kontinentens medier under helgen, sedan marknaden börjat varsla om att Schweiz största bank hängde mot fallrepen. När Zürichbörsen öppnade på måndagen rasade aktien och drog med sig hela den europeiska sektorn i en yrvaken väntan på Europas eget Lehman Brothers-ögonblick, 14 år efter att den globala finanskrisen utlöstes av den amerikanska investmentbankens undergång. Men sedan hände något, faran blåstes över lika snabbt som den blåsts i gång och aktien rusade i stället tillbaka till nollstrecket för att därefter fortsätta upp dagen efter. Vad var det som pågick egentligen, när finanskrisen nalkades i Bankeuropa men plötsligt ställdes in den 3 oktober 2022, och vad kan vi dra för lärdomar av det dramatiska och märkliga händelseförlopp som utspelade sig? Det här är FollowTheMoney, en podcast om makt, storfinans och börsen av och med IG Markets marknadsanalytiker Martin Nilsson som programledare och Nyhetsbyrån Direkts utrikesredaktör Joakim Rönning.

Vi snakker om finanskrisen, jappetiden og hvordan man kjøpte aksjer i 1989. Madeleine supplerer med detaljer fra sin finanskarriere. Spoler alert: det var ikke akkurat Exit, men....Sjekk også ut kursene våres på www.stackby.me for dypere læring - nå er tiden å komme igang med investeringene, folkens!Trykk også på bjellen eller plusstegnet for å få notification neste gang vi legger ut en episode :)Vi høres! Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Årets sommarserie närmar sig sitt slut, och vi rycker allt närmare nutid. Denna gång avhandlas krisernas kris, nämligen finanskrisen 2007. Denna händelse skulle leda till total, ekonomisk kollaps men lade också grunden för den 10-åriga bullmarknad vi just genomlevt.Vad i finanskrisen kan vi lära oss av idag och vilka lärdomar kan vi dra för att inte återuppleva denna kollaps? Det, och mycket mer i den avslutande delen av årets sommarserie.All musik i avsnittet tillhandahålls via Epidemic SoundLjudklippet du hör i introt är från filmen The Big Short----Är du aktieintresserad? Ladda ned appen Axyer på https://axyer.com/ -----Twitter: https://twitter.com/marketmakerspod Kontakt: podcast@marketmakers.se Hemsida: https://www.marketmakers.se/ Niklas och Fabian finns förstås också på Twitter:https://twitter.com/alden_niklas https://twitter.com/franzen_fabian See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

-Faste utgifter.-Er nok, nok nå.-Gjort oss klare for dette.-Hvordan håndterer du dette, samlet?.-Finanskrisen 14 år siden.-Inflasjon, enda underpratet.-Kvalitets drop.-Star Wars prat.-Fomo, er det avgjørende.-Comics real verdi, hmmm.-Hva skal du lære av dagen situvasjon?Link patreon:https://www.patreon.com/bePatron?u=68223653Abonner på podcasten der du lytter til podcaster til vanlig, så dukker jeg først opp i spillelisten din når det slippes nye episoder.Takk til:Podcast theme music by Transistor.fm.Logo by https://www.reinspikka.no/.

Regeringens forslag om at give pensionister yderligere en check på 5.000 kroner oven i varmechecken møder hård kritik fra cheføkonom Mads Lundby Hansen og andre i panelet. Flere ufinansierede ”gavechecks” er ikke den rigtige vej at gå i det nuværende finansielle klima. Forskningschef Karsten Bo Larsen fortæller om de private velfærdsleverandørers trængsler, og analysechef Otto Brøns-Petersen forklarer om baggrunden for Rigsrevisionens hårde kritik af statsgældspolitikken under finanskrisen. Karsten Bo Larsen fortæller om et hidsigt ”blame game” i KL forud for hårde forhandlinger, og panelet vurderer samlet konsekvenserne af genvalget af Emmanuel Macron i Frankrig.  Til sidst kåres Ugens Lyspunkt og Ugens Skævert.   Optaget d. 28. april 2022. Kontakt til programmets vært: martin@cepos.dk      Links:   KL kræver klare svar fra regeringen efter endnu et år med stigende socialudgifter: https://www.altinget.dk/kommunal/artikel/kl-kraever-klare-svar-fra-regeringen-efter-endnu-et-aar-med-stigende-socialudgifter?SNSubscribed=true&ref=newsletter&refid=altinget-dk-kommunal-normal-47&utm_campaign=Altinget%20DK%20-%20Kommunal&utm_content=Altinget%20DK%20-%20Kommunal%20%28Normal%29&utm_medium=e-mail&utm_source=nyhedsbrev (https://www.altinget.dk/kommunal/artikel/kl-kraever-klare-svar-fra-regeringen-efter-endnu-et-aar-med-stigende-socialudgifter?SNSubscribed=true&ref=newsletter&refid=altinget-dk-kommunal-normal-47&utm_campaign=Altinget%20DK%20-%20Kommunal&utm_content=Altinget%20DK%20-%20Kommunal%20%28Normal%29&utm_medium=e-mail&utm_source=nyhedsbrev)  Chef for privatejet krisecenter kalder Enhedslistens forslag usagligt: https://politiken.dk/debat/kroniken/art8733180/Jeg-kunne-godt-sige-det-p%C3%A5-en-grimmere-m%C3%A5de-men-jeg-n%C3%B8jes-med-at-kalde-Enhedslistens-forslag-usagligt (https://politiken.dk/debat/kroniken/art8733180/Jeg-kunne-godt-sige-det-p%C3%A5-en-grimmere-m%C3%A5de-men-jeg-n%C3%B8jes-med-at-kalde-Enhedslistens-forslag-usagligt)

CEPOS har udgivet bogen "Borger og stat", hvor Jonas Herby har skrevet kapitlet om Regelstaten. Det kapitel er selvfølgelig vældig interessant, men det er mange af de andre kapitler også.  I dette afsnit af Regelstaten taler Jonas Herby med Aksel Tarras Madsen om det kapitel, han har skrevet til bogen, nemlig "Finanskrisen - markedsfejl eller politikfejl?". Myten om finanssektorens grådighed og en frit løbende, ureguleret finanskapitalisme som årsag og fundament for krisen i 2008 har rodfæstet sig i den offentlige fortælling om krisen i årene 2007-2009. Fortællingen er mere nuanceret, og en forståelse kræver indsigt i, hvad en finansiel sektor betyder for et samfund, og hvilken rolle sektoren spiller. Den finansielle sektor var ikke skyld i krisen, den afspejlede blot konjunkturerne i samfundet. Sektoren var ikke ureguleret, den var gennemreguleret, og implementeringen af ny regulering i årene forud for 2007 svækkede på afgørende områder bankerne i årene før krisen. En velfungerende finansiel sektor er afgørende for en moderne åben økonomi, hvorfor sammenbruddet i kapitalmarkederne i 2008 var så katastrofalt for den globale økonomi, men sammenbruddet i kapitalmarkederne kan ikke forstås uden at se på centralbankernes ageren. Sammenbruddet blev accelereret af den amerikanske centralbanks zigzagkurs i 2007-2008, hvilket var den afgørende faktor for, at en mindre økonomisk nedtur i USA udviklede sig til den alvorligste krise siden 1930'erne. Links: www.borgerstat.dk/kapitel-21 Optaget d. 24. juni 2021.

Gæst er CRO hos Jyske Realkredit, Aksel Tarras Madsen. Aksel har over 30 års erfaring i den finansielle sektor og har for nyligt bidraget med et kapitel til bogen: ”Borger & Stat”. Aksels kapitel handler om, hvem der var skyld i finanskrisen i 2008. I programmet forklarer Aksel, hvorfor han ikke mener, at man blot kan skyde skylden på bankerne, da der er en længere række vigtige faktorer, som spiller en langt større rolle end bankerne, herunder pengepolitikken i årene op til krisen.   Kontakt til vært Martin Ågerup: martin@cepos.dk      Optaget d. 14. februar 2022.    Referencer:   Borger & Stat - En dansk indføring i liberale og konservative idéer. Af Brian Degn Mårtensson og Stefan Kirkegaard Sløk-Madsen   Rangvid-Rapporten: https://www.dr.dk/nyheder/htm/Rangvid.pdf (https://www.dr.dk/nyheder/htm/Rangvid.pdf) 

I "Erhvervsklubben" ser din vært, Anne-Marie Lindholm og Erhvervsredaktør Jens Bertelsen, nærmere på de store historier fra erhvervslivet, og gør, sammen med de særligt udvalgte gæster, dig klogere på erhverv og økonomi. I denne uge går vi derfor tæt på Danske Bank og Nordea, der begge har leveret årsregnskaber. Det samme har Ørsted og Novo Nordisk. Og så tager vi et kig på boligmarkedet, hvor meget tyder på at danskerne står til at blive straffet økonomisk på grund af nye EU-regler. I denne uge handler podcasten om: 3.00 - Mikkel Emil Jensen, senioranalytiker Sydbank: Danske Bank leverer hæderligt regnskab, men skuffer igen investorerne. 14.08 - Jens Bertelsen, erhvervsredaktør Avisen Danmark: Ørsted tjener godt på de sorte ben af forretningen, men strategien er stadig grøn. 21.24 - Per Hansen, aktieanalytiker Nordnet: Nedturen fortsætter, men stjernen over dem alle - Novo Nordisk - skinner fortsat. 30.54 - Thomas Baden Sørensen, journalist Horsens Folkeblad: Populær erhvervsmand og milliardær dør pludseligt, og efterlader en hel by i chok. 4026 - Jens Bertelsen, erhvervsredaktør Avisen Danmark: Ekstraregning på vej til boligejerne. EU-regler kan koste danskerne dyrt.

Jeg har besøg af Rolf Petersen fra City Apartment. Rolf fortæller om hvordan ejendomme kom ind I billedet fra barns ben, hvordan han oplevede Finanskrisen og hvordan strategien for familieforetagendet har ændret sig med tiden. Læs mere om Keyholes depositumsgaranti på https://usekeyhole.com  Vil du lave effektiv due diligence af ejendomme? Opret en gratis prøveadgang på https://app.resights.dk/joinus

Den globala finanskrisen 2007–2008 skapar panik och kostar människoliv. Henrik Mitelman på banken SEB har som jobb att förklara omvärlden. Men den här gången är det inte mycket han förstår. Alla avsnitt finns redan ute helt gratis på podplay.se eller i podplay-appen

Der godt gang i børsnoteringer herhjemme. Faktisk er der ikke blevet noteret så mange selskaber på Børsen siden Finanskrisen, som der bliver nu. Det er dog langt fra hver gang, at investorerne tjener penge på en børsnotering. Hver andet selskab, der er børsnoteret i år, ligger lige nu i minus. Hvad skal du holde øje med ved en børsnotering. Få svaret i Følg Pengene. Kineserne strammer grebet om deres store techvirksomheder som Alibaba og Tencent. Virksomhedernes værdier er barberet med milliarder og indgrebene giver uro i hele aktiemarkedet. Værter: Mette Simonsen og Jakob Ussing.

Finanskrisen i 2008 resulterede i, at priserne på boliger tog et stort dyk. Siden da er priserne steget uafbrudt, specielt i og omkring de store byer. Så hvad gør du, hvis du gerne vil ind på et boligmarked, der stiger med stor hast?Læs artiklen: https://www.mybanker.dk/artikler/saadan-faar-du-foden-indenfor-paa-boligmarkedet/Husk at gå ind på www.altomx.dk, og skriv dig op. Så får du én ugentlig mail med links til ugens episoder plus en masse ekstra bonusindhold.Podcasten er sponsoreret af Miranova. Hent Miranovas e-bog 'Den bedste investeringsmetode, som bankerne ikke ønsker, at du bruger' her: www.miranova.dk/e-bog

Bobby Gogios grundlagde sammen med sin studiekammerat Rasmus Graversen virksomheden Smartweb. Til at begynde med ydede de konsulenthjælp og senere en softwareplatform til webshops. Finanskrisen gjorde, at billige og agile webløsninger var efterspurgt og her var SmartWeb klar. Efter 13 års vækstrejse solgte de virksomheden og Bobby forlod virksomheden. Det succesfulde salg gav Bobby tid til at tænke over hvad han så skulle i sit liv, og i dag er han i gang med flere nye projekter. I dette afsnit hører vi mere om udviklingen fra hobbyvirksomhed til den store dag, hvor SmartWeb blev solgt. Det her er hans iværksætterhistorie. Hør mere i vores podcast. Artiklen er skrevet af Niklas Vinther Jakobsen Produceret af Podtribe media. Hvis du vil støtte vores lille medie, så kan du gøre det her på Patreon. Skal vi ikke starte en virksomhed?   Bobby Gogios er opvokset i Esbjerg i lidt af en iværksætterfamilie. Hans skolegang var ikke ligeud af landevejen og Bobby droppede HF og et jurastudie. Da han kom ind på Handelshøjskolen i Aarhus, var han dog kommet til det rigtige sted. Tiden gik med at studere, feste, træne og arbejde, blandt andet som IT-supporter på universitetet. Her mødte han Peter Muhlmann, der senere grundlagde Trutpilot. Ham har vi tidligere interviewet. På studiet mødte Bobby også Rasmus Graversen og de to klikkede hurtigt. En dag de var i træningscenteret sammen, spurgte Bobby: ’Skal vi ikke starte en virksomhed? ’ Rasmus sagde ja, og så gik de i gang med at finde ud af, hvad de ville sælge i det der senere blev til SmartWeb. De startede som IT-konsulenter og byggede hjemmesider ved siden af studiet, men forretningen tog hurtigt fart: ”Allerede efter de første par måneder kunne vi fakturere nogle ret store beløb. Vi tænkte ’Hold da op, måske bliver det til en rigtig virksomhed’. Vi havde bare lavet det som et interessentskab, fordi det var nemmest og kostede mindst. Men vi besluttede, at gøre det til et ApS. Jeg havde ikke nogle penge, så jeg måtte ned i banken. Det var heldigvis lige før finanskrisen, så jeg kunne godt låne en del penge, 40.000-50.000 kr., til min store overraskelse. Så stiftede vi ApS’et og fortsatte vores konsulentvirksomhed”. Bobby Gogios, SmartWeb SmartWeb vokser og vokser og...  SmartWeb bliver efterhånden vigtigere end studiet for Bobby og Rasmus, og på nogle dage ender de med at sove på kontoret. Samtidig kommer de på en fordeling for at arbejde mere effektivt: Den ene møder ind på studiet og tager noter, mens den anden styrer virksomheden. På den måde udnytter de tiden mere effektivt. De taler dog ikke højt om SmartWeb på studiet, da de frygter, at underviserne vil opdage deres fidus. Forretningen udvikler sig, og fra at være konsulenter, tilbyder SmartWeb også webshops på abonnement. Dermed solgte Bobby og Rasmus Software as a Service, Saas, før det blev en egentlig ting. De ramte markedet rigtigt, for da finanskrisen ramte i 2008, var der efterspørgsel efter billige løsninger. Væksten fortsatte i årene herefter og 2017 begyndte Bobby og Rasmus at undersøge mulighederne for et salg af SmartWeb. Hør hvordan det gik, når vært Mette Bloch og gæst Bobby Gogios taler om SmartWeb i dette afsnit af Iværksætterhistorier.  See omnystudio.com/listener for privacy information.

Niels Westergaard-Nielsen, professor for regnskabsinstituttet på Copenhagen Business School, taler om konsekvenserne af den regulering af bankernes udlån, der fandt sted efter Finanskrisen, og hvordan det påvirkede virksomhederne og økonomien. Link til artiklen: https://research.cbs.dk/en/publications/the-real-effects-of-the-credit-constraints-in-the-economic-crisis Nordic Finance and the Good Society:www.nfgs.dk Følg os på LinkedIn: André: www.linkedin.com/in/andréthormann/ Benjamin: www.linkedin.com/in/benjaminzumofen/ Henrik: www.linkedin.com/in/henrik-fr/ Find vores intromusik herunder: Deadly Roulette by Kevin MacLeod Link: https://incompetech.filmmusic.io/song/3625-deadly-roulette License: http://creativecommons.org/licenses/by/4.0/

Et liv med coke i inderlommen og damer tildækket af pengesedler - lyder det som noget for dig? Og kan det hele opnås fra sofaen med et klik på telefonen? Tag til Manhattan og kom ind i varmen bag de kolde stenvægge i finansdistriktet, der huser de største finanskanoner, som Hollywood har portrætteret gennem årtierne. Vi ser nærmere på Wall Street's op- og nedture på film - fra Børskrakket i 1929, til Finanskrisen i 2008, frem til i dag i 2021, hvor en sub-gruppe på Reddit slog hul i muren og vendte op og ned på bankverdenen, som vi kender den. Værter: Karoline Bjerregaard, Gustav Stubbe og Ida Hugge

Vad är meningen med livet? Vi träffar ekonomiprofessorn och aktuella författaren Micael för att prata om hans forskning och nya insikter i pandemin.

Morgenkaffen med Finansavisen er en daglig oppdatering om toppsakene i Finansavisen fra klokken 05.00. De viktigste nyhetene på to minutter, presentert av Henning Christensen og Torgeir Kveim Sti. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Hjælpepakkerne har siden marts lænset statskassen for milliarder af kroner. Hvor længe kan regeringens gaveregn blive ved? Og hvad var det, økonomerne lærte, da verdensøkonomien kollapsede i 2008?

Morgenkaffen med Finansavisen er en daglig oppdatering om toppsakene i Finansavisen fra klokken 05.00. De viktigste nyhetene på to minutter, presentert av Henning Christensen og Torgeir Kveim Sti. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

I dagens program spørger Nicolai Bentsen, hvilken økonomisk politik, der skal føres for at få vores arbejdsmarked tilbage på sporet. Hvad kan vi, på godt og ondt, lære af den økonomiske politik, der blev ført under finanskrisen? Og er der jobs og brancher herhjemme, der er vigtigere for samfundsøkonomien end andre?

Ekonomistudion special: Intervju med New Wave Groups vd Torsten Jansson om utmaningarna under coronapandemin See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Aktiemarkedet kom lidt ned på jorden igen i sidste uge, hvor globale aktier faldt 2,4% og Wall St. havde sin værste aktieuge siden 20. marts. Regnskabssæsonen i USA for 1. kvartal 2020 er ved at være i mål, og det er som ventet ikke et kønt billede med coronakrisens indflydelse. Indtjeningen i virksomhederne falder næsten 15 % i 1. kvartal.2. kvartal forventer analytikerne bliver bundenHer er er der forventninger om et fald i indtjeningen på hele 40 %:  Det er regnskabstal, der minder om det vi så i Finanskrisen i 2008/09. Men der ser ud til at være en afgørende forskel. Under Finanskrisen forventede man mere ”langtidsskade” på indtjeningen end man gør i Coronakrisen. Under Coronakrisen er de toårige forventninger til indtjeningen ikke faldet nær så meget som under Finanskrisen. Så trods de historisk dårlige økonomiske data, der ruller ud i øjeblikket, så vil indtjeningen ikke tage skade på 2 års sigt, fordi der er denne ”sluk-tænd”-karakter over krisen. Jyske Bank hævet sundhedspleje til overvægt - men fastholder neutral risiko Aktierne er ganske vist steget meget kraftigt siden bunden 23. marts, men de massive hjælpepakker er med til at holde en hånd under markedet ind til videre. Jyske Bank har dog valgte at ændre risiko inden for aktiesektorerne i lidt mere defensiv retning ved at hæve sundhedspleje til overvægt og sænke kommunikationsservice til neutral. Men den overordnede risiko i porteføljen fastholdes på neutral.Denne uge skal vi holde øje med:Fra Euroland får vi på fredag den første temperaturmåling for maj i form af PMI’erne for industrien. Nedlukningen fik PMI’erne til at styrtkollapse i april, og eftersom genåbningen gradvist er sat i gang i maj, venter Jyske Bank en pæn stigning i PMI’erne. Et sådant comeback så vi også i Kina i marts, men det forventes, at stigningen i Euroland bliver mere gradvis. PMI’erne vil således stadig afspejle en hårdt trængt økonomi.

For godt 10 år siden hærgede finanskrisen. Efter nogle år kom der gang i hjulene igen. Hvilke redskaber kan vi genbruge? Og hvordan er coronakrisen bare noget helt andet? Få svarene fra tidligere vismand.

Den nuvarande ekonomiska krisen verkar drabba kvinnor hårdare än män. Så brukar det inte vara. Finanskrisen 2008 slog hårdare mot mansdominerade branscher. Men i dag är det restauranger, detaljhandel och hotellnäring som slås ut. Här finns många lågbetalda kvinnor. Vad kommer det få för konsekvenser? Och samtidigt som arbetslöshetssiffrorna i USA är surrealistiskt höga går lönerna upp och börsen tickar på. Kan ett samhälle ens överleva en kris som förstärker existerande ojämlikheter på det sättet? Dessutom: innebär pandemin slutet för elscooterbranschen? Katrine Marçal och Claes Måhlén poddar varje onsdag om ekonomi och politik.

Är börsens uppgång senaste månaden befogad eller obefogad? Veckans podd gästas av Christoffer och Carl-Henrik från Aktiespararna för att höra deras tankar kring återhämtningen. Vi pratar värderingar på börsen. Varför en kris sällan kommer ensam. Vilka aktier och sektorer dom tycker är intressanta. Dessutom för den som passar på att köpa under nedgången kan hitta mycket lärdomar från Swedbank-aktien under finanskrisen.

I veckans avsnitt fokuserar vi på de tre senaste stora börskriserna. Maria och Ludvig pratar om den svenska fastighetskrisen i början av 90-talet, It-bubblan och Finanskrisen. Vad var bakgrunden till kriserna och hur påverkades börsen? Vi pratar om vilka tillgångsslag som brukar gå bra när osäkerheten är hög och börsen faller. Vilken typ av aktier och obligationer klarar sig bättre och sämre? Sist men inte minst handlar veckans studie om hur investerare agerade under finanskrisen. Har du frågor eller förslag på ämnen du vill höra mer om, hör gärna av dig via formuläret: https://wm.danskebank.se/w/show_events.q?p_nId=131&p_vEvent=EVENT00007004

Cuba-krisen, Murens fald, angrebet på World Trade Center, Finanskrisen og nu: Coronakrisen. Hver generation har sine kriser og skelsættende begivenheder. I Brinkmanns Briks ser vi på, hvordan Coronakrisen vil påvirke vores børn og unge. Dem der altid vil huske den tid i foråret 2020, hvor verden blev kastet ud i isolation, sygdom og økonomisk kaos. Medvirkende: Per Schultz Jørgensen, psykolog og professor, tidligere formand for Børnerådet. Marianne Levinsensen, fremtidsforsker, forfatter til bogen '7 generationer. Værdier, forbrug og levevis nu og i fremtiden'. Værter: Svend Brinkmann og Diana Bach.

Verdensøkonomien er blevet ramt af et massivt chok i forbindelse med udbruddet af coronavirus og nedlukningen af samfundet i mange lande. Der er ingen tvivl om, at verdensøkonomien er på vej ind i en global recession, og den ser desværre ud til at blive dyb og enormt dyr, lyder det i en ny prognose fra Jyske Bank, der derfor har sænket sine forventninger til den globale vækst for i år til -0,6 % fra 2,8 % i december 2019. Det er den største nedjustering, som bankens økonomer nogensinde har foretaget. "Det afspejler, at vi aldrig har set et så massivt og abrupt fald i den økonomiske aktivitet, som vi ser i disse dage," siger Kim Fæster, chefanalytiker i Jyske Bank.Det er Kim Fæsters vurdering, at der venter en dybere recession end under finanskrisen i årets første to kvartaler. Til gengæld forventer Jyske Banks økonomer, at nedlukningen lempes i løbet af sommeren, og at situationen for forbrug og produktion normaliseres i de efterfølgende måneder. Derfor forventer Jyske Bank også et comeback til væksten i 2. halvår. Det skal dog understreges, at usikkerheden er massiv i øjeblikket, og krisen kan let vare længere.  Læs hele Jyske Banks prognose for global økonomi. 

Disclaimer Denna podcast är utgiven av Carnegie Private Banking inom Carnegie Investment Bank AB (publ). Risker Investeringar i finansiella instrument är förknippade med risk och en investering kan både öka och minska i värde eller komma att bli värdelös. Historisk avkastning är ingen garanti för framtida avkastning. Ingen del av podcasten skall uppfattas som en uppmaning eller rekommendation att utföra eller disponera över någon typ av investering eller att ingå några andra transaktioner. De uppfattningar som redogjorts för i podcasten återspeglar de medverkandes uppfattning för tillfället och kan således komma att ändras. Informationen i podcasten tar inte hänsyn till någon specifik mottagares särskilda investeringsmål, ekonomiska situation eller behov. Informationen är inte att betrakta som en personlig rekommendation eller ett investeringsråd. Adekvat och professionell rådgivning skall alltid inhämtas innan några investeringsbeslut fattas och varje sådant investeringsbeslut fattas självständigt av kunden och på dennes eget ansvar. Carnegie frånsäger sig allt ansvar för direkt eller indirekt förlust eller skada som grundar sig på användandet av information i podcasten.

Vi har den store fornøjelse at have ingen ringere end Erik Damgaard med I Fremtidsfabrikken. Erik og brormand Preben (Episode 4) solgte deres virksomhed til Microsoft for 11 milliarder kroner I 2002. Senere blev en stor del af formuen tabt under Finanskrisen og nu er Erik igen på vej mod stor success. Lyt med til del 2 I dag, hvor Erik fortæller om de tabte penge og vejen tibage mod toppen! Vil du med til Presidents Summit 2020 den 26.-27. maj I København? Sign up på https://www.presidents-summit.com og få 25 % rabat med koden "FF25". Vi håber at se dig!

Tid är en sak, tideräkning något helt annat. Dan Jönsson reflekterar över tiden och det samtida, krafter som kan få både börser, människor och politiska system att krascha. ESSÄ: Detta är en text där skribenten reflekterar över ett ämne eller ett verk. Åsikter som uttrycks är skribentens egna. Essän sändes första gången 2017. Vissa böcker ska man inte sätta i händerna på barn. Som Jules Vernes Jorden runt på åttio dagar till exempel. Jag tror jag var tio år när jag läste den och det var alldeles för tidigt. Jag minns fortfarande den fullständigt vimmelkantiga känslan efter slutscenen, där Phileas Fogg kliver in på Reformklubben exakt ett dygn försenad tror han: vad han inte inser är att han genom att ha färdats österut har tjänat ett dygn och i och med det helt oväntat har lyckats vinna vadet om de tjugotusen punden. Jag kunde inte sova på en vecka. Hur kunde Fogg ha tjänat ett dygn när han i verkligheten måste ha förlorat ett? I hans verklighet hade det ju gått åttioett dygn medan det för dem som höll sig hemma bara hade gått åttio? Betydde det i så fall inte också att han hade blivit ett dygn äldre än alla andra?  Sedan dess har jag förstått att Jules Vernes poäng var att visa att tid är en sak, tideräkning däremot något annat. Och att den skillnaden i en värld av moderna kommunikationer faktiskt får en praktisk betydelse. Det känns förstås bra att förstå det, även om jag också tror det kan vara bra att ha med sig den där barnsliga svindelkänslan i en värld som tycks ha tappat känslan för tid, där bara tideräkningen gäller. Den globala samtidighet som Jules Vernes roman anade födelsen av hanterar vi idag som en självklarhet. När vi landar någonstans efter en långflygning sätter vi oss och äter frukost även om det för oss egentligen är mitt i natten. När vi skypar med Australien stör vi oss på tidsfördröjningen i satellituppkopplingen. Allt sker på en gång överallt, samtidigt. I vår smartphone. Denna samtidighet är något vi aldrig kommer undan, och ständigt bär med oss. Filosofen Hannah Arendt föreslår i inledningen till sin bok Människans villkor att vår civilisation trädde in i en ny epok 1945, med den första atombomben. Hotet om total förintelse markerar den nya tidens slut och början på något annat, ett slags akut modernitet som vi så här ett drygt halvsekel senare kanske skulle kunna kalla det samtida. Detta samtida är förstås inget som uppstår över en natt. Det föds ur moderniteten när dess idéer om en värld i ständig framåtskridande förändring av olika skäl vittrar sönder eller får en otäck bismak av förödelse och död. Kommunismens fall och den kapitalistiska globaliseringen leder till föreställningar om ett historiens slut, där den moderna framstegstanken drivits till sin logiska slutpunkt, en nutopi. Denna självtillräckliga samtidsvärld saknar förmågan att föreställa sig någonting bortom sin egen horisont, all förändring uppfattas därför som skrämmande. Det samtida tillståndet är inte samma sak som samtidighet, men samtidigheten är en förutsättning för det. Det kräver därför något som den tyske författaren Rüdiger Safranski i sin fängslande lilla bok Tid beskriver som ett församhälleligande av tiden. Numera tänker vi knappt på det längre, men till och med inom ett land som Sverige skiljer sig den naturliga soltiden faktiskt ganska mycket mellan till exempel Bohuslän och Gotland. Det var en självklarhet förr, när varje ort hade sin lokala tid och tidshorisonten så att säga sammanföll med den geografiska. Men när järnvägarna började anläggas på artonhundratalet blev det ohållbart. En synkroniserad svensk normaltid infördes 1879, ungefär samtidigt som i de flesta europeiska länder. Med ens blev nationalstaten en gemenskap som gick att uppfatta inte bara i rummet, utan också i tiden. Nationen hölls ihop av sin samtidighet. Safranski ser två konkreta förutsättningar för denna samhälleliga tid klockan och pengarna. Medan klockan anger takten i det offentliga livet så blir pengarna ett sätt att ta kontroll över tidens flyktighet. Pengar är nämligen bland mycket annat ett medel för att skjuta upp konsumtion: en sorts tidskapsel med andra ord som gör det möjligt att välja mellan olika alternativ. Istället för att få lönen in natura kan jag med pengarna jag får kanske lägga undan lite och så småningom ta körkort eller köpa hus. Pengarna vidgar tidshorisonten, och alla penningtransaktioner innebär därför också en spekulation i framtiden, en handel med tid. Men framtidsmöjligheterna existerar förstås bara där pengarna är giltiga. Som Safranski konstaterar bygger hela den samhälleliga tidsregimen på en fiktion där minsta tvivel kan räcka för allt ska falla ihop. Och det tycks som om ju större det samtidiga rummet blir, och ju mer friktionsfritt penningtransaktionerna kan utföras, desto bräckligare blir den här fiktionen. Finanskrisen 2008, skriver Safranski, måste ses som en kris för den ekonomiserade tiden det visade sig kort sagt att den framtid som kreditsystemen hade spekulerat i redan var konsumerad. Globaliseringen och digitaliseringen har alltså paradoxalt nog krympt perspektiven på nytt, och ingenstans blir det så tydligt som i den samtida finansindustrin där transaktionernas tidshorisonter numera begränsas till mikrosekunder. Hur extremt sårbara systemen är visade sig under den så kallade Flash Crash i maj 2010, när den amerikanska aktiemarknaden totalkollapsade på ett par minuter och sedan återhämtade sig, efter att en automatiserad algoritm hade börjat löpa amok. Finanskrisen blev på så vis också en kris för det samtida som idé. Krisen avslöjade helt enkelt det illusoriska i samtidigheten: hur den ekonomiska och förstås mänskliga verkligheten alltid utspelar sig i olika tider. Spekulantens hypersnabba vinster betecknar i systemets andra ände pensioner och bostäder som ska försäkra lån- och löntagare om en trygg framtid. Det är alltså tal om en skalförskjutning som märks inte bara i finansvärlden. Safranski beskriver till exempel hur vår tids alltmer intensiva transporter gör att tid och rum rent fysiskt kommer i konflikt med varandra: som om den förjagade tiden hämnas på rummet när landskapet fylls med motorvägar, järnvägar och flygplatser. Och på ett rent vardagspsykologiskt plan märks det förstås i hur våra hjärnor får allt svårare att reagera på all information när det en gång så vidsträckta jordklotet har krympt ihop till en smartphones storlek. Förr eller senare får det konsekvenser. Dessa konsekvenser kan alltså vara ekonomiska, i form av krascher och kriser. De kan vara mentala, i form av utbrändhet. Men de kan också vara politiska något som blir uppenbart just nu, när det samtida tillståndets grundläggande konservatism tycks vara på väg att slå över i den reaktionära nostalgi som Zygmunt Bauman i sin sista bok har gett namnet retrotopi. Kanske är det så enkelt att framtidstro kräver viss besinning? Lite perspektiv? Poeten och gör-det-själv-filosofen Ladislaus Horatius brukade ha för vana att med jämna mellanrum dra i snabbtågens nödbromsar i protest mot accelerationen. De australiska aboriginerna brukade efter en lång vandring sätta sig ner i några timmar för att själarna skulle hinna ifatt. Själva kan vi kanske då och då kasta en blick mot stjärnorna och ägna en flyktig tanke åt att det vi ser egentligen är en sedan flera miljoner år förgången värld. Bara så vi inte skrattar om vår tioåring har lite svårt att sova efter att ha läst Jules Verne. Dan Jönsson, författare och kritiker Litteratur Rüdiger Safranski: Tid - Vad den gör med oss och vi med den, översättning Joachim Retzlaff, Bokförlaget Daidalos 2016.

Med fald på 10-12 pct. blev sidste uge den værste uge for aktierne siden Finanskrisen. Jyske Bank anbefaler fortsat investorerne at fastholde en neutral risiko i porteføljen, men ændrer holdning til cykliske forbrugsaktier (områder som f.eks. turisme, restauranter og hoteller). Cykliske forbrugsaktier ændres fra overvægt til neutral i porteføljen. Til gengæld tages IT-aktier ind som ny overvægts-sektor.Følg med på jyskebank.dk/finansnytTænk langsigtet, når du investerer

Vi har den store fornøjelse at have ingen ringere end Erik Damgaard med I Fremtidsfabrikken. Erik og brormand Preben (Episode 4) solgte deres virksomhed til Microsoft for 11 milliarder kroner I 2002. Senere blev en stor del af formuen tabt under Finanskrisen og nu er Erik igen på vej mod stor success. Lyt med! Vil du med til Presidents Summit 2020 den 26.-27. maj I København? Sign up på https://www.presidents-summit.com og få 25 % rabat med koden "FF25". Vi håber at se dig!    

Ugens gæst er Jacob Holck fra Nordnet, hvor han til daglig fungerer som Head of Business Management. Vi snakker om, hvad begrebet “portefølje” egentligt dækker over, og hvordan man sammensætter en portefølje.Jacob fortæller om “asset allocation” som er det de fleste professionelle investorer primært benytter sig af, modsat almindelige private investorer der i højere grad benytter sig af “stock picking” (udvælgelse af enkeltaktier). Han påpeger at de jævne kriser og nedture i aktiemarkedet, historisk set sjældent har varet længe, fx varede Finanskrisen blot 1,5 år i forhold til negativ afkast.Vi runder også de vigtigste principper for nybegyndere, fx at man i dag skal passe på med at forvente at obligationsandelen kan kompensere for et evt. aktietab, idet renterne er historisk lave. Jakob anbefaler derfor, at man i sin portefølje har lidt færre obligationer og i stedet ser dybere ind i alternative investeringer. Optaget og formidlet af Sarah Ophelia Møss, ejer af Ophelia Invest og Forlaget Penge.Planlagt og redigeret af Ophelia Invest Team.Udover denne podcast kan du følge aktiviteterne i Ophelia Invest her:Website: https://www.opheliainvest.dk/Facebook: http://tiny.cc/1cr3ezYouTube: http://tiny.cc/g8q3ezInstagram: http://tiny.cc/6br3ezInvestor community for nye(re) investorer, Aktieklubben Danmark: http://tiny.cc/sar3ezInvestor community for kvinder, Kvindelogen Investeret: http://tiny.cc/cbr3ez

Vi fejrer vores 10. afsnit med vores første gæst. En rigtig voksen. En mand fra bankverdenen som ved noget om en masse. Han vil hjælpe os med at forstå hvad rente, realkredit og subprime lån er. Finanskrisen fra 2007 er temaet. Hør 3 voksne mennesker være virkelig meget på udebane imens en rigtig voksen prøver at holde et straight face og ikke udvandre fra studiet imens han på nordjysk manér forklarer om finanskrisen.Vi fejrer desuden at vors podcast er downloadet over 1000 gange !!!!!!! Wuuuuuut. Kæmpe fedt at i lytter og lærer med derude. 

Et fastforrentet realkreditlån med ti års løbetid, hvor renten er minus 0,5 procent. Det er første gang i verdenshistorien, vi ser den type lån, og det er det sidste nye udspil fra Jyske Bank.Hvorfor er lånet blevet en realitet? Det forklarer Jyske Banks boligøkonom, Mikkel Høegh.-Og rent praktisk har minus-lånet krævet, at Jyske Bank-kolleger har måtte regne og udvikle i ekstremerne for at udvikle et obligationslån med negativ rente. Det er svært stof og det er blevet en historie, som er gået viralt verden over, fortæller Mikkel Høegh om i udsendelsen.Seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk, Morten Bruun Pedersen, mener, det er blevet svært for boligejerne at agere i det, han kalder lånejunglen. Han siger, at forbrugerne skal være opmærksomme på, at det er dyrt at lægge lån om ofte- selvom renterne falder og falder.Han opfordrer forbrugerne til at få et 360 graders økonomitjek, før de kaster sig ud i nye lån og låneoplægninger og Jyske Bank er helt enig i det.Men selve lånet vurderer han som et "rigtigt fint lån til de rigtige mennesker". Især hvis man bruger lånet til at indfri dyr gæld eller til energiforbedringer.Han og Mikkel Høegh diskuterer også bidragssatserne, som Morten Bruun Pedersen mener, er "blevet temmelige høje", men Mikkel Høegh mener, at det ikke har været billigere at låne end i øjeblikket samlet set.Intet kommer gratis-Men intet kommer gratis og selvom man som boligejer får et billigt lån, så er lånet tegn på, at der er usikkerhed og mørke skyer forude, som måske kan ende i recession, mener Morten Bruun Pedersen.Det er Mikkel Høegh enig i: -Noget af det boligejerne får foræret i form af meget lave renter på deres boliglån, er betalt af tabt pensions-opsparing, siger han.Er lånet et krisetegn?-  Ikke a la Finanskrisen, men vi kikker nok ind i noget recession og normalt kan man afbøde det ved at sætte renterne ned. Den chanche ser ikke ud til at være her denne gang, konstaterer Mikkel Høegh.Det vender Anne Kejser med dagens gæster i denne podcast. Medvirkende: Morten Bruun Pedersen, seniorøkonom hos Forbrugerrådet Tænk Mikkel Høegh, boligøkonom, Jyske Bank Vært: Anne Kejser

Har du nogensinde indgået en pagt, som senere indhentede dig? Eva indgik en pagt med sin kanokammerat om, at de ville gifte sig, hvis de begge var singler som 30-årige. De er nu gift og har 2 børn. Vi har modtaget en ny og en gammel lokalavis fra Rødkærsbro og Bjerringbro fra vores søde lytter Michael. I den anledning er vi blevet inspireret af en historie til at søge personer, som har åbnet deres hjem op for en fremmede eller har taget imod et tilbud om at overnatte hos en fremmede? Peter skulle til Skagen med gutterne for at se Sussi og Leo. Da de ankom var alt booket, så de blev tilbudt at overnatte helt gratis hos et ældre ægtepar. De boede der i fire dage med all inclusive - sikke en gæstfrihed, mere af det! Vi vil gerne høre lyden af Danmark, og den skal komme fra vores lyttere. Thomas spillede en lyd, som vi havde svært ved at genkende, Janni spillede lyden af en maskine, og Klippe spillede lyden af en trykluftsrenser. Hold da op for et diverst lydbillede! Vi har trukket Bjørnen ind i studiet og hevet en seddel ud: Find en person, som har haft den vildeste oplevelse, mens de spillede Pokémon Go. Kenny spillede Pokémon Go nede i parken om natten, hvor der var en anden fyr, som vandrede rundt. Han gik hen for at høre, om han også spillede, men fandt hurtigt ud af, at han havde helt andre planer. Synes du selv, at du får for meget i løn? Det gjorde Gitte, da hun arbejde som piccoline for Finanskrisen, og Kristine da hun arbejdede som babysitter for bourgeoisiet i Californien. Så er tiden inde til... Hvad kan man slå sig på? Har du slået dig på et kors? Bjarke fik revet halsen op under et 10 km løb, fordi han havde et kors hængende om halsen. En smule uheldigt. Vi søger en person, der er blevet nødsaget til at flytte pga. en sygdom. Morten og hans kone blev smidt ud af Singapore, da Mortens kone desværre blev smittet med tuberkulose, da de opholdt sig i Bhutan. Så er der ikke andet tilbage end at sige god weekend og Agoooloooooooooooo!!!!!!!! Værter: Andreas Kousholt og Jacob Weil.

Sisse tager et nærmere kig på Superbowl-reklamerne, hvor blandt andet Jørgen Leth medvirker i en af reklamerne. Instagram-ægget er endnu en gang dukket op. Japan er gået i gang med at teste borgernes cybersikkerhed. Finanskrisen og klimakrisen har gjort at vi ikke længere bruger særligt mange penge. Gurli Gris er blevet populær i Kina. YouTube har lanceret en speciel platform til børn. Derfor var Demokraterne iklædt hvidt tøj under Donald Trumps State of The Union-tale. Og så er der en jogger som har kvalt en puma.

Er vi trygge nå? Finanskrisen 2008 kastet verden ut i den verste økonomiske nedturen siden depresjonen på 1930-tallet. Når og hvor kommer neste krise? Ebba Boye, Rethinking Economics. Chr. A. Smedshaug, Agri Analyse, forfattar av boka "Gjeld". Espen Henriksen, førsteamanuensis, BI. Torfinn Harding, prof. i økonomi, NHH. Programleder: Maria Berg Reinertsen, journalist i Morgenbladet.

Tradisjonen tro er Eiendom Norges julegave vår prognose for boligmarkedet 2019. Hvor går boligprisene og norsk økonomi i 2019, og hvorfor er prognoser viktig?Vi dypdykker også ned i det norske boligmarkedet, spør hva som er uutforsket i boligmarkedet og hva det nye boligmarkedsforskningssenteret Housing Lab kan oppdage?Og sist, men ikke minst: Siden det er ti år siden finanskrisen må vi mimre litt. Gjester: Makroøkonom Jeanette Strøm Fjære, DNB Markets og forskningssjef Erling Røed Larsen, Eiendomsverdi og Housing Lab, Oslo Met.Produsert av Perplex.no See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Riskpremier stiger och skuldfällor riskerar att slå igen. Chefsstrategerna Henrik Unell och Martin Enlund diskuterar vad som händer på de finansiella marknaderna. Disclaimer: All opinions and estimates in this podcast are, regardless of source, given in good faith, and may only be valid as of the stated publication date and are subject to change without notice. The podcast is intended only to provide general and preliminary information to investors and shall not be construed as the basis for any investment decision. This publication or report has been prepared by Nordea Markets as general information for private use of investors to whom the publication or report has been distributed, but it is not intended as a personal recommendation of particular financial instruments or strategies and thus it does not provide individually tailored investment advice, and does not take into account the individual investor’s particular financial situation, existing holdings or liabilities, investment knowledge and experience, investment objective and horizon or risk profile and preferences. The investor must particularly ensure the suitability of an investment as regards his/her financial and fiscal situation and investment objectives. The investor bears the risk of losses in connection with an investment. Before acting on any information in this publication or report, it is recommendable to consult one’s financial adviser.

Ti år efter finanskrisen truede den verdensøkonomiens på sin eksistens, melder spørgsmålet sig om vi har lært nok til at undgå et nyt styrt i afgrunden. Altingets økonomiske klummeskribent, ph.d og adjunkt ved Københavns Universitet, Søren Hove Ravn er i studiet. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Mari, Marte og Peter diskuterer effektene av finanskrisen for 10 år siden, det nært forestående veivalget til KrF og høsten på Stortinget. Vi har også snakket med Jonas Gahr Støre om tro, politikk og bucket lists.

Finanskrisen var ikke bare en økonomisk men også en intellektuel krise. Hvordan underviser man i økonomi på universiteterne? Hvorfor tjener økonomer mange penge? Hvad laver Oles fætter? Og hvorfor gør økonomistuderende omkring i verden oprør mod deres professorer? Få svar på disse og flere andre spørgsmål i denne uges podcast.

Greklandskrisen fick stora konsekvenser och ledde till finanskrisen 2011-2012. Italien är en betydligt större ekonomi - hur oroliga ska vi vara? Italien har haft 63 regeringar sedan 1945 och nu leds landet av två populistiska partier som lovat skattesänkningar, ökade bidrag samt att ta steget ur eurosamarbetet. Samtidigt som det krävs reformer och åtstramningar. Frågan är hur oroliga ska vi vara för att Italien skickar oss in en ny europeisk finanskris?

För tio år sedan kollapsade den amerikanska investmentbanken Lehman Brothers och världen kastades in i den djupaste krisen sedan depressionen på 1930-talet. I ett specialavsnitt av Makrorådet som spelades in inför en stor publik på Historiska Museet i Stockholm berättar SEB:s chefsstrateg Johan Javeus och Nordeas chefsanalytiker Andreas Wallström om sina erfarenheter och lärdomar från krisen – men också vilka utmaningar vi står inför nu.Programledare: Di:s makroexpert Johanna Jeansson. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

I denne episoden av #pengepodden sparing er temaet «Ti år siden finanskrisen» og hva langsiktige sparere kan lære av den dype nedturen som rammet verdensøkonomien. På plass i studio er spareøkonom Bjørn Erik Sættem og vår nye investeringsøkonom Mads Johannesen. Mads forteller at han gikk på videregående skole under finanskrisen, og at han med hjelp av ungdommelig overmot shortet aksjer og tjente på krisen. Bjørn Erik forteller at han jobbet i kommunikasjonsavdelingen i Storebrand og snakket med mange misfornøyde kunder som hadde tapt mye penger. Nesten alle verdipapirfond falt under finanskrisen, med unntak av en kategori. Det får du høre mer om i denne episoden.

Finanskrisen har nedlagt mange Bailine klinikker rundt om i landet, men kvinderne kommer fortsat hos Maibritt Hansen på Lolland, med et ønske om at røde, gule og grønne elektroderne kan tage 2 cm af ridebukselårene. I denne podcast inviterer Laura og Sigrid dig med ind i dette slankeunivers på Maribos gågade

I september 2008 gikk Lehman Brothers konkurs, hvoretter en global finanskrise ble utløst. Hva var de dypere årsakene til finanskrisen? Skyldtes krisen at finansnæringen var for dårlig regulert? Og hvordan ble krisen håndtert? Hvilke lærdommer bør vi trekke av krisen for 10 år siden? Gjest er Civita-økonom Lars Peder Nordbakken.

Ring P1 från Stockholm om bland annat resvanor och klimatet, finanskrisen och kvinnliga politiker. Programledare: Louise Epstein

I morgen er det 10 år siden, at finansverden styrtede i grus – og efterfølgende tog resten af verden med i faldet. Hvad skete der og sker det igen? Dagens gæst: Jesper Thobo-Carlsen, journalist på Politikens udlandsredaktionDagens vært: Nils Thorsen.Produktion: Jonas Schrøder-Andreasen og Sille Westphal.Redaktør: Nina Kragh.Vi hører gerne fra dig, skriv til dulyttertilpolitiken@pol.dk.

I ukens sending samler vi tre personer som på hver sin måte opplevde finanskrisen tett på kroppen. Daværende finansminister Kristin Halvorsen dro frem «gullkortet» og spyttet inn milliarder for å unngå at norske banker kollapset. Nordea-direktør Thorodd Bakken trodde DNB faktisk kunne gå konkurs, mens Financial Times-redaktør Robin Wigglesworth tror vi har lært, og at vi ikke vil oppleve en like stor krise igjen i vår tid. Produsent er Magne Antonsen og programleder er Marius Lorentzen. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

(00:36) Millonregningen efter elkongerne. Tirsdag nedskrev energiselskabet fra trekantsområdet, Ewii, for 100 millioner kroner på en række skrantende investeringer. De millioner, som tidligere topchef, Knud Steen Larsen, havde kastet efter trehjulede cykler og telemedicin har kostet kunderne dyrt. Den nye chef, Lars Bonderup Bjørn, ser ud til at have ryddet ud blandt de værste investeringer. Men kan vi undgå den slags møgsager i fremtiden? (08:38) Familiekamp i Danmarks største industrivirksomhed. Danfoss-formand, Jørgen Mads Clausen, lægger i øjeblikket sidste hånd på en slags familieforfatning for livsværket Danfoss. Man vil skitsere et langvarigt værdigrunlag, som ligger fast, selv hvis familien en dag ikke længere sidder på magten. Men lige under overfladen lurer en magtkamp mellem de mange familiemedlemmer om det sønderjyske milliardselskab. (18:50) Tiåret for finanskrisen. Hvor meget har vi egentlig lært? Har bankernes forretningsmorale ændret sig? Ikke så meget, synes svaret at være til begge spørgsmål. Bankerne er stadig gigantiske og lever i høj grad for lånte penge. Og forretningsmoralen virker nærmet mere flosset end nogensinde.

Seniorstrateg Andreas Østerheden og cheføkonom Helge Pedersen er i studiet og snakker om 10-året for finanskrisen, ligesom de tager et sundhedstjek på global økonomi lige nu. Nordea netop har udsendt sit Economic Outlook, hvor Helge Pedersen og hans kolleger tager temperaturen på den økonomiske vækst lige nu. Det ser fortsat godt ud den kommende tid, mens udsigterne er mere dystre fra 2020. De taler også om, hvad der startede finanskrisen i 2008 og forklarer, hvorfor det ikke er sandsynligt, at en lignende krise vil ske igen. -------- Om denne kommentar Nordea påtager sig intet ansvar for eventuelle dispositioner foretaget på baggrund af materialet. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af hele materialet eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende lov om ophavsret. Se ansvarsfraskrivelse.

I år er 10 året for finanskrisen, hvilket selvfølgelig giver stof til eftertanke. Er krisen fjern fortid i en økonomi, som buldrer derudaf? Eller har krisen sat sig dybe spor i samfundet? Og hvad er scenarierne for en kommende krise? Disse spørgsmål og meget mere tages op i endnu et nervepirrende afsnit af ”Hvordan Går det med pengene?”. God lytter !

** Finanskrisen endret hele verden. Men ikke økonomifaget. Hvor ble det av revolusjonen, spør MARIA BERG REINERTSEN 10 år etter Lehman Brothers fall. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Husker du den dagen for ti år siden da tusenvis av ansatte mistet jobben over natta og kom gående ut på gata med hver sin pappeske med eiendelene sine i? Lehman Brothers-konkursen utløste den verste finanskrisen på nesten hundre år. Hvor kommer neste finansielle knockout fra?

Finanskrisen var grum for Danmark, men her ti år efter ser økonomien ganske solid og sund ud, og velstanden har aldrig været højere. Sådan lyder det fra Tore Stramer, cheføkonom i Nykredit (0.44) Sverige har haft en næsten dobbelt så høj økonomisk vækst som Danmark de seneste år, men målt på velstandsudvikling giver vi faktisk naboerne baghjul. Få forklaringen. (3.18) Og hvad har vi så lært af finanskrisen? Få Tore Stramers bud, og hør også, hvordan han oplevede dagen dengang for ti år siden, hvor det hele brød løs (11.01). Link til den omtalte graf (figur 2): http://www.nationalbanken.dk/da/publikationer/tema/Sider/Hvordan-har-Danmark-klaret-sig-siden-finanskrisen.aspx

Yngve Slyngstad, sjef for NBIM som forvalter oljefondet, forteller om hvilken makt fondet har, handelskrigen mellom USA og Kina, og den neste krisen. Slyngstad vet at en ny krise vil komme, men ikke hvordan den vil se ut. I studio er programleder Marius Lorentzen og journalist Kjetil Malkenes Hovland. Produsent Magne Antonsen. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Den danske medicinalgigant, Novo Nordisk, har fået godkendt et nyt milliardhåb af de amerikanske myndigheder. Novos forskningsdirektør taler om en »meget, meget stor vækstdriver.« Står vi med det endelige vendepunkt for Novo, der mistede knap halvdelen af sin markedsværdi fra 2015 til 2016?Nationalbankdirektør og formand for den finansielle vagthund, Det Systemiske Risikoråd, Lars Rohde, advarer om »risiko under opbygning« i finanssektoren. Stigende boligpriser, stabil vækst og lave renter øger appetitten på risiko. Det »minder på nogle områder om situationen før finanskrisen.«Bankernes lobbyarm, Finans Danmark, afviser alt. Ubegribeligt at Nationalbanken og bankerne vurderer risiko så forskelligt, lyder det i studiet.Forsikringsselskabet Tryg har købt det fagforeningsejede Alka for 8,2 mia. kr. En handel, der har vist sig væsentligt mere kontroversiel, end fagbosserne nok troede. Men hvad betyder det for de 380.000 kunder i Alka? Og varsler arbejderbevægelsens frasalg af Alka måske om et senere salg af Arbejdernes Landsbank? Deltagere: Søren Linding, virksomhedsredaktør, Anders Heide Mortensen, kommentator og kommunikationsrådgiver, og vært Magnus Barsøe, debatredaktør.

Finanskrisen har nedlagt mange Bailine klinikker rundt om i landet, men kvinderne kommer fortsat hos Maibritt Hansen på Lolland, med et ønske om at røde, gule og grønne elektroderne kan tage 2 cm af ridebukselårene. I denne podcast inviterer Laura og Sigrid dig med ind i dette slankeunivers på Maribos gågade Af Laura Barfoed og Sigrid Schjær Jensen

Hösten 2008, efter tio års karriär på Wall Street, satt Sean George från Hindås på derivat för 1 000 miljarder dollar. Sedan imploderade den amerikanska finansmarknaden. 

Tidligere finansminister Kristin Halvorsen om hvor nær Norge var stupet under finanskrisen i 2008, om indre strid i SV som førte til at hun mistet håret, om eggdonasjon og surrogati, om Gud og kjærlighet. Med VGs politiske redaktør Hanne Skartveit. Produsert av Magne D. Antonsen. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Christian Borch gjester Studentersamfunnet i Bergen med sin vurdering av det nye Europa i et drastisk endret verdensbilde. Finanskrisen i 2008 har ført til en økt mistro mot markedsliberalismen i den vestlige verden. Det europeiske fellesskapsprosjektet knaker i sammenføyningene når det viser seg at landene blir stadig mer uenige om hvilken vei Unionen skal gå, og hva EUs fremtid skal være. Verden er ikke hva det en gang var, men hva er det den holder på å bli?

LO-ekonomen Åsa-Pia Järliden och Arena Idés Sandro Scocco om de institutioner som begränsar vänsterns makt. Vänstern har rätt, akademin är på samma linje men inte det politiska samtalet. Varför?

KulturNorge vet ikke hvordan de skal gjøre seg attraktive for næringslivet, mener sponsorekspert. Finanskrisen har rammet tidsskriftene i Europa hardt. Spesialutstyrt fly fra Østerrike skal lete etter hittil ukjente spor av norsk historie Historien og legenden om Kong Fu-mesteren Ip Man, er blitt en film, til å henge på kunstgalleri, som vår anmelder ser det.

Planet Money på NPR arbetar med något av det svåraste i radio - att förmedla siffror, statistik och komplicerade ekonomiska sammanhang. Robert Smith har prövat nya vägar, tex genom att skriva en sång om finanskrisen och en annan om arbetslösheten. På Radiodagen berättar Robert Smith om sina arbetsmetoder och ger exempel på hur det svåra kan berättas på ett enkelt sätt. En inspelning från Radiodagen, 19 september 2013 på Biograf Saga i Stockholm. Moderator: Natanael Derwinger.

Finanskrisen fortsätter att sätta spår i ekonomin världen över. Nu har den för andra gången nått den svenska arbetsmarknaden. Varslen om uppsägningar i industrin duggar tätt. Det är särskilt allvarligt mot bakgrund av att det försvann 100 000 svenska industrijobb så sent för som för tre år sedan. Svackan nu kanske inte blir lika djup men varar längre. Med verkande är Ola Pettersson, chefekonom på LO och Clas Olsson, analyschef på Arbetsförmedlingen.

Finanskrisen sørger for at utsikten for de unge i europa er mørkere enn på lang tid. MIR ser på hva fremtiden bringer og hva status er for de som allerede er nede i søla

Finanskrisen 2008 skrämde livet ur oss. Skuldkrisen i Europa har förlamat oss. Det började i Grekland förra våren. Den ser ut att fortsätta ett bra tag till. Kanske är det dags för att tänka nytt, att ompröva gamla affärsmodeller, att ifrågasätta sin egen verksamhet. Medverkar gör Börje Ekholm Vd för Investor och Lennart Koskinen, biskop i svenska kyrkan.

Finanskrisen er ikke over. I alle fall ikke hvis du er en stakkars flyveleder i Spania.Jonas er en dyktig sjef, men av og til strekker selv ikke han til. Nå ber han Coca-Cola om hjelp"Militærjuntaen i Burma ville kjøpe Manchester United." UD avslører mer enn hva Wikileaks tør og forklarer hvorfor.Vi i UD liker ikke så godt WikiLeaks gründeren Julian Assange, men når hans bankkonto blir stengt, Paypal kontoen også, han er etterlyst for voldtekt, etc., etc., ja, da begynner det å bli endel som går mot ham. UD avlører (igjen! mer avsløringer!) hva mer vi kan forvente oss.Landeplagen: Australia.Beining tok turen down-under for å prate litt med utenriksminister Kevin Rudd. Han trodde han ville få action down-under med The Body. Derimot gikk han bare rett frem som en emu og glemte hele sin agenda.Dette ble sendt på Radio Nova FM 99,3 på tirsdag den 7.12.2010 kl. 12.00-12.30. Last ned / Lytt herps. Sign opp via iTunes!

Dagens finanskris sägs vara den värsta sen 30-talets depression. Den slog till hårt och snabbt efter Lehman Brothers konkurs den 15 september 2008. Konkursen satte skräck i finansvärlden. Banker och företag kraschade och många förlorade sina jobb och hem. Det här är historien om året som har gått, om de stora händelserna och om några personer som fick sin vardag helt förändrad. New York-bon Linda Keil gick i personlig konkurs, blev arbetslös och var tvungen att flytta på grund av krisen. Lettiska studenten Inese Slivka, pluggar nu i Stockholm och berättar om en befolkning som förlorat framtidstro, när landet gick från att vara EUs snabbast växande ekonomi till att vara det EU-land som drabbades hårdast av krisen. Isländska Sólveig Ýr Sigurgeirsdóttir blev tvungen att flytta när hon förlorade jobbet på it-avdelningen på Landsbanki, en av de isländska bankerna som orsakade krisen där. Hoforsbon Daniel Ramström, är en av många unga i Gästrikland som förlorat jobbet i stål- och verkstadsindustrin. I dokumentären intervjuas också börsmäklaren Hill Creekmore från New York Stock Exchange, som berättar om de kaotiska dagarna för ett år sen, Johan Norberg och Lars Ahnland, som båda skrivit varsin bok om finanskrisen berättar om superbubblan som sprack. Producerat av: Daniel Varjö Sändes första gången: 4 oktober 2009

På vilka sätt märks krisen av i kulturutbudet ett år efter kollapsen i världsekonomin? Medverkande var Helena Lindblad, filmredaktör på DN, Jasenko Selimovic, avgående chef för Radioteatern och Mikael Jönsson, Sveriges kulturråd i Paris.

Det senaste halvåret har varit dramatiskt för SEB:s vd Annika Falkengren. Finanskrisen i världen och särskilt Baltikum har frestat på. Spelet om bankgarantin, där regeringen öppet kritiserade bankerna gjorde inte situationen lättare. En debatt som kulminerade när hennes egen lön blev föremål för en opinionsstorm. Vad händer nu? Hur klarar sig bankerna? Hur går det i Baltikum? Annika Falkengren intervjuades av Tomas Ramberg.

Julia, Mattias och Kristoffer pratar om 90-talskrisen. Här redogörs för orsakerna till den och konskevenser av den.