Podcasts about adriaterhavet

Statsledere og politikere over hele Europa har blikket rettet mod Albaniens kyst. Ikke fordi de drømmer om en badeferie ved Adriaterhavet, men fordi de håber, at det politiske og menneskelige eksperiment, der snart vil udspille sig her, kan være løsningen på Europas migrationskrise. Julie Schneider, Berlingskes Europa-korrespondent, har været i Albanien for at se på den løsning. Det fortæller hun om i dagens Pilestræde.  Læs hendes reportage i Berlingske her Vært: Kaare SvejstrupSee omnystudio.com/listener for privacy information.

Gabrieles liv fortsatte å være kaotisk, og preget av sex, luksus og gjeld. Men dette forhindret ikke arbeidet hans, og selv om bolig etter bolig ble beslaglagt av pengeinnkrevere fortsatte han det evige arbeidet med kunsten. Han hadde fått øynene opp for moderne teknologi etter han og kompisen ble reddet av en torpedobåt i Adriaterhavet. Fascinasjonen startet med båter, men etter hvert skulle den omfatte biler, tog og ikke minst fly, som skulle spille en sentral rolle i propagandaen hans. Krigen brøt ut, og for Gabriele var krigen en smeltedigel som skulle rense jorden for undermennesker og bane vei for en ny æra der den latinske rasen fikk sin rettmessige plass i verden. https://taakeprat.com

DOBRO DOŠLI U HRVATSKU Find billeder her. Lad mig opsummere min Balkan rejse indtil nu. Jeg startede i Albanien, og herefter tog jeg til Kosovo, Montenegro, Bosnien-Hercegovina og nu er jeg ankommet til Kroatien. Hvis du ikke allerede har hørt episoderne fra denne region, vil jeg anbefale, at du tager tilbage og hører dem også. Kroatien er et land i Sydeuropa med en spændende historie, kultur og tonsvis af fantastiske udendørs attraktioner og historiske monumenter. Hovedstaden er Zagreb og det officielle sprog er kroatisk – som jeg har fået at vide minder om en del af de andre sprog i Eksjugoslavien. I modsætning til Kosovo og Montenegro har de ikke Euro her… deres valuta er ”Kuna”, selvom de rent faktisk er medlem af EU; noget de to andre lande ikke er. De blev medlem i 2013, hvilket gør Kroatien til det nyeste EU-land. Det er noget en del andre lande i dette område er misundelige på. Både Nord Makedonien, Montenegro, Serbien og Albanien har ansøgt, men er endnu ikke optaget. Det er indtil nu kun Kroatien, der er kommet gennem nåleøjet. Med en befolkning på omkring 4 millioner og et område på 56.000 km2 er det et lille land – bare lidt større end Danmark. De grænser op til Ungarn, Serbien, Montenegro, Slovenien og Bosnien-Hercegovina. På den anden side af Adriaterhavet ligger Italien. Om et par minutter får du lidt fun-facts, men først skal vi tilbage i de små gader i Split, hvor jeg er på vej til at tage på en Free Walking Tour. FREE WALKING TOUR I SPLIT En af de ting, jeg ofte gør når jeg kommer til et nyt sted, er at tage på en såkaldt ”Free Walking Tour”. Jeg finder dem stort set overalt i verden og det er en fantastisk måde at blive introduceret til et nyt sted. Det er teknisk set gratis, men dog forventet, at du giver lidt drikkepenge. Hvis du ikke kan lide turen, er det okay ikke at gøre det, men det er noget alle normalt gør. Her i Split er der så meget historie, så jeg tog på en tur med en guide, der virkelig kender sin by og historien bag den. Hun viste også, hvor hun bor – i en bygning, der er mere end 400 år gammel. GAME OF THRONES KULISSE UDEN DRAGER Vi kom også til det sted, hvor scener med drager i Game of Thrones blev filmet. Dragerne var der ikke mere, men der opstod dog en del uro. En lokal mand var kravlet under afspærringen for at vaske sit ansigt i en ønskebrønd. Da en af vagterne sagde til ham, at det ikke var tilladt begyndte de at skændes. Det endte med at han kastede vand i ansigtet af vagten og væltede en del af afspærringen. Det var ret voldsomt, og de var tæt på at komme i slagsmål. Vore guide fortalte, at han havde råbt, at vagten ikke skulle ydmyge os foran os. Og tilføjede at det måske var PTSD fra krigen, der gjorde, at han reagerede så voldsomt. ET KORT VISIT TO ØEN HVAR Øen Hvar er en times smuk sejltur fra Split og kaldes “dronningen blandt de kroatiske øer”. Takket være et mildt klima med varme vintre og behagelige somre tiltrækker Hvar mange gæster hvert år. Ifølge hjemmesiden HvarInfo.com kommer vi til øen for at opleve den tætte middelhavsnatur, deres historie, smukke arkitektur og deres natteliv. Båden ankommer til Stari Grad. Det er den ældste by i Kroatien, der blev etableret helt tilbage i 385 før Kristi fødsel, da grækerne bosatte sig på øen og kaldte den Pharos. Nu hedder den Stari Grad, hvilket betyder ”den gamle by”, og er i et smukt landskab, hvor den blå farve fra den dybe bugt møder de grønne marker med vingårde og olivenlunde. Jeg tilbragte 3-4 timer i byen, hvor jeg bevægede mig rundt i de små gader med masser af bakker. Jeg osede i de små butikker og boder på havnen og fik mig en dejlig frokost med udsigt. En frokost, jeg også fik lov til at betale for. Man kan godt mærke, at de mange turister presser priserne op. Det er faktisk en ø, det nok ville være en idé at tilbringe et par dage på, siden den byder på meget mere end bare Stari Most. 7 FUN FACTS OM KROATIEN Du tænker måske, at Kroatien er et ret nyt land – efter opløsningen af Jugoslavien. Men rent faktisk så har de været et land før. I år 870 blev Kroatien anerkendt internationalt som en uafhængig stat, og 46 år senere blev de et kongerige og var uafhængigt i et par århundrede. Kroatien har 1.200 øer ud for deres kyst, men kun 48 af dem er beboede. Byen Dubrovnik i den sydlige del af landet havde en af de første kloak-systemer i Europa. Apropos Dubrovnik … så var det den primære kulisse for King’s Landing i Game of Thrones. Split (hvor jeg er nu) var også brugt som filmkulisser i den populære serie. Nikola Tesla blev født i Kroatien – i den nordlige region, Lika. Kroatien er et af de grønneste lande i verden. De kan prale af at have 11 naturparker, 8 nationalparker og 2 natur reserver. Ifølge Alfred Hitchcock, så har byen Zadar, det han kaldte ”den smukkeste solnedgang i verden, mere smuk end den de har i Key West i Florida”. SMUK SOLNEDGANG I ZADAR Og Zadar var faktisk mit næste stop… Jeg blev da nødt til at se om Alfred havde ret. Et par andre ting, der taler for et besøg i Zadar 160 km længere nordpå, er at den ligger i en region, der også er rig på historie og naturlig skønhed, og stadig ret uopdaget. Det er ikke så overrendt her som længere sydpå, hvor man finder Split og Dubrovnik. Her kan man vandre rundt i de stille gader og opleve mere rimelige priser. Hvis du vil besøge Zadar så har både Ryanair og EasyJet direkte fly til byen. KREATIVE KUNSTVÆRKER PÅ HAVNEFRONTEN Det bedste sted at opleve ”verdens bedste solnedgang” som Hitchcock kaldte den, med en drink i hånden, er nok på Café Brazil tæt ved det berømte the Monument to the Sun. Dette kunstværk er en cirkel med en diameter på 22 meter på havnefronten. Den er lavet af flere lag glas med solceller under. Og så er der installeret lys i flere farver, som laver et fantastisk smukt lysshow om aftenen. Du kan bevæge dig rundt på den – som et stort rundt dansegulv. Noget, der vil gøre den endnu sejere er, at de har planer om at optimere oplevelsen, så den bliver interaktiv. Du vil kunne danse rundt på solen, som den kaldes og opleve, hvordan lyset reagerer på dine bevægelser. Der er en anden kreativ attraktion lige ved siden af. Det hedder the Sea Organ, og er en kunst installation, der er udformet meget smart på promenaden i trapperne ned til vandet. Her er dele af cementen udformet sådan, at de fungerer som store orgelrør, som spiller toner, når bølgerne fra havet fylder dem. De laver dermed en harmonika effekt, der næsten lyder som om at havet synger. De har også planer om at få lyset i Sun Monument til at reagere på lyden fra the Sea Organ. DEN BEDSTE STRAND ER EN HEMMELIGHED … SÅ SCHYYYYY En kort færgetur fra Zadar er øen Saharun, som har en af landet bedste strande. Dens hvide sand, hvilket faktisk er unormalt for Kroatien – og turkisblå vand har fået folk til at sammenligne den med Carribien. Og det bedste er, at den er ret uopdaget. Hvis man ser bort fra højsæsonen i juli og august er der rent faktisk ikke så mange mennesker her. Lad os holde det hemmeligt, så fortæl det ikke til nogen. DRIKKER MED DE LOKALE Indenfor Zadars gamle bymur ligger der gode fiskerestauranter siden om side, også med mere rimelige priser end hvad man oplever lidt længere sydpå. Der er også en del gode barer, så for at udforske den lokale kultur, så måtte jeg da også prøve det. Jeg driblede ind på en af dem og satte mig ved et par af de lokale ved bardisken. Det virkede som om, at de havde været der et stykke tid. Vi faldt hurtigt i snak og jeg hev min mikrofon frem. Eller som en af dem kaldte den: Mit ”apperature”. Efter et forfejlet forsøg på at få et semi-seriøst interview på bånd, lagde jeg den tilbage i tasken og fik en drink, så jeg kunne sige živjeli (skål) til dem i stedet. ”Hvis du vil ha’ en seriøs samtale, må du godt nok komme tidligere på dagen”, sagde en af dem med sløret stemme. Da jeg var på vej tilbage til mit værelse, bestilte jeg en Uber. Og helt tilfældigt fik jeg den same chauffør, jeg havde kørt med tidligere på dagen. Han hedder Marco, er superflink og havde ikke noget imod at snakke i en mikrofon… og ædru, så jeg tænkte at der ville være lidt større chance for at få en snak med en lokal på bånd. Det lykkedes. Lyt til episoden for at høre denne samtale. Jeg hedder Palle Bo, og jeg ska’ videre. Næste stop: Slovenien.

DOBRO DOŠLI U MOSTAR Igen tager jeg med bus til min næste destination her i Balkan regionen, nordpå fra Kotor i Montenegro til Mostar i den sydlige del af Bosnien og Hercegovina. Grunden til at det lige blev Mostar og dette vandrehjem er en engelsk fyr ved navn Edward… en af de andre gæster, jeg mødte i Kosovo. Det var ham, der anbefalede mig at tage til Mostar og bo på det hyggelige vandrehjem Rooms Deny. Det er en af ​​fordelene ved at bo på vandrerhjem, hvor du snakker med andre rejsende og får gode råd. Der er en flod, der løber gennem Mostar fra nord til syd og deler byen i to meget separate dele. Floden havde stor betydning under krigen DENY ER DEN PERFEKTE TURGUIDE Min vært på ​​vandrerhjemmet, som han har opkaldt det efter sig selv hedder Deny Kadric. Han hentede mig på busstationen, og selvom vandrehjemmet ligger på samme side af floden skal vi køre en omvej ind i den vestlige del af byen, da vi ikke kan køre gennem den gamle bydel. Det gav ham rig mulighed for at lege turguide, mens vi kører gennem byen. Han er en ung mand, som både er snakkesalig, åben og har en enorm viden om sit land og sin by. Da vi ser den ikoniske Stari Most Bro for første gang, spørger han mig, hvad jeg ved om Mostar – udover naturligvis broen. Men jeg må indrømme, at jeg ikke engang vidste noget om broen. Og da det er den mest ikoniske ting ved Mostar, vidste jeg ikke meget. Ikke mere end hvad Edward havde fortalte mig. At det er en smuk lille by med en masse historie. Det med broen og hvorfor den er så vigtig, er noget vi kommer tilbage til senere. Deny er lidt af en type... ikke som de fleste. Og heldigvis. LILLE LAND MED TO NAVNE Der bor 3,8 millioner mennesker i Bosnien-Hercegovina – og det er vigtigt at du siger både Bosnien og Hercegovina, og ikke blot Bosnien. Faktisk er vi slet ikke i Bosnien, som er i den nordlige del af landet. Mostar ligger i den sydlige Hercegovina region og har en befolkning på 113.000. Mostar er Bosnien-Hercegovinas mest splittede by. Begge sider har deres eget nationale teater, posthus og andre separate offentlige kontorer. Bosniske kroater bor på den vestlige side af Neretva-floden og bosniakker bor på den østlige side. Sådan var det under den bosniske krig og sådan er det for det meste også i dag – mere end 25 år efter krigen. Det er sjældent at dem på den ene side har så meget at gøre med dem på den anden side. Deny fortæller mig, at han dog har venner på begge sider, men han er undtagelsen end reglen. MAN SER STADIG AR FRA KRIGEN I MOSTAR Da jeg ankommer til vandrehjemmet, anbefaler Deny, at jeg ser en dokumentarfilm inden jeg hår ud i byen. Dokumentarfilmen Unfinished Business fra BBC blev filmet i 1993 i og omkring Mostar, hvor​ den bosniske krig var på sit højeste. Jeg tager hans råd, og allerede et minut inde i filmen ser vi nogle mænd komme løbende med en trillebør for at hente en gammel mand, der lige var blevet skudt. En trillebør er den bedste måde at få ham til hospitalet i en fart. Den gamle mand var blot gået ud af sit hus for at hente noget vand, da det skete. På hospitalet giver en læge ham hjertemassage i et forsøg på at genoplive ham. Men det var forgæves og det er hjerteskærende, at se hvordan hans kone bryder sammen. Disse første par minutter af dokumentaren sætter på den måde tonen for resten af ​​den. Det er ikke rart at se, men jeg anbefaler, at du ser den. Vi bør alle se en dokumentar som denne og lære af den. Du finder det på RadioVagabond.dk. Bagefter er det surrealistisk at gå rundt i byen, som jeg lige har set som en krigszone. Og jeg kan stadig se ar fra krigen. Mange bygninger er stadig ruiner og der er skudhuller i væggene overalt. STARI MOST BROEN ØDELAGT Belejringen af ​​Mostar blev udkæmpet under den bosniske krig først i 1992 og derefter igen senere i 93-94. Under den første belejring flygtede omkring 90.000 indbyggere fra Mostar ... og mange religiøse bygninger, kulturinstitutioner og broer blev beskadiget eller ødelagt. Mellem juni 93 og april 94, var det Bosniak-koncentrerede Øst-Mostar belejret, hvilket resulterede i mange civile dødsfald, en afskæring af humanitær hjælp, beskadigelse eller ødelæggelse af ti moskeer, og sprængningen af ​​den historiske Stari Most-bro den 9. november 1993. Den kroatiske general Slobodan Praljak blev anset for at være hovedansvarlig for ødelæggelsen af ​​broen og dømt til tyve år bag tremmer. Stari Most (som bogstaveligt talt betyder 'Den Gamle Bro') er også kendt som Mostar Bridge og forbinder de to dele af byen. Det var en smuk osmannisk bro fra det 16. århundrede og den stod i 427 år, indtil den famøse dag i 93. Efter krigen blev et projekt sat i gang for at få den rekonstrueret. Den genopbyggede bro, der ser ud som den gamle, åbnede den 23. juli 2004. Det er nu byens mest ikonisk turistattraktion, fra toppen er der 20 meter ned til floden, og ofte kan du se folk hoppe ned i vandet fra den. MUSEUM OM KRIG OG FOLKEMORD Jeg besluttede mig for at bruge et par timer i 'Museum of War and Genocide Victims'. Det er et lille, men interessant og meget bevægende museum om begivenhederne, der førte til opløsningen af ​​det tidligere Jugoslavien. Den måde, krigens historie forklares på, er ekstremt rørende og ikke for sarte sjæle. Det, som befolkningen i Bosnien- Hercegovinas og især her i Mostar var igennem under krigen, er uhyrligt. De personlige historier er som altid de mest bevægende. Og dem er der masser af. Det er en vigtig del af Bosnien-Hercegovinas og Mostars historie, og enhver, der besøger Mostar, bør besøge museet, for at lære noget og af respekt for ofrene og lokalbefolkningen. Der vises nogle meget chokerende fotos. Der er tre skærme, der hver viser forskellige historier om krigen og koncentrationslejrene. Der er også en hel del at læse, da hver skærm og billede har en historie bag sig. Bevæger du dig ned i underetage kommer du til at se det værste, så hvis har let til tårer – eller hvis du har børn med, vil jeg måske overveje at springe denne del over. Alt i alt er det forfærdeligt at se, hvad der skete, men jeg føler, at det er vigtigt at besøge sådan et museum for at få et klarere overblik over, hvad der skete, og hvorfor det aldrig må ske igen. Der er en del af museet, der taler om krigsforbrydelser – med der er mange billeder af mennesker, der gør noget der stred imod Haag- og Genève-konventionerne. Og det er det, der chokerer mig mest. Hvordan kunne dette ske - med Anden Verdenskrig i frisk erindring? Hvorfor lærte vi ikke noget? Som det står på væggen i museet: “The terror of forgetting is greater than the terror of having too much to remember” Derfor føler jeg, det er vigtigt at besøge The ‘Museum of War and Genocide Victims 1992-1995’, selvom det bestemt ikke er en opløftende oplevelse. 7 FUN FACTS OM BOSNIEN HERZEGOVINA Bosnien-Hercegovina har tilnavnet det "hjerteformede land" fordi landet med lidt go’ vilje har form som et hjerte. Og når du tjekker det på et kort, ville du tro, at Bosnien-Hercegovina er landfast, men hvis du ser lidt nærmere, vil du bemærke, at de har en lille bitte del af landet ud til Adriaterhavet. De har kun cirka 25 kilometers kyststrækning. En af Europas sidste jungler kan findes her. Den ligger på grænsen til Montenegro, hedder Perućica og en af ​​de to resterende jungleskove i Europa. Nogle af træerne her er 300 år gamle, og den uforstyrrede skov er mere end 20.000 år gammel. Bosnien-Hercegovinas har tre officielle sprog: bosnisk, kroatisk og serbisk. De er ret ens, og de forstår allesammen hinanden. Lidt som dansk norsk og svensk ... eller amerikansk, irsk og australsk ... tror jeg. Navnet "Bosnien" kommer fra ordet Bosana, som betyder vand. Hercegovina stammer fra det serbokroatiske udtryk lånt fra tysk, et land regeret af en Herzog – det tyske udtryk for en hertug. De er vilde med kaffe her. Bosnien-Hercegovina har det tiende højeste kaffeforbrug pr. indbygger i verden. Og endelig Mostar har en venskabsby i Danmark: Vejle. HERCEGOVINA TOUR SYD FOR MOSTAR Sammen med en håndfuld af de andre gæster fra vandrehjemmet, tager jeg på en Hercegovina-dagstur med Deny som guide. Han os med med omkring 30 kilometer syd for Mostar. Efter en meget lokal morgenmad tager vi på en vandretur i fantastisk smukke landskaber ned til vandfaldene i Kravica og derefter til Počitelj – en historiske landsby og et friluftsmuseum med en fæstning i bjergene. I middelalderen var det regionens administrative centrum, regeringsby og regionens vestligste punkt, som gav den stor strategisk betydning. Det anslås, at byen og dens bymure blev bygget i 1383. Og den er helt klart et besøg værd. BRUCE LEE STATUE IN MOSTAR Af en eller anden grund er der her i Mostar en statue af kong fu-eksperten Bruce Lee. Statuen var det første offentlige monument med Bruce Lee noget sted i verden og blev afsløret i november 2005. ”Hvorfor” kan man spørge: Ja, ideen kom fra en ungdomsgruppe kaldet Mostar Urban Movement, og de så statuen som "et symbol på loyalitet, dygtighed, venskab og retfærdighed". I en by, der var revet midt over i krig af etniske modsætninger, ser de karate-filmstjerne som en del af deres idé om universel retfærdighed – at de gode altid vinder. De føler, at Bruce Lee repræsenterede en ting, der kunne bygge bro over skelene mellem Mostar-beboerne: "En ting, vi alle har tilfælles, er Bruce Lee", sagde de. Kort efter den blev rejst blev skulpturen vandaliseret, fjernet til reparation og bragt tilbage i slutningen af ​​maj 2013. Både bosniere og kroater havde klaget over, at statuen var en provokation, fordi de troede, at den pegede mod deres område i en kampposition, så da den kom tilbage, drejede de statuen i en neutral retning. HIT THE ROAD JACK Tilbage i Mostar går vi i samlet flok over den gamle bro til vest-siden, til middag og drinks på den ikoniske Black Dog Pub, og synger alle sammen med Hit the Road Jack. Og så er jeg skal jeg ellers selv til at ”hitte the road” igen... og mit næste stop er Kroatien. Jeg hedder Palle Bo, og jeg skal videre.   JEG VIL GERNE HØRE FRA DIG Jeg meget gerne vil høre fra dig, og nu har jeg fået en ny og enkel måde for dig at sende mig en talebesked på. Det er en sej lille webbaseret app, der hedder Tellbee, og alt hvad du skal gøre, er at klikke på banneret hvor der står ’SIG NOGET’på RadioVagabond.dk og så bare snakke. Fortæl mig, hvor du er, og hvad du laver, mens du lytter til denne podcast. Det er superenkelt, og en af ​​de seje ting er, at du kan lytte til det, du har indtalt, og gøre det om, hvis du ikke er tilfreds med det - inden du klikker på send. Jeg får en lille lydbid, som jeg kan spille her i programmet, og det er altid skønt at høre fra dig, der sidder ude på den anden side. Du kan naturligvis også bare udfylde formularen under kontakt på hjemmesiden. SPONSOR Denne episode er delvist sponsoreret af Hotels25.dk, hvor du altid kan finde de bedste priser på hoteller, pensionater og vandrerhjem - som f.eks. Rooms Deny, som jeg boede på her i Mostar.

Zdravo! I den seneste episode af Radiovagabond, var jeg i Prizren Kosovo. Herfra tog jeg en 300 km bustur vestpå til min næste destination, Montenegro. Det er et land, jeg ikke har besøgt før, og denne bustur tog mig tilbage gennem Albanien, som grænser op til dette lille, men smukke land. Inden jeg går i detaljer med denne del af min tur, vil jeg nævne, at det at rejse med bus gennem Balkan-landene er en god måde at komme fra sted til den i denne region. Afstandene er ikke så store og denne bus var ganske fin. Og det bedste er, at det samtidig er billigt. FALDER FOR MONTENEGRO Jeg havde planlagt to stop i Montenegro. Det første var Ulcinj, en lille by på den sydvestlige kyst og derefter Kotor, som er berømt for sin middelalderlige atmosfære. I Ulcinj havde jeg booket en Airbnb, der havde navnet ‘New Cozy Apartment with Perfect Sea View’ og den levede helt sikkert op til sit navn. Den havde en helt fantastisk udsigt, som du kan se på Radiovagabond.dk. Min vært, Marko er en 24-årig fyr, der studerer ved University of Tourism and Hospitality. Han måtte havde lært noget, for han gjorde noget ekstra, som ikke var forventet: Han sendte sin far til busstationen for at hente mig. Han skal nok klare sig godt i turistindustrien. MERE OM ULCINJ Ulcinj har en befolkning på bare lidt mere end 10.000 mennesker, hvor de fleste er albanere. Det er derfor også den albanske ”hovedstad” i Montenegro. Det er en af de ældste bosættelser langs Adriaterhavskysten og blev grundlagt i det 5. århundrede før Kristi fødsel. Det har været en del af Romerriget, i middelalderen var det under sydslavisk styre i et par århundreder og det har også været en del af Republikken Venedig og det osmanniske imperium. Så, som du sikkert kan forestille dig, er dette sted der bare er fuld af historie. I dag er det en populær turistdestination, dels på grund af deres lange strand (som de sjovt nok kalder Long Beach), men også Lake Šas, øen Ada Bojana og for deres 2000-år gamle Ulcinj Castle. Og det var præcis der, jeg var på vej hen, så snart, jeg havde parkeret min rygsæk hos Marko. RART AT VIDE OM MONTENEGRO Inden jeg fortsætter min fortælling om mine oplevelser i Montenegro, vil jeg lige dele et par detaljer om dette smukke land. Det er som nævnt på Adriaterhavskysten i det sydøstlige Europa og er som nævnt et meget lille land. Der bor kun 622.000 mennesker og det er kun 14.000 km2 i størrelse. Jeg er med andre ord i et land, der er mindre end Danmark. Til gængæld har de mange flere bjerge, end vi har, de har smukke strande og Middelhavs-klima med milde vintre og en lang, varm og tør sommer. Og bevæger du dig op i bjergene, kan du stå på ski.   ULCINJ SLOT OG DEN GAMLE BY At besøge Ulcinj Slot eller ”Kalaja”, som de kalder det, er en stor oplevelse. Området bag slotsmurene er samtidig også Ulcinj Gamle By, og det hele er bygget på en lille halvø i Adriaterhavet. Resten af byen, som ligger udenfor slottets mure, er mere moderne. Ulcinjs Gamle By har noget af den ældste arkitektur ved Adriaterhavet, og der er dem, der siger, at slottet ligner et skib, der er gået på grund. Det er en oplevelse at gå rundt i de smalle gader med små to- og tre-etagers stenhuse. Hele området er betragtet som et af de mest specielle områder med middelalder arkitektur i Montenegro. Jeg afslutter en spændende dag, sidder jeg på en lille restaurant med et glas vin i den gamle by og kigger på solen, der forsvinder ned i Adriaterhavet. Livet er skønt. ET PAR OVERRASKENDE FAKTA OM MONTENEGRO Selvom landet er kendt som en smuk sommerdestination med smukke strande, har landet fået sit navn fra de sorte bjerge. På italiensk betyder ’monte’ bjerge og ’negro’ sort. Så Montenegro er altså landet med de sorte bjerge. Apropos strande, så har Montenegro 117 af dem langs deres 293 km kystlinje, og der er lidt af hvert. Du finder både lange hvide sandstrande, små gemte strande, strande med klipper og dem med lyserøde småsten. Montenegrinere er meget afslappede og tager ikke livet særlig alvorligt. Faktisk har de deres egne 10 Bud, de lever efter. Blandt dem er ”Elsk din seng som du elsker dig selv”, ”Hvis du ser en mand slappe af, så hjælp ham” og ”Hvis du får lyst til at arbejde, så sæt dig ned og vent til følelsen går over”. Hvis du er James Bond fan, så husker du måske scener fra Casino Royal, hvor Bond og Vesper Lynd nød champagne på et tog gennem landet, hvordan de spillede på Hotel Splendids kasino og kom til hægterne på et hospital ved en smuk kystlinje. Disse scener satte for alvor Montenegro på verdenskortet og tusindevis af turister valfartede til landet. Men jeg har lidt skuffende nyheder… intet af det var filmet i Montenegro. Ikke et sekund. Montenegros jernbane serverer ikke champagne, kasino-scenerne er optaget i Tjekkiet og hospitalet ligger i Italien. Men det betyder ikke, at dette lille land ikke er et af de smukkeste steder, jeg har været i. Nu vi snakker om film, så er der rent faktisk optaget en film her i 1988. Filmen The Dark Side of the Sun, som var Bratt Pitts første hovedrolle, var filmet i Kotor i Montenegro. Han fik en ”fyrstelig” hyre på 1.523 dollars for syv ugers arbejde. Selvom han ikke fik så meget for rollen, så må han have haft en god oplevelse, for han tog sin daværende hustru, Angelina Jolie med på besøg for at vise hende det smukke land i 2010.   PÅ VEJ TIL KOTOR Kotor var faktisk præcis, hvor jeg var på vej hen efter to skønne dage i Uljinj. Jeg hoppede på endnu en bus mod nord langs med den smukke kystlinje, og da jeg ankom, kunne jeg ikke vente med at komme ud og udforske Kotor. Men en overraskelse ventede på mig, da jeg ankom til det vandrehjem, jeg havde booket. Jeg havde overset noget, der stod med små bogstaver på hjemmesiden. Hvem læser den slags? Da jeg stod i receptionen, fik jeg at vide, at jeg ikke var velkommen, fordi jeg var for gammel…!!! Ifølge deres politik skal man være mellem 18 og 40 og det værste var, at de ikke engang kiggede på mit pas for at se min alder. Jeg var lidt knust over, at jeg ikke længere kan gå for en person på 40, gik jeg slukøret ned til et andet vandrehjem – et vandrehjem for ’gamle mennesker’. Det var dog et plaster på såret at tænke på, at Bratt Pitt faktisk er et år ældre end mig og derfor heller ikke kunne bo her. Ikke at han kunne finde på det. På det nye vandrehjem forklarede jeg, hvad der var sket, grinede receptionisten og sagde ”vi er bedøvende ligeglad med din alder!”. Jeg var faktisk ikke den eneste over 40, der var fornærmet over deres politik. På det nye vandrehjem mødte jeg en 70-årig, som var sur over, at de sagde, at han var for gammel. Han fortalte at han havde været i en lang diskussion med den unge mand i receptionen og udfordret ham til at se, hvem af dem, der først kunne komme op på en bakketop i byen. ”Hvis jeg kommer først, giver du mig lov til at bo her”. Han bed dog ikke på krogen, og som mig måtte han (som mig) gå ned til det andet sted med skrammer i stoltheden. SIKKE DOG EN HYGGELIG LILLE BY Da jeg havde tjekket ind her i den gamle bydel i Kotor, var jeg klar til at udforske byen med smalle brostensbelagte gader uden biler og meget gamle huse. Jeg besluttede mig for at tage en lille pause på en café overfor en gammel kirke, der var bygget i 1166. Bag den kunne jeg se store bjerge, som indrammer den lille by på den smukkeste måde. Da jeg sad på caféen klokken 16.30 med en kold øl og frokost følte jeg næsten, at jeg befandt mig i Middelalderen. Den næste dag startede med lidt støvregn, men alligevel vrimlede det med mennesker. Et stort krydstogtskib havde netop lagt til i byen. Det var et kæmpe skib og jeg var overrasket over, at sådan et stort skib kunne komme herind. Som du kan se på kortet, så er det en meget speciel kystlinje, hvor skibe skal igennem nogle ret smalle farvande for at komme ind til byen. Mens jeg var på en ”Free Walking Tour” i den gamle Kotor, slog det mig, hvor meget det føles som Game of Thrones. Jeg ventede næsten, at der ville dukke en drage op omkring et gadehjørne. MØD PHILLIP Efter turen og lidt frokost, tog jeg tilbage på vandrehjemmet for at snakke med ejeren, Philip. Han fortalte mig, at turisterne fra krydstogtskibene betyder meget for byen. Det største skib, der har været her var 330 meter langt. Da jeg nævnte, hvor meget jeg føler, jeg er i Game of Thrones, sagde han: ”Det er faktisk interessant, at ingen helt præcis ved, hvor gammel byen er, men vi mener, den er mere end 1500 år gammel… hvilket betyder, at den er bygget i det femte århundrede”. Han tilføjer, at den gamle katedral, jeg besøgte dagen før, faktisk er ældre end den nu brændte Notre Dame i Paris. Philip har en stor viden om sit land, der har masser af historie og på samme tid er et meget ungt land. De fik deres uafhængighed i 2006. Vi snakkede videre om alle de fantastiske ting, Montenegro har at byde på, og Philip opfordrede mig til at tilbringe mindst en uge og se hele landet. Jeg opfordrer dig til at besøge Philip og hans vandrehjem Montenegro Hostel B&B uanset om du er ung eller gammel. Du kan booke det gennem Hotels25.dk. Husk at hilse fra mig. I den næste episode tager jeg dig med til Bosnien Hercegovina, så husk at komme tilbage og hør mere om min næste destination. Jeg hedder Palle Bo, og jeg skal videre.

Përshëndetje for sidste gang fra Albanien! Som jeg har nævnt før er Albanien et land, jeg ikke havde forventet meget af, men som tog mig med storm. Hvis du vil vide, hvorfor jeg nyder at være her, så sørg for at lytte til de to første episoder herfra – hvis du ikke allerede har gjort det. En af grundene til at jeg fik så meget ud af mit besøg, var min nye ven Adam. Han er en fantastisk fyr, der arbejder i turist-branchen, som tog sig tid til at vise mig rundt. Jeg vil gerne understrege, at disse episoder ikke er sponsorerede. Når jeg siger pæne ting om Albanien, er det ikke fordi, nogen forventer det. Det er min helt ærlige mening.   PIK & BOLLER… HVA’ ER DET MED MIT NAVN? Hvis du har lyttet til de tidligere episoder, har du måske opdaget, at Adam kun kalder mig ”Bo”. Da jeg mødte ham den første dag, spurgte han om det var okay, at han ikke sagde mit fornavn. Da jeg spurgte ham hvorfor, rødmede han og fortalte mig at ordet ’Palle’ på albansk er en meget grim måde at sige pikhoved. Undskyld mit sprog. Det er i ikke første gang, jeg er blevet til grin på grund af mit navn. Da jeg var på Nomad Cruise, mødte jeg en italiener som kiggede på mit navneskilt, grinede og sagde ”Bliv der … jeg er straks tilbage”. Et par minutter kom han tilbage med en anden italiener og pegede på mit navneskilt. Og så knækkede de begge sammen af grin. Da jeg bad om en forklaring sagde han: ”På italiensk betyder mit navn ’boller’! De fortalte mig også, at de har et udtryk, der hedder ’che palle’, hvilket betyder ’hvor irriterende’ … eller ’røvtur’.   Og på finsk betyder mit navn ’klovn’. Nej, mine forældre har bestemt ikke givet mig et rejsevenligt navn. Enten havde de en syg form for humor eller også var de lykkelig uvidende om de forskellige ting mit navn betyder rundt omkring i verden. Okay. Nok om boller – og det der værre.   JEG BLIVER BERØMT I ALBANIEN … IGEN Adam var stadig i gang med at holde sit løfte om at gøre mig berømt i sit land, og søndag morgen skulle vi mødes med Mohammed, en reporter, som interviewede mig til Report TV. Se interviewet og min vej til berømthed i Albanien. Report TV er en privatejet TV-station, som sender nyheder og dokumentar-udsendelser 24 timer i døgnet. Efter interviewet vendte jeg mikrofonen og havde en god snak med Mohammed. Han fortalte mig om sit liv som journalist i Albanien, hvor der nu er pressefrihed. Stationen blev startet i 2015 af Carlo Bollino, en tidligere Albanien-korrespondent for det italienske medie, ANSA. Nu er der fri presse, men det var der (naturligvis) ikke i kommunist-tiden op til midten af 90’erne. Så det er stadig relativt nyt, hvilket kan være lidt af en udfordring. Men Mohammed fortæller mig, at god journalistik breder sig i landet.   SEJ T-SHIRT … LAD MIG BRÆNDE DEN Adams far var en magtfuld kommandør i det albanske militær, og var ret berømt i hele landet dengang. Adam fortalte mig en historie, der illustrerer, hvordan det var at leve i et kommunistisk diktatur. En historie, der fik min kæbe til at ramme bordet.   Da Adam var 7-8 år gammel var der en politibetjent, der så ham med en t-shirt, der så lidt for ”kapitalistisk” ud – og absolut forbudt dengang. T-shirten havde et billede af en abe på brystet og var en gave fra Adams far efter en tur til Tanzania. Betjenten stoppede Adam og spurgte, hvor han havde den fra. Adam fortalte, at det var en gave fra sin far. Betjenten gav den unge Adam et par lussinger, flåede t-shirten af ham og brændte den på gaden for øjnene af chokerede tilskuere. Herefter blev han sendt i fængsel, hvor han tilbragte natten – helt nøgen. Adams forældre anede ikke, hvor han var. Da Adams far gik til politiet for at spørge, om de kunne hjælpe med at finde hans søn, var der en der sagde, at de da vist havde en dreng i en celle. Faren blev rasende og krævede at få at vide, hvem der var ansvarlig for det. Da Adams far var en berømt militærmand, fik han alle politifolkene til at stille sig op på række og fik Adam til at udpege den ansvarlige. Stadig den dag i dag, ved Adam ikke, hvad der skete med politimanden. Men det var sikkert ikke rart.   BERAT Den næste dag tog jeg til Berat – en smuk by i det centrale Albanien omkring 70 km fra Tirana. Det er en lille by med en befolkning på omkring 46.000. De kalder den ”byen med tusinde vinduer”, og jeg har set den beskrevet som en af Albaniens mest smukke steder. Den har en speciel arkitektur, der er influeret af flere forskellige civilisationer, der har levet her gennem flere århundrede. Den gamle bydel blev et UNESCO World Heritage site I 2008. Alt i alt var Albanien en meget positiv overraskelse for mig. Landet har meget mere at byde på, end jeg havde forventet. Smuk natur, interessant historie og kultur, godt vejr, rimelige priser og mest af alt meget venlige mennesker. Og jeg nåede kun at se en lille del af landet. For eksempel nåede jeg aldrig ud til kysten, som efter sigende er meget smuk. Den albanske riviera er berømt for nogle af de smukkeste strande vid Adriaterhavet. Den sydlige del har store hvide sandstrande, små hemmelige strande, strande med lyserøde småsten og et par små øer. Jeg tror på, at Albanien meget nemt kunne blive den næste store destination for folk, der leder efter en anderledes ferie i den sydlige del af Europa uden for mange turister … endnu. Et af de spørgsmål, Muhammad stillede mig i interviewet, var, hvad jeg troede, der skal til for at verden opdager Albanien. Så da jeg vendte mikrofonen om, stille jeg ham det samme spørgsmål. ”Albanien var et lukket land for resten af verden i næsten 50 år, på grund af det kommunistiske styre. Det betød, at det albanske folk blev tætte, samlet omkring en fælles fjende. Det skabte en kultur af gæstfrihed, hvilket nok er det mest specielle ved mit land. Vores kystlinje er smuk, vi har en næsten uberørt natur, og vi har fantastisk vejr året rundt”.   TAK ALBANIEN Mens jeg den sidste aften sidder på en café med et glas rødvin reflekterer jeg over mine dage i Albanien. Jeg vil gerne sige en stor tak til Mohammed fra Report TV, Elira fra Dritare, Clod fra Skanderbeg Museum – og naturligvis mest af alt til min nye ven Adam fra Albania Express Travel. Hvis du beslutter dig for at besøge landet, så start med at besøge Albania Express Travel, og hvis du får fat i Adam, så hils fra mig… bare sig ”Bo” sendte dig. Det næste stop bliver Kosovo, og det kan du høre om i næste uge. Mit navn er Palle Bo, og jeg skal videre.

PËRSHËNDETJE IGEN FRA ALBANIEN Det er endnu en dag i Albaniens hovedstad, Tirana og jeg er på vej til at møde min albanske ven og Elira Kadriu, En journalist fra det albanske online medie og TV kanal, Dritare. Vi skal mødes på det luksuriøse Tirana International Hotel. Du kan måske huske, at Adam jokede med at han ville gøre mig berømt i Albanien, i første del af mine albanske oplevelser … så noget tyder på, at han måske mente det alvorligt. Vi satte os ned i hotellets café, og mens TV-holdet satte lys og kamera op, fortalte Adam, hvad der skulle ske: Jeg skulle interviewes om mine første indtryk af Albanien – som en ”berømt radio podcaster”. Du kan se video interviewet, og læse artiklenpå Dritares website, og selv konstatere, at jeg nu er en stor stjerne i Albanien. Bare rolig, jeg opgiver endnu ikke mig daglige job. :)   OM KRUJË Efter mine 15 minutters berømthed var overstået, kørte Adam og jeg til Krujë, en lille historisk by omkring 35 km fra Tirana. Adam ville vise mig byen, som betyder meget for albanerne og som er berømt for Albaniens nationalhelt, Skanderbeg, som skabte et kongerige der. Byen har også landets ældste bazar (omkring 300-400 år gammel). I 1190 blev Krujë hovedstad i den første albanske stat i middelalderen. Og senere blev det hovedstad i det albanske kongerige. I det tidlige 15. århundrede blev Krujë erobret af det Ottomanske Rige, men blev genvundet i 1443 af deres berømte nationalhelt, Skanderbeg. “Da Skanderbeg var 8 år gammel, blev han bragt til Tyrkiet af ottomanerne, og trænet til at kæmpe for det Ottomanske Rige”, fortæller Adam mig. ”Efter træningen blev han hurtigt højtstående i deres hær. Da han var i 30’erne, flygtede han fra Tyrkiet og vendte tilbage tilbage til Albanien og var ret oprørt over, hvad der var sket med sit moderland. Han begyndte herefter sin kamp for at samle alle albanere under kristendom og samlede en hær for at kæmpe mod den tyrkiske besættelsesmagt. Og forhindrede det Ottomanske Rige i at komme ind til resten af Europa via det Adriaterhavet”. ALBANIENS SEJE FLAG Det albanske flag (efter min mening ét af de sejeste flag i verden) er blodrødt med en stor sort dobbelt-hovedet ørn i midten. Adam fortæller mig, at det stort set er det samme flag, som Skanderbeg brugte helt tilbage i 1443, hvilket gør det til et af de ældste nationalflag i verden. Men det er ikke det ældste flag i verden, som er helt tilbage fra 1219… det kommer fra en lille ydmyg, men stolt nation: Danmark. :) #stoltdansker RELIGION FOR ALLE Som jeg kort nævnte I del 1, var Albanien verdens første ateist stat i kommunisttiden. Her var al religion forbudt og du ville blive smidt i fængsel, hvis du blev taget i at tilbede en gud – uanset hvilken. I dag er religion dog tilbage, og Albanien har mange forskellige religioner. De fleste albanere er muslimer, men de bor side om side med mange andre religioner. Adam fortæller mig, at Albanien er ret unik på det punkt. Albanien er ret speciel fordi vi har flest muslimer, men staten blander sig ikke i folks tro. Vi har blandede ægteskaber, vi drikker alkohol og spiser svin. Jeg er katolik og mange af mine venner er muslimer, så jeg går i kirke, de går i moske, og bagefter mødes vi og bliver fulde sammen”, fortæller han med et grin. ”I sidste ende er vi alle albanere”. GEORGE W. BUSH I... ALBANIEN? På vej mod Krujë, kørte vi gennem Fushë-Kruje, en lille landsby, som pludselig blev berømt i 2007, da de fik besøg af en siddende amerikansk president, George W. Bush. Byen er meget lille og har ikke meget at byde på, så det var lidt af et mysterium, hvorfor han valgte at holde en tale lige her. Adam fortæller mig en sjov historie om en af de lokale, der stjal præsidentens armbåndsur da han gav ham hånden. Han returnerede naturligvis uret, men det chokerede mange, at det var muligt. Adam påstår at Bush fyrede sine sikkerhedsmedarbejdere, da han kom tilbage til USA. Byen er nu kendt for to ting: en statue af George W. Bush og en cementfabrik, som måske indeholder et hemmeligt CIA-kontor. Mystikken breder sig.   KRUJË CASTLE Omsider ankom vi til den historiske by, Krujë, som er indhyllet i bjerge og har en fantastisk udsigt helt ud til Adriaterhavet. Den gamle basar I Krujë blev startet helt tilbage i det 17. århundrede. Allerede dengang havde den omkring 200 små butikker helt fra byens rådhus op til portene til Skanderbergs borg, Krujë Castle. Det ligger på toppet af et bjerg, 680 meter over havets overflade. Udsigten fra slottet strækker sig helt til Mount Tomori mod syd til Ulcinj i Montenegro i nord (et sted, jeg har planer om at besøge senere på denne tur). Der er en buet tunnel som indgang, og når man er indenfor, kan man kigge på den gamle arkitektur, borgens udsigtstårn, to museer, et par restauranter og hjem, der stadig er beboede i dag. Indenfor I borgen besøgte vi Skanderbeg Museum og her møder jeg Clod, så har arbejdet som guide i museet siden 2005. Så han ved et par ting om Skanderbeg. Museet er centreret omkring denne vigtige person fra det 15. århundrede, som holdt ottomanerne tilbage fra at invadere dem i 25 år. Museet anerkender hans styrke og beskriver også det uundgåelige nederlag. Clod gav mig en meget interessant privat rundvisning på næsten en time, og jeg følte mig meget privilegeret over at være på sådan et historisk sted med en ekspert som ham. Han fortalte mig også om den dobbelt-hovedet ørn i deres flag – og imponerede mig med at vide, at det danske flag var det ældste i verden. Respekt! HVAD VENTER FORUDE? I den næste episode fortæller Adam mere om, hvordan det var at vokse op i et diktatur. Han har en vanvittig historie om hvordan han som barn blev anholdt for at bære en t-shirt, der åbenbart så lidt for kapitalistisk ud. Hør hele historien i næste uge. Det var det hele for nu. Mit navn er Palle Bo og jeg ska’ videre. Vi ses.  

Tag med til Albanien og hør om en vandretur i Valbonadalen i den nordlige del af landet, de smukke strande ud til Adriaterhavet og aftenstemningen i byen Berat.

Hans-Wilhelm Steinfeld har bodd hele 20 år i Russland, men er også lommekjent i sentral-og sørøst Europa og tar oss med i sine 50 år gamle fotspor fra studietiden. I ukens episode sammenligner Steinfeld sine yndlingssteder fra Adriaterhavet til Kreml med hva de har blitt til i dag – nesten et halvt århundre senere. Produsert av Perplex.no

Mange nordmenn reiser på ferie til Kroatia og nyter vakre strender ved Adriaterhavet , kanskje uten å tenke så mye på at det bare er noen få år siden landet var preget av krig og konflikt . Ambassadør Astrid Versto har blitt glad i landet med de vennlige menneskene.

1. Kapteinen på det brennende skipet i Adriaterhavet hylles som en helt - men fortsatt er 40 mennesker som sto på passasjerlistene ikke funnet 2. I deler av Nord-Norge og Trøndelag forbereder folk seg på ekstremvær i dag - det er ventet mye nedbør og glatte veier 3. Stadig flere ungdomsskoleelever velger tysk - fremfor spansk og fransk:

I 2. udgave af EuropaProfilen analyserer Ove Weiss - med udgangspunkt i den lille bjergstat Montenegro ved Adriaterhavet - nu mulighederne for, at de tre EU-kandidatlande på Balkan optages som medlemmer af den Europæiske Union i den fem års periode, som følger efter EU-parlamentsvalget 25. maj . Desuden fortæller kandidat til Europaparlamentet for de Konservative - Josefine Kofoed Christiansen – om sine Europavisioner. Europaprofilen redigeres af...