anders & anders podcast

Follow anders & anders podcast
Share on
Copy link to clipboard

Anders & Anders Podcast bestyres af værterne Anders Breinholt og Anders Lund Madsen. Følg med i alt om stort og småt, alt og intet... En ting er sikkert, du kommer i godt selskab. Tak fordi du lytter med....

Anders & Anders podcast


    • Jun 27, 2024 LATEST EPISODE
    • weekly NEW EPISODES
    • 58m AVG DURATION
    • 178 EPISODES


    Search for episodes from anders & anders podcast with a specific topic:

    Latest episodes from anders & anders podcast

    200 - Jubilæumsstivert

    Play Episode Listen Later Jun 27, 2024 64:29


    Breinholt har fundet en god restaurant der viser tirsdagens EM-kamp. Men uden lyd, for ikke at genere gæsterne. Kæmpe dilemma!I anledning af afsnit nummer 200 skrives der op til flere sange. Af vor ven AI. Resultatet er lige dele imponerende og skrækkeligt.Trods skriftlig modvilje og generel had, er der "Gæt et storcenter". Heldigvis går samtalen med centervagten gruelig gal.Lund Madsen har opsnappet en rigtig grim ulykke i Tarm. Vi forsøger at tale med indsatslederen på stedet. Det går naturligvis galt. Men også godt.Afsnittet tager en lidt mærkelig drejning til slut. Ingen ved rigtig hvad der sker...eller kommer til at ske...Værter: Anders Breinholt og Anders Lund MadsenBreaker

    199 - Cannabis-Festival og Tyttes Pølser

    Play Episode Listen Later Jun 20, 2024 60:33


    Lund Madsen er rejst til Tyskland. Ikke for at se fodbold. Men for at se på cannabis. Åbenbart et vidunder-middel, der kan helbrede det meste. I hvert fald hvis man spørger brugerne/sælgerne. Breinholt har mistænkelig meget viden om opbygning af et skunk-laboratorium. Quizzernes svar på Titanic, Gæt et storcenter, varer i denne uge cirka 12 minutter. Hvis du får lyst til at spole...Tyttes Pølser har skiftet ejer. Et forsøg på at ringe til den nye ejer, ender med en snak med den tidligere ejer. Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen

    198 - Jeg håber I finder grisen

    Play Episode Listen Later Jun 13, 2024 59:24


    Lars Løkke har været indblandet i en grim båd-ulykke. Lund Madsen forklarer hvad der skete - baseret på begrænset information. Det er som at være der selv.Der er vundet 760 millioner hos 7-Eleven på Trianglen på Østerbro. Breinholt kender en der bor i nærheden. Måske ved han noget om vinderen.Teknik-Henning er hjemvendt fra en skøn ferie i Grækenland. For at høre lidt om turen, får vi ChatGPT til at skrive en fiktiv dagbog.Kælegrisen Sally er forsvundet i det nordjydske. Vi forsøger at ringe til ejeren Minna. Det går overraskende dårligt. Men alligevel ender det lykkeligt. Med opkaldet. Ikke så meget for grisen. Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen

    197 - Bedemandsmesse i Oslo

    Play Episode Listen Later Jun 6, 2024 55:28


    Lund Madsen har taget maskinen til Oslo. Der er stor messe for bedemænd. Er man virkelig ved at skifte fra kremering til bagning?Breinholt forsøger at løfte stemningen lidt med bedemandsvittigheder.Den bornholmske blotter er tilbage. Vi taler med en af de lokale, igen. Som tilfældigvis passer perfekt på signalementet, stadigvæk.En lytter mener, at teknik-Henning er en slags fornuftens stemme - bare uden mikrofon. Sådan føler han det også i virkeligheden. Og han har i dette øjeblik konstateret, at han godt kan lide at omtale sig selv i 3. person. Så det vil han muligvis gøre meget mere fremadrettet.Breinholts lynhurtige rejse fra knallertkører til motorcyklist har allerede kostet ham en snak med politiet. Ikke umiddelbart en top 10-anekdote.Nå. Så har teknik-Henning ikke tid til at skrive mere vrøvl i denne omgang. Han skal nemlig på ferie!Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen

    196 - Ølstykke-krateret

    Play Episode Listen Later May 30, 2024 46:10


    Takket være fænomenal planlægning lykkes det at optage endnu et afsnit. Et lidt kort afsnit, da Lund Madsen skal hjem til fødselsdag.Breinholt har set "Den sorte svane" på TV 2, og har en tese. Eller måske er det en teori. "Ølstykke-krateret" i Breinholts pande er forvundet. Tak til Bispebjerg og laser.Der er tid til en lille kontroversiel snak om Færøerne, som muligvis besværliggør en senere tur til Thorshavn.Desværre var der også tid til "Gæt et storcenter". Og endnu værre; "Gæt din kandidat til EU-parlamentet".Onde tunger mener, at en vært på Go'Morgen Danmark har virket lidt for interesseret i en havfrue. En havfrue, som tilfældigvis er gift med Lund Madsen. Det bliver endnu engang en akavet snak.Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen

    195 - Quiz-battle

    Play Episode Listen Later May 23, 2024 54:43


    Der er en anelse dårlig stemning og samvittighed. For kun én ud af tre fra redaktionen mødte op til Lars Løkkes fødselsdag. En 60-årig mand fra Lime bliver udsat for en god gammeldags mooning af 15-20 unge mennesker. Heldigvis får vi fat i Ole - der dog ikke kender noget til sagen. Den tvivlsomme quiz "Gæt et storcenter" (der ganske udokumenteret kaldes en succes) er tilbage. Denne gang med et opkald til centervagten.Til gengæld er der premiere på en ny (og helt fantastisk) quiz; "Gæt et fagblad". En quiz, der uden tvivl vil tage landet med storm. Og så er der sjove navne. Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen

    194 - Indbakke og Trilet-tyveri

    Play Episode Listen Later May 16, 2024 55:16


    Der er ris og ros i indbakken. Mange har skrevet. Ingen får svar. Vi bliver mindet om et afsnit fra MASH, hvor promillen var høj. Og trætheden ligeså.Der skal findes gaver til Lars Løkkes reception. Måske er en svensk 100-kroneseddel en god ide.Lund Madsen har været til reptil-messe i Rødovre. Breinholt synes det lyder som et dårligt MDMA-trip. Tina fra Tønder har fået stjålet sin Trilet-scooter to gange. Den er med lyserød kopholder. Vi ønsker hende Op med humøret.Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen

    193 - Julefrokosten 2023 del 2

    Play Episode Listen Later May 9, 2024 102:18


    "Vi ska' ha' mere snaps" er måske en passende undertitel til dette afsnit.Vi hopper en lille tur tilbage til 2017, hvor det lykkes Anders & Anders at overtale Lars Løkke Rasmussen til at give Andreas Mogensen endnu en tur i rummet. Sådan husker de det i hvert fald.Der er premiere på den tvivlsomme quiz/selskabsleg "Gæt et storcenter". Der er lidt tvivl om oprindelsen af quizzen. Og reglerne...Andreas' besøg i Aftenshowet evalueres.Snapsen begynder så småt at virke. Det bliver både højrøstet og lavpandet. Så meget, at den gamle sav må tages i brug, for at få et nogenlunde sammenhængende afsnit. Nogenlunde! Der aftales ministerposter til 2030. Og ambassadørpost i Island. Og en kulturattaché i Washington.Og så viser det sig, at Andreas lever i et arrangeret ægteskabVærter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen

    192 - Julefrokosten 2023 del 1

    Play Episode Listen Later May 2, 2024 64:04


    Efter en lille forsinkelse er det blevet tid til julefrokosten 2023. Anders & Anders mødes med Lars Løkke Rasmussen og Andreas Mogensen på Restaurant Møntergade. Menuen står på øl, smørrebrød, snaps, øl, snaps, smørrebrød, øl, snaps og smørrebrød.Lund Madsen har aktier i et bryggeri i Greve. Så julefrokosten er en stor mulighed for at hæve omsætningen.Breinholt har fået kørekort til sin knallert. Bestod han mon første gang, eller dumpede han inden køreprøven overhovedet startede?For at undgå endnu en forsinket julefrokost foreslår Lars, at vi allerede nu aftaler at holde den i Köln. Til Oktoberfest."I rummet kan ingen høre dig skrige". Men det kunne Andreas, da en kollega vækkede hele rumstationen med et mareridt.Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen

    191 - Lommekniv og lugt i Esbjerg

    Play Episode Listen Later Apr 25, 2024 56:08


    Det er "tag dit kæledyr med på arbejde"-dag på redaktionen. Et memo som kun Breinholt har fået.Lund Madsen forsøger at købe en lommekniv på DBA. Men det går ikke specielt godt med at prutte om prisen. En anmeldelse i Politiken anmeldes. Vi kigger lidt nærmere på "En stor familie" fra 1982. Og ChatGPT giver et bud på et remake.Beboere i Esbjerg klager over singaporeansk restaurant fordi det lugter. I Esbjerg. Lugt. Vi giver ejeren et "Op med humøret". På engelsk. Så er du advaret. Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen

    190 - Hænger lidt i karosseribremsen

    Play Episode Listen Later Apr 18, 2024 45:51


    Børsen er brændt. Eller er den?Dagens helt store nyhed er dog Dr. Bombay på årets Tinderbox. Men må man overhovedet den slags i 2024?Den store køreprøve nærmer sig, og snart kan Breinholt kalde sig ægte knallert-kører. Men Lund Madsen mener ikke han er klar. Der mangler tydeligvis viden om bremse-metoder.Et forsøg på at ringe til ejeren af Mamas Krystaller går umiddelbart grueligt galt. Men universet ville det anderledes.Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen

    189 - F*ck YR

    Play Episode Listen Later Apr 11, 2024 54:07


    Der er travlt og hektisk på redaktionen. Der er decideret meget på tallerkenen. Lund Madsen har rigmands-bøvl med kalechen på sin Ford Taunus fra 1966.Breinholt har været til teoriprøve. Så nu må han snart køre på sin knallert.En voksen og følelsesladet snak om Meta, og deres bemærkelsesværdige store vanskeligheder ved at fjerne åbenlyse falske AI-skabte reklamer.Allan Sindberg, programchef på r8Dio, giver gode råd om stress, reklamer og livet generelt. Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen

    188 - Klip det her ud!

    Play Episode Listen Later Apr 4, 2024 52:34


    Under et besøg på The Voice, forsøger Breinholt at lære tre kvindelige radio-medarbejdere hvad forspil er. Lund Madsen overvejer at få kropskunst udført. I Herning! Sundhedsmæssigt står det skidt til på den lille redaktion. Der er både slimsækbetændelse i hoften, sandorm i armen og den sædvanlige røde hud i ansigtet. Professor Jens Lundgren er på en særdeles svær opgave.Sidste års julefrokost er så småt ved at være planlagt. Vi dobbelttjekker lige med Andreas Mogensen. Eller er det AI-Mogensen der sidder på kontoret hos NASA?Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen

    187 - Fra Glasgow til Aarhus og umami

    Play Episode Listen Later Mar 21, 2024 43:05


    Lund Madsen er i Aarhus. Enten pga job, eller for at komme lidt væk hjemmefra.Breinholt er i Glasgow. Og når man er i Skotland, skal man naturligvis drikke...GIN?!?Du får en flot og farverig beskrivelse af både Glasgow og Gellerupplanen. Hvis du lukker øjnene, er det næsten som at være der selv. Med lukkede øjne.Og så er der en lettere utroværdig historie omhandlende Lund Madsen, Fedtmule, Steffen Brandt og en der hedder Aske. Desværre afbrydes historien sammen med forbindelsen til Aarhus. Betragt det som en teaser til næste uges afsnit.Og selvfølgelig umami.Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen

    186 - Pølser og pressedag

    Play Episode Listen Later Mar 14, 2024 60:06


    Lund Madsen er blevet velsignet med barn nummer 8. Vi byder lille Viis velkommen til verden. Breinholt har haft pressedag på sit nye tv-program. Vi tjekker en fed artikel der kom ud af det.Andreas Mogensen er tilbage på jorden. Det kan han fejre med en lang besked på telefonsvareren. Dagens tema er åbenbart pølser. Hvad blev der af den hvide slags, som hunde lavede i 80'erne? Breinholt har lavet en på vej hjem fra fødselsdagsfest hos en der hedder Thomas Theilgaard i Ølstykke. Lund Madsen har lavet en på bagstien ved barndomshuset i Sorgenfri en lørdag mellem 13 og 14. Og Tytte har fået en sur smiley for dårlig hygiejne i pølsevognen. Og så smager vi på et videnskabeligt vidunder: Lemon Snack. Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen

    185 - Sort stivert på klippeøen

    Play Episode Listen Later Mar 7, 2024 56:49


    Lund Madsen er genopstået fra de døde. Det fejrer han ved at reklamere for endnu en uduelig scam.Der er nyt om sidste års julefrokost. Vi har endelig fået kontakt med Lars Løkke Rasmussen. Til gengæld har vi mistet kontakten med Andreas Mogensen. Det er stadig op ad bakke med den sammenkomst. En mulig serie-onanist er på spil på Bornholm. Ud fra signalementet finder vi frem til en mulig gerningsmand. Og ringer til ham.Breinholts uge har budt på første køretime på MC. Med en XS styrthjelm på et XL hoved. Og så er der problemer med kloakeringen. Noget der åbenbart kun kan løses med en FIRE METER lang stang!?!Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen

    184 - Dødsfald og læder

    Play Episode Listen Later Feb 29, 2024 51:22


    Lund Madsen er, ifølge internettet, død. Det må være efter ganske kort tids sygdom. For han var da nogenlunde frisk i sidste uge. I dagens anledning forfattes en smuk, og nærmest fejlfri, nekrolog. Der er nyt fra Breinholts midtlivskrise - a.k.a. MC-kørekortet. Hvor meget læder skal man egentlig have på, for at trække med en motorcykel i en kravlegård? Et spændende indblik i MC-miljøet.I Tech News fortælles om en ny spændende gadget. Der skal dog først laves en jingle. Og derefter findes en der rent faktisk ved noget om tech. F.eks. David Guldager. En af Breinholts meget nære venner.Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen

    183 - Smasken i masken

    Play Episode Listen Later Feb 22, 2024 57:31


    Rumstationen er åbenbart revnet, så der nu slipper ilt ud. Andreas Mogensen tager det forbavsende roligt. Breinholt påbegynder erhvervelse af kørekort til motorcykel. Han påstår det er for at kunne føre en Vespa-scooter. Og at det INTET har med en kommende midtlivskrise at gøre. Lund Madsens fætter har mistet hovedet i en rigtig grim Velo Solex-ulykke. En mystisk strømafbrydelse har ramt Østerbro. Det skal undersøges! Koste hvad det vil! Primært lyttere...Charlotte Nielsens hund er blevet angrebet af en rotte. Et "Op med humøret" sendes til Luna, der har en mor der hedder Charlotte, som har en hund. Det er muligvis slet ikke samme person. Ja, faktisk er det noget værre rod. Men humøret er godt.Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen

    182 - Fynsk tapas & Grät Security

    Play Episode Listen Later Feb 15, 2024 57:57


    I anledning af valentinsdag sender Anders og Anders kærlige hilsner til hinanden. Det er meget personligt og rørende.Lund Madsen har barrikaderet sig i sit panic room i Sverige. Der er få præcise detaljer om det. Af sikkerhedsmæssige årsager, naturligvis.I et svagt øjeblik, søndag eftermiddag, lykkes det Breinholt at spørge ChatGPT "Hvordan finder jeg mig en ny hustru, som aldrig brokker sig?". Det bliver muligvis starten på en ny parforholdsbrevkasse i podcasten.Lisbeth er sandsynligvis blevet offer for en vederstyggelig scam i et supermarked. Hun modtager et "Op med humøret"-opkald.Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen

    181 - Max latter-orkan over Gram

    Play Episode Listen Later Feb 8, 2024 60:28


    Lund Madsen bøvler med opkald fra svindlere fra Nigeria. De forsøger at franarre ham den formue, han ærligt har tjent på våben og kryptovaluta. I (endnu) et forsøg på at planlægge (den noget forsinkede) julefrokost, foretages opkald til Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen. Breinholt modtager under optagelsen et opkald fra Red Barnet. Et øjebliks fravær er tæt på at koste ham en gevaldig stigning i den månedlige donation. En historie om en skjult ræv i Fole, ender i en samtale med Vølven fra RibeEt voldsomt tætpakket afsnit, med lige så voldsomt svingende tempo. Også med lavthængende testikler, sjove fakta om høns og analyse af reklamer.Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen

    180 - Undskyld, klimasvin, så er der banko!

    Play Episode Listen Later Feb 1, 2024 58:16


    Lund Madsens mange flyvninger og rabatter har gjort at han har mistet Sussie-Else som følger på Instagram. ChatGPT fabrikerer en noget halvhjertet undskyldning.Breinholts helbred er åbenbart så skrøbeligt, at en thai-massage muligvis har skadet hans menisk.Vi kigger i indbakken, og svarer på forholdsvis gamle spørgsmål.Gunnar Nielsen har 50 års jubilæum som banko-opråber. Men er samtidig blevet politianmeldt for ulovligt bankospil. Han trænger til et "Op med humøret"-opkald. Og så er der muligvis også et nyhedsbrev på vej. Det er åbenbart meget populært at udgive.Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen

    179 - Dunst i rummet

    Play Episode Listen Later Jan 25, 2024 47:28


    Familien Lund Madsen er i Thailand. Hvor mange der vender hjem er endnu uvist. For der er alt muligt, der kan dræbe dig, på måder du ikke engang har lyst til at vide. Breinholt bøvler med gulvvarmen i studiet. Og på toilettet. Der er rejsetips, hvis turen går til Aarhus. Især hvis du er til klokkespil.Andreas Mogensen rapporterer om toilet-uheld på rumstationen.Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen

    178 - Helbredsundersøgelsen

    Play Episode Listen Later Jan 18, 2024 54:32


    Lund Madsen er på vej til et, for ham, ukendt sted i Thailand. Og måske er det tid til et nyt navn.Producer Julie har valgt at opsige sit job i A&A-organisationen. Det resulterer i en lettere forsinket MUS-samtale [sic].Medlem af De Gamle Spejderes medicinske advisory board, forsker Jens Lundgren, har startet sin egen sundheds-podcast. Der foretages et par ubehagelige opkald til den formodede podcast-kopist.Breinholt er blevet "tilfældigt" udvalgt til at deltage i en "spørgeskemaundersøgelse omhandlende det generelle helbred hos voksne borgere". Undersøgelsen indeholder "tilfældigvis" en masse spørgsmål om hudproblemer.Værter: Anders Breinholt og Anders Bjerring Kjær

    177 - Royal Flush

    Play Episode Listen Later Jan 11, 2024 51:57


    Der er breaking news! En nyhed så frisk, at Lund Madsen slet ikke har nået at tænke noget om det. Men når du hører dette afsnit, er det gammelt nyt, og alle har sikkert tænkt og sagt alt om det.Det er sidste afsnit med Margrethe som regent. Lund Madsen er åbenbart blevet en slags korrespondent for ABC i Australien. Grundet tidsforskellen, frygter han dog at være beruset i deres morgenshow. Vil det mon lykkes at sende en hemmelig hilsen til A&A's lyttere?Breinholt har boet sammen med Kronprinsessen. Næsten. En lang og detaljeret anekdokte. Luk øjnene og lyt. Det er som at være der selv. Næsten.Ugens "Op med humøret" går til Kurts Peberrod. Ikke umiddelbart en succes. Men humøret er godt.Og så er der nyt om de seneste Lund Madsen-scams.Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen

    176 - Fra Thailand til Lyngby

    Play Episode Listen Later Jan 4, 2024 61:06


    Breinholt er i Thailand. Længe leve kongen! Lær at bestille mad, på yderst effektiv engelsk. Og så har der naturligvis været kontakt med det thailandske sundhedsvæsen. Længe leve kongen!Lund Madsen rider (sne)stormen af i Lyngby. Et birketræ er væltet ind i naboens terrasse. Naboen er Poul Nesgaard. I et "Op med humøret"-opkald afværges en juridisk og rigtig grim nabostrid på et hængende hår.Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen

    175 - Hanstholm Madbar 2

    Play Episode Listen Later Dec 21, 2023 85:49


    Det er dag 2 i Hanstholm. Hvad siger folk om gårsdagens store show? Der er voxpop fra Hanstholm Bytorv.Liselotte er så stor fan, at hun åbenbart vælger at lytte til Anders & Anders-podcast, mens hun er til live-show.Publikum stiller spørgsmål til Andreas på ISS. Hvordan bliver man vejet i vægtløs tilstand? Svaret er både overraskende og tvivlsomt.Breinholt bøvler stadig med et rødt ansigt. Heldigvis er der en sundhedsplejerske blandt publikum.Det hele er en lang og rodet omgang. Ligesom julen. Så god fornøjelse. Og god jul!Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen

    174 - Hanstholm Madbar 1

    Play Episode Listen Later Dec 14, 2023 82:59


    Et dermatologisk uheld har farvet Breinholts ansigt rødt. Perfekt til en aften foran publikum.Lund Madsen følger Johns "Ugens Råd" og besøger genbrugsbutik i Hanstholm. Det blev til en flot gave i keramik.Vi får besøg af Jesper Kongsted fra Hanstholm Fiskeauktion. I et forsøg på at vise hvordan en auktion foregår, opføres et slags rollespil. Og så er der filippinsk quiz. Reglerne er dog en anelse uklare. Som om de opfindes undervejs.Lyt med i ugens afsnit. Der er masser af stemning. Både god og dårlig.Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen

    173 - Julestue og John ser alt

    Play Episode Listen Later Dec 7, 2023 56:41


    Der julehygges i studiet, med oplæsning fra Hjemmmet.En læser har et dovent familiemedlem. Beskrivelsen passer perfekt på Lund Madsens bror.En anden læser frygter, at hendes kæreste er utro. Beskrivelsen passer perfekt på Breinholt.Lene har 6000 servietter. De har været udstillet på museum. Samme museum hvor Lene arbejder. Men alligevel...Og så har producer Julie en gave med til Anders & Anders. Det er en kæmpe overraskelse for alle. På nær John Braad...som nok havde det på fornemmelsen.Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen

    172 - R8dio årsmødestatus

    Play Episode Listen Later Nov 30, 2023 61:40


    Der er besøg af forhenværende startup-virksomhed, nuværende medie-imperium, R8dio. Radiodirektør Klavs Bundgaard og programchef Allan Sindberg har fundet vej fra Skuldborg til vores ydmyge studie på Østerbro. En smuk og ærlig snak om radioformater, ledelse, livet og døden ...og facesitting med Joan Ørting.Vi fanger også Andreas på ISS. Andreas taler med en skør accent. Det mener Klavs Bundgaard i hvert fald. Erhvervspraktikanten Lily hilser på den, for hende, ukendte astronaut.Vi kommer vidt omkring. Nærmest for vidt.Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen

    171 - Verdens pæneste mis

    Play Episode Listen Later Nov 23, 2023 53:00


    Der er en lidt mystisk, nærmest trykket, stemning i studiet. Producer Julie er nemlig i snakke-strejke.Noget er gået galt med pakken med julegodter til Andreas Mogensen. Rumhyggen hænger i en tynd tråd. Breinholt har fået bananfluer. Lund Madsen har en løsning. En lettere omstændig en af slagsen. Kalinka har vundet VM i mis i Strasbourg. Her blev missen kysset af mange. Vi taler med missens ejer. Og så lærer du, hvorfor du aldrig skal lade Jan Hellesøe vælge din mis. Og det er muligvis også det eneste du lærer i dette afsnit.Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen

    170 - Klamydia-special + Rumnyt

    Play Episode Listen Later Nov 16, 2023 46:26


    Andreas Mogensen har fejret fødselsdag ombord på ISS. Er der lys i kagen? Og hvad sker der, når man "taber" en værkstøjskasse under en rumvrandring?Det er igen blevet populært at have klamydia...åbenbart. Specielt i Aalborg. Vi taler med læge Jakob om den, for os, helt ukendte infektion. I et forsøg på at lave et "Op med humøret"-øjeblik, ringer vi til tidligere klamydiabærende Nicoline. Det virker dog som om, den dårlige sex var et større problem end den medfølgende smitte. Og hvad er et svensk kys egentlig?Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen

    169 - Tømmer I spaen?

    Play Episode Listen Later Nov 9, 2023 41:32


    Lund Madsen er på hotel i Kolding. Fedt mand! Spa! Eller hvad? For rygterne siger, at et spabad indeholder en del flere væsker end bare vand. For udover samkvem, er det åbenbart også det perfekte sted at få skyllet et åbent sår eller fodvorter.Vi ringer til Hotel Viking i Sæby og bliver lidt klogere.Og så er det absolut sidste chance for at få sendt en julefrokost-pakke til Andreas på rumstationen. Det bliver nok ikke Surstrømming.Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen

    168 - AI og Rumbrevkassen

    Play Episode Listen Later Nov 2, 2023 55:34


    Breinholt er blevet klonet af AI (påstår han), og reklamerer nu for et tarveligt slankemiddel på internettet. Lund Madsen klones også, og afslører sin morbide hobby. Det er et højteknologisk mirakel. Som naturligvis straks skal misbruges til ligegyldigheder.Andreas Mogensen er med i Rumbrevkassen...fra rummet... og svarer på spørgsmål fra lytterne. Kan det mon lade sig gøre, at få Andreas med til årets julefrokost? Og kan vi få sendt en lille flaske snaps op til ham?Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen

    167 - Redaktionsmøde

    Play Episode Listen Later Oct 26, 2023 48:05


    Den mørke tid er over os. Folk skal muntres op. Konceptet "Op med humøret" videreudvikles. Har man ikke brug for et klap på skulderen, hvis man bliver nummer 3 til DM i pløjning? Et forsøg på at ringe til vedkommende bringer os vidt omkring. Måske også lidt for vidt. For hvad hedder han egentlig? Producer Julie researcher på livet løs. Kom med en tur i maskinrummet, og oplev hvordan en podcast bliver til.Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen

    166 - Rumbrevkassen med Andreas Mogensen

    Play Episode Listen Later Oct 19, 2023 51:39


    Danmarks eneste podcast med fast forbindelse til Den Internationale Rumstation.Lund Madsen er i København. Breinholt på Bornholm. Og Andreas et eller andet sted i rummet. Store og små spørgsmål besvares. Liv og død. Bogstaveligt talt. For hvad sker der, hvis en astronaut dør ombord på rumstationen? Andreas' rumvandring blev aflyst. I stedet har han fået andre opgaver. F.eks. oprydning og afrimning af fryser.Har Andreas en hemmelig Instagram-konto, hvorfra han sender halvlumre beskeder til Breinholt?Og kan man egentlig gå og hænge med hovedet i vægtløs tilstand?Har du spørgsmål til rumbrevkassen, så find Anders & Anders Podcast på sociale medier. Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen

    165 - Historien om...

    Play Episode Listen Later Oct 12, 2023 63:30


    En tur ned ad Spejdernes memory lane. Breinholt fortæller en flot anekdote...som Lund Madsen har oplevet. Der er både kostpyramide, ærter og en fræk porre. Rygterne siger, at DR har slettet alle gamle afsnit af De Sorte Spejdere. Men kan det virkelig passe? Kim Bilsøe, af alle, må da vide hvad der foregår i DRs arkiv.En kongepyton er løs i Overlund-hallen. På revolverjournalistisk manér undersøges, hvad der er op og ned i historien. Dette afsnit er optaget 4. oktober, og kan derfor virke mere uaktuelt end sædvanligt.Værter: Anders Breinholt og Anders Lund Madsen

    164 - Farvel til Podimo

    Play Episode Listen Later Oct 5, 2023 14:48


    Umiddelbart lidt dårlig stemning i studiet, da Breinholt utilsigtet afslører podcastens nye navn. Han nægter at sige mere i resten af afsnittet. Det holder cirka 3 sekunder.Lund Madsen har engang opsagt en stilling, med et stort ønske om at smække med døren. Det lykkedes - noget så eftertrykkeligt. Det er dog anderledes denne gang. Der er fine gaver fra Podimo.Må du genopvarme din persillesovs? Må du give din hund isterninger og chokolade? Myter knuses eller bekræftes.Og er det egentlig theobromin eller theremin der er et musikinstrument?Hvis du vil høre hele afsnittet, så kom over på Podimo. Her finder du et godt tilbud på 30 dage gratis! Brug det her link, så lyttes vi ved på Podimo: https://go.podimo.com/dk/andersogandersKærlig hilsen Anders og Anders

    163 - Fransk delfin og Mick Øgendahl

    Play Episode Listen Later Sep 28, 2023 14:11


    Der lægges hårdt ud med en fortælling om Perrier Lime. Breinholt er åbenbart en af de få, der nyder denne drik med smag af fancy citron.Lund Madsen er nomineret til en fornem pris i Cannes. Der er lidt tvivl om, præcis hvilken festival det drejer sig om. Men selve trofæet skulle være en flot delfin i enten guld eller sølv. Der for øvrigt med lidt held kan indføres i en kropsåbning.Mick Øgendahl har tidligere vundet samme pris. Vi kontakter ham (på et lettere ubelejligt tidspunkt), for at få gode fifs til prisoverrækkelsen.Der øves en takketale. Det går faktisk okay, trods den franske værts dårlige engelskkundskaber. Og er dette egentlig det sidste afsnit hos Podimo? Forvirringen er total.Hvis du vil høre hele afsnittet, så kom over på Podimo. Her finder du et godt tilbud på 30 dage gratis! Brug det her link, så lyttes vi ved på Podimo: https://go.podimo.com/dk/andersogandersKærlig hilsen Anders og Anders

    162 - Rumpølser og slowmotion

    Play Episode Listen Later Sep 21, 2023 13:07


    Der er igen gang i rum-brevkassen. Andreas Mogensen svarer på dine spørgsmål, direkte fra ISS.Kan en oldboys-fodboldspiller sende en bold i kredsløb? Hvad sker der, når man prutter i rummet? Vi lærer, hvordan man tømmer toilet-spanden på rumstationen. Og så er der en kort nyhedsopdatering, med væsentlige historier fra Danmark.Lund Madsen har prøvet en ny kinesisk elbil. Det var en begrænset succes. Det var som at tale til en dør. Eller tekniker Henning.For at undgå at afsnittet bliver for kort, bliver de sidste minutter meeeeeeget laaaaange. En Danpo-reklame fra 1996 analyseres...dybt!Hvis du vil høre hele afsnittet, så kom over på Podimo. Her finder du et godt tilbud på 30 dage gratis! Brug det her link, så lyttes vi ved på Podimo: https://go.podimo.com/dk/andersogandersKærlig hilsen Anders og Anders

    161 - Øjeprutter og flagermus

    Play Episode Listen Later Sep 14, 2023 14:32


    En ny-trimmet og bakterie-fri Lund Madsen har igen fået adgang til studiet. Breinholt har modtaget en kasse assorteret sexlegetøj fra Urban Dildos (aka. Sinful). Men hvor opbevarer man lige sådan en kasse, når huset er fuld af børn?Vi byder velkommen til nyt medlem af Sundhedspodcastens advisory board; Øjenlæge Jannik Boberg-Ans. For Breinholts øjne er åbenbart begyndt at prutte. Er det farligt, eller noget han skal rejse rundt og underholde med?Lund Madsen er faldet over en artikel om Sanne og Kaj. De bøvler voldsomt med flagermus i soveværelset. Desværre ligger artiklen bag en betalingsmur - så derfor har en egentlig research naturligvis ikke været mulig. En billigere løsning, er at ringe til dem, og høre hvad det handler om. Anders og Anders kommer rigtig skidt fra start, og får lagt et par uheldige beskeder på deres telefonsvarer. Og var Weekend-Sex virkelig en slags tegneserie for voksne? Det var en anden tid...Hvis du vil høre hele afsnittet, så kom over på Podimo. Her finder du et godt tilbud på 30 dage gratis! Brug det her link, så lyttes vi ved på Podimo: https://go.podimo.com/dk/andersogandersKærlig hilsen Anders og Anders

    160 - Skæg med bakterier

    Play Episode Listen Later Sep 7, 2023 17:14


    Lund Madsen er sendt i isolation i Fredericia. Det forlyder, at hans skæg er en tikkende bakteriebombe. Måske er det derfor politiet afspærrer området omkring ham. Vi taler med Professor Lundgren om det farlige skæg. Men afbrydes af opkald fra rummet. For det er tid til den første rum-brevkasse med Andreas Mogensen, direkte fra ISS.Det viser sig, at en ble ikke fungerer helt optimalt i vægtløs tilstand. Og hvad gør man egentlig med spisning, tisning, rygning og rejsning ombord på rumstationen. Og i den forbindelse, en kort historie om et fåreskind der led en grum skæbne på unge Madsens værelse.Hvis du vil høre hele afsnittet, så kom over på Podimo. Her finder du et godt tilbud på 30 dage gratis! Brug det her link, så lyttes vi ved på Podimo: https://go.podimo.com/dk/andersogandersKærlig hilsen Anders og Anders

    159 - Trøjeflænseren

    Play Episode Listen Later Aug 31, 2023 17:02


    Andreas Mogensen er ombord på rumstationen. Eller er det et filmstudie i Værløse? Kommende interviews planlægges grundigt.Månedens medarbejder kåres. Åbenbart...Breinholt har været til VM i badminton. Lund Madsen blærer sig med Lene Køppens autograf. Vi ringer til Poul-Erik Høyer (og hans kæreste). For hvad sker der egentlig med maskot-ænderne efter stævnet? Er de til salg? Samtalen tager en uventet drejning.Og husk: Man skal ikke skue hånden med hårene, før hunden rigtig har bidt dig.Hvis du vil høre hele afsnittet, så kom over på Podimo. Her finder du et godt tilbud på 30 dage gratis! Brug det her link, så lyttes vi ved på Podimo: https://go.podimo.com/dk/andersogandersKærlig hilsen Anders og Anders

    158 - Skunk Ape + Andreas Mogensen

    Play Episode Listen Later Aug 24, 2023 13:58


    Anders og Anders er tilbage i København. I mellemtiden er Andreas Mogensen fløjet til Florida. Det logistiske mareridt fortsætter. Vi fanger Andreas 46 timer før planlagt opsendelse.Kender du til Floridas Skunk Ape? Ikke mange gør. Og endnu færre har set den. Eller lugtet den. Tag med Anders og Anders på tur i denne potentielt prisvindende audiofoniske roadmovie. To mænd i deres bedste alder, en Skunk Ape, en mudpuppy, merchandise, alligatoren Grumpy og verdens næst-største/tykkeste pytonslange.Hvis du vil høre hele afsnittet, så kom over på Podimo. Her finder du et godt tilbud på 30 dage gratis! Brug det her link, så lyttes vi ved på Podimo: https://go.podimo.com/dk/andersogandersKærlig hilsen Anders og Anders

    157 - Andreas Mogensen

    Play Episode Listen Later Aug 17, 2023 11:20


    Anders og Anders er rejst til Florida. Iført lidt for korte (og stramme) shorts og oppustet mave.Der er voldsom bøvl med kvitteringer. Og lidt usikre blikke fra en kvinde i hotellets restaurant.Andreas Mogensen er i karantæne hjemme i Houston. Blot et stenkast (på 1500km) fra Anders og Anders. Som altid; perfekt planlægning.Er rumstationen virkelig "en rodebunke" og "et hoarder-mareridt"? Det mener Lund Madsen at have hørt.Breinholt tilbyder sine talenter som au-pair i husstanden, mens Andreas er bortrejst.Og vokser hår med normal hastighed i vægtløs tilstand?Hvis du vil høre hele afsnittet, så kom over på Podimo. Her finder du et godt tilbud på 30 dage gratis! Brug det her link, så lyttes vi ved på Podimo: https://go.podimo.com/dk/andersogandersKærlig hilsen Anders og Anders

    156 - Kighoste

    Play Episode Listen Later Aug 10, 2023 8:05


    Vi er tilbage i studiet efter sommerferie. Og med både kighoste og herpes på 10 kvadratmeter, kan det umuligt gå galt.Der planlægges nye live-shows i efteråret. Men er der overhovedet nogen tilbage på Scandic, som vi kender?Breinholts hund er åbenbart bange for myg. Lund Madsens hår under armene filtrer i perioder. Og masser af andre ting, du ikke behøver at vide. Hvis du vil høre hele afsnittet, så kom over på Podimo, hvor man kan finde et godt tilbud på 30 dage gratis! Brug det her link, så lyttes vi ved på Podimo: https://go.podimo.com/dk/andersogandersKærlig hilsen Anders og Anders

    155 - Live fra Smukfest 2023

    Play Episode Listen Later Aug 4, 2023 7:29


    Anders & Anders LIVE fra Smukfest 2023Der er dødsfald i familien Lund Madsen.Breinholt har præcis samme muskler som Kevin Magnussen...på en måde.Lykkes det at få Martin Brygmann og Mads Langer til at spille julesange i august?Hvornår startede og sluttede Første Verdenskrig? Og er det egentlig ikke lige meget?Hvis du vil høre hele afsnittet, så kom over på Podimo, hvor man kan finde et godt tilbud på 30 dage gratis! Brug det her link, så lyttes vi ved på Podimo: https://go.podimo.com/dk/andersogandersKærlig hilsen Anders og Anders

    154 - Kevin Magnussen 2

    Play Episode Listen Later Jul 27, 2023 6:57


    Det er de store oplevelsers weekend på Hungaroring i Budapest. Vi er på besøg hos Haas' under lørdagens kvalifikation. Stig fra Intellis inviterer på en tur gennem pitlane, og fortæller om sponsorater og oplevelser i Formel 1.Der stilles elegant om til interview med Bastian Buus, der pt fører Porsche Supercup-serien. Lund Madsen er muligvis ramt af tuberkulose. Og hvad laver man egentlig i flyet på vej hjem fra Formel 1?Hvis du vil høre hele afsnittet, så kom over på Podimo, hvor man kan finde et godt tilbud på 30 dage gratis! Brug det her link, så lyttes vi ved på Podimo: https://go.podimo.com/dk/andersogandersKærlig hilsen Anders og Anders

    153 - Kevin Magnussen 1

    Play Episode Listen Later Jul 21, 2023 7:26


    Vi er med Kevin Magnussen til Formel 1 i Ungarn.Som en flue på væggen følger vi Kevin i flyet fra Roskilde til Budapest torsdag morgen. To fluer. To meget larmende og spørgende fluer.Der er gode råd til alt fra klapvogne til rod med indkøb i kommunen.Og kører man egentlig i venstre side, når Formel 1 er i England?Hvis du vil høre hele afsnittet, så kom over på Podimo, hvor man kan finde et godt tilbud på 30 dage gratis! Brug det her link, så lyttes vi ved på Podimo: https://go.podimo.com/dk/andersogandersKærlig hilsen Anders og Anders

    152 - Tunge-makker på Bornholm

    Play Episode Listen Later Jul 13, 2023 13:08


    Hvis du vil høre hele afsnittet, så kom over på Podimo, hvor man kan finde et godt tilbud på 30 dage gratis! Brug det her link, så lyttes vi ved på Podimo: https://go.podimo.com/dk/andersogandersKærlig hilsen Anders og Anders

    151 - Brintoverilte

    Play Episode Listen Later Jul 6, 2023 14:36


    Hvis du vil høre hele afsnittet, så kom over på Podimo, hvor man kan finde et godt tilbud på 30 dage gratis! Brug det her link, så lyttes vi ved på Podimo: https://go.podimo.com/dk/andersogandersKærlig hilsen Anders og Anders

    150 - Som at være der selv

    Play Episode Listen Later Jun 29, 2023 9:08


    Kom over på Podimo, hvor man kan finde et godt tilbud på 30 dage gratis! Brug det her link, så lyttes vi ved på Podimo: https://go.podimo.com/dk/andersogandersKærlig hilsen Anders og Anders

    Claim anders & anders podcast

    In order to claim this podcast we'll send an email to with a verification link. Simply click the link and you will be able to edit tags, request a refresh, and other features to take control of your podcast page!

    Claim Cancel