Podcasts about Folketing

P-pillens historie bliver ofte fortalt som en solstrålehistorie om kvindefrigørelse og fri sex, men kradser man i de sukkerbeklædte pillers overflade, er der flere nuancer til det. Vi skal forbi forhistoriske præventionsformer, dunkle laboratorier i 50'erne, kontroversielle forsøg i Puerto Rico - og ikke mindst p-pillens mindre kendte lillesøster p-sprøjten Depo Provera. En præventions-sprøjte, som kommer til at skabe en hel del ballade og ender hele vejen inde i det danske Folketing! Medvirkende: Anne Nørkjær Bang. Tilrettelæggelse: Celine Klint, Anne Pilegaard Petersen og Isabella Askov Holbech. Lyddesign: Martin Grønne. Redaktør: Hanne Barslund.

Esben og Jakob går i fuld Trump-modus og diskuterer benådninger, dekreter og retsstat. De vender også Elon Musks romerske vaner ud i at hilse, og så ser de på, hvordan regering, folketing og vælgerne har reageret.Ugens emner i #dkpol:Biden og benådningerne (12:47): Biden har ifølge Esben og Jakob indset regimeskiftet tidsnok til at få det sidste ud af sin præsidentperiode og udnytte levnet fra det britiske monarki – muligheden for at benåde folk. Endda på forhånd. Men hvad gør det ved demokratiet?Musk og den strakte arm (24:00): Esben og Jakob ser nærmere på Elon Musks noget alternative hilsen, som er blevet delt overalt på sociale medier, og deler deres tanker om, hvad de forstår ved den, og hvorfor han gjorde det.Reaktioner herhjemme (40:30): Hvad sker der på Borgen og herhjemme generelt efter Trumps indsættelse? Esben og Jakob taler om, hvordan regering, Folketing og vælgere har reageret. Husk desuden, det er den 7. februar, at DKPOL-løbeklubben løber igen. Turen starter kl. 08:00 foran Altinget i Ny Kongensgade 10, København.Værter: Esben Schjørring, politisk redaktør på Altinget, og Jakob Nielsen, ansvarshavende chefredaktør på Altinget.Producer: Emma Klitnæs, podcastassistent.Shownotes:Jakobs anbefaling: DR-podcasten 'Asta og Frede'Esbens anbefaling: Ian Leslies essay om reklamer og modkulturArtikel i The Conversation om romerske hilsner Esbens analyse af seneste meningsmåling fra EpinionArtiklen 'America Is Divided. It Makes for Tremendous Content' fra The Atlantic Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Nok er midterregeringen “mærkelig”. Men det er Folketinget også blevet, skriver Arne Hardis. Optakten til næste valg ligner en folkeafstemning for eller imod Mette Frederiksen. Lyt til flere artikler fra Weekendavisen her. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Møde nr. 14 i salen 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid)Spørgetid.1.1) Spm. nr. S 201 om artiklen »Eksministre siger nej til at deltage i Folketingets udredning af nederlaget til Taleban i AfghanistanSpm. nr. S 201 Til forsvarsministeren af: Trine Pertou Mach (EL): Finder ministeren det tilfredsstillende, at formanden for Folketinget, Søren Gade, der var forsvarsminister fra 2004 til 2010, ikke ønsker at besvare spørgsmål fra forskere fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som alle de nuværende partier i det nuværende Folketing har anmodet om at gennemføre en uvildig historisk udredning af Danmarks indsats i Afghanistan? 1.2) Spm. nr. S 202 om artiklen »Troels Lund: Vi kan ikke forhindre, at danske våbendele kan havne i Israel«Spm. nr. S 202 Til forsvarsministeren af: Trine Pertou Mach (EL): Vil ministeren uddybe den udtalelse, som han fremsatte i et interview i Politiken den 17. oktober 2024, hvor han bl.a. sagde, at »det er bekymrende«, at Danmark i Israel leverer våben til en krigsførelse, der bryder FN's regler, og vil ministeren forklare, hvordan han mener at hans bekymring på dette område kan bringes ud af verden?1.3) Spm. nr. S 159 om at israelske styrker ifølge øjenvidner adskiller familier i det nordlige GazaSpm. nr. S 159 Til udenrigsministeren af: Christina Olumeko (ALT): Hvad er regeringens holdning til, at israelske styrker ifølge øjenvidner adskiller familier i det nordlige Gaza?1.4) Spm. nr. S 183 om at anvende personers datamateriale i et forskningsprojektSpm. nr. S 183 Til indenrigs- og sundhedsministeren af: Sandra Elisabeth Skalvig (LA): Mener ministeren, at det er i orden at anvende en persons datamateriale i et forskningsprojekt, hvis der ikke er godkendelse til det og personen ikke ønsker det, og mener ministeren ikke, at det er rigtigst, at personen bør kunne gøre krav på at blive udtaget, så vedkommendes data ikke længere indgår i projektet?1.5) Spm. nr. S 208 om at Danmark skal tage imod evakuerede syge og sårede fra GazaSpm. nr. S 208 Til indenrigs- og sundhedsministeren af: Peder Hvelplund (EL): Vil ministeren genoverveje, om Danmark vil følge anmodningen fra WHO om at tage imod evakuerede syge og sårede patienter fra Gaza til behandling i Danmark, set i lyset af de seneste måneders eskalering i bl.a. dræbte og sårede civile, den desperate humanitære situation i Gaza og et næsten totalt ødelagt sundhedsvæsen?1.6) Spm. nr. S 153 om sagen om Paul WatsonSpm. nr. S 153 Til justitsministeren af: Sascha Faxe (ALT): Hvad er ministerens holdning til, at sagen om Paul Watsons udlevering – som har stor international bevågenhed – før eller siden havner på ministerens bord?1.7) Spm. nr. S 155 om den vedvarende kritik af Danmarks brug af varetægtsfængslingSpm. nr. S 155 Til justitsministeren af: Sascha Faxe (ALT): Hvad er ministerens holdning til den vedvarende kritik af Danmarks brug af varetægtsfængsling, herunder længden af varetægtsfængslingen og brug af isolation?1.8) Spm. nr. S 186 om at kortlægge kriminelle klanerSpm. nr. S 186 Til justitsministeren af: Peter Skaarup (DD): Hvis ministeren er enig i, at det er nødvendigt at lave en national analyse, der kortlægger landets klannetværk, fordi de ofte er spredt over flere politikredse, synes ministeren så ikke, at politimyndighederne burde have fulgt op på Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis opfordring i 2021 om at lave en sådan national analyse?1.9) Spm. nr. S 204 om sigtelser for vanvidsbilismeSpm. nr. S 204 Til justitsministeren af: Michael Rosenmark (DD): Hvad mener ministeren om, at over en fjerdedel af alle sigtelser for vanvidsbilisme er rejst mod udlændinge?1.10) Spm. nr. S 139 om planer om at lave en maritim naturnationalpark i ØresundSpm. nr. S 139 Til miljøministeren af: Kim Edberg Andersen (DD): Mener ministeren, at havplanen skal genåbnes for forhandlinger for at gøre plads til miljøministerens planer om at lave en maritim naturnationalpark i Øresund? 1.11) Spm. nr. S 141 om en kommende naturnationalpark i Køge Bugt bør medføre et stop for råstofindvinding i bugtenSpm. nr. S 141 Til miljøministeren af: Kim Edberg Andersen (DD): Mener ministeren, at en kommende naturnationalpark i Køge Bugt, som inkluderer områder inden for 3 sømil (5,56 km) fra land, bør medføre et stop for råstofindvinding i bugten, og i så fald hvor vil ministeren hente råstofferne til hovedstadsområdet?1.12) Spm. nr. S 151 om affaldstilsynSpm. nr. S 151 Til miljøministeren af: Theresa Scavenius (UFG): Hvad er ministerens holdning til, at den fysiske afvisning af et affaldslæs ikke vil være praktisk muligt, som det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 38 om affaldstilsyn, da affaldstilsynet placeres ved indgangen til forbrændingsanlæg og ikke ved indsamling eller indsamlingsvirksomheder, der blander affaldslæs sammen?1.13) Spm. nr. S 152 om affaldstilsynSpm. nr. S 152 Til miljøministeren af: Theresa Scavenius (UFG): Hvad er ministerens holdning til, at begrebet administrativ afvisning i lovforslag nr. L 38 om affaldstilsyn kan anklages for at være misvisende og greenwashing?1.14) Spm. nr. S 212 om at Vejle Havn siden 2020 har afventet svar på sin ansøgning om at få en klaptilladelseSpm. nr. S 212 Til miljøministeren af: Kenneth Fredslund Petersen (DD): Er det ministerens opfattelse, at det er udtryk for en effektiv sagsbehandling, at Vejle Havn siden 2020 har afventet svar på sin ansøgning om at få en klaptilladelse?1.15) Spm. nr. S 138 om at DR vil frasortere medvirkende til deres programmer baseret på køn og bopælSpm. nr. S 138 Til ministeren for ligestilling af: Sólbjørg Jakobsen (LA): Hvad mener ministeren om, at DR i fremtiden vil frasortere medvirkende til deres programmer baseret på deres køn og bopæl?1.16) Spm. nr. S 132 om at sikre, at rockere og bandemedlemmer ikke kan modtage førtids- eller seniorpensionSpm. nr. S 132 Til beskæftigelsesministeren af: Nick Zimmermann (DF): Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at rockere og bandemedlemmer ikke kan modtage førtids- eller seniorpension?1.17) Spm. nr. S 133 om at sikre, at sagen om børn, der har arbejdet med asbest, ikke gentager sigSpm. nr. S 133 Til beskæftigelsesministeren af: Nick Zimmermann (DF): Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at sagen om børn, der har arbejdet med asbest, ikke gentager sig?1.18) Spm. nr. S 213 om børn der lever i fattigdomSpm. nr. S 213 Til beskæftigelsesministeren af: Victoria Velasquez (EL): Hvad er ministerens holdning til, at Egmont Indsigts undersøgelse viser, at alt for mange børn lever i fattigdom, og burde regeringen ikke se på muligheden for en fremrykning af ydelserne, så de ikke er efterreguleret med 2 år?1.19) Spm. nr. S 214 om giftgrunden i Nyborg og at bygherren skal sanktioneresSpm. nr. S 214 Til beskæftigelsesministeren af: Victoria Velasquez (EL): Ministeren har tidligere tilkendegivet, at det er et lovbrud at sætte medarbejdere til at arbejde på giftgrunden i Nyborg, når der er giftige stoffer, så hvis Arbejdstilsynet og politiet ikke kan forfølge bygherren, hvordan vil ministeren så sikre, at en bygherre, som bryder reglerne, kan sanktioneres?1.20) Spm. nr. S 84 om flere elever skal tvinges til at gå på et gymnasium, som de ikke har lyst til at gå påSpm. nr. S 84 Til børne- og undervisningsministeren af: Helena Artmann Andresen (LA): Vil ministeren bekræfte eller afkræfte, om ministeren påtænker, at flere elever skal tvinges til at gå på et gymnasium, som de ikke har lyst til at gå på, blot fordi regeringen ønsker en mere balanceret elevsammensætning?1.21) Spm. nr. S 85 om det bare er ærgerligt for eleverne på de gymnasier, der berøres af det justerede undervisningstaxameterSpm. nr. S 85 Til børne- og undervisningsministeren af: Helena Artmann Andresen (LA): Mener ministeren, at det bare er ærgerligt for eleverne på de gymnasier, der berøres af det såkaldte justerede undervisningstaxameter, hvis justeringen fører til faglig ensretning, forringelse af naturvidenskabelige og sproglige fag og lukning af mindre studieretninger som græsk og latin, kreative fag eller naturvidenskab på højt niveau?1.22) Spm. nr. S 205 om trappestigningsordningen for udlændingeSpm. nr. S 205 Til udlændinge- og integrationsministeren af: Peter Skaarup (DD): Hvad mener ministeren om, at den tidligere socialdemokratiske etpartiregering agtede at fremsætte et lovforslag, der ville afskaffe trappestigeordningen for alle udlændinge, der idømmes en ubetinget frihedsstraf?1.23) Spm. nr. S 206 om muslimske forældreSpm. nr. S 206 Til udlændinge- og integrationsministeren af: Susie Jessen (DD): Hvad mener ministeren om, at Jyllands-Posten har kunnet fremlægge flere holdningsundersøgelser blandt herboende muslimer, som viser, at muslimske forældre ikke vil acceptere, at deres døtre gifter sig med ikkemuslimer, og at de ikke vil acceptere homoseksualitet?1.24) Spm. nr. S 149 om afskaffelsen af tilladelseskrav for varebiler vil styrke den danske transportbrancheSpm. nr. S 149 Til transportministeren af: Kenneth Fredslund Petersen (DD): Er det ministerens opfattelse, at afskaffelsen af tilladelseskrav for varebiler vil styrke den danske transportbranche?1.25) Spm. nr. S 157 om udbygning af Rute 16 mellem Hillerød og FrederiksværkSpm. nr. S 157 Til transportministeren af: Mette Thiesen (DF): Vil ministeren tage initiativ til udbygningen af Rute 16 mellem Hillerød og Frederiksværk?1.26) Spm. nr. S 162 om at lempe økonomi og beskæftigelseskravene i universitetsreformen fra 2023Spm. nr. S 162 Til uddannelses- og forskningsministeren af: Katrine Robsøe (RV): Vil ministeren lempe økonomi- og beskæftigelseskravene i universitetsreformen fra 2023, hvis kandidatudvalget ikke kan anvise nye og konkrete tiltag i sin kommende endelige rapport, som kan sikre 20 pct. erhvervskandidater og derved sænke andelen af kandidathalveringer fra de 23 pct., som universiteterne havde indmeldt til udvalgets delrapport?1.27) Spm. nr. S 163 om advarslen fra flere borgmestre om universitetsreformen fra 2023Spm. nr. S 163 Til uddannelses- og forskningsministeren af: Katrine Robsøe (RV): Hvordan forholder ministeren sig til advarslen fra borgmestrene i Aarhus, København, Odense, Aalborg og Randers om, at universitetsreformen fra 2023 vil betyde, at »flere studerende skal studere mere på mindre tid. Det betyder lavere kvalitet i uddannelserne og dermed risiko for, at viden, talent og tilknytning til arbejdsmarkedet går tabt«?1.28) Spm. nr. S 207 om tilsynet med ældreområdetSpm. nr. S 207 Til ældreministeren af: Pia Kjærsgaard (DF): Hvad er ministerens intention med, at tilsynet med ældreområdet skal stige fra mindst én gang årligt helt op til hvert femte år?1.29) Spm. nr. S 209 om det statslige tilskud til Danske ÆldrerådSpm. nr. S 209 Til ældreministeren af: Marlene Harpsøe (DD): Mener ministeren, at det rimer på mindre bureaukrati og mere velfærd, når regeringen fjerner det statslige tilskud til Danske Ældreråd og i stedet lægger det over på bloktilskuddet i kommunerne, således at udbetalingen af tilskuddet fremover skal administreres fra 98 skriveborde frem for ét?1.30) Spm. nr. S 175 om balancen i fordelingen af statslige arbejdspladser i og uden for byerneSpm. nr. S 175 Til ministeren for byer og landdistrikter af: Susie Jessen (DD): Hvad mener ministeren om balancen i fordelingen af statslige arbejdspladser i og uden for byerne, og såfremt ministeren er enig med Danmarksdemokraterne i, at den er skæv, hvad er ministerens holdning i så fald til at sløjfe regeringens flytning af arbejdspladser uden for de store byer til København og i stedet lave en ny udflytningsrunde med Danmarksdemokraterne?1.31) Spm. nr. S 140 om at der er udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse til medlemmer af Folketinget uden tilstrækkelig lovhjemmelSpm. nr. S 140 Til skatteministeren af: Christina Olumeko (ALT): Hvad er ministerens holdning til, at der er udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse til medlemmer af Folketinget uden nødvendig og tilstrækkelig lovhjemmel?

Møde nr. 14 i salen 1) Besvarelse af oversendte spørgsmål til ministrene (spørgetid)Spørgetid.1.1) Spm. nr. S 201 om artiklen »Eksministre siger nej til at deltage i Folketingets udredning af nederlaget til Taleban i AfghanistanSpm. nr. S 201 Til forsvarsministeren af: Trine Pertou Mach (EL): Finder ministeren det tilfredsstillende, at formanden for Folketinget, Søren Gade, der var forsvarsminister fra 2004 til 2010, ikke ønsker at besvare spørgsmål fra forskere fra Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som alle de nuværende partier i det nuværende Folketing har anmodet om at gennemføre en uvildig historisk udredning af Danmarks indsats i Afghanistan? 1.2) Spm. nr. S 202 om artiklen »Troels Lund: Vi kan ikke forhindre, at danske våbendele kan havne i Israel«Spm. nr. S 202 Til forsvarsministeren af: Trine Pertou Mach (EL): Vil ministeren uddybe den udtalelse, som han fremsatte i et interview i Politiken den 17. oktober 2024, hvor han bl.a. sagde, at »det er bekymrende«, at Danmark i Israel leverer våben til en krigsførelse, der bryder FN's regler, og vil ministeren forklare, hvordan han mener at hans bekymring på dette område kan bringes ud af verden?1.3) Spm. nr. S 159 om at israelske styrker ifølge øjenvidner adskiller familier i det nordlige GazaSpm. nr. S 159 Til udenrigsministeren af: Christina Olumeko (ALT): Hvad er regeringens holdning til, at israelske styrker ifølge øjenvidner adskiller familier i det nordlige Gaza?1.4) Spm. nr. S 183 om at anvende personers datamateriale i et forskningsprojektSpm. nr. S 183 Til indenrigs- og sundhedsministeren af: Sandra Elisabeth Skalvig (LA): Mener ministeren, at det er i orden at anvende en persons datamateriale i et forskningsprojekt, hvis der ikke er godkendelse til det og personen ikke ønsker det, og mener ministeren ikke, at det er rigtigst, at personen bør kunne gøre krav på at blive udtaget, så vedkommendes data ikke længere indgår i projektet?1.5) Spm. nr. S 208 om at Danmark skal tage imod evakuerede syge og sårede fra GazaSpm. nr. S 208 Til indenrigs- og sundhedsministeren af: Peder Hvelplund (EL): Vil ministeren genoverveje, om Danmark vil følge anmodningen fra WHO om at tage imod evakuerede syge og sårede patienter fra Gaza til behandling i Danmark, set i lyset af de seneste måneders eskalering i bl.a. dræbte og sårede civile, den desperate humanitære situation i Gaza og et næsten totalt ødelagt sundhedsvæsen?1.6) Spm. nr. S 153 om sagen om Paul WatsonSpm. nr. S 153 Til justitsministeren af: Sascha Faxe (ALT): Hvad er ministerens holdning til, at sagen om Paul Watsons udlevering – som har stor international bevågenhed – før eller siden havner på ministerens bord?1.7) Spm. nr. S 155 om den vedvarende kritik af Danmarks brug af varetægtsfængslingSpm. nr. S 155 Til justitsministeren af: Sascha Faxe (ALT): Hvad er ministerens holdning til den vedvarende kritik af Danmarks brug af varetægtsfængsling, herunder længden af varetægtsfængslingen og brug af isolation?1.8) Spm. nr. S 186 om at kortlægge kriminelle klanerSpm. nr. S 186 Til justitsministeren af: Peter Skaarup (DD): Hvis ministeren er enig i, at det er nødvendigt at lave en national analyse, der kortlægger landets klannetværk, fordi de ofte er spredt over flere politikredse, synes ministeren så ikke, at politimyndighederne burde have fulgt op på Sydsjællands og Lolland-Falsters Politis opfordring i 2021 om at lave en sådan national analyse?1.9) Spm. nr. S 204 om sigtelser for vanvidsbilismeSpm. nr. S 204 Til justitsministeren af: Michael Rosenmark (DD): Hvad mener ministeren om, at over en fjerdedel af alle sigtelser for vanvidsbilisme er rejst mod udlændinge?1.10) Spm. nr. S 139 om planer om at lave en maritim naturnationalpark i ØresundSpm. nr. S 139 Til miljøministeren af: Kim Edberg Andersen (DD): Mener ministeren, at havplanen skal genåbnes for forhandlinger for at gøre plads til miljøministerens planer om at lave en maritim naturnationalpark i Øresund? 1.11) Spm. nr. S 141 om en kommende naturnationalpark i Køge Bugt bør medføre et stop for råstofindvinding i bugtenSpm. nr. S 141 Til miljøministeren af: Kim Edberg Andersen (DD): Mener ministeren, at en kommende naturnationalpark i Køge Bugt, som inkluderer områder inden for 3 sømil (5,56 km) fra land, bør medføre et stop for råstofindvinding i bugten, og i så fald hvor vil ministeren hente råstofferne til hovedstadsområdet?1.12) Spm. nr. S 151 om affaldstilsynSpm. nr. S 151 Til miljøministeren af: Theresa Scavenius (UFG): Hvad er ministerens holdning til, at den fysiske afvisning af et affaldslæs ikke vil være praktisk muligt, som det fremgår af bemærkningerne til lovforslag nr. L 38 om affaldstilsyn, da affaldstilsynet placeres ved indgangen til forbrændingsanlæg og ikke ved indsamling eller indsamlingsvirksomheder, der blander affaldslæs sammen?1.13) Spm. nr. S 152 om affaldstilsynSpm. nr. S 152 Til miljøministeren af: Theresa Scavenius (UFG): Hvad er ministerens holdning til, at begrebet administrativ afvisning i lovforslag nr. L 38 om affaldstilsyn kan anklages for at være misvisende og greenwashing?1.14) Spm. nr. S 212 om at Vejle Havn siden 2020 har afventet svar på sin ansøgning om at få en klaptilladelseSpm. nr. S 212 Til miljøministeren af: Kenneth Fredslund Petersen (DD): Er det ministerens opfattelse, at det er udtryk for en effektiv sagsbehandling, at Vejle Havn siden 2020 har afventet svar på sin ansøgning om at få en klaptilladelse?1.15) Spm. nr. S 138 om at DR vil frasortere medvirkende til deres programmer baseret på køn og bopælSpm. nr. S 138 Til ministeren for ligestilling af: Sólbjørg Jakobsen (LA): Hvad mener ministeren om, at DR i fremtiden vil frasortere medvirkende til deres programmer baseret på deres køn og bopæl?1.16) Spm. nr. S 132 om at sikre, at rockere og bandemedlemmer ikke kan modtage førtids- eller seniorpensionSpm. nr. S 132 Til beskæftigelsesministeren af: Nick Zimmermann (DF): Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at rockere og bandemedlemmer ikke kan modtage førtids- eller seniorpension?1.17) Spm. nr. S 133 om at sikre, at sagen om børn, der har arbejdet med asbest, ikke gentager sigSpm. nr. S 133 Til beskæftigelsesministeren af: Nick Zimmermann (DF): Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre, at sagen om børn, der har arbejdet med asbest, ikke gentager sig?1.18) Spm. nr. S 213 om børn der lever i fattigdomSpm. nr. S 213 Til beskæftigelsesministeren af: Victoria Velasquez (EL): Hvad er ministerens holdning til, at Egmont Indsigts undersøgelse viser, at alt for mange børn lever i fattigdom, og burde regeringen ikke se på muligheden for en fremrykning af ydelserne, så de ikke er efterreguleret med 2 år?1.19) Spm. nr. S 214 om giftgrunden i Nyborg og at bygherren skal sanktioneresSpm. nr. S 214 Til beskæftigelsesministeren af: Victoria Velasquez (EL): Ministeren har tidligere tilkendegivet, at det er et lovbrud at sætte medarbejdere til at arbejde på giftgrunden i Nyborg, når der er giftige stoffer, så hvis Arbejdstilsynet og politiet ikke kan forfølge bygherren, hvordan vil ministeren så sikre, at en bygherre, som bryder reglerne, kan sanktioneres?1.20) Spm. nr. S 84 om flere elever skal tvinges til at gå på et gymnasium, som de ikke har lyst til at gå påSpm. nr. S 84 Til børne- og undervisningsministeren af: Helena Artmann Andresen (LA): Vil ministeren bekræfte eller afkræfte, om ministeren påtænker, at flere elever skal tvinges til at gå på et gymnasium, som de ikke har lyst til at gå på, blot fordi regeringen ønsker en mere balanceret elevsammensætning?1.21) Spm. nr. S 85 om det bare er ærgerligt for eleverne på de gymnasier, der berøres af det justerede undervisningstaxameterSpm. nr. S 85 Til børne- og undervisningsministeren af: Helena Artmann Andresen (LA): Mener ministeren, at det bare er ærgerligt for eleverne på de gymnasier, der berøres af det såkaldte justerede undervisningstaxameter, hvis justeringen fører til faglig ensretning, forringelse af naturvidenskabelige og sproglige fag og lukning af mindre studieretninger som græsk og latin, kreative fag eller naturvidenskab på højt niveau?1.22) Spm. nr. S 205 om trappestigningsordningen for udlændingeSpm. nr. S 205 Til udlændinge- og integrationsministeren af: Peter Skaarup (DD): Hvad mener ministeren om, at den tidligere socialdemokratiske etpartiregering agtede at fremsætte et lovforslag, der ville afskaffe trappestigeordningen for alle udlændinge, der idømmes en ubetinget frihedsstraf?1.23) Spm. nr. S 206 om muslimske forældreSpm. nr. S 206 Til udlændinge- og integrationsministeren af: Susie Jessen (DD): Hvad mener ministeren om, at Jyllands-Posten har kunnet fremlægge flere holdningsundersøgelser blandt herboende muslimer, som viser, at muslimske forældre ikke vil acceptere, at deres døtre gifter sig med ikkemuslimer, og at de ikke vil acceptere homoseksualitet?1.24) Spm. nr. S 149 om afskaffelsen af tilladelseskrav for varebiler vil styrke den danske transportbrancheSpm. nr. S 149 Til transportministeren af: Kenneth Fredslund Petersen (DD): Er det ministerens opfattelse, at afskaffelsen af tilladelseskrav for varebiler vil styrke den danske transportbranche?1.25) Spm. nr. S 157 om udbygning af Rute 16 mellem Hillerød og FrederiksværkSpm. nr. S 157 Til transportministeren af: Mette Thiesen (DF): Vil ministeren tage initiativ til udbygningen af Rute 16 mellem Hillerød og Frederiksværk?1.26) Spm. nr. S 162 om at lempe økonomi og beskæftigelseskravene i universitetsreformen fra 2023Spm. nr. S 162 Til uddannelses- og forskningsministeren af: Katrine Robsøe (RV): Vil ministeren lempe økonomi- og beskæftigelseskravene i universitetsreformen fra 2023, hvis kandidatudvalget ikke kan anvise nye og konkrete tiltag i sin kommende endelige rapport, som kan sikre 20 pct. erhvervskandidater og derved sænke andelen af kandidathalveringer fra de 23 pct., som universiteterne havde indmeldt til udvalgets delrapport?1.27) Spm. nr. S 163 om advarslen fra flere borgmestre om universitetsreformen fra 2023Spm. nr. S 163 Til uddannelses- og forskningsministeren af: Katrine Robsøe (RV): Hvordan forholder ministeren sig til advarslen fra borgmestrene i Aarhus, København, Odense, Aalborg og Randers om, at universitetsreformen fra 2023 vil betyde, at »flere studerende skal studere mere på mindre tid. Det betyder lavere kvalitet i uddannelserne og dermed risiko for, at viden, talent og tilknytning til arbejdsmarkedet går tabt«?1.28) Spm. nr. S 207 om tilsynet med ældreområdetSpm. nr. S 207 Til ældreministeren af: Pia Kjærsgaard (DF): Hvad er ministerens intention med, at tilsynet med ældreområdet skal stige fra mindst én gang årligt helt op til hvert femte år?1.29) Spm. nr. S 209 om det statslige tilskud til Danske ÆldrerådSpm. nr. S 209 Til ældreministeren af: Marlene Harpsøe (DD): Mener ministeren, at det rimer på mindre bureaukrati og mere velfærd, når regeringen fjerner det statslige tilskud til Danske Ældreråd og i stedet lægger det over på bloktilskuddet i kommunerne, således at udbetalingen af tilskuddet fremover skal administreres fra 98 skriveborde frem for ét?1.30) Spm. nr. S 175 om balancen i fordelingen af statslige arbejdspladser i og uden for byerneSpm. nr. S 175 Til ministeren for byer og landdistrikter af: Susie Jessen (DD): Hvad mener ministeren om balancen i fordelingen af statslige arbejdspladser i og uden for byerne, og såfremt ministeren er enig med Danmarksdemokraterne i, at den er skæv, hvad er ministerens holdning i så fald til at sløjfe regeringens flytning af arbejdspladser uden for de store byer til København og i stedet lave en ny udflytningsrunde med Danmarksdemokraterne?1.31) Spm. nr. S 140 om at der er udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse til medlemmer af Folketinget uden tilstrækkelig lovhjemmelSpm. nr. S 140 Til skatteministeren af: Christina Olumeko (ALT): Hvad er ministerens holdning til, at der er udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse til medlemmer af Folketinget uden nødvendig og tilstrækkelig lovhjemmel?

Folkemødet 2024: I regeringsgrundlaget skriver regeringen, at den vil være en attraktiv samarbejdspartner for fondene og ønsker at styrke samarbejdet med fondene om udviklingen af vores velfærdssamfund.  Men hvad er det egentlig, regeringen vil, når de skriver sådan? Anses fondene som pengetræer til projekter, som politikerne ikke selv vil bruge skattekroner på? Ønsker man at styrke samspillet for bedre at løse samfundsudfordringer? Og hvordan ser fondene selv på muligheden for øget samarbejde?  Hør debat mellem COO Søren Nedergaard, direktør Hanne Elisabeth Rasmussen, MF (LA) Lars-Christian Brask, MF (S) Mogens Jensen, MF (V) Kim Valentin og bestyrelsesforperson i Carlsbergfondet Majken Schultz. Debatten er en liveoptagelse fra årets folkemøde. Arrangør af debatten var Fondenes Videnscenter i samarbejde med Carlsbergfondet. Moderator er journalist Nynne Bjerre Christensen.

This Day in Legal History: Denmark Becomes a Constitutional MonarchyOn June 5, 1849, Denmark transitioned from an absolute monarchy to a constitutional monarchy with the signing of its first constitution. This pivotal moment marked the end of absolute royal rule and the beginning of a new era of governance based on democratic principles. The Danish constitution of 1849 safeguarded civil liberties, including freedom of speech, assembly, and religion. It also curtailed the king's powers, ensuring that he could no longer rule by decree. A significant feature of the new constitution was the establishment of a bicameral legislature known as the Rigstag, composed of the Folketing and the Landsting. The Folketing served as the lower house, representing a broader spectrum of the populace, while the Landsting functioned as the upper house. This legislative framework aimed to balance representation and ensure a more equitable system of governance.The constitution laid the groundwork for Denmark's modern democratic system, promoting the rule of law and the protection of individual rights. Each year on June 5, Denmark commemorates this historic event with Constitution Day, a national holiday celebrating the values and freedoms enshrined in the 1849 constitution. This day serves as a reminder of Denmark's commitment to democracy and civil rights, reflecting the enduring legacy of the country's constitutional foundations.The US Federal Trade Commission (FTC) has accused Meta Platforms Inc. of withholding critical information during its initial reviews of the company's acquisitions of Instagram in 2012 and WhatsApp in 2014. These transactions were originally approved after varying levels of scrutiny by the FTC, but the agency now claims that Meta did not disclose key pre-acquisition documents. The FTC, which is currently seeking to break up Meta on antitrust grounds, alleges that this undisclosed information would have impacted its original decisions.Meta, formerly known as Facebook, is attempting to dismiss the case, arguing that its substantial investments in the acquired apps have benefited consumers. A Meta spokesperson countered the FTC's claims by stating that Meta faces significant competition and that the company's investments have enhanced Instagram and WhatsApp.This isn't the first time Meta has faced allegations of non-disclosure; in 2017, European regulators fined the company for providing misleading information about the WhatsApp deal. Additionally, the FTC's recent filing accuses Meta of degrading user experience on its platforms by increasing ad loads and under-resourcing Instagram. The case, overseen by US District Judge James Boasberg, has yet to see a trial date set.Meta Withheld Information on Instagram, WhatsApp Deals: FTC (1)Former President Donald Trump has requested the judge in his hush money case to lift a gag order following his conviction on 34 felony counts of falsifying business records. The charges stem from a $130,000 payment made by Trump's former lawyer, Michael Cohen, to adult film actress Stormy Daniels before the 2016 election to keep her silent about an alleged encounter. Trump denies the affair and plans to appeal the conviction.Before the trial began, Justice Juan Merchan restricted Trump's public statements about the case to prevent potential threats to the proceedings. Trump's defense argues that with the trial concluded, these restrictions on his First Amendment rights are no longer justified. During the trial, Trump was fined $1,000 for each of 10 violations of the gag order, which included calling Cohen a "serial liar" and criticizing the jury selection.Trump, a candidate in the 2024 presidential election, claims the gag order is unconstitutional. His lawyer, Todd Blanche, highlighted that President Joe Biden and others have publicly commented on the case, while Cohen and Daniels have also continued to publicly criticize Trump. The judge has previously noted that public critics of Trump likely do not need protection under the gag order. The Manhattan District Attorney's office, which brought the case, has not yet responded to the request to lift the gag order. The case continues to attract significant public and media attention as Trump prepares for his upcoming campaign.Trump asks judge to lift gag order after conviction in hush money case | ReutersThe UK's Competition Appeal Tribunal (CAT) has ruled that Google parent Alphabet must face a lawsuit worth up to £13.6 billion ($17.4 billion) for allegedly abusing its dominance in the online advertising market. The lawsuit, brought by Ad Tech Collective Action on behalf of UK publishers, claims that Google's anti-competitive behavior caused them significant financial losses.Despite Google's attempt to block the case, arguing it was incoherent and strongly rejecting the allegations, the CAT has certified the case to proceed towards a trial, expected no earlier than the end of 2025. The CAT noted that the threshold for certifying a collective proceeding in the UK is relatively low.This case is part of a broader scrutiny of Google's adtech business by regulators, including Britain's Competition and Markets Authority and the European Commission. In the US, Google is also defending against antitrust lawsuits from the Department of Justice and a coalition of states led by Texas.Google's legal team maintains that the company's impact on the ad tech industry has been pro-competitive. The CAT's decision adds to a series of significant lawsuits against major tech firms this year, including Meta and Apple. Google has not yet responded to the ruling.Tribunal rules $17 bln UK adtech lawsuit against Google can go ahead | ReutersThe EU's General Court has ruled that McDonald's cannot use the term "Big Mac" for poultry products after failing to use the trademark for such products over five consecutive years. This decision is a partial win for the Irish fast-food chain Supermac's in a long-standing trademark dispute. Supermac's initiated the revocation attempt in 2017, challenging McDonald's 1996 registration of the "Big Mac" name for both meat and poultry products.The European Union Intellectual Property Office (EUIPO) initially dismissed Supermac's request, supporting McDonald's use of the term. However, Supermac's continued to contest the decision. The General Court sided with Supermac's, stating that McDonald's did not demonstrate continuous use of the "Big Mac" trademark for poultry products within the EU for five years. McDonald's has the option to appeal the decision to the Court of Justice of the European Union. The case number is T-58/23 Supermac's v EUIPO - McDonald's International Property (BIG MAC).No more chicken Big Macs - EU court rules against McDonald's in trademark case | Reuters This is a public episode. If you'd like to discuss this with other subscribers or get access to bonus episodes, visit www.minimumcomp.com/subscribe

Men hvad er meningen? Hvorfor sætter de sig på vejene i København, blokerer, protesterer og bliver siddende lige indtil politiet kommer og bærer dem væk. Jeg har længe gerne villet spørge og forstå...og dele svaret med dig, der lytter med. Velkommen til endnu en episode af Hverdagens Klimahelte. Når man taler med Jens Ozmec, 24 år og studerende på konservatoriet, er hans svar rolige, omhyggelige og totalt afklarede. Det kan bare ikke være anderledes, sådan får man det. For det gælder liv og død. Det er alvor! Det handler om det klimakollaps, som brager imod os både her i Danmark, og ikke mindst ude i verden, hvor millioner af mennesker allerede er berørt. Nødbremsen trækker bremsen og protesterer lige nu mod de 15 motorveje, der skal bygges inden for de næste par år. Et klimaskadeligt og belastende kæmpe infrastrukturprojekt - der blev vedtaget af et enigt Folketing i 2021! Jeg blev rørt flere gange i samtalen, men jeg tror ikke, at Jens opdagede det. Det rørte mig, hvor dedikeret, uselvisk og kompromisløst, gruppen her prøver at råbe os op. Det kaldes civil ulydighed, dét de gør, men hvad er alternativet? Hvordan kan man være lydig, når det gælder din og min fremtidige verden? Bedøm selv... Jeg hedder Lene Outzen Foghsgaard, jeg er journalist og jeg skriver og podcaster om mennesker i den grønne omstilling. Hverdagens klimahelte er mit bidrag til en bedre verden.

Anker Jørgensen var socialdemokratisk statsminister fra 1972 til 1982 - kun afbrudt af 14 måneders Venstreregering. Kendt af mange som ham der kørte Danmark økonomisk i sænk og for nyligt portrætteret i en omdiskuteret dramadokumentarserie på TV 2. Men hvem vsr Anker? Og hvordan håndterede han de økonomiske udfordringer i et årti med oliekriser, jordskredsvalg, et splittet Folketing, hyppige valg og en stærk fagbevægelse. Hør en nørdet samtale med en af de historikere, det ved mest om Anker Jørgensen og hans tid, Thorsten Borring Olesen.

Måske var du der selv? Eller måske fulgte du med på tv? Smilene var i hvert fald brede, da Ukraines præsident Volodymyr Zelenskyj tidligere i år talte til folkemængden foran Christiansborg og et enigt Folketing besluttede at donere danske F 16-fly til det krigsramte land. Men hvor var modstanden? Findes der ikke længere en folkelig fredsbevægelse i Danmark? De fredselskere, der er tilbage, undrer sig i hvert fald. Det fortalte de i en stor artikel, som journalist Lea Wind-Friis skrev kort efter Zelenskyjs besøg.Den artikel kan du høre eller genhøre hende læse op i dagens udgave af weekendpodcasten.Og husk: Artiklen bare er et lille udvalg af de mange artikler, vi har læst op, og som kan høres direkte i Politikens podcast-app, så snart de udkommer. Her kan du også sammensætte din egen playliste og tage artiklerne med på farten. Det kræver blot, at du er Politiken-abonnent. Og det kan du nemt blive ved at gå ind på politiken.dk/shop

Den danske regering barsler med en art ytringsforbud, der skal stoppe koranafbrændinger på dansk jord.Presset fra sammenslutningen af 57 mulimske stater, OIC, på både Danmark og Sverige er vokset dramatisk gennem månedsvis. Men hvem er egentlig OIC? Og giver det mening at at lytte til en organisation med Saudi Arabien, Iran, Irak og Tyrkiet bag roret, som kun har et formål: at beskytte og fremme islamiske interesser i verden. Det danske Folketing er splittet i spørgsmålet. Men kan vi komme den mulimske vrede i møde uden at bryde med ytringsfriheden med åbne øjne?Gæster:Heini I Skorini, historiker, lektor, forfatter.Susie Jessen, politisk ordfører, Danmarksdemokraterne.Karsten Hønge, udenrigsordfører, SF.Christian Friis Bach, udenrigsordfører, Radikale Venstre.Vært: Ali Aminali.Redaktør: Pola Rojan Bagger.

Er det ok, at tale grønlandsk i det danske Folketing? Er det på tide at Grønland bliver selvstændigt, eller er den nordatlantiske ø af for stor udenrigspolitisk betydning for Danmark?

Dagens gæst kalder også loven for woke-kulturens værste skamplet og den måske største retslige skandale i nyere tid. Men det var altså et enstemmigt Folketing, der vedtog samtykkeloven for to år siden.Hver gang en voldtægtssag er for retten, bliver den samtykkebaserede voldtægtsbestemmelse testet - og til trods for, det måske bliver mere klart, hvad et samtykke er - eller ikke er, er der alligevel ikke enighed om, hvorvidt loven er en succes eller en fiasko.Gæst:Marianne Stidsen, debattørVært:Niels Frederik RickersTilrettelægger:Camilla Michelle MikkelsenProducer:Camilla Michelle MikkelsenRedaktør:Mille Ørsted

Die Dänen geben nicht an, sie sind grundsätzlich glücklich und haben eine klare Politik. Viele Menschen denken deshalb, dass in Dänemark alles besser ist. Stimmt das auch? Wie sieht es hinter den Kulissen aus und wie lebt es sich als Ausländer in Dänemark? In dieser Folge versuche ich mit Fabienne Antworten zu finden. Auch darauf, warum so viele Menschen in Kopenhagen beinahe gleich aussehen.

I dag spørger Tiden, hvorfor Christiansborg er næsten tom, når nu vi andre er blevet pisket på arbejde den 2. januar og tilmed skal vinke farvel til Store Bededag. Vi taler også med en tidligere lærer, der er blevet anklaget for overgreb på sine elever - men siden er blevet frikendt. I Israel har de fået en spritny regering. Den er mere højredrejet end nogensinde før. Det er måske godt nyt for Ruslands Putin. Vært: Simon Stefanski.

Det nye Folketing har allerede fået sin første løsgænger. Mette Thiesen har nemlig meldt sig ud af Nye Borgerlige efter interne konflikter i partiet, men bliver siddende i Folketinget. Er det rimeligt, at et folketingsmandat er personligt? Eller burde vi ændre Grundloven, så mandatet overgår til partiet, der er stemt på, hvis en politiker vælger at blive løsgænger? See omnystudio.com/listener for privacy information.

DER ER VALG! Hele landet er gået i selvsving, og det er fagbevægelsen selvfølgelig også. Dansk Socialrådgiverforening har fået ny formand i spidsen for 18.000 socialrådgivere efter et utroligt tæt kampvalg, der vipper den siddende formand af posten. Og så har formanden for fødevareforbundet (NNF) Ole Wehlast lanceret en vinterpakke, der gør ham tiljublet blandt medlemmerne, men mindre populær blandt sine formandskolleger i de andre forbund. Værter: Kristoffer Nordskov og Gitte RedderProducer: Sarah Falsing

"La vær med at stemme!" lyder beskeden fra Bjarnø i denne omgang skældud, primært møntet på politikerne og de rige. Rød Front!

"La vær med at stemme!" lyder beskeden fra Bjarnø i denne omgang skældud, primært møntet på politikerne og de rige. Rød Front!

Er det uansvarligt at udskrive valg? Bør Mette Frederiksen vente til det nye år? Eller kan et folketingsvalg kun komme for langsomt? Mangeårigt folketingsmedlem, Jens Rohde, mener, at det er uansvarligt af Radikale Venstre, at trække støtten til regeringen i en tid, hvor kriserne står i kø. Han frygter et handlingslammet Folketing, hvor politikerne deler balloner ud på hovedgaderne, mens danskerne kæmper for betale regningerne. Hvad mener du? Valg nu? Bland dig i debatten på 70211919 eller SMS 1212. Gæster: Jens Rohde, MF, Henrik Qvortrup, politisk kommentator, EB, Carolina Magdalena Maier, Folketingskandidat, RV, Jens Mørch, redaktør, Polen.nu, Britt Bager, MF, K, Maja Højgaard, 1. viceborgmester i Brøndby, S, og Niels Jespersen, chefredaktør, Netavisen Pio. Vært: Thomas Tjaerandsen. www.dr.dk/p1debat

Er det uansvarligt at udskrive valg? Bør Mette Frederiksen vente til det nye år? Eller kan et folketingsvalg kun komme for langsomt? Mangeårigt folketingsmedlem, Jens Rohde, mener, at det er uansvarligt af Radikale Venstre, at trække støtten til regeringen i en tid, hvor kriserne står i kø. Han frygter et handlingslammet Folketing, hvor politikerne deler balloner ud på hovedgaderne, mens danskerne kæmper for betale regningerne. Hvad mener du? Valg nu? Bland dig i debatten på 70211919 eller SMS 1212. Gæster: Jens Rohde, MF, Henrik Qvortrup, politisk kommentator, EB, Carolina Magdalena Maier, Folketingskandidat, RV, Jens Mørch, redaktør, Polen.nu, Britt Bager, MF, K, Maja Højgaard, 1. viceborgmester i Brøndby, S, og Niels Jespersen, chefredaktør, Netavisen Pio. Vært: Thomas Tjaerandsen. www.dr.dk/p1debat

Er det uansvarligt at udskrive valg? Bør Mette Frederiksen vente til det nye år? Eller kan et folketingsvalg kun komme for langsomt? Mangeårigt folketingsmedlem, Jens Rohde, mener, at det er uansvarligt af Radikale Venstre, at trække støtten til regeringen i en tid, hvor kriserne står i kø. Han frygter et handlingslammet Folketing, hvor politikerne deler balloner ud på hovedgaderne, mens danskerne kæmper for betale regningerne. Hvad mener du? Valg nu? Bland dig i debatten på 70211919 eller SMS 1212. Gæster: Jens Rohde, MF, Henrik Qvortrup, politisk kommentator, EB, Carolina Magdalena Maier, Folketingskandidat, RV, Jens Mørch, redaktør, Polen.nu, Britt Bager, MF, K, Maja Højgaard, 1. viceborgmester i Brøndby, S, og Niels Jespersen, chefredaktør, Netavisen Pio. Vært: Thomas Tjaerandsen. www.dr.dk/p1debat

Halvandet år er gået, siden et enigt Folketing stemte samtykkeloven igennem, og det blev strafbart at have sex med en person, der ikke samtykker. Den nye lovgivning er til stor gavn for ligestillingen, mener to af dem, der til dagligt kæmper for voldtægtsofres rettigheder.

Efter katastrofen i 1865 starter nu en ny forfatningskamp. En krig mellem uforsonlige bevægelser i dansk politik som skubber Kongeriget faretruende tæt på en voldelig revolution – og afskaffelsen af parlamentarismen. Historien Vender er en ugentlig podcast om Danmarks politiske historie af Julian Svejgaard og Lars Harhoff Andersen. I denne serie, “Da Danmark blev Danmark” på fire afsnit, kigger vi på, hvordan det politiske danmarkskort blev til. Tredje afsnit drejer sig om kampem mellem Venstre og Højre, Folketing og Landsting, bønder og godsejere og mellem Estrup og Berg.

Tre år efter, at han forlod fagpolitik, er Dennis Kristensen uforvarende blevet en del af HK-valgkampen som ‘skræmmeeksempel'. Den gamle FOA-formand kan dog sagtens finde ud af at give svar på tiltale.Protestsangen er tilbage, og denne gang er den rettet mod Lizette Risgaard og FH-toppen, der fik sig en uventet overraskelse midt i arbejderbevægelsens 150 års jubilæum. Kan guitaren antænde dimittendoprøret?Og så er den kolde krig mellem A-kasser og jobcentre ved at flamme op igen. Regeringens reformudspil ser ud til at være tændstikken i kampen om dagpengemodtagerne - arbejdsmarkedets 'El Clásico'.Værter: Kristoffer Nordskov & Gitte RedderProducer: Thomas Nørskov

Tusindvis af de rigeste amerikanere har ikke betalt indkomstskat, det viser nyligt lækkede dokumentar fra de amerikanske myndigheder. I dag mødes folketingets partier til forhandling om sommerens genåbning, vi tager et kig på, hvad de forskellige partier ønsker at få genåbnet i denne omgang. Tidlig morgen på LOUD med Lukas Klarlund.Gnid søvnen af ud af øjnene, og start din morgen med Radio LOUD. Alle hverdage kl. 6-7 er Snoozeren klar med interviews, nyheder og spændende historier til de morgenfriske lyttere!

Kammerjunkeren skreg om kap med Karenmen hans åbne mund, hvorfra hans skrig kom, var blot en invitation til flammerne om at søge videre ind i den brændende mand. Hans skrig blev til en halvkvalt rallen, da flammerne brændte sige ned igennem spiserøret og lungerne. Og tilsidst faldt han om og lå som en velklædt brændeknude på gulvet, imens flammerne fandt deres vej ud i resten af Christiansborg. Karen løb ud på slottets gang og skreg ” Det brænder, åh min Gud det brænder!” Helt tilbage fra Absalons tid, så har det været et faktum- at den som besad borgen på Slotsholmen, besad selve magten i Danmark.Christiansborg huser i dag det danske Folketing, men kolossen i hjertet af København har haft mange funktioner igennem tiden og har således lagt mure til kongelige bryllupper, politiske intriger og ikke mindst uforklarlige hændelser, som ingen har en fornuftig forklaring på.Velkommen til Christiansborg! See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Denmark has had two female prime ministers and about forty percent of the people elected to the Folketing, the Danish Parliament, are women.  But when it comes to private industry, Danish women have one of the lowest participation rates in management in Europe. According to the OECD, only 26.5% of managers in Denmark are female, compared to 39.8% in the US. It’s not unusual to see a senior management team made up entirely of Danish males, with perhaps a Swedish or German male thrown in for diversity.  That said, the majority of adult Danish women hold paying jobs. The Danish tax system makes it very difficult for a couple to survive on one income, even a hefty one. 

Mandag befriede Jens Rohde sig selv fra Radikale Venstre, i dag smutter Ida Auken over til Socialdemokraterne. Vrede, had og hævn har overtaget klimapolitik og Metoo, og radikale er sendt ud i et ligegyldigt ingenmandsland, lyder afskedssalutten fra det løsgående missil fra Viborg-kanten. Ida Auken er igen glad og rask efter lang tids sygemelding. Hvad sker der for de stolte radikale kongemagere? Jens Rohde er Ugens Gæst på P1, en mand med følelserne udenpå tøjet, som er indigneret, temperamentsfuld og for mange irriterende. Handler Rohdes og Aukens exit om politik eller om mangel på indflydelse? Om store egoer, der ikke tåler at blive sagt imod? Ender typer som Jens Rohde i selskab med sin gamle partiformand fra Venstre, Lars Løkke, på den politiske elefantkirkegård? Hvorfor forlader manden en lang politisk karriere fra byråd, Folketing og EU netop nu? Ugens Gæst på P1 er Jens Rohde, nu løsgænger i Folketinget. Vært: Gitte Hansen.

Der er i alt syv løsgængere i det danske Folketing lige nu. Vi spørger en professor i statskundskab, om det er en stigende tendens. Herhjemme snakker vi meget om, hvilken måned i løbet af i år, de fleste af os kan forvente at være vaccinerede. Men i verdens fattigste lande skal man ikke regne med en bred udrulning af vaccinen før 2023. Medvirkende: Helene Helboe Pedersen, professor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, Heidi Christensen, formand i Læger Uden Grænser.

Danske minkavlere får milliardkompensation, men hvorfor så ikke lukke det udskældte erhverv helt ned? Et nyt studentermagasin vil sætte fokus på EU, medstifter Christine Roj fortæller, hvorfor det er nødvendigt, og så sætter EU hårdt ind mod vaccineproducenter, der ikke lever op til de aftalte leveringstidspunkter. Tidlig morgen på LOUD med Lukas Klarlund.Gnid søvnen af ud af øjnene, og start din morgen med Radio LOUD. Alle hverdage kl. 6-7 er Snoozeren klar med interviews, nyheder og spændende historier til de morgenfriske lyttere!

Nye Borgerlige vil afskaffe racismeparagraffen, det kan dog have store konsekvenser ifølge Petar Socevic (Partileder for Danmark for alle) - han er med på telefonlinje. En ny samtykke app bliver udgivet til stor kritik, og en potentiel australsk lov får Facebook og Google helt op i det røde felt. Tidlig morgen på LOUD med Lukas Klarlund.Gnid søvnen af ud af øjnene, og start din morgen med Radio LOUD. Alle hverdage kl. 6-7 er Snoozeren klar med interviews, nyheder og spændende historier til de morgenfriske lyttere!

Menneskerettighedsdomstolens godkendelse af udvisningen af bandelederen Shuiab Khan gik under radaren midt i corona-krisen. Men afgørelsen er en stor sejr for det politiske niveau, der længe har ønsket flere kriminelle udvist. Altinget politiske kommentator forklarer om sagen.På trods af at Shuaib Khan er opvokset i Danmark, så er han nu udvist fra landet i seks år.Det har ellers været svært for politikerne at få udvist kriminelle, der er født og opvokset i Danmark. Men i sidste uge faldt der en vigtig afgørelse på det område.Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg var enig i, at Khan kan udvises fra Danmark på trods af sin tilknytning til landet, og det markerer et markant skifte på området.Hvilken betydning vil dommen få for dansk politik og den fremtidige retspraksis? Det svarer Altingets politiske kommentator, Erik Holstein, på i dagens udgave af Altinget Ajour. See acast.com/privacy for privacy and opt-out information.

Et krydstogtskib, en konge, verdensspejderchefen, Stauning og en nazist straight outta Hakkebakkeskoven. Det er blot nogle af ingredienserne i vores julefortælling, fra dengang i 1933 hvor spejderuniformen blev forbudt af det danske folkestyre.Robert Baden-Powell og hans hustru Olave er chefer for henholdsvis drenge- og pigespejderne. De planlægger er storstilet spejder-krydstogt til østersølandende med første stop i København. Men nazisten Pastor Peberkorn (Yep, Hakkebakkeskoven) truer med at nazifisere Sønderjylland, for at få annuleret genforeningen. Som et værn mod nazisternes uniformerede stormtropper, forbyder statsminister Stauning uniformer i foreninger.Nu kan Robert og Olave ikke gå i land i Frihavnen med æren og uniformen i behold. Men BP er ikke en mand der stikker op for bollemælk. Han slår pjalterne sammen med Kong Christian d. 10. og forsøger at få loven ændret. Og så er historien igang…Historien er fundet i Baden-Powells personlige arkiv, som netop er blevet digitaliseret. Brevene kaster - måske - nyt lys over hvorfor spejderne blev undtaget fra loven i julen 1934.

Metoo-kjøret fortsetter i Danmark og Hassan Preisler (DK) er blitt en sentral kilde i ukens store avslørende sak mot en kjent dansk radiovert. Hilde Sandviks (N) norske Storting er blitt hacket - mens det danske Folketing er blitt pranket - i begge tilfeller av russere. Mens vår faste svenske gjest, Åsa Linderborg (S), glimrer ved sitt fravær, i ukens bilaterale intra-skandinaviske familieterapi.

Et enigt Folketing vil indføre et halvt års sorgorlov til forældre, der har mistet et barn under 18 år. Ind til nu har forældre kun haft ret til 14 dages sorgorlov, hvis barnet dør ved fødslen eller inden for syv måneder efter fødslen. Men er seks måneders sorgorlov overhovedet nok, når det værst tænkelige sker?Medvirkende Anne-Louise Bachmann, bestyrelsesmedlem i landsforeningen "Mistet Barn" og indehaver af bloggen og podcasten "Jeg lever med døden"Steen Peter Nielsen, psykolog og tilknyttet Danmarks foreløbig eneste børne- og ungehospice på Sankt Lukas Stiftelsen i HellerupTilrettelagt af Camilla Michelle Mikkelsen

Et enigt Folketing har handlet resolut og grebet ind i den enkeltes frihed for at hindre spredningen af coronavirussen og samtidig holde hånden under erhvervslivet. Udskrivningen har på få uger passeret 300 milliarder kroner – og luftforurening er mindsket så meget, at det kan ses fra rummet. Så hvorfor gør vi ikke noget lignende for at mindske klimakrisen? Og hvilke af de to kriser koster egentlig flest menneskeliv? Jens Philip Yazdani forsøger at overbevise Morten Messerschmidt, klimaordfører for Dansk Folkeparti, om, at politikerne bør lade sig inspirere af håndteringen af coronakrisen, når klimakrisen forhåbentligt kommer på dagsordenen.

Særudgave om coronaepidemien.I øjeblikket er det i Danmark forbudt at mødes mere end 10 personer. Butikker er blevet tvangslukket. Og myndighederne har ret til at tvangsindlægge borgere. De grundlæggende frihedsrettigheder er blevet vekslet til en række drastiske tiltag, der skal stoppe coronasmitte. Journalist Morten Skjoldager forklarer, hvordan et enigt Folketing pludselig gjorde os mindre frie.Vi hører gerne fra dig, skriv til: dulyttertilpolitiken@pol.dk

En rendyrket fornærmelse af det kinesiske folk. Sådan siger den kinesiske ambassade om en satiretegning bragt i Jyllands-Posten tirsdag. Tegningen forestiller det kinesiske flag, hvor de fem gule stjerner er udskiftet med Corona-virussen. Et samlet dansk Folketing, med statsministeren i spidsen, siger, at ytringsfriheden er til for at blive. Men kineserne raser - både fra statsniveau og på Twitter. Spørgsmålet er, om Jyllands-Posten skal sige undskyld? P1 Debattører: Flemming Rose, forfatter, Xinxin Ren Gudbjörnsson, forfatter, Mikkel Andersson, satiriker, og Flemming Ytzen, Asien-analytiker. Vært: Mads Aagaard. Lytterne er velkomne til at komme med indspark til debatten på telefon 7021 1919. www.dr.dk/p1debat

Mette Frederiksen og hendes støtte sidder på tyvende dag og bakser med en regeringsgrundlag. Så nu tager det Gode Gamle Folketing affære og får høvlet knasterne væk og lavet en aftale. Hvor svært kan det være? Tænketanken Cepos har også haft arbejdshandskerne på og regnet ud, at den grønne omstilling vil koste hver enkelt dansker 5600 kroner om året. Så skulle den være klaret. Cepos mener dog, at det er alt alt for dyrt. Er det det? Og så hilser vi naturligvis pænt på den nye formand for det andet Folketing, Henrik Dam Kristensen. Charlotte Dyremose (K), Per Kaalund (S) og Aage Brusgaard (Z) er på tinge hos formand Huxi Bach. See omnystudio.com/listener for privacy information.

Aktualitātes pasaulē: Dānijas valdības sarunas, Moldovas politiskā krīze, protesti Kazahstānā. Saspringta politiskā situācija izveidojusies Moldovā. Tur šobrīd ir de facto divas valdības un divi premjeri. Tika atlaists parlaments, pārtrauktas  prezidenta pilnvaras, pēc tam šī atlaišana anulēta. Kas īsti notiek Moldova? Citā postpadomju republikā - Kazahstānā - politiski viss šķiet mierīgi. Tur ir ievēlēts nākamais valsts prezidents, bet vēlēšanas pavadīja daudzskaitlīgas cilvēku aizturēšanas un aresti. Politologi saka, ka tuvākajā laikā valstī viss stabili, bet kas notiks ilgtermiņā, to ir grūti prognozēt. Uzmanību pievēršam Skandināvijas valstij Dānijai. Tur parlamenta vēlēšanās uzvarēja līdz šim opozīcija bijusī sociāldemokrātu partija. Šo faktu interesantu padara politiskais fons. Par to arī saruna. Notikumus vērtē Latvijas TV žurnāliste Ina Strazdiņa un Vidzemes augstskolas lektors Jānis Kapustāns. Varas krīze Moldovā Jau tūlīt pēc februārī notikušajām Moldovas parlamenta vēlēšanām bija skaidrs, ka jaunās valdības izveide būs ļoti grūts uzdevums. No 101 parlamenta deputātu vietas 35 ir ieguvusi Maskavai draudzīgā Sociālistu partija, kuru pārstāv arī valsts prezidents Igors Dodons, 26 vietas – proeiropeiski orientētais partiju bloks ACUM [akum], savukārt 30 vietas – līdz šim pie varas bijusī Demokrātiskā partija, kuru uzskata par oligarha Vladimira Plahotņuka kabatas partiju. Vārdos gan šīs partijas politiķi, gan pats Plahotņuks deklarējuši savu orientāciju uz Eiropas Savienību, taču faktiski viņu darbībā konstatējama valsts sagrābšana, pakļaujot savai ietekmei medijus un tiesu varu, sevišķi jau Konstitucionālo tiesu, kas arī līdz šim vairākkārt bloķējusi Plahotņukam nevēlamus politiskos procesus. Vēlme tikt vaļā no oligarha milzīgās ietekmes valstī galu galā radījusi teju neiedomājamu politisko kombināciju – sociālistu un bloka ACUM koalīcijas valdību, kas tika izsludināta 8. jūnijā. Nākamajā dienā sekoja atbildes gājiens: Konstitucionālā tiesa pasludināja jauno valdību par neleģitīmu un pārtrauca prezidenta Dodona pilnvaras, nododot tās premjeram, Demokrātiskās partijas pārstāvim Pāvelam Filipam. Pēdējais nekavējoties atlaida parlamentu, izsludinot jaunas vēlēšanas septembrī. Tiesas arguments ir likuma prasība sastādīt valdību ne vēlāk kā trīs mēnešus pēc vēlēšanu rezultātu apstiprināšanas. Jaunās koalīcijas partijas un prezidents Dodons šo normu interpretē kā trīs kalendāros mēnešus, savukārt Konstitucionālā tiesa – kā 90 dienas. Konstitucionālās tiesas versijā valdība bija jāsastāda līdz piektdienai, prezidents un koalīcija uzskata, ka tai bijis laiks līdz svētdienai. Tā nu valstī izveidojusies smaga varas pretstāve ar augstāko tiesu varu un de facto pie varas esošo kabinetu vienā un prezidentu un parlamenta vairākumu otrā pusē. Prezidenta vēlēšanas Kazahstānā Pēc teju 30 gadiem pie Kazahstānas valsts stūres par savu atkāpšanos no prezidenta amata šī gada martā paziņoja Nursultāns Nazarbajevs. Viņš gan joprojām paliek valdošās partijas „Nur Otan” – „Tēvijas gaisma” – priekšsēdētājs un Valsts Drošības padomes vadītājs. Par amata pārņēmēju ilglaicīgais līderis izraudzījās parlamenta augšpalātas priekšsēdētāju Kasimu Žomartu Tokajevu. Visu procesu vaiņagoja galvaspilsētas Astanas pārdēvēšana par Nursultānu. 9. jūnijā Tokajeva vieta varas virsotnē tika apstiprināta ārkārtas vēlēšanās, un vakar, 12. jūnijā, jaunais Kazahstānas prezidents nodeva zvērestu un stājās amatā. Saskaņā ar oficiālajiem rezultātiem, vēlēšanās piedalījušies vairāk nekā 77% balsstiesīgo vēlētāju, no kuriem par Tokajevu balsojuši vairāk nekā 70%. Teorētiski viņam bija veseli seši konkurenti, taču, ievērojot brīvu mediju un pilnvērtīgas politiskās opozīcijas trūkumu, īso kampaņas periodu un valdošās nomenklatūras kandidāta labā nepārprotami izmantoto varas resursu, tai skaitā ar brīvu vēlēšanu principiem nesavienojamas darbības, praktiski neviens nešaubījās par šādu iznākumu. Tas, ka Tokajeva rezultāti vēlēšanās krietni atpaliek no Nazarbajeva agrāk uzstādītajiem procentuālajiem rekordiem, visnotaļ iekļaujas varas scenārijā, – līdz diženā Nursultāna līmenim varas mantiniekam vēl jāizaug. Tomēr zināmu nervozitāti varas elitei rada masu protesti, kas vēlēšanu sakarā pārņēmuši galvaspilsētu Nursultānu, valsts lielāko pilsētu Almati un vairākus mazākus centrus. Varas struktūras pret tiem vērsušās ar ierasto skarbumu, aizturot vairākus simtus cilvēku, taču šie protesti ir signāls, ka liela daļa Kazahstānas sabiedrības gaida nozīmīgākas pārmaiņas nekā tās, ko viņiem piedāvā līderu nomaiņas scenārijs Nazarbajeva „samtainā” autoritārisma ietvaros. Vēlēšanu rezultāti Dānijā 5. jūnijā notikušās Dānijas parlamenta jeb Folketinga vēlēšanas nesa uzvaru kreisajiem spēkiem, kas pēdējā parlamenta kadencē bija opozīcijā. Sociāldemokrātu partija, iegūstot papildus gan tikai vienu deputāta vietu, nostiprinājusi lielākās parlamenta frakcijas statusu, savukārt mazākās kreisās ievirzes partijas – Sociālliberāļu partija un Sociālistiskā tautas partija – dubultojušas savu mandātu skaitu. Par nesekmīgu gan nav dēvējams arī sociāldemokrātu pastāvīgo konkurentu – labēji centrisko spēku – starts. Galvenā līdz šim valdošās koalīcijas partija, konservatīvi liberālā “Venstre” pat palielinājusi savu mandātu skaitu par piektdaļu. Savu nelielo frakciju apjomā dubultojusi Konservatīvā partija, taču trešajam koalīcijas partnerim – Liberālajai aliansei – veicies krietni sliktāk. Tomēr liktenīgs līdzšinējā premjera Larsa Lekes Rasmusena valdībai ir vēlētāju spriedums labēji populistiskajai Dānijas Tautas partijai, kas zaudējusi vairāk nekā pusi deputātu vietu Folketingā. Rasmusena kabinets bija mazākuma valdība, kas pastāvēja, pateicoties Tautas partijas atbalstam. Līdzšinējais premjers jau norādījis, ka būtu gatavs vienoties par koalīcijas veidošanu ar sociāldemokrātiem, taču pēdējo līdere Mēte Frederiksena šādu iespēju diezgan kategoriski noraidījusi. Viņa paudusi apņemšanos veidot sociāldemokrātu kabinetu ar citu kreiso partiju atbalstu parlamentā. Tas gan varētu būt diezgan sarežģīts uzdevums ne vien tādēļ, ka arī mazākajām kreisā flanga partijām arī ir savas varas ambīcijas, bet arī tādēļ, ka sociāldemokrāti savus vēlēšanu panākumus zināmā mērā kaldinājuši, aizstāvot stingru migrācijas kontroles politiku, un šai ziņā attālinoties no citām kreisā spārna partijām.

Der har været dømt stoledans i folketingssalen efter valget i sidste uge - og en lang række helt grønne politikere har nu indtaget en del af pladserne på Christiansborg. Men hvem er de nyvalgte - og unge - politikere, der nu skal gøre en forskel på den helt store politiske scene? Og hvilken hverdag kan de se frem til? Det undersøger Den daglige dosis. Værter: Caroline Clante og Rune Stürup Hansen. Tilrettelægger: Theodora Renard.

Konservativ, ung og lovende politiker med stærke rødder i Esbjerg. Frederik Bloch Münster stiller op til Folketingsvalg, og valgplakaterne er klar. Lyt med på podcasten og bliv klogere på, hvem Frederik er, og hvad han kæmper for.

Denne podcast episode har Yesbjerg fornøjelsen af at byde udviklingsminister Ulla Tørnæs velkommen. Hun er mor til 3, gift med Jørgen, nomineret til årets esbjergenser, og så stiller hun op i Esbjergs valgkreds til næste folketingsvalg. Læs også: Ulla og Støjberg debatterer udlændingepolitik Ulla Tørnæs på besøg ved Glycom Laurits Tørnæs om livets kampe Foto: Christina Simonia Straarup

den2sport fortæller denne gang om det kommende formandsvalg i DGI der skal finde sted d.3.november, for det er slet ikke uden betydning hvem der står i spidsen for DGI – det er en meget magtfuld organisation i udvikling af dansk idrætspolitik med stor indflydelse på regering og Folketing. Vi har inviteret de to kandidater, Charlotte Bach Thomassen  og Mogens Kirkeby, i studiet hos Søren Riiskjær.

I januar 2017 vedtog et enigt Folketing en 4-årig forsøgsordning, gældende fra 1. januar 2018, hvor læger kan udskrive recepter på en række nye cannabisprodukter. I samme periode er der etableret en særlig ordning, som[...]

Ida Auken er medlem af Folketinget og cand.theol. Hun har bl.a. været miljøminister og klima- og energiordfører, men hun er også troende, og hun er gæst hos biskop Marianne Christiansen i denne udgave af ”Søstrene[...]

Luther og reformationen i en historisk sammenhæng Intet kommer af sig selv. I udsendelsen her rejser vi tilbage til middelalderens slutning. Vi ser på de mange ting der faktisk skulle falde i hak for at Martin Luther reformation i 1536 kunne lykkedes. Det her er en historie om blandt andet utilfredse præster, der var tvungne til at hutle sig igennem og en opfindelse af en fantastisk propagandamaskine. Martin Luther fik ikke sine tanker ud af det blå. Det var et resultat af at søge tilbage og Martin Luther var ikke den eneste der prøvede at granske sin samtid og sammenligne den med fortiden. Det var ligefrem en strømning i samtiden. Lidt sjovt, tænker jeg. De granskede også i historien dengang, nøjagtig som vi gør nu med udsendelsen her, hvor vi er tilbage ved middelalderen slutning… altså en søgen tilbage til kilderne. Medvirkende er lektor Ph.D Lars Bisgaard fra SDU og Martin Wangsgaard Jurgensen, fra National Museet. Journalisten bag heder Jan Simmen. Det er Radio Mælkebøtten der er producenten og har lagt studie og teknik til, mens det er det danske Folketing der har været med til at finansiere produktionen. Web-udgivelser har Freja S. Ludvigsen stået for. Udsendelsen er en del af en serie, som ser på konsekvenserne af reformationen, og lader de førende forsker komme til orde. Du kan finde flere udsendelser på vores hjemmeside http://radiomb.dk/historie , eller find den som podcast på http://freelance-danmark.dk/luther.htm Her kan du blandt andet finde podcast’s om hekseafbrændinger, om middelalderens internetrevolution, eller blive klogere på de sammenhænge der kan spores mellem reformationen og velfærdsstat, ligestilling af kvinder samt vores demokratiopfattelse.

Har noget der skete for over 500 år siden virkelig en indflydelse på den hverdag vi lever i dag? Og hvis ja, hvor stor er den indflydelse? Vi går på jagt efter svar og graver flere uventede ting op. Fx at vi netop nu lever i en tid hvor to reformationsbevægelser strides, uden at de fleste af os ved det. Selv om kampene er ganske kendte. Om lidt vil du blandt andet også kunne høre en overraskende pointe om, at Luthers arv er ved at blive tyndere og tyndere. Hvordan det hænger sammen med forsinkede DSB-tog, et skræntende skattevæsen og mange tests i Folkeskolerne kan du høre om i vores udsendelse: ”Martin Luther: Reformationens spor i nutiden”. Det er blandt andre lektor Ph.d. Bo Kristian Holm der medvirker. Journalisten bag den her podcast heder Jan Simmen. Det er Radio Mælkebøtten der er producenten og har lagt studie og teknik til, mens det er det danske Folketing der har været med til at finansiere produktionen. Du kan blandt andet finde den her podcast og andre historiske udsendelser på http://radiomb.dk/historie , eller downloade dem fra http://freelance-danmark.dk/podcast

Tænk, hvis mure kunne tale De historier, de kunne fortælle. Især hvis du besøger et af de mange hvide danske middelalderkirker, der ligger spredt ud over Danmark. De ville kunne fortælle om menneskelige tragedier, om krige, om glade bryllupper og barnedåb. De har stået der, kirkerne, i rigtig mange år. Nogle af dem i næsten 1000 år. Så hvis bare deres mure kunne fortælle… Udsendelsen fortæller en del af de gamle kirkers historier, fx om mennesker der slæbte sten og træstubbe ind på kirkegulvet for at kunne side ned. Præster der klagede over at de skulle bære det hele ud igen. Om ændringerne der skete på grund af reformationen. Vi tager lytterne med til Rynkeby kirke hvor vi mødes med Martin Wangsgaard Jürgensen. Han er oprindeligt uddannet middelalder arkæolog og er redaktør på Danmarks Kirker, som er Nationalmuseets store bogværk om kirkerne herhjemme. Han vil vise lytterne rundt i den fynske landsbykirke, og fortælle om de forandringer reformationen medførte for kirkerne herhjemme. For kirkerne er ikke bygget på én gang, men ved knopskydning. Hver tilbygning eller udvidelse fortæller sin egen historie. Som et glimt fra en nu fjern fortid, fastholdt i kvader- og mursten fortællingerne om forandringerne i de samfund, der omgav kirkerne. Logikken bag er lidt den samme, som et parcelhus jo først får bygget en carport til, når beboerne har fået en bil. Mennesker bygger normalt først, når der er et behov. Det danske Folketing har været med til at finansiere udsendelsen. Journalisten heder Jan Simmen, det er Radio Mælkebøtten der har stået for produktionen. Du kan finde flere udsendelser enten her, eller på radiomb.dk/podcast eller freelance-danmark.dk/podcast